Tag: Revision & regnskab

En revisorerklæring på et regnskab er af væsentlig betydning for regnskabsbrugernes tillid til regnskabets indhold. Erklæringen bidrager til bankens, leverandørernes, kundernes, investorernes og andre interessenters opfattelse af troværdigheden af regnskabsinforma­tionen.

Revisorerklæringer findes i flere forskellige varianter, og det er vigtigt at kende forskel på de alternativer, der findes, herunder de 4 centrale erklæringstyper, revisor anvender som resultat af sit arbejde med kundernes årsrapporter.

Virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, har forskellige muligheder for at vælge blandt alternative erklæringstyper. Valget afhænger af både virksomhedstypen og -størrelsen.
I nærværende artikel er der fokuseret på den erklæringstype, der bærer betegnelsen ”udvidet gennemgang”.

Alternativ til hvad?

Som overskriften på artiklen antyder, vil udvidet gennemgang som regel blive bragt i spil, når der er tale om en virksomhed, der er omfattet af årsregnskabslovens krav om at lade årsregnskabet revidere.

Udvidet gennemgang er mulig for virksomheder i regnskabsklasse B, men kan dog ikke anvendes på f.eks. erhvervsdrivende fonde. Derfor vil det primært være aktie- og anpartsselskaber, der ikke overstiger grænserne i regnskabsklasse B, som vil skulle overveje alternativet til revision.

Størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B er:

• Balancesum på 44 mio. kr.
• Nettoomsætning på 89 mio. kr.
• Gennemsnitligt antal ansatte på 50.

Hvis 2 af disse 3 grænser overskrides i 2 på hinanden følgende regnskabsår, ”vokser” virksomheden ind i regnskabsklasse C, og udvidet gennemgang vil ikke længere være en valgmulighed.

Når man bliver præsenteret for alternative valg, er det selvsagt nødvendigt at kende til de centrale forskelle mellem alternativerne.

Forskellen til revision

Revision, der udføres efter de internationale standarder (ISA), er forbundet med en meget omfattende arbejdsindsats fra revisors side. Der skal opnås en indgående forståelse for virksomheden samt dens forretningsgange og interne kontrolsystem, og der stilles store krav til det bevis, revisor skal opnå for at kunne give den fornødne sikkerhed for sin konklusion om årsregnskabet. Ved revision vil konklusionen derfor kunne gives med høj grad af sikkerhed.

Udvidet gennemgang er som udgangspunkt baseret på forespørgsler til relevante personer i virksomheden og analyser af regnskabet. For at opnå yderligere sikkerhed i forhold til gennemgangen, udvides denne med 4 obligatoriske handlinger, som består i, at revisor:

• indhenter engagementsforespørgsler fra pengeinstitutter
• indhenter oplysninger fra tingbog, personbog, andelsboligbog og bilbog
• indhenter information fra advokater
• kontrollerer indberetninger af A-skat, AM-bidrag, lønsumsafgift og moms.

Hvis revisor når til den opfattelse, at der udover forespørgsler, analyser og de 4 ovennævnte handlinger skal indhentes yderligere bevis, vil revisor eksempelvis indhente eksterne bekræftelser eller foretage stikprøvevis gennemgang af bilagsmaterialet.

Som følge af den reducerede kontrolindsats fra revisors side, udtrykker revisor kun begrænset sikkerhed i konklusionen i erklæringen om udvidet gennemgang. De 4 supplerende handlinger medfører helt naturligt en yderligere sikkerhed for revisors konklusion, og denne yderligere sikkerhed vil også blive omtalt i erklæringen.

Hvordan vælges udvidet gennemgang?

Virksomheder, der er omfattet af revisionspligten, kan beslutte at overgå fra revision til udvidet gennemgang. Beslutningen skal træffes på en ordinær generalforsamling.

En nystiftet virksomhed kan fra starten vælge at få foretaget udvidet gennemgang af årsregnskabet. Hvis man f.eks. ved en forglemmelse ikke har fået tilvalgt udvidet gennemgang i stiftelsesdokumentet, kan dette tilvalg besluttes på en ekstraordinær generalforsamling inden årsrapporten og revisors erklæring underskrives. Tilsvarende gør sig gældende for virksomheder, der ”vokser” ind i revisionspligten. Her træffes beslutningen om udvidet gennemgang af årsregnskabet på den ekstraordinære generalforsamling, hvor der vælges revisor.

Revisor skal, som ved revision, anmeldes til Erhvervsstyrelsen via cvr.dk. Dette gælder dog ikke, hvis en virksomhed, der ikke er omfattet af revisionspligten, frivilligt får udført udvidet gennemgang.

I selskabsloven er der ikke længere krav om, at en virksomheds vedtægter skal indeholde oplysninger om revision. Når der træffes beslutning om at overgå fra revision til udvidet gennemgang, skal det imidlertid sikres, at vedtægterne ikke udtrykkeligt indeholder omtale af, at revisionen af årsregnskabet sker efter de internationale standarder om revision. Hvis det er tilfældet, skal vedtægterne ændres, idet disse i modsat fald vil være misvisende.

Hvem kan overveje udvidet gennemgang?

