Tag: “Rådgivning”

Når vi kigger ind i krystalkuglen for 2023, ser vi desværre ind i et år, som for mange virksomheder helst blot skal overstås. Vi ser også ind i, at mange virksomheder kommer ud med nogenlunde anstændige årsrapporter for 2022, men likviditetspresset i 2023 forventes at blive stort – og for mange nok også for stort.

Vi vil således se en række virksomheder, som reelt driver en fornuftig forretning, men hvor CVR-nummeret bliver nødlidende som følge af manglende likviditet. I disse tilfælde, hvor der er en levedygtig virksomhedsaktivitet, er det relevant at overveje mulighederne for en rekonstruktion.

Sådan er reglerne

Reglerne om rekonstruktion er blevet revideret et par gange i løbet af de seneste par år, og den seneste ændring trådte i kraft 17. juli 2022.

Når der indleveres en begæring om rekonstruktion til skifteretten, vil skifteretten straks udpege en rekonstruktør. Herefter vil denne sammen med virksomheden skulle udarbejde en plan for rekonstruktionen, som skal præsenteres for kreditorerne på planmødet, som finder sted 4 uger efter indledningen. Mødet kan på begæring udsættes til 8 uger efter indledningen, således at virksomheden kan få arbejdsro til at udarbejde en realistisk plan for rekonstruktionen. Det er især inden for denne periode på 4-8 uger frem til planmødet, at rekonstruktionsreglerne er gjort lettere at arbejde med.

Indtil planmødet er det ikke længere nødvendigt, at der udpeges en regnskabskyndig tillidsmand. Det er en positiv ændring, da det kan være et fordyrende led, at en helt ny revisor skal sætte sig ind i virksomhedens forhold. Ofte vil selskabets hidtidige revisor være langt hurtigere til at få overblik over situationen og til at producere det materiale, som skal bruges til planmødet.

Mange rekonstruktioner ender med en overdragelse af hele eller en del af virksomheden. Der er frem til planmødet indført mulighed for at gennemføre en virksomhedsoverdragelse væsentligt hurtigere end tidligere via en såkaldt ”fast track-model”. En virksomhedsoverdragelse efter fast track-modellen indebærer, at virksomheden efter tiltrædelse fra rekonstruktøren indgår en aftale om overdragelse af virksomheden, som er betinget af, at kreditorerne ikke har indsigelser mod overdragelsen.

Når virksomhedsoverdragelsesaftalen er underskrevet, vil kreditorerne blive informeret om aftalen og de vigtigste punkter i denne. Herefter har kreditorerne 5 hverdage til at komme med indsigelser. Gør de ikke det, vil virksomhedsoverdragelsen være endelig.

Muligheden for en fast track-overdragelse samtidig med, at rekonstruktøren kan antage virksomhedens hidtidige revisor til at udarbejde materialet medfører, at rekonstruktion bliver et hurtigt og effektivt redskab til at rekonstruere virksomheder.

Såfremt det viser sig, at en rekonstruktion ikke er det rigtige værktøj for at redde virksomheden, er det nu frem til planmødet muligt for virksomheden at træde ud af rekonstruktionen, uden det automatisk medfører en konkursbehandling. Der er således indført en model, som minder om de tidligere regler om betalingsstandsning, hvor man også kunne lade betalingsstandsningen ophøre, uden det automatisk medførte en konkursbehandling.

Ethvert ledelsesgreb kan bringes i spil

Tidligere var det sådan, at selve rekonstruktionsforslaget skulle indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse. Dette er nu udvidet til, at et rekonstruktionsforslag også kan indeholde ”andre tiltag”, som tjener til at løse virksomhedens ­økonomiske vanskeligheder. Der er med andre ord åbnet for, at ethvert ledelsesgreb kan bringes i spil i en rekonstruktion. Som eksempel kan nævnes, at der nu kan akkorderes ansvarlig lånekapital og efterstillede krav på konventionalbod. Der er endvidere mulighed for at tvangsakkordere selskabskapital i forbindelse med, at der sker forhøjelse med en ny selskabskapital, som kan tegnes af både kreditorer og investorer, idet de hidtidige kapitalejere ikke har fortegningsret.

