Tag: “Rådgivning”

I denne artikel vil vi forklare udsagnet: ”Budgettet er ikke et regneark, det er et ledelsesværktøj”.

Artiklen følges op af 2 artikler om budgetter i iværksættervirksomheder, som sætter fokus på formålet med og de særlige udfordringer ved budgetter i iværksættervirksomheder.

Et budget er et ledelsesværktøj. Det hjælper med at konkretisere ledelsens strategi og giver et fast grundlag for opfølgning og styring.

Samtidig er budgettet et godt værktøj til formidling til virksomhedens interessenter som for eksempel ejere, medarbejdere, bank og potentielle investorer. Budgettet viser både interessenterne, hvad ledelsens plan for virksomheden er, og hvordan planen forventes gennemført økonomisk.

Budgettets indhold

Et budget består typisk af 3 dele, der alle hænger sammen:

• Resultatbudget
• Likviditetsbudget
• Balancebudget

Resultatbudgettet viser den forventede indtjening for perioden baseret på udviklingen i virksomhedens omsætning og omkostninger. Likviditetsbudgettet viser udviklingen i virksomhedens likviditet i perioden baseret på ledelsens forventning til kredittider til/fra kunder og leverandører, ydelsesforløb på lån, hyppigheden af lønudbetalinger samt betalinger til offentlige myndigheder. Balancebudgettet viser balancens poster, herunder pengebinding i f.eks. varelager og tilgodehavender, og forventet likviditetsberedskab i form af indestående og gæld ved periodeafslutning.

Pålideligheden af et budget afhænger dels af ledelsens evne til at opstille forventninger til udvikling i omsætning, omkostninger, opnåede kredittider m.v. og dels af udefrakommende forhold, som ledelsen muligvis ikke kan forudsige og dermed ikke indarbejde i budgetterne. For eksempel vil ledelsen ofte ikke have mulighed for at forudsige øgede omkostninger til drift og indkøb af varer grundet stigning i pris på el, varme og brændstof.

For at øge pålideligheden af budgettet bør dette suppleres med en beskrivelse af de væsentlige budgetforudsætninger. Budgetforudsætningerne beskriver de forventninger til afsætning, salgspriser, omkostninger, kredittider m.v., som ledelsen har lagt til grund for det udarbejdede budget. Budgetforudsætningerne hjælper dermed modtageren med at forstå budgettet samt formidle ledelsens konkrete planer for efterlevelse af strategien for den konkrete periode.

Resultatbudgettet kan se fint ud, men likviditeten kan stadig være udfordret, f.eks. grundet aktivitetsnedgang, vigende indtjening, øgede pengebindinger og/eller anlægsinvesteringer. Derfor bør de 3 budgetter altid udarbejdes i en sammenhæng og også indgå i det samlede budget.

Budgettet som styringsværktøj

Et budget giver indsigt i virksomhedens forventede økonomiske udvikling. De enkelte budgetelementer giver mere specifikt indsigt i ledelsens strategi og planer for budgetperioden. Nogle af de vigtigste informationer fra budgetterne er vist i figuren herunder.

Budgetterne skal ikke blot udarbejdes for så at blive lagt i skuffen. Budgetterne skal udarbejdes for at blive brugt som styringsredskab i virksomheden.

Resultatbudgettet giver mulighed for – på et overordnet eller detaljeret niveau – at følge op på aktivitetsniveau og indtjening. Hyppig opfølgning, f.eks. kvartals- eller månedsvis, giver dermed ledelsen mulighed for hurtigere at tilpasse virksomheden til de forhold, som påvirker den realiserede indtjening positivt eller negativt.

Likviditetsbudgettet giver ofte mening at følge op på med korte intervaller, særligt såfremt virksomheden er udfordret på likviditeten.

Opfølgning i forhold til balancebudgettet kan ske med længere interval og vil vise, hvordan virksomhedens pengebinding har udviklet sig. En øget pengebinding i f.eks. varelager eller tilgodehavender kan betyde et behov for større fokus på koordinering af indkøb og salg henholdsvis debitoropfølgning.

En tommelfingerregel er, at hvis ledelsen har begrænsede ressourcer, så bør likviditetsopfølgning prioriteres. Likviditetsoverblikket vil ofte vise de første sygdomstegn. Også opfølgning på resultat- og balancebudget vil herefter hjælpe ledelsen til at stille ”diagnosen”.

Afslutning

Et gennemarbejdet budget gør strategien konkret, styrker dialogen med bl.a. banken og giver et bedre grundlag for ledelsen at styre virksomheden efter. Hvis du ønsker sparring omkring budgetudarbejdelse og -opfølgning, så tag fat i din revisor.

Denne artikel efterfølges af 2 artikler, som uddyber styrken ved budgetter også i iværksættervirksomheder.

Det er værd at bemærke, at L 193 ikke opstår i et vakuum. EU’s finansielle aktører har i flere år arbejdet med ESG-integration, blandt andet gennem Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som blev introduceret som en del af EU Green Deal. SFDR stiller krav til finansielle institutioner om at oplyse, hvordan bæredygtighed indgår i deres investeringsbeslutninger – netop for at sikre mere gennemsigtighed og for at støtte op om EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

Med L 193 udvides denne logik til også at omfatte kreditvurderinger i banker og realkreditinstitutter. ESG bliver dermed ikke kun et investeringskriterie, men også en del af det bredere risikovurderingsværktøj i långivning.