Det anbefales, at beslutningen om valg af udvidet gennemgang tages i samråd med en revisor. Derved vil alle relevante forhold i tilknytning til valget blive tilstrækkeligt belyst.

Det vigtigste at påpege i denne sammenhæng er, at det skal sikres, at der er den rigtige balance mellem hensynet til regnskabsbrugernes forventninger, virksomhedens egnethed og det økonomiske incitament.

En udvidet gennemgang vil normalt være mindre omkostningskrævende end en revision. Hvis forventningerne fra de primære brugere af årsrapporten – f.eks. fra virksomhedens bankforbindelse eller fremtidige kunder eller leverandører – imidlertid er, at der leveres revision, kan en beslutning om at få foretaget udvidet gennemgang vise sig at være både forkert og dyr.

Virksomhedens kompleksitet, ejerstruktur, ledelse samt den økonomiske situation og forventninger til fremtidig udvikling vil alle være faktorer, der skal inddrages i valget.

Selvom der ikke findes entydige retningslinjer for valget af erklæringstype, vil virksomheder, hvor ejeren varetager ledelsen af virksomheden, ofte være i målgruppen for erklæringstypen udvidet gennemgang. Karakteristika som lav gældsfinansiering, lille sandsynlighed for yderligere gældsoptagelse eller kapitalindskud, ukomplekse regnskabsmæssige problemstillinger vil i kombination med ejerlederens overvågning af de væsentlige forhold i virksomheden tale i retning af udvidet gennemgang som et relevant alternativ til revision.

Visse virksomhedstyper, som deltager i tilbudsgivning og prækvalifikationer, f.eks. i forbindelse med EU-udbud eller andre offentlige udbud, skal være opmærksom på, at der ved disse opgavetyper kan være krav om revision af årsregnskabet.

Afslutning

Udvidet gennemgang blev introduceret i dansk lovgivning tilbage i 2012 som et alternativ til ”rigtig” revision for virksomheder i regnskabsklasse B. Efter en lidt træg opstart har denne erklæringstype vundet indpas blandt virksomheder i SMV-segmentet.

Virksomheder, der matcher de grundlæggende forudsætninger for at vælge udvidet gennemgang af årsregnskabet, hvor særligt ejerstruktur, ledelse, finansiering og kompleksitet spiller en væsentlig rolle, har i mange tilfælde allerede en løbende dialog med deres revisor om fordele og ulemper ved at skifte revision ud med udvidet gennemgang. Måske var det en overvejelse værd igen at tænke i retning af alternativet til revision frem mod den forestående ordinære generalforsamling, hvor et eventuelt skifte skal besluttes.

Bogføringsloven er under forandring. Loven, som er vedtaget 19. maj 2022, fremstår nu mere nutidig og tager hensyn til den digitale verden, vi lever i. Samtidig indeholder loven krav, som skal hindre økonomisk svindel gennem fiktive virksomheder.

Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

Under hensyntagen til de store omvæltninger den nye bogføringslov medfører, med krav om brug af godkendte digitale bogføringssystemer, krav om digital opbevaring og opbevaring af sikkerhedskopi af registreringer og bilag hos tredjemand (som træder i kraft tidligst i 2024), skal man som ansvarlig for virksomhedens regnskabs- og økonomistyring være særligt opmærksom på de forhold, der trådte i kraft pr. 1. juli 2022:

• Udvidelse af definitionen af regnskabsmateriale
• Krav om løbende afstemninger
• Beskrivelse af bogføringsprocedurer
• Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf.

Definitionen af regnskabsmaterialet

Som noget nyt skal du skal fra 1. juli 2022 opbevare al dokumentation, der ligger til grund for oplysningerne i noterne og ledelsesberetningen, og al dokumentation, der ligger til grund for skøn og vurderinger, foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport.

Opbevaringen skal ske på samme måde som opbevaringen af alle andre bilag, der ligger til grund for bogføringens registreringer – nemlig på betryggende vis. Tidligst fra 2024 kommer der krav om digital opbevaring.

I langt de fleste tilfælde vil fastlæggelsen af det regnskabsmateriale, der kræves opbevaret, være forholdsvis ukompliceret, men hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din revisor.

Præcisering af, hvornår der skal foretages afstemninger

Fra 1. juli 2022 skal man også foretage nødvendige afstemninger hver gang, der foretages en indberetning eller angivelse af moms, skatter, afgifter samt årsrapporter. Afstemningerne skal senest foretages og foreligge på datoen for udløbet af fristerne for disse lovpligtige indberetninger.

I mange tilfælde kan kravet til afstemninger relativt let efterkommes. Det vil fx være tilfældet, når revisor forestår virksomhedens bogføring og dermed allerede foretager de nødvendige afstemninger.

Beskrivelse af bogføringsprocedurer

For bogføringspligtige virksomheder, foreninger m.v., der enten er pligtige til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven, eller som har en nettoomsætning over kr. 300.000 to år i træk, stilles der nu krav om, at der udarbejdes en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer.

