Kigger vi blot et par år tilbage, har der været en del skriverier i medierne om en række store virksomheder, der har været udsat for hackerangreb, it-nedbrud, tab af persondata, ransomware og mange andre it-katastrofer. De virksomheder, der er flest af i Danmark – altså de små og mellemstore virksomheder – er bestemt også i søgelyset her, for selvfølgelig er det ikke kun de største virksomheder, der udsættes for sådanne udfordringer.
Men hvad kan man som ledelse – måske endda øverste ledelse såsom bestyrelse eller ejerkreds, der ikke deltager i den daglige drift – gøre for at sikre det rigtige it-sikkerhedsniveau?
Sikkert er det, at man aldrig kan opnå 100 % it-sikkerhed. Denne erkendelse er meget vigtig. Sikkert er det også, at man kan poste millioner af kroner i teknisk it-sikkerhed (firewalls, kryptering, backup osv.), men alt dette vil og kan ikke sikre mod en tankeløs eller naiv bruger, der klikker på det ”forkerte” link. Artiklens ærinde er imidlertid ikke at pege på konkret udstyr eller software, der bør anskaffes, men i stedet, hvilke beslutninger der skal træffes – og ikke mindst af hvem.
Kan man som virksomhed outsource hele it-sikkerhedsområdet og dermed få løst problemet? Nej, ansvaret for it-sikkerheden kan aldrig outsources. Ansvar i det hele taget kan aldrig outsources. Ansvaret er altid placeret hos ledelsen, og spørgsmålet er herefter, hvordan ledelsen kan sikre, at it-sikkerheden er på det rette niveau.
Bestyrelsen bør starte med at spørge direktøren om tiltag, der er gjort for at sikre en stabil it-drift og undgå datatab. Spørgsmålet lyder enkelt, men det vil svaret givetvis ikke være. Direktøren må helst ikke svare, at ”det ved den it-ansvarlige, så det ved jeg ikke”. Måske svarer direktøren ud fra den antagelse, at hun/han skal komme med tekniske forklaringer, hvilket ikke er meningen. I værste fald er direktøren bare ærlig …
CIA og it-sikkerhed
Enhver virksomhed bør som minimum gøre sig overordnede tanker om risici i forhold til sikring af:
• Datafortrolighed. Tab eller uønsket offentliggørelse af data (især person- eller andre fortrolige data) kan ikke ske.
• Stabil it-drift. Systemerne skal virke og afvikles som forventet, og der skal være testede planer for at vende tilbage til normal drift inden for en estimeret tidsramme.
• Dataintegritet. Data kan ikke uretmæssigt ændres eller slettes.
Ovennævnte er også kendt som CIA (confidentiality, integrity og availability) og benyttes af mange inden for sikkerhedsbranchen som den helt overordnede paraply ift. adressering af it-sikkerhed.
Afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet kan ovennævnte overvejes og dokumenteres mere eller mindre struktureret, men efterhånden er it-afhængigheden i næsten alle virksomheder så omfattende, at det af et bestyrelsesmedlem vil anses for en mangel, hvis den daglige ledelse ikke har gjort tiltag til at beskrive risici ved og afhængighed af it. Vurdering af it-sikkerheden bør være en del af bestyrelsens årshjul på lige fod med fx CSR, miljøforhold, væsentlige kommercielle risici, forsikringsforhold mv.
For nogle virksomheder giver det mening at starte med en risikoanalyse i forhold til førnævnte CIA-principper, som efterfølgende udmøntes i en række konkrete tiltag såsom beskrivelse af politikker og procedurer, kriterier for valg af leverandører osv. Andre virksomheder kan måske nøjes med politik og procedure for adgangsstyring, ændringsstyring og leverandørstyring, hvor kravene sættes kvalitativt direkte i dokumenterne, så det for virksomheden fremover ikke vil være muligt at etablere samarbejde med en it-leverandør, der ikke har et passende sikkerhedsniveau.
Opmærksomheden på it-sikkerhed er ikke ny, men omvendt er det stadig ikke helt så almindeligt at tildele it-sikkerhed samme opmærksomhed som virksomhedens økonomifunktion, salgsfunktion m.m. Mange direktører har det måske lidt svært med at udfordre it-folkene i virksomheden, for så “begynder de jo bare at tale et sprog, vi ikke forstår”. Påstanden kan nok ikke helt afvises, men på den anden side vil en økonomichef i ondt lune også kunne kommunikere på en måde, som en allround-direktør ikke helt forstår. Direktøren (og bestyrelsen) må blot være bevidste om at have en kommunikation med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandører på et forretningsmæssigt, ikke-teknisk niveau.
Rapportering om dataetik
Via selskabslovgivningen har myndighederne også sat mere fokus på virksomhedernes håndtering af it og data. I 2021 blev det således vedtaget, at de største virksomheder fremover skal rapportere om dataetik i deres årsrapporter. Tilsvarende vil revisorerne fremover i højere grad have fokus på kundernes it-forhold og it-sikkerhed.
Til inspiration kan nævnes, at Bestyrelsesforeningen har udarbejdet vejledninger til bestyrelser (som også bør læses af direktører) om, hvordan it-sikkerhed kan komme på dagsordenen i bestyrelseslokalet. Direktøren vil naturligvis skulle eksekvere, og vejledningen kan dermed inspirere direktøren i forhold til kommunikationen med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandør. En anden inspirationskilde, der nok er mest relevant for de lidt større og komplekse virksomheder, er CIS18-kriterierne (critical security controls). Disse kriterier giver et billede af, hvordan man kommer “hele vejen rundt” om de væsentlige elementer i it-miljøet, og CIS18-kriterierne kan derfor også være et passende grundlag for den løbende rapportering til bestyrelsen.
