For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2017 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2017 også ske i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2018, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2018, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2018, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2018 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2018 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018 skal der betales en dag til dag-rente på 1,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2018, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 1,7 % x 30/365 = 140 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2018.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2018
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2018, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 3,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.600 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 20.325 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2019. Den resterende restskat på 80.400 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 83.375 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2018.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2018.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Højesteret har afsagt dom i de såkaldte banksager. Dommen var, at løn til egne medarbejdere i forbindelse med udvidelse af virksomhed ikke er en skattemæssigt fradragsberettiget udgift. Skatteministeren har derfor fremsat lovforslag, der udvider adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter og bestyrelseshonorarer.
Baggrunden for lovforslaget
Højesteret har taget stilling til, om en bank skattemæssigt kunne fratrække løn til egne medarbejdere, der havde udført arbejde i forbindelse med overtagelse af bankaktiviteter fra Finansiel Stabilitet. Højesteret fandt, at der ikke var tale om en driftsomkostning, og lønudgiften kunne derfor ikke fratrækkes.
Ved en driftsomkostning forstås en udgift, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at eksempelvis omkostninger forbundet med etablering og udvidelse af en eksisterende virksomhed som altovervejende hovedregel ikke kan fratrækkes, idet udgifterne ikke vedrører den løbende drift, men indkomstgrundlaget. Dette gælder uanset omkostningstype, og dermed også løn til egne medarbejdere.
Skatteministeren havde bebudet, at hvis højesteretsdommens udfald blev, at der ikke var fradrag for de omtvistede lønudgifter til bankens ansatte, ville han fremsætte et lovforslag, der udvidede adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter.
Lovforslaget
Der foreslås indført en bestemmelse, som giver fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og bestyrelseshonorarer, samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet hertil.
Den særlige hjemmel til fradrag for lønudgifter, bestyrelseshonorarer og accessoriske udgifter med tilknytning hertil betyder, at en virksomhed ikke længere behøver at tage stilling til, om det arbejde, en medarbejder eller et bestyrelsesmedlem har udført, vedrører den løbende drift eller etablering af et nyt indkomstgrundlag mv. Når der er tale om løn til egne medarbejdere og bestyrelseshonorarer, er udgiften skattemæssigt fradragsberettiget. Det vil eksempelvis betyde, at ved opkøb af en anden virksomhed vil der være fradrag for lønudgifter til egne medarbejdere og honorar til bestyrelsesmedlemmer, selv om disse personer har deltaget i forhandlinger mv. om opkøbet. Der vil være fradrag, uanset om det er aktiviteten (aktiver og passiver), der købes, eller eksempelvis anparterne i et ApS, som bliver et datterselskab.
Forslaget udvider kun adgangen til fradrag for lønudgifter for personer i ansættelsesforhold – virksomhedens egne medarbejdere og vederlag til bestyrelsesmedlemmer. Anvendes eksterne konsulenter og rådgivere, er det fortsat det almindelige driftsomkostningsbegreb, der afgør, om udgiften skattemæssigt er fradragsberettiget. Det betyder eksempelvis, at der ikke vil være fradrag for sådanne udgifter, hvis assistancen vedrører etablering, udvidelse eller indskrænkning af virksomhed.
Fremstilling af anlægsaktiver til brug i virksomheden
I særlige tilfælde er der dog fortsat pligt til aktivering af lønudgifter. Ved fremstilling af anlægsaktiver til virksomhedens eget brug, eksempelvis opførelse af en kontorbygning, skal udgifterne til bygningen aktiveres, herunder løn mv. til egne medarbejdere.
Gælder også for tiden, der er gået
Den udvidede adgang til fradrag for lønudgifter og bestyrelseshonorarer gælder fra og med indkomståret 2008. Har en virksomhed ikke fratrukket sådanne udgifter, da der har været tale om etablering mv. af virksomhed, kan der rettes henvendelse til SKAT med anmodning om fradrag. Hvis anmodning til SKAT indgives senest den 1. juli 2018, er man sikker på ikke at blive ramt af forældelsesregler.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der også betyder ændringer på skatteområdet. De konkrete lovforslag for de aftalte ændringer er ikke fremsat i Folketinget endnu.