Rekonstruktionsreglerne indeholder relativt komplicerede afstemningsregler. Hidtil har princippet været, at 1 krone i gæld giver 1 stemme. Det betyder, at en enkelt, stor kreditor har kunnet blokere for vedtagelsen af et rekonstruktionsforslag, som vil redde virksomheden.

Der er foretaget en markant ændring i stemmereglerne for vedtagelse af et rekonstruktionsforslag, således at kreditorerne nu inddeles i stemmeklasser, hvor hver klasse foretager sin egen afstemning, og hvor hver klasse tildeles 1 stemme.

Formålet med dette klasseinddelingssystem er at sikre en højere grad af beskyttelse for mindretalskreditorer, hvis interesse i virksomhedens overlevelse kan være forskellig fra hovedkreditors.

Klasseinddelingen skal godkendes af skifteretten, men typiske klasser vil f.eks. være:

(i) offentlige kreditorer
(ii) leverandører
(iii) finansielle kreditorer.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at rekonstruktionsreglerne, som de er udformet i dag, giver gode muligheder for at rekonstruere virksomheder, som er nødlidende, men levedygtige.

Man skal høre til den lille del af befolkningen, der overhovedet ikke interesserer sig for politik og undgår alle former for landsdækkende journalistik for at være blevet overrasket over, at vi den første dag i november måtte en tur forbi de valgtilforordnede, der med kyndig hånd førte os ind bag forhænget.

De radikale havde med en usædvanlig stålsat vilje allerede inden sommerferien meddelt den danske befolkning, at et valg ville blive en realitet inden næste sæson i Folketinget, og sådan blev det. Nu, hvor dette læses, er vi måske så heldige, at der er dannet en ny regering – og måske endda en bred en af slagsen. Det er vi mange, der kan se mening i.

Uanset sammensætningen af ministerholdet synes der at være bred politisk enighed om behovet for reformer på en lang række områder. Det gælder både sundhedssektoren, pensioner og andre overførselsindkomster, uddannelsessektoren, skattesystemet og flere andre aktiviteter, der varetages af det offentlige.

Der er også rigeligt at tage fat på, hvis man tager udgangspunkt i de storpolitis-
ke problemstillinger, for hvad sker der i Ukraine? Hvordan er sammenholdet i den vestlige verden? Kan Europa fortsat regne med USA’s opbakning, når det brænder på?

I november passerede menneskeheden otte milliarder levende individer, og med et gennemgående ønske om større forbrug og bedre velfærd – godt nok med vidt forskelligt udgangspunkt – står det vist klart for de fleste, at klodens ressourcer er under pres.

Klimaforandringerne er muligvis i positiv udvikling set med en dansk vinbondes øjne, men for alle andre ser det problematisk ud. Det tror jeg nu også godt, at vinbønderne kan få øje på.

Endelig har vi inflation efter en lang årrække uden, og rentesatserne er godt nok stadig lave set i et historisk perspektiv, men de er nu i modsætning til de seneste ti år til at få øje på.

I tiden op til et valg, i perioden med valgkamp og også under forhand­lingerne om en ny regeringsdannelse går det meste af lovgivningsarbejdet i stå. Derfor er der talt en masse om ovenstående, men der er ikke kommet mange løsninger på udfordringerne.

Det betyder, at det også er småt med egentlige nyheder indenfor for vores område på tidspunktet for redaktionens afslutning, og dette nummer af Facit kredser derfor mest om nye vinkler på kendte emner.

God læselyst!