Beskrivelsen skal omhandle virksomhedens bogføringsprocedurer, herunder procedurer for løbende registrering af transaktioner og betryggende opbevaring af regnskabsmateriale. Det skal også anføres hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for de enkelte procedurer.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon, som kan være en hjælp til korrekt beskrivelse af bogføringsprocedurerne. Skabelonen indeholder de elementer, som du skal have taget stilling til i beskrivelsen af bogføringsprocedurerne. Ved at anvende skabelonen er man sikker på, at beskrivelsen opfylder kravene i loven.

Man skal – eventuelt i samarbejde med sin revisor – have udarbejdet en procedurebeskrivelse fra førstkommende nye regnskabsår efter offentliggørelsen af skabelonen. Det vil sige, at for virksomheder med kalenderårsregnskaber skal beskrivelsen af bogføringsprocedurerne foreligge 1. januar 2023.

Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf

Fra 1. juli 2022 indføres en risikobaseret kontrol med overholdelse af bogføringsloven for visse virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det gælder virksomheder, der ikke har indsendt den første årsrapport, samt virksomheder, der har fravalgt revision.

De risikobaserede kontroller har til hensigt at finde og afvikle virksomheder oprettet med svindel for øje, og hvor hele eller dele af bogføringsmaterialet slet ikke er til stede.

Samtidig med vedtagelsen af bogføringsloven, er der i årsregnskabsloven krævet øget revisortilsyn for to typer virksomheder:

• Virksomheder i regnskabsklasse B, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på kr. 50 mio.
• Virksomheder i nogle nærmere definerede risikobrancher med en omsætning på kr. fem-otte mio.

Virksomheder i regnskabsklasse B med en balancesum på mere end kr. 50 mio. bliver fremover revisionspligtige. Alternativt kan udvidet gennemgang vælges.

Kravet træder i kraft 1. januar 2023, dog således at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt revisionspligt eller udvidet gennemgang i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en balancesum på mere end kr. 50 mio. 31. december 2022 og 31. december 2023.

Da Skatteforvaltningen har fundet, at en lang række virksomheder inden for nogle konkrete brancher er overrepræsenteret i statistikken over virksomheder med rod i bogholderiet og dermed de skattemæssige forhold, er det blevet vedtaget, at virksomheder i 11 konkrete risikobrancher skal have en revisorerklæring på årsregnskabet, når virksomheden har en omsætning på kr. fem-otte mio. årligt.

Risikobrancherne er:

1. Vejgodstransport
2. Flytteforretninger
3. Restauranter
4. Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.
5. Event catering
6. Anden restaurationsvirksomhed
7. Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
8. Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
9. Webportaler
10. Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
11. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Der er ikke noget krav til typen af revisorerklæring. Det betyder, at det arbejde revisor udfører kan være fx assistance med opstilling af regnskabet, udvidet gennemgang eller revision.

Kravet gælder fra 1. januar 2023.

Samtidig med den skærpede kontrol, indføres der mulighed for væsentligt højere bøder (op til kr. 1,5 mio.), afhængigt af virksomhedens omsætning.

Endvidere indføres muligheden for at tvangsopløse virksomheden.

Kommende ændringer

Det var de nemme og overkommelige regler!

Senere og tidligst 1. januar 2024 indføres der krav om at anvende digitale bogføringssystemer og digital opbevaring. Men det bliver også overkommeligt… eventuelt med lidt hjælp fra en
revisor.

Videnskabsmænd, filosoffer, historikere, teologer og mange andre har igennem tiden haft forskellige opfattelser af, hvad man egentlig forstår ved begrebet sandhed.

Kan noget være absolut sandt? Ja, det kan det godt, fx inden for noget så forskelligt som matematikkens og lingvistikkens verden. Eksemplerne er mange. Der er næppe nogen, der vil påstå, at Pythagoras’ læresætning om retvinklede trekanter er usand. En teenager er en person i alderen 13 til 19 år – ikke sandt? Men udelukkende af sproglige grunde, for det siger intet om teenagere.

Om lidt går vi ind i den store regnskabssæson, og når talen går på regnskaber, er det ikke sjældent, at man møder den opfattelse, at et regnskab må formodes at være meget tæt på den absolutte sandhed.

Såvel ledelsen i den virksomhed, regnskabet aflægges for, som revisor ”kvitterer” i henholdsvis ledelsespåtegning og revisionspåtegning for, at regnskabet giver et retvisende billede.

Et retvisende billede udtrykker på ingen måde, at der kun findes ét retvisende billede. Begrebet stammer fra det engelske udtryk ”true and fair view”, der betyder ”et sandt og reelt billede”. Med tanke på, at det retvisende billede er et subjektivt begreb, afhænger vurderingen af, hvorvidt et regnskab er retvisende, af den enkelte regnskabsaflægger og -bruger.

Når man læser et regnskab, er det vigtigt at huske, at den begrebsramme (typisk årsregnskabsloven), som regnskabet er aflagt efter, indeholder visse valgmuligheder. Der findes forskellige alternativer for indregning og måling (værdiansættelse), og noteoplysninger kan være kortfattede eller detaljerede. Regnskabslæser får information om valg af regnskabspraksis mv. i årsrapporten, men i sidste ende baseres værdien af regnskabet på tilliden til, at ledelsen efterlever kravet om, at det skal være retvisende.