Aktiesparekonto med lav beskatning
Fra og med den 1. januar 2019 indføres en aktiesparekonto. Indeståendet på kontoen kan personer anvende til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Der fastsættes et loft over maksimalt indskud på kontoen. Loftet er i 2019 på 50.000 kr. voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem.
Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidigt afkast. Kontoens afkast beskattes efter lagerprincippet, og skatten udgør 17 %.
Udvidet adgang til skattebegunstigede medarbejderaktieordninger
Efter gældende regler kan selskaber tildele medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne beskattes som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Medarbejderen beskattes først, når aktierne afstås. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.
Der er aftalt to forbedringer af de gældende regler.
Fra den 1. januar 2018 hæves grænsen fra 10 til 20 % for andelen af løn, der kan udbetales i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Denne ændring skal gælde for alle selskaber, men kun såfremt mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes aktieløn under ordningen. Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler.
Den anden forbedring af medarbejderaktiereglerne gælder for mindre virksomheder. Sådanne virksomheder får mulighed for at tilbyde op til 50 % af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. Denne ændring vil tidligst træde i kraft den 1. januar 2019.
Udvidet adgang til investering i unoterede aktier for pensionsmidler
De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier bliver forbedret.
Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet nedsættes til 50.000 kr.
Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. højst udgøre 20 % af en pensionsformue under 2 mio. kr. Procentsatsen forhøjes til 25 %.
Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., kan der efter gældende regler maksimalt anvendes 50 % af formuen mellem 2,0 mio. kr. og 4,0 mio. kr. og 75 % af den del af pensionsformuen, som overstiger 4 mio. kr. Disse procentsatser ophæves, således at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af en pensionsformue, der overstiger 2,0 mio. kr.
Forskerskatteordningen
Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, er aftalt ændret.
Bruttoskatten på 26 % forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år. Forlængelse af perioden til 7 år kommer også til at omfatte personer, der den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i 5 år.
Udvidelse af DIS-ordningen
Nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) udvides til også at omfatte søfolk, der arbejder om bord på vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte ”hotelskibe”).
Udvidelsen af DIS-ordningen til også at omfatte søfolk på offshore skibe skal godkendes i henhold til EU's statsstøtteregler, hvorfor ikrafttrædelse først kan ske den 1. januar 2019.
Restskat og overskydende skat for personer – ændrede rentesatser
Der kan i dag foretages frivillig indbetaling af restskat mod betaling af en dag til-dag-rente på aktuelt 2 % p.a. beregnet fra 1. januar til indbetalingsdagen. Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli, skal der i stedet betales et procenttillæg på aktuelt 4 % af restskatten.
Ved udbetaling af overskydende skat ydes der i dag en procentgodtgørelse, der minimum skal udgøre 0,5 %.
Det er aftalt, at dag til-dag-renten og restskattetillægget forhøjes med 0,5 procentpoint fra 2018, mens minimumsgodtgørelsen ved overskydende skat nedsættes til 0 % fra 2018.
Investorfradrag ved investering i små og mellemstore virksomheder
Der indføres et investorfradrag for personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder (iværksættervirksomheder).
Investorfradraget giver personer (uafhængige investorer), der investerer i sådanne virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i 2019-2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. fradrages. Skatteværdien af fradraget udgør 30 %.
Endvidere indføres et fradrag for personer, der igennem en særlig type iværksætterfonde investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Fradraget udgør halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022, og fra 2023 og frem er fradraget på halvdelen af investeringer op til 250.000 kr.
Fradragsreglerne forventes at kunne træde i kraft fra den 1. januar 2019.
Højere skattefradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger
Der er aftalt et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 101,5 % i 2019, 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022, 108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.
Regeringen harfremlagt et ”Erhvervs- og iværksætterudspil”, somindeholder en række forslag, der vil medføre ændret skattelovgivning, hvis forslagene bliver en realitet!
