Måned: september 2023

I en verden, hvor der bruges mere og mere tid på sociale medier, er der skabt grobund for, at flere og flere arbejder som influencere. En influencer eller influent er en person, der bruger sit netværk af følgere på sociale medier til at sprede information om budskaber, produkter eller brands, herunder ved at anmelde, promovere og anbefale. Konkret foregår det ofte ved, at influenceren laver opslag, videoer og lignende mod betaling fra virksomhederne bag produkterne og de forskellige brands. Influencere er således bloggere, instagrammere, youtubere mv. Jo flere følgere en influencer har, jo større økonomisk potentiale har den pågældende. Det kræver dog normalt, at virksomhederne gerne vil associeres med den pågældende influencer.

Enhver person, der er i stand til at få følgere på en eller flere af de forskellige sociale medieplatforme, kan således blive influencer. Teknisk kræver det blot adgang til internettet, en computer og/eller en smartphone. Samtidig kræver det kendskab til, hvordan den eller de pågældende sociale medieplatforme fungerer. For nogle er arbejdet som influencer mest for sjov, og for andre er det en levevej.

Idet der er tale om en forholdsvis ny måde at tjene penge på, rummer skattelovgivningen ingen særlige regler for influencere. Det ændrer dog ikke på, at hvis man oppebærer indkomst som influencer, f.eks. gennem omtale af et produkt eller en virksomhed i opslag eller videoer på sociale medier, så skal indkomsten beskattes.

Beskatning

Beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget for influencere afhænger af, om aktiviteten kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed. Er dette tilfældet, skal der opgøres en skattepligtig indkomst for virksomheden, hvor der er fradrag for driftsomkostninger. Det vil være muligt at anvende virksomhedsskatteordningen eller at drive virksomheden gennem et selskab. Er der den mindste tvivl om, hvorvidt aktiviteten udgør erhvervsmæssig virksomhed, bør aktiviteten ikke ligge i et selskab, idet der i så fald er risiko for, at indtægten ender med at blive beskattet med mere end 100 %.

Afgørelsen af, om en aktivitet udgør en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en samlet konkret vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være tilrettelagt og drevet med systematisk indkomsterhvervelse for øje, herunder at virksomheden er anlagt med rentabel drift for øje, og at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet. En influencer, der lever godt af at promovere, teste, anmelde produkter mv. mod betaling, vil sædvanligvis være erhvervsdrivende, hvis vedkommende har mange forskellige kunder. Omvendt vil en influencer, der kun har en beskeden omsætning og aktivitet eller kun har en enkelt kunde, som udgangspunkt ikke drive erhvervsmæssig virksomhed.

Kan virksomhed som influencer ikke kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, skal vederlag beskattes som honorarindkomst. Der er i så fald tale om B-indkomst, der beskattes på samme måde som lønindkomst. I forhold til lønindkomst er forskellen, at der ikke indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen. B-indkomsten skal registreres på forskudsopgørelsen, hvorved skat og arbejdsmarkedsbidrag løbende opkræves som B-skatterater.

Det er som udgangspunkt muligt at opnå fradrag i den personlige indkomst for udgifter afholdt i forbindelse med honorararbejdet. Udgifterne skal kunne dokumenteres og må ikke overstige selve honoraret. Hvis indkomsten kvalificeres som honorar, er det ikke muligt at bruge virksomhedsskatteordningen, ligesom aktiviteten ikke kan drives i et selskab.

Beskatning af vederlag, gaver og vareprøver

Influencere modtager typisk vederlag i form af penge samt vareprøver og gaver, herunder tøj, mad, drikkevarer, teater- og koncertbilletter, sportsudstyr osv.

Når virksomheder efter aftale eller uopfordret sender gaver med en klar forventning om, at der sker promovering af virksomhederne eller produkterne på et eller flere af de sociale medier, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt vederlag. Der skal derfor ske beskatning af gavens markedspris inkl. moms på tidspunktet for modtagelsen.

I praksis er det dog knap så enkelt, da en del influencere som led i deres aktivitet modtager vareprøver og lignende med henblik på afprøvning, anmeldelse, tests mv. Baggrunden er, at det ikke er muligt at udføre troværdige tests, anmeldelser og promovering, hvis fysisk adgang til produkterne ikke har været mulig.

Anvendes produkterne privat efter endt afprøvning, sker der beskatning af værdien. Bortskaffes eller destrueres produkterne efter endt afprøvning, er der adgang til at fratrække et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres. Hvis vareprøverne modtages og bortskaffes eller destrueres i samme indkomstår, sker der derfor ikke beskatning, medmindre der har været en privat anvendelse i en periode inden bortskaffelsen. Hvis vareprøverne modtages i år et og først bortskaffes i år to, vil der opstå en skattepligtig indtægt i år et og et skattemæssigt fradrag i år to. Bortskaffelsen eller destruktionen skal i øvrigt kunne dokumenteres.

Sager ved Skatterådet

I 2021 blev der forelagt en sag for Skatterådet, hvor en influencer sammen med sin ægtefælle drev erhvervsmæssig virksomhed gennem et anpartsselskab, hvor der i alt var tre ansatte. De var begge ansat på fuld tid i selskabet, og de modtog løn fra selskabet. Aktiviteten i selskabet bestod i at teste, anbefale og beskrive produkterne for sine følgere på de sociale medier, herunder på YouTube og Instagram. Selskabet var tillige begyndt at sælge produkter af eget mærke via websalg. Selskabet havde indgået kontrakter med forskellige samarbejdspartnere, hvor der var aftalt et fast honorar mod levering af et bestemt antal YouTube-videoer, Instagram-stories mv. Aftalerne var indgået for en forud fastsat periode og ophørte efter levering af de aftalte ydelser.

Udover honoraret modtog selskabet vareprøver med henblik på at kunne give en troværdig beskrivelse og fremvisning af produkterne. Størstedelen af vareprøverne blev efter endt afprøvning, tests og promovering bortskaffet, blandt andet som præmier til selskabets følgere efter følgende kriterier:

• Alle kunne deltage uden undtagelse, så længe man havde adgang til Instagram, hvor konkurrencen foregik. Dvs. at konkurrencen i tilstrækkeligt omfang var offentlig
• Alle, der ”likede” eller kommenterede på opslaget på Instagram, var med i lodtrækningen
• Det var gratis at deltage
• Vinderen blev tilfældigt udvalgt.

Skatterådet fandt, at i det omfang vareprøverne udelukkende blev anvendt som led i virksomhedens drift, herunder i forbindelse med tests, anmeldelser eller fremvisninger på sociale medier, ville vareprøverne ikke være skattepligtige for influenceren. Hvis vareprøverne derimod efterfølgende blev anvendt af influenceren, ville disse blive anset for at erstatte et privat forbrug, og der skulle derfor ske beskatning. Der skulle foretages en konkret vurdering af skattepligten i hvert enkelt tilfælde. Udloddes produkter via konkurrencer, er det i øvrigt nødvendigt at forholde sig til, om der skal opkræves spilafgift. I den omtalte sag var dette ikke tilfældet.

