Erhvervsstyrelsen påbegyndte i foråret 2020 en øget kontrolindsats over for ordinære udbytteudlodninger.
Sådanne kontrolindsatser er som oftest begrundet i, at styrelsen ved de almindelige stikprøvekontroller bliver bekendt med, at der er en overrepræsentation af fejlagtige dispositioner i de kontrollerede selskaber.
Styrelsen har i en pressemeddelelse bekendtgjort, at nogle selskaber udlodder udbytte i strid med selskabslovens regler.
Problemet
I al sin enkelthed er problemstillingen, at en del ledelser overser de krav, selskabsloven stiller til udbytteudlodning. Her er ”forsvarlighed” og ”tilstrækkelige frie reserver” nøgleordene.
Hertil kommer, at der i selskabslovens bestemmelser om udbyttedispositioner findes et ”laveste værdis princip”. Helt overordnet skal det sikres, at der efter en foretagen udbytteudlodning er dækning for selskabskapitalen og eventuelle bundne reserver. Det betyder, at der gælder en dobbeltbegrænsning i relation til udbytteudlodningen:
- Ordinært udbytte skal kunne rummes inden for de frie reserver i henhold til selskabets seneste årsrapport, og
- udbyttebetalingen skal ligeledes være inden for de frie reserver på beslutningstidspunktet.
Det er selskabets ledelse, der bærer ansvaret for at sikre et tilstrækkeligt kapitalberedskab, herunder at der efter en udbytteudlodning er tilstrækkelig dækning for de bundne reserver.
Konsekvenser ved fejl
Konstateres det i forbindelse med en kontrol fra Erhvervsstyrelsen, at der er udloddet ulovligt udbytte, skal ikke kun den ulovlige del, men hele udlodningen straks betales tilbage til selskabet inklusive renter, som p.t. udgør 10,05 % p.a.
Tilbagebetalingen skal dokumenteres med erklæring fra ledelsen og en erklæring fra en godkendt revisor.
Sker tilbagebetalingen ikke straks, efter at det ulovlige forhold er konstateret, vil udbyttet med stor sandsynlighed blive betragtet som et ulovligt kapitalejerlån – hvorved der opstår en række væsentlige skattemæssige konsekvenser for kapitalejere med bestemmende indflydelse i selskabet.
Hvis beløbet ikke kan tilbagebetales, eller kapitalejeren har modtaget udbyttet i god tro, vil ansvaret for tilbagebetalingen falde tilbage på selskabets ledelse i form af et erstatningsansvar.
Mere kontrol
Erhvervsstyrelsen har meddelt, at man vil undersøge, om der også er grundlag for at lave en øget kontrolindsats rettet imod ekstraordinære udlodninger af udbytte.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der øger muligheden for tildeling af skattebegunstigede medarbejderaktier, når der er tale om en ny og mindre virksomhed.
Medarbejderaktier – gældende regler
Hovedreglen er, at medarbejdere, der tildeles aktier i arbejdsgiverselskabet mv., er skattepligtige af aktiernes værdi som yderligere løn.
Når en række betingelser er opfyldt, kan arbejdsgiveren tildele såkaldte skattebegunstigede medarbejderaktier. Det betyder, at medarbejderen ikke skal beskattes på tidspunktet for tildelingen af aktierne, selv om disse tildeles medarbejderen uden betaling eller til en lavere kurs end den reelle værdi.
De gældende regler om skattebegunstigede medarbejderaktier betyder, at et favørkurselement først beskattes, når aktierne sælges, og beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning.
Favørkurselementet må højst udgøre 10 % af medarbejderens årsløn. Favørkurselementet må dog udgøre op til 20 % af medarbejderens årsløn, hvis arbejdsgiver tilbyder alle virksomhedens medarbejdere, at de på lige vilkår har adgang til at blive aktionær. Grænsen på 20 % gælder dog også, hvis adgangen til at erhverve aktier kun tilbydes mindst 80 % af selskabets medarbejdere. Udvælgelsen af de mindst 80 % af medarbejderne skal dog ske ud fra almene kriterier.