Aktiesparekonto
Regeringen ønsker, at det fra og med 2019 bliver muligt for fysiske personer at oprette en aktiesparekonto i et pengeinstitut.
Der kan maksimalt indskydes 500.000 kr. på kontoen. Indeståendet på kontoen kan anvendes til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fortjeneste og tab ved salg af aktier, der er købt for midler på aktiesparekontoen, skal holdes uden for den skattepligtige indkomst. I stedet skal der årligt betales en skat på 1,25 % af depotværdien på kontoen.
Lavere skat på aktieindkomst
Aktieindkomst – fortjeneste ved salg af aktier og aktieudbytte – beskattes i 2017 med 27 % af den del af årets aktieindkomst, der ikke overstiger 51.700 kr. For ægtefæller er grænsen i 2017 103.400 kr.
Det foreslås at forhøje grænsen på 51.700 kr. / 103.400 kr. til 100.000 kr. / 200.000 kr. Forhøjelsen skal ske successivt i perioden 2018 – 2021.
Skattebegunstigede medarbejderaktieordninger
Efter gældende regler kan selskaber skattefrit tildele ansatte op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Den ansatte beskattes først, når aktierne afstås, og en fortjeneste beskattes som aktieindkomst. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.
Der foreslås to forbedringer af de gældende regler.
For det første foreslås det at hæve grænsen fra 10 % til 20 %. Denne ændring skal gælde for alle selskaber.
For det andet foreslås en forhøjelse af grænsen til 100 % for ansatte i virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller årlig balance under 10 mio. euro.
Investorfradrag – fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder
Det foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede selskaber kan få et skattefradrag på 50 % af de foretagne investeringer. For 2019-2022 skal der være fradrag for investeringer på maksimalt 200.000 kr. Fra 2023 foreslås fastsat et investeringsmaksimum på 400.000 kr.
Fradraget på maksimalt 100.000 kr./200.000 kr. skal have en skatteværdi på 30 %.
Investering i unoterede aktier for pensionsmidler
De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier foreslås forbedret.
Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet foreslås nedsat til 50.000 kr.
Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. i et pensionsdepot højst udgøre 20 % af en pensionsformue, der er mindre end 2,0 mio. kr. Procentsatsen foreslås forhøjet til 25 %. Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., foreslås det, at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af formuen, der overstiger 2,0 mio. kr.
Ekstra fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger
Der foreslås et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022,108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.
Forskerskatteordningen
Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, foreslås ændret.
De 26 % skal ifølge udspillet forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år.
Regeringen haroffentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!
Skatteudspillets indhold
Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.
Jobfradrag
Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.
Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.
Socialt frikort
Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.
Beskæftigelsesfradrag
Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse
I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.
Ingen beskatning af fri telefon
Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.
Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension
Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.
For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.
Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner
Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.
Nedsættelse af registreringsafgiften på biler
Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.
Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.
Der kan spares op til ca. 10.000 kr. i skat
Boligjobordningen – også populært kaldet håndværkerfradraget – har med en enkelt afbrydelse eksisteret siden 2011. Reglerne for håndværkerfradrag for 2017 er uændrede i forhold til 2016.
Man har dermed også i 2017 ret til fradrag på op til 6.000 kr. for udgifter til hjælp i hjemmet og på op til 12.000 kr. forudgifter til håndværkerarbejde, svarende til et samlet fradrag på op til 18.000 kr. pr. person.
Idet ens ægtefælle/samlever også har mulighed for et tilsvarende skattefradrag, kan man således fratrække samlet op til 36.000 kr., svarende til en samlet skattebesparelsepå op til ca. 10.000 kr., uagtet hvem af parterne der har betalt regningen. Man skal være opmærksom på, at det fortsat kun er udgifter til arbejdsløn inklusive moms, som kan fratrækkes.
Som en grov tommelfingerregel kan man sammenfattende sige, at man får ca. 100 kr. tilbage af SKAT for hver 300 kr., man betaler en håndværker i arbejdsløn.
Hvilke ydelser kan man fradrage påselvangivelsen for 2017?
