For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2017 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2017 også ske i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2018, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2018, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2018, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2018 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2018 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018 skal der betales en dag til dag-rente på 1,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2018, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 1,7 % x 30/365 = 140 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2018.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2018
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2018, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 3,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.600 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 20.325 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2019. Den resterende restskat på 80.400 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 83.375 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2018.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2018.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Ny ferielov på vej
Vi bevæger os mod nye tider og nye begreber: Samtidighedsferie! Danmark har siden 1938 fastholdt princippet om forskudt ferie i forhold til optjeningssåret, men det skal være slut nu. I 2014 vurderede EU-Kommissionen, at den danske ferielovs indretning med forskudt ferie på op til 16 måneder var i strid med EU-retten. Derfor nedsatte en række partier i Folketinget Ferielovsudvalget, der efter to års arbejde i august 2017 udgav en 600 sider lang betænkning om den nye ferielov. Loven skal bringe Danmarks regler i overensstemmelse med EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.
Samtidighedsferie
Som ferieloven er i dag, skal nye lønmodtagere som følge af forskudt ferie arbejde op til 16 måneder, før de kan afholde ferie med løn. Den nye ferielov ændrer dette til fuld samtidighedsferie, hvilket indebærer, at nye lønmodtagere fra første år på arbejdsmarkedet har ret til at holde ferie med løn. Med den nye lov følger optjenings- og afholdelsesåret således hinanden.
Ændringen af loven indebærer også, at lønmodtagere både kan holde ferie på forskud og gemme ferie til afholdelse på et senere tidspunkt. Ferie på forskud og ferieafholdelse senere er dog ikke automatiske rettigheder. De forudsætter en aftale herom mellem lønmodtager og arbejdsgiver.
Det nye ferieår
Ferieåret – det vil sige både optjeningsåret og afholdelsesåret – kommer til at gå fra den 1. september til den 31. august. Den nuværende ferielovs regler om optjening af 2,08 betalt feriedag pr. måned og i alt fem ugers betalt ferie om året fortsætter uændret.
Med den nye ferielov kan lønmodtagerne dog afholde betalt ferie, så snart lønmodtageren har optjent ferien. Det vil sige, at har lønmodtageren fra 1. september til 30. september optjent 2,08 feriedage, vil disse feriedage kunne afholdes fra 1. oktober.
De nuværende regler om feriegodtgørelse og ferietillæg ændres ikke.
Ferie på forskud
Lønmodtagere, der vil afholde ferie, før ferien er optjent, kan anmode om at afholde ferie på forskud. Det kan fx være tilfældet, hvor lønmodtageren ønsker at holde en uges efterårsferie, men idet ferieåret starter den 1. september, har lønmodtageren ikke optjent en uges ferie i uge 42 i oktober.
Ved afholdelse af ferie på forskud får lønmodtageren den samme løn. Den afholdte ferie udlignes i takt med, at lønmodtageren optjener ferie efterfølgende. Hvis lønmodtageren fratræder før den afholdte ferie er optjent (eller nærmere ”afdraget”), kan arbejdsgiveren modregne de forudbetalte feriepenge i lønnen forudsat opsigelsesperioden er lang nok.
Ekstra afholdelsesperiode
Lønmodtageren kan også få lov til at forlænge selve afholdelsesperioden, så afholdelsesåret reelt går fra den 1. september til den 31. december året efter. Afholdelsesperioden bliver derfor 16 måneder i stedet for 12 måneder.
Årsagen til, at afholdelsesperioden kan strækkes til at være yderligere fire måneder, er, at nogle lønmodtagere gerne vil spare op og afholde fx både eftersårs- og juleferie i stedet for at anmode om ferie på forskud.
Forkortet ferievarsel
En del ansættelseskontrakter indeholder klausuler om, at arbejdsgiver kan varsle afholdelse af ferie med kortere varsler, end hvad der fremgår af ferieloven. Med den nye ferielov er det ikke længere muligt.
Generelt kan bestemmelserne i den nye ferielov alene forringes for lønmodtagerne ved kollektiv overenskomst mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark eller ved individuel aftale i en ”aktuel, konkret situation”. Hvad der ligger i ”aktuel, konkret situation” er ikke fastlagt, men det kan formentlig være ved fx indgåelse afen fratrædelsesaftale, hvor lønmodtageren er repræsenteret af en faglig organisation.