Små og mellemstore virksomheder har under COVID-19-pandemien haft mulighed for at tage rentefrie lån til A-skatter og moms hos Skattestyrelsen. Det er ikke længere muligt at søge om disse lån, tværtimod nærmer forfaldsdatoen sig. Lån, der oprindeligt forfaldt til betaling henholdsvis den 1. november 2021 og den 1. februar 2022, har fået udskudt forfaldsdatoen til den 1. april 2022.
Hvis virksomhederne ikke har likviditet til indfrielse af lånene, er der åbnet mulighed for en udvidet betalingsordning, når visse betingelser er opfyldt.
Momslån
For små virksomheder var der mulighed for momslån gældende for indberetningsperioden 2. halvår
2019 samt 1. og 2. halvår 2020.
For mellemstore virksomheder var det gældende for 4. kvartal 2019, 3. og 4. kvartal 2020 samt 1. kvartal 2021. For momslån vedrørende 1. kvartal 2021 er der dog først frist til betaling den 1. november 2022.
A-skatter
Lån til A-skatter, der forfalder til betaling den 1. april 2022, vedrører indberetninger for januar 2021 for små og mellemstore virksomheder og februar 2021 for store virksomheder. Der er flere forskellige forfaldsdatoer knyttet til forskellige indberetningsperioder, hvor der var mulighed for at tage imod lån til A-skatterne.
Betalingsordning med Skattestyrelsen
Hvis virksomheder har udfordringer med tilbagebetaling af lånene, er der mulighed for at anmode om en betalingsordning. Denne betalingsordning er udvidet med op til 24 måneder mod almindeligvis 12 måneder. Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan indgås en betalingsordning, herunder:
- Der må ikke være skattekontogæld under inddrivelse
- Betalingsordninger på skattekontoen skal være overholdt inden for den sidste måned
- Der kan kun være en betalingsordning ad gangen
- Der kan ikke ændres afgiftsperiode, når der oprettes en betalingsordning
- Hvis der er fastsat foreløbige indberetninger, fordi lånene ikke tidligere er blevet indberettet, skal der ske indberetning af disse, før der kan oprettes en betalingsordning.
En betalingsordning med Skattestyrelsen er imidlertid ikke gratis. Det koster pt. 0,7 % i rente om måneden, svarende til en årlig rente på 8,4 %. Renten er ikke fradragsberettiget.
Kontakt din revisor, hvis du har brug for rådgivning og hjælp til at finde den optimale løsning for afregning af lånene.
|
Forfaldsdatoer |
Indberetningsperioder |
|
|---|---|---|
|
Små og mellemstore virksomheder |
Store virksomheder |
|
|
1. april 2022 |
Januar 2021 |
Februar 2021 |
|
1. juni 2022 |
September 2020 og februar 2021 |
September 2020 og marts 2021 |
|
1. november 2022 |
August 2020 og december 2020 |
August 2020 og december 2020 |
|
1. februar 2023 |
Marts 2021 |
April 2021 |
|
1. maj 2023 |
Oktober 2020 |
Oktober 2020 |
Momsangivelsesperioder
Momsangivelsesperioder afhænger af størrelsen af en virksomhed. Små virksomheder med en årlig omsætning på under 5 mio. kr. skal angive momsen halvårligt, mens mellemstore virksomheder, der har en årlig omsætning på mellem 5 mio. kr. og 50 mio. kr., skal angive momsen kvartalsvist. Store virksomheder med en årlig omsætning på over 50 mio. kr. skal angive momsen månedligt.
Angivelsesperioder for A-skat og AM-bidrag
Hvis de årlige AM-bidrag er under 250.000 kr., og/eller A-skatter er under 1. mio. kr., bliver en virksomhed i denne sammenhæng betragtet som en lille eller mellemstor virksomhed. Hvis disse grænser overskrides, bliver virksomheden betragtet som stor.
Ved fastlæggelsen af, hvilke normer der skal gælde for ledelsen i kapitalselskaber, er der overordnet to hensyn, der står over for hinanden. Dels hensynet til at sikre kapitalejere, kreditorer, medarbejdere m.v. mod tab og dels hensynet til at give bestyrelse eller tilsynsråd og direktion den nødvendige frihed til at træffe forretningsmæssige beslutninger, som er nødvendige for driften af et selskab og i alles interesse.
Ved vurderingen af ledelsesansvaret i kapitalselskaber er bestyrelsen underlagt en culpanorm.
Denne artikel giver en kortfattet introduktion til culpanormen samt bestyrelsens mulighed for at afdække et eventuelt ledelsesansvar via en bestyrelsesansvarsforsikring.
Culpa som baggrund for ledelsens ansvar
Udgangspunktet i dansk ret, hvor intet andet følger af lov eller retspraksis, er, at ansvarsgrundlaget er culpa. Culpareglen har den fordel, at den er fleksibel, idet det er op til domstolene at vurdere, hvad der er culpøst i det konkrete tilfælde. Culpareglen kan med andre ord ”følge med tiden”. Området for ledelsesansvar er underlagt en culpabedømmelse. Culpareglen er for medlemmer af selskabets ledelse kodificeret i selskabslovens (SL) § 361, stk. 1, der er formuleret således:
”Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.”