De fradragsberettigede ydelser ligger inden for følgende hovedområder:
Udgifter til hjælp i hjemmet (max. 6.000 kr./12.000 kr.)
- Almindelig rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Almindeligt havearbejde m.m.
Håndværkerarbejde (max. 12.000 kr./24.000 kr.)med en typisk grøn profil
- Energibesparelser
- Energiforsyning
- Energirådgivning
- Klimasikring
- Digital infrastruktur (tilslutning til bredbånd)
På skat.dk findes detaljerede beskrivelser af de enkelte ydelser.
Hvilke krav skal opfyldes?
SKAT stiller en række krav, som skal være opfyldt for at opnå håndværkerfradrag.
- Når der er tale om en helårsbolig, skal man have boet der, mens arbejdet blev udført.
- Man skal være almindelig skattepligtig til Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført.
- Man kan ikke få fradrag for arbejder, som man har modtaget tilskud til efter andre offentlige støtteordninger.
- Man kan få fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse af en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig, men ikke fradrag for udgifter til nybyggeri.
- Man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, som er udført af personer, der har fast bopæl i den bolig, hvor arbejdet udføres.
Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura fra en momsregistreret virksomhed. Serviceydelser som rengøring eller børnepasning kan udføres af privatpersoner, men det er i så fald et krav, at personen er fyldt 18 år, fuldt skattepligtig til Danmark og udfylder en såkaldt serviceerklæring (kan også findes på skat.dk).
Dokumentationen skal ikke indsendes til SKAT, men deter vigtigt, at man gemmer den i typisk ca. 4 år, idet SKAT kan bede om dokumentation for arbejdet og for, at manhar betalt regningen.
Det er endvidere et krav, at man betaler for arbejdet med en elektronisk betalingsform – dvs. bankoverførsel, betalingskort, indbetalingskort eller MobilePay. Kontant betaling accepteres ikke.
Endelig er der krav om, at arbejdet er udført senest den31. december 2017, og at arbejdet er betalt senest den28. februar 2018.
Særligt om fritidsboliger
Man kan også få håndværkerfradrag for udgifter på fritidsboliger, herunder også fritidsboliger, som er beliggende i udlandet. Det er et krav, at man betaler ejendomsværdiskat af boligen. Hvis man har udlejet fritidsboligen en del af året, skal man være opmærksom på, at man så ikke får fradrag for serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv.
Hvis man ejer fritidshuset sammen med eksempelvis søskende eller venner, har alle ret til det maksimale fradrag – uanset ejerandelens størrelse – naturligvis under forudsætning af, at betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Herudover er det værd at bemærke, at det maksimale håndværkerfradrag på 18.000 kr. gælder for helårsboligog fritidsbolig under ét.
Særligt om lejere
Håndværkerfradraget er ikke kun forbeholdt ejere af en bolig. Hvis man har lejet sin bolig, kan man få håndværkerfradrag, hvis man opfylder følgende 3 betingelser:
- Man skal selv betale for arbejdet.
- Man skal have ret til at vedligeholde boligen (ved vedligeholdelsesarbejde).
- Man skal bo i boligen, mens arbejdet bliver udført.
Indberetning af håndværkerfradragtil SKAT
Håndværkerfradraget for 2017 skal indberettes på TastSelv på skat.dk under ”Fradrag”, hvorefter man vælger ”Håndværkerfradrag”.
Vær opmærksom på, at man stadig kan nå at få fradrag for glemte håndværkerfradrag for årene 2014, 2015 og 2016.
Det ”nye” håndværkerfradrag for 2018
Som led i finanslovsaftalen for 2018 blev håndværkerfradraget gjort permanent. Der var ellers tvivl om, hvorvidt håndværkerfradraget ville blive videreført. Reglerne er stort set uændrede – dog er nogle få ydelser ikke længere fradragsberettigede, herunder eksempelvisudgifter til energirådgivning, mens udgifter til installation af tyverialarm nu er blevet en del af ordningen.