Lovforslaget stiller krav til banker og realkreditinstitutter om at:

• udarbejde ESG-omstillingsplaner
• integrere bæredygtighedsrelaterede risici i deres kreditvurderinger og forretningsstrategier
• overvåge og rapportere ESG-data som en del af deres risikostyring.

Selvom loven formelt retter sig mod den finansielle sektor, vil konsekvenserne ramme bredt – også blandt SMV’er, som i stigende grad skal kunne levere ESG-data til deres finansielle samarbejdspartnere.

Hvad betyder det for dig som SMV?

L 193 betyder, at ESG-arbejdet ikke længere er frivilligt eller begrænset til de største virksomheder. Når bankerne bliver forpligtede til at vurdere bæredygtighedsrisici, bliver de også nødt til at spørge deres kunder – herunder små og mellemstore virksomheder – om eksempelvis:

• Klimaregnskaber og energiforbrug
• Arbejdsmiljø, sociale forhold og diversitet
• Ansvarlighed i værdikæden – fx leverandører og underentreprenører.

ESG som konkurrenceparameter

Bankernes opgave er at vurdere den samlede risiko ved udlån, og fremover bliver ESG en integreret del af denne vurdering. Det betyder, at:

• virksomheder med høj ESG-risiko kan opleve højere renter eller lavere kreditgrænser
• ESG-parathed kan styrke virksomhedens position i dialogen om finansiering
• det bliver en konkurrencefordel at kunne dokumentere sin bæredygtighed.

ESG bliver altså ikke kun en compliance-øvelse, men et forretningsvilkår, som kan påvirke alt fra kreditvurdering til markedsadgang og partnerskaber.

Hvad med “pausen” fra regeringen?

Erhvervsministeren har i samme periode tilkendegivet, at regeringen ønsker at “trykke på pauseknappen” ift. implementering af visse ESG-krav – herunder justeringer af CSRD. Det skaber naturligt nok forvirring, men det ændrer ikke på, at de finansielle aktører allerede nu forbereder sig på L 193, og at der er stærke markedskræfter, som fortsat vil efterspørge ESG-data.

Det vil derfor være en strategisk fordel at fortsætte ESG-arbejdet – ikke kun for at leve op til krav, men også for at positionere sig stærkt overfor kunder, investorer og samarbejdspartnere.

Hvad kan SMV’er gøre nu?

Få overblik over ESG-forhold i virksomheden: hvor er de største risici og muligheder?

• Begynd at indsamle data: start simpelt, men struktureret.
• Overvej, hvordan ESG hænger sammen med forretningsstrategien – ikke som noget ved siden af, men som en integreret del af kerneforretningen.
• Vil du som SMV være godt forberedt på fremtidens krav og dialogen med din bank? Så er det nu, du skal tage stilling til din ESG-parathed.

ESG-arbejde kan ses som en investering i fremtidig adgang til kapital i og med, at L 193 ændrer forudsætningerne for virksomheders adgang til finansiering. Det er uomtvisteligt, at ESG bliver en del af kreditvurderingen, og de virksomheder, der allerede nu tager opgaven seriøst, vil stå stærkere i en stadig mere bæredygtighedsorienteret økonomi.

EU-Kommissionen har den 26. februar 2025 foreslået væsentlige ændringer i bæredygtighedsdirektivet. Forslaget vil ikke alene begrænse rapporteringskravene i bæredygtighedsrapporten, men også antallet af virksomheder, der bliver omfattet af rapporteringsforpligtelsen samt udskyde ikrafttrædelsen.

Reglerne om bæredygtighedsrapporteringen foreslås ændret på blandt andet disse punkter:

• Virksomheder vil alene blive omfattet af bæredygtighedsrapporteringen, når virksomheden har:
• mere end 1.000 medarbejdere og
• en omsætning på mere end 391. mio.kr. (50 mio. EUR) eller
• en balancesum på mere end 195 mio.kr. (25 mio. EUR).
• For rapporteringspligtige virksomheder træder rapporteringen i kraft for regnskaber, hvis regnskabsår begynder 1. januar 2027. Dermed følger en udsættelse i 2 år for virksomheder, som endnu ikke har rapporteret.
  
  
• Omfanget af værdikæden reduceres, så rapporteringsvirksomhederne ikke skal indhente data fra mange underleverandører.
  
  
• Antal datapunkter, hvorpå der skal rapporteres, vil blive reduceret.

Der skrives pt. meget om omnibussen og dens indvirkning på bæredygtighedsrapporteringen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der alene er tale om et forslag fra EU-Kommissionen, som herefter skal igennem EU’s sædvanlige beslutningsproces, førend det herefter vedtages og implementeres i de nationale lovgivninger.

Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 % til 10 %, pengetankreglen ikke skal omfatte aktiv udlejning af fast ejendom, og at der indføres et retskrav på skematisk værdiansættelse. Og så skal gaver til søskende være afgiftspligtige i stedet for skattepligtige.