Det er ledelsens ansvar, at regnskabet er retvisende. Revisor er på baggrund af revisionshandlinger garant for, at regnskabet med stor sandsynlighed er retvisende. Hvis det ikke er tilfældet, skal det tydeligt fremgå af revisionspåtegningen.

Et velment råd til ledelserne, som står over for opgaven med at aflægge regnskab for 2022: Regnskabet skal være en reel gengivelse af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Ikke udelukkende formelt en rigtig gengivelse. Derfor skal fokus være på regnskabsbrugernes behov for retvisende information. Alle detailkrav til regnskabet skal naturligvis efterleves, men kravet om et retvisende billede rangerer højere end de forskellige detailbestemmelser.

Og husk – det absolut sande regnskab findes ikke!

Folketinget vedtog i maj 2022 en ny bogføringslov, der skal tage højde for den digitale udvikling. Loven skal derudover styrke kontrollen med bogføringen, så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind mod svindel. Loven gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, herunder aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af årsregnskabsloven. Desuden omfattes alle bogføringspligtige virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år, herunder f.eks. personligt ejede virksomheder, interessentskaber og foreninger. Grænsen på de 300.000 kr. er stadig politisk til drøftelse. Den nye lov indeholder følgende hovedpunkter:

• • Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale

• • Krav om og til digitale bogføringssystemer

• • Kontrol med overholdelse af bogføringsloven

• • Væsentligt højere bøder for overtrædelse af bogføringsloven.

Den nye bogføringslov trådte, med undtagelse af krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og krav om brug af digitale bogføringssystemer, i kraft 1. juli 2022. Det betyder, at bl.a. kravet om en såkaldt procedurebeskrivelse allerede er gældende. For så vidt angår netop kravet om beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedure har Erhvervsstyrelsen dog tilkendegivet på sin hjemmeside, at virksomhederne først skal efterleve kravet om en procedurebeskrivelse i det førstkommende nye regnskabsår, efter at en særlig skabelon til brug for udarbejdelse af beskrivelsen er offentliggjort. Ifølge Erhvervsstyrelsens hjemmeside er det således ikke et krav, at procedurebeskrivelsen skulle foreligge allerede 1. juli 2022, hvor kravet ifølge bogføringsloven træder i kraft. Krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og krav om digitale bogføringssystemer træder tidligst i kraft 1. januar 2024. De nye digitale krav vil formentlig give mange virksomheder udfordringer, især hvis bogføringen varetages af virksomheden selv, og især hvis der er tale om mindre virksomheder. Derimod er virksomheder, der overlader bogføringen til professionelle aktører som f.eks. revisionsfirmaer, på mere sikker grund, da revisorer anvender anerkendte bogføringssystemer.

Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale

Fra tidligst 1. januar 2024 skal bogføringspligtige virksomheder (tidligst fra 1. januar 2026 for mindre virksomheder):

1. 1. Registrere virksomhedens transaktioner digitalt

1. 1. Opbevare registreringer digitalt

1. 1. Sikre, at der løbende tages en digital sikkerhedskopi af registreringer og bilag, og at denne opbevares på betryggende vis.

Dette betyder, at der udover krav om digital bogføring tillige er krav om digital opbevaring af bilagsmateriale m.v. Opbevaringsperioden er som tidligere fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Krav om og til digitale bogføringssystemer

Fra tidligst 1. januar 2024 skal bogføringspligtige virksomheder (tidligst fra 1. januar 2026 for mindre virksomheder) være overgået til brug af et digitalt bogføringssystem, der skal overholde følgende krav:

1. 1. Understøtte opfyldelsen af nærmere angivne krav i bogføringsloven, herunder:
      1. 1. Løbende registrering af virksomhedens transaktioner
      1. 1. Registreringer og betryggende opbevaring af bilag i fem år på en server hos en tredjepart
      1. 1. Mulighed for adgang for myndighederne.

1. 1. Opfylde nærmere angivne standarder for it-sikkerhed, herunder:
      1. 1. Understøtte sikkert login, bruger- og adgangsstyring
      1. 1. Automatisk sikkerhedskopiering af registreringer og bilag.

1. 1. Understøtte automatisering af administrative processer, herunder
      1. 1. Kontering i overensstemmelse med en offentlig standardkontoplan
      1. 1. Automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer.

Virksomhederne kan alene vælge mellem et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen, eller et digitalt bogføringssystem, der opfylder ovenstående krav f.eks. specialudviklede bogføringssystemer. Det skal bemærkes, at inden kravene træder i kraft tidligst 1. januar 2026 for mindre, bogføringspligtige virksomheder med en nettoomsætning de to seneste år på mere end 300.000 kr., skal erfaringer fra implementeringen af reglerne på selskaber m.v. vurderes. Dette kan betyde, at krav om brug af digitale bogføringssystemer kan implementeres i flere tempi ud fra størrelsesgrænser, og at der eventuelt kan komme en justering af størrelsesgrænsen på de 300.000 kr.