Oprindeligt tog man i culpavurderingen udgangspunkt i en bonus pater familias-standard, hvorefter en person antages at have handlet uagtsomt, såfremt personen ikke udviser den grad afagtpågivenhed, som en god og fornuftig person ville udvise i en tilsvarende situation.
Bonus pater-figuren som grundlag for culpavurderingen har imidlertid været udsat for kritik, hvor det bl.a. har været fremført, at bonus pater-figuren per definition ikke kan begå fejl, hvorfor denne netop ikke er en bonus pater (en god familiefader). Endvidere er bonus pater-figuren fra en mere ”simpel” tid, hvor tilværelsen var overskuelig forstået på den måde, at det var enklere at sætte sig ind i vilkårene for livet i samfundet. I dag er specialiseringen og kravene til viden, uddannelse m.v. så høje, at det ofte kan savne mening at sammenligne den konkret handlende person med en bonus pater familias.
I dag antages det derfor almindeligvis, at culpareglen er underlagt en objektiveret bedømmelse. Denne objektivering af ansvarsbedømmelsen betyder, at man i modsætning til at se på, hvad en fornuftig person plejer at gøre i tilsvarende situationer, i stedet foretager en bedømmelse af, om den konkret udviste adfærd afviger fra på forhånd anerkendte adfærdsmønstre. Efter den klassiske bonus pater familias lære var det relevante spørgsmål: Handlede personen uforsigtigt/uforsvarligt? Efter den objektiverede bedømmelse er spørgsmålet anderledes: Var den måde, hvorpå skadevolderen handlede, den rette?
Efter culpareglen kan der ifaldes erstatningsansvar for påregnelige skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder har begået forsætligt eller uagtsomt. Udgangspunktet ved denne vurdering er, om der foreligger en adfærd, der kan siges at være retsstridig. For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at fastlægge en norm for, hvad der i den givne situation udgør en retsstridig adfærd, og dette kan være styret af retsregler i den relevante lovgivning eller normer, der har udviklet sig i forbindelse med bestemte hverv eller funktioner.
Bestyrelsens pligter og typiske ansvarssager
Den norm, der særligt fastlægger, hvad der udgør ”retsstridig adfærd”, er for ledelsesmedlemmer i kapitalselskaber reguleret i selskabsloven.
Ved en gennemgang af selskabsloven, herunder særligt SL § 115 og SL § 127, som baggrund for den objektiverede culpabedømmelse, bliver det herefter klart, at bestyrelsens overordnede pligter (og ansvar) kan rubriceres således:
- Pligt til at føre tilsyn med selskabets økonomi
- Pligt til at føre tilsyn med selskabets direktion
- Pligt til at sikre en forsvarlig organisation, herunder foretagerisikostyring
- Pligt til at agere loyalt over for selskabet, kreditorerne og kapitalejerne.
Disse fire generelle pligt-/ansvarskategorier fører til, at en ledelsesansvarssag typisk vil udmøntesig i et krav fra enten:
- Selskabet (eller dettes konkursbo)
- En kapitalejer/flere kapitalejere
- En enkelt/flere kreditorer eller tredjemand.
Ansvarsforsikring og valg heraf
Som følge af det ansvar, der følger med rollen som bestyrelsesmedlem, vælger flere og flere at forsikre sig via ledelses-/bestyrelsesansvarsforsikringer.
En gennemgang af vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber viser dog, at det er særdeles vigtigt at læse de generelle betingelser, inden der tegnes en ledelsesansvarsforsikring, idet der er væsentlige forskelle i vilkårene og dermed dækningen.
Nedenfor er vist et eksempel på undtagelsesbestemmelserne i en ledelsesansvarsforsikring fra et af Danmarks største forsikringsselskaber. Af deres vilkår fremgår følgende undtagelser:
”Forsikringen dækker ikke
- Krav, der direkte eller indirekte vedrører offentlige skatter og afgifter
- Krav rejst af selskabet eller et associeret selskab, hvad enten kravet rejses i selska- bets navn eller rejses af en aktionær på selskabets vegne, medmindre kravet hviler på en generalforsamlingsbeslutning og beslutningen er eller kunne have været vedtaget uden deltagelse, herunder ved fuldmagt af aktionærer, som også er sikrede som bestyrelsesmedlem eller direktør
- Krav rejst af eller på vegne af en aktionær/anpartshaver, der via sin aktiebesiddelse/anpart har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.”
Dette betyder overordnet, at forsikringen ikke dækker:
- Krav der direkte eller indirekte vedrører skatter, moms m.v. (der vil næsten altid være krav fra Skattestyrelsen ved et selskabs konkurs)
- Krav rejst af selskabet mod et bestyrelsesmedlem, medmindre ovenstående forudsætninger er opfyldt
- Krav rejst af en kapitalejer, hvis denne har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.
Der er således tale om væsentlige undtagelser til en forsikringsdækning. I praksis kan det konstateres, at et eventuelt ledelsesansvar ofte vil hidrøre fra særligt pkt. 1 og 2 oven for.
Lidt kækt kan man stille det spørgsmål, hvad man betaler for ved en sådan forsikring med ovenstående undtagelser?
Det må således overordnet anbefales, at man som bestyrelse i sit valg af ansvarsforsikring er særlig opmærksom på vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber, da disse er væsensforskellige fra selskab til selskab.
