Folketinget har vedtaget de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig.


Ejendomsværdiskat

På grund af det i 2001 gennemførte skattestop for ejendomsværdiskatten har boligejernes beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat siden 2003 som oftest været enten den offentlige ejendomsvurdering i 2001 med tillæg af 5 % eller den offentlige ejendomsvurdering i 2002.

Ejendomsværdiskatten er blevet beregnet med 10 promille (fra og med 2021 dog 9,2 promille) af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af en overskydende værdi.

Efter de nye regler skal beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fra og med 2024 være den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret nedsat med 20 %.

Ejendomsværdiskatten beregnes som:

  • 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 9,2 mio. kr. (2024-niveau)
  • 14 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger 9,2 mio. kr.

Indtil de almindelige 2022-vurderinger er udsendt, vil beskatningsgrundlaget blive fastsat ud fra foreløbige vurderinger. Der vil ske en efterregulering af den beregnede ejendomsværdiskat (og grundskyld), når den endelige vurdering foreligger.

Grundskyld (ejendomsskat)

Beskatningsgrundlaget for grundskyld er 80 % af den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret, dog kun den del, der udgør grundværdien.

Satsen for beregning af grundskyld fastsættes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune og kan fra og med 2024 højst udgøre 30 promille. For årene 2021-2028 kan der ikke fastsættes en højere promille end den, der var gældende for 2020.

I dag opkræves ejendomsværdiskat via forskudsregistreringen/årsopgørelsen. Fra og med 2024 vil grundskylden af ejerboliger også blive opkrævet via forskudsregistreringen/ årsopgørelsen.

Rabatordning ved stigning i ejendomsværdiskat og grundskyld

For at sikre at boligejere ikke skal betale højere samlede boligskatter (ejendomsværdiskat og grundskyld) ved overgang til de nye beskatningsregler, er der indført en rabatordning. Der er tale om en ordning, hvor man ser på beløbene for ejendomsværdiskat og grundskyld under ét. Udgør den beregnede stigning i ejendomsværdiskatten 3.000 kr. og et fald i grundskylden på 2.000 kr. opnås en rabat i ejendomsværdiskatten på 1.000 kr.

Rabatordningen gælder, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:

  • Boligen er en ejerbolig og ejet af en person
  • Ejeren har overtaget boligen senest den 31. december 2023
  • Ejeren har pligt til at betale ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for boligen for 2024.


Hvis parcelhuset eller ejerlejligheden mv. eksempelvis er købt i 2022 (senest den 31. december 2023), men er udlejet til beboelse frem til og med 2025, hvorefter ejeren flytter ind i boligen og derfor skal betale ejendomsværdiskat, vil han være omfattet af en skatterabat på en eventuel stigning i ejendomsværdiskatten.

Udenlandske ferieboliger

Der skal fastsættes et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, og dette vil som oftest blive en indekseret anskaffelsessum tillagt forbedringer frem til og med indkomståret før det år, der skal beregnes ejendomsværdiskat.

Ellers er reglerne som for danske boliger, herunder indefrysningsordning for stigningerne i ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsen kræver dog en særlig form for sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb.


Lån til betaling af en stigning i boligskatterne

Der er indført en permanent indfrysningsordning (lån), som gælder såvel stigninger i ejendomsværdiskat som grundskyld. Man kan selvfølgelig også vælge at betale de pålagte stigninger.

Der ydes lån (”indefrysning”) til betaling af alle nominelle stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld. Det indebærer, at der vil blive ydet lån til stigninger, der skyldes den almindelige prisudvikling på boligmarkedet osv.

Indefrysning af sådanne stigninger i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld har følgende konsekvenser:

  • Som sikkerhed for lånet får Skattestyrelsen panteret i ejendommen, og pantet vil altid ligge sidst i dækningsrækkefølgen
  • Lånet skal tilbagebetales ved salg af ejendommen
  • Lånet er en hæftelse på ejendommen, og i en salgssituation er det derfor vigtigt, at køber sikrer sig, at sælger indfrier lånet.

Valg af indefrysningsordningen sker via personens almindelige forskudsregistrering. Ejer man såvel en ejerlejlighed som et sommerhus, kan man vælge, om der skal ydes lån til begge ejendomme eller kun den ene. Tilvalg af lån efter indefrysningsordningen vil automatisk blive videreført til efterfølgende indkomstår, indtil ejeren aktivt fravælger lånet.

Der beregnes renter af lånet, og renterne bliver en del af det indefrosne beløb.

Skatteministeren har fremsat et lovforslag om de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig. Disse lovforslag skal ses i lyset af et bredt forlig i Folketinget i 2017 og 2020 om tryghed for boligejerne med hensyn til betaling af boligskat.

