Kategori: Faglig viden

Rentens størrelse har betydning

Ingen kan betvivle, at i hvert tilfælde ældre menneskerryster vantro på hovedet en gang i mellem. Det har dealtid gjort, for ungdommen er jo helt på afveje, og dengang JEG var en lille dreng i korte bukser ...

Jo, siger drengen. Renten på et kreditforeningslån var oppe at snuse til 22 % i firserne (hvor de korte bukser godt nok for længst var overstået). På aftaleindlån kunne man for få år siden endog få en god renteindtægt.

I øjeblikket kan man så opleve, at man får udbetalt renter af sit lån, idet renten er negativ (ved hjælp af diverse bidrag er det dog ikke helt så rosenrødt).

Oven i det hele skal mange betale banken renter for at låne den sine penge, i hvert tilfælde hvis man har en del stående på bogen.

Vi tager den igen: Låner man penge i kreditforeningen, får man rente udbetalt. Sætter man penge i banken, skal man betale rente for det.

Hvordan er vi da kommet så tosset af sted? Kunne man forestille sig, at man på en eller anden måde byttede, så kreditforeningslånet blev et tilgodehavende og bankindeståendet et lån - bare for at prøve at fatte det?

Samfundets skyld? Tjah. Udlandet? Måske. Udbud og efterspørgsel? Næppe helt.

Denne artikel vil ikke prøve at forklare mikroøkonomiske eller makroøkonomiske teorier. Vi vil udelukkende se på de konsekvenser, man selv bør tænke over.

Privatøkonomien

Den lave rente på realkreditlån har betydet, at flere har fået råd til at købe fast ejendom eller at få omlagt de bestående lån til en billigere type, og derigennem har man fået flere penge mellem hænderne i det daglige.

Den lave rente har utvivlsomt også betydet en prisstigning på fast ejendom. Når der ydes kredit, ses der på ydelse og rådighedsbeløb for personen - og når man har råd til mere, stiger efterspørgslen – og så stiger priserne alt andet lige, må det antages.

Her er det så, det ene øjenbryn bør løftes. I gamle dage (der, hvor bukserne var kortere) herskede havregrødsteorien. Bare hold ud et par år, så har den kraftige inflation og lønudvikling gjort, at havregrøden igen kan erstattes af mere eksotiske spiser.

Inflation og lønudvikling er ikke længere nær så kraftig.Det betyder, at sætter man sig hårdt, sidder man hårdt længere - og man bliver på den måde mere sårbar økonomisk.

Vi har nu sneget os ind på pointen: Hvad nu, hvis kreditforeningsrenten stiger igen? Mange af de helt billige lån skal refinansieres årligt eller op til hvert femte år.

For nemheds skyld: Man skylder 1 million kr. i huset, og har man lånt millionen til den helt uhyrlige rente på 1 % (flexlån), er den årlige udgift til rente rundt regnet 10.000 kr. Vi taler ikke ydelse, thi oven i kommer bidrag samt afdrag (hvis sådanne betales).

Nu stiger renten til 10 %, og man skylder fortsat 1 million kroner. En hurtig hovedregning fortæller, at ens ydelsedermed er steget 90.000 kr. eller 7.500 kr. om måneden.

Kan privatøkonomien så holde til det? Hvis man nu ikke skylder 1, men 4 millioner i parcelhuset?

Indvendingerne står i kø: Så høj kan renten ikke blive!Aldrig! Den lille dreng stikker hovedet frem og siger:Sludder! Den kan blive, hvad det skal være! Tænk påmin relative ungdom, hvor den var knap 22 %!

Næste indvending: Så kan man konvertere sit lån. Ja,men til hvad? Uanset om man kan konvertere sig til en lavere restgæld, må det antages, at ydelsen bliver højere. Rentefælden er klappet.

Tredje indvending: Så må man realisere den kostbare ejendom. Fint, siden renten begyndte at stige, er huspriserne raslet ned, og der er flere sælgere end købere på markedet. Oven i det hele er man blevet "teknisk insolvent" - manskylder mere i huset, end det er værd.