Tiden nærmer sig for de sidste slutafregninger for virksomhedernes ansøgte og modtagne kompensationer under Covid-19-ordninger for bl.a. faste omkostninger, lønkompensation og tabt omsætning, som alle er administreret af Erhvervsstyrelsen. Udmeldinger fra myndigheder, styrelser og antallet af udstedte bekendtgørelser har været mange gennem de seneste par år, og det har været en udfordring at få et overblik over omfanget af ordningerne, herunder slutafregninger og tidsfrister.

Fristen for slutafregninger

Tidligere var der forskellige frister for slutafregninger af kompensationer, der var ansøgt om, for de forskellige kompensationsordninger og -perioder. Der er nu fastsat én tidsfrist for slutafregninger af alle ikke-slutafregnede kompensationsordninger, og det er 30. september 2022.

Indberetningsløsninger og -perioder

Erhvervsstyrelsen har etableret de fleste indberetningsløsninger til brug for slutafregningerne. Der har allerede været en runde med slutafregninger på ordningerne, der relaterede sig til ansøgte og modtagne kompensationer i perioden forår/sommer 2020. Det var tidligere planen, at der skulle ske slutafregning for hver kompensa­tionsperiode på en given kompensations­ordning, men Erhvervsstyrelsen har åbnet muligheden for at foretage én samlet slutafregning for alle ikke-slutafregnede kompensationsperioder for hver af kompensationsordningerne, hvilket sandsynligvis vil lette den administrative byrde. De resterende ikke-slutafregnede kompensationer vedrører ansøgte og modtagne kompensationer fra sommeren 2020 og frem på udvalgte ordninger:

Kompensations- ordning	Indberetningsperiode for modtagne kompensationer	Indberetningsløsning
Faste omkostninger	9. juli 2020 - 28. februar 2022	Samlet indberetning for alle ordninger i perioden
Faste omkostninger – stedbundne	9. august 2020 - 28. februar 2022	Samlet indberetning for alle ordninger i perioden*
Lønkompensationer	30. august 2020 - 15. februar 2022	Samlet indberetning for alle ordninger i perioden
Tabt omsætning	1. september 2020 - 28. februar 2021 1. marts 2021 - 30. juni 2021 1. juli - 30. september 2021 1. december - 28. februar 2022	Virksomheder kan blive anmodet om at foretage indberetning for hver af perioderne og andre for hele perioden 1. september 2020 - 28. februar 2022

* Hvis en virksomhed både har modtaget kompensation for faste omkostninger og stedbundne faste omkostninger, skal der foretages særskilt indberetning for hver af de to kompensationsordninger.

Efterkontrol og revisorbistand

Erhvervsstyrelsen vil have øget fokus på særligt risikable sager og ligeledes foretage en større efterkontrol af en række virksomheders slutafregninger ud fra en væsentligheds- og risikobetragtning på de forskellige ordninger. Dette skal være med til at reducere utilsigtede fejl og minimere risikoen for svindel med ordningerne. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse kræve revisorbistand og revisorerklæring om en virksomheds indsendte slutafregning på bl.a. lønkompensationer og tabt omsætning, som det også er set på tidligere slutafregninger.

Ved fastlæggelsen af, hvilke normer der skal gælde for ledelsen i kapitalselskaber, er der overordnet to hensyn, der står over for hinanden. Dels hensynet til at sikre kapitalejere, kreditorer, medarbejdere m.v. mod tab og dels hensynet til at give bestyrelse eller tilsynsråd og direktion den nødvendige frihed til at træffe forretningsmæssige beslutninger, som er nødvendige for driften af et selskab og i alles interesse. Ved vurderingen af ledelsesansvaret i kapitalselskaber er bestyrelsen underlagt en culpanorm. Denne artikel giver en kortfattet introduktion til culpanormen samt bestyrelsens mulighed for at afdække et eventuelt ledelsesansvar via en bestyrelsesansvarsforsikring.

