Udskydelse, omfang og konsekvens
Vedtagelsen af ændringsloven medfører, at store virksomheder i regnskabsklasse C (Det vil sige virksomheder, der overskrider to på hinanden følgende år 2 af følgende størrelser: en balancesum på 195 mio. kr., en nettoomsætning på 391 mio.kr. eller 250 ansatte) først skal rapportere om bæredygtighed efter bæredygtighedsdirektivet fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere. Omfanget af rapporteringspligtige virksomheder er samtidig yderligere blevet reduceret, idet EU-Parlamentet den 16. december 2025 vedtog at kun virksomheder med mere end 1000 ansatte og samtidig har mindst 450 millioner EUR. i nettoomsætning fra 2027 omfattes af kravet om bæredygtighedsrapportering. Bemærk, at opgørelsen af disse størrelser foretages og skal vurderes pr. balancedag og IKKE på baggrund af to på hinanden følgende år, som ellers er almindeligt kendt i ÅRL. Denne lempelse vil også blive implementeret i ÅRL – antagelig i 2. halvår 2026. Udskydelsen i medfør af "stop the clock"-direktivet betyder, at store virksomheder i regnskabsklasse C fortsat skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter de regler der var gældende i ÅRL § 99 a fra 2018, indtil virksomhederne eventuelt på et senere tidspunkt vil blive omfattet af bæredygtighedsrapportering efter bæredygtighedsdirektivet. Hvis virksomheden ligger under 1000 ansatte eller 450 millioner EUR. i nettoomsætning skal disse fortsat alene udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.Afregistrering af eventuelt valgt bæredygtighedsrevisor
I konsekvens af, at en række virksomheder allerede har valgt en revisor til at skulle afgive erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, er der samtidig med ændringsloven vedtaget en midlertidig overgangsbestemmelse. Denne overgangsbestemmelse giver mulighed for at afsætte og afregistrere revisor uden særskilt beslutning af virksomhedens generalforsamlingen, og uden at der skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør ved afregistrering af denne i erhvervsstyrelsens it-system. Overgangsordningen finder alene anvendelse fra lovens ikrafttræden 31. december 2025 og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling. Efter virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling skal beslutning om at afsætte en valgt revisor træffes af generalforsamlingen. Desuden skal en anmeldelse om afregistrering af revisor før hvervets udløb vedlægges en forklaring på årsagen.VSME-standarden
I forbindelsen vedtagelsen af videreførelsen af ÅRL § 99 a fra 2018 blev, der samtidig åbnet op, at virksomheder kan anvende den frivillige bæredygtighedsstandard (VSME-standarden) til at opfylde kravet om redegørelse om samfundsansvar på linje med øvrige internationale retningslinjer og standarder som fx FN Global Compact. Rapportering efter VSME-standarden skal fortsat skulle leve op til ÅRL’s krav til redegørelse for samfundsansvar, herunder indholdsmæssigt opfylde oplysningskravene i ÅRL § 99 a fra 2018. Dette betyder, at der, som supplement til rapportering efter VSME-standarden, skal gives yderligere oplysninger om virksomhedens politikker herunder risici på omtalen af områderne for miljø, sociale forhold og medarbejderforhold, menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse.Øvrige mindre ændringer
Ændringsloven udskyder desuden kravet i ÅRL § 99 om at virksomhederne i ledelsesberetningen skal medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer og redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden. Det betyder, at kravet om oplysninger om immaterielle nøgleressourcer først træder i kraft for store virksomheder i regnskabsklasse C for regnskabsår, der begynder i 2027 eller senere.I denne artikel vil vi forklare udsagnet: ”Budgettet er ikke et regneark, det er et ledelsesværktøj”.
Artiklen følges op af 2 artikler om budgetter i iværksættervirksomheder, som sætter fokus på formålet med og de særlige udfordringer ved budgetter i iværksættervirksomheder.
Et budget er et ledelsesværktøj. Det hjælper med at konkretisere ledelsens strategi og giver et fast grundlag for opfølgning og styring.
Samtidig er budgettet et godt værktøj til formidling til virksomhedens interessenter som for eksempel ejere, medarbejdere, bank og potentielle investorer. Budgettet viser både interessenterne, hvad ledelsens plan for virksomheden er, og hvordan planen forventes gennemført økonomisk.
