Tag: Revision & regnskab

Ovenstående forkortelser var indtil for relativt nylig forbeholdt kredsen af (meget) store virksomheder og dertilhørende investorer, långivere og analytikere.

Der er tale om begreber, der er knyttet til den såkaldte ikke-finansielle rapportering, som flere og flere virksomheder må forventes at skulle forholde sig til. Det gælder også mindre og mellemstore virksomheder.

I årsregnskabsloven har det i efterhånden en del år været et krav for meget store virksomheder at rapportere om CSR i form af en redegørelse for samfundsansvar. Denne rapportering er blevet givet i tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten.

Som et af de seneste skud på stammen af ”bæredygtighedsrapportering” er begrebet ESG (environmental, social og governance), blevet en integreret del af flere af de helt store virksomheders eksterne rapportering. Enten som en selvstændig bæredygtighedsrapport eller som en integreret del af virksomhedens årsrapport.

Der er ingen tvivl om, at ESG-data allerede nu bliver flittigt brugt ved vurderingen af virksomhedernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. Sammenligneligheden på tværs af virksomheder, som rapporterer om ESG, bliver styrket af de guidelines, der allerede er udarbejdet vedrørende ESG-nøgletalsindikatorer. Senest har Finansforeningen, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen bidraget med en fælles standardiseret ESG-hoved- og nøgletalsoversigt, der kan medtages i årsrapporten.

SMV-segmentet

”Er det relevant for mig?” – kan man som ejerleder spørge sig selv. Svaret kendes ikke med fuldstændig sikkerhed, men alligevel kommer der her et bud.

Lovgivningsmæssigt har der indtil nu været vide rammer for rapportering om samfundsansvar og ESG-relaterede forhold. Et EU-direktiv (CSRD) er under udarbejdelse, og herigennem pålægges store virksomheder inden for få år at følge EU-standarden for ESG-data. Små og mellemstore virksomheder kan på længere sigt blive omfattet eller påvirket indirekte.

Ved siden af de lovgivningsmæssige krav, som måtte komme – også til de mindre og mellemstore virksomheder – må det generelle samfundsmæssige fokus på bæredygtighed nødvendigvis betyde, at alle virksomhedsledere skal gøre sig nogle overvejelser om at ”komme i gang” på dette område. Det behøver ikke at betyde, at alle kanoner skal køres i stilling, men at tro, at bæredygtighed er en døgnflue, må betragtes som en noget risikabel strategi.

En revisor udfører mange forskellige arbejdsopgaver og skal i denne forbindelse efterleve lovreguleringen inden for sit felt, herunder hvidvaskloven.

Revisorer er omfattet af hvidvasklovens regler ligesom banker, ejendomsmæglere, advokater mfl., hvilket medfører strenge krav til revisionsfirmaets risikovurdering, politikker og forretningsgange i forhold til deres kunder, ydelser mv. Revisor skal foretage en kundekendskabsprocedure, der bl.a. omfatter en konkret risikovurdering af, hvorvidt revisor kan blive misbrugt til bl.a. hvidvask eller skatte- og momsunddragelse. Revisor skal også have indblik i og indhente identitets- og kontroloplysninger på dig og din virksomhed.

Du har sikkert allerede oplevet, at både din revisor, bankforbindelse og din advokat efterspørger legitimationsoplysninger og herunder anmoder om kontroloplysninger i form af kopi af pas, kørekort, sundhedskort eller lignende, der bekræfter dine ID-oplysninger.

Kravene er mange og stigende, selvom det måske kan synes overflødigt at skulle give endnu flere oplysninger til en revisor, som du har haft igennem flere år.

Hvilke oplysninger kan din revisor kræve?

Din revisor skal indhente identitetsoplysninger om dig, hvad enten du er en fysisk kunde eller en såkaldt reel ejer af en virksomhed. For fysiske kunder omfatter dette navn og CPR-nr., og for juridiske personer (virksomheder, herunder bl.a. selskaber) omfatter det navn og CVR-nr. For juridiske personer skal revisor ligeledes klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for bl.a. at identificere de reelle ejere.

Det er ligeledes krævet, at din revisor kontrollerer disse identitetsoplysninger til dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en ”pålidelig og uafhængig kilde”. Omfanget af kontroloplysninger afhænger af revisors konkrete vurdering, men vil typisk omfatte pas, kørekort, sundhedskort og lignende. For juridiske personer kan kontroloplysningerne bl.a. være stiftelsesdokumenter, vedtægter, udskrifter fra styrelsesregistre mv.

Dertil skal revisor vurdere og indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Det er nok ikke noget, som du tænker så meget over, når du har haft din revisor igennem en længere årrække. Men revisor skal, for nye såvel som eksisterende kunder, i sin dokumentation redegøre for formålet med ydelsen, herunder redegøre for, hvor dine midler stammer fra, og hvordan din virksomhed opnår sin indtjening. Det er derfor muligt, at din revisor spørger om dette, medmindre det i forvejen er indlysende og kendt.

Derudover skal din revisor også vurdere, om forretningsforhold, aktiviteter og transaktioner har forbindelse til brancher eller lande med særlige risici for hvidvask og/eller terrorfinansiering mv., da dette vil medføre skærpede kundekendskabsprocedurer.