Hvis man forventer at afholde udgifter til fradragsberettigede ydelser i 2018, bør man overveje at ændre sin forskudsregistrering for 2018 og dermed tidsmæssigt fremrykke den forventede skattebesparelse.
En detaljeret beskrivelse af reglerne for 2018 vil kunne findes på skat.dk.
Som almindelig lønmodtager kan man fra den 12. marts 2018 via TastSelv se sin årsopgørelse for 2017 på skat.dk. Årsopgørelsen giver et samlet overblik over ens indkomst, fradrag og skattebetaling.
SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er ens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.
Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2018, hvorefter man vil modtage en ny årsopgørelse.
Hvis man ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet blive udbetalt til ens NemKonto den 10. april 2018.
Hvis man derimod har restskat, kan denne betales senest den 2. juli 2018, inklusive et tillæg på 1,7 % regnet fra 1. januar 2018 og frem til betalingsdatoen.
Hvis restskatten ikke betales inden 2. juli 2018, vil en restskat på op til 20.325 kr. inklusive et fast tillæg på 3,7% blive indregnet i skatten for 2019. Den del af restskatten, der overstiger 20.325 kr. opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2018.
Er man selvstændig erhvervsdrivende, eller har man eksempelvis udleje af en forældrebolig, skal man indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag. Man skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2018, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.
Skat – og vi – er klar med en ny ydelse
Vi må straks berolige. SKAT er fra politikernes side tildelt flere ressourcer, og hele etaten er under en voldsom omorganisering – men udråbet er ikke et billede af en delegation fra SKAT, der står i virksomhedens fordør og brøler budskabet ud over kontorlandskabet.
På nethinden har vi de herlige billeder fra kontrolaktioner i eksempelvis visse restauranttyper, hvor såkaldt ansatte vælter ud ad bagdøre og vinduer for at undslippe kontrollen fra myndighedernes side.
Næh, vi taler om noget helt anderledes civiliseret – nemlig en aftale mellem SKAT som myndighed og os som revisorer. En aftale, der kaldes moms- og skattetjek, og som går ud på, at vi efter aftale med virksomhederne udfører nærmere bestemte arbejdsopgaver, og at SKAT kvitterer herfor ved at give de samme virksomheder en positiv særbehandling i stedet.
Noget for noget, kunne man kalde det.
En kritisk røst ville måske bemærke, at SKAT nu blot beder os som revisorer om at hjælpe SKAT med det ligningsarbejde, de ikke selv har kapacitet til at udføre – med et anseeligt indtægtstab for staten, kommunerne og regionerne (og dermed dig og mig) til følge.
Den synsvinkel vil vi undlade at forfølge. I stedet vil vi beskrive ordningen – der er et forsøg for indkomstårene 2017 og 2018 – som den er, og herudover allerede indledningsvist anføre, at hvis man som kunde hos os vil anvende ordningen, skal vi have en aftale om det.
Vi skal have en aftale, der klart fortæller, hvad vi skal gøre, for at kunderne kan bruge det såkaldte skattetjek – og hvad vi forventer, vores kunder kan få ud af det til gengæld.
Vi forventer ikke, at vores kunder – der allerede anvender vores assistance i forbindelse med moms og skat i et eller andet omfang – umiddelbart skal have penge tilbage fra SKAT eller betale mere til SKAT.
Hvad er så virksomhedens fordele?
Det anføres i aftalen med SKAT, at der er seks områder, der tilskynder vores kunder til at gøre brug af et moms- og skattetjek. Disse områder er:
Fremskyndet ligning
SKAT vil – hvis det er muligt – foretage en eventuel ligning (kontrol af det indberettede) inden for et år. Det betyder, at man får en hurtig afgørelse, og at man ikke i flere år skal afvente SKATs afgørelse.
Ændret kontrolindsats
SKAT antager på forhånd, at de virksomheder, der er tilmeldt ordningen for moms- og skattetjek, har færre fejl i deres momsangivelser og selvangivelser end de virksomheder, der ikke er tilmeldt.