Culpa som baggrund for ledelsens ansvar

Udgangspunktet i dansk ret, hvor intet andet følger af lov eller retspraksis, er, at ansvarsgrundlaget er culpa. Culpareglen har den fordel, at den er fleksibel, idet det er op til domstolene at vurdere, hvad der er culpøst i det konkrete tilfælde. Culpareglen kan med andre ord ”følge med tiden”. Området for ledelsesansvar er underlagt en culpabedømmelse. Culpareglen er for medlemmer af selskabets ledelse kodificeret i selskabslovens (SL) § 361, stk. 1, der er formuleret således: ”Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.” Oprindeligt tog man i culpavurderingen udgangspunkt i en bonus pater familias-standard, hvorefter en person antages at have handlet uagtsomt, såfremt personen ikke udviser den grad afagtpågivenhed, som en god og fornuftig person ville udvise i en tilsvarende situation. Bonus pater-figuren som grundlag for culpavurderingen har imidlertid været udsat for kritik, hvor det bl.a. har været fremført, at bonus pater-figuren per definition ikke kan begå fejl, hvorfor denne netop ikke er en bonus pater (en god familiefader). Endvidere er bonus pater-figuren fra en mere ”simpel” tid, hvor tilværelsen var overskuelig forstået på den måde, at det var enklere at sætte sig ind i vilkårene for livet i samfundet. I dag er specialiseringen og kravene til viden, uddannelse m.v. så høje, at det ofte kan savne mening at sammenligne den konkret handlende person med en bonus pater familias. I dag antages det derfor almindeligvis, at culpareglen er underlagt en objektiveret bedømmelse. Denne objektivering af ansvarsbedømmelsen betyder, at man i modsætning til at se på, hvad en fornuftig person plejer at gøre i tilsvarende situationer, i stedet foretager en bedømmelse af, om den konkret udviste adfærd afviger fra på forhånd anerkendte adfærdsmønstre. Efter den klassiske bonus pater familias lære var det relevante spørgsmål: Handlede personen uforsigtigt/uforsvarligt? Efter den objektiverede bedømmelse er spørgsmålet anderledes: Var den måde, hvorpå skadevolderen handlede, den rette? Efter culpareglen kan der ifaldes erstatningsansvar for påregnelige skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder har begået forsætligt eller uagtsomt. Udgangspunktet ved denne vurdering er, om der foreligger en adfærd, der kan siges at være retsstridig. For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at fastlægge en norm for, hvad der i den givne situation udgør en retsstridig adfærd, og dette kan være styret af retsregler i den relevante lovgivning eller normer, der har udviklet sig i forbindelse med bestemte hverv eller funktioner.

Bestyrelsens pligter og typiske ansvarssager

Den norm, der særligt fastlægger, hvad der udgør ”retsstridig adfærd”, er for ledelsesmedlemmer i kapitalselskaber reguleret i selskabsloven. Ved en gennemgang af selskabsloven, herunder særligt SL § 115 og SL § 127, som baggrund for den objektiverede culpabedømmelse, bliver det herefter klart, at bestyrelsens overordnede pligter (og ansvar) kan rubriceres således:

• • Pligt til at føre tilsyn med selskabets økonomi

• • Pligt til at føre tilsyn med selskabets direktion

• • Pligt til at sikre en forsvarlig organisation, herunder foretagerisikostyring

• • Pligt til at agere loyalt over for selskabet, kreditorerne og kapitalejerne.

Disse fire generelle pligt-/ansvarskategorier fører til, at en ledelsesansvarssag typisk vil udmøntesig i et krav fra enten:

• • Selskabet (eller dettes konkursbo)

• • En kapitalejer/flere kapitalejere

• • En enkelt/flere kreditorer eller tredjemand.