I en anden sag fra 2022, der blev forelagt Skatterådet, spurgte et selskab, der gjorde reklame for forskellige produkter og brands, om selskabet ville være skattefri af værdien af vareprøver, som selskabet modtog fra sine kunder med det formål og mod betaling at teste, fremvise og/eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke måtte videresælges. Skatterådet fandt, at værdien af vareprøverne var skattepligtig, men udtalte dog samtidig, at selskabet ved indkomstopgørelsen ville kunne fradrage et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der blev bortskaffet eller destrueret. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om udgifter, som var nødvendige at afholde for at kunne modtage de kontante vederlag for de udførte arbejdsopgaver. Konsekvensen af ovennævnte er, at såfremt vareprøverne ikke anvendes af selskabets ansatte inden bortskaffelse eller destruktion, vil vareprøverne være skattefrie for selskabet.

I samme sag påtænkte selskabet tillige at påbegynde et samarbejde med rejsearrangører i ind- og udland med henblik på at markedsføre bestemte rejsemål for selskabets følgere på de sociale medier. Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af rejser eller oplevelser, som selskabet ville blive honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen og herefter anmelde rejsen på de sociale medier, ikke skulle medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, hvis vederlaget havde en sådan størrelse, at det stod i forhold til værdien af anmeldelsen. Konklusionen er således, at det beror på en konkret vurdering, om værdien af en rejse er skattefri eller skal beskattes helt eller delvist.

Tilpasning af reglerne

Arbejde som influencer er kommet for at blive, og praksis vil derfor løbende blive udvidet. I øvrigt kan det langt fra udelukkes, at skattelovgivningen på et tidspunkt vil blive tilpasset de særlige skattemæssige problemstillinger, der knytter sig til denne branche.

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Det kan selvsagt ske ved en ganske almindelig lånoptagelse, hvor selskabet udlåner et bestemt beløb til kapitalejeren, som denne skal tilbagebetale i henhold til en låneaftale. Det kan dog også være som følge af træk på en mellemregningskonto, anvendelse af et firmakreditkort til private udgifter, osv. Artiklen vil beskrive udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

Den overordnede regulering

Et anparts- og aktieselskab har under visse betingelser mulighed for at yde lån til dets kapitalejere. Dette forudsætter dog, at:

• lånet ydes på markedsvilkår
• det lånte beløb kan rummes inden for selskabets frie reserver
• der træffes beslutning om lånet forud for långivningen, enten af generalforsamlingen eller af ledelsen, efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
• selskabets første årsrapport har været aflagt, før beslutningen træffes.

Hvis disse betingelser er opfyldte, er der tale om et lovligt kapitalejerlån. Er bare én af betingelserne ikke opfyldt, er lånet ulovligt. Selvom et kapitalejerlån er lovligt efter selskabsloven, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt grundet skattereglerne.

Reglerne om beskatning af kapital­ejerlån følger af ligningslovens § 16 E, som alene gælder, hvis kapitalejeren er en fysisk person. Den fysiske person skal udøve bestemmende indflydelse over selskabet som hovedaktionær, dvs. direkte eller indirekte eje mere end 50 % af selskabskapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmerne.

Hvordan sker beskatningen?

Ligningslovens § 16 E trådte i kraft 1. januar 2013. Den medfører, at et kapitalejerlån, der er omfattet af bestemmelsen, anses for at være løn eller udbytte og derfor beskattes som sådan. Dette gælder, uanset om lånet er lovligt eller ulovligt efter selskabsloven. Såfremt kapitalejerlånet er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes kapitalejerlånet dog ikke. Det er f.eks. tilfældet ved lån opstået i forbindelse med almindelig samhandel mellem selskabet og kapitalejeren på sædvanlige kreditvilkår. Formålet med bestemmelsen er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Et selskab er forpligtet til at indeholde og indbetale skat, når der udloddes udbytte, og når der udbetales løn. Der er dog normalt ikke indeholdt udbytteskat eller A-skat, når der er udstedt et kapitalejerlån, idet hele lånets hovedstol udbetales. Skattebyrden hviler endegyldigt på kapitalejeren ved et kapitalejerlån, idet kapitalejerlånet anses for at være udbytte eller A-indkomst. Når selskabet efterfølgende skal indbetale skat for kapitalejerlånet som udbytte eller A-indkomst, skal skattebyrden overvæltes fra selskabet til kapitalejeren. Det gøres ved, at selskabet får et krav mod kapitalejeren på tilbagebetaling af den skat, selskabet har indbetalt.

Det er vigtigt, at kapitalejeren tilbagebetaler den skat, selskabet har indbetalt, til selskabet inden selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt. Konsekvensen af manglende rettidig betaling er, at det beløb, som selskabet har indbetalt i skat for selve lånet, betragtes som et nyt skattepligtigt kapitalejerlån.

Kapitalejerens mellemregningskonto med selskabet

Højesteret har i afgørelse af 30. august 2022 taget stilling til den skattemæssige betydning af lån optaget via en sædvanlig mellemregningskonto. Højesteret udtalte, at kun hvis lånet er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes lånet ikke som løn eller udbytte. Det betyder, at det ikke er afgørende, om lånet er optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, men derimod om lånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Ved afgørelsen har Højesteret endvidere fastslået, at der skal ske beskatning af hævninger på mellemregningskontoen, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning har fået et tilgodehavende eller har fået et forøget tilgodehavende hos kapitalejeren. Det er altså den enkelte hævning, der er afgørende, og ikke mellemregningskontoens saldo ved regnskabsårets udløb.

Anvendelse af firmakreditkort

Betaling af private udgifter med et firmakreditkort behandles på samme måde som træk på en mellemregningskonto. Hvis selskabet betaler kapitalejerens private udgifter, f.eks. private restaurantbesøg, boligindretningsartikler, mv., skal de betalte beløb beskattes som løn eller udbytte.

I praksis sker der ikke beskatning, såfremt betalingen er sket i forbindelse med, at kreditkortet er benyttet i erhvervsmæssig sammenhæng, og under forudsætning af, at der umiddelbart efter foretages en opgørelse og afregning.

Hvordan begrænser man skattebyrden ved kapitalejerlån?

Højesteret bekræfter i den ovenfor nævnte afgørelse, at beskatningen ikke ophæves ved tilbagebetaling. Idet et ulovligt kapitalejerlån skal betales tilbage, vil der altså ske beskatning af et beløb, som kapitalejeren ikke længere råder over. Et lovligt kapitalejerlån skal ligeledes betales tilbage. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at reparere skaden ved et lovligt aktionærlån, idet fordringen under visse forudsætninger kan udbetales som løn eller udloddes som udbytte.

Lidt paradoksalt skal man således ikke skynde sig at tilbagebetale et lån, før mulighederne for ”reparation” er afdækket.

Bogføringsloven er under forandring. Loven, som er vedtaget 19. maj 2022, fremstår nu mere nutidig og tager hensyn til den digitale verden, vi lever i. Samtidig indeholder loven krav, som skal hindre økonomisk svindel gennem fiktive virksomheder.

Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

Under hensyntagen til de store omvæltninger den nye bogføringslov medfører, med krav om brug af godkendte digitale bogføringssystemer, krav om digital opbevaring og opbevaring af sikkerhedskopi af registreringer og bilag hos tredjemand (som træder i kraft tidligst i 2024), skal man som ansvarlig for virksomhedens regnskabs- og økonomistyring være særligt opmærksom på de forhold, der trådte i kraft pr. 1. juli 2022:

• Udvidelse af definitionen af regnskabsmateriale
• Krav om løbende afstemninger
• Beskrivelse af bogføringsprocedurer
• Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf.

Definitionen af regnskabsmaterialet

Som noget nyt skal du skal fra 1. juli 2022 opbevare al dokumentation, der ligger til grund for oplysningerne i noterne og ledelsesberetningen, og al dokumentation, der ligger til grund for skøn og vurderinger, foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport.

Opbevaringen skal ske på samme måde som opbevaringen af alle andre bilag, der ligger til grund for bogføringens registreringer – nemlig på betryggende vis. Tidligst fra 2024 kommer der krav om digital opbevaring.

I langt de fleste tilfælde vil fastlæggelsen af det regnskabsmateriale, der kræves opbevaret, være forholdsvis ukompliceret, men hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din revisor.

Præcisering af, hvornår der skal foretages afstemninger

Fra 1. juli 2022 skal man også foretage nødvendige afstemninger hver gang, der foretages en indberetning eller angivelse af moms, skatter, afgifter samt årsrapporter. Afstemningerne skal senest foretages og foreligge på datoen for udløbet af fristerne for disse lovpligtige indberetninger.

I mange tilfælde kan kravet til afstemninger relativt let efterkommes. Det vil fx være tilfældet, når revisor forestår virksomhedens bogføring og dermed allerede foretager de nødvendige afstemninger.

Beskrivelse af bogføringsprocedurer

For bogføringspligtige virksomheder, foreninger m.v., der enten er pligtige til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven, eller som har en nettoomsætning over kr. 300.000 to år i træk, stilles der nu krav om, at der udarbejdes en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer.

Beskrivelsen skal omhandle virksomhedens bogføringsprocedurer, herunder procedurer for løbende registrering af transaktioner og betryggende opbevaring af regnskabsmateriale. Det skal også anføres hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for de enkelte procedurer.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon, som kan være en hjælp til korrekt beskrivelse af bogføringsprocedurerne. Skabelonen indeholder de elementer, som du skal have taget stilling til i beskrivelsen af bogføringsprocedurerne. Ved at anvende skabelonen er man sikker på, at beskrivelsen opfylder kravene i loven.

Man skal – eventuelt i samarbejde med sin revisor – have udarbejdet en procedurebeskrivelse fra førstkommende nye regnskabsår efter offentliggørelsen af skabelonen. Det vil sige, at for virksomheder med kalenderårsregnskaber skal beskrivelsen af bogføringsprocedurerne foreligge 1. januar 2023.

Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf

Fra 1. juli 2022 indføres en risikobaseret kontrol med overholdelse af bogføringsloven for visse virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det gælder virksomheder, der ikke har indsendt den første årsrapport, samt virksomheder, der har fravalgt revision.

De risikobaserede kontroller har til hensigt at finde og afvikle virksomheder oprettet med svindel for øje, og hvor hele eller dele af bogføringsmaterialet slet ikke er til stede.

Samtidig med vedtagelsen af bogføringsloven, er der i årsregnskabsloven krævet øget revisortilsyn for to typer virksomheder:

• Virksomheder i regnskabsklasse B, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på kr. 50 mio.
• Virksomheder i nogle nærmere definerede risikobrancher med en omsætning på kr. fem-otte mio.

Virksomheder i regnskabsklasse B med en balancesum på mere end kr. 50 mio. bliver fremover revisionspligtige. Alternativt kan udvidet gennemgang vælges.

Kravet træder i kraft 1. januar 2023, dog således at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt revisionspligt eller udvidet gennemgang i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en balancesum på mere end kr. 50 mio. 31. december 2022 og 31. december 2023.

Da Skatteforvaltningen har fundet, at en lang række virksomheder inden for nogle konkrete brancher er overrepræsenteret i statistikken over virksomheder med rod i bogholderiet og dermed de skattemæssige forhold, er det blevet vedtaget, at virksomheder i 11 konkrete risikobrancher skal have en revisorerklæring på årsregnskabet, når virksomheden har en omsætning på kr. fem-otte mio. årligt.

Risikobrancherne er:

1. Vejgodstransport
2. Flytteforretninger
3. Restauranter
4. Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.
5. Event catering
6. Anden restaurationsvirksomhed
7. Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
8. Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
9. Webportaler
10. Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
11. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Der er ikke noget krav til typen af revisorerklæring. Det betyder, at det arbejde revisor udfører kan være fx assistance med opstilling af regnskabet, udvidet gennemgang eller revision.

Kravet gælder fra 1. januar 2023.

Samtidig med den skærpede kontrol, indføres der mulighed for væsentligt højere bøder (op til kr. 1,5 mio.), afhængigt af virksomhedens omsætning.

Endvidere indføres muligheden for at tvangsopløse virksomheden.

Kommende ændringer

Det var de nemme og overkommelige regler!

Senere og tidligst 1. januar 2024 indføres der krav om at anvende digitale bogføringssystemer og digital opbevaring. Men det bliver også overkommeligt… eventuelt med lidt hjælp fra en
revisor.

Beskatningsreglerne vedrørende fri bil, bolig mm. blev strammet gevaldigt i 1992 i forlængelse af en TV-udsendelse, som havde fokus på beboere langs Strandvejen nord for København.

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder. Formålet med reglerne har gennem årene været at beskatte de fordele, en ansat opnår ved, at arbejdsgiveren stiller et aktiv til rådighed for den ansatte til privat anvendelse. Det gælder i princippet, uanset om aktivet bliver anvendt eller ej. Der er dermed tale om en rådighedsbeskatning.

Beskatningen af fri bil er baseret på en skematisk beregning af den skattemæssige værdi af rådigheden, som gennem årene alene har været baseret på bilens nyvognspris eller faktiske anskaffelsespris afhængig af bilens alder på tidspunktet for tilrådighedsstillelsen.

I tilfælde af, at arbejdsgiveren stiller bilen til rådighed for medarbejderen, er medarbejderen afskåret fra at modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter statens takster. Det er derfor en overvejelse værd at regne på, om det er en fordel eller en ulempe at have fri bil. Paradoksalt nok er det desværre ofte således, at fordelen bliver mindre jo mere erhvervsmæssig kørsel, medarbejderen har. Stort omfang af erhvervsmæssig anvendelse skulle jo ellers netop være motivet for at lade arbejdsgiveren stille bilen til rådighed.

Eksempler på arbejdsgiverudgifter ved fri bil:

• Service og vedligeholdelse (herunder udgifter til olie, sprinklervæske, vask mm.)
• Benzin, diesel eller el til el- og hybridbiler
• Nødvendige reparationer
• Forsikring, ejerafgift/vægtafgift.