Lavere bo- og gaveafgift

Bo- og afgiftssatsen skal efter lovforslaget reduceres fra 15 % til 10 % ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder (virksomheder, der ikke er omfattet af pengetankreglen) til børn, børnebørn m.fl.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af en gave- eller boafgift på 10 %:

• Gavegiver/arvelader har ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet
• Gavegiver/arvelader eller dennes nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (personlig virksomhed) eller deltaget i selskabets ledelse (selskab) i mindst ét år af ejertiden
• Gavemodtager/arving opretholder ejerskabet til virksomheden i mindst tre år.

Afgiftssatsen på 10 % skal have virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer til personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Pengetankreglen

En virksomhed, der er omfattet af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse), kan f.eks. ikke overdrages fra en far til sønnen med skattemæssig succession. Den manglende successionsadgang betyder, at faderen på normal vis skal beskattes af en fortjeneste ved overdragelsen.

Pengetankreglen har desuden betydning på andre områder, f.eks. muligheden for at tegne en ophørspension ved salg af virksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., eller hvis handelsværdien af de nævnte ”passive” aktiver udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Efter lovforslaget skal ”Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom” ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Udlejningsejendomme har hidtil ofte gjort det umuligt at overdrage en virksomhed med succession. Det skal ikke længere være tilfældet, forudsat at der en tale om ”aktiv” udlejningsvirksomhed, hvorved forstås:

• Ejerandelen (direkte eller indirekte ejerskab) af den faste ejendom skal udgøre mere end 50 % (ejerandele tilhørende ægtefælle, børn mfl. medregnes)
• Opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden må ikke i overvejende grad være overgivet til en uafhængig administrator
• Ejendommen skal være været ejet i mindst ét år før overdragelsen, og i hele denne periode været aktivt udlejet, medmindre den indgår i en aktiv ejendomsportefølje.

Ændring af pengetankreglen skal have virkning for overdragelser mv., der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Retskrav på skematisk værdiansættelse

Efter gældende regler skal en virksomheds værdi ved beregning af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke findes en objektiv konstaterbar handelsværdi, anvender parterne typisk nogle hjælperegler, som SKAT offentliggjorde for 25 år siden. Der er imidlertid ikke et retskrav på at anvende den værdi, der fremkommer på baggrund af hjælpereglerne.

Ifølge det foreliggende lovforslag indsættes der en bestemmelse i boafgiftsloven om, at parterne ved gaveoverdragelse eller arv kan vælge at anvende en ny skematisk model til værdiansættelse af erhvervsvirksomheder, såvel de personligt ejede som selskaber. Parterne har et retskrav på at anvende denne skematiske værdiansættelse, dog ingen regel uden undtagelser.

Kravet på skematisk værdiansættelse af virksomheden har virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Gaver til søskende

Gaver mellem søskende er efter gældende regler skattepligtige.

Det foreslås, at søskende fra og med den 1. januar 2027 tilføjes kredsen af nærtstående familie, der er omfattet af reglerne om en gaveafgift på 15 %, herunder afgiftsfri årlige gaver på op til en bundgrænse på 76.900 kr. (2025).

Tilbage i sensommeren 2024 blev der fremsat et lovforslag om ændringer til selskabsloven. Lovforslaget indeholdt bl.a. forslag om at nedsætte kapitalkravet til anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Kort inden nytår 2024 blev lovforslaget vedtaget med en ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025. Derfor er det nu muligt at stifte et anpartsselskab med kun 20.000 kr. i selskabskapital. Om end vi i skrivende stund stadig afventer Erhvervsstyrelsens IT-systemer og en tilretning heraf, hvorfor der pt. er nogle lavpraktiske udfordringer med selve registreringen.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Uanset, at kapitalkravet i et anpartsselskab nu er nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr., er selskabets ledelse stadig ansvarlig for en løbende vurdering af, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde både sine nuværende, men også fremtidige forpligtelser. Det vil sige, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske situation og i den forbindelse løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab skal sikre, at anpartsselskabets kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet eller væsentlige risici. Kravet om, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, påhviler alle ledelsesorganer i anpartsselskabet uanset den valgte ledelsesstruktur, dvs. bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller direktionen alene, der almindeligvis ses i de mindre anpartsselskaber.

Risiko for at havne i kapitaltabsreglerne

Selskabsloven indeholder en række bestemmelser om, hvornår et selskab (fx A/S eller ApS) har tabt en andel af sin kapital, som bevirker, at ledelsen skal tage aktive skridt til at retablere denne. Disse bestemmelser omtales til daglig blot som 'kapitaltabsreglerne'. Kapitaltabsreglerne foreskriver, at har et selskab (fx A/S eller ApS) tabt mere end 50 % af den registrerede selskabskapital – sagt med andre ord; udgør selskabets samlede egenkapital mindre end 50 % af den registrerede selskabskapital – er selskabet omfattet af kapitaltabsbestemmelserne.