Lovforslag
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, hvor den gældende grænse for favørkurselementet på 10 % (eller 20 %) af medarbejderens årsløn forhøjes til 50 %, når en række betingelser er opfyldt. De betingelser, der skal være opfyldt, er i hovedtræk følgende:
- Arbejdsgiverselskabet har været aktivt i mindre end fem år
- Arbejdsgiverselskabet må ikke drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse
- Arbejdsgiverselskabet har ikke haft mere end 50 ansatte i de seneste to regnskabsår
- Arbejdsgiverselskabet har ikke haft en nettoomsætning, der oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der oversteg 15 mio. kr. i de to seneste godkendte årsregnskaber
- Medarbejderen må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 % af kapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmeværdien i det selskab, som yder aktielønnen. Aktier, der ejes af nærtstående (ægtefælle, forældre, børn m.fl.), medregnes.
De nye regler skal efter lovforslaget gælde for aftaler om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter til aktier, der indgås fra og med den 1. januar 2021.
Fra og med 1. januar 2021 er det ikke længere muligt at købe unoterede aktier mv. for indestående på en aldersopsparing. Allerede foretagne investeringer skal afvikles senest den 30. juni 2021.
Puljepensionsbekendtgørelsen
Den såkaldte puljepensionsbekendtgørelse giver mulighed for at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i unoterede aktier, anparter mv. og i andele i alternative investeringsfonde.
Puljebekendtgørelsen blive ændret, således at der fra og med den 1. januar 2021 ikke længere er mulighed for at erhverve unoterede aktier, anparter mv. for indestående på aldersopsparingskonti.
Det nytter ikke noget at foretage køb af unoterede aktier, anparter mv. for aldersopsparingsmidler inden årets udgang, da allerede foretagne investeringer i sådanne værdipapirer skal afvikles inden 1. juli 2021.
Afvikling af allerede foretagne investeringer
Unoterede aktier, anparter mv., der allerede er i et aldersopsparingsdepot, skal afvikles inden den 1. juli 2021.
Afviklingen kan ske ved, at aktierne, anparterne mv. sælges til tredjemand eller købes af pensionsopspareren for frie midler. Købet skal naturligvis ske til handelsværdien.
Pensionsopspareren kan dog også vælge, at de unoterede aktier, anparter mv. udloddes til ham fra depotet. Der er hermed tale om en udbetaling fra aldersopsparingen med et beløb svarende til værdipapirernes handelsværdi.
Har pensionsopspareren nået pensionsudbetalingsalderen, er udlodningen (udbetalingen) efter gældende regler skatte- og afgiftsfri. Er personen yngre end pensionsudbetalingsalderen, vil en sådan udlodning af aktier, anparter mv. efter gældende regler medføre en afgift på 20 % af det udloddede beløb.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at udbetalinger i form af udlodninger til pensionsopspareren af aktier, anparter og andele i alternative investeringsfonde, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, der sker i perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2021, er afgiftsfri. Den ”yngre” pensionsopsparer undgår dermed en afgift på 20 %.
Udlån til faderen var ikke omfattet af reglerne om beskatning af aktionærlån
Ved udlån mv. fra et selskab til en personlig aktionær, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab, skal låneprovenuet beskattes hos aktionæren. Ved afgørelsen af, om aktionæren har bestemmende indflydelse, medregnes aktier, der ejes af forældre, børn m.fl. Landsskatteretten har truffet en afgørelse, hvorefter udlån til en fader fra et selskab, der var ejet af datteren, ikke medførte beskatning af faderen efter reglerne om skattepligtige aktionærlån.