Ejendomsværdiskat

På grund af det i 2001 gennemførte skattestop for ejendomsværdiskatten har boligejernes beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat siden 2003 som oftest været enten den offentlige ejendomsvurdering i 2001 med tillæg af 5 % eller den offentlige ejendomsvurdering i 2002.

Ejendomsværdiskatten er blevet beregnet med 10 promille (fra og med 2021 dog 9,2 promille) af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 30 promille af en overskydende værdi.

Efter lovforslaget skal beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fra og med 2024 være den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret nedsat med 20 %.

Ejendomsværdiskatten beregnes som:

  • 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 9,2 mio. kr. (2024-niveau)
  • 14 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger 9,2 mio. kr.

Indtil de almindelige 2022-vurderinger er udsendt, vil beskatningsgrundlaget blive fastsat ud fra foreløbige vurderinger. Der vil ske en efterregulering af den beregnede ejendomsværdiskat (og grundskyld), når den endelige vurdering foreligger.

Grundskyld (ejendomsskat)

Beskatningsgrundlaget for grundskyld er 80 % af den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret, dog kun den del, der udgør grundværdien.

Satsen for beregning af grundskyld fastsættes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune og har hidtil højst kunnet udgøre 34 promille.

Efter lovforslaget vil den maksimale sats være 30 promille.

Efter gældende regler kan kommunalbestyrelserne for årene 2021-2028 ikke fastsætte en højere promille, end den der var gældende for 2020. Dette loft ændres der ikke på i det fremsatte lovforslag.

I dag opkræves ejendomsværdiskat via forskudsregistreringen/årsopgørelsen. Efter lovforslaget skal dette fra og med 2024 også gælde grundskyld af ejerboliger.

Rabatordning ved stigning i ejendomsværdiskat og grundskyld

For at sikre at boligejere ikke skal betale højere samlede boligskatter (ejendomsværdiskat og grundskyld) ved overgang til de nye beskatningsregler, foreslås indført en rabatordning. Der er tale om en ordning, hvor man ser på beløbene for ejendomsværdiskat og grundskyld under ét. Udgør den beregnede stigning i ejendomsværdiskatten 3.000 kr. og et fald i grundskylden på 2.000 kr., opnås en rabat i ejendomsværdiskatten på 1.000 kr.

Rabatordningen gælder, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:

  • Boligen er en ejerbolig og ejet af en person
  • Ejeren har overtaget boligen senest den 31. december 2023
  • Ejeren har pligt til at betale ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for boligen for 2024.

Hvis parcelhuset eller ejerlejligheden mv. eksempelvis er købt i 2022 (senest den 31. december 2023), men er udlejet til beboelse frem til og med 2025, hvorefter ejeren flytter ind i boligen og derfor skal betale ejendomsværdiskat, vil han være omfattet af en skatterabat på en eventuel stigning i ejendomsværdiskatten.

Udenlandske ferieboliger

De gældende regler i ejendomsværdiskatteloven tilpasses de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat. Der skal fastsættes et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, og dette vil som oftest blive en indekseret anskaffelsessum tillagt forbedringer frem til og med indkomståret før det år, der skal beregnes ejendomsværdiskat.

Ellers er reglerne som for danske boliger, herunder indefrysningsordning for stigningerne i ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsen kræver dog en særlig form for sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb.

Lån hos Skattestyrelsen til betaling af en stigning i boligskatterne

Lovforslaget indeholder en permanent indfrysningsordning (lån) og gælder såvel stigninger i ejendomsværdiskat som grundskyld. Man kan selvfølgelig også vælge at betale de pålagte stigninger.

Der ydes lån (”indefrysning”) til betaling af alle nominelle stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld. Det indebærer, at der vil blive ydet lån til stigninger, der skyldes den almindelige prisudvikling på boligmarkedet osv.

Indefrysning af sådanne stigninger i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld har følgende konsekvenser:

  • Som sikkerhed for lånet får Skattestyrelsen panteret i ejendommen, og pantet vil altid ligge sidst i dækningsrækkefølgen
  • Lånet skal tilbagebetales ved salg af ejendommen
  • Lånet er en hæftelse på ejendommen, og i en salgssituation er det derfor vigtigt, at køber sikrer sig, at sælger indfrier lånet.

Valg af indefrysningsordningen sker via personens almindelige forskudsregistrering. Ejer man såvel en ejerlejlighed som et sommerhus, kan man vælge, om der skal ydes lån til begge ejendomme eller kun den ene. Tilvalg af lån efter indefrysningsordningen vil automatisk blive videreført til efterfølgende indkomstår, indtil ejeren aktivt fravælger lånet.

Der beregnes renter af lånet, og renterne bliver en del af det indefrosne beløb.

