Lempelsesreglerne for omregistreringaf iværksætterselskaber (IVS) blev vedtaget kort før jul 2020. Samtidig blev fristen for rettidig omregistrering forlænget med 6 måneder.
Beslutningen om omregistrering skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og følge de ”almindelige” procedurer (selskabets vedtægter skal ændres med hensyn til selskabsbetegnelse og størrelsen af selskabskapitalen).
Omregistreringen anses først for sket, når registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system (virk.dk) er på plads.
I skrivende stund er det endnu ikke muligt at foretage omregistreringen på virk.dk efter de lempede regler, og vi afventer derfor, at Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for reglernes ikrafttrædelse.
Hvad indebærer de nye regler?
De centrale ændringer omfatter nedenstående forhold:
- Fristen for at gennemføre omregistreringen er udskudt fra 15. april 2021 til 15. oktober 2021. Konsekvensen af manglende eller for sen omregistrering vil efter al sandsynlighed være tvangsopløsning af selskabet.
- Omregistreringen fra IVS til ApS forudsætter, at selskabskapitalen forhøjes til lovens minimumskrav, som er 40.000 kr. Et IVS med en registreret kapital på 1 kr. skal således forhøje selskabskapitalen med minimum 39.999 kr. Der er ikke længere krav om, at egenkapitalen skal udgøre 40.000 kr. på omregistreringstidspunktet.
- Det hidtidige krav om, at en vurderingsmand skal erklære, at kapitalen er til stede, medmindre dette fremgår af selskabets seneste, reviderede årsregnskab, er ophævet.
Kapitalforhøjelsen
Selskabskapitalen kan forhøjes ved indskud af kontanter, ved apportindskud (andre værdier end kontanter) eller ved fondsudvidelse. Ved indskud af kontanter skal det dokumenteres, at pengene er overført til selskabet.
Ved apportindskud skal der udarbejdes en vurderingsberetning, der dokumenterer, at de indskudte aktiver har en værdi, der mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der udstedes.
Mens vi venter
Indtil de nye regler er trådt i kraft, skal IVS’erne agere ud fra de eksisterende selskabsretlige regler. Samtidig skal man være opmærksom på reglerne om kapitaltab og tvangsopløsning.
Hvis et IVS først er sendt til tvangsopløsning, kan selskabet ikke genoptages, hvis egenkapitalen er negativ. Her skal egenkapitalen mindst udgøre 40.000 kr., og samtidig må der ikke være ydet ulovlige kapitalejerlån.
Skatteministeren har fremsat lovforslag, der betyder, at lønkompensation mv., der tilbagebetales, ikke skal beskattes.
Tilbagebetaling af COVID-19-støtte
Efter gældende regler er beløb, der udbetales i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19 (lønkompensation osv.), skattepligtig indkomst for modtageren. Beløbet skal beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet.
Tilbagebetaling af modtaget støtte kan ske frivilligt eller som følge af, at modtageren er forpligtet til at tilbagebetale støtten, eksempelvis fordi betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt.
Hvis modtageren vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb eller en del heraf, efter at der er erhvervet endelig ret til beløbet, er der ikke hjemmel til at anse denne tilbagebetaling for fradragsberettiget. Tilbagebetalingen indebærer heller ikke, at skattepligten af det modtagne beløb ophører.
Forslag om fradrag ved tilbagebetaling af COVID-19-støtte
Det foreslås, at beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19, og som er tilbagebetalt senest tre år efter modtagelsen, er skattefrit. Skattefriheden gælder, uanset om der er tale om frivillig tilbagebetaling eller tilbagebetaling af støttebeløb, som man alligevel ikke var berettiget til.
Skattefritagelsen af tilbagebetalt COVID-19-støtte omfatter alle beløb, der siden indførelsen af de første restriktioner den 11. marts 2020 er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19.