Din revisor vil ofte også spørge ind til, hvorvidt der bl.a. er tilknyttet en politisk eksponeret person (PEP) til din virksomhed, da det ligeledes vil medføre en skærpet kundekendskabsprocedure, hvis det er tilfældet.

Ved skærpede kundekendskabsprocedurer vil revisor ofte skulle forespørge og indhente yderligere oplysninger om sin kunde.

Revisors indberetnings- og underretningspligter

Din revisors mange pligter omfatter også en indberetningspligt til Erhvervsstyrelsen, hvis de registrerede reelle ejere af din virksomhed ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Derudover har din revisor også en underretningspligt til hvidvasksekretariatet hos SØIK, hvis der opstår mistanke til eller konstateres forhold, der relaterer sig til hvidvask og/eller terrorfinansiering samt skatte- og/eller momsunddragelse. Du kan læse mere herom i Facit fra marts 2020, hvor revisors underretningspligt er belyst.

Hvidvaskloven og GDPR

Din revisor er efter hvidvaskloven forpligtet til at opbevare alle oplysninger, så længe kundeforholdet eksisterer og op til 5 år, efter at et kundeforhold er ophørt. Du har naturligvis altid mulighed for at få indsigt i, hvilke oplysninger din revisor ligger inde med. Dette gælder dog ikke, hvis der er oplysninger, der hidrører fra forhold, der måtte være underrettet til hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Hvidvasktilsyn

Revisorer er omfattet af hvidvasktilsyn. Dette betyder, at revisor kan blive udtaget til kontrol, hvor Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn bl.a. vil foretage kontrol af, hvorvidt revisor har foretaget behørig risikovurdering af ydelser og kundeforhold, herunder indhentet tilstrækkelige legitimations- og kontroloplysninger på sine kunder.

Afsluttende kommentarer

Der kan være mange årsager til, at din revisor efterspørger yderligere oplysninger om dig eller din virksomhed. Det behøver ikke at have noget konkret formål ud over at være en løbende ajourføring af kundekendskabet. Revisor er nemlig også forpligtet til at ajourføre og opdatere kundekendskabet, hvis der er væsentlige forhold, der ændrer sig. Det kan eksempelvis være, hvis din virksomheds aktivitet ændrer sig, eller der sker ændringer i ejerforholdene i din virksomhed.

Selv om interessen for at indgå nye renteswapaftaler har været for nedadgående, er der fortsat en del virksomheder og foreninger – særligt andelsboligforeninger – der har en tidligere indgået renteswap og derfor skal have den med i regnskabet.

Den typiske renteswap har som det helt overordnede formål at ”bytte” en variabel rentebetaling på et realkreditlån ud med en fast rente. Et instrument mange over tid har benyttet sig af med henblik på at gardere sig mod store renteudsving på variabelt forrentede lån.

Når en renteswap indregnes i årsregnskabet, skal det ske til en såkaldt dagsværdi. Årsregnskabsloven definerer, hvad der helt overordnet forstås ved dagsværdi. Med hensyn til indregningen af en renteswap har det i efterhånden mange år været almindeligt accepteret, at den værdi, der lægges til grund for indregningen, svarer til den værdi, pengeinstituttet oplyser om pr. balancedagen. Denne værdi – ”basisværdien” - svarer til, hvad det koster at indfri swappen.

Denne praksis er imidlertid blevet udfordret af Erhvervsstyrelsen, og af et svar fra erhvervsministeren til Folketingets Erhvervsudvalg i november 2020 fremgår det, at dagsværdien af en renteswap ikke kan sidestilles med ”indfrielseskursen”.

Hvad betyder det så for den helt almindelige virksomhed,som måtte have en renteswap?

Efter al sandsynlighed vil det ikke få den helt store betydning, men der er god grund til, at virksomhedens ledelse – eventuelt i samarbejde med revisor – ser nærmere på de faktorer, der kan være medvirkende til at udløse et krav om en justering af den værdi, banken har oplyst.

Særligt i de situationer, hvor pengeinstituttet har utilstrækkelig sikkerhed for sit tilgodehavende hos virksomheden, og virksomheden – fx som følge af de afledte økonomiske konsekvenser af coronakrisen – er økonomisk dårligt stillet, vil der være behov for skærpet opmærksomhed i forhold til værdiansættelsen af en renteswap.

Dagsværdifastsættelse af en renteswap sker ved udøvelse af et regnskabsmæssigt skøn. Behovet for at justere på den værdi, pengeinstituttet har oplyst, afhænger af, om en justeret værdi vil være væsentlig forskellig fra det indfrielsesbeløb, pengeinstituttet oplyser om. Udøvelse af regnskabsmæssige skøn foretages af virksomhedens ledelse. Revisor kan tages med på råd i denne proces.

Den gode nyhed er, at andelsboligforeninger, landbrugsvirksomheder og andre virksomheder i regnskabsklasse A kan fortsætte den eksisterende praksis på området – altså indregning af værdien af en renteswap svarende til den værdi, som pengeinstituttet har oplyst. Der skal oplyses om anvendelse af denne ”basisværdi” i årsregnskabet.

I snart et helt år har alle på en eller anden måde været påvirket af den igangværende pandemi.