Budgettets indhold
Et budget består typisk af 3 dele, der alle hænger sammen:
- Resultatbudget
- Likviditetsbudget
- Balancebudget
Resultatbudgettet viser den forventede indtjening for perioden baseret på udviklingen i virksomhedens omsætning og omkostninger. Likviditetsbudgettet viser udviklingen i virksomhedens likviditet i perioden baseret på ledelsens forventning til kredittider til/fra kunder og leverandører, ydelsesforløb på lån, hyppigheden af lønudbetalinger samt betalinger til offentlige myndigheder. Balancebudgettet viser balancens poster, herunder pengebinding i f.eks. varelager og tilgodehavender, og forventet likviditetsberedskab i form af indestående og gæld ved periodeafslutning.
Pålideligheden af et budget afhænger dels af ledelsens evne til at opstille forventninger til udvikling i omsætning, omkostninger, opnåede kredittider m.v. og dels af udefrakommende forhold, som ledelsen muligvis ikke kan forudsige og dermed ikke indarbejde i budgetterne. For eksempel vil ledelsen ofte ikke have mulighed for at forudsige øgede omkostninger til drift og indkøb af varer grundet stigning i pris på el, varme og brændstof.
For at øge pålideligheden af budgettet bør dette suppleres med en beskrivelse af de væsentlige budgetforudsætninger. Budgetforudsætningerne beskriver de forventninger til afsætning, salgspriser, omkostninger, kredittider m.v., som ledelsen har lagt til grund for det udarbejdede budget. Budgetforudsætningerne hjælper dermed modtageren med at forstå budgettet samt formidle ledelsens konkrete planer for efterlevelse af strategien for den konkrete periode.
Resultatbudgettet kan se fint ud, men likviditeten kan stadig være udfordret, f.eks. grundet aktivitetsnedgang, vigende indtjening, øgede pengebindinger og/eller anlægsinvesteringer. Derfor bør de 3 budgetter altid udarbejdes i en sammenhæng og også indgå i det samlede budget.
Budgettet som styringsværktøj
Et budget giver indsigt i virksomhedens forventede økonomiske udvikling. De enkelte budgetelementer giver mere specifikt indsigt i ledelsens strategi og planer for budgetperioden. Nogle af de vigtigste informationer fra budgetterne er vist i figuren herunder.
Budgetterne skal ikke blot udarbejdes for så at blive lagt i skuffen. Budgetterne skal udarbejdes for at blive brugt som styringsredskab i virksomheden.
Resultatbudgettet giver mulighed for – på et overordnet eller detaljeret niveau – at følge op på aktivitetsniveau og indtjening. Hyppig opfølgning, f.eks. kvartals- eller månedsvis, giver dermed ledelsen mulighed for hurtigere at tilpasse virksomheden til de forhold, som påvirker den realiserede indtjening positivt eller negativt.
Likviditetsbudgettet giver ofte mening at følge op på med korte intervaller, særligt såfremt virksomheden er udfordret på likviditeten.
Opfølgning i forhold til balancebudgettet kan ske med længere interval og vil vise, hvordan virksomhedens pengebinding har udviklet sig. En øget pengebinding i f.eks. varelager eller tilgodehavender kan betyde et behov for større fokus på koordinering af indkøb og salg henholdsvis debitoropfølgning.
En tommelfingerregel er, at hvis ledelsen har begrænsede ressourcer, så bør likviditetsopfølgning prioriteres. Likviditetsoverblikket vil ofte vise de første sygdomstegn. Også opfølgning på resultat- og balancebudget vil herefter hjælpe ledelsen til at stille ”diagnosen”.
Afslutning
Et gennemarbejdet budget gør strategien konkret, styrker dialogen med bl.a. banken og giver et bedre grundlag for ledelsen at styre virksomheden efter. Hvis du ønsker sparring omkring budgetudarbejdelse og -opfølgning, så tag fat i din revisor.
Denne artikel efterfølges af 2 artikler, som uddyber styrken ved budgetter også i iværksættervirksomheder.
Det er værd at bemærke, at L 193 ikke opstår i et vakuum. EU’s finansielle aktører har i flere år arbejdet med ESG-integration, blandt andet gennem Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som blev introduceret som en del af EU Green Deal. SFDR stiller krav til finansielle institutioner om at oplyse, hvordan bæredygtighed indgår i deres investeringsbeslutninger – netop for at sikre mere gennemsigtighed og for at støtte op om EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.