Nu skal vi ikke male fanden på væggene (da slet ikke, hvis huset står foran et salg) - men man skal tænke sig om: Er der luft i privatøkonomien til, at renten eksempelvis stiger til bare 5 %? Den overvejelse bør man altid gøre sig. At låne en masse penge er ikke nødvendigvis svært, men man skal også kunne betale dem tilbage og forrente dem uden at skulle tilbage til havregrøden.

En overvejelse værd: Skal man låse renten fast i en længere årrække - nu, mens det er billigt?

Virksomhedsøkonomien

Det forekommer ret klart, at virksomheder alt andet lige har bedre muligheder ved lave rentesatser. Det er billigere at investere, og det kan skabe arbejdspladser i landet. Det er også individuelt, hvad det betyder for den enkelte virksomhed.

Det betyder ikke, at man som virksomhedsejer ikke skal passe på renteudgiften. Man skal desuden være opmærksom på, om ens gæld er med variabel eller fast rente.

Der er et helt særligt hjørne, der er spændende: Investeringsejendomme, herunder ejendomme med udlejning af beboelse.

I disse tilfælde opererer man typisk med en afkastprocent. Den aktuelle ejendom skal eksempelvis give et afkast på 5 % til dækning af investeringer, opsat vedligeholdelse og rente af den investerede kapital.

Derfor er der regler om, at man i regnskabet skal fortælle om følsomheden i afkastet og dermed ejendommens værdi i tilfælde af rentefald eller rentestigninger. Det er den eneste måde, man kan vurdere en ejendoms aktuelle værdi på.

Før seneste nedadgående justering af priser på ejendomme og værdipapirer for ca. 10 år siden så man nogle meget små krav til afkast. Man opererede i visse markeder og blandt visse entreprenante personer med afkastprocenter langt lavere end 5 %, der i et vist omfang er anerkendt som et fornuftigt udgangspunkt.

Resultat: Kollapsede ejendomsimperier, bobler, krakkede banker og en negativ stemning i samfundet. Penge blev futtet af i hurtigere tempo, end de kom ind(de kom nemlig aldrig ind) på det hurtige liv i storbyerne og på landevejene(og til dels også lidt uden for samme).

Derfor skal man altid kigge på afkastprocenten, når man skal vurdere værdien af en erhvervsejendom. Hvad betyder det for værdien, hvis renten stiger medeksempelvis 2 procentpoint - er tvangsauktionen under opmarch?

Hvad er det, der er i gang på markedet for investeringsejendomme lige nu?Er vi igen på vej mod uholdbart lave afkastprocenter?

Alt i alt

Der er god grund til at glæde sig over lave renter - men vi skal passe på bobler. Det kan vi som individer ikke gøre meget ved (ud over at vi gladeligt betaler, hvad ejendomsmægleren forlanger, for "det kan markedet bære"). Bobler har i mange år være konstateret på ejendomsmarkedet og aktiemarkedet - og vi skaber dem selv.

Det, vi kan gøre, er at gardere os; at tænke os om og lægge en god risikomargin ind. Hvad vil jeg tåle. Hvad kan jeg tåle? Der er ikke meget hjælp at hente, når først det går galt.

Samfundsøkonomien har vi ikke nævnt i denne artikel. Den har vi andre organer, der diskuterer og regulerer.

En specialindrettet bil er et begreb, som kendes både på moms- og skatteområdet. Sådanne biler er ikke et alternativ til en privat bil, fordi der i realiteten er tale om et rullende værksted. Højesteret har for ganske nylig afsagt en dom, hvor der indgående foretages en vurdering af, hvorvidt der var tale om en specialindretning, der gjorde bilen uegnet til privat anvendelse.

Højesteretsdom om en Toyota Hilux pickup – specialindrettet?

Begrebet ”specialindrettede biler” anvendes både på moms- og skatteområdet, men på momsområdet dog kun for varevogne med en maksimal tilladt totalvægt på 4 ton.