Når der i virksomhedsskatteordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge og måske endog få en bedre forrentning end i pengeinstitutter mv.

En række afgørelser og domme har imidlertid fået det resultat, at udlånene ikke havde erhvervsmæssig karakter og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsskatteordningen. Konsekvensen er, at sådanne ikke-erhvervsmæssige udlån betragtes som en hævning i hæverækkefølgen og dermed beskatning af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. Sådanne to domme er for nylig afsagt af henholdsvis en byret og Østre Landsret.

Udlån til samhandelspartner

Sagen omhandler et udlån på 666.600 kr. til et selskab, som virksomhedsejeren havde samhandel med.

Der blev oprettet et lånedokument på beløbet, og renten blev fastsat til 10 % p.a.

For byretten gjorde udlåner gældende, at formålet med udlånet var at sikre det låntagende selskabs fortsatte eksistens, så han kunne opretholde de hidtidige leverancer af kød fra selskabet. Tidligere i sagsforløbet havde udlåner oplyst, at hovedårsagen var at opnå en god forrentning af overskydende likviditet.

Byretten fandt ikke, at lånet kunne betragtes som erhvervsmæssigt, blandt andet henset lånets størrelse i forhold til den beskedne samhandel mellem de to parter, at tilsvarende køb kunne foretages andre steder, og udlåners egen oplysning om, at hovedformålet havde været at opnå en god forrentning.

Sælgerfinansiering ved overdragelse af virksomhed til børn

Sagen omhandler tre landmænd, der gennem en årrække havde drevet deres landbrugsvirksomhed som personligt ejede virksomheder og anvendt virksomhedsskatteordningen.

Som led i generationsskifter overdrog landmændene delvist ejerskab af landbrugsvirksomhederne til deres børn. Købesummerne blev hovedsageligt berigtiget ved, at landbrugsvirksomhederne ydede lån til børnene (sælgerfinansiering). Alle udlån var uden afdragsprofil og sikkerhedsstillelse. Nogle af lånene var uforrentede, mens andre var forrentet med henholdsvis 3 % og 4 %.

Østre Landsret udtaler, at det beror på en konkret vurdering af, om lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og på markedsvilkår, herunder om lånet er ydet på armslængdevilkår. Landsretten udtalte i den forbindelse, at det var op til landmændene at godtgøre, at lånene blev ydet på armslængdevilkår.

Landsretten fandt, at ingen af lånene kunne anses for at have erhvervsmæssig karakter, og lånene kunne derfor ikke indgå som aktiver i landmændenes virksomhedsskatteordninger.

Konsekvensen af dommen var, at de ydede lån var at betragte som en hævning i virksomhedsskatteordningen med beskatning af opsparet overskud til følge.

Højesteret har afsagt en dom, der beskatter en hovedanpartshaver af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet.

Hævninger og tilbagebetalinger via mellemregningskontoen

Sagen drejer sig om en eneanpartshaver, der i 2013 hævede 200.000 kr. via en mellemregningskonto, hvilket betød, at selskabet fik et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren af cirka samme størrelse. Efterfølgende tilbagebetalte hovedanpartshaveren beløbet, der blev indsat på mellemregningskontoen. Senere hævede han igen 200.000 kr., og på ny tilbagebetalte han gælden til selskabet. Samme procedure foretog han endnu engang.

Skattestyrelsen beskattede hovedanpartshaveren af de tre hævninger på hver 200.000 kr., idet hævningerne indebar, at selskabet fik et tilgodehavende af cirka tilsvarende størrelse.

Højesteret fandt, at der, i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og lovbemærkningerne hertil, var hjemmel til at beskatte anpartshaveren af hævningerne på mellemregningskontoen i det omfang, selskabet ved den enkelte hævning fik et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos anpartshaveren.

Den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse med 600.000 kr. var således sket med rette.


Kommentarer

Dommens resultat er desværre ikke overraskende, men det kan være svært at forstå, at når man foretager en hævning (etablerer et lån) og bliver beskattet af lånet på det tidspunkt, lånet opstår, og lånet senere tilbagebetales, så skal man beskattes endnu engang, når man på ny hæver det ”samme” beløb. Årets hævninger/lån beskattes således efter et bruttoprincip, hvor der ikke tages hensyn til ind-/tilbagebetalingerne.

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forhøjer maksimum for fradrag for faglige kontingenter og strammer reglerne for fradrag for private lønforsikringer.


Fradrag for fagligt kontingent

Efter gældende regler har lønmodtagere skattemæssigt fradrag for udgifter til fagligt kontingent. Fradraget er betinget af, at den faglige forening indberetter kontingentindbetalingen til Skattestyrelsen.

Den indberettede kontingentindbetaling medregnes som et fradrag på årsopgørelsen, dog kan årets fradrag maksimalt udgøre 6.000 kr.