Hvis det modtagne støttebeløb er selvangivet, inden der sker tilbagebetaling, skal personen eller selskabet mv. anmode Skatteforvaltningen om at genoptage skatteansættelsen efter de almindelige regler herom. En anmodning om genoptagelse vedrørende et tilskud, hvortil der er erhvervet ret eksempelvis i indkomståret 2020, skal således senest indgives den 1. maj 2024.
Hvis tilbagebetalingen af støttebeløbet finder sted så hurtigt, at det modtagne beløb endnu ikke er selvangivet, kan man undlade at selvangive det modtagne støttebeløb i det omfang, det er tilbagebetalt.
Skatteministeren har fremsat lovforslag, der betyder skattefrihed for visse forlystelsesgavekort og COVID-19-test.
Skattefrihed for gavekort til restauranter mv., teatre og andre forlystelser
Det foreslås, at værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser, restaurationsydelser og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer mv. i Danmark eller et andet EU/EØS-land, er skattefrit, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr.
Eksempler på omfattede gavekort/ydelser:
- Overnatninger på hoteller, vandrerhjem, campingpladser mv. inklusive mad og drikkevarer samt andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen
- Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant
- Mad og drikkevarer til nydelse på en café
- Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn
- Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant
- Drikkevarer til nydelse på en bar
- Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria
- Adgangsbilletter til forlystelsesparker, inklusive billetter til forlystelser
- Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter
- Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer mv., inklusive rundvisninger.
Gavekortet vil også være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem (to-go), så længe udbyderen også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser. Der vil ligeledes være skattefrihed, hvis et gavekort til eksempelvis en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et hotel, der også kan anvendes til eksempelvis adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger.
Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte COVID-19-test mv.
Der foreslås indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte test for COVID-19, test for antistoffer for COVID-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med COVID-19. Skattefriheden gælder også for de test mv., som arbejdsgiveren betaler for medarbejderens husstand.
Skattefriheden gælder endvidere for personer uden for ansættelsesforhold (eksempelvis B-indkomst-modtagere), medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner o.l. Også her skal der gælde skattefrihed for eksempelvis et bestyrelsesmedlems husstand.
Arbejdsgiveren m.fl. har fradragsret for disse udgifter.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om forbedring af BoligJobordningen i 2021.
Forbedring af BoligJobordningen i 2021
Efter gældende regler kan der i 2021 opnås fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. pr. person for håndværksydelser (lønudgifter). Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og har en fradragsværdi på 25,6 %.
Forhøjelse af fradraget for serviceydelser og håndsværksydelser i 2021
Det foreslås, at fradragene for udgifter til såvel serviceydelser som håndværksydelser (løn) i indkomståret 2021 forhøjes til 25.000 kr. pr. person.
Håndværksydelser, der berettiger til fradrag for lønudgiften, er fortsat udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Der foreslås ikke ændringer på dette område eller i øvrigt med hensyn til fradragstidspunkt mv.
Den eneste ændring, der foreslås ud over en forhøjelse af fradragene i 2021, er en forhøjelse af fradragsværdien for serviceydelser. Fradragsværdien af serviceydelser bliver cirka 35 %, mens fradragsværdien af håndværksydelser fortsat kun vil være cirka 25,6 %. Har en person afholdt fradragsberettigede udgifter til serviceydelser i 2021 på 25.000 kr., er det dette beløb, der skal indtastes til Skattestyrelsen. I forbindelse med årsopgørelsen bliver fradraget omregnet med en faktor 1,35, og fradraget udgør således 33.750 kr. Hermed bliver fradragsværdien af den afholdte udgift forhøjet fra cirka 25,6 % til 35 %.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag i Folketinget, der vil betyde en lidt ændret beskatning af fri bil fra og med den 1. juli 2021. De foreslåede ændringer er ikke for at gøre det generelt billigere at blive beskattet af fri bil. Der er tale om en ændring af satserne til gunst for de billigere biler samt en forhøjelse af miljøtillægget til ugunst for biler, hvor der betales en høj grøn ejerafgift.