Beskatning af aktionærlån – kort fortalt
I 2012 indførte Folketinget en regel om, at hvis en aktionær med bestemmende indflydelse optager mv. et lån i det af ham ejede selskab, skal låneprovenuet beskattes hos aktionæren som løn eller udbytte. Dette gælder, selv om aktionæren efter de selskabsretlige regler er forpligtet til at tilbagebetale lånet med tillæg af renter. Skattemæssigt er der tale om en hævning uden tilbagebetalingspligt, og der sker derfor beskatning, selv om aktionæren tilbagebetaler lånet.
Alle aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab, er omfattet. Ved bestemmende indflydelse forstås:
- Ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at personen direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne.
Ved afgørelsen af, om personen har bestemmende indflydelse i selskabet, medregnes aktier, som ejes af koncernforbundne selskaber og nærtstående personer, det vil sige ægtefælle, forældre, børn, børnebørn m.fl.
Afgørelsen fra Landsskatteretten
Sagen for Landsskatteretten omhandlede et selskab, der var ejet af en eneaktionær (datteren), og som havde ydet et lån til faderen.
Skattestyrelsen havde beskattet faderen efter reglen om beskatning af aktionærlån. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatteretten fandt, at da faderen ikke var aktionær i det långivende selskab, var der ikke hjemmel til at beskatte ham efter denne særlige aktionærlånsbestemmelse, hvorfor hans indkomst blev nedsat med lånebeløbet.
Kommentarer
Landsskatterettens afgørelse betyder, at en låntager, der ikke ejer aktier i det långivende selskab, ikke er omfattet af reglen om aktionærlånsbeskatning, selv om låntager er nærtstående til én, der har bestemmende indflydelse i selskabet.
Havde faderen ejet 1 % af kapitalen i selskabet og datteren de resterende 99 % af aktierne, ville faderen blive beskattet af låneprovenuet.
Er det virkelig så nemt at "omgå"reglerne om beskatning af aktionærlån? Efter Skattestyrelsens og vores opfattelse er svaret på dette spørgsmål et NEJ.
Landsskatterettens afgørelser siger blot, at der ikke er hjemmel til at beskatte faderen af låneprovenuet. Det må antages, at datteren er skattepligtig af det lån, som selskabet havde ydet til faderen. Kendelsen fra Landsskatteretten tager ikke stilling hertil.
Selv om vi desværre endnu ikke kan lukke bogen og konkludere, at COVID-19 er et overstået kapitel (i hvert fald ikke i skrivende stund, men det ville blot glæde lederskribenten, hvis antagelsen er forældet), er efterdønningerne for længst begyndt at skylle ind over os.
Større virksomheder har været nødsaget til at fyre et stort antal medarbejdere, og dette startede allerede inden diverse kompensationspakker havde nået udløbsdatoen. Regnearkene med de forskellige scenarier om fremtiden viste desværre, at når virussen en gang er overstået, vil der stadig være lang vej til normal drift, og derfor har mange ledelser måttet udvise rettidig omhu og skære omkostningerne til.
Både i krisens første dage, undervejs i forløbet og også i forbindelse med de bebudede nedskæringer har der været stort fokus på økonomi og jura. Sådan må det nødvendigvis være, for såvel virksomheder som medarbejdere har interesse i, at alt går ”efter bogen”.
I dette nummer af Facit indleder vi da også artikelrækken med nogle overordnede overvejelser om netop økonomi og jura i relation til medarbejderne.
Uanset om verden næsten ligner sig selv, eller om vi igen er blevet begrænset i vores færden, efter at dette er skrevet, vil det i en længere periode være nødvendigt for de fleste virksomheder med en stram styring af aktiviteterne. Vi løfter forsigtigt blikket og ser fremad, for der er mere end nogensinde behov for at overveje strategien, lægge budgetter, skabe overblik over likviditetsflowet og foretage skattemæssig planlægning.
Vi har imidlertid også fundet det relevant at pege på behovet for at tænke på medarbejdere som mennesker og ikke blot en ressource.