Det foreslås, at det maksimale årlige fradrag forhøjes til 7.000 kr.

I 2023 vil det maksimale fradrag fortsat være på 6.000 kr., men fra og med indkomståret 2024 vil fradraget efter forslaget udgøre maksimalt 7.000 kr.

Fradrag for private lønforsikringer

Udgifter til arbejdsløshedsforsikringer er der skattemæssigt fradrag for. Den mest udbredte arbejdsløshedsforsikring er igennem et medlemskab af en A-kasse.

En del forsikringsselskaber tilbyder private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer). Udgifter til sådanne lønforsikringer er der også skattemæssigt fradrag for.

Skatteministeren foreslår, at der fra og med indkomståret 2024 kun er fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis personen i indkomståret har betalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en A-kasse.

Implementeringen af den faseopdelte, nye bogføringslov er godt i gang. Samtidig bliver der løbende vedtaget endelige bekendtgørelser og foretaget præciseringer af tidligere udmeldinger.

Vi giver her en status på den seneste udvikling.

Digital bogføring udskudt til 1. juli 2024

Erhvervsstyrelsen har netop justeret datoen for, hvornår kravet om digital bogføring tidligst træder i kraft. I forslaget til bogføringsloven var der lagt op til, at kravene til digital bogføring skulle træde i kraft ved årsskiftet 1. januar 2024. Styrelsen har dog fundet dette for optimistisk, daisær små og mellemstore virksomheder skal igennem en større omstillingsproces.

Datoen for den første obligatoriske digitale registrering i et godkendt bogføringssystem er derfor udsat til regnskabsår, der begynder efter 1. juli 2024. For langt de fleste virksomheder vil dette reelt betyde, at overgangen til obligatorisk digital bogføring vil være 1. januar 2025. Virksomhederne får med andre ord bedre tid til at forberede overgangen til digital bogføring.

Krav om revisorerklæring i risikobrancher

Folketinget har besluttet, at virksomheder i visse nærmere bestemte risikobrancher med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 og som i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider en nettoomsætning på 5 mio. kr., skal lade sit årsregnskab forsyne med en erklæring fra en uafhængig revisor. Valget af erklæringstype er frit.

Den endelige vedtagelse af hvilke risikobrancher, der er omfattet af dette krav, er efter det seneste folketingsvalg fastsat til:

  1. Vejgodstransport
  2. Flytteforretninger
  3. Restauranter
  4. Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.
  5. Event catering
  6. Anden restaurationsvirksomhed
  7. Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
  8. Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
  9. Webportaler
  10. Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
  11. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Listen vil blive revurderet hvert andet år.

Kravet trådte som sagt i kraft 1. januar 2023. Det antages dog, at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt kravet om revisorerklæring i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en omsætning på + 5 mio. kr. i regnskabsårene 2022 og 2023.

Krav om revision for virksomheder med stor balancesum

Med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, kan virksomheder i regnskabsklasse B, som i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på 50 mio. kr., ikke fravælge revision, uanset at virksomheden ikke overstiger 2 af de 3 størrelsesgrænser for fravalg af revision efter de gældende regler.

Virksomheden kan dog i stedet for revision vælge at lade revisor udføre udvidet gennemgang.

Kravet trådte som sagt i kraft 1. januar 2023, dog således at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt revisionspligt i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en balancesum på + 50 mio. i regnskabsårene 2022 og 2023.

Krav til digitale standard bogføringssystemer

Erhvervsstyrelsen har udstedt 2 bekendtgørelser, der begge træder i kraft 1. februar 2023. Begge bekendtgørelser retter sig mod udbydere af digitale standard bogføringssystemer:

  • Bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer
  • Bekendtgørelse om anmeldelse afdigitale standard bogføringssystemer.

De nye bekendtgørelser er i første omgang kun relevante for udbydere af standard bogføringssystemer.

Den ene bekendtgørelse fastsætter de krav, som digitale standard bogføringssystemer skal overholde, for eksempelkrav om kontrolspor og betryggende opbevaring af bilag.

Den anden bekendtgørelse regulerer, hvordan og hvornår udbyderne skal registrere et digitalt standardbogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen.

Bogføringsprocedure

Kravet om procedurebeskrivelse er også trådt i kraft, således at bogføringsproceduren skal ligge klar ved begyndelsen af virksomhedens førstkommende regnskabsår med start efter den 1. oktober 2022. Det betyder, at bogføringsproceduren skulle ligge klar senest 1. januar 2023 for virksomheder med kalenderårsregnskab. Hvis virksomheden har regnskabsafslutning pr. 30. september, skal bogføringsproceduren ligge klar senest 1. oktober 2023.