Derfor vil SKAT koncentrere indsatsen mere om de virksomheder, der ikke deltager – men dette udelukker ikke, at de tilmeldte virksomheder helt undgår kontrol. Hvis man alligevel udtages til kontrol, vil kontrollen tage højde for, at man er tilmeldt.
Særlig hotline hos SKAT
De deltagende virksomheder vil få en særlig adgang til at kontakte SKAT telefonisk med tekniske spørgsmål om eksempelvis indberetning. Herudover kan der ad denne kanal hele tiden opnås klarhed over, hvor langt en eventuel sagsbehandling er i processen.
Man kan ”skilte” med ordningen
Hvis man deltager, er der mulighed for at blive optaget på en offentligt tilgængelig liste. Her vil eksempelvis samhandelspartnere kunne se, om en given virksomhed er medspiller i moms- og skattetjekket.
Blidere rykkerprocedure
Deltagere i ordningen vil blive kontaktet telefonisk, hvis man har glemt at indberette til tiden eller at betale til tiden. Dette skyldes, at SKAT for deltagernes vedkommende vil antage, at forglemmelsen skyldes en simpel fejl eller misforståelse. I stedet for en standardrykker vil man blive betjent af et levende skattevæsen.
SKAT ringer og fortæller, hvad de vil gøre i en sag
Har man en verserende sag, vil SKAT under visse omstændigheder ringe skatteyderen op og forklare, hvilken afgørelse SKAT vil træffe – og hvorfor de vil gøre det. For så vidt angår vores kunder, vil vi antage, at dette ikke er så væsentligt, idet vi typisk er med som rådgiver i disse tilfælde.
Den anden side af medaljen
For at kunne deltage i forsøgsordningen, skal virksomheden have en aftale om, at en udenforstående med de nødvendige regnskabs- og skattekompetencer udfører nogle kontrolhandlinger og afgiver en erklæring herom.
Som statsautoriserede revisorer er vi godkendt til at udføre moms- og skattetjekket, og vi er i den forbindelse forpligtet til at følge retningslinjerne for arbejdet og erklæringen. Arbejdshandlingerne er beskrevet på SKATs hjemmesidewww.skat.dk/momsskattetjekog udgøres af en liste på 4½ side.
Ud over de anførte handlinger og afgivelse af erklæringen skal vi assistere med udarbejdelse af bilag til selvangivelsen, og vi skal sørge for, at fundne fejl rettes. Vores arbejde vil antageligvis også blive kontrolleret ved stikprøver fra SKATs side, ikke mindst under indtryk af, at det er en forsøgsordning.
Hvordan kommer vi videre?
Vi vil i alle de tilfælde, hvor vi finder det relevant, selv kontakte vores kunder om muligheden for at deltage i moms- og skattetjekket. Dette vil oftest ske, i takt med at vi skal assistere med årsregnskabet for 2017, men det kan også ske tidligere.
Det vigtige er at få slået fast, hvad vi gennem vores normale assistance allerede udfører af kontrolhandlinger, der ligger bag moms- og skattetjekket – og hvad en deltagelse måtte medføre af eventuelt ekstraarbejde og dermed udgifter for vores kunder.
I den sidste ende skal fordele og ulemper afvejes, og det hjælper vi selvfølgelig med.
Indbetaling på aldersopsparing
Folketinget har vedtaget nye regler for indbetaling på aldersopsparing. 2017 er sidste år, hvor der kan foretages en indbetaling på 29.600 kr. Fra og med 2018 er den maksimale indbetaling for de fleste væsentlig mindre.
Aldersopsparing – som vi kender den!
Siden 2013 har man kunnet indbetale på en aldersopsparing, og reglerne for en sådan opsparing har været følgende:
- Den årlige indbetaling kan maksimalt udgøre 29.600 kr. (2017)
- Der kan indbetales indtil 15 år efter pensionsudbetalingsalderen
- Der er ikke fradragsret eller bortseelsesret for årets indbetaling
- Værditilvæksten i opsparingsperioden beskattes med 15,3 % (PAL-skat)
- Udbetaling ved pensionsalderen er skatte- og afgiftsfri
- Ved udbetaling i utide (før pensionsalderen) skal der betales en afgift på 20 %.