Konsekvensen af at havne i kapitaltabsreglerne er bl.a., at ledelsen på en generalforsamling, som afholdes senest 6 måneder efter kapitaltabet er konstateret, skal redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag til tiltag, som bevirker, at kapitalen retableres.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at udover ovennævnte omkring ledelsens ansvar om løbende at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, skal et anpartsselskab med en kapital på 20.000 kr. ikke realisere mange eller store underskud, førend kapitaltabsbestemmelserne bringes i spil.

Equity crowdfunding

Med vedtagelsen af ændringerne til selskabsloven kan crowdfunding nu også anvendes i anpartsselskaber. Dette kan ske både ved stiftelsen og som led i en kapitalforhøjelse.

Der findes en række betingelser for at kunne gøre brug af crowdfunding. Anparterne skal bl.a. udbydes til offentligheden via en crowdfundingplatform efter reglerne i crowdfundingforordningen. Ligeledes følger bl.a. betingelser om:

• Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.
• Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
• Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
• Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Udover ovenstående findes yderligere betingelser ved crowdfunding, hvorfor dette altid skal vurderes i de konkrete tilfælde.

Efteråret burde være højsæson for de første trin i CSRD-rapporteringen for store C-virksomheder, da ca. 2.500 danske virksomheder skal rapportere efter de nye regler fra kommende regnskabsår. Mange virksomheder er allerede godt i gang, men forberedelserne er foregået i et noget roligere tempo, end man kunne forvente. Det kan måske hænge sammen med, at de nye krav til CSRD-rapportering stadig føles overvældende, men de virksomheder, der investerer tidligt i processen, står stærkt i forhold til at opnå langt mere end blot at overholde lovgivningen.

CSRD er et fælles projekt

En vigtig pointe i CSRD-processen er, at det kræver engagement fra alle hjørner af virksomheden. Det kan være fristende at betragte det som en opgave, der kan klares af en enkelt afdeling eller medarbejder, men CSRD er en holdsport, hvor stort set alle forretningsområder skal bidrage.

Ved at samle kræfterne kan organisationen sikre de nødvendige indsigter og præcise data, der gør rapporteringen pålidelig og værdifuld – både for virksomheden selv og for dens interessenter. Ledelsens aktive engagement er her en central faktor for succes; når topledelsen signalerer vigtigheden af CSRD, skaber det en klar fælles retning og bevidsthed om, at opgaven kræver en bred indsats på tværs af organisationen.

Tid og ressourcer som en strategisk investering

Selvom CSRD-rapporteringen kræver tid og ressourcer, er det en investering, som betaler sig i længden.

Det kan måske virke tillokkende at udskyde eller forenkle rapporteringen. Erfaring viser dog, at en grundig tilgang – herunder både udarbejdelse af DMA (dobbelt væsentlighedsvurdering) og GAP-analyse – kan spare virksomheden både tid og kompleksitet senere i processen.

Når opgaven løftes af et team fremfor en enkelt medarbejder, sikres høj kvalitet og dokumentation, der gør det lettere for revisor at godkende rapporteringen. Det skaber tillid og giver både intern og ekstern ro, da det reducerer risikoen for mangler i dokumentationen, som ellers kunne føre til udfordringer ved revisionen.

Efter DMA’ens gennemførelse følger næste skridt i processen, som er dataindsamling. CSRD-rapporteringen kræver et omfattende datagrundlag hentet både internt og fra eksterne samarbejdspartnere. Ved at prioritere systematisering for og automatisering af dataindsamling allerede nu, kan virksomheder sikre, at rapporteringen bliver en kontinuerlig og konsistent proces år efter år. Automatisering af dataindsamlingen er en investering i effektivitet og kvalitet, som både gavner virksomheden og gør revisorens arbejde lettere, når rapporteringen skal gennemgås og godkendes.

3 centrale råd til en god start på CSRD-rapportering

For at sikre et effektivt og bæredygtigt fundament for CSRD-rapporteringen kan virksomhederne med fordel fokusere på følgende 3 ting:

1. Forstå omfanget af opgaven

CSRD-rapportering er en omfattende proces, og det kræver tid og indsigt at kortlægge de nødvendige data og processer. Ved at afklare opgavens omfang i organisationen bliver det muligt at planlægge og prioritere ressourcerne optimalt.

2. Sæt systemer og processer op til fremtiden

Da CSRD-rapportering er en årligt tilbagevendende opgave, vil det være en fordel at investere i løsninger, der kan sikre præcision og stabilitet over tid.

3. Engagér topledelsen i processen

CSRD-rapportering er en opgave, der kræver støtte fra hele organisationen. Når topledelsen engagerer sig aktivt, bliver rapporteringen ikke blot et projekt for én afdeling, men en samlet indsats på tværs af organisationen.

CSRD som strategisk mulighed

Selvom CSRD-rapportering kan synes kompleks, tilbyder den også en unik mulighed for at styrke virksomhedens bæredygtighedsprofil og skabe langsigtet værdi. De virksomheder, som allerede er godt i gang med processen, rapporterer ofte, at arbejdet styrker relationerne til deres interessenter, åbner nye forretningsmuligheder og skaber en positiv kultur og sammenhold på tværs af organisationen.