Eksempler på udgifter, som ikke er arbejdsgiverudgifter:

• Fart- og parkeringsbøder
• Broafgifter og færgebilletter (medmindre det er mellem hjem og arbejde)
• Garage og p-plads (medmindre det er i forbindelse med erhvervsrelaterede rejseaktiviteter).

Beregning af værdi af fri bil

Nyere bil under tre år

Hvis en bil er mindre end tre år gammel, beregner man beskatningsværdien ud fra den anskaffelsesværdi, importøren har anmeldt ved første indregistrering (nyvognsprisen).

Medarbejderen bliver beskattet heraf i op til de første fire måneder, hvorefter beskatningsværdien skal genberegnes efter bilens markedsværdi (genberegningsværdien).

Genberegningsværdien er den værdi, som en køber må forvente at skulle betale hos en forhandler, når man køber bilen som ny plus 6 %, som SKAT lægger oveni.

Genberegning skal foretages senest tre måneder efter bilens indregistrering, og for leasingbiler er det leasingselskabet, som er ansvarlig for at oplyse leasingtager om den genberegnede værdi.

Herefter er det arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderen bliver beskattet korrekt.

Når bilen bliver tre år

Fra den 37. måned efter første registreringsdato nedsættes beskatningsværdien til 75 % af beregningsgrundlaget.

Brugte biler, som er over tre år på anskaffelsestidspunktet

For brugte biler, som på arbejdsgiverens anskaffelsestidspunkt er ældre end tre år regnet fra første registreringsdato, bruger man bilens anskaffelsespris (fakturaprisen) som beregningsgrundlag.

Bliver der monteret træk eller andet ekstraudstyr, som ikke i forvejen findes på bilen, tæller dette ikke med i beregningen.

Den skattepligtige værdi af fri firmabil har i mange år været 25 % af den del af bilens værdi, som ikke overstiger kr. 300.000 og 20 % af resten. Beregningsgrundlaget er altid mindst kr. 160.000.

Fra og med 2022 er satserne justeret. Beløbsgrænserne på kr. 300.000 og kr. 160.000 er uændrede, men procentsatserne er ændret, således at de i 2022 er 24 %/21 %, i 2023 23,5 %/21,5 %, i 2024 23 %/22 % for i 2025 at smelte sammen til én sats på 22,5 %.

I tillæg hertil skal medarbejderen beskattes af et såkaldt miljøtillæg. Miljøtillægget består af bilens grønne ejerafgift, vægtafgift eller CO2-ejerafgift ganget med en sats.

I 2022 er satsen 350 %, i 2023 er satsen 450 %, i 2024 er satsen 600 % og i 2025 er satsen 700 %.

Det betyder, at arbejdsgiveren skal omberegne værdien af fri bil for alle firmabiler hvert år i januar til og med januar 2025.

Elbiler og hybridbiler

Værdien af fri elbil, hybridbil og andre grønne biler bliver beregnet på samme måde som værdien af fri benzin- og dieselbil.

1. juli 2021 kom der nye regler for beskatning af arbejdsgiverbetalte ladestandere, hvorefter medarbejdere ikke længere skal betale skat af at få opsat en ladestander derhjemme til en fri elbil eller en fri hybridbil. Det forudsætter dog, at medarbejderen har fri elbil eller hybridbil i mindst seks sammenhængende måneder efter 1. juli 2021.

Hvis medarbejderen har haft fri elbil eller hybridbil i mindre end seks sammenhængende måneder efter 1. juli 2021, skal værdien af en ladestander og omkostninger til installationen beskattes og indberettes som personalegode.

Samme regler for erhverv og lønmodtagere

Driver man en enkeltmandsvirksomhed, kan man anvende reglerne om fri bil, hvis man er tilmeldt virksomhedsordningen.

Indeholdelsespligt

Arbejdsgivere skal for hver påbegyndt måned indberette værdien af fri bil sammen med medarbejderens løn i de måneder, hvor medarbejderen har adgang til bilen og kan køre privat i den (rådighedsbeskatning). Hvis medarbejderen fx holder orlov i to måneder og ikke har adgang til at bruge bilen privat, skal der ikke indberettes noget.

Fri bil er reelt den mest rene bruttolønsordning, man kan forestille sig, da det beløb en medarbejder indbetaler til arbejdsgiveren for at køre privat i bilen, krone til krone skal trækkes fra i det beløb, som bliver indberettet som værdi af fri bil.

Hvis medarbejderen derimod selv betaler fx benzin direkte til tankstationen, giver det ikke fradrag eller nedslag i den skattepligtige værdi.

Junglen bliver tættere

Den nu forhenværende socialdemokratiske regering har varslet nye ændringer af reglerne om fri hybridbil fra 2023.

Inden udskrivning af valget til Folketinget sendte regeringen et lovforslag i høring om endnu en ændring af reglerne om fri bil – denne gang vedrørende hybridbiler.

Meningen med lovforslaget er, at der fra og med 2023 ikke længere skal være samme regler for beregningen af værdien af fri bil for ”rene” elbiler som for hybridbiler.

Som følge af folketingsvalget 1. november 2022 er alt lovarbejde sat på ”hold”, hvorfor det for nuværende er uafklaret, om dette lovforslag bliver gennemført.

Videnskabsmænd, filosoffer, historikere, teologer og mange andre har igennem tiden haft forskellige opfattelser af, hvad man egentlig forstår ved begrebet sandhed.

Kan noget være absolut sandt? Ja, det kan det godt, fx inden for noget så forskelligt som matematikkens og lingvistikkens verden. Eksemplerne er mange. Der er næppe nogen, der vil påstå, at Pythagoras’ læresætning om retvinklede trekanter er usand. En teenager er en person i alderen 13 til 19 år – ikke sandt? Men udelukkende af sproglige grunde, for det siger intet om teenagere.

Om lidt går vi ind i den store regnskabssæson, og når talen går på regnskaber, er det ikke sjældent, at man møder den opfattelse, at et regnskab må formodes at være meget tæt på den absolutte sandhed.

Såvel ledelsen i den virksomhed, regnskabet aflægges for, som revisor ”kvitterer” i henholdsvis ledelsespåtegning og revisionspåtegning for, at regnskabet giver et retvisende billede.

Et retvisende billede udtrykker på ingen måde, at der kun findes ét retvisende billede. Begrebet stammer fra det engelske udtryk ”true and fair view”, der betyder ”et sandt og reelt billede”. Med tanke på, at det retvisende billede er et subjektivt begreb, afhænger vurderingen af, hvorvidt et regnskab er retvisende, af den enkelte regnskabsaflægger og -bruger.

Når man læser et regnskab, er det vigtigt at huske, at den begrebsramme (typisk årsregnskabsloven), som regnskabet er aflagt efter, indeholder visse valgmuligheder. Der findes forskellige alternativer for indregning og måling (værdiansættelse), og noteoplysninger kan være kortfattede eller detaljerede. Regnskabslæser får information om valg af regnskabspraksis mv. i årsrapporten, men i sidste ende baseres værdien af regnskabet på tilliden til, at ledelsen efterlever kravet om, at det skal være retvisende.