Det nye krav om bogføringsproceduren gælder ikke alle bogføringspligtige virksomheder, foreninger m.v., men kun dem, der enten er:

  • pligtige til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven eller
  • har en nettoomsætning over 300.000 kr. 2 år i træk.Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon og vejledning om beskrivelsen af bogføringsprocedurer. Skabelon og vejledning er senest opdateret i slutningen af 2022.

Bogføringsproceduren skal udarbejdes pr. virksomhed og naturligvis være målrettet denne.


Præcisering af, hvornår der skal foretages afstemninger

Pr. 1. januar 2023 ikrafttrådte også kravet om, at der skal foretages afstemninger på bestemte tidspunkter.

Det er et krav, at der foretages afstemninger, der er nødvendige for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter samt års- og delårsrapporter.

Afstemningerne skal senest foretages og foreligge på datoen for udløbet af fristerne for de lovpligtige indberetninger.

Vi lever i et af de lande i verden, hvor samfundsmodellen fungerer allerbedst. Ingen tvivl om det. Vi har ovenikøbet haft titlen som verdens lykkeligste folk, og vi ligger i skrivende stund på en 2. plads. Vi har det godt og er alt i alt tilfredse med vores land, men er der alligevel plads til forbedringer?
Alting kommer med en pris og således også et fantastisk og velfungerende samfund, for det kræver åbenbart et ubeskriveligt omfattende regelsæt at styre al den lykke – eller gør det?
Det er vel ikke urimeligt at påstå, at detailreguleringen er stukket lidt af, når reglerne for moms ved kantineordninger er blevet så komplicerede, at rigtig mange virksomheder håndterer reglerne forkert. Man kunne endda fristes til at påstå, at det simpelthen er gået for vidt, når det skal være så indviklet at tilbyde sine ansatte lidt frokost. Der er vel trods alt større udfordringer end risikoen for at få et uberettiget momsfradrag for at servere et halvt stykke med rullepølse og sky. Reglerne er uddybet i en artikel i denne udgave af Facit.
Momsreglerne er i øvrigt noget af det mindst problematiske ved en kantineordning, især hvis virksomheden driver sin egen kantine med håndtering af fødevarer og måske endda tilberedning. Så går der først manualer, egenkontrol og gummihandsker i den. Den slags har vi slet ikke kompetencer til at beskæftige os med i Facit, så tilbage til momsen.
Hvis virksomheden ikke kan finde ud af at overholde reglerne for kantinedrift, kan der falde brænde ned – ofte i form af en bøde (og har det noget med hygiejnen at gøre, suppleres endda med offentlig udskamning). Helt galt kan det gå, hvis sagen trækker ud, for så tilskrives der renter. Disse kan endda i nogle tilfælde ikke undgås, uanset om man ønsker at betale eller ej, hvilket fremgår af en af artiklerne længere fremme.
Hvis fejl er tilsigtede eller udtryk for uacceptabelt sjusk (forsæt eller grov uagtsomhed), skal der selvfølgelig slås hårdt ned, men hvis det nu blot er mangel på indsigt eller misforståelser, er vores model så hensigtsmæssig?
Selvfølgelig skal vi have regulering, der sikrer en god hygiejne, og der skal naturligvis også være styr på momsen, men behøver det være så millimeterretfærdigt? Og er fokus flyttet fra forenkling og vejledning til en fejlfinderkultur med overvågning og afstraffelse som følgesvende?
Der findes faktisk masser af vejledning, beskrivelse og information, men det burde ikke kræve en længerevarende boglig uddannelse og masser af tid til selvstudier at drive en virksomhed i Danmark. Hverken en lille eller en stor. Og det burde være muligt at kunne rette en fejl – måske ovenikøbet få hjælp til det – uden risiko for at blive mødt med bødekrav eller det, der er værre.
Afskaf St. Bødedag!

Mange virksomheder har en kantine-/frokostordning, hvor medarbejderne kan købe mad- og drikkevarer til en pris, der er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen (kostprisen). Virksomhederne skal her være opmærksomme på de særlige regler om afregning af kantinemoms samt mulighederne for momsfradrag ved servering i forbindelse med møder mv.

Kantinemoms

Reglerne om afregning af kantinemoms gælder, når en virksomhed tilbyder sine medarbejdere en frokostordning, som medarbejderne delvist selv betaler for. Der skal afregnes kantinemoms uanset om virksomheden selv driver kantinen, eller om kantinedriften er outsourcet til en ekstern leverandør, herunder også levering af færdiglavet mad udefra, som blot stilles frem.

I alle tilfælde skal der beregnes og angives udgående moms (kantinemoms) af frokostordningens kostpris og ikke af medarbejdernes egenbetaling. Samtidig har virksomheden fuld fradragsret for moms af alle udgifter i forbindelse med kantinedriften.