Ansvarsforsikring og valg heraf

Som følge af det ansvar, der følger med rollen som bestyrelsesmedlem, vælger flere og flere at forsikre sig via ledelses-/bestyrelsesansvarsforsikringer. En gennemgang af vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber viser dog, at det er særdeles vigtigt at læse de generelle betingelser, inden der tegnes en ledelsesansvarsforsikring, idet der er væsentlige forskelle i vilkårene og dermed dækningen. Nedenfor er vist et eksempel på undtagelsesbestemmelserne i en ledelses­ansvarsforsikring fra et af Danmarks største forsikringsselskaber. Af deres vilkår fremgår følgende undtagelser: ”Forsikringen dækker ikke

• • Krav, der direkte eller indirekte vedrører offentlige skatter og afgifter

• • Krav rejst af selskabet eller et associeret selskab, hvad enten kravet rejses i selska- bets navn eller rejses af en aktionær på selskabets vegne, medmindre kravet hviler på en generalforsamlingsbeslutning og beslutningen er eller kunne have været vedtaget uden deltagelse, herunder ved fuldmagt af aktionærer, som også er sikrede som bestyrelsesmedlem eller direktør

• • Krav rejst af eller på vegne af en aktionær/anpartshaver, der via sin aktiebesiddelse/anpart har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.”

Dette betyder overordnet, at forsikringen ikke dækker:

• • Krav der direkte eller indirekte vedrører skatter, moms m.v. (der vil næsten altid være krav fra Skattestyrelsen ved et selskabs konkurs)

• • Krav rejst af selskabet mod et bestyrelsesmedlem, medmindre ovenstående forudsætninger er opfyldt

• • Krav rejst af en kapitalejer, hvis denne har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.

Der er således tale om væsentlige undtagelser til en forsikringsdækning. I praksis kan det konstateres, at et eventuelt ledelsesansvar ofte vil hidrøre fra særligt pkt. 1 og 2 oven for. Lidt kækt kan man stille det spørgsmål, hvad man betaler for ved en sådan forsikring med ovenstående undtagelser? Det må således overordnet anbefales, at man som bestyrelse i sit valg af ansvarsforsikring er særlig opmærksom på vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber, da disse er væsensforskellige fra selskab til selskab.

Et af de områder, der fremover skal håndteres af mange SMV´er, bliver ESG-rapporter. ESG står for Environmental, Social og Governance, der ofte oversættes til bæredygtighed og samfundsansvar. At bæredygtighed og samfundsansvar får større betydning, ses af, at flere og flere kunder forventer, at virksomheder arbejder positivt med bæredygtighed og samfundsansvar. Folketinget forventes at barsle med krav på området, ligesom der er et direktiv på vej fra EU herom. Endvidere vil man oftere støde på kunder, der anmoder om ESG-oplysninger til brug for kundernes egne bæredygtighedsrapporter. Omfanget heraf vil være stigende i de kommende år, idet der kommer en overgangsperiode, hvor kun de største selskaber skal redegøre for ESG, hvorefter de mellemstore selskaber et par år senere ligeledes omfattes af kravet om ESG-redegørelser. Kreditgivere m.fl. forventes på et tidspunkt at opdele deres kunder, hvor de, der opfylder krav til ESG, opnår bedre handelsbetingelser end de, der halter bagud. At være aktiv på området bidrager ganske enkelt positivt til virksomhedens økonomi.

Hvorfor også fokus på SMV´erne?

På verdensplan er ca. 90 % af virksomhederne SMV (i Danmark er andelen af SMV´er større). Hvis FN’s Verdensmål skal nås, er det således essentielt, at SMV´erne også deltager.

Hvad går ESG-rapportering ud på?

Der eksisterer for nuværende 15 forslag til ESG-nøgletal, som Finansforeningen, Nasdaq og FSR – danske revisorer har præsenteret sammen, og som er følgende:

Environment	Social	Governance
CO2emission, scope 1 (tons)	Fuldtidsarbejdsstyrke (FTE)	Bestyrelsens kønsdiversitet (%)
CO2emission, scope 2 (tons)	Kønsdiversitet (%)	Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder (%)
Energiforbrug (GJ)	Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag (%)	Lønforskel mellem CEO og medarbejdere (gange)
Vedvarende energiandel (%)	Lønforskel mellem køn (gange)
Vandforbrug (kubik)	Medarbejderomsætning (%)
	Sygefravær (dage/FTE)
	Fastholdelse af kunder (%)