Med ordene ”Et øget incitament til opsparing sidst i arbejdslivet” har Folketinget vedtaget en række ændringer af reglerne om indbetaling til en aldersopsparing. Ændringerne angår reelt kun den maksimale årlige indbetaling.
Nye regler for indbetaling fra og med 2018
Den maksimale årlige indbetaling til en aldersopsparing afhænger fra og med 2018 af personens alder.
Det maksimale årlige beløb, der kan indbetales på en aldersopsparing, er som hovedregel 5.100 kr. (2018-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der som udgangspunkt årligt indbetales 51.100 kr. (2018-niveau). Den høje beløbsgrænse udgør dog kun 46.000 kr. i 2018 gradvist stigende til 51.100 kr. (2018-niveau) i 2023.
En pensionsopsparer, der når folkepensionsalderen i 2030, vil kunne indbetale 5.100 kr. om året frem til og med 2024. Fra og med 2025 kan der årligt maksimalt indbetales 51.100 kr.
Muligheden for at foretage årlige indskud på en aldersopsparing på op til 51.100 kr. gælder dog ikke, hvis pensionsopspareren har fået udbetaling fra en ratepension, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen. Denne undtagelsesregel gælder, uanset om pensionsudbetalingen sker som normal udbetaling (pensionsudbetalingsalderen er indtrådt, og udbetalingerne er påbegyndt), eller der er tale om udbetaling i utide (udbetaling før pensionsalder, pantsætning mv.), hvor der svares afgift med 60 %.
Beløbsgrænsen på 5.100 kr. i stedet for 51.100 kr. for indbetaling på en aldersopsparing gælder for pensioner, der ophæves i utide den 1. april 2018 eller senere samt udbetaling fra rateopsparinger mv., der i overensstemmelse med pensionsvilkårene påbegyndes den 1. april 2018 eller senere.
I visse tilfælde kan en person alligevel foretage et årligt indskud på 51.100 kr., selv om der i 10-års perioden er modtaget pensionsudbetalinger. Det gælder udbetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og pensionsudbetalinger, hvor personen reelt ikke selv bestemmer, hvornår udbetalingen påbegyndes, eksempelvis invalidepension, rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet og ægtefælle- eller samleverpension.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om forhøjelse af bruttoskatten fra 26 % til 27 %, men til gengæld kan bruttobeskatning for forskere m.fl. anvendes i 84 måneder i stedet for de nuværende 60 måneder.
Ekspertskatteordningen
Man behøver ikke at være ekspert for at blive omfattet af ekspertbeskatning, bare man får tilstrækkeligt i løn eller skal udføre visse former for forskningsarbejde. Lønkravet for ikke-forskere er minimum 65.100 kr. (2018) om måneden efter fradrag af ATP mv. Ekspertbeskatningen udgør AM-bidrag på 8 % og 26 % i bruttoskat af det resterende beløb.
Udover lønkravet er der en række øvrige betingelser, der skal være opfyldt for at blive omfattet af denne attraktive lave danske beskatning, eksempelvis at personen ikke må have været fuld skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsen.
Lovforslaget
Skatteministeren har fremsat lovforslag, der ændrer den gældende ekspertbeskatning på to punkter.
Bruttoskatten på 26 % foreslås forhøjet til 27 %.
Den maksimale periode, hvor ekspertbeskatningen kan anvendes, foreslås udvidet fra 60 måneder til 84 måneder.
De foreslåede ændringer skal have virkning fra og med indkomståret 2018. Forlængelse af perioden til 7 år kommer også til at omfatte personer, der den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i 5 år.
Personer, der inden den 1. januar 2018 har anvendt den maksimale periode på 60 måneder, får ikke glæde af forlængelsen.
Forhøjelse af skatten til 27 % fra og med 2018 gælder, uanset hvor længe man anvender ordningen. Personer, der i 2017 er under ekspertordningen, skal også betale den forhøjede skat fra og med indkomståret 2018.
Navigation til indlæg