Tiden nærmer sig for de sidste slutafregninger for virksomhedernes ansøgte og modtagne kompensationer under Covid-19-ordninger for bl.a. faste omkostninger, lønkompensation og tabt omsætning, som alle er administreret af Erhvervsstyrelsen.
Udmeldinger fra myndigheder, styrelser og antallet af udstedte bekendtgørelser har været mange gennem de seneste par år, og det har været en udfordring at få et overblik over omfanget af ordningerne, herunder slutafregninger og tidsfrister.
Fristen for slutafregninger
Tidligere var der forskellige frister for slutafregninger af kompensationer, der var ansøgt om, for de forskellige kompensationsordninger og -perioder. Der er nu fastsat én tidsfrist for slutafregninger af alle ikke-slutafregnede kompensationsordninger, og det er 30. september 2022.
Indberetningsløsninger og -perioder
Erhvervsstyrelsen har etableret de fleste indberetningsløsninger til brug for slutafregningerne. Der har allerede været en runde med slutafregninger på ordningerne, der relaterede sig til ansøgte og modtagne kompensationer i perioden forår/sommer 2020.
Det var tidligere planen, at der skulle ske slutafregning for hver kompensationsperiode på en given kompensationsordning, men Erhvervsstyrelsen har åbnet muligheden for at foretage én samlet slutafregning for alle ikke-slutafregnede kompensationsperioder for hver af kompensationsordningerne, hvilket sandsynligvis vil lette den administrative byrde.
De resterende ikke-slutafregnede kompensationer vedrører ansøgte og modtagne kompensationer fra sommeren 2020 og frem på udvalgte ordninger:
| Kompensations- ordning | Indberetningsperiode for modtagne kompensationer | Indberetningsløsning |
|---|---|---|
| Faste omkostninger |
|
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden |
| Faste omkostninger – stedbundne |
|
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden* |
| Lønkompensationer |
|
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden |
| Tabt omsætning |
|
Virksomheder kan blive anmodet om at foretage indberetning for hver af perioderne og andre for hele perioden 1. september 2020 - 28. februar 2022 |
* Hvis en virksomhed både har modtaget kompensation for faste omkostninger og stedbundne faste omkostninger, skal der foretages særskilt indberetning for hver af de to kompensationsordninger.
Efterkontrol og revisorbistand
Erhvervsstyrelsen vil have øget fokus på særligt risikable sager og ligeledes foretage en større efterkontrol af en række virksomheders slutafregninger ud fra en væsentligheds- og risikobetragtning på de forskellige ordninger. Dette skal være med til at reducere utilsigtede fejl og minimere risikoen for svindel med ordningerne. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse kræve revisorbistand og revisorerklæring om en virksomheds indsendte slutafregning på bl.a. lønkompensationer og tabt omsætning, som det også er set på tidligere slutafregninger.
I 1949 blev George Orwells roman ”1984” udgivet. Den ældre eller litterært interesserede Facit-læser har sikkert allerede gættet, hvor jeg er på vej hen, men romanen er så gammel, at de, der undrer sig, er undskyldt.
Orwell beskriver en dyster og negativ forventning til fremtiden, der bliver fremstillet som et overvågningssamfund med indskrænkninger i borgernes rettigheder og frihed.
Forudsigelserne i ”1984” bruges ofte som benchmark for den faktiske udvikling i forskellige lande, og mange er i dag af den opfattelse, at virkeligheden har overhalet Orwells fantasi – i hvert fald på nogle områder.
I december måned 2021 vedtog Folketinget en lov, der giver myndighederne beføjelser til at kigge virksomhederne i kortene i et hidtil uset omfang. Uden at spørge om lov først eller fortælle om det bagefter. Det synes at være en ganske vidtgående lov, som bl.a. Dataetisk Råd har sat spørgsmålstegn ved.
Vi har i de senere år set flere lignende tiltag, og overvågningssamfundet må siges at være en realitet. Der er uden tvivl stor forskel på, om man kan lide denne udvikling eller ej, og vi ser lidt nærmere på indholdet af ovennævnte lov i artiklen på side 4-5.
Regelmylderet kommer ikke af ingenting, og hverken EU, det internationale samfund eller vores eget Folketing strammer reglerne alene med det formål at genere virksomhederne og borgerne.
Vi har tidligere haft flere artikler om hvidvask, hvor det vel for de fleste synes indlysende, at der er behov for yderligere tiltag, hvis myndighederne skal holde trit med det kriminelle miljø. Om lovgiverne så rammer tilstrækkelig præcist, eller om der skydes med spredehagl, ser vi nok ikke helt ens på, og kun fremtiden kan vise, om effekten bliver, som ønsket.
Kryptovaluta er en relativt ny opfindelse, og det er et område i voldsom vækst. Reguleringen er begrænset, og ud over udfordringer med den retlige, regnskabsmæssige og skattemæssige behandling – hvor sidstnævnte behandles i denne udgave af Facit – er der almindelig bekymring for, at disse ”syntetiske” valutaer er lette at anvende i det kriminelle miljø. Konkrete eksempler findes allerede.
Det kan derfor nok forventes, at der inden længe kommer yderligere regulering og overvågning på dette område, og igen vil der nok være uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt, eller om det er overdreven overvågning og regulering. Det er slet ikke så nemt.
God fornøjelse med læsningen!