En enkelt skattebesparelse er dog med i lovforslaget, nemlig skattefrihed for arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen.
Beskatningsgrundlaget for fri bil
Efter gældende regler opgøres den skattepligtige værdi af fri bil som 25 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af en resterende del. Denne skattepligtige værdi forhøjes med den grønne ejerafgift ganget med 1,5 også kaldet et miljøtillæg.
Ændring af satserne
Satsen på 25 % foreslås nedsat til 24,5 % fra og med den 1. juli 2021. I 2022 og følgende år nedsættes satsen årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025.
Satsen på 20 % foreslås forhøjet til 20,5 % fra og med den 1. juli 2021. I 2022 og følgende år forhøjes satsen årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025.
Fra og med 2025 er satsen således den samme uanset bilens beskatningsgrundlag.
Forhøjelse af miljøtillægget
Efter gældende regler beregnes miljøtillægget som den grønne ejerafgift ganget med 1,5. Betales der en årlig ejerafgift på eksempelvis 2.000 kr., udgør miljøtillægget 3.000 kr., som forhøjer den skattepligtige værdi af fri bil.
Miljøtillægget foreslås forhøjet fra og med 2022 til 2,5 x den grønne ejerafgift. Tillægget forhøjes til 3,5 i 2023, 5,0 i 2024 og 6,0 i 2025 og følgende år.
Elbil og arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen
Efter gældende regler er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis en arbejdsgiver får opstillet en ladestander på bopælen hos en medarbejder, der har fri elbil. Værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.
Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen ikke længere skal indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil, når medarbejderen har fri bil i form af en elbil eller en pluginhybridbil.
Når et arbejdsgiverbetalt personalegode overgår til udelukkende privat anvendelse, skal medarbejderen normalt beskattes af aktivets værdi på overgangstidspunktet.
Der foreslås indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalt ladestander på den private bopæl, der overgår til udelukkende privat anvendelse, når medarbejderen i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder er blevet beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil.
Skattefriheden skal gælde fra og med den 1. juli 2021.
For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2020 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2020 også ske i perioden 1. januar 2021 – 1. juli 2021. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2021, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar -1. juli 2021, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2021, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2021 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at vente med betaling til 2021 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2021 – 1. juli 2021
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2021 -1. juli 2021 skal der betales en dag til dag-rente på 1,8 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2021, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 1,8 % x 30/365 = 148 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2021.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2021
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2021, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 3,8 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 71.000 kr., indregnes 21.000 kr. med tillæg af 3,8 % eller i alt 21.798 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2022. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 3,8 % eller i alt 51.900 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2021.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, da godtgørelsesprocenten er beregnet til 0. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2021.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Hvor ville det dog være dejligt, hvis jeg kunne præsentere et Facit, som efter behørig afspritning var fuldstændig renset for coronavirus. Sådan er det desværre ikke. Dette nummer er – som aviser, sociale medier, trykte eller digitale tidsskrifter – stærkt inficeret af COVID-19.
Pandemien har nu hærget så længe, at vi næsten ikke orker mere, og der er ved at opstå sprækker i sammenholdet og samfundssindet, og der er heller ikke længere fodslag i det politiske landskab. Regeringen kritiseres for slingrekurs med restriktionerne og beskyldes for at dekretere disse uden dokumentation for effekten og uden sammenhæng. Kritikken forekommer imidlertid at være mindst lige så vilkårlig og tilfældig alene styret af, hvilke egeninteresser kritikerne har.
Facit har ikke til formål hverken at debattere eller løse så komplicerede problemstillinger, som en pandemi udgør, så påvirkningen af artiklerne er som altid af mere afsmittende karakter.
Når virksomheder indgår aftaler med hinanden om levering af produkter og ydelser, vil ledelsen i virksomhederne som udgangspunkt altid sikre sig mod konsekvenserne af forudsigelige hændelser. Det bliver først rigtig svært, hvis man skal forsøge at gardere sig mod konsekvenserne af uforudsigelige hændelser.