Med L 193 udvides denne logik til også at omfatte kreditvurderinger i banker og realkreditinstitutter. ESG bliver dermed ikke kun et investeringskriterie, men også en del af det bredere risikovurderingsværktøj i långivning.
Lovforslaget stiller krav til banker og realkreditinstitutter om at:
- udarbejde ESG-omstillingsplaner
- integrere bæredygtighedsrelaterede risici i deres kreditvurderinger og forretningsstrategier
- overvåge og rapportere ESG-data som en del af deres risikostyring.
Selvom loven formelt retter sig mod den finansielle sektor, vil konsekvenserne ramme bredt – også blandt SMV’er, som i stigende grad skal kunne levere ESG-data til deres finansielle samarbejdspartnere.
Hvad betyder det for dig som SMV?
L 193 betyder, at ESG-arbejdet ikke længere er frivilligt eller begrænset til de største virksomheder. Når bankerne bliver forpligtede til at vurdere bæredygtighedsrisici, bliver de også nødt til at spørge deres kunder – herunder små og mellemstore virksomheder – om eksempelvis:
- Klimaregnskaber og energiforbrug
- Arbejdsmiljø, sociale forhold og diversitet
- Ansvarlighed i værdikæden – fx leverandører og underentreprenører.
ESG som konkurrenceparameter
Bankernes opgave er at vurdere den samlede risiko ved udlån, og fremover bliver ESG en integreret del af denne vurdering. Det betyder, at:
- virksomheder med høj ESG-risiko kan opleve højere renter eller lavere kreditgrænser
- ESG-parathed kan styrke virksomhedens position i dialogen om finansiering
- det bliver en konkurrencefordel at kunne dokumentere sin bæredygtighed.
ESG bliver altså ikke kun en compliance-øvelse, men et forretningsvilkår, som kan påvirke alt fra kreditvurdering til markedsadgang og partnerskaber.
Hvad med “pausen” fra regeringen?
Erhvervsministeren har i samme periode tilkendegivet, at regeringen ønsker at “trykke på pauseknappen” ift. implementering af visse ESG-krav – herunder justeringer af CSRD. Det skaber naturligt nok forvirring, men det ændrer ikke på, at de finansielle aktører allerede nu forbereder sig på L 193, og at der er stærke markedskræfter, som fortsat vil efterspørge ESG-data.
Det vil derfor være en strategisk fordel at fortsætte ESG-arbejdet – ikke kun for at leve op til krav, men også for at positionere sig stærkt overfor kunder, investorer og samarbejdspartnere.
Hvad kan SMV’er gøre nu?
Få overblik over ESG-forhold i virksomheden: hvor er de største risici og muligheder?
- Begynd at indsamle data: start simpelt, men struktureret.
- Overvej, hvordan ESG hænger sammen med forretningsstrategien – ikke som noget ved siden af, men som en integreret del af kerneforretningen.
- Vil du som SMV være godt forberedt på fremtidens krav og dialogen med din bank? Så er det nu, du skal tage stilling til din ESG-parathed.
ESG-arbejde kan ses som en investering i fremtidig adgang til kapital i og med, at L 193 ændrer forudsætningerne for virksomheders adgang til finansiering. Det er uomtvisteligt, at ESG bliver en del af kreditvurderingen, og de virksomheder, der allerede nu tager opgaven seriøst, vil stå stærkere i en stadig mere bæredygtighedsorienteret økonomi.
EU-Kommissionen har den 26. februar 2025 foreslået væsentlige ændringer i bæredygtighedsdirektivet. Forslaget vil ikke alene begrænse rapporteringskravene i bæredygtighedsrapporten, men også antallet af virksomheder, der bliver omfattet af rapporteringsforpligtelsen samt udskyde ikrafttrædelsen.
Reglerne om bæredygtighedsrapporteringen foreslås ændret på blandt andet disse punkter:
- Virksomheder vil alene blive omfattet af bæredygtighedsrapporteringen, når virksomheden har:
- mere end 1.000 medarbejdere og
- en omsætning på mere end 391. mio.kr. (50 mio. EUR) eller
- en balancesum på mere end 195 mio.kr. (25 mio. EUR).