Set fra en revisorvinkel har de seneste 12 måneder budt på en lang række udfordringer med håndtering af og rådgivning om problemstillinger forbundet med dels hjælpepakker og dels regnskabsaflæggelse.

Revisorerklæringer i relation til udvalgte støtteordninger har helt afgørende betydning for de af vores kunder, der er ramt af de forskellige varianter af hel eller delvis nedlukning, ligesom økonomisk rådgivning til kriseramte virksomheder naturligt har fyldt mere end normalt.

Årsrapporterne

Sidste år ved denne tid stod mange regnskabsaflæggere med regnskabsmæssige udfordringer, som mest handlede om, hvordan den efterfølgende begivenhed, som hele coronakrisen teknisk blev betragtet som, skulle håndteres.

Heroverfor står et år senere en langt mere omfattende øvelse for ledelserne i virksomhederne. Der er ikke længere tale om en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen, men derimod en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser.

Herudover skal der fortsat foretages en vurdering af, hvordan pandemien allerede har påvirket og forventes at påvirke virksomheden fremover.

De mange overvejelser spænder fra spørgsmålet om virksomhedens mulighed for at overleve på både kort og lang sigt til mere konkret vurdering af behovet for nedskrivninger. Usikkerheder vedrørende eksempelvis størrelsen af hjælpepakker og indregningen af disse i regnskabet skal også indgå i overvejelserne.

Hvordan påvirker nedgang i salget afudvalgte varegrupper behovet for nedskrivning af varelageret? Skal likviditetsmæssige problemer hos visse kunder medføre, at der skal nedskrives på tilgodehavender fra salg? Vil en forventet lavere indtjening betyde et nedskrivningsbehov på aktiverne? Skal der inddrages nye forudsætninger, når der skal foretages dagsværdiregulering af investeringsejendomme? Skal der gives noteoplysninger om ”situationen” under pandemien?

Spørgsmålene er flere end i en normal regnskabssæson, og derfor er det vigtigt at tage de nødvendige og relevante drøftelser med os om de regnskabsmæssige forhold, som giver anledning til overvejelser.

Særligt om ledelsesberetningen

Virksomheder i regnskabsklasse C ogopefter er detailreguleret i stor stil– også for så vidt angår kravene til ind-
holdet af ledelsesberetningen. I regnskabsklasse B er kravene væsentligt mindre og færre.

Netop i en tid med meget usædvanlige og usikre økonomiske forhold er detværd at overveje indholdet af ledelsesberetningen – også i klasse B-regnskaber. Oplysning om forretningsmæssige risici og særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen som følge af pandemien samt forventninger til fremtiden har lige nu en fremtrædende betydning for regnskabsbrugerne. Derfor skal det overvejes at give uddybende informationer herom i ledelsesberetningen.

Hvornår kan et salg indtægtsføres som omsætning?

Umiddelbart har de fleste af os en klar fornemmelse for, hvornår en handel er endelig, og derfor finder vi det normalt heller ikke vanskeligt at afgøre, hvornår omsætningen kan registreres i bogholderiet.

Det bliver imidlertid mere og mere almindeligt, at en handel er sammensat af flere elementer, og i flæng kan nævnes eksempler som gratis kædestramning 3 måneder efter køb af en cykel, fri support 2 år efter køb af en skræddersyet softwarepakke eller en gratis 6. pizza efter eget valg.

I de nævnte eksempler vil såvel fakturering som betaling med stor sandsynlighed ske i forbindelse med hovedleverancen, men en sammensat handel kan også bestå af løbende levering af en eller flere ydelser, som først faktureres og betales ved afslutningen af leverancen.

Eksempler på ydelser med løbende levering er reparation af biler, håndværksentrepriser eller din revisors revision af og assistance med opstilling af årsrapporten.

Sammensat salg

Cykelhandleren vil nok tænke, at salget af cyklen skal indtægtsføres, når sadlen sidder i den rigtige højde, pengene ligger i kasseapparatet, og kunden forsvinder i horisonten på nyerhvervelsen. Detlille serviceeftersyn om 3 måneder tagerikke lang tid, og det kan sagtens presses ind på værkstedet mellem de andre opgaver. Det er imidlertid ikke den korrekte bogføring af salget.

Serviceeftersynet har en værdi, og den del af omsætningen, der kan henføres til serviceeftersynet, kan først indtægtsføres, når det er udført. Hvis kunden har betalt 6.500 kr. ekskl. moms for cyklen (inkl. eftersynet), kan der fx kun indtægtsføres 6.300 kr. for cyklen, men de sidste 200 kr. skal ”parkeres” som en forudbetaling under passiverne og først indtægtsføres, når serviceeftersynet er udført.

Tilsvarende kan salget af den første pizza til 89 kr. ikke indtægtsføres fuldt ud. 5/6 af salgsprisen (ca. 12 kr. ekskl. moms) skal periodiseres som en forudbetaling for den 6. pizza, som kunden kan hente efter yderligere fire besøg. 12 kr. lyder ikke af meget, men hvis hovedparten af pizzaerne sælges på ”klippekort”, er det 1/6 af alle indbetalinger, der er forudbetalinger og altså ikke kan indtægtsføres med det samme.