Det er ledelsens ansvar, at regnskabet er retvisende. Revisor er på baggrund af revisionshandlinger garant for, at regnskabet med stor sandsynlighed er retvisende. Hvis det ikke er tilfældet, skal det tydeligt fremgå af revisionspåtegningen.

Et velment råd til ledelserne, som står over for opgaven med at aflægge regnskab for 2022: Regnskabet skal være en reel gengivelse af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Ikke udelukkende formelt en rigtig gengivelse. Derfor skal fokus være på regnskabsbrugernes behov for retvisende information. Alle detailkrav til regnskabet skal naturligvis efterleves, men kravet om et retvisende billede rangerer højere end de forskellige detailbestemmelser.

Og husk – det absolut sande regnskab findes ikke!

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske, som bor i lejligheden. Værdien af ejendommen ønskes ofte sat til så lavt et beløb som muligt for at spare gaveafgift.

+/- 15 %’s-reglen i værdiansættelsescirkulæret fra 1982

Højesteret har med syvtommersøm fastslået, at en ejendom kan værdiansættes til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering med tillæg eller fradrag af op til 15 %. Er den offentlige ejendomsvurdering 1,0 mio. kr., kan ejendommen ved overdragelse til sønnen eller datteren fastsættes til en værdi, der ligger i intervallet 850.000 kr. – 1.150.000 kr. Men denne 15 %’s regel gælder dog ikke, når der forligger ”særlige omstændigheder”.

Hvornår foreligger der ”særlige omstændigheder”?

Svaret kan ikke findes hverken i loven eller i værdiansættelsescirkulæret fra 1982.

Skattestyrelsen har udarbejdet et udkast til et såkaldt styresignal (retningslinjer), som oplister en række forhold, der kan betyde, at der efter styrelsens opfattelse foreligger særlige omstændigheder. Men det er jo langt fra sikkert, at det endelige svar findes i styresignalet, selv om dette bliver færdiggjort og offentliggjort.

Der verserer en lang række sager herom ved Landsskatteretten og domstolene. Landsskatteretten har for ganske nylig taget stilling til problematikken ”særlige omstændigheder”.

Landsskatterettens kendelse om ”særlige omstændigheder”

Sagen for Landsskatteretten omhandler overdragelse af en ejerlejlighed fra fader til datter.

Faderen havde købt lejligheden i sommeren 2017 for 5.270.000 kr. I sommeren 2020 blev lejligheden overdraget til datteren for 3,0 mio. kr. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde på overdragelsestidspunktet 2.750.000 kr., og overdragelsessummen på 3,0 mio. kr. lå således indenfor intervallet på 15 %.

I forbindelse med indgivelsen af en gaveanmeldelse bad Skattestyrelsen i september 2020 Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om lejlighedens handelsværdi. Svaret var 5.450.000 kr.

Skattestyrelsen var af den opfattelse, at der forelå særlige omstændigheder henset til, at ejendommens reelle handelsværdi langt oversteg overdragelsessummen på 3,0 mio. kr. og fastsatte ejendommens værdi til 5.450.000 kr. Denne afgørelse blev påklaget med påstand om godkendelse af den anvendte overdragelsessum.

Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder. Landsskatteretten lagde vægt på , at der var forløbet cirka tre år fra faderens køb og indtil overdragelsen til datteren, og at handelsprisen på 5.270.000 kr. alene var cirka 75 % højere end overdragelsessummen på 3.000.000 kr.

Overdragelsessummen på 3,0 mio. kr. blev dermed godkendt.

Kommentarer

Centralt for afgrænsningen af begrebet ”særlige omstændigheder” er en højesteretsdom fra foråret 2021. Spørgsmålet var, om ”særlige omstændigheder” skulle knytte sig til den konkrete ejendom, eller om det var tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen henviste til en prisstatistik for området (der var solgt fire tilsvarende ejendomme til en gennemsnitlig salgspris på 165 % af den offentlige ejendomsvurdering). Hertil bemærkede Højesteret blandt andet, at dette alene var et udtryk for, at styrelsen var af den opfattelse, at den offentlige ejendomsvurdering var for lav i forhold til den almindelige prisudvikling på markedet. Højesteret udtalte endvidere, at værdiansættelsescirkulæret fra 1982 bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført. Med højesteretsdommen blev det hermed fastslået, at generelle betragtninger om prisudviklingen på markedet ikke kan udgøre særlige omstændigheder.

En værdiansættelse efter 15 %’s-reglen kan således kun tilsidesættes – med den konsekvens, at det er overdrageren/modtageren, der skal bære risikoen for rigtigheden af en ejendomsvurdering – hvis der foreligger særlige, konkrete oplysninger om den konkrete ejendom.

Nye ejendomsvurderinger

15 %’s-reglen gælder kun så længe, at ejeren af ejendommen ikke har modtaget en vurdering efter den nye ejendomsvurderingslov. Herefter gælder en 20 %’s-regel – ejendommen kan overdrages til børn m.fl. til den offentlige ejendomsvurdering +/- 20 %, medmindre der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Derfor er domspraksis mv. om ”særlige omstændigheder” alt andet lige interessant i mange år ud i fremtiden.

Sommeren 2022 kommer for mange af os til at stå som sommeren, hvor vi fik friheden tilbage. Covid-19 har ganske vist endnu ikke sluppet sit tag i os, men vi har lært at leve med endnu en ubehagelig sygdom, og med nogle ganske få mundbindsundtagelser er restriktionerne fortid.

Oven på Covid-19 har mange af os med længsel booket ferie uden for Danmarks grænser, hvilket dog for nogle er blevet en slem skuffelse. Der har været knas med afviklingen af flytrafikken, dels fordi SAS har holdt en ufrivillig flyvepause, dels fordi adskillige lufthavne har været ramt af kaos på pakkebåndet og andre funktioner som følge af mangel på personale.

Usikkerheden og lange ventetider har naturligvis skabt stor utilfredshed hos de rejsende, men hvis man skal være lidt imødekommende, så har det ikke været en let ledelsesopgave at forudsige udviklingen i luftfarten. Fra fuld flyvehøjde til stort set ingen aktivitet til noget nær overophedning på et par år. Det er svært at navigere i.

Der er også andre skyer på himlen, og især udviklingen i Ukraine kaster grimme skygger. Mest forfærdeligt er det selvfølgelig for de stakkels mennesker, der lever midt i ”den særlige militæroperations” rædsler, men udviklingen har også store konsekvenser for resten af verden.

Påvirkningen af dagligdagen er som udgangspunkt – og forhåbentligt også fremover – kun af økonomisk art, men dette kan være slemt nok. I nogle lande vil det for dele af befolkningen medføre så markant nedgang i en i forvejen lav levestandard, at både arbejde og hjem mistes. Vi skal ikke skamme os over at være født i Danmark, men det er sundt at være sig sine mange privilegier bevidst.

Det besynderlige er, at vi samtidig med ovenstående har en overophedet økonomi, hvor mangel på råvarer og arbejdskraft er massiv, og hvor inflationen efter mange års dvale er en realitet. Der er godt nok fremsat mange ryster om en betydelig mere dyster økonomisk fremtid, men udgangspunktet skulle trods alt ikke være lige så kritisk som før finanskrisen i slutningen af 00’erne.