CSRD kan blive meget mere end et rapporteringskrav – det kan blive et strategisk værktøj, der styrker virksomhedens relevans og konkurrenceevne i et marked, hvor bæredygtighed er blevet en nøglefaktor.

Når bæredygtighed prioriteres som en integreret del af virksomhedens strategi, skaber det både værdi og tryghed i forhold til fremtidens krav. Med CSRD som et fælles projekt bliver rapporteringen et vigtigt skridt på vejen mod en mere ansvarlig og konkurrencedygtig forretning. Uret tikker, og det første rapporteringsår nærmer sig – nu er tiden til at sætte skub i processen og omfavne CSRD som en strategisk mulighed for fremtiden.

Fra 1. januar 2025 skal virksomheder, der bruger ikke-registrerede bogføringssystemer, leve op til nye krav fra bogføringsloven, hvis deres regnskab følger kalenderåret. For virksomheder med en forskudt regnskabsperiode vil kravet træde i kraft tilsvarende forskudt. Det betyder, at du som virksomhed allerede nu bør forberede dig på, hvordan kontrollen vil foregå, og hvad der forventes af dokumentation.

I denne artikel får du et overblik over de vigtigste forhold, så du kan sikre, at du undgår sanktioner og er godt rustet til at håndtere de kommende ændringer.

Hvad er et ikke-registreret bogføringssystem, og hvem bruger det?

Et ikke-registreret bogføringssystem er et digitalt system, som ikke er på Erhvervsstyrelsens liste over forhåndsgodkendte systemer. Du kan nemlig i stedet vælge at leve op til kravene for ikke-registrerede bogføringssystemer.

Typisk vælger virksomheder at bruge et ikke-registreret system, hvis de har specifikke behov, der går ud over, hvad et standardsystem kan tilbyde. Dette gælder ofte virksomheder, som har udviklet sig gennem tiden og tilpasset deres systemer for at kunne håndtere processer, der passer til netop dem eller deres branche.

Ved at bevare og tilpasse sit nuværende system til de nye krav, kan man undgå at starte helt forfra. Denne fleksibilitet er understøttet af Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om ikke-registrerede systemer, som du kan læse mere omher.

Det anslås, at op mod 100.000 virksomheder vil anvende et ikke-registreret bogføringssystem ved indgangen til 2025. Selvom det præcise antal og hvilke typer systemer, der anvendes, først bliver klart efter den næste indrapportering af årsrapporter, står det allerede nu klart, at mange virksomheder vil skulle forberede sig på de nye krav.

Typer af ikke-registrerede bogføringssystemer

• Legacy system (evt. i kombination med 3. parts systemer)
• Kombination af 3. parts systemer
• Registreret standard bogføringssystem i kombination med andre systemer
• Open source-system (evt. i kombination med 3. parts systemer)
• Eget udviklet bogføringssystem (evt. i kombination med 3. parts systemer)

Ved indsendelse af årsrapporten skal det også rapporteres, hvilken type ikke-registreret bogføringssystem der anvendes. Over 80 % af de virksomheder, der bruger ikke-registrerede bogføringssystemer, anvender såkaldte legacy-systemer, hvor udbyderen eller producenten ikke tilbyder systemet som et registreret standardsystem. Eksempler på sådanne systemer kan være C5, XAL, AX og NAV. Derudover findes der en del virksomheder, som bruger udenlandske bogføringssystemer, fordi de anvender samme system som deres udenlandske moderkoncern, hvor kravene til dansk bogføringslovgivning ikke nødvendigvis er en prioritet.

Heldigvis har de nye krav ført til, at markedet har udviklet standardløsninger, der kan lægges ovenpå disse systemer for hurtigt og effektivt at sikre, at de overholder de nye regler. Disse løsninger fås nu helt ned til under 1.000, - om måneden.

Pas på Compliance-fælden

Når du sikrer, at dit bogføringssystem lever op til kravene for ikke-registrerede bogføringssystemer, er det vigtigt at være opmærksom på den såkaldte compliance-fælde.

Mange udbydere af 3. parts systemer reklamerer med, at deres moduler er compliant, men de refererer ofte kun til enkelte krav, som deres løsning løser – ikke nødvendigvis hele compliance-kravet. Det betyder, at du ikke automatisk bliver compliant i sin helhed ved blot at tilføje enkelte moduler.

Derfor er det afgørende at sikre, at de services eller moduler, du eventuelt tilkøber, også inkluderer den nødvendige dokumentation og løbende opdateringer. På den måde sikrer du, at dit system forbliver compliant – også når bogføringsloven strammes med nye og opdaterede krav.

Bogføringsloven og digitaliseringen er i konstant udvikling, og det er vigtigt at være forberedt på fremtidige ændringer.

Hvordan kan du forvente, at kontrollen vil foregå?

Fra 2025 vil Erhvervsstyrelsen få bedre muligheder for at gennemføre målrettet og datadrevet kontrol med virksomheder, der anvender ikke-registrerede bogføringssystemer. Dette vil ske ved hjælp af en risikobaseret tilgang, hvor forskellige faktorer spiller ind for at identificere de virksomheder, der potentielt kan have udfordringer med at overholde kravene.