Kontrol med overholdelse af bogføringsloven

Den nye bogføringslov indeholder 3 typer kontroller, der rettes mod:

• • Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke har indsendt virksomhedens første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision (gældende fra 1. juli 2022)

• • Udbydere af digitale bogføringssystemer (gældende fra tidligst 1. januar 2024/26)

• • Virksomheder, der anvender et digitalt bogføringssystem, som ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen (gældende fra tidligst 1. januar 2024/26).

Kontrollerne kan gennemføres med assistance fra virksomhedens revisor, og assistancen kan resultere i en erklæring fra revisoren.

Væsentligt højere bøder

Med virkning fra 1. juli 2022 træder væsentligt skærpede sanktioner i kraft. Foruden reaktioner som påbud om korrektion, om at anvende et andet digitalt bogføringssystem eller påbud om revision, åbnes der nu mulighed for, at virksomheder kan tvangsopløses, hvis reglerne ikke efterleves. Supplerende er der mulighed for at give bøder, som er markant højere end de nuværende. Bødestørrelsen starter ved 10.000 kr. for mangler i virksomhedens bogføring, som kan medføre usikkerhed om visse posteringer i virksomhedens regnskab, moms- eller skatteangivelser op til 1,5 mio. kr., hvor der f.eks. er tale om, at alle eller hovedparten af virksomhedens transaktioner ikke er registreret i overensstemmelse med loven, eller at transaktioner af særlig økonomisk betydning for virksomheden ikke er registrerede og dokumenterede.

Afsluttende anbefaling

Den nye bogføringslov tager højde for den digitale udvikling. Samtidig har ønsket om at styrke kontrollen med bogføring m.v., så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind mod svindel, betydet, at ”selvudviklede” bogføringssystemer nu er en saga blot - i hvert fald for virksomheder, der bliver omfattet af loven. Kravene til godkendte bogføringssystemer, som bogføringspligtige skal anvende, samt kravet om digital opbevaring af bilag m.v. skærpes væsentligt med de nye regler. Det anbefales, at virksomhederne, evt. i samråd med revisor, lægger en plan for, hvorledes det sikres, at virksomheden lever op til de nye og skærpede krav til digitalisering af bogføringen.

Når man siger smiley-ordning, ved de fleste, at der er tale om Fødevarestyrelsens uddeling af mere eller mindre smilende ansigter som afslutning på et kontrolbesøg i butikker, restauranter og andre virksomheder, der sælger fødevarer til forbrugerne. I revisionsbranchen findes nogle tilsvarende ordninger, hvor kvaliteten af revisors systemer og opgaveløsninger bliver kontrolleret – dog uden uddeling af smileyer. Erhvervsstyrelsen er således bemyndiget til at foretage periodisk kontrol i alle statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik på at efterprøve, om revisionsfirmaet efterlever de krav, der findes i henholdsvis revisorloven og hvidvaskloven. Revisorloven indeholder en lang række krav til etablering og anvendelse af et kvalitetsstyringssystem, ligesom der stilles krav til den dokumentation, revisor skal udarbejde som grundlag for sin erklæringsafgivelse. Hertil kommer krav til revisors efteruddannelse samt krav om etablering af et internt kontrolsystem til overvågning af såvel kvalitetsstyringssystem som udførte erklæringsopgaver. Hvidvasklovgivningen indeholder på samme måde en lang række krav, som de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, herunder bl.a. revisionsfirmaer, skal efterleve. Ved Erhvervsstyrelsens kontroller bliver såvel revisionsfirmaet som den enkelte revisor med passende intervaller kigget i kortene, og der ligger et meget omfattende arbejde i at få gennemført en kvalitetskontrol eller hvidvaskkontrol. Revisorer fungerer som en slags samfundets vagthunde i forhold til at sikre, at virksomheder og personer overholder gældende spilleregler i forbindelse med f.eks. regnskabsaflæggelse. Denne rolle som ”offentlighedens tillidsrepræsentant” forpligter. Derfor er det helt naturligt, at revisionsfirmaer får kontrolbesøg fra myndighederne. Som medlemmer af Revisorgruppen Danmark er vi sikret en årlig gennemgang og kontrol af vores systemer og sagsløsninger. Denne interne kontrol foretages af uafhængige kontrollanter, hvilket understreger integriteten i kontrollanternes arbejde. Der ofres mange ressourcer på såvel Erhvervsstyrelsens som den interne kvalitetskontrol, men begge typer af kontroller er medvirkende til at fastholde et højt kvalitetsniveau i de ydelser, vores kunder efterspørger.

Den 6. april 2022 fremsatte erhvervsministeren forslag til ændring af en række love, der bl.a. betyder en øget revisorinvolvering i form af ”revisorpligt” ved regnskabsaflæggelsen for visse mindre selskaber. Formålet er at styrke regelefterlevelsen og reducere antallet af fejl i de indberettede årsrapporter, i bogføringsrutiner og i skatte- og momsangivelser. Behovet for ændrede regler sker i erkendelse af, at øget involvering af en godkendt revisor skaber værdi for såvel virksomhederne som for samfundet som helhed.