Medarbejdernes egenbetaling skal udgøre mindst 15 kr. pr. dag, hvis frokostordningen er eksklusive drikkevarer og mindst 20 kr. pr. dag, hvis frokostordningen er inklusive drikkevarer. I modsat fald skal medarbejderne beskattes.

Beregning af kostprisen

Som udgangspunkt skal en virksomhed beregne kantinemoms af virksomhedens kostpris ved salg af mad- og drikkevarer til sine medarbejdere i forbindelse med en frokostordning. Alle udgifter, der medgår og kan henføres til fremstilling af frokosten, skal indgå ved beregning af kostprisen, herunder f.eks.:

  • Indkøb og transport af varer
  • Lokaleudgifter
  • Driftsudgifter som f.eks. vand, varme og elektricitet
  • Arbejdsydelser og løn medgået til bl.a. forarbejdning og salg
  • Benyttelse af driftsmidler og inventar m.m.

Udgifter, der kan henføres til afrydning, indkøb og rengøring af service og inventar i frokoststuen, skal ikke indgå ved beregning af kostprisen. Svind opstået i forbindelse med tilberedning og salg af maden skal derimod indgå.

Det er kun udgifter medgået til fremstilling af maden, der skal beregnes kantinesalgsmoms af. Dermed skal der ikke beregnes moms af udgifter vedrørende frokoststuen, da sådanne udgifter ikke medgår til selve fremstillingen af maden.

Kun lokaleudgifter, der relaterer sig til de egentlige køkkenlokaler, altså dér hvor mad- og drikkevarerne tilberedes, opbevares og sælges (herunder evt. lageropbevaring af råvarerne), skal medgå til opgørelsen af kostprisen. I det omfang der i fysisk tilknytning til kantinen findes lokaler, hvorfra bl.a. bestilling af råvarer og regnskabsførelse over kantinedriften foregår, skal omkostninger til dette lokale tillige medgå. Udgifter til øvrige lokaler i virksomheden skal ikke medregnes. Dermed skal udgifter til f.eks. renovering af bygningens tag eller bygningen i øvrigt ikke indgå.

Såfremt en ekstern kantineleverandør opkræver management fee, skal der ske en konkret vurdering af, hvilke ydelser denne fee vedrører for at kunne afgøre, om beløbet (evt. kun delvist) skal medregnes til kostprisen.

I stedet for at foretage en konkret beregning af kostprisen, kan man anvende 2 forskellige, forenklede ordninger til beregning af kantinemoms, alt efter om virksomheden selv driver kantinen eller ej. I begge tilfælde er der fradragsret for al købsmoms af indkøb til kantinedriften.

De forenklede ordninger

De forenklede ordninger er et alternativ til en eksakt opgørelse af kostprisen. Det er virksomhedens eget valg, om den ønsker at anvende en forenklet ordning.

Ordning 1

Denne ordning kan anvendes, når virksomheden selv driver kantinen. Her beregnes kantinemomsen på grundlag af følgende priser (alle eksklusive moms):

  • Indkøbspris af råvarer + 5 %
  • Indkøbspris af ekstern arbejdskraft til beskæftigelse med indkøb, tilberedning og salg i kantinen
  • Lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 %.

De 5 %, der beregnes af råvareprisen, anses for at dække virksomhedens udgifter til indkøb af køkkenmaskiner m.v. De 25 %, der fragår lønudgiften til eget personale, anses for at udgøre lønninger til afrydning m.v., der er en generel omkostning for virksomheden og derfor ikke skal indgå i beregningen af kantinemomsen.

Ordning 2

Denne ordning kan anvendes, når kantinedriften er outsourcet, herunder også ved levering af færdiglavet mad udefra. Kantinemomsen beregnes på grundlag af følgende priser (alle eksklusive moms):

  • Den samlede indkøbspris (eksklusive moms)
  • Lønninger til personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 %.

De 25 %, der fragår lønudgiften til personale, anses ligesom ved ”ordning 1” for at udgøre lønninger til afrydning m.v., der er en generel omkostning for virksomheden og derfor ikke skal indgå i beregningen af kantinemoms.

Fælles for ordningerne er, at også når virksomheden anvender en forenklet ordning, skal alle udgifter til ekstern arbejdskraft, der medgår til køb, fremstilling og salg af varen, herunder også udgifter til rengøring i forbindelse med madlavningen, medregnes til kostprisen.

Servering i forbindelse med møder mv.

En virksomhed har fradragsret for moms af udgifter til servering af mad og drikke under møder med forretningsforbindelser samt interne medarbejdermøder med fagligt indhold, når møderne finder sted i virksomhedens egne lokaler. Dette gælder også ved afholdelse af interne kurser i virksomhedens egne lokaler. Fradragsretten afhænger af virksomhedens generelle momsfradragsret. Fuldt momspligtige virksomheder har således fuldt fradrag for moms af udgifter til såkaldt mødebespisning, mens virksomheder med delvis momsfradragsret alene har delvist momsfradrag ved mødebespisning.