I juni 2019 vedtog EU et nyt direktiv (orlovsdirektivet), som omhandler balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og andre omsorgspersoner. Orlovsdirektivet skal implementeres i alle EU’s medlemsstater, herunder Danmark, senest den 2. august 2022. Et bredt politisk flertal i Folketinget blev tilbage i oktober 2021 enige om en ny barselsaftale. Orlovsdirektivet er blevet implementeret ved lov om ændring af barselsloven og indeholder en række ændringer til den nugældende barselslov, som kortfattet vil blive beskrevet i det følgende.
Indledningsvist skal det bemærkes, at de nye regler finder anvendelse på alle børn, der er født den 2. august 2022 eller senere med undtagelse af de nye regler for soloforældre og LGBT+familier.
Hvad betyder den nye 24:24 model for lønmodtagere?
I den nugældende barselslov har mor og far/medmor ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. Heraf har moren ret til 14 ugers øremærket barselsorlov (heraf 2 ugers pligtorlov) med barselsdagpenge, mens faren/medmoren har ret til 2 ugers øremærket fædre-/medmororlov i forbindelse med fødslen. Forældrene har i dag mulighed for at fordele de resterende 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge frit imellem sig.
Efter de nye regler i barselsloven har mor og far/medmor fortsat ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. De nye regler betyder, at hver forælder har ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel, som for moren fordeler sig på 2 ugers pligtorlov (øremærket), 8 ugers ”barselsorlov” (kan overføres til den anden forælder) og 14 ugers ”forældreorlov” (5 uger kan overføres til den anden forælder). For faren/medmoren er fordelingen 2 ugers orlov (øremærket) og 22 ugers ”forældreorlov” (13 uger kan overføres til den anden forælder). Ud af de 24 ugers orlov, som hver forælder har ret til, er 11 uger øremærket og kan således ikke overføres til den anden forælder. Den øremærkede orlov fordeler sig på 2 ugers (pligt)orlov efter fødslen og 9 ugers orlov. De øremærkede orlovsuger skal afholdes, inden barnet fylder ét år. Såfremt den ene forælder ikke ønsker eller har mulighed for at afholde de øremærkede orlovsuger, bortfalder de. Den enkelte forælder er derfor ikke forpligtet til at holde orlov, hvis vedkommende ikke ønsker det.
Hvad betyder den nye 24:24 model for selvstændige?
De ovenstående regler, hvor 9 af ugerne er øremærket til hver forælder, finder alene anvendelse på lønmodtagere. Det betyder, at hvis den ene forælder er selvstændig, og den anden forælder er lønmodtager, vil den forælder, der er selvstændig, have ret til 2 ugers øremærket orlov i forbindelse med fødslen, men kan herefter vælge at overdrage op til 22 ugers orlov med barselsdagpenge til den anden forælder. Den forælder, der er lønmodtager, vil fortsat have 9 ugers øremærket orlov, og kan derfor alene overdrage de resterende 13 uger til den forælder, der er selvstændig.
Hvis begge forældre er selvstændige, vil de hver især have 2 ugers øremærket orlov i forlængelse af fødslen. Efterfølgende vil de hver især frit kunne overdrage de resterende 22 uger til hinanden.
Hvad betyder den nye 24:24 model for enlige forældre?
I henhold til barselsloven kan enlige forældre (soloforældre) afholde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Dette gælder, uanset om den pågældende forælder er lønmodtager eller selvstændig.
I de situationer, hvor barnet kun har én forælder, får soloforælderen med de nye regler mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem. Formålet hermed er, at forælderen kan blive aflastet i den første tid med barnet. Det er alene den del af orloven, som ikke er øremærket, der kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. Et nærtstående familiemedlem kan i lovens forstand være en bedsteforælder eller en bror/søster. Det nærtstående familiemedlem vil skulle opfylde de samme krav i barselsloven for så vidt angår varslingsfristerne samt beskæftigelseskravet i forhold til fravær og barselsdagpenge.
De nye regler for soloforældre træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Hvad betyder den nye 24:24 model for LGBT+familier?
De nye regler indebærer en hensyntagen til LGBT+familier, der nu får nye orlovsmuligheder. Det betyder, at barnets retlige forældre (altså de forældre, der har de juridiske rettigheder og pligter over barnet) vil få mulighed for at overdrage de uger, som ikke er øremærket, til barnets ”sociale forældre”. Antallet af uger, der kan overdrages, afhænger af, om barnets retlige forældre er lønmodtagere. Det er en forudsætning, at en social forælder opfylder de samme betingelser i barselsloven om beskæftigelse for at kunne afholde den overdragede orlov med barselsdagpenge samt overholder de fastsatte varslingsfrister for afholdelse af orlov over for arbejdsgiveren.
De nye regler for LGBT+familier træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Hvor meget orlov kan gemmes til senere?
Efter de nye regler vil det fortsat være muligt at udskyde en del af orloven til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år. Efter de nugældende regler er det kun den ene forælder, der har ret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov (retsbaseret udskudt orlov). De nye regler indebærer, at hver forælder får ret til at udskyde op til 5 ugers orlov til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år.
Sommeren 2022 kommer for mange af os til at stå som sommeren, hvor vi fik friheden tilbage. Covid-19 har ganske vist endnu ikke sluppet sit tag i os, men vi har lært at leve med endnu en ubehagelig sygdom, og med nogle ganske få mundbindsundtagelser er restriktionerne fortid.