Overgangsordning
Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020.Det indebærer, at flere lønmodtagere den 1. september 2020 vil have optjent ferie efter de gamle regler, der endnu ikke er afholdt. Det betyder, at lønmodtagerne reelt ville kunne have optjent i alt 10 ugers ferie (fem efter de nuværende/gamle regler og fem efter de nye regler), der kan afholdes i det første år sammen med samtidighedsferieordningen.
En sådan mulighed ville medføre store likviditetsmæssige udfordringer for arbejdsgiverne. For at undgå dette er det i den nye lov besluttet at fastfryse al den ferie, lønmodtagerne optjener fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. Ferie optjent i denne periode vil hverken kunne afholdes eller udbetales. Ferien udbetales først til lønmodtageren, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
I banken eller i fonden
Lønmodtagernes optjente ferie i den ovennævnte periode, der ikke kan afholdes eller udbetales, skal opbevares, indtil lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan vælge enten selv at ”beholde” pengene mod betaling af renter (hensættelse videreføres og afvikles gradvist over tid), eller arbejdsgiverne kan med det samme indbetaleferien til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler og herefter blive frigjort.
Hvis arbejdsgiverne vælger at beholde ferien/beløbet, får arbejdsgiverne én gang årligt en opkrævning fra ATP vedrørende (tidligere) ansatte, der er gået på pension. Hvis arbejdsgiverne senere går konkurs eller nægter at betale, overtager fonden kravet, og kravet dækkes ultimativt af Lønmodtagernes Garantifond.
Forsiden eller bagsiden af medaljen?
Med indførelsen af den nye ferielov forventes det, at arbejdsgivernes samlede likviditet vil blive nedbragt permanent med ca. 71 mia. kr. fra ca. 85 mia. kr. til ca. 14 mia.kr., og at arbejdsgivernes rentetab efter skat vil udgøre ca.980 mio. kr. Ferielovsudvalget foreslog bl.a. derfor, at arbejdsgiverne skal kompenseres årligt frem til 2040.Kompensationen i 2020 udgør ca. 210 mio. kr. Endvidere sker der en ændring i administrationen af feriekortordningen og brugen af FerieKonto. Arbejdsgiverne skal fremover betale ca. 10 kr. pr. medarbejder pr. måned for brugen af FerieKonto.
Lønmodtagerne og de offentlige finanser opnår derimod en likviditetsgevinst, idet afholdelse af ferie rykkes frem til kort efter optjeningstidspunktet i stedet for afholdelse ét år efter.
Arbejdsgivers forberedelse
Selv om den nye ferielov først træder i kraft den 1. september 2020, er det vigtigt allerede nu som arbejdsgiver at overveje, hvordan den nye ferielov påvirker arbejdspladsen og virksomhedens interne politikker, og at overveje, hvordan overgangsperioden skal håndteres.
Overvejelser internt i virksomheden
- Er der ansættelseskontrakter, der kræver modernisering?
- Aftaler om forkortet varsel af ferieafholdelse i ansættelseskontrakter skal fjernes.
- Eventuel etablering af et system/en proces til håndtering af ferieafholdelse i perioden frem til den 1. september 2020 i relation til fastfrysningen af ferie.
- Vedtagelse af nye politikker – skal medarbejderne tillades at holde ferie på forskud?
- Vedtagelse af nye politikker – skal medarbejderne tillades en udvidet ferieafholdelsesperiode til 31. december året efter?
- Overgangsperioden – vil arbejdsgiver ”beholde” ferien mod renter eller straks indbetale til fonden?
- Skal lønsystemet tilpasses?
- Skal HR-systemet tilpasses?
- Processer i relation til månedlig betaling til FerieKonto.
Folketinget har behandlet og vedtaget en lang rækkelovændringer på skatteområdet, herunderafskaffelse af udligningsskat på pensionsudbetalinger, ingen beskatning af fri telefon og øget mulighed for tildeling af skattebegunstigede medarbejderaktier.