Som virksomhed skal du eller din revisor fremadrettet indberette nye oplysninger i forbindelse med dit årsregnskab. En af de nye oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil få indsigt i, er, om du anvender et ikke-registreret bogføringssystem. Derudover skal du angive typen af systemet samt, hvordan sikkerhedskopiering af data og bilag foregår, og hvor sikkerhedskopien opbevares. Hvis sikkerhedskopien opbevares uden for Danmark, skal du også indberette landekode og registreringsoplysninger for den udenlandske opbevaringsvirksomhed.

Skemaet nedenfor viser nogle af de faktorer, der kan indgå i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol:

Mulige datapunkter for Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol

• Oplysning i revisors erklæring i årsrapporten
• Fravalg af revision
• Ikke-registreret bogføringssystem
• Manglende tilmelding til Nemhandel-netværket
• Manglende tilmelding til Peppol-netværket
• Ingen tilmelding til SAF-T ved Skat.

En oplysning i årsrapporten vil være en af de faktorer, der får de røde alarmklokker til at ringe. Hvis revisor reviderer eller foretager udvidet gennemgang på dit årsregnskab, er revisor forpligtet til at give denne oplysning, hvis din virksomhed ikke lever op til kravene i bogføringsloven.

Andre faktorer, der kan påvirke risikoen for kontrol, inkluderer fravalg af revision og manglende tilmelding til netværk som Nemhandel og Peppol samt SAF-T-indberetning til Skat.

Med digitaliseringen får Erhvervsstyrelsen altså langt bedre muligheder for præcist at identificere, hvilke virksomheder de bør fokusere på i deres kontrol. Derfor er det endnu vigtigere at have styr på dokumentationen, da manglende overholdelse af kravene kan resultere i sanktioner.

Heldigvis behøver det ikke at være en kompleks proces. Markedet for digitale bogføringssystemer har udviklet sig markant, og dette giver langt flere virksomheder mulighed for at opnå de fordele, der følger med kravene og digitaliseringen, som tidligere var forbundet med store omkostninger, hvis man skulle gå til sin ERP-konsulent for at få opfundet “den dybe tallerken”.

Bøder og risici: Når et systemskifte kan koste mere end bødestraffen

Selvom der kan blive tale om bøder på op til 1,5 millioner kroner, afhængigt af virksomhedens størrelse og overtrædelsens alvor, kan det for mange virksomheder være en endnu større udfordring at miste muligheden for at anvende et ikke-registreret bogføringssystem.

For virksomheder, der har tilpasset deres systemer til særlige behov, kan et påbud om at skifte til et standardiseret system medføre både store omkostninger og forstyrrelser i driften. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man lever op til kravene.

Gennemgå evt. den tjekliste, som også din revisor har fået adgang til fra Erhvervsstyrelsen, og bliv samtidig guidet igennem de enkelte krav på listen med compliance-guiden, der indeholder videoer, så du kan få styr på både krav og dokumentationen på under 1 time.

Skematisk oversigt over bødeniveauer for overtrædelse af bogføringsloven:

Grad af overtrædelse	Virksomhed med en nettoomsætning under 10 mio. kr.	Virksomhed med en nettoomsætning mellem 10-100 mio. kr.	Virksomhed med en nettoomsætning over 100 mio. kr.
Mindre omfattende overtrædelser	10.000-25.000 kr.	25.000-100.000 kr.	100.000-250.000 kr.
Mere omfattende overtrædelser	25.000-100.000 kr.	100.000-250.000 kr.	250.000-1.000.000 kr.
Særligt omfattende overtrædelser (skærpet bøde)	100.000-250.000 kr.	250.000-1.000.000 kr.	1.000.000-1.500.000 kr.
Mulighed for at tvinge en virksomhed til at bruge et digitalt standard bogføringssystem (måske den mest omfattende sanktion for mange virksomheder)

De positive gevinster ved kravene til ikke-registrerede bogføringssystemer

Kravene til ikke-registrerede bogføringssystemer har bragt mange positive forandringer med sig. Som allerede nævnt har disse krav medført en markant vækst i markedet for udviklere af digitalisering og automatisering. Det har resulteret i lavere priser og løsninger, som tidligere var nærmest økonomisk uoverkommelige for SMV-virksomheder.

Udbydere af bogføringssystemer, der oprindeligt var skeptiske over for de nye krav fra Erhvervsstyrelsen, har nu indset, at forretningscasen er blevet langt bedre, og denne udvikling kommer også dig til gode som bruger af et ikke-registreret bogføringssystem.

Et konkret eksempel er afsendelse af e-fakturaer, hvor priserne er faldet så markant, at det for nogle virksomheder faktisk er blevet en økonomisk fordel at investere i en compliancepakke – og det er uden at medregne den tid, der spares på automatisering. I de kommende år vil vi sandsynligvis se flere krav til systemer, som først vil påvirke standardsystemerne og derefter medføre ny funktionalitet for brugere af ikke-registrerede systemer. Denne udvikling, ofte omtalt som "positiv nudging", er i virkeligheden det, som Erhvervsstyrelsen allerhelst vil fremme – nye muligheder og teknologiske forbedringer vil drive virksomhederne mere end kontroller og sanktioner.