Specialindrettede biler er biler, der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

For at en bil kan anses for specialindrettet, skal følgende betingelser altid være opfyldt:

1. Bilen egner sig ikke som et alternativ til en privat bil
2. Der er et erhvervsmæssigt behov for, at bilen er indrettet på den specielle måde
3. Den specialindrettede bil er nødvendig for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Sagen for Højesteret omhandlede en hovedaktionær, der drev sin VVS-virksomhed i et selskab.

Den omhandlede Toyota Hilux blev utvivlsomt anvendt til erhvervsmæssig kørsel i væsentligt omfang. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter.

Det var ubestridt, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at bilen var indrettet på den specielle måde, og at indretningen var nødvendig for, at hovedaktionæren kunne udføre sit arbejde. Hovedaktionæren bestred heller ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning.

Så det ”eneste” Højesteret skulle tage stilling til var, om der skattemæssigt var tale om en specialindrettet bil, der ikke egnede sig som et alternativ til en privat bil. Højesteret var af den opfattelse, at bilen ikke skattemæssigt kunne anses for specialindrettet. Af dommen fremgår blandt følgende:

Den omhandlede Toyota Hilux er større end en normal personbil. Den er ikke luksuspræget, og der er tale om en bil, som i første række er designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgavetyper end blot personbefordring. En Toyota Hilux adskiller sig imidlertid ikke som biltype fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle specialindretninger kan anses for uegnet til at blive anvendt som normal bil.

Det er ubestridt, at Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at hovedaktionæren kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende.

Kommentarer

Det er de specialindrettede biler, der giver hovedbrud hos mange – er specialindretningen tilstrækkelig? Er dette tilfældet, er det muligt at bruge bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, uden at der skal ske beskatning af fri bil, ligesom svinkeærinder i mindre omfang er tilladt.

I ovenstående sag for Højesteret var der installeret en barnestol, og hovedaktionæren forklarede, at børnehaven var beliggende på strækningen mellem virksomheden og bopælen, hvorfor han somme tider afleverede eller hentede datteren. En sådan kørsel udløser ikke beskatning af fri bil, hvis bilen skattemæssigt kan anses for specialindrettet.

Ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sker der som udgangspunkt overdragelse af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. fra et selskab til et andet. Dette medfører, at såfremt der er tale om overdragelse af momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv., skal der afregnes moms i forbindelse med transaktionen, medmindre der efter en konkret vurdering i stedet er tale om en virksomhedsoverdragelse.

Særligt i relation til fast ejendom skal man være opmærksom på momspligten ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse. Det er således ikke muligt ved eksempelvis spaltning at overføre byggegrunde til andre selskaber, uden at det får momsmæssige konsekvenser for selskaberne.

Momspligt

Der opstår momspligt, når der leveres varer eller tjenesteydelser mod betaling. Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sidestilles momsmæssigt med levering mod betaling, hvorfor der opstår momspligt ved disse transaktioner, når momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv. overføres fra et selskab til et andet. Førstnævnte selskab skal afregne udgående moms, mens det selskab, som får overført varer, driftsmidler, fast ejendom mv., har fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsregler.

Såfremt der er tale om overførsel af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, og køberen (det fortsættende selskab) er momsregistreret, hverken kan eller skal der dog afregnes moms i forbindelse med overførslen. For at der foreligger en sådan momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der i almindelighed være tale om, at sælgeren (det ophørende selskab) ophører med at drive den overdragne del af virksomheden, mens køber (det fortsættende selskab) viderefører virksomheden.

Fast ejendom

Som hovedregel er salg af fast ejendom momsfritaget. Undtaget herfra er dog salg af byggegrunde og nye bygninger, der således er momspligtigt, når salget foretages af en momspligtig virksomhed.