Oven på Covid-19 har mange af os med længsel booket ferie uden for Danmarks grænser, hvilket dog for nogle er blevet en slem skuffelse. Der har været knas med afviklingen af flytrafikken, dels fordi SAS har holdt en ufrivillig flyvepause, dels fordi adskillige lufthavne har været ramt af kaos på pakkebåndet og andre funktioner som følge af mangel på personale.
Usikkerheden og lange ventetider har naturligvis skabt stor utilfredshed hos de rejsende, men hvis man skal være lidt imødekommende, så har det ikke været en let ledelsesopgave at forudsige udviklingen i luftfarten. Fra fuld flyvehøjde til stort set ingen aktivitet til noget nær overophedning på et par år. Det er svært at navigere i.
Der er også andre skyer på himlen, og især udviklingen i Ukraine kaster grimme skygger. Mest forfærdeligt er det selvfølgelig for de stakkels mennesker, der lever midt i ”den særlige militæroperations” rædsler, men udviklingen har også store konsekvenser for resten af verden.
Påvirkningen af dagligdagen er som udgangspunkt – og forhåbentligt også fremover – kun af økonomisk art, men dette kan være slemt nok. I nogle lande vil det for dele af befolkningen medføre så markant nedgang i en i forvejen lav levestandard, at både arbejde og hjem mistes. Vi skal ikke skamme os over at være født i Danmark, men det er sundt at være sig sine mange privilegier bevidst.
Det besynderlige er, at vi samtidig med ovenstående har en overophedet økonomi, hvor mangel på råvarer og arbejdskraft er massiv, og hvor inflationen efter mange års dvale er en realitet. Der er godt nok fremsat mange ryster om en betydelig mere dyster økonomisk fremtid, men udgangspunktet skulle trods alt ikke være lige så kritisk som før finanskrisen i slutningen af 00’erne.
Hvis man skal finde et samlende udtryk for situationen lige nu, synes ordet ustabilitet at ligge lige for. Man bør som virksomhedsejer løfte blikket og sikre sig, at virksomheden er forberedt på pludselige skift i forretningsvilkårene. Evnen til hurtig omstilling vil uden tvivl være en vigtig – sandsynligvis helt afgørende – egenskab at være i besiddelse af i fremtiden.
Udfordringer er der med andre ord nok af, og måske derfor har nogle af læserne forkælet sig selv med en rejse til udlandet og forelsket sig så meget i de besøgte lokationer, at overvejelser om en bolig i udlandet er dukket op. Derfor har vi bl.a. valgt at genopfriske reglerne herom i denne udgave af Facit.
God læselyst!
Et af de områder, der fremover skal håndteres af mange SMV´er, bliver ESG-rapporter. ESG står for Environmental, Social og Governance, der ofte oversættes til bæredygtighed og samfundsansvar.
At bæredygtighed og samfundsansvar får større betydning, ses af, at flere og flere kunder forventer, at virksomheder arbejder positivt med bæredygtighed og samfundsansvar. Folketinget forventes at barsle med krav på området, ligesom der er et direktiv på vej fra EU herom.
Endvidere vil man oftere støde på kunder, der anmoder om ESG-oplysninger til brug for kundernes egne bæredygtighedsrapporter. Omfanget heraf vil være stigende i de kommende år, idet der kommer en overgangsperiode, hvor kun de største selskaber skal redegøre for ESG, hvorefter de mellemstore selskaber et par år senere ligeledes omfattes af kravet om ESG-redegørelser.
Kreditgivere m.fl. forventes på et tidspunkt at opdele deres kunder, hvor de, der opfylder krav til ESG, opnår bedre handelsbetingelser end de, der halter bagud. At være aktiv på området bidrager ganske enkelt positivt til virksomhedens økonomi.
Hvorfor også fokus på SMV´erne?
På verdensplan er ca. 90 % af virksomhederne SMV (i Danmark er andelen af SMV´er større). Hvis FN’s Verdensmål skal nås, er det således essentielt, at
SMV´erne også deltager.
Hvad går ESG-rapportering ud på?
Der eksisterer for nuværende 15 forslag til ESG-nøgletal, som Finansforeningen, Nasdaq og FSR – danske revisorer har præsenteret sammen, og som er følgende:
| Environment | Social | Governance |
|---|---|---|
| CO2emission, scope 1 (tons) | Fuldtidsarbejdsstyrke (FTE) | Bestyrelsens kønsdiversitet (%) |
| CO2emission, scope 2 (tons) | Kønsdiversitet (%) | Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder (%) |
| Energiforbrug (GJ) | Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag (%) | Lønforskel mellem CEO og medarbejdere (gange) |
| Vedvarende energiandel (%) | Lønforskel mellem køn (gange) | |
| Vandforbrug (kubik) | Medarbejderomsætning (%) | |
| Sygefravær (dage/FTE) | ||
| Fastholdelse af kunder (%) |
Scope 2 inden for CO2-udledning er årsagen til, at mange SMV´er kan forvente at blive anmodet om at afgive ESG-nøgletal til deres kunder, idet scope 2 omfatter underleverandørernes udledning.
Scope 1 er virksomhedens egen direkte udledning, som måles på egne faciliteter inklusive egne og leasede køretøjer.
På et tidspunkt kommer der krav om scope 3-redegørelser, hvor hele værdikædens udledning skal opgøres, herunder bl.a. transport, fremstilling af varer, forbrug af produkter, affaldshåndtering, udledning fra leverandører, investeringers udledning m.v.