Såfremt en fuldt momspligtig virksomheds kantine står for serveringen under møder, skal der som følge heraf ikke afregnes kantinemoms vedrørende mødebespisning.

I forbindelse med opgørelse af kantinemomsen (den udgående moms) kan virksomheden fratrække den andel, der vedrører mødeservering. Dette kan både gøres ved den eksakte opgørelse af kostprisen eller under de forenklede ordninger.

Anvendes de forenklede ordninger, skal der hvert år foretages en opgørelse af serveringen i forbindelse med møder, således at beregningsgrundlaget for afregning af kantinemoms reduceres. Reduktion i indeværende år kan ske med samme andel, som virksomhedens kantine i det foregående år leverede gratis bespisning. Der skal så i det følgende års første momsperiode foretages en eventuel regulering, dog ikke hvis udsvinget er mindre end 5 procentpoint.

Alternativt kan en fast reduktionsprocent på 3 anvendes. Det vil sige, at hvis der bare er et minimum af mødeservering, kan beregningsgrundlaget for afregning af kantinemoms altid reduceres med 3 %. Der gælder særlige regler for virksomheder med delvis momsfradragsret.

Afsluttende bemærkninger

Skattestyrelsen har øget fokus på, om virksomheder afregner den korrekte kantinemoms. De har skrevet til mange virksomheder og vejledt om reglerne, og det må forventes, at denne vejledning følges op af en kontrolindsats på området.

I første omgang er det dog væsentligt, at en virksomhed er opmærksom på pligten til overhovedet at beregne og afregne kantinemoms. Herefter skal virksomheden klarlægge, om kantinemomsen skal opgøres på baggrund af den eksakte kostpris, eller om en af de forenklede ordninger bør anvendes i stedet.

De typiske fejl er, at virksomhederne foretager fradrag, men ikke samtidig afregner udgående moms eller kun afregner udgående moms af medarbejderbetalingerne. Samtidig skal virksomhederne sørge for også at opnå de berettigede momsfradrag for udgifter i forbindelse med mødebespisning.

Kunstig intelligens er det helt store emne i disse år. Alt vil blive påvirket af den øgede elektroniske maskinkraft, og vi er også nået punktet, hvor flere forskere – heriblandt nogle af arkitekterne bag kunstig intelligens – er begyndt at advare om konsekvenserne.

Længere fremme i Facit findes en teknisk og fornuftsbetonet gennemgang af fænomenet, men i disse spalter er der så småt ved at være tradition for en mere filosofisk og almen kritisk behandling af forskellige emner, og dette er ingen undtagelse.

Ofte omtales kunstig intelligens som et alternativ til den menneskelige intelligens, men giver det nu mening?

Den kunstige intelligens har ingen følelser eller intuition, hvilket ofte er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for vi mennesker. Det kan selvfølgelig føre til uhensigtsmæssige beslutninger, når ikke kun logikken får lov at råde, men det er til gengæld også denne evne til at tænke bredt – eller stort om man vil – der får os til at overveje, om en given beslutning nu også er den rigtige.

Psykologen Howard Gardner introducerede allerede i starten af 1980’erne en teori, der arbejdede med flere menneskelige intelligenser – hele 7 faktisk – som endda siden er udvidet til 9. Hovedparten af disse er af ikke-logisk karakter, og det er i hvert fald på nuværende tidspunkt vanskeligt at få øje på, at den kunstige intelligens også rummer fx musisk eller intrapersonlig intelligens.

Nogle vil hævde, at det blot er et spørgsmål om tid, før den kunstige intelligens vil råde over alle 9 kendte intelligenser, men det vil efter denne skribents opfattelse som minimum kræve en helt ny måde at udvikle den kunstige intelligens på.

Den kunstige intelligens, som vi kender den i dag, er ”kun” i stand til at behandle ufattelige mængder data på ufattelig kort tid og på den baggrund træffe særdeles velfunderede beslutninger. Men de er ikke vurderet på baggrund af et holistisk og humant verdenssyn.

Som et morsomt kuriosum kan det i øvrigt konstateres, at den kunstige intelligens i stigende omfang anvendes til at udfylde og besvare skemaer, der er udarbejdet af digitale robotter, som også er et resultat af den kunstige intelligens. Det er da dejligt, at maskinerne kan holde hinanden beskæftiget, men man kan i sit stille sind undre sig over, hvad det hele så skal gøre godt for.