Salg af aktier, anparter og andre selskabsandele er som udgangspunkt fritaget for moms. Det betyder, at salg af selskaber, som ejer byggegrunde eller nye bygninger, ikke medfører momspligt, medmindre køberen af selskabet opnår en såkaldt eksklusiv brugsret til de pågældende byggegrunde eller nye bygninger. Dette er ifølge praksis kun tilfældet ved køb af andelsboliger og lignende, der imidlertid er fritaget for moms, idet de sidestilles med udlejningsboliger.

Mange selskaber overvejer muligheden for momsfrit salg af selskaber indeholdende byggegrunde eller nye bygninger i stedet for ”almindeligt” momspligtigt salg af de pågældende byggegrunde / nye bygninger.

Et scenarie kan være, at et selskab ejer et større antal byggegrunde, som skal sælges. Det er tanken, at køberne af grundene skal opføre bygninger på grundene med henblik på udlejning til boligformål. Idet udlejning til boligformål er fritaget for moms, kan køberne ikke fratrække eventuel moms ved køb af grundene. Her medfører et køb af selskabet ikke moms på grundene. Hvis grundene derimod spaltes ud i forskellige selskaber med henblik på salg af de enkelte selskaber, vil spaltningerne medføre moms på grundene, som ikke kan fradrages i de fortsættende selskaber, idet selskaberne skal drive momsfri boligudlejning.

Ved alle former for omstruktureringer mv. er det således meget væsentligt på forhånd at være opmærksom på, om disse omstruktureringer medfører momsmæssige konsekvenser for selskaberne. Det vil være særdeles vanskeligt efterfølgende at rette op på utilsigtede momsmæssige konsekvenser.

Flere og flere selvstændige erhvervsdrivende er begyndt at drive virksomhed inden for områder som coaching, terapi, supervision mv. Mange af disse erhvervsdrivende er af den klare opfattelse, at de ikke er momspligtige og derfor ikke skal afregne moms af deres indtægter. Kriterierne for momsfritagelse af coaching, terapi, supervision mv. er imidlertid ret snævre, hvilket reelt medfører momspligt for mange af disse erhvervsdrivende.

Momspligt

Hovedreglen i momsloven er, at levering af tjenesteydelser er momspligtige. Dermed er aktiviteter som coaching, terapi, supervision mv. momspligtige, medmindre de specifikt er omfattet af en af momslovens fritagelsesbestemmelser. Der er typisk to momsfritagelser, som kan bringes i spil:

• Momsfritagelsen for sundhedsydelser
• Momsfritagelsen for undervisning.

Sundhedsydelser

For at momsfritagelsen for sundhedsydelser finder anvendelse, skal den erhvervsdrivende for det første have et vist uddannelsesniveau. Herved forstås, at den erhvervsdrivende enten skal have opnået en autorisation eller have gennemgået en uddannelse bestående af minimum 660 undervisningstimer, hvoraf følgende som minimum skal indgå:

• Anatomi/fysiologi 200 undervisningstimer
• Sygdomslære/farmakologi 100 undervisningstimer
• Den primære behandlingsform 250 undervisningstimer
• Klinikvejledning/klientbehandling 10 undervisningstimer
• Øvrig sundhedsfaglig undervisning 100 undervisningstimer

For så vidt angår psykoterapi, vil undervisningstimerne i anatomi/fysiologi og sygdomslære/farmakologi skulle erstattes af undervisningstimer i den primære behandlingsform, herunder eksempelvis i teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtagelse af supervision. Alle undervisningstimerne skal være relevante for behandling eller forebyggelse af sygdomme. Det betyder, at eksempelvis undervisning i mersalg, salgspsykologi, markedsføring, personlighedsudvikling mv. ikke kan falde ind under ovennævnte kategorier.

Udover at den erhvervsdrivende skal have et vist uddannelsesniveau, skal der også være tale om behandling af personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier). En erhvervsdrivendes klienter inden for coaching, terapi, supervision mv. kan sjældent betragtes som syge personer, hvorfor momsfritagelsen for sundhedsydelser sjældent finder anvendelse, uanset om behandlingskravet er opfyldt eller ej. For at fritagelsen finder anvendelse, skal der således foreligge en diagnosticeret lidelse, der søges behandlet og helbredt.