Vi vil nødig forsøge at svinge os op til at være udpræget pædagogiske eller fremture med psykologiske synspunkter. Det er vi slet ikke i stand til – vi er trods alt bare talmennesker, med de begrænsninger det nu indebærer. Derfor har vi også valgt at hente hjælp langt uden for egne rækker for at kunne bringe en artikel om ”blød HR”. Og når det kommer til stykket, kan man nok alligevel godt tale med sin revisor om nogle af disse forhold, for revisorer driver også virksomheder og har medarbejdere, der skal ses som hele mennesker.
Mange har derfor enten egne HR-medarbejdere eller eksterne konsulenter tilknyttet, så selv om vores viden på området er begrænset, kender vi nogen, der har de nødvendige kompetencer.
De fleste økonomer er også bevidste om, at glade og trygge medarbejdere er mere loyale, opfindsomme, effektive og i det hele taget bare bedre kolleger. Så er ringen sluttet, for det betyder i sidste ende bedre økonomi.
De fleste virksomheders medarbejdere er gradvist vendt tilbage til arbejdspladserne efter de samfundsmæssige og driftsmæssige udfordringer, som corona har givet anledning til. Det har for både virksomheder og medarbejdere krævet tilpasning og nytænkning af hverdagen og de vante arbejdsprocesser, hvilket også vil kunne bruges konstruktivt i udviklingen af virksomheden fremover. De menneskelige konsekvenser har vist sig langt mindre end frygtet, men der er stadig nogle forpligtelser, som arbejdsgiveren skal være opmærksom på.
Et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldtforsvarligt arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven stiller krav til arbejdsgiveren om at sørge for et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det er derfor vigtigt, at arbejdet fortsat tilrettelægges på en sådan måde, at smitterisikoen blandt medarbejderne forebygges. I den forbindelse bør arbejdsgiveren løbende orientere sig om sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Manglende overholdelse af arbejdsmiljølovens regler vil kunne resultere i bøder og erstatningsansvar.
Det anbefales også, at arbejdsgiveren evaluerer virksomhedens erfaringer med de nye arbejdsmønstre i forhold tilfx arbejdsrutiner, rengøring, hygiejne, håndsprit, sikring af afstand mellem medarbejderne, hjemmearbejdsdage, digitale møder og alle de øvrige tiltag, der nu er blevet en integreret del af hverdagen på arbejdspladsen.
I forlængelse heraf bør de nye og opdaterede retningslinjer nedskrives i virksomhedens personalepolitikker for at sikre,at alle medarbejdere er bekendt med retningslinjerne, idetdet er en forudsætning for at kunne sanktionere medarbejdere, der ikke overholder de interne regler.
Hjælpepakkerne udfases
Den gradvise genåbning af samfundet har medført, at hjælpepakkerne nu udfases. Den 5. juni 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om, at den midlertidige lønkompensationsordning blev forlænget til og med den 29. august 2020, hvorefter den ophører. For de virksomheder, der er blevet pålagt at holde lukket, vil lønkompensationsordningen dog først ophøre, når forbuddet ophæves.
Tiden efter ophør af ordningen om lønkompensation
Selv om flere virksomheder er kommet godt i gang efter genåbningen af samfundet, vil udfasningen af lønkompensationsordningen og de øvrige hjælpepakker formentlig give økonomiske udfordringer for mange virksomheder – og i nogle tilfælde resultere i opsigelse af medarbejdere.
Hvis det bliver nødvendigt for arbejdsgiveren at opsige medarbejdere, skal man være særligt opmærksom på reglerne om masseafskedigelse og/eller eventuelle forpligtelser i overenskomster og i den forbindelse notere sig, at de sædvanlige regler til en saglig opsigelse fortsat er gældende.
I lovgivningen har nogle medarbejdere en helt særlig beskyttelse mod afskedigelse. Det er blandt andet tilfældet i forhold til opsigelse af medarbejdere, der er gravide, på barselsorlov eller andre former for orlov, handicappede samt medarbejdere, der har en bestemt alder, tillidsmænd og medarbejderrepræsentanter i øvrigt.