Øget revisorinvolvering

Den del af lovforslaget, der indebærer øget revisorinvolvering, betyder:

• krav om valg af enten revision eller udvidet gennemgang af årsrapporter for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning og antal ansatte. Skærpelsen er primært rettet mod investeringsvirksomheder, som forvalter betydelige midler og har betydelig gæld, men har få ansatte og en lav omsætning.
• krav om en revisorerklæring fra en uafhængig revisor for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B i særlige risikobrancher* med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. De omfattede virksomheder kan selv vælge, om det skal være en erklæring om assistance, review, udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet.
• mulighed for påbud af revision eller udvidet gennemgang af årsrapporten, hvis Erhvervsstyrelsen ved en kontrol har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.
• bortfald af mulighed for at fravælge revision ved bødeforlæg eller dom for overtrædelse af hvidvasklovgivningen.

De forskellige former for revisorerklæringer

En revisorerklæring skaber tillid og troværdighed til indholdet af en virksomheds årsrapport. Det er kun en godkendt revisor, der må afgive erklæringer på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen. En godkendt revisor er i Danmark enten statsautoriseret eller registreret revisor.

En bogholder hjælper virksomheder med at bogføre og eventuelt også med at opstille en årsrapport, som den eksterne (godkendte) revisor efterfølgende afgiver erklæring om. En bogholder kan ikke afgive erklæring på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen.

I Danmark kan en godkendt revisor afgive fire typer af erklæringer på en årsrapport. De fire typer er revisorerklæring om:

• revision (revisionspåtegning)
• udvidet gennemgang
• review/gennemgang
• assistance med regnskabsopstilling.

Revision er det arbejde, der udføres i forbindelse med revisors undersøgelse af årsrapporten for en virksomhed. Hensigten med revision er at give virksomheden og dennes interessenter (fx investorer, långivere, leverandører, kunder mv.) en uafhængig (dvs. neutral og objektiv) gennemgang af årsrapporten og virksomhedens finansielle stilling. I den forbindelse tager revisor stilling til, om en virksomheds årsrapport opfylder den gældende lovgivning på bl.a. regnskabsområdet.

Arbejdet bag erklæringen om revision er det mest omfattende, og derfor resulterer det også i en erklæring, der giver den højeste grad af sikkerhed.

Revisorinvolvering skaber også værdi for virksomheden

Når en revisor skal afgive en erklæring på en årsrapport, kræver det indgående forståelse af virksomhedens art, dens drift, de typer af investeringer, der foretages eller planlægges, samt virksomhedens struktur og finansiering. Denne forståelse skal altid opnås med henblik på vurdering af virksomhedens valg af regnskabspraksis. Det betyder også, at revisor skal opnå en grundig forståelse af dele af virksomhedens forretningsgange og intern kontrol.

Opnåelse af denne indsigt i virksomheden gør – sammen med revisors detaljerede branchekendskab – at revisor samtidig med det udførte arbejde kan skabe værdi i virksomheden ved at assistere med processer og optimering af driften, omkostningsbesparelser, fremtidig strategi, skabe overblik over hvor og hvordan indtjeningen sker mv.

Løbende at have en revisor involveret skaber også værdi i forhold til de enkelte interessenter, herunder myndigheder, og signalerer, at virksomheden er klar til at blive kigget efter i kortene.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget om ”revisorpligt” blev vedtaget den 19. maj 2022, og ændringerne om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

Et regnskab udarbejdes som udgangspunkt på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, dvs. under forudsætningen om, at virksomheden vil fortsætte sine aktiviteter i en overskuelig fremtid. Særligt for virksomheder med aktiviteter i Ukraine og Rusland gælder det, at der kan være usikkerhed om fortsat drift. Virksomhederne kan være tvunget til at lukke ned for aktiviteterne med Ukraine og Rusland eller være nødsaget til at indstille samhandlen med Rusland.

Ledelsens ansvar og vurdering

Det er ledelsen, der har ansvaret for, at årsregnskabet giver et retvisende billede, dvs. aflægges inden for rammerne af den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Ledelsen skal sikre og dokumentere, at forudsætningen om fortsat drift er opfyldt samt sikre, at alle relevante og nødvendige oplysninger er medtaget i årsrapporten til vurdering af virksomhedens økonomiske stilling.

Væsentlig usikkerhed

Ledelsen skal være opmærksom på væsentlig usikkerhed, som rejser betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og som derfor enten påvirker forudsætningen om fortsat drift eller skal oplyses i årsrapporten.

Væsentlig usikkerhed er ikke defineret i årsregnskabsloven, men foreligger, hvis omfanget af den potentielle effekt af forholdet er sådan, at regnskabet er misvisende, hvis forholdet ikke omtales i regnskabet. Eksempler på begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, er:

• negativ egenkapital eller negativ arbejdskapital
• realiserede eller forventede negative pengestrømme fra driften
• lån, der nærmer sig forfald uden realistisk mulighed for forlængelse
• manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler eller betale kreditorer ved forfald
• tab af et større marked, en franchise-aftale, licens eller hovedleverandør.

Eksisterer der væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften, kræver årsregnskabsloven oplysning herom i både ledelsesberetning og note.