Hvis man skal finde et samlende udtryk for situationen lige nu, synes ordet ustabilitet at ligge lige for. Man bør som virksomhedsejer løfte blikket og sikre sig, at virksomheden er forberedt på pludselige skift i forretningsvilkårene. Evnen til hurtig omstilling vil uden tvivl være en vigtig – sandsynligvis helt afgørende – egenskab at være i besiddelse af i fremtiden.

Udfordringer er der med andre ord nok af, og måske derfor har nogle af læserne forkælet sig selv med en rejse til udlandet og forelsket sig så meget i de besøgte lokationer, at overvejelser om en bolig i udlandet er dukket op. Derfor har vi bl.a. valgt at genopfriske reglerne herom i denne udgave af Facit.

God læselyst!

Et af de områder, der fremover skal håndteres af mange SMV´er, bliver ESG-rapporter. ESG står for Environmental, Social og Governance, der ofte oversættes til bæredygtighed og samfundsansvar.

At bæredygtighed og samfundsansvar får større betydning, ses af, at flere og flere kunder forventer, at virksomheder arbejder positivt med bæredygtighed og samfundsansvar. Folketinget forventes at barsle med krav på området, ligesom der er et direktiv på vej fra EU herom.

Endvidere vil man oftere støde på kunder, der anmoder om ESG-oplysninger til brug for kundernes egne bæredygtighedsrapporter. Omfanget heraf vil være stigende i de kommende år, idet der kommer en overgangsperiode, hvor kun de største selskaber skal redegøre for ESG, hvorefter de mellemstore selskaber et par år senere ligeledes omfattes af kravet om ESG-redegørelser.

Kreditgivere m.fl. forventes på et tidspunkt at opdele deres kunder, hvor de, der opfylder krav til ESG, opnår bedre handelsbetingelser end de, der halter bagud. At være aktiv på området bidrager ganske enkelt positivt til virksomhedens økonomi.

Hvorfor også fokus på SMV´erne?

På verdensplan er ca. 90 % af virksomhederne SMV (i Danmark er andelen af SMV´er større). Hvis FN’s Verdensmål skal nås, er det således essentielt, at
SMV´erne også deltager.

Hvad går ESG-rapportering ud på?

Der eksisterer for nuværende 15 forslag til ESG-nøgletal, som Finansforeningen, Nasdaq og FSR – danske revisorer har præsenteret sammen, og som er følgende:

Environment	Social	Governance
CO2emission, scope 1 (tons)	Fuldtidsarbejdsstyrke (FTE)	Bestyrelsens kønsdiversitet (%)
CO2emission, scope 2 (tons)	Kønsdiversitet (%)	Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder (%)
Energiforbrug (GJ)	Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag (%)	Lønforskel mellem CEO og medarbejdere (gange)
Vedvarende energiandel (%)	Lønforskel mellem køn (gange)
Vandforbrug (kubik)	Medarbejderomsætning (%)
	Sygefravær (dage/FTE)
	Fastholdelse af kunder (%)

Scope 2 inden for CO2-udledning er årsagen til, at mange SMV´er kan forvente at blive anmodet om at afgive ESG-nøgletal til deres kunder, idet scope 2 omfatter underleverandørernes udledning.

Scope 1 er virksomhedens egen direkte udledning, som måles på egne faciliteter inklusive egne og leasede køretøjer.

På et tidspunkt kommer der krav om scope 3-redegørelser, hvor hele værdikædens udledning skal opgøres, herunder bl.a. transport, fremstilling af varer, forbrug af produkter, affaldshåndtering, udledning fra leverandører, investeringers udledning m.v.

Scope 3 forventes at blive et væsentligt nøgletal, der får betydning for, hvorledes virksomheder sammensætter deres team af underleverandører. Banker har interesse i ESG for at fastsætte lånerenter, idet virksomheder med knap så gode ESG-nøgletal kan få dårligere indtjening og måske ligefrem være overlevelsestruede på lidt længere sigt. Der forventes ligeledes at komme ESG-obligationer, hvor de, der lever op til ESG-mål, får en billigere finansiering, og prisen betales af dem, der ikke gør.

Hvorledes opbygges en ESG-rapport?

Hvor nøgletal for Social og Governance umiddelbart ikke giver de helt store forståelsesmæssige udfordringer, er der på miljøområdet lovgivning på vej, der præciserer, hvorledes miljødelen skal håndteres, bl.a. hvorledes det sikres, at det er valide data, der indgår. De nuværende klimanøgletal, der indgår i de 15 forslag, er dog relativt håndterbare, men der er yderligere klimanøgletal på vej, efterhånden som ESG bliver indarbejdet.

For måling af CO2-udledning er flere virksomheder i gang med at opstille og finpudse modeller til at hjælpe hermed. Ligeledes har myndigheder udviklet løsninger til hjælp herfor. At der kan være tale om et stort arbejde fremgår af, at der kan være store forskelle på virksomhedens nøgletal afhængigt af, hvorfra den f.eks. får sin varmeleverance – er det et fjernvarmeværk, der fyrer med affald, flis eller kul? Derfor ligger der et større arbejde for modelbyggerne, så løsningerne kan tage højde for disse forskelle.

Bor man for eksempel til leje og er leverandør til en virksomhed, der aflægger ESG-rapport, kan der være behov for at få indsigt i udlejers afregninger af energi- og vandregninger. Alternativt kan man få sat egne bimålere op til brug for beregning af udledninger og forbrug.

ESG-rapporter kan enten indgå som en del af årsrapporten, men kan i sagens natur også opstilles som selvstændige dokumenter indeholdende en beretning, hvor ledelsen præsenterer udviklingen i nøgletallene, målsætninger for udvikling i de nøgletal, virksomheden arbejder med, en redegørelse for hvorledes måltallene er opgjort (en form for ”anvendt regnskabspraksis”) samt yderligere noter m.v. Virksomheder, der lægger stor vægt på at præsentere sig som aktive deltagere i en bæredygtig udvikling med øje for samfundsansvar, er frontløbere på dette område.

Som et yderligere kvalitetsstempel kan virksomheden anmode sin revisor om at gennemgå og erklære sig om ESG-rapporteringen. Der er regler på vej om, hvorledes revisorer skal afgive erklæringer på ESG-rapporterne, og hvilket arbejde revisorerne skal have udført som grundlag for deres erklæringer.

På det lidt længere sigt

Folketinget har et mangesidigt formål med indførelse af krav om ESG-rapportering, idet lovgiver gerne ser større bæredygtighed, men også gerne ser en større mulighed for at beskatte dem, der belaster miljøet. At arbejde med virksomhedens miljøforhold kan således være hensigtsmæssigt af flere grunde.

Mange drømmer om at købe feriebolig i udlandet, og en del gør alvor af det. For et par år siden steg efterspørgslen efter ferieboliger markant i Danmark, og priserne steg i nogle områder med tocifrede procenter. Denne trend har man også kunnet se på nogle af de populære udenlandske feriedestinationer – f.eks. Cote d’Azur. Men hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man køber feriebolig i udlandet?