Ingen udligningsskat på pensionsudbetalinger
På visse ”større” pensionsudbetalinger har der i de senere år skullet betales en ekstraskat, nemlig den såkaldte udligningsskat. Udligningsskatten på sådanne pensionsudbetalinger er ophævet fra og med indkomståret 2018.
Personer, hvor der på forskudsopgørelsen for 2018 er beregnet udligningsskat på pensionsudbetalinger, vil automatisk få tilsendt en ny forskudsopgørelse fra SKAT.
Skattebegunstigede medarbejderaktier
Skattebegunstigede medarbejderaktier er aktier, hvor et favørkurselement først beskattes, når aktierne sælges, og beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning. Favørkurselementet må højst udgøre 10 % af medarbejderens årsløn. Sker der tildeling af aktier uden betaling fra medarbejderen udgør ”favørkurselementet” aktiernes fulde værdi.
Grænsen på 10 % er dog forhøjet til 20 % for aftaler, der indgås fra og med den 1. januar 2018. Men forhøjelsen gælder kun, hvis adgangen til at erhverve aktier tilbydes på lige vilkår for mindst 80 % af selskabets medarbejdere. Ønsker virksomheden ikke at tilbyde en sådan aktieordning til alle virksomhedens medarbejdere, skal udvælgelsen af de mindst 80 % af medarbejderne ske ud fra almene kriterier.
Ønsker virksomheden kun at tildele særligt udvalgte medarbejdere en aktieordning, er dette fortsat muligt, men så er grænsen for favørkurselementet 10 % af medarbejderens årsløn.
Permanent BoligJobordning
BoligJobordningen, som har eksisteret i flere år, har hele tiden været en midlertidig ordning, der gjaldt for ét eller flere indkomstår.
Ordningen er gjort permanent fra og med den 1. januar 2018. Fradrag for lønudgifter til visse serviceydelser i hjemmet udgør i 2018 maksimalt 6.000 kr. pr. person, mens der er et fradrag på maksimalt 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser for visse arbejder udført på familiens helårsbolig eller sommerbolig. Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret årligt.
De konkrete ydelser, som er omfattet af BoligJobordningen i 2018 og fremover, kan snart ses på SKATs hjemmeside.
Børneopsparingskonti
Det maksimale årlige indskud på en børneopsparingskonto er fra og med den 1. januar 2018 hævet fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Det samlede indskud på et barns børneopsparingskonto er fra samme dato hævet fra 36.000 kr. til 72.000 kr.
Sømandsfradrag
Fra og med den 1. juli 2018 kan søfolk kun få sømandsfradrag, hvis de arbejder om bord på et skib, der er registreret med hjemsted i enten Danmark eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.
DIS-ordningen
DIS-ordningen (nettolønsordning for søfolk) er udvidet til blandt andet at omfatte arbejde om bord på en række specialskibe, der anvendes til alle former for aktivitet med støtte- og servicefunktioner (supplyopgaver) til søs.
Udvidelse af DIS-ordningen falder ind under statsstøttereglerne og skal derfor godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft.
Rentesatser for personers restskat og overskydende skat
Der er indført ændrede beregningsmetoder for rentesatser for personers restskat og overskydende skat for indkomståret 2018 og senere.
Den ændrede beregningsmetode betyder en forhøjelse af renten med 0,7 % for restskat.
Ved udbetaling af overskydende skat ydes en procentgodtgørelse, der for overskydende skat for indkomståret 2017 minimum skal udgøre 0,5 %, selv om beregningsmetoden viser en godtgørelse på nul. Dette minimum for procentgodtgørelse er ophævet for overskydende skat for indkomståret 2018 og senere. I 2019 vil overskydende skat derfor blive udbetalt uden procentgodtgørelse, hvis det nuværende renteniveau ikke stiger. Procentgodtgørelsen kan dog aldrig blive negativ.
Ingen skat på fri telefon og internet
Arbejdsgiverbetalt telefon og internet er fra og med indkomståret 2020 et skattefrit personalegode.
Selvstændigt erhvervsdrivende og en medarbejdende ægtefælle skal heller ikke beskattes af disse goder.