Scope 3 forventes at blive et væsentligt nøgletal, der får betydning for, hvorledes virksomheder sammensætter deres team af underleverandører. Banker har interesse i ESG for at fastsætte lånerenter, idet virksomheder med knap så gode ESG-nøgletal kan få dårligere indtjening og måske ligefrem være overlevelsestruede på lidt længere sigt. Der forventes ligeledes at komme ESG-obligationer, hvor de, der lever op til ESG-mål, får en billigere finansiering, og prisen betales af dem, der ikke gør.
Hvorledes opbygges en ESG-rapport?
Hvor nøgletal for Social og Governance umiddelbart ikke giver de helt store forståelsesmæssige udfordringer, er der på miljøområdet lovgivning på vej, der præciserer, hvorledes miljødelen skal håndteres, bl.a. hvorledes det sikres, at det er valide data, der indgår. De nuværende klimanøgletal, der indgår i de 15 forslag, er dog relativt håndterbare, men der er yderligere klimanøgletal på vej, efterhånden som ESG bliver indarbejdet.
For måling af CO2-udledning er flere virksomheder i gang med at opstille og finpudse modeller til at hjælpe hermed. Ligeledes har myndigheder udviklet løsninger til hjælp herfor. At der kan være tale om et stort arbejde fremgår af, at der kan være store forskelle på virksomhedens nøgletal afhængigt af, hvorfra den f.eks. får sin varmeleverance – er det et fjernvarmeværk, der fyrer med affald, flis eller kul? Derfor ligger der et større arbejde for modelbyggerne, så løsningerne kan tage højde for disse forskelle.
Bor man for eksempel til leje og er leverandør til en virksomhed, der aflægger ESG-rapport, kan der være behov for at få indsigt i udlejers afregninger af energi- og vandregninger. Alternativt kan man få sat egne bimålere op til brug for beregning af udledninger og forbrug.
ESG-rapporter kan enten indgå som en del af årsrapporten, men kan i sagens natur også opstilles som selvstændige dokumenter indeholdende en beretning, hvor ledelsen præsenterer udviklingen i nøgletallene, målsætninger for udvikling i de nøgletal, virksomheden arbejder med, en redegørelse for hvorledes måltallene er opgjort (en form for ”anvendt regnskabspraksis”) samt yderligere noter m.v. Virksomheder, der lægger stor vægt på at præsentere sig som aktive deltagere i en bæredygtig udvikling med øje for samfundsansvar, er frontløbere på dette område.
Som et yderligere kvalitetsstempel kan virksomheden anmode sin revisor om at gennemgå og erklære sig om ESG-rapporteringen. Der er regler på vej om, hvorledes revisorer skal afgive erklæringer på ESG-rapporterne, og hvilket arbejde revisorerne skal have udført som grundlag for deres erklæringer.
På det lidt længere sigt
Folketinget har et mangesidigt formål med indførelse af krav om ESG-rapportering, idet lovgiver gerne ser større bæredygtighed, men også gerne ser en større mulighed for at beskatte dem, der belaster miljøet. At arbejde med virksomhedens miljøforhold kan således være hensigtsmæssigt af flere grunde.
Når vi kigger ind i krystalkuglen for 2023, ser vi desværre ind i et år, som for mange virksomheder helst blot skal overstås. Vi ser også ind i, at mange virksomheder kommer ud med nogenlunde anstændige årsrapporter for 2022, men likviditetspresset i 2023 forventes at blive stort – og for mange nok også for stort.
Vi vil således se en række virksomheder, som reelt driver en fornuftig forretning, men hvor CVR-nummeret bliver nødlidende som følge af manglende likviditet. I disse tilfælde, hvor der er en levedygtig virksomhedsaktivitet, er det relevant at overveje mulighederne for en rekonstruktion.
Sådan er reglerne
Reglerne om rekonstruktion er blevet revideret et par gange i løbet af de seneste par år, og den seneste ændring trådte i kraft 17. juli 2022.
Når der indleveres en begæring om rekonstruktion til skifteretten, vil skifteretten straks udpege en rekonstruktør. Herefter vil denne sammen med virksomheden skulle udarbejde en plan for rekonstruktionen, som skal præsenteres for kreditorerne på planmødet, som finder sted 4 uger efter indledningen. Mødet kan på begæring udsættes til 8 uger efter indledningen, således at virksomheden kan få arbejdsro til at udarbejde en realistisk plan for rekonstruktionen. Det er især inden for denne periode på 4-8 uger frem til planmødet, at rekonstruktionsreglerne er gjort lettere at arbejde med.
Indtil planmødet er det ikke længere nødvendigt, at der udpeges en regnskabskyndig tillidsmand. Det er en positiv ændring, da det kan være et fordyrende led, at en helt ny revisor skal sætte sig ind i virksomhedens forhold. Ofte vil selskabets hidtidige revisor være langt hurtigere til at få overblik over situationen og til at producere det materiale, som skal bruges til planmødet.
Mange rekonstruktioner ender med en overdragelse af hele eller en del af virksomheden. Der er frem til planmødet indført mulighed for at gennemføre en virksomhedsoverdragelse væsentligt hurtigere end tidligere via en såkaldt ”fast track-model”. En virksomhedsoverdragelse efter fast track-modellen indebærer, at virksomheden efter tiltrædelse fra rekonstruktøren indgår en aftale om overdragelse af virksomheden, som er betinget af, at kreditorerne ikke har indsigelser mod overdragelsen.