I foråret har mange aftaler kunnet annulleres med henvisning til generalklausuler om ansvarsfrihed i tilfælde af force majeure, men det er tvivlsomt, om man på nuværende tidspunkt stadig kan anvende force majeure-bestemmelserne på forhindringer opstået som følge af COVID-19. Det er ikke en uforudsigelig hændelse længere. Indgåelse af aftaler og kontrakter er derfor genstand for overvejelser i en af artiklerne.
Årsrapporterne for 2020 skal aflægges inden længe, og hvordan kommer de mon til at se ud? Der vil i hvert fald vise sig en markant forskydning af, hvem der har klaret sig godt, og hvem der er ude i voldsomme problemer. Visse brancher har haft stor fremgang, fordi vi som forbrugere har ændret adfærd og forbrugsmønster, mens mange andre brancher er voldsomt hårdt ramt af et massivt forbrugssvigt. De hårdest ramte er dem, der har været lukket pr. dekret.
Og hvad mon der sker, når kompensationsordninger og likviditetsforbedrende tiltag ebber ud? Det tør man næsten ikke gisne om – om end det er det, som virksomhedernes ledelser skal forsøge at forholde sig til ved aflæggelse af næste årsrapport, og efterfølgende skal vi som revisorer foretage vores egen vurdering, inden vi erklærer os.
Alle fortrædelighederne til trods – god fornøjelse med læsningen.
I Facit er vi normalt lidt tøvende med at skrive om kommende lovændringer på skatteområdet, idet der ofte sker ændringer under forhandlingerne. Det gælder også i år, hvor vi minder om, at landet ledes af en mindretalsregering. De ændringer, vi skriver om i det følgende, og som fremgår af Skatteministeriets lovprogram, skal derfor tages med et gran salt, idet de alle udspringer af aftaler indgået med skiftende flertal.
Regeringen har indgået forlig med et bredt flertal i Folketinget om en midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs-og forskningsvirksomhed. Lovforslaget har til formål at forhøje fradraget for virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i indkomstårene 2020 og 2021. Virksomhederne kan maksimalt opnå en skatteværdi af merfradraget på 50 mio. kr.
Den samme forligskreds har endvidere aftalt midlertidigt at forhøje bundfradraget ved udlejning af sommerhuse i indkomståret 2020 fra 41.800 kroner til 60.000 kroner, forudsatder sker indberetning af lejeindtægten til Skattestyrelsen.
Formålet med den midlertidige forhøjelse er at give de private udlejere af fritidsboliger en økonomisk håndsrækning som følge af det dramatiske fald i lejeindtægter, der blev udløst af den langvarige grænselukning.
Der er også bred enighed om at bakke op om et lovforslag, der har til hensigt at forbedre de skattemæssige vilkår ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen fra december 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at sikre skattefri overdragelse af en erhvervsvirksomhed tilen erhvervsdrivende fond.
Idet lovforslaget er en genfremsættelse af et tidligerefremsat lovforslag, giver det en realistisk forventningom, at det snart bliver muligt at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond.
Der er planer om at indføre en skematisk rentekorrektion, så der ikke via virksomheds- og kapitalafkastordningen ved udlejning af bolig til nærtstående kan opnås en højere fradragsværdi for renteudgifter end ved privat køb af bolig.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen fra december 2019 om finansloven for 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Den foreslåede rentekorrektion har til formål at fjerne skattefordelen ved forældrekøb i virksomhedsordningen med et simpelt indgreb, som har fokus på opgørelsen af ”rentefordelen” ved at lade forældrekøb indgå i virksomhedsordningen. Hvis Folketinget vedtager loven som foreslået, vil det således fortsat være muligt at bevare eller at etablere forældrekøb i virksomhedsordningen.