Opsigelse i strid med lovgivningen vil kunne medføre godtgørelseskrav fra medarbejderen på op til 9-12 måneders løn – oveni den sædvanlige løn, som arbejdsgiveren skal betale i opsigelsesperioden.
Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren grundigt overvejer, hvilke medarbejdere der skal opsiges frem for andre. At der gælder en afskedigelsesbeskyttelse er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende medarbejdere ikke i særlige tilfælde vil kunne opsiges uden at have krav på en godtgørelse, men det vil være en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde.
Ingen virksomhed er bedre end sine medarbejdere.
Ligegyldigt hvor god en forretningside, virksomheden bygger på, kan den ikke gennemføres uden de rette medarbejdere. Husk, at medarbejderne er din vigtigste ressource, så jo bedre medarbejderne har det, jo bedre går din virksomhed. Det er her, begrebet blød HR kommer ind i billedet.
To retninger
Jeg ser HR som to retninger. Der er hård HR og blød HR.
Den hårde HR er alt det formelle som for eksempel ansættelseskontrakter, stillingsbeskrivelser og overenskomstmæssige forhold. Der er i mange virksomheder desværre kun fokus på den hårde HR.
Den bløde HR handler om at sikre medarbejdernes trivsel. Det kan gøres på mange måder med gode fysiske forhold på kontoret, høj frihedsgrad og måske en god frokostordning, men her vil jeg tage udgangspunkt i de nære, menneskelige relationer – såvel mellem chefen og medarbejderen som internt mellem medarbejderne.
Mere end kompetencer
Inden vi går videre, skal vi lige have en ting på plads.
De fleste ledere har en tendens til at ansætte ud fra medarbejderens kompetencer og har kun i mindre grad fokus på de menneskelige præferencer – altså den naturlige adfærd.
Kompetencerne er selvfølgelig vigtige, men hvis man ønsker et perfekt match mellem henholdsvis virksomheden, medarbejderen og den opgave, der skal udføres, kommer man ikke uden om de menneskelige præferencer.
For at sige det lige ud: Som leder har du de medarbejdere, du har fortjent.
Menneskelige præferencer
Lad os hurtigt få grundprincipperne om menneskelige præferencer på plads. På det danske marked findes der mange profilsystemer, som kan hjælpe lederen til at forstå og kommunikere bedre med medarbejderne.
Nederst i artiklen er vist en model fra Insights, som baserer sig på Carl Gustav Jungs teorier, som igen baserer sig på 4 arketyper.
Insights-modellen bruger farver til at identificere arketyperne. Ud over de generelle karakteristika ved den enkelte arketype viser modellen, hvordan man bedst kommunikerer med arketypen.
Fire arketyper
Vi har alle fire arketyper i os, men hos mange vil det være tydeligt, om man er introvert eller ekstrovert, eller om man har en tænkende eller følende tilgang til opgaverne.
Medarbejderens kompetencer er selvfølgelig vigtige for evnen til at forstå, trives og udføre de opgaver, som en stilling indebærer. Vores jobvalg er dog ofte ubevidst styret af vores menneskelige præferencer.
Fx vil der være mange revisorer, som har den HavBlå farve som deres første farve. HavBlå symboliserer struktur kombineret med en god hukommelse og god talforståelse.
Den anden farve vil ofte være SkovGrøn, som symboliserer empati, søgen efter harmoni og stærke klassiske værdier. Her er altså tale om en række gode værdier, som er vigtige for en god revisor.
Nødvendigt med alle typer
Udfordringen er, at virksomheden også har brug for IldRød og SolGul energi til at sikre fokus på vigtige mål og til at sikre nytænkning og fokus på salg for eksempel til nye kunder.
Det er derfor vigtigt, at man sikrer, at man har plads til alle 4 arketyper i sin virksomhed, og at man forstår, at vi alle er forskellige, og at vi alle byder ind med unikke egenskaber.