Desværre er virkeligheden endnu mere indviklet, end eksemplet umiddelbart ser ud, for det vil næppe være alle klippekort, der bliver fyldt og afleveret med henblik på udlevering af en gratis pizza, og derfor vil der ikke skulle periodiseres 12 kr. pr. pizza – beløbet er mindre. Beløbet vil skulle estimeres på baggrund af historisk viden om kundernes benyttelse af tilbuddet, og det vil naturligvis kunne ændre sig over tid.

Løbende levering

Når mekanikeren går i gang med at servicere eller reparere en bil, vil han med det samme være i færd med at levere en ydelse som regnskabsteknisk betragtes som afsluttet løbende. Salget finder altså sted løbende og ikke først, når kunden afhenter bilen.

Det samme gælder for revisors udførte arbejde med opstilling og revision af årsrapporten, ligesom håndværkeren leverer, i takt med at gipspladerne monteres, tagstenene lægges op osv.

Når salget opgøres på denne måde, anvender man produktionsmetoden. Der er i øvrigt ikke krav om, at personligt drevne virksomheder eller selskaber i regnskabsklasse B anvender produktionsmetoden, med mindre sidstnævnte selskabers årsregnskab ikke giver et retvisende billede, så er det nemlig alligevel et krav … og således blev også dette område indviklet.

Opgørelsen af salget efter produktionsmetoden er i øvrigt heller ikke helt enkel, for der skal være styr på omfanget af den samlede leverance, og hvor langt man er i processen på opgørelsestidspunktet (færdiggørelsesgraden). Detskal vurderes, om der er risiko for forsinkelser, garantireparationer osv. Det er derfor nødvendigt med et velfungerende registreringssystem, hvis det overhovedet skal kunne lade sig gøre at opgøre omsætningen pålideligt.

Hvis omsætningen opgøres ved endelig levering – som altsåer en mulighed for langt de fleste selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i regnskabsklasse B – anvendes salgsmetoden. I praksis vil det som oftest betyde, at omsætningen registreres ved fakturering.

Der skal dog fortsat holdes styr på de medgåede omkostninger i forbindelse med leveringen, for disse må først udgiftsføres, når registreringen af omsætningen finder sted.

Solgt eller gratis

Der findes også den lidt mere ekstreme variant af løbende levering, nemlig leveringsbetingelsen ”solgt eller gratis”, derer meget anvendt i nogle brancher, eksempelvis ejendomsmæglerne.

Her leveres ydelsen også løbende, men der er ingen garanti for, at ydelsen overhovedet ender i en indtægt, for det er usikkert og umuligt at forudsige, om og/eller hvornår den indtægtsudløsende begivenhed indtræffer.

For selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i regnskabsklasse B vil det uden diskussion være det letteste at gørebrug af muligheden for at anvende salgsmetoden ved opgørelsen af omsætningen.

Har man mod på det, kan det imidlertid godt lade sig gøreat indtægtsføre en del af det løbende arbejde, men det kræ-ver gode registreringssystemer kombineret med nogle veldokumenterede skøn over succesraten. Sidstnævnte vilsom udgangspunkt og i vid udstrækning være baseret på historiske erfaringer.

Listen med udfordringer er lang

Hvis man tænker lidt over det, findes der stribevis af eksempler på sammensatte salg, og det vil være et område, der kommer mere fokus på i fremtiden.

Der kan være aftalt levering på betingelser, der indebærer, at der reelt slet ikke er leveret ved levering, der kan være tilbagekøbsforpligtelser, der kræver en reservation af en del af salgssummen, og der kan være forudbetalinger for en løbende ydelse, som skal periodiseres over leveringsperioden.

Hvis der i forbindelse med levering ydes usædvanlig lang kredit, er det en kombination af salg og långivning, og dermed vil en del af salgssummen være finansieringsindtægter. Så kom der lys i en ny rød advarselslampe, for der er jo ikke moms på renter!

I øvrigt er skattereglerne på indtægtsområdet – som på så mange andre områder – anderledes end de regnskabsmæssige regler. Det er derfor langt fra givet, at den opgjorte omsætning i årsrapporten skal indtægtsføres skattemæssigt i samme periode.

Det er ikke let!

Det er formodentlig lykkedes at få den indledende antagelse, om at det normalt ikke er vanskeligt at afgøre, hvornår omsætningen kan registreres i bogholderiet, til at fremstå som et noget vakkelvornt postulat.

Det er ikke let, men heldigvis kender vi reglerne og bestemmelserne og er klar til at hjælpe, så din virksomheds bogholderi kan tilrettelægges med henblik på en hensigtsmæssig og lovmedholdelig indregning af omsætningen – og på en måde, så det er til at håndtere i dagligdagen.

Erhvervsstyrelsen påbegyndte i foråret 2020 en øget kontrolindsats over for ordinære udbytteudlodninger.

Sådanne kontrolindsatser er som oftest begrundet i, at styrelsen ved de almindelige stikprøvekontroller bliver bekendt med, at der er en overrepræsentation af fejlagtige dispositioner i de kontrollerede selskaber.

Styrelsen har i en pressemeddelelse bekendtgjort, at nogle selskaber udlodder udbytte i strid med selskabslovens regler.