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har der været forslag på bordet til finansiering af forskellige tiltag, som regeringen har ønsket at fremme til udmøntning af sine prioriteringer i Forståelsespapiret, herunder den såkaldte Arne-pension. Der er nu indgået aftale herom.
Ud over en stramning af den finansielle sektors skatteforhold har der været stillet forslag om en forhøjelse af det skrå skatteloft for positiv kapitalindkomst og om en forhøjelse af marginalskattesatsen for aktieindkomst.
Som det ser ud i skrivende stund, er disse forhøjelser af skattesatser ikke længere aktuelle; de er i hvert fald ikke en del af aftalen om Arne-pensionen. Om de kommer på bordet senere i anden sammenhæng er endnu uvist.
Vi vender tilbage i et senere nummer af Facit med en beskrivelse af de kommende nye regler på de beskrevne områder, når de er endeligt vedtaget og dermed kan beskrives mere detaljeret.
Tak. Du har nu åbnet øjnene igen, og du må konstatere, at ikke meget har ændret sig. Tyngdeloven er ikke ophævet, kaffen i koppen er dog muligvis blevet en anelse koldere – og der er fortsat en virus i omløb.
Julen er ret forude, nytåret kan anes i kalenderen – og vi nærmer os årsdagen for den omfattende nedlukning af samfundet omkring os og store dele af verden.
Vi har måske snart en vaccine, måske ikke (her bortses fra visse præsidenters mirakelkure) – og selv om vi har en vaccine, forsvinder alle de adfærdsregulerende foranstaltninger ikke lige med det samme.
Regnskaberne for 2020
I 2020 har vi haft forlængede frister for indsendelse af regnskaber og selvangivelser for 2019. Herudover har vi haft støtteordninger og muligheder for udsættelse af betalinger af eksempelvis moms til en senere dato end normalt.
Efteråret 2020 har i skrivende stund ikke bragt nogen form for afklaring eller en afslutning på de bump, vi skal over for at komme tilbage til en mere normal hverdag. Virus hærger fortsat hos os, den hærger fortsat i resten af verden, og vi er i øjeblikket mere end almindeligt usikre.
Det kan ikke undgå at få betydning for regnskabsaflæggelsen for 2020. Vi har i form af noter og forklaringer kunnet se i regnskaberne for 2019 (de regnskaber, der er aflagt efter nedlukningen), at den bratte opbremsning i økonomien vil komme til at influere på kommende regnskaber.
Som udgangspunkt er der to situationer, vi skal være opmærksomme på:
- Nogle virksomheders indtjening svigter trods hjælpepakker, tilpasninger og andre forhold, der er udløst af situationen; og vigtige markeder er muligvis faldet bort.
- Nogle virksomheders likviditet og lånemuligheder er ikke tilstrækkelige til at betale regningerne i det tempo, disse forfalder.
I øjeblikket kan vi desværre kun mene, at påvirkningen af nedlukningerne og hjælpepakkerne ikke ophører med regnskabet for 2020. Der vil komme en påvirkning langt ind i 2021, og vi aner med hånden på hjertet ikke, hvornår vi har lagt udfordringerne bag os.
Alt andet lige må vi forvente, at regnskaberne for 2020 i langt de fleste tilfælde ikke vil være præget af rekordomsætning eller stigende indtjening – tværtimod.
Revisoren kommer ind i billedet
I Facit maj-juni 2020 tog vi hul på denne problemstilling ud fra den viden, vi havde ved redaktionens slutning primo maj. Dengang vidste vi om muligt endnu mindre om fremtiden, end vi gør nu (i det omfang, vi kan vide noget om fremtiden).
Vi må konstatere, at arbejdsløshed, detailhandel, konkurser og andre indikatorer har udviklet sig knap så slemt som frygtet. Nogle brancher er tvunget helt i knæ, andre har som følge af Folketingets hjælpetiltag klaret sig ganske godt.