Som modellen også viser, har vi forskellige behov, når vi kommunikerer med hinanden, og det er også en vigtig del af det at have fokus på den bløde HR.
Som sagt har man de medarbejdere, man fortjener, men man bør også have den chef, man har fortjent. Samarbejde og god kommunikation går begge veje og er vigtige parametre for, at virksomheden fungerer på den bedst tænkelige måde.

Et af de mange parametre, man som arbejdsgiver bliver målt på, når en kommende medarbejder skal vælge sin nye arbejdsplads, er de personalegoder, der bliver tilbudt.
En del af personalegoderne består af forskellige former for sundhedsfremmende ydelser.
Beskatningen af disse ydelser kan være lidt af en jungle at holde styr på. Vi repeterer derfor hovedreglerne her.
For at undgå beskatning af sundhedsfremmende ydelser skal man kunne rumme/indpasse ydelsen i en af fire forskellige kategorier, som vi har forsøgt at beskrive her.
- Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader er skattefri for en medarbejder. Det er uden betydning for skattefriheden, om den arbejdsrelaterede sygdom eller skade er fysisk eller psykisk.
- Arbejdsgiver kan efter den såkaldte personaleplejefritagelse under nærmere betingelser afholde udgifter til visse personalegoder, som er tilgængelige for alle på arbejdspladsen, uden at medarbejderen skal beskattes af det.Ydelser som sundhedstjek på arbejdspladsen, vaccination på arbejdspladsen og adgang til fitnessrum på arbejdspladsen er omfattet af denne fritagelse. Det samme gælder arbejdsgivers betaling af alkohol- og misbrugsbehandling eller rygeafvænning for medarbejderen.
- Sundhedsfremmende ydelser kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 6.300 kr. (2020-niveau). Det gælder fx vaccination af nøglemedarbejdere. Denne bundgrænse inkluderer også mad og drikke i forbindelse med overarbejde samt tilfælde, hvor aviser og ugeblade og/eller magasiner efter en konkret vurdering er stillet til rådighed for medarbejderens arbejde. Skattefriheden betinger generelt, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for de omhandlede ydelser, og at bundgrænsen sammenlagt ikke bliver overskredet.
- Sundhedsfremmende ydelser, der ikke er egentlige sundhedsbehandlinger, fx massage med henblik på velvære, omfattes af den lille bagatelgrænse for personalegoder på 1.200 kr. (2020-niveau). De 1.200 kr. inkluderer også gaver, som medarbejderen har modtaget i årets løb. Hvis man giver en julegave op til grænsebeløbet på 900 kr. (2020-niveau), og summen af julegaven og øvrige personalegoder udgør over 1.200 kr., skal medarbejderen betale skat af øvrige personalegoder, idet bundgrænsen er overskredet, men ikke af julegaven, idet den holder sig inden for den specifikke bundgrænse.
Hvis der ikke er tale om arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, og de sundhedsfremmende ydelser heller ikke kan omfattes af de øvrige ovennævnte fritagelser, er arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser skattepligtige for medarbejderen, fordi udgifter vedrørende en medarbejders helbred som udgangspunkt skatteretligt set anses for at være et privat anliggende.
Der skal i disse tilfælde indeholdes A-skat i værdien af personalegodet efter de almindelige regler for frie goder.
Lempelsesreglerne for omregistreringaf iværksætterselskaber (IVS) blev vedtaget kort før jul 2020. Samtidig blev fristen for rettidig omregistrering forlænget med 6 måneder.
Beslutningen om omregistrering skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og følge de ”almindelige” procedurer (selskabets vedtægter skal ændres med hensyn til selskabsbetegnelse og størrelsen af selskabskapitalen).
Omregistreringen anses først for sket, når registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system (virk.dk) er på plads.