Ledelsesberetningen og noterne

I ledelsesberetningen for en klasse B virksomhed skal ledelsen redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. De pågældende oplysninger bør som minimum omfatte:

• de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften
• ledelsens planer for at håndtere disse begivenheder eller forhold
• at der er en væsentlig usikkerhed knyttet til begivenheder eller forhold, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at virksomheden derfor muligvis vil være ude af stand til at realisere sine aktiver og indfri sine forpligtelser som led i den normale drift.

Omtalen i ledelsesberetningen om væsentlig usikkerhed vedrørende den fortsatte drift skal således altid beskrives i ledelsesberetningen. Afsnittet i ledelsesberetningen om dette forhold kan med fordel formuleres enslydende med noten.

Der skal i noterne gives oplysning om væsentlig usikkerhed forbundet med virksomhedens evne til at fortsætte driften, hvis dette er relevant.

Din revisor kan hjælpe dig med vurdering af de oplysninger, som bør medtages i årsrapporten.

Nogle gange bliver man overrasket over de justeringer, der finder sted, fra et lovforslag ligger i udkast, og indtil det endelige lovforslag fremsættes i Folketinget.

Folketinget vedtog den 19. maj 2022 en ændring til årsregnskabsloven, der betyder, at fristen for indberetning af årsrapporten permanent forlænges fra de hidtidige 5 måneder til 6 måneder. I det oprindelige udkast til lovforslaget var det hensigten, at fristforlængelsen først skulle have virkning for 2022-kalenderårsrapporterne.

Årsrapporterne for virksomheder i regnskabsklasse B og C for kalenderåret 2021 bliver således de første, der bliver omfattet af fristforlængelsen i den ændrede bestemmelse i årsregnskabsloven. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) er ikke omfattet af den gennemførte lempelse af indberetningsfristerne og skal således fortsat indberettes 4 måneder efter balancedagen.

Lovændringen har også den betydning, at fristen for anmeldelse af omlægning af regnskabsår for virksomheder i regnskabsklasse B og C er forlænget fra 5 til 6 måneder. Det betyder, at anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om omlægning af regnskabsår fremover skal være modtaget senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb.

Når man har ønsket at forlænge indberetningsfristen for årsrapporterne, skyldes det, at virksomhedernes frist for indberetning af oplysningsskemaet (selvangivelsen) til Skattestyrelsen skal ske senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Herefter vil alene de virksomheder, som har regnskabsafslutning i perioden 1. februar til 31. marts opleve, at indsendelsesfristerne er forskellige. Det drejer sig ifølge lovbemærkningerne til ændringsloven om ca. 1 % af virksomhederne i regnskabsklasse B og C.

Desværre blev 2021 igen et år, der stod i COVID-19-pandemiens tegn. De regnskabsmæssige udfordringer for 2021 vil for langt de fleste virksomheder primært bestå af forhold, der kan relateres til COVID-19. Store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D skal imidlertid også iagttage det nye krav om en redegørelse for virksomhedens politikker for dataetik i ledelsesberetningen.

Konsekvenserne af COVID-19 kan være nedlukninger af aktiviteter som følge af indførte restriktioner, konstaterede eller forøgede risici for tab på kundetilgodehavender, faldende indtjening og deraf afledt risiko for nedskrivning af anlægsaktiver, faldende omsætningshastighed på varelagre og deraf afledt nedskrivningsrisiko, presset likviditet med potentiel risiko for, at virksomheden ikke vil kunne honorere sine forpligtelser osv.

I værste fald kan følgerne af COVID-19 betyde, at virksomheden har problemer med at fortsætte driften. Ved ledelsens underskrift på årsregnskabet skal ledelsen derfor forholde sig til, om virksomheden som minimum er i fortsat drift frem til næste balancedag. Hvis ikke dette er tilfældet, skal årsregnskabet korrigeres, så problemet med den fortsatte drift afspejles i årsregnskabet. Korrektionerne vil primært omfatte nødvendige nedskrivninger til realisationsværdier og indregning af hensatte forpligtelser samt omtale af problemerne med den fortsatte drift.

Det er derfor – i lighed med sidste år – vigtigt, at virksomhederne ved regnskabsaflæggelsen for 2021 er opmærksomme på det øgede behov for beskrivelser af de usikkerheder, som er knyttet til regnskabsaflæggelsen og beskrivelser af de forudsætninger, som virksomhederne har lagt til grund for den foretagne indregning og måling af aktiver og forpligtelser, som er påvirket af disse usikkerheder.

Særligt om støtteordninger

For at imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19 har virksomheder mulighed for at ansøge om og modtage løntilskud og andre økonomiske kompensationer. I relation til regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende indregning af løntilskud, kompensation for faste omkostninger og andre forhold relateret til COVID-19 har Erhvervsstyrelsen udsendt en vejledning, som giver følgende rettesnore:

• Modtagne løntilskud og kompensation for faste omkostninger må ikke modregnes i de omkostninger, de kompenserer for. I stedet for skal modtagne kompensationsindtægter præsenteres som ”andre driftsindtægter” i resultatopgørelsen.
• Der skal oplyses om modtagne kompensationsindtægter som ”særlige poster” i noterne til resultatopgørelsen, herunder informeres om deres art og beløbsmæssige størrelse, medmindre de modtagne kompensationsindtægter ud fra en konkret vurdering udgør uvæsentlige beløb.
• Modtagne tilskud relateret til COVID-19 skal indregnes i den regnskabsperiode, de vedrører. Det er en forudsætning for indregning, at der ansøges om det pågældende tilskud inden for de gældende frister, og at de objektive kriterier for at opnå tilskuddet er opfyldt.
• Lejereduktioner skal periodiseres over den resterende lejeperiode og kan ikke indregnes straks i resultatopgørelsen. Hvis virksomheden alene har fået henstand med betaling af lejen, påvirkes indregningen i resultatopgørelsen ikke.