Afslutningsvis er det værd at nævne et nyt lovforslag, der lige nu behandles i Regelforum og forventes at sikre, at offentlige forsyningsvirksomheder fremover skal kunne sende e-fakturaer. Når først det offentlige begynder at sende e-fakturaer, vil det ikke bare være et krav, men også en nødvendighed at kunne modtage fakturaer som data i stedet for PDF.

Holdingselskaber og andre mindre selskaber er omfattet af bogføringsloven. Det betyder, at de bl.a. skal sørge for bogføring, opbevaring af dokumentation og anvendelse af et digitalt bogføringssystem.

Herunder gennemgår vi, hvilken betydning det har for dit selskab.

Digitaliseringskravet

​De, som har pligt til at indsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen (i praksis alle selskaber), er forpligtet til at bruge et digitalt bogføringssystem.

Reglerne om digitalisering for de virksomheder, der benytter et ikke-registreret bogføringssystem, træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Det betyder, at har du et holdingselskab med regnskabsafslutning 30. juni, så er din virksomhed allerede omfattet af kravet.

Kravet om at have et digitalt bogføringssystem omfatter alle selskaber uden undtagelse.

​Valg af regnskabssystem

Virksomheden kan fremover anvende 2 typer regnskabssystemer:

• Et registreret bogføringssystem, hvilket betyder, at bogføringssystemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, således det opfylder kravene i bogføringsloven.
• Et ikke-registreret bogføringssystem, som betyder, at virksomheden selv har ansvaret for, at bogføringsloven overholdes.

Er virksomheden et holdingselskab eller et mindre selskab, vil det være hensigtsmæssigt at benytte et registreret bogføringssystem, da virksomheden i så fald er sikker på, at bogføringsloven overholdes. Bemærk i den sammenhæng, at Excel ikke er et registreret system og ikke overholder bogføringsloven, da et bogføringssystem bl.a. skal kunne:

• sende og modtage e-fakturaer.
• opbevare de omfattede bilag digitalt.
• tage sikkerhedskopi af bogføring.

Se listen over registrerede bogføringssystemer her Liste over registrerede bogføringssystemer.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl, om din virksomhed opfylder kravene, eller om du er tilstrækkelig forberedt, så kontakt din revisor.

Tillad lederskribenten at fremsætte en lille teori: Det har vist sig, at der findes enkelte borgere i en ikke nærmere angivet udkant af landet, der har gennemskuet det nuværende skattesystems mange satser og beregningsmodeller. Det kan vores politikere naturligvis ikke have siddende på sig, så derfor er der nu indført en række nye satser med et utal af indfasningsperioder og særlige rettigheder for særlige grupper i særlige perioder. Så er den ged barberet!

Nu er der i hvert fald absolut ingen, der vil være i stand til at gennemskue deres årsopgørelse, og det er nok også det bedste. For med Skattestyrelsens succesrate med IT-systemer er det vel en reel risiko, at årsopgørelserne ikke i fuld udstrækning afspejler resultatet af de unødigt komplicerede regler på skatteområdet.

Var det mon ikke bedre at droppe millimeterretfærdigheden og i stedet indføre et system, alle – eller i hvert fald de fleste – forstår? Ville det i øvrigt ikke samtidig være mere retfærdigt, for hvem synes, det øger retfærdigheden at være deltager i et spil, hvor ingen kan gennemskue reglerne?

Retfærdigheden – som vel i denne sammenhæng i virkeligheden er et dæknavn for omfordeling af midlerne i samfundet – kunne så håndteres via måden samfundet anvender midlerne på. Det gør vi sådan set allerede i forvejen. Desværre er omfordelingsreglerne lige så komplicerede som opkrævningsreglerne, så der er heller ikke ret mange, der fatter, hvornår man er berettiget til en offentlig ydelse eller ej.

Flad og gennemskuelig skat, tak. Færre og forståelige regler for offentlige ydelser, tak. Meget mindre bureaukrati, mange tak!

Og skulle vi så ikke anvende al den frigivne tid på at passe bedre på børn, gamle, syge og alle vi andre, der bare prøver på at passe vores arbejde. Jeg vover den påstand, at den reelle velfærd kunne øges betragteligt, hvis vi brugte pengene på velfærd i stedet for bureaukrati, og mon ikke vi så alle kunne se igennem fingre med, at en enkelt borger eller to ikke blev behandlet på fuldstændig samme måde som alle andre. Faktisk taler vi rigtig meget om individuelt tilpassede løsninger, men vi prøver alligevel at presse disse løsninger ind i et endeløst virvar af love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, kontrolskemaer, tilsyn…

Nogle fristes måske til at tro, at denne lederskribent gerne vil have fortiden tilbage. Det er dog på ingen måde tilfældet, men lad os droppe ligningen udvikling
= indvikling og i stedet arbejde med en ny ligning: udvikling = forenkling.

Ovenstående kommer til at stå som de afsluttende ord i lederen i Facit, som magasinet har set ud i 30 år. Fremover vil informationer fra din revisor komme løbende og dermed være mere aktuelle. Meget mere herom senere.