Indefrysning af grundskyld
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om fremtidens boligbeskatning.
Det nuværende boligskatteforlig udløber ved udgangen af 2020. Skattestoppet fra 2001 betyder, at ejendomsværdiskatten ikke kan stige, men det kan grundskylden. Mange boligejere har de senere år oplevet at skulle betale et stigende beløb i grundskyld.
Det er slut nu. Allerede fra 2018 er alle eventuelle grundskyldsstigninger indefrosset automatisk.
Det betyder, at det beløb, en boligejer løbende har betalt, ikke vil være større end det, boligejeren betalte i 2017. Og det vil heller ikke være større i 2019 og 2020. Det indefrosne beløb skal først afregnes, når man sælger boligen.
Der er indført et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratrukket 20 %.
Forsigtighedsprincip– ejendomsværdiskat
Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, når de nye vurderinger anvendes som beregningsgrundlag, udgør den laveste af følgende værdier:
- Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret med fradrag af 20 %.
- Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %.
- Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Forsigtighedsprincippet gælder som udgangspunkt også for ejendomme beliggende i udlandet, der betales ejendomsværdiskat af.
Det er værd at bemærke, at forsigtighedsprincippet ikke vil gælde, hvis handelsværdien fastsættes ved at indeksere anskaffelsessummen efter godkendt udenlandsk eller dansk indeks.
Forsigtighedsprincippet indføres med virkning fra det indkomstår, hvor vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven danner grundlag for beskatning.
Forsigtighedsprincip– grundskyld og dækningsafgift
Grundlaget for beregning af grundskyld beregnes på baggrund af en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven og fastsættes til 80 % af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i året forud for skatteåret.
Reglen vil indebære, at grundværdien først reduceres med fradrag for forbedringer.
Disse fradrag baserer sig på de beløb, der er fastsat efter ejendomsvurderingsloven og fritagelser for grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.
Den herved fremkomne afgiftspligtige grundværdi reduceres med 20 %. Stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld vil gælde til og med 2020.
Grundlaget for beregning af grundskylden, når de nye vurderinger anvendes som beregningsgrundlag, udgør den laveste værdi af henholdsvis
- Den afgiftspligtige grundværdi fratrukket 20 %.
- Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med reguleringsprocenten.Grundlaget for beregning af dækningsafgift, der pålignes efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, fastsættes som forskelsværdien fratrukket 20 %.
Det vil konkret betyde, at dækningsafgift af erhvervsejendomme vil skulle svares af 80 % af forskelsværdien, og at dækningsafgift af blandet benyttede ejendomme vil skulle svares med samme promille af 80 % af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen.
Forsigtighedsprincippet vil have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser de eksisterende vurderinger som beskatningsgrundlag.
Ejerboliger vurderes i lige år. Det var planen, at de nye vurderinger efter den nye ejendomsvurderingslov skulle komme første gang 1. september 2018. Disse vurderinger er dog udskudt af Skatteministeren til primo 2020.
Ejerboliger med et grundareal på mere end to hektar, og ejerboliger, hvorpå der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse samt andre ejendomme end ejerboliger, vurderes i ulige år og første gang efter den nye ejendomsvurderingslov pr. 1. september 2019. Dette er foreløbig udskudt til primo 2021.
Udmøntning af øvrige forligsdele
Et kommende lovforslag tjener til udmøntning af dele af forliget ”Tryghed om boligbeskatningen”.
Den kommende lov, der skal have virkning fra 2021, fremsættes først som forslag i kommende folketingssamlinger.
I lovforslaget vil der formentlig være følgende:
- nye satser for ejendomsværdiskat og grundskyld,
- indførelse af en rabatordning for ejerboliger,
- en permanent indefrysningsordning, hvorefter der ydes lån til betaling af stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat af ejerboliger,
- en moderniseret stigningsbegrænsningsordning for øvrige ejendomme.
Idet lovforslaget endnu ikke er fremsat og derfor i sagens natur ikke vedtaget, er det usikkert, hvordan den endelige udformning kommer til at se ud.
Regeringen harfremlagt et ”Erhvervs- og iværksætterudspil”, somindeholder en række forslag, der vil medføre ændret skattelovgivning, hvis forslagene bliver en realitet!