Fremtiden

Ser man lidt ud i fremtiden, ligger der dels nogle udfordringer men også visse lempelser i regnskabsreguleringen. Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag i høring, som vil betyde modernisering af bogføringslovgivningen (herunder øget digitalisering), nye regler i årsregnskabsloven om øget revisorinddragelse samt permanent forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporterne fra fem til seks måneder for regnskabsklasse B og C.

Moderniseringen af bogføringsloven vil bl.a. omfatte et krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og en sikkerhedskopi heraf. Kravet vil dog ikke gælde for meget små virksomheder med personlig hæftelse.

Den øgede revisorinvolvering vil dels omfatte krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning. Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år er et andet bemærkelsesværdigt element i udkastet.

I udkastet til lovforslaget lægges der op til, at ovennævnte ændringer om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

Hvis udkastet til lovforslaget vedtages i uændret form, vil fristudskydelsen fra fem til seks måneder først kunne anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller senere. Kalenderårsregnskaberne for 2021 vil således fortsat have indberetningsfrist den 31. maj 2022, som det ser ud ved redaktionens afslutning.

Ikke-børsnoterede selskabers ordinære generalforsamling skal afholdes i så god tid, at selskabets godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. De fleste selskaber har kalenderåret som regnskabsår og skal dermed indsende årsrapport senest den 31. maj 2022. Det er med andre ord sæson for afholdelse af ordinære generalforsamlinger.

Selvom restriktionerne er ophævet, er COVID-19-pandemien fortsat over os. I mange selskaber vil man igen i 2022 have et ønske om at afholde generalforsamling helt eller delvist elektronisk. Ud over den åbenlyse sundhedsmæssige betydning – i form af begrænset smittespredning – ved en elektronisk generalforsamling, kan bekvemmeligheden ved muligheden for digital deltagelse desuden potentielt styrke fremmødet til generalforsamlingen.

Som bekendt har digital afholdelse af generalforsamlinger ikke givet anledning til problemer i 2020 og 2021, idet regeringen udstedte en bekendtgørelse i 2020, hvorefter generalforsamlinger kunne afholdes digitalt uanset indholdet af selskabets vedtægter. Bekendtgørelsen udløb imidlertid den 31. december 2021, og selskabslovens regler skal således igen iagttages, hvis selskaber ønsker at afholde ordinær generalforsamling helt eller delvist digitalt.

Selskabslovens regler om afholdelse af digital generalforsamling

Selskabers mulighed for at afholde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk følger af selskabslovens § 77:

Stk. 1.
Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan det centrale ledelsesorgan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6.

Stk. 2.
Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 106 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Fuldstændig elektronisk generalforsamling

I henhold til ordlyden i selskabslovens § 77, stk. 2, vil et selskab alene kunne­
afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis denne metode er foreskrevet i selskabets vedtægter.

I tilfælde af at vedtægterne ikke indeholder en bestemmelse om fuldstændig elektronisk afholdelse af generalforsamling, vil en vedtægtsændring således som udgangspunkt være påkrævet. For en sådan ændring i vedtægterne skal de almindelige regler for vedtægtsændringer påses, hvorved beslutningen skal vedtages af generalforsamlingen med et flertal på 2/3.

Betyder det så, at man kun kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis man først mødes til en fysisk generalforsamling og beslutter en vedtægtsændring?

Nej. Selskabet kan, jf. bemærkningerne til selskabsloven, med samtykke fra samtlige kapitalejere beslutte, at den kommende generalforsamling skal afholdes fuldstændig elektronisk trods manglende hjemmel hertil i vedtægterne.

Desuden er der i mange selskabers vedtægter indsat en bemyndigelse til, at det centrale ledelsesorgan fra gang til gang kan bestemme, om generalforsamlingen skal afholdes fuldstændig elektronisk. Selvom dette forekommer at være en god, praktisk løsning, bemærkes det, at modellens lovmæssighed er udfordret i den selskabsretlige teori (herunder bl.a. af professor Erik Werlauff).

Delvist elektronisk generalforsamling

Hvis selskabet ikke ønsker at overgå til fuldstændig elektroniske generalforsamlinger gennem en vedtægtsændring, kan selskabets centrale ledelsesorgan med hjemmel i selskabslovens § 77, stk. 1, beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes delvist elektronisk. Under denne ordning vil der som supplement til fysisk fremmøde være mulighed for at deltage digitalt.

Afholdelse af en delvist elektronisk generalforsamling kræver ikke direkte hjemmel i vedtægterne, idet muligheden dog modsat kan være udelukket af en vedtægtsbestemmelse om, at generalforsamlingen alene kan afholdes fysisk.