Boligkøb i udlandet er komplekst

Man skal holde tungen lige i munden, når man ønsker at købe feriebolig i udlandet. Lovgivningen varierer nemlig fra land til land, og derfor er det vigtigt at søge kompetent, lokal rådgivning fra troværdige rådgivere med indsigt i ejendomsmarkedet, ejendomsjura og økonomiske forhold. Det er også nødvendigt at søge indsigt i gældende skatteregler, herunder ejendomsværdiskat, beskatning af lejeindtægt og beskatning ved salg af boligen, både i Danmark og i det land, hvori ferieboligen ligger.

Anvendelsen af boligen er afgørende

Det er anvendelsen af ferieboligen, der afgør, hvilke skattemæssige konsekvenser boligejerskabet har i Danmark. Derfor er det vigtigt at have formålet med anskaffelsen af ferieboligen klart defineret, så det ikke ender med ubehagelige overraskelser.

Feriebolig med et erhvervsmæssigt formål

Er ferieboligen anskaffet med et erhvervsmæssigt formål for øje, og bruges den udelukkende til udlejning, skal der ikke betales ejendomsværdiskat i Danmark. Det skyldes, at ferieboligen skattemæssigt kategoriseres som en udlejningsejendom. Overskuddet før renter ved udlejningen skal dog medregnes i den personlige indkomst.

Ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan den særlige virksomhedsskatteordning anvendes. Det betyder, at renteudgifter af lån til boligkøbet får en højere fradragsværdi end ellers, og overskuddet ved udlejningen kan opspares til en foreløbig acontobeskatning på kun 22 %.

Boligejeren skal kunne dokumentere, at ferieboligen ikke bliver anvendt til privat brug, hvis virksomhedsskatteordningen skal kunne anvendes. For at opfylde kravene til dokumentation kræves det normalt som minimum, at udlejningen af ferieboligen foregår gennem et udlejningsbureau, og hvor kontrakten med boligejeren tydeligt dokumenterer, at boligejeren hverken kan eller vil bruge boligen selv.

Hvis boligejeren lejer sin egen bolig gennem udlejningsbureauet, anses dette for privat anvendelse, og virksomhedskatteordningen kan derfor ikke bruges.

Feriebolig med privat formål

Hvis man udelukkende anvender boligen privat, er der efter danske regler ikke skattefradrag for driftsomkostninger.

Renteudgifter af lån til køb af ferieboligen er fradragsberettigede, så længe lånet kan rummes inden for værdien af boligen. Det gælder også, selvom der er tale om et lån igennem en bank udenfor Danmark. Er lånet i udenlandsk valuta, er eventuelle kurstab som udgangspunkt også fradragsberettigede, mens kursgevinster er skattepligtige.

Feriebolig med både privat og erhvervsmæssigt formål

Ønsker man at anvende ferieboligen såvel privat som til udlejning, skal overskuddet ved udlejningen medtages ved indkomstopgørelsen i Danmark som kapitalindkomst. Virksomhedsskatteordningen kan ikke bruges ved blandet anvendelse.

Overskuddet kan opgøres ved hjælp af to metoder; regnskabsmetoden og den såkaldte 40 %-regel.

Efter regnskabsmetoden skal overskuddet opgøres på grundlag af de faktiske indtægter og udgifter. Man skal betale ejendomsværdiskat for den periode, hvori boligen ikke har været udlejet.

Benytter man 40 %-reglen, er der ikke skattefradrag for nogen driftsudgifter vedrørende boligen. Til gengæld er de første 11.900 kr. (2022) skattefri, og man skal kun medregne 60 % af den overskydende del af bruttolejeindtægterne ved indkomstopgørelsen. Man skal betale ejendomsværdiskat for hele året.

Hvis udlejningen sker via et udlejningsbureau, som indberetter lejeindtægterne til Skattestyrelsen, udgør bundfradraget 43.200 kr. (2022).

Køb gennem selskab

Hvis der er tale om en ren erhvervsmæssig anskaffelse af en udenlandsk feriebolig, kan man overveje at købe den gennem et dansk eller et udenlandsk selskab. Hvis en hovedaktionær anvender boligen, udløser det som udgangspunkt en beskatning i Danmark af et beløb svarende til en årlig beskatning på 16,25 % af ferieboligens handelsværdi. Beløbet bliver nedsat med leje betalt til selskabet for brugen af boligen. Det er derfor meget sjældent en fordel at købe en privat anvendt udenlandsk feriebolig gennem et selskab.

I Frankrig gælder der særlige regler for boliger ejet gennem et transparent selskab kaldet et SCI (Société Civile Immobilière). Det kan give besparelser på transaktionsafgifter og arve- og gaveafgift ved generationsskifte samt i nogle tilfælde formueskat, såfremt anskaffelsen bliver struktureret og finansieret korrekt i forbindelse med købet.

Der kan gælde lignende regler i andre lande, hvilket understreger vigtigheden af at undersøge regler og muligheder inden anskaffelsen af ferieboligen.

Salg af ferieboligen

Ønsker man at sælge ferieboligen, vil beskatningen af en eventuel avance ved salget afhænge af, hvad boligen har været anvendt til.

Har boligen helt eller delvist været anvendt privat, vil en avance som udgangspunkt kunne være skattefri i Danmark. Den såkaldte parcelhusregel gælder efter praksis også udenlandske ejendomme. Man skal derfor være opmærksom på, at der kan blive tale om beskatning, hvis grunden overstiger 1.400 kvadratmeter, og der kan udstykkes fra grunden.

Hvis boligen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, skal fortjenesten medregnes ved indkomstopgørelsen og beskattes som kapitalindkomst. Indgår boligen i virksomhedsskatteordningen, indgår salget heri, og de skattemæssige konsekvenser bliver lidt mere komplicerede.

Dobbeltbeskatning?

Uanset i hvilket land ferieboligen er beliggende, vil der som regel skulle betales lokale ejendomsskatter og i nogle lande også formueskat svarende til den danske ejendomsværdiskat.

Hvis boligen helt eller delvist bliver anvendt til udlejning, vil der som hovedregel skulle betales skat af overskuddet. Ved salg af boligen vil der i mange lande også skulle betales skat af en eventuel fortjeneste. I nogle lande er gevinsten skattefri, hvis ejendommen har været ejet i en årrække.

Som det fremgår ovenfor, kan der være tilfælde, hvor overskud ved udlejning og fortjenester ved salg vil skulle selvangives og beskattes såvel i Danmark som i udlandet. Danmark har imidlertid indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med over 80 lande om, hvorledes man skal forholde sig i sådanne tilfælde. Når det gælder fast ejendom, tilkommer den primære beskatningsret næsten altid kildelandet. Danmark giver efter overenskomsten nedslag for den skat, som er pålignet i kildelandet.