Vi er som revisorer nødt til at være objektive som altid. Vi kan ikke være superoptimister, vi vil ikke være overdrevne pessimister – men en af vores opgaver er (ud over at hjælpe og rådgive vores kunder bedst muligt) at udtrykke en objektiv holdning til de regnskaber, vi erklærer os på.
Lovgivningen påbyder os at udøve en professionel skepsis. Det betyder ikke, at vi skal være negative, men vi skal igennem vores arbejde selvstændigt vurdere, om eksempelvis et årsregnskab giver et rigtigt billede af den virksomhed, regnskabet vedrører.
Én ting er, at vi skal forholde os til, at regnskabslovgivningen er overholdt, og at tallene i regnskabet i al væsentlighed er korrekte. Det er håndterbart i samarbejde med virksomhedernes ansatte og ved udøvelse af den faglige viden, vi skal have.
Den anden side af medaljen er, at vi som følge af lovgivning og internationale standarder også skal forholde os til, om virksomheden har en fremtid. I moderne tale hedder det at tage stilling til ”going concern” – udtrykket på dansk er ”fortsat drift”. Vi holder os på jordoverfladen og anvender den danske version, der ganske klart udtrykker problemstillingen.
Vi kan som revisorer over for regnskabslæserne kun forklare os i vores erklæring, og for overblikkets skyld vil vi her kun omtale de tilfælde, hvor vi udfører revision af årsregnskabet.
Det går slet ikke
I de – heldigvis sjældne – tilfælde, hvor vi ikke kan komme til anden konklusion, end at virksomheden ikke kan overleve, vil vi tage et forbehold herfor i revisionspåtegningen. Dette forbehold medfører, at vi afgiver en såkaldt ”afkræftende konklusion”. Vi skriver direkte, at vi ikke mener, at årsregnskabet giver et retvisende billede, hvis det er aflagt efter det normale princip om fortsat drift.
Dette skyldes normalt, at der ikke er penge eller kreditter til rådighed for virksomheden i tilstrækkeligt omfang til at betale afdrag, lønninger, kreditorer eller lignende. Det betyder også, at årsregnskabet i virkeligheden burde være aflagt efter konkurslovens regler.
Det kan være opfattelsen, at vi herved skubber virksomheden den sidste millimeter ud over kanten – men inden vi afgiver sådan en afkræftende konklusion, har vi med alle midler forsøgt at få afklaret, hvorvidt pengeinstituttet, aktionærerne, kreditorerne eller andre vil give tilsagn om hjælp – og at der er budgetter, der viser en mulighed for at leve videre.
Virksomheden er på gyngende grund,men ikke ude over afgrunden
Denne situation oplever vi ganske ofte – og i det seneste halve års tid oftere end normalt. Det må forventes, at vi ved erklæringen på årsregnskaberne for 2020 ofte vil komme hertil.
Typisk har virksomheden underskud, eller indtjeningen kan ikke dække forpligtelserne til afdrag på lån. Måske har virksomheden negativ egenkapital, måske er den kortfristede gæld betydeligt større end omsætningsaktiverne.
Vi dømmer ikke virksomheden ude. For at undgå at komme til den løsning skal vi være overbeviste om, at der er en mulighed for virksomhedens overlevelse. Derfor vil vi gerne se budgetter, vi vil gerne se lånetilsagn fra pengeinstituttet, og hvis aktionærer eller andre ønsker at støtte, vil vi gerne have en ufravigelig erklæring herom.
Konsekvenser for vores erklæring er en såkaldt ”fremhævelse” af problemstillingen om fortsat drift. Denne fremhævelse forudsætter en note i årsregnskabet, hvor udfordringerne og løsningerne er skitseret (og realistiske). Er der en ledelsesberetning tilknyttet regnskabet, vil der også typisk her være en omtale eller en henvisning til den omtalte note.
Vi vil i fremhævelsen typisk skrive: ”I note X er omtalt forhold, der indikerer, at der er en væsentlig usikkerhed, som kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og vores konklusion er ikke modificeret angående forholdet”.