Scope 2 inden for CO2-udledning er årsagen til, at mange SMV´er kan forvente at blive anmodet om at afgive ESG-nøgletal til deres kunder, idet scope 2 omfatter underleverandørernes udledning. Scope 1 er virksomhedens egen direkte udledning, som måles på egne faciliteter inklusive egne og leasede køretøjer. På et tidspunkt kommer der krav om scope 3-redegørelser, hvor hele værdikædens udledning skal opgøres, herunder bl.a. transport, fremstilling af varer, forbrug af produkter, affaldshåndtering, udledning fra leverandører, investeringers udledning m.v. Scope 3 forventes at blive et væsentligt nøgletal, der får betydning for, hvorledes virksomheder sammensætter deres team af underleverandører. Banker har interesse i ESG for at fastsætte lånerenter, idet virksomheder med knap så gode ESG-nøgletal kan få dårligere indtjening og måske ligefrem være overlevelsestruede på lidt længere sigt. Der forventes ligeledes at komme ESG-obligationer, hvor de, der lever op til ESG-mål, får en billigere finansiering, og prisen betales af dem, der ikke gør.

Hvorledes opbygges en ESG-rapport?

Hvor nøgletal for Social og Governance umiddelbart ikke giver de helt store forståelsesmæssige udfordringer, er der på miljøområdet lovgivning på vej, der præciserer, hvorledes miljødelen skal håndteres, bl.a. hvorledes det sikres, at det er valide data, der indgår. De nuværende klimanøgletal, der indgår i de 15 forslag, er dog relativt håndterbare, men der er yderligere klimanøgletal på vej, efterhånden som ESG bliver indarbejdet. For måling af CO2-udledning er flere virksomheder i gang med at opstille og finpudse modeller til at hjælpe hermed. Ligeledes har myndigheder udviklet løsninger til hjælp herfor. At der kan være tale om et stort arbejde fremgår af, at der kan være store forskelle på virksomhedens nøgletal afhængigt af, hvorfra den f.eks. får sin varmeleverance – er det et fjernvarmeværk, der fyrer med affald, flis eller kul? Derfor ligger der et større arbejde for modelbyggerne, så løsningerne kan tage højde for disse forskelle. Bor man for eksempel til leje og er leverandør til en virksomhed, der aflægger ESG-rapport, kan der være behov for at få indsigt i udlejers afregninger af energi- og vandregninger. Alternativt kan man få sat egne bimålere op til brug for beregning af udledninger og forbrug. ESG-rapporter kan enten indgå som en del af årsrapporten, men kan i sagens natur også opstilles som selvstændige dokumenter indeholdende en beretning, hvor ledelsen præsenterer udviklingen i nøgletallene, målsætninger for udvikling i de nøgletal, virksomheden arbejder med, en redegørelse for hvorledes måltallene er opgjort (en form for ”anvendt regnskabspraksis”) samt yderligere noter m.v. Virksomheder, der lægger stor vægt på at præsentere sig som aktive deltagere i en bæredygtig udvikling med øje for samfundsansvar, er frontløbere på dette område. Som et yderligere kvalitetsstempel kan virksomheden anmode sin revisor om at gennemgå og erklære sig om ESG-rapporteringen. Der er regler på vej om, hvorledes revisorer skal afgive erklæringer på ESG-rapporterne, og hvilket arbejde revisorerne skal have udført som grundlag for deres erklæringer.

På det lidt længere sigt

Folketinget har et mangesidigt formål med indførelse af krav om ESG-rapportering, idet lovgiver gerne ser større bæredygtighed, men også gerne ser en større mulighed for at beskatte dem, der belaster miljøet. At arbejde med virksomhedens miljøforhold kan således være hensigtsmæssigt af flere grunde.