Hertil kommer, at ligningsloven giver mulighed for lempelse for skat betalt i udlandet. Danmark opsagde i 2007 ensidigt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, men fra 1. januar 2023 træder en ny overenskomst med Frankrig i kraft. Hvis man 28. november 2007 eller tidligere var fuldt skattepligtig til Danmark og ejede en feriebolig i Frankrig, blev man omfattet af en overgangsregel, hvorefter man fortsat blev fritaget for at betale ejendomsværdiskat i Danmark af denne ejendom. Har man anskaffet en feriebolig i Frankrig efter denne dato, gælder de generelle regler i ligningsloven om nedslag indtil 1. januar 2023, hvor den nye overenskomst træder i kraft.

Der skal betales dansk ejendomsværdiskat efter samme regler, som gælder for danske ferieboliger. Hvis der er betalt lokal formueskat af boligen, kan denne modregnes i den danske ejendomsværdiskat. Den ændrede fremtidige boligbeskatning får dermed også betydning for ejendomsværdiskatten af udenlandske ejendomme.

Folketinget vedtog i maj 2022 en ny bogføringslov, der skal tage højde for den digitale udvikling. Loven skal derudover styrke kontrollen med bogføringen, så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind mod svindel.

Loven gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, herunder aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af årsregnskabsloven. Desuden omfattes alle bogføringspligtige virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år, herunder f.eks. personligt ejede virksomheder, interessentskaber og foreninger. Grænsen på de 300.000 kr. er stadig politisk til drøftelse.

Den nye lov indeholder følgende hovedpunkter:

• Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale
• Krav om og til digitale bogføringssystemer
• Kontrol med overholdelse af bogføringsloven
• Væsentligt højere bøder for overtrædelse af bogføringsloven.

Den nye bogføringslov trådte, med undtagelse af krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og krav om brug af digitale bogføringssystemer, i kraft 1. juli 2022.

Det betyder, at bl.a. kravet om en såkaldt procedurebeskrivelse allerede er gældende.

For så vidt angår netop kravet om beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedure har Erhvervsstyrelsen dog tilkendegivet på sin hjemmeside, at virksomhederne først skal efterleve kravet om en procedurebeskrivelse i det førstkommende nye regnskabsår, efter at en særlig skabelon til brug for udarbejdelse af beskrivelsen er offentliggjort. Ifølge Erhvervsstyrelsens hjemmeside er det således ikke et krav, at procedurebeskrivelsen skulle foreligge allerede 1. juli 2022, hvor kravet ifølge bogføringsloven træder i kraft.

Krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og krav om digitale bogføringssystemer træder tidligst i kraft 1. januar 2024.

De nye digitale krav vil formentlig give mange virksomheder udfordringer, især hvis bogføringen varetages af virksomheden selv, og især hvis der er tale om mindre virksomheder. Derimod er virksomheder, der overlader bogføringen til professionelle aktører som f.eks. revisionsfirmaer, på mere sikker grund, da revisorer anvender anerkendte bogføringssystemer.

Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale

Fra tidligst 1. januar 2024 skal bogføringspligtige virksomheder (tidligst fra
1. januar 2026 for mindre virksomheder):

1. Registrere virksomhedens transaktioner digitalt
2. Opbevare registreringer digitalt
3. Sikre, at der løbende tages en digital sikkerhedskopi af registreringer og bilag, og at denne opbevares på betryggende vis.

Dette betyder, at der udover krav om digital bogføring tillige er krav om digital opbevaring af bilagsmateriale m.v.

Opbevaringsperioden er som tidligere fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Krav om og til digitale bogføringssystemer

Fra tidligst 1. januar 2024 skal bogføringspligtige virksomheder (tidligst fra 1. januar 2026 for mindre virksomheder) være overgået til brug af et digitalt bogføringssystem, der skal overholde følgende krav:

1. Understøtte opfyldelsen af nærmere angivne krav i bogføringsloven, herunder:
   1. Løbende registrering af virksomhedens transaktioner
   2. Registreringer og betryggende opbevaring af bilag i fem år på en server hos en tredjepart
   3. Mulighed for adgang for myndighederne.
2. Opfylde nærmere angivne standarder for it-sikkerhed, herunder:
   1. Understøtte sikkert login, bruger- og adgangsstyring
   2. Automatisk sikkerhedskopiering af registreringer og bilag.
3. Understøtte automatisering af administrative processer, herunder
   1. Kontering i overensstemmelse med en offentlig standardkontoplan
   2. Automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer.

Virksomhederne kan alene vælge mellem et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen, eller et digitalt bogføringssystem, der opfylder ovenstående krav f.eks. specialudviklede bogføringssystemer.

Det skal bemærkes, at inden kravene træder i kraft tidligst 1. januar 2026 for mindre, bogføringspligtige virksomheder med en nettoomsætning de to seneste år på mere end 300.000 kr., skal erfaringer fra implementeringen af reglerne på selskaber m.v. vurderes. Dette kan betyde, at krav om brug af digitale bogføringssystemer kan implementeres i flere tempi ud fra størrelsesgrænser, og at der eventuelt kan komme en justering af størrelsesgrænsen på de 300.000 kr.

Kontrol med overholdelse af bogføringsloven

Den nye bogføringslov indeholder 3 typer kontroller, der rettes mod:

• Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke har indsendt virksomhedens første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision (gældende fra 1. juli 2022)
• Udbydere af digitale bogføringssystemer (gældende fra tidligst 1. januar 2024/26)
• Virksomheder, der anvender et digitalt bogføringssystem, som ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen (gældende fra tidligst 1. januar 2024/26).

Kontrollerne kan gennemføres med assistance fra virksomhedens revisor, og assistancen kan resultere i en erklæring fra revisoren.

Væsentligt højere bøder

Med virkning fra 1. juli 2022 træder væsentligt skærpede sanktioner i kraft. Foruden reaktioner som påbud om korrektion, om at anvende et andet digitalt bogføringssystem eller påbud om revision, åbnes der nu mulighed for, at virksomheder kan tvangsopløses, hvis reglerne ikke efterleves.

Supplerende er der mulighed for at give bøder, som er markant højere end de nuværende. Bødestørrelsen starter ved 10.000 kr. for mangler i virksomhedens bogføring, som kan medføre usikkerhed om visse posteringer i virksomhedens regnskab, moms- eller skatteangivelser op til 1,5 mio. kr., hvor der f.eks. er tale om, at alle eller hovedparten af virksomhedens transaktioner ikke er registreret i overensstemmelse med loven, eller at transaktioner af særlig økonomisk betydning for virksomheden ikke er registrerede og dokumenterede.

Afsluttende anbefaling

Den nye bogføringslov tager højde for den digitale udvikling. Samtidig har ønsket om at styrke kontrollen med bogføring m.v., så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind mod svindel, betydet, at ”selvudviklede” bogføringssystemer nu er en saga blot - i hvert fald for virksomheder, der bliver omfattet af loven.

Kravene til godkendte bogføringssystemer, som bogføringspligtige skal anvende, samt kravet om digital opbevaring af bilag m.v. skærpes væsentligt med de nye regler. Det anbefales, at virksomhederne, evt. i samråd med revisor, lægger en plan for, hvorledes det sikres, at virksomheden lever op til de nye og skærpede krav til digitalisering af bogføringen.