- For rapporteringspligtige virksomheder træder rapporteringen i kraft for regnskaber, hvis regnskabsår begynder 1. januar 2027. Dermed følger en udsættelse i 2 år for virksomheder, som endnu ikke har rapporteret.
- Omfanget af værdikæden reduceres, så rapporteringsvirksomhederne ikke skal indhente data fra mange underleverandører.
- Antal datapunkter, hvorpå der skal rapporteres, vil blive reduceret.
Der skrives pt. meget om omnibussen og dens indvirkning på bæredygtighedsrapporteringen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der alene er tale om et forslag fra EU-Kommissionen, som herefter skal igennem EU’s sædvanlige beslutningsproces, førend det herefter vedtages og implementeres i de nationale lovgivninger.
Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 % til 10 %, pengetankreglen ikke skal omfatte aktiv udlejning af fast ejendom, og at der indføres et retskrav på skematisk værdiansættelse. Og så skal gaver til søskende være afgiftspligtige i stedet for skattepligtige.
Lavere bo- og gaveafgift
Bo- og afgiftssatsen skal efter lovforslaget reduceres fra 15 % til 10 % ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder (virksomheder, der ikke er omfattet af pengetankreglen) til børn, børnebørn m.fl.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af en gave- eller boafgift på 10 %:
- Gavegiver/arvelader har ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet
- Gavegiver/arvelader eller dennes nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (personlig virksomhed) eller deltaget i selskabets ledelse (selskab) i mindst ét år af ejertiden
- Gavemodtager/arving opretholder ejerskabet til virksomheden i mindst tre år.
Afgiftssatsen på 10 % skal have virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer til personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Pengetankreglen
En virksomhed, der er omfattet af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse), kan f.eks. ikke overdrages fra en far til sønnen med skattemæssig succession. Den manglende successionsadgang betyder, at faderen på normal vis skal beskattes af en fortjeneste ved overdragelsen.
Pengetankreglen har desuden betydning på andre områder, f.eks. muligheden for at tegne en ophørspension ved salg af virksomhed.
Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., eller hvis handelsværdien af de nævnte ”passive” aktiver udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Efter lovforslaget skal ”Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom” ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse.
Udlejningsejendomme har hidtil ofte gjort det umuligt at overdrage en virksomhed med succession. Det skal ikke længere være tilfældet, forudsat at der en tale om ”aktiv” udlejningsvirksomhed, hvorved forstås:
- Ejerandelen (direkte eller indirekte ejerskab) af den faste ejendom skal udgøre mere end 50 % (ejerandele tilhørende ægtefælle, børn mfl. medregnes)
- Opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden må ikke i overvejende grad være overgivet til en uafhængig administrator
- Ejendommen skal være været ejet i mindst ét år før overdragelsen, og i hele denne periode været aktivt udlejet, medmindre den indgår i en aktiv ejendomsportefølje.
Ændring af pengetankreglen skal have virkning for overdragelser mv., der sker den 1. januar 2025 eller senere.
Retskrav på skematisk værdiansættelse
Efter gældende regler skal en virksomheds værdi ved beregning af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke findes en objektiv konstaterbar handelsværdi, anvender parterne typisk nogle hjælperegler, som SKAT offentliggjorde for 25 år siden. Der er imidlertid ikke et retskrav på at anvende den værdi, der fremkommer på baggrund af hjælpereglerne.
Ifølge det foreliggende lovforslag indsættes der en bestemmelse i boafgiftsloven om, at parterne ved gaveoverdragelse eller arv kan vælge at anvende en ny skematisk model til værdiansættelse af erhvervsvirksomheder, såvel de personligt ejede som selskaber. Parterne har et retskrav på at anvende denne skematiske værdiansættelse, dog ingen regel uden undtagelser.
Kravet på skematisk værdiansættelse af virksomheden har virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Gaver til søskende
Gaver mellem søskende er efter gældende regler skattepligtige.
Det foreslås, at søskende fra og med den 1. januar 2027 tilføjes kredsen af nærtstående familie, der er omfattet af reglerne om en gaveafgift på 15 %, herunder afgiftsfri årlige gaver på op til en bundgrænse på 76.900 kr. (2025).