Når virksomhedsoverdragelsesaftalen er underskrevet, vil kreditorerne blive informeret om aftalen og de vigtigste punkter i denne. Herefter har kreditorerne 5 hverdage til at komme med indsigelser. Gør de ikke det, vil virksomhedsoverdragelsen være endelig.
Muligheden for en fast track-overdragelse samtidig med, at rekonstruktøren kan antage virksomhedens hidtidige revisor til at udarbejde materialet medfører, at rekonstruktion bliver et hurtigt og effektivt redskab til at rekonstruere virksomheder.
Såfremt det viser sig, at en rekonstruktion ikke er det rigtige værktøj for at redde virksomheden, er det nu frem til planmødet muligt for virksomheden at træde ud af rekonstruktionen, uden det automatisk medfører en konkursbehandling. Der er således indført en model, som minder om de tidligere regler om betalingsstandsning, hvor man også kunne lade betalingsstandsningen ophøre, uden det automatisk medførte en konkursbehandling.
Ethvert ledelsesgreb kan bringes i spil
Tidligere var det sådan, at selve rekonstruktionsforslaget skulle indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse. Dette er nu udvidet til, at et rekonstruktionsforslag også kan indeholde ”andre tiltag”, som tjener til at løse virksomhedens økonomiske vanskeligheder. Der er med andre ord åbnet for, at ethvert ledelsesgreb kan bringes i spil i en rekonstruktion. Som eksempel kan nævnes, at der nu kan akkorderes ansvarlig lånekapital og efterstillede krav på konventionalbod. Der er endvidere mulighed for at tvangsakkordere selskabskapital i forbindelse med, at der sker forhøjelse med en ny selskabskapital, som kan tegnes af både kreditorer og investorer, idet de hidtidige kapitalejere ikke har fortegningsret.
Rekonstruktionsreglerne indeholder relativt komplicerede afstemningsregler. Hidtil har princippet været, at 1 krone i gæld giver 1 stemme. Det betyder, at en enkelt, stor kreditor har kunnet blokere for vedtagelsen af et rekonstruktionsforslag, som vil redde virksomheden.
Der er foretaget en markant ændring i stemmereglerne for vedtagelse af et rekonstruktionsforslag, således at kreditorerne nu inddeles i stemmeklasser, hvor hver klasse foretager sin egen afstemning, og hvor hver klasse tildeles 1 stemme.
Formålet med dette klasseinddelingssystem er at sikre en højere grad af beskyttelse for mindretalskreditorer, hvis interesse i virksomhedens overlevelse kan være forskellig fra hovedkreditors.
Klasseinddelingen skal godkendes af skifteretten, men typiske klasser vil f.eks. være:
(i) offentlige kreditorer
(ii) leverandører
(iii) finansielle kreditorer.
Sammenfattende er det vores opfattelse, at rekonstruktionsreglerne, som de er udformet i dag, giver gode muligheder for at rekonstruere virksomheder, som er nødlidende, men levedygtige.
Man skal høre til den lille del af befolkningen, der overhovedet ikke interesserer sig for politik og undgår alle former for landsdækkende journalistik for at være blevet overrasket over, at vi den første dag i november måtte en tur forbi de valgtilforordnede, der med kyndig hånd førte os ind bag forhænget.
De radikale havde med en usædvanlig stålsat vilje allerede inden sommerferien meddelt den danske befolkning, at et valg ville blive en realitet inden næste sæson i Folketinget, og sådan blev det. Nu, hvor dette læses, er vi måske så heldige, at der er dannet en ny regering – og måske endda en bred en af slagsen. Det er vi mange, der kan se mening i.
Uanset sammensætningen af ministerholdet synes der at være bred politisk enighed om behovet for reformer på en lang række områder. Det gælder både sundhedssektoren, pensioner og andre overførselsindkomster, uddannelsessektoren, skattesystemet og flere andre aktiviteter, der varetages af det offentlige.
Der er også rigeligt at tage fat på, hvis man tager udgangspunkt i de storpolitis-
ke problemstillinger, for hvad sker der i Ukraine? Hvordan er sammenholdet i den vestlige verden? Kan Europa fortsat regne med USA’s opbakning, når det brænder på?
I november passerede menneskeheden otte milliarder levende individer, og med et gennemgående ønske om større forbrug og bedre velfærd – godt nok med vidt forskelligt udgangspunkt – står det vist klart for de fleste, at klodens ressourcer er under pres.
Klimaforandringerne er muligvis i positiv udvikling set med en dansk vinbondes øjne, men for alle andre ser det problematisk ud. Det tror jeg nu også godt, at vinbønderne kan få øje på.
Endelig har vi inflation efter en lang årrække uden, og rentesatserne er godt nok stadig lave set i et historisk perspektiv, men de er nu i modsætning til de seneste ti år til at få øje på.
I tiden op til et valg, i perioden med valgkamp og også under forhandlingerne om en ny regeringsdannelse går det meste af lovgivningsarbejdet i stå. Derfor er der talt en masse om ovenstående, men der er ikke kommet mange løsninger på udfordringerne.
Det betyder, at det også er småt med egentlige nyheder indenfor for vores område på tidspunktet for redaktionens afslutning, og dette nummer af Facit kredser derfor mest om nye vinkler på kendte emner.
God læselyst!