Problemet

I al sin enkelthed er problemstillingen, at en del ledelser overser de krav, selskabsloven stiller til udbytteudlodning. Her er ”forsvarlighed” og ”tilstrækkelige frie reserver” nøgleordene.

Hertil kommer, at der i selskabslovens bestemmelser om udbyttedispositioner findes et ”laveste værdis princip”. Helt overordnet skal det sikres, at der efter en foretagen udbytteudlodning er dækning for selskabskapitalen og eventuelle bundne reserver. Det betyder, at der gælder en dobbeltbegrænsning i relation til udbytteudlodningen:

• Ordinært udbytte skal kunne rummes inden for de frie reserver i henhold til selskabets seneste årsrapport, og
• udbyttebetalingen skal ligeledes være inden for de frie reserver på beslutningstidspunktet.

Det er selskabets ledelse, der bærer ansvaret for at sikre et tilstrækkeligt kapitalberedskab, herunder at der efter en udbytteudlodning er tilstrækkelig dækning for de bundne reserver.

Konsekvenser ved fejl

Konstateres det i forbindelse med en kontrol fra Erhvervsstyrelsen, at der er udloddet ulovligt udbytte, skal ikke kun den ulovlige del, men hele udlodningen straks betales tilbage til selskabet inklusive renter, som p.t. udgør 10,05 % p.a.

Tilbagebetalingen skal dokumenteres med erklæring fra ledelsen og en erklæring fra en godkendt revisor.

Sker tilbagebetalingen ikke straks, efter at det ulovlige forhold er konstateret, vil udbyttet med stor sandsynlighed blive betragtet som et ulovligt kapitalejerlån – hvorved der opstår en række væsentlige skattemæssige konsekvenser for kapitalejere med bestemmende indflydelse i selskabet.

Hvis beløbet ikke kan tilbagebetales, eller kapitalejeren har modtaget udbyttet i god tro, vil ansvaret for tilbagebetalingen falde tilbage på selskabets ledelse i form af et erstatningsansvar.

Mere kontrol

Erhvervsstyrelsen har meddelt, at man vil undersøge, om der også er grundlag for at lave en øget kontrolindsats rettet imod ekstraordinære udlodninger af udbytte.

Tak. Du har nu åbnet øjnene igen, og du må konstatere, at ikke meget har ændret sig. Tyngdeloven er ikke ophævet, kaffen i koppen er dog muligvis blevet en anelse koldere – og der er fortsat en virus i omløb.

Julen er ret forude, nytåret kan anes i kalenderen – og vi nærmer os årsdagen for den omfattende nedlukning af samfundet omkring os og store dele af verden.

Vi har måske snart en vaccine, måske ikke (her bortses fra visse præsidenters mirakelkure) – og selv om vi har en vaccine, forsvinder alle de adfærdsregulerende foranstaltninger ikke lige med det samme.

Regnskaberne for 2020

I 2020 har vi haft forlængede frister for indsendelse af regnskaber og selvangivelser for 2019. Herudover har vi haft støtteordninger og muligheder for udsættelse af betalinger af eksempelvis moms til en senere dato end normalt.

Efteråret 2020 har i skrivende stund ikke bragt nogen form for afklaring eller en afslutning på de bump, vi skal over for at komme tilbage til en mere normal hverdag. Virus hærger fortsat hos os, den hærger fortsat i resten af verden, og vi er i øjeblikket mere end almindeligt usikre.

Det kan ikke undgå at få betydning for regnskabsaflæggelsen for 2020. Vi har i form af noter og forklaringer kunnet se i regnskaberne for 2019 (de regnskaber, der er aflagt efter nedlukningen), at den bratte opbremsning i økonomien vil komme til at influere på kommende regnskaber.

Som udgangspunkt er der to situationer, vi skal være opmærksomme på:

• Nogle virksomheders indtjening svigter trods hjælpepakker, tilpasninger og andre forhold, der er udløst af situationen; og vigtige markeder er muligvis faldet bort.
• Nogle virksomheders likviditet og lånemuligheder er ikke tilstrækkelige til at betale regningerne i det tempo, disse forfalder.

I øjeblikket kan vi desværre kun mene, at påvirkningen af nedlukningerne og hjælpepakkerne ikke ophører med regnskabet for 2020. Der vil komme en påvirkning langt ind i 2021, og vi aner med hånden på hjertet ikke, hvornår vi har lagt udfordringerne bag os.

Alt andet lige må vi forvente, at regnskaberne for 2020 i langt de fleste tilfælde ikke vil være præget af rekordomsætning eller stigende indtjening – tværtimod.

Revisoren kommer ind i billedet

I Facit maj-juni 2020 tog vi hul på denne problemstilling ud fra den viden, vi havde ved redaktionens slutning primo maj. Dengang vidste vi om muligt endnu mindre om fremtiden, end vi gør nu (i det omfang, vi kan vide noget om fremtiden).

Vi må konstatere, at arbejdsløshed, detailhandel, konkurser og andre indikatorer har udviklet sig knap så slemt som frygtet. Nogle brancher er tvunget helt i knæ, andre har som følge af Folketingets hjælpetiltag klaret sig ganske godt.