Aktiesparekonto
Regeringen ønsker, at det fra og med 2019 bliver muligt for fysiske personer at oprette en aktiesparekonto i et pengeinstitut.
Der kan maksimalt indskydes 500.000 kr. på kontoen. Indeståendet på kontoen kan anvendes til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fortjeneste og tab ved salg af aktier, der er købt for midler på aktiesparekontoen, skal holdes uden for den skattepligtige indkomst. I stedet skal der årligt betales en skat på 1,25 % af depotværdien på kontoen.
Lavere skat på aktieindkomst
Aktieindkomst – fortjeneste ved salg af aktier og aktieudbytte – beskattes i 2017 med 27 % af den del af årets aktieindkomst, der ikke overstiger 51.700 kr. For ægtefæller er grænsen i 2017 103.400 kr.
Det foreslås at forhøje grænsen på 51.700 kr. / 103.400 kr. til 100.000 kr. / 200.000 kr. Forhøjelsen skal ske successivt i perioden 2018 – 2021.
Skattebegunstigede medarbejderaktieordninger
Efter gældende regler kan selskaber skattefrit tildele ansatte op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Den ansatte beskattes først, når aktierne afstås, og en fortjeneste beskattes som aktieindkomst. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.
Der foreslås to forbedringer af de gældende regler.
For det første foreslås det at hæve grænsen fra 10 % til 20 %. Denne ændring skal gælde for alle selskaber.
For det andet foreslås en forhøjelse af grænsen til 100 % for ansatte i virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller årlig balance under 10 mio. euro.
Investorfradrag – fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder
Det foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede selskaber kan få et skattefradrag på 50 % af de foretagne investeringer. For 2019-2022 skal der være fradrag for investeringer på maksimalt 200.000 kr. Fra 2023 foreslås fastsat et investeringsmaksimum på 400.000 kr.
Fradraget på maksimalt 100.000 kr./200.000 kr. skal have en skatteværdi på 30 %.
Investering i unoterede aktier for pensionsmidler
De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier foreslås forbedret.
Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet foreslås nedsat til 50.000 kr.
Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. i et pensionsdepot højst udgøre 20 % af en pensionsformue, der er mindre end 2,0 mio. kr. Procentsatsen foreslås forhøjet til 25 %. Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., foreslås det, at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af formuen, der overstiger 2,0 mio. kr.
Ekstra fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger
Der foreslås et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022,108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.
Forskerskatteordningen
Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, foreslås ændret.
De 26 % skal ifølge udspillet forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år.
Splitleasing er for nogle lønmodtagere et skattemæssigt fordelagtigt alternativ til beskatning af fri bil. I praksis stilles der en række formalitetskrav, der skal være opfyldt, for at en splitleasingordning skattemæssigt kan godkendes. Er disse formalitetskrav ikke opfyldt, kan slutresultatet blive, at medarbejderen mod forventning alligevel beskattes af fri bil, dog reduceret med en egenbetaling. Dette har en hovedanpartshaver måttet sande!
Særlig ordning
Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.
Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.
Krav til leasingaftalerne og krav om kørselsregnskab
For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:
-
- Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
-
- De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
-
- Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
-
- Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.
Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.
Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.
Krav til kørselsregnskab
Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:
-
- Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
-
- Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.
Hovedanpartshaveren, der blev beskattet af fri bil
Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil.
Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:
-
- Der var ikke indgået separate leasingaftaler
-
- Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
-
- Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.
Ad leasingaftalen
Der var kun indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.
Ad afregningsinterval
Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb.
Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt.
Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.
Ad kørselsregnskab
Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.
I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.
Slutresultatet af Landsskatterettens afgørelse
Den indgåede splitleasingaftale kunne ikke godkendes på grund af formalitetsmangler mv. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hoveanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.
Regeringen haroffentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!
Skatteudspillets indhold
Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.
Jobfradrag
Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.
Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.
Socialt frikort
Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.
Beskæftigelsesfradrag
Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse
I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.
Ingen beskatning af fri telefon
Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.
Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension
Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.
For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.
Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner
Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.
Nedsættelse af registreringsafgiften på biler
Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.
Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.
Navigation til indlæg