Heldigvis mødes udbredelsen af den kunstige intelligens med lige dele begejstring og bekymring, og det er nok meget godt. Om den videre udbredelse bliver en gamechanger på niveau med industrialiseringen, som nogen forudser, kan kun tiden vise. Men måske bør vi overveje at betragte den kunstige intelligens som et supplement til de i forvejen definerede 9 og ikke som en verdensomstyrtende opfindelse.

Ligesom industrialiseringen ikke gjorde menneskets arbejdsindsats overflødig, gør den 10. intelligens det nok heller ikke, men lidt hjælp til det grove hilser vi velkommen.

God fornøjelse med læsningen.

De seneste 4 år har været en blandet pose bolsjer for verdensøkonomien og dermed også for de danske virksomheder. Uanset branche har alle erhvervsvirksomheder skullet manøvrere i et ukendt terræn af udfordringer.

Det opleves næsten som om, at verden endnu engang er rykket tættere på. Først udbrød Covid-19 og bredte sig hurtigt, hvilket blandt andet medførte nedlukninger i Danmark og besværliggjorde hverdagen. De økonomiske konsekvenser var nedgang i omsætning og indtjening for mange danske virksomheder, og en del virksomheder døjer stadigvæk med eftervirkningerne heraf.

Vi var reelt ikke kommet over Covid-19, da krigen i Ukraine brød ud i februar 2022. Konsekvenserne var højere energipriser, høj inflation og dermed stigende renter.

Kun få danske virksomheder er gået fri af økonomiske udfordringer som følge af de seneste års ustabile udvikling og udsyn.

Virksomhedens prioriteter

Det vigtigste fokus for enhver virksomhed uanset størrelse og branche vil og skal altid være at stabilisere den daglige drift. Det er fundamentalt.

Når forretningen kører, er næste skridt at opbygge virksomhedens egenkapital. Der skal sikres en buffer til at modstå nedgang og svære tider.

På et tidspunkt bliver der luft og strategisk kapital til at kigge nærmere på fremtidige vækstmuligheder. Det kan være opkøb af konkurrenter, udvikling af nye forretningsområder eller indtræden på nye markeder.

Set i forhold til sikring af virksomhedens drift og fremtid, vil pensionsopsparing til ejeren eller ejerne aldrig stå højst på prioriteringslisten. Omvendt vil de fleste af os gerne holde med at arbejde på et tidspunkt for derefter at kunne leve en økonomisk problemfri pensionstilværelse.

Det kan være svært at forudsige, om man 10-20 år ude i fremtiden kan afhænde sin virksomhed til en pris, der er høj nok til, at man kan leve af formuen igennem pensionsårene.

På den baggrund er det fornuftigt at opbygge en pensionsformue som sikkerhed for en god pensionstilværelse ved at indbetale, når indtjening og likviditet i virksomheden tillader det.

Når man regner på det

En af følgerne af de seneste års økonomiske ustabilitet har været, at flere virksomhedsejere har set sig nødsaget til ikke at indbetale til pensionsopsparingen, fordi indtjeningen i firmaet ikke har været til det.

Set i forhold til firmaets ve og vel og føromtalte prioriteter har det næppe kunnet være anderledes, men det er vigtigt at kende konsekvenserne af at udskyde indbetalinger til pensionsopsparingen til engang i fremtiden.

Som pensionsopsparer kan man nemlig godt blive overrasket over, hvor stor betydning det har ikke at indbetale til pensionsopsparingen i blot nogle få år i træk.

Hvis man som 40-årig etablerer en pensionsopsparing og indbetaler 100.000 kr. om året, indtil man går på pension som 69-årig, vil man med simpel rentesregning have samlet op imod 5.800.000 kr.* sammen.

Hvis vores pensionsopsparer efter 4 års indbetalinger – altså som 44-årig – stopper med at indbetale til sin pensions­opsparing i bare 5 år og først starter indbetalingerne igen som 49-årig, lander opsparingen ved pensionsalder 69 år ”kun” på godt 4.500.000 kr.*

Hvis pensionsopspareren skal indhente den manglende opsparing, skal de årlige pensionsindbetalinger efter de 5 år i runde tal forhøjes til 138.000 kr.* årligt i den resterende periode frem til pensionering ved 69 år.

Få hold på tingene

Mange selvstændige har allerede lagt planer for opsparing og pensionering i samarbejde med revisor og andre relevante rådgivere. Planer som man måske ikke helt har kunnet efterleve efter 4 år med ustabilitet og udfordringer på flere kanter.

Derfor skal herfra lyde en opfordring til at få gennemgået og om nødvendigt revideret planerne for pensionsopsparingen, hvis man vil sikre sig en bekymringsfri tid som pensionist i økonomisk forstand.

* Udregnet som en årlig rente på 4 % uden at tage højde for omkostninger, skat og inflation.

Navigation til indlæg