I skrivende stund er det endnu ikke muligt at foretage omregistreringen på virk.dk efter de lempede regler, og vi afventer derfor, at Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for reglernes ikrafttrædelse.
Hvad indebærer de nye regler?
De centrale ændringer omfatter nedenstående forhold:
- Fristen for at gennemføre omregistreringen er udskudt fra 15. april 2021 til 15. oktober 2021. Konsekvensen af manglende eller for sen omregistrering vil efter al sandsynlighed være tvangsopløsning af selskabet.
- Omregistreringen fra IVS til ApS forudsætter, at selskabskapitalen forhøjes til lovens minimumskrav, som er 40.000 kr. Et IVS med en registreret kapital på 1 kr. skal således forhøje selskabskapitalen med minimum 39.999 kr. Der er ikke længere krav om, at egenkapitalen skal udgøre 40.000 kr. på omregistreringstidspunktet.
- Det hidtidige krav om, at en vurderingsmand skal erklære, at kapitalen er til stede, medmindre dette fremgår af selskabets seneste, reviderede årsregnskab, er ophævet.
Kapitalforhøjelsen
Selskabskapitalen kan forhøjes ved indskud af kontanter, ved apportindskud (andre værdier end kontanter) eller ved fondsudvidelse. Ved indskud af kontanter skal det dokumenteres, at pengene er overført til selskabet.
Ved apportindskud skal der udarbejdes en vurderingsberetning, der dokumenterer, at de indskudte aktiver har en værdi, der mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der udstedes.
Mens vi venter
Indtil de nye regler er trådt i kraft, skal IVS’erne agere ud fra de eksisterende selskabsretlige regler. Samtidig skal man være opmærksom på reglerne om kapitaltab og tvangsopløsning.
Hvis et IVS først er sendt til tvangsopløsning, kan selskabet ikke genoptages, hvis egenkapitalen er negativ. Her skal egenkapitalen mindst udgøre 40.000 kr., og samtidig må der ikke være ydet ulovlige kapitalejerlån.
Skatteministeren har fremsat lovforslag, der betyder, at lønkompensation mv., der tilbagebetales, ikke skal beskattes.
Tilbagebetaling af COVID-19-støtte
Efter gældende regler er beløb, der udbetales i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19 (lønkompensation osv.), skattepligtig indkomst for modtageren. Beløbet skal beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet.
Tilbagebetaling af modtaget støtte kan ske frivilligt eller som følge af, at modtageren er forpligtet til at tilbagebetale støtten, eksempelvis fordi betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt.
Hvis modtageren vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb eller en del heraf, efter at der er erhvervet endelig ret til beløbet, er der ikke hjemmel til at anse denne tilbagebetaling for fradragsberettiget. Tilbagebetalingen indebærer heller ikke, at skattepligten af det modtagne beløb ophører.
Forslag om fradrag ved tilbagebetaling af COVID-19-støtte
Det foreslås, at beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19, og som er tilbagebetalt senest tre år efter modtagelsen, er skattefrit. Skattefriheden gælder, uanset om der er tale om frivillig tilbagebetaling eller tilbagebetaling af støttebeløb, som man alligevel ikke var berettiget til.
Skattefritagelsen af tilbagebetalt COVID-19-støtte omfatter alle beløb, der siden indførelsen af de første restriktioner den 11. marts 2020 er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19.
Hvis det modtagne støttebeløb er selvangivet, inden der sker tilbagebetaling, skal personen eller selskabet mv. anmode Skatteforvaltningen om at genoptage skatteansættelsen efter de almindelige regler herom. En anmodning om genoptagelse vedrørende et tilskud, hvortil der er erhvervet ret eksempelvis i indkomståret 2020, skal således senest indgives den 1. maj 2024.
Hvis tilbagebetalingen af støttebeløbet finder sted så hurtigt, at det modtagne beløb endnu ikke er selvangivet, kan man undlade at selvangive det modtagne støttebeløb i det omfang, det er tilbagebetalt.
Navigation til indlæg