Vi er som revisorer nødt til at være objektive som altid. Vi kan ikke være superoptimister, vi vil ikke være overdrevne pessimister – men en af vores opgaver er (ud over at hjælpe og rådgive vores kunder bedst muligt) at udtrykke en objektiv holdning til de regnskaber, vi erklærer os på.

Lovgivningen påbyder os at udøve en professionel skepsis. Det betyder ikke, at vi skal være negative, men vi skal igennem vores arbejde selvstændigt vurdere, om eksempelvis et årsregnskab giver et rigtigt billede af den virksomhed, regnskabet vedrører.

Én ting er, at vi skal forholde os til, at regnskabslovgivningen er overholdt, og at tallene i regnskabet i al væsentlighed er korrekte. Det er håndterbart i samarbejde med virksomhedernes ansatte og ved udøvelse af den faglige viden, vi skal have.

Den anden side af medaljen er, at vi som følge af lovgivning og internationale standarder også skal forholde os til, om virksomheden har en fremtid. I moderne tale hedder det at tage stilling til ”going concern” – udtrykket på dansk er ”fortsat drift”. Vi holder os på jordoverfladen og anvender den danske version, der ganske klart udtrykker problemstillingen.

Vi kan som revisorer over for regnskabslæserne kun forklare os i vores erklæring, og for overblikkets skyld vil vi her kun omtale de tilfælde, hvor vi udfører revision af årsregnskabet.

Det går slet ikke

I de – heldigvis sjældne – tilfælde, hvor vi ikke kan komme til anden konklusion, end at virksomheden ikke kan overleve, vil vi tage et forbehold herfor i revisionspåtegningen. Dette forbehold medfører, at vi afgiver en såkaldt ”afkræftende konklusion”. Vi skriver direkte, at vi ikke mener, at årsregnskabet giver et retvisende billede, hvis det er aflagt efter det normale princip om fortsat drift.

Dette skyldes normalt, at der ikke er penge eller kreditter til rådighed for virksomheden i tilstrækkeligt omfang til at betale afdrag, lønninger, kreditorer eller lignende. Det betyder også, at årsregnskabet i virkeligheden burde være aflagt efter konkurslovens regler.

Det kan være opfattelsen, at vi herved skubber virksomheden den sidste millimeter ud over kanten – men inden vi afgiver sådan en afkræftende konklusion, har vi med alle midler forsøgt at få afklaret, hvorvidt pengeinstituttet, aktionærerne, kreditorerne eller andre vil give tilsagn om hjælp – og at der er budgetter, der viser en mulighed for at leve videre.

Virksomheden er på gyngende grund,men ikke ude over afgrunden

Denne situation oplever vi ganske ofte – og i det seneste halve års tid oftere end normalt. Det må forventes, at vi ved erklæringen på årsregnskaberne for 2020 ofte vil komme hertil.

Typisk har virksomheden underskud, eller indtjeningen kan ikke dække forpligtelserne til afdrag på lån. Måske har virksomheden negativ egenkapital, måske er den kortfristede gæld betydeligt større end omsætningsaktiverne.

Vi dømmer ikke virksomheden ude. For at undgå at komme til den løsning skal vi være overbeviste om, at der er en mulighed for virksomhedens overlevelse. Derfor vil vi gerne se budgetter, vi vil gerne se lånetilsagn fra pengeinstituttet, og hvis aktionærer eller andre ønsker at støtte, vil vi gerne have en ufravigelig erklæring herom.

Konsekvenser for vores erklæring er en såkaldt ”fremhævelse” af problemstillingen om fortsat drift. Denne fremhævelse forudsætter en note i årsregnskabet, hvor udfordringerne og løsningerne er skitseret (og realistiske). Er der en ledelsesberetning tilknyttet regnskabet, vil der også typisk her være en omtale eller en henvisning til den omtalte note.

Vi vil i fremhævelsen typisk skrive: ”I note X er omtalt forhold, der indikerer, at der er en væsentlig usikkerhed, som kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og vores konklusion er ikke modificeret angående forholdet”.

Hermed tager vi ikke afstand fra, at virksomheden kan leve videre – men regnskabslæseren får at vide, at der er en væsentlig risiko for, at virksomheden kan dø en for tidlig død.

Andre situationer

Der kan være virksomheder, der eksempelvis har en negativ egenkapital eller realiserer et betydeligt underskud – og hvor der ikke er en note som anført ovenfor, og hvor vores revisionspåtegning ikke indeholder forbehold eller fremhævelser.

Dette kan tages som udtryk for, at vi på det foreliggende grundlag ikke har fundet anledning til at tro, at virksomheden ikke overlever – og at der efter vores opfattelse ikke er væsentlig usikkerhed herom.

Hermed har vi ikke – som det af og til fejlagtigt antages – udstedt en garanti. Mange forskellige hændelser kan medføre, at en virksomhed uventet bukker under, og hvis disse hændelser ikke med en vis grad af sikkerhed kan forudses, kan de heller ikke påvirke regnskaberne.

Er vi så klogere i 2021?