Hermed tager vi ikke afstand fra, at virksomheden kan leve videre – men regnskabslæseren får at vide, at der er en væsentlig risiko for, at virksomheden kan dø en for tidlig død.
Andre situationer
Der kan være virksomheder, der eksempelvis har en negativ egenkapital eller realiserer et betydeligt underskud – og hvor der ikke er en note som anført ovenfor, og hvor vores revisionspåtegning ikke indeholder forbehold eller fremhævelser.
Dette kan tages som udtryk for, at vi på det foreliggende grundlag ikke har fundet anledning til at tro, at virksomheden ikke overlever – og at der efter vores opfattelse ikke er væsentlig usikkerhed herom.
Hermed har vi ikke – som det af og til fejlagtigt antages – udstedt en garanti. Mange forskellige hændelser kan medføre, at en virksomhed uventet bukker under, og hvis disse hændelser ikke med en vis grad af sikkerhed kan forudses, kan de heller ikke påvirke regnskaberne.
Er vi så klogere i 2021?
Man bli’r klogere med alderen (og fattigere med tiden, som C.V. Jørgensen så smukt beskrev det i sangen ”Pligterne kalder”. Vi håber bestemt ikke, at dette fuldt ud gælder vores kunder. Vi kan alle lære lige til den yderste dag, men vi håber bestemt, at vinden vender, og at vi alle igen kan få sikkerhed, indtjening og formue til at drive det erhvervsliv, der i den sidste ende finansierer det samfund, vi alle er en del af på godt og ondt.
Pligterne kalder! Om og om igen …
Da COVID-19 i slutningen af 2019 og i starten af 2020 bredte sig først i Kina og senere til resten af verden, gav det ikke kun store sundhedsmæssige udfordringer. De mange lokale restriktioner og nedlukninger gav også udfordringer for virksomhederne.
Virksomhederne stod fra den ene dag til den anden i en situation, hvor opfyldelse af kommercielle aftaler på en helt uforudsigelig måde var besværliggjort og til tider umuliggjort af myndighedsrestriktioner.
Siden har vi haft en situation med skiftende myndighedsrestriktioner for at begrænse udbredelsen af COVID-19. Det er et forhold, som virksomheder bør forholde sig til og imødegå i forbindelse med indgåelse af nye aftaler for at undgå at ifalde et ansvar for manglende eller forsinket opfyldelse af en aftale, som skyldes nye eller ændrede myndighedsrestriktioner.
COVID-19 som ansvarsfritagendeforce majeure-begivenhed
Som udgangspunkt er en virksomhed altid forpligtet til at opfylde en indgået aftale. En manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen vil derfor generelt medføre, at den misligholdende aftalepart ifalder et ansvar.
Dette udgangspunkt gælder også i tilfælde, hvor der er udbrudt en verdensomspændende pandemi, som medfører omfattende myndighedsrestriktioner, herunder rejserestriktioner og lokale nedlukninger.
Efter dansk ret gælder det dog, at ekstraordinære (force majeure-) begivenheder kan medføre, at en aftalepart er ansvarsfri på trods af manglende eller forsinket opfyldelse af en aftale, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:
- Den manglende eller forsinkede opfyldelse af aftalen skyldes en uundgåelig begivenhed uden for den misligholdende parts kontrol.
- Begivenheden og følgerne deraf skal have været uforudsigelige på tidspunktet for aftalens indgåelse.
- Begivenheden skal reelt umuliggøre opfyldelsen af aftalen midlertidigt eller permanent.
Dette gælder, medmindre parterne aftalemæssigt har begrænset eller fraskrevet sig retten til at påberåbe sig force majeure som ansvarsfritagende begivenhed.