God fornøjelse med den afsluttende læsning af Facit.

Den 2. maj 2024 blev lov om implementering af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) vedtaget af Folketinget. CSRD erstatter de eksisterende regler om samfundsansvar, som er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99a.

Selvom CSRD’s nye og væsentligt mere omfangsrige krav for nuværende kun gælder direkte for regnskabsklase C (stor) og børsnoterede virksomheder, vil mange SMV’ere blive indirekte påvirket af de nye regler. Det skyldes helt grundlæggende et nyt og stort værdikædefokus.

CSRD kræver, at de rapporteringspligtige virksomheder rapporterer på en række forhold relateret til værdikæden. Dette ændrer markant på det grundprincip, der historisk har hersket i årsregnskabsloven, om, at der rapporteres for virksomheden selv, og i tilfælde af en koncern konsolideres der for moderselskabet og datterselskaber.

En SMV, der indgår som aktør i en værdikæde, hvor en stor virksomhed skal rapportere efter CSRD, vil således potentielt skulle levere data og informationer til den rapporteringspligtige virksomhed til brug for denne virksomheds overholdelse af rapporteringsforpligtelser.

På denne måde kan SMV’en indirekte blive omfattet af CSRD, og selvom SMV’en ikke lovmæssigt pålægges nogen former for rapporteringspligt, kan konsekvensen af ikke at kunne levere disse data blive økonomiske tab i form af kundeafgang/manglende tilgang osv. SMV’ens rapportering af relevante forhold til store virksomheder i værdikæden bliver således et konkurrencemæssigt parameter.

I hvilken grad SMV’en omfattes indirekte, afhænger af en række forhold, herunder særligt kundesammensætningen, ligesom et behov for ekstern finansiering kan påvirke behovet for informa­tion krævet af långivere.

Som SMV bør man proaktivt overveje, om det konkurrencemæssigt kan betale sig at supportere større nuværende og potentielle kunder med nødvendige data og information i et let tilgængeligt og struktureret format. I den sammenhæng kan revisor spille en vigtig rolle, da det i forbindelse med udarbejdelsen af en ”rapporteringspakke” også skal overvejes, om der skal afgives en erklæring på informationerne og dermed reducere de enkelte brugeres behov for validering.

Om det for den enkelte SMV er relevant at udarbejde en rapporteringspakke til brug for andre værdikædeaktørers egne rapporteringsforpligtelser, og om denne rapporteringspakke skal gennemgås af revisor, bør vurderes i den konkrete situation. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt i den faktiske og forventede efterspørgsel fra virksomhedens interessenter, ikke mindst kunder og bank.

ESG-arbejdet i SMV

Hvis en SMV ønsker at starte med at styrke sin position overfor interessenter, vil første skridt være at designe den rapportering, der skal udarbejdes. Et godt sted at begynde vil være at fokusere på de krav, der stilles i EFRAG’s frivillige ESRS-standard for SMV’er, den såkaldte VSME (voluntary sustainability reporting standard for non-listed SMEs). Den giver SMV-virksomheder en ramme for oplysninger, der med fordel kan indgå i en rapportering. Et af standardens hovedformål er at øge konsistensen og ensarte værdikæderapporteringer, så VSME-standarden vil være et naturligt sted at starte.

En virksomhed kan vælge at følge hele eller dele af standarden. Basismodulet indeholder 12 oplysningskrav, som de fleste vil kunne leve op til. Fokus er her særligt på klima (CO₂-aftryk i scope 1, 2 og 3), personaleforhold og menneskerettigheder. For en dansk virksomhed vil den største udfordring typisk være opgørelsen af CO₂-aftryk.

VSME-standarden er således et godt og overskueligt sted at starte, og den vil i de fleste tilfælde afdække de klassiske informationsbehov, der vil blive stillet fra interessenter, eksempelvis kunder og banker.

Såfremt det efterspørges, eller SMV’en kan se en forretningsmæssig mulighed i det, vil et naturligt næste skridt være at lade selskabets revisor gennemgå rapporteringen. På den måde sikres pålideligheden af den rapporterede information centralt på en omkostningseffektiv måde. Erklæringsvalget vil naturligt falde på en ISAE 3000-erklæring med begrænset sikkerhed.

For en række SMV’er vil udformningen af en relevant rapportering, der gør den nødvendige information tilgængelig i rette kvalitet til de CSRD rapporteringspligtige store virksomheder, kunne fremhæve den enkelte virksomhed fremfor konkurrenter. På den måde kan både indgåelsen af et kunde-/leverandørforhold lettes, samtidig med at det løbende samarbejde smidiggøres. Ligesom der laves en kreditvurdering ved leverandøroprettelse, vil forholdet omkring bæredygtighedsinformationers tilgængelighed blive en del af leverandøroprettelsesprocessen.

Revisor har en vigtig rolle i SMV’ers arbejde med bæredygtighedsrapportering. Både som betroet rådgiver i forhold til at hjælpe virksomheden på rette vej og senere ved at tilføre yderligere troværdighed til ESG-rapporteringen som erklæringsafgiver.