Man bli’r klogere med alderen (og fattigere med tiden, som C.V. Jørgensen så smukt beskrev det i sangen ”Pligterne kalder”. Vi håber bestemt ikke, at dette fuldt ud gælder vores kunder. Vi kan alle lære lige til den yderste dag, men vi håber bestemt, at vinden vender, og at vi alle igen kan få sikkerhed, indtjening og formue til at drive det erhvervsliv, der i den sidste ende finansierer det samfund, vi alle er en del af på godt og ondt.

Pligterne kalder! Om og om igen …

For snart 2 år siden vedtog Folketinget en række ændringer til årsregnskabsloven, som bl.a. skulle implementere nogle bestemmelser i Regnskabsdirektivet, som ikke hidtil havde været indarbejdet i loven. I nærværende artikel opsummerer vi de væsentligste ændringer med fokus på SMV-virksomhederne (regnskabsklasse B).

I lighed med andre ændringer til årsregnskabsloven tillod man såkaldt førtidsimplementering – ændringerne kunne tages i anvendelse allerede med virkning for regnskabsår, der sluttede 31. december 2018 eller senere.

Nu nærmer tiden sig i forhold til at få ændret og justeret årsrapporten for 2020 i det omfang, man ikke allerede har foretaget tilpasning til de ”nye” regler.

Det er værd at bemærke, at hvis ændringsloven medfører ændringer til virksomhedens anvendte regnskabspraksis, vil dette som hovedregel skulle ske med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft. Der er imidlertid en række undtagelser hertil, som gør det muligt alene at implementere med fremadrettet virkning.

IFRS

Ændringsloven gør det muligt frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder IFRS 15 og 16 om henholdsvis indtægter og leasing samt delvis at anvende IFRS 9 om finansielle instrumenter. I langt de fleste tilfælde må denne mulighed forventes kun at få betydning for virksomheder, der i forvejen udarbejder IFRS-årsrapporter.

Som fortolkningsbidrag til reglerne i årsregnskabsloven vil de internationale standarder imidlertid under alle omstændigheder komme til at spille en fremtrædende rolle. Også i regnskabsklasse B!

Klassifikation, indregning og måling

Det gode, gamle forsigtighedsprincip er nu igen indarbejdet i årsregnskabsloven som erstatning for ”neutralitet”. Lovgiver har dog pointeret, at der med ændringen ikke er tilsigtet en ændring af gældende praksis.

Derimod er der foretaget en række andre ændringer, som får betydning for indregnings- og målingsprincipperne i B-virksomhedernes årsrapporter.

• Hvis virksomheden medtager en egenkapitalopgørelse, er der tale om et tilvalg fra regnskabsklasse C. Det vil sige, at der er krav om, at denne præsenteres som en selvstændig opgørelse. Noteoplysning er således ikke længere en mulighed.

• Kapitalinteresser indføres som nyt begreb. Hidtil har vurderingen været, at definitionerne på henholdsvis ”kapitalinteresse” og ”associerede virksomheder” var så tæt forbundne, at de kunne behandles som én kategori, benævnt ”associerede virksomheder”. Under de nye regler vil visse kapitalinteresser ikke være associerede virksomheder, hvorimod alle associerede virksomheder vil være kapitalinteresser (se figur). Loven giver mulighed for, at alle kapitalinteresser kan måles til indre værdi. Det vil fortsat være muligt at præsentere ”associerede virksomheder” særskilt i balancen.

• Anvendt regnskabspraksis har hidtil skullet præsenteres samlet. Nu er det muligt at præsentere den anvendte praksis i tilknytning til de enkelte noter til årsregnskabet. Den anvendte praksis for forhold, der ikke knytter sig til specifikke regnskabsposter – fx angivelse af regnskabsklasse, valutakursreguleringer, virksomhedsovertagelser osv. – skal fortsat præsenteres i et samlet afsnit.

• Regnskabsdirektivet tillader ikke den såkaldte ”nettopræsentation” for ikke-indbetalt virksomhedskapital. Derfor er ”bruttopræsentation” fremover den eneste tilladte metode. Efter denne metode indregnes tilgodehavendet hos kapitalejerne som et særskilt aktiv i balancen.

• Der indføres krav om at vise en dagsværdireserve under egenkapitalen i forbindelse med indregning af pengestrømssikring og valutaomregning (valutakurssikring, renteswaps mv.). I samme forbindelse indføres der valgfrihed for virksomhederne i forhold til indregning af sikringsinstrumenterne (indregning i resultatopgørelsen eller i egenkapitalen). Hvis der indregnes under egenkapitalen, er der tale om en fri reserve, der kan anvendes til udbytte. Det bemærkes, at en særlig overgangslempelse tillader, at kun bevægelser, der opstår efter den 1. januar 2020 eller senere, skal indregnes på reserven.

• Alle aktiver og forpligtelser (ikke kun finansielle) kan måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et instrument, der måles til dagsværdi. Hvis en virksomhed fx sikrer et varelager ved en råvarekontrakt, kan varebeholdningen måles til dagsværdi, når sikringen sker med et finansielt instrument, som efter årsregnskabsloven måles til dagsværdi.

Oplysningskrav

I 2020-årsrapporterne skal opmærksomheden henledes på nogle nye notekrav. Der er fortsat et overordnet krav om, at noterne skal komme i den rækkefølge, som posterne kommer i resultatopgørelsen og balancen.