For så vidt angår aftaler, som er indgået før udbruddet af COVID-19, er udbruddet og de deraf følgende restriktioner en uundgåelig og uforudsigelig begivenhed uden for aftaleparternes kontrol. Der er således tale om en helt ekstraordinær begivenhed, som en aftalepart ikke med rimelighed kan forventes at have forudset.
Det er derefter afgørende, om de indførte restriktioner konkret har gjort det umuligt at opfylde aftalen. Det kunne fx være tilfældet, hvis der er indført et udgangsforbud, som omfatter et geografisk område, hvor fysisk tilstedeværelse er nødvendig for at opfylde aftalen korrekt og rettidigt.
Det er ikke tilstrækkeligt, at restriktionerne har besværliggjort eller fordyret korrekt og rettidig opfyldelse af aftalen. I disse situationer er aftaleparten generelt fortsat forpligtet til at opfylde aftalen på trods af restriktionerne. Hvis en komponent eksempelvis ikke kan leveres fra Kina som følge af restriktioner, men indkøbes til en betydeligt højere pris fra Italien, vil virksomheden således være henvist til at købe den dyre komponent fra Italien for at opfylde aftalen.
Det skal også bemærkes, at ansvarsfriheden kun består, så længe restriktioner hindrer opfyldelse af aftalen. Når restriktionerne bortfalder, skal aftalen generelt opfyldes, medmindre parterne har aftalt andet.
I mange aftaler, herunder særligt internationale aftaler, er der dog aftalt hardship-klausuler, som medfører en lavere tærskel for, hvornår en leverandør kan frigøres fra at opfylde en aftale.
Ved hardship-klausuler forstås ofte aftalebestemmelser, der har til formål at give aftaleparterne ret til at kræve genforhandling af aftalen, hvis korrekt eller rettidig opfyldelse af aftalen vil være urimelig byrdefuld for den pågældende aftalepart.
På samme måde som ved force majeure stilles der dog normalt også ved hardship-klausuler krav om, at opfyldelsen af aftalen skal være blevet urimelig byrdefuld som følge af uundgåelige og uforudsigelige begivenheder.
Aftaler indgået efterudbruddet af COVID-19
Efter at udbruddet af COVID-19 er blevet et kendt faktum, kan COVID-19 og myndighedsrestriktioner som følge deraf generelt ikke længere karakteriseres som en upåregnelig begivenhed. En aftalepart må således påregne, at der er en risiko for, at myndigheder verden over vil indføre nye restriktioner for at begrænse udbredelsen af COVID-19 og løbende vil ændre disse restriktioner.
For nye aftaler, der er indgået efter udbruddet af COVID-19, kan en aftalepart derfor som udgangspunkt ikke længere påregne at kunne påberåbe sig ansvarsfrihed som følge af force majeure eller sædvanlige hardship-klausuler, hvis korrekt eller rettidig opfyldelse af aftalen bliver umulig eller urimelig byrdefuld som følge af COVID-19-restriktioner.
Ved indgåelse af nye aftaler bør aftaleparter som følge deraf forholde sig til, hvad der konkret skal ske, hvis der indføres nye eller ændrede myndighedsrestriktioner som følge af COVID-19, der gør korrekt eller rettidig opfyldelse af aftalen umulig eller urimelig byrdefuld for en aftalepart.
Parterne kan for eksempel aftale, at en aftalepart, der skal levere en vare eller tjenesteydelse, ansvarsfrit kan udskyde leveringstidspunktet, hvis rettidig opfyldelse af aftalen bliver umulig eller urimelig byrdefuld for aftaleparten som følge af nye eller ændrede myndighedsrestriktioner til hindring af udbredelsen af COVID-19. Parterne bør i det tilfælde bl.a. også forholde sig til, hvor lang en udskydelse af leveringstidspunktet, der kan accepteres, før parterne skal have ret til at ophæve aftalen eller kræve genforhandling deraf.
Der er således god grund til at gennemgå bestående aftaler og at have opmærksomhed på vilkårene ved indgåelse af nye aftaler.