• Den nye dagsværdireserve, som er beskrevet tidligere i artiklen, afføder et notekrav. Noten skal vise en oversigt over årets bevægelser fra primo til ultimo i dagsværdireserven, fx i form af opdeling på ”Årets værdiregulering”, ”Realiseret i årets løb” og ”Tilbageført i årets løb”.

• Der er krav om noteoplysning, når en virksomhed har finansielle instrumenter, investeringsejendomme eller biologiske aktiver, der reguleres til dagsværdi. For hver kategori skal der oplyses om ”Dagsværdi ultimo”, ”Dagsværdiregulering indregnet i resultatopgørelsen” og ”Dagsværdiregulering indregnet i egenkapitalen” (dagsværdireserven).

• Opskrives et anlægsaktiv til dagsværdi efter lovens generelle regelsæt, skal der fremover noteoplyses om den skattemæssige behandling af bevægelserne i opskrivningsreserven.

• Notekravet om den rente, der eventuelt er indregnet som en del af kostprisen for aktiver, er justeret, så det fremover alene er regnskabsårets indregnede renter, der skal angives.

Afslutning

De fleste B-virksomheder vil ikke opleve behov for ny regnskabspraksis som følge af ændringsloven. Opmærksomheden skal alligevel henledes på ledelsens pligt til at efterleve regelsættet, herunder nye noteoplysningskrav og begrænsninger eller udvidelse i valgmuligheder. Visse nye valgmuligheder – som eksempelvis muligheden for at præsentere anvendt regnskabspraksis sammen med de enkelte noter – vil næppe være relevant for hovedparten af B-virksomhederne. Med tiden kan det ikke udelukkes, at den tendens, man ser i visse lande til anvendelse af denne præsentationsform, også vinder indpas i danske regnskaber.

Virksomheder og koncerner i regnskabsklasserne C og D skal endvidere være opmærksomme på nye krav til ledelsesberetningen og koncernregnskabsreglerne, som ikke er behandlet i denne artikel.

Tag en snak med din revisor om, hvordan I bedst muligt forbereder jer til de nye krav.

Bag denne noget diffuse titel gemmer sig en række ændringer til årsregnskabsloven, selskabsloven, revisorloven og enkelte andre love, som enten allerede er trådt i kraft eller har virkning fra 1. januar 2021.

”Pakken” blev vedtaget i Folketinget tilbage i maj måned 2020, og ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det overordnede formål at sætte mere målrettet ind over for økonomisk svindel gennem en styrket kontrol på selskabs- og regnskabsområderne og derved også at understøtte skatteforvaltningens indsats mod skatteunddragelse.

Nogle af hovedelementerne i kontrolpakken er opridset her:

• Erhvervsstyrelsens rolle som kontrollerende myndighed styrkes. Kontrollen omfatter årsrapporter og selskabsforhold, herunder både systematisk digital forhåndskontrolaf indberetninger og anmeldelser og efterfølgende risiko- og databaseret kontrol af offentliggjorte årsrapporter og selskabsregistreringer.

• Årsregnskabsloven ændres, så Erhvervsstyrelsen får mere vidtrækkende muligheder for at kontrollere årsrapporter og reagere på fundne fejl og mangler. Der gives eksempelvis hjemmel til, at styrelsen i sager om grov regnskabssvindel kan trække en offentliggjort årsrapport tilbage. Der indføres også mulighed for, at en virksomhed kan sendes til tvangsopløsning, hvis virksomheden ikke efterkommer styrelsens påbud om indsendelse af krævet dokumentation.

• Virksomheder, der i overensstemmelse med årsregnskabsloven undlader at oplyse nettoomsætningen, skal fremover give oplysning om nettoomsætningen, når de indberetter årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Oplysningen skal give styrelsen mulighed for at kontrollere, om der aflægges årsrapport efter den rigtige regnskabsklasse, og om kriterierne for fravalg af revision er overholdt. Oplysningen offentliggøres ikke, og den er undtaget fra retten til aktindsigt.

• Selskabsloven ændres, så det bliver vanskeligere for kriminelle at gemme sig bag stråmænd og falske selskabsadresser. Lovkrævede selskabsdokumenter skal opbevares i en periode på 5 år fra udgangen af det regnskabsår, dokumenterne vedrører.

• Der indføres styrket tilsyn med godkendte revisorer. Muligheden for undersøgelse af revisorers manglende regelefterlevelse udvides, og Revisornævnets arbejdsområde udvides ligeledes.

Revisionspligten?

Selv om en virksomhed drives i selskabsform, er der ikke krav om revision eller anden revisorinvolvering i forhold til regnskabsaflæggelsen, når der er tale om helt små selskaber. Kontrolpakken indeholder intet i retning af genindførelse af egentlig revisionspligt eller for den sags skyld ”revisorpligt”.

I foråret 2020 blev der imidlertid indgået en aftale mellem regeringen og de politiske partier om en styrket skattekontrol. Heraf fremgår det, at revision kan være et værdifuldt supplement til skattekontrollen i forhold til at sikre højere regelefterlevelse, og at erhvervsministeren senere i 2020 vil indkalde til forhandlinger om revisionspligt. De forhandlinger bliver spændende at følge!

”Samtidighedsferie” og administrative udfordringer