Undervisning

Undervisningsfritagelsen omfatter skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning. Undtaget fra momsfritagelsen er dog kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når virksomheden drives med gevinst for øje. Kursusvirksomhed er således momspligtig.

En undervisningsydelse, der ikke er skoleundervisning, faglig uddannelse og lignende, er ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og er dermed momspligtig. Dette gælder, uanset om fakturaen udstedes til en privatperson eller til en virksomhed/institution.

Coaching, terapi, supervision etc. ydet over for enkeltpersoner kan sjældent betragtes som skolemæssig eller faglig undervisning, hvorfor momsfritagelsen for undervisning som oftest heller ikke vil finde anvendelse for coaching, terapi, supervision etc. Hvis den erhvervsdrivendes kunder er virksomheder eller institutioner, vil der endvidere kunne være tale om momspligtig kursusvirksomhed.

De snævre kriterier for momsfritagelse af coaching, terapi, supervision mv. vil således ofte medføre momspligt for den erhvervsdrivende.

Som udgangspunkt opstår der ikke momspligt ved enkeltstående salg af fast ejendom. Dette gælder imidlertid ikke ved salg af fast ejendom, hvor sælgeren har drevet momspligtig virksomhed på ejendommen. Her opstår der momspligt ved salg af ejendommen, når der er tale om en byggegrund eller en ny bygning, uanset den momspligtige virksomheds omfang.

Momspligten ved salg af byggegrunde og nye bygninger omfatter kun erhvervsmæssigt salg. Det betyder, at kun såkaldte ”momspligtige personer” skal afregne moms ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Momspligtige personer defineres som ”juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Økonomisk virksomhed

Der udøvesøkonomisk virksomhed og dermed momspligtigt salg af fast ejendom, når sælgeren tager ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” af den faste ejendom, og der samtidig er tale om ”indtægter af en vis varig karakter”.

Aktive skridt kan bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Udover byggeri i form af opførelse/ombygning af bygninger og andre faste anlæg forstås ved bygge- og anlægsarbejder etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak-, vand- og elektricitetsforsyning mv., det vil sige almindelig byggemodning af jord.

Udover at sælgeren skal tage ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse”, er det yderligere en forudsætning for at statuere momspligt ved salg af fast ejendom, at den økonomiske udnyttelse af byggegrunde eller bygninger sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås ”indtægter af en vis karakter”, kan anses for opfyldt. Dette kriterie udelukker som udgangspunkt enkeltstående salg fra momspligten, dog ikke når sælger har opført/ombygget en bygning med henblik på salg.

Forudgående anvendelse til momspligtige aktiviteter

Et selskab eller en virksomhed, der sælger fast ejendom, som helt eller delvist har været anvendt til brug for den pågældendes momspligtige aktiviteter, anses altid for at handle i egenskab af momspligtig person ved salg af den pågældende ejendom. Her kan der således opstå momspligt, også ved enkeltstående salg, og uanset at der ikke er foretaget ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” forud for salget. Dette gælder eksempelvis en virksomheds salg af sin domicilejendom, fabriksejendom, lagerejendom, landbrugsejendom eller salg af en frivilligt momsregistreret udlejningsejendom, eller bare udstykning af en byggegrund fra den pågældende ejendom.

Det er tilstrækkeligt, at alene en del af ejendommen har været anvendt til brug for momspligtige aktiviteter. Derfor kan der også opstå momspligt ved salg af en udlejningsejendom, selv om kun en mindre del af ejendommen er frivilligt momsregistreret samt ved salg af villa/parcelhus etc., såfremt ejeren og dermed sælgeren har drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen, herunder eksempelvis administreret sin momspligtige enkeltmandsvirksomhed fra adressen. Dette gælder, uanset at ejendommen også har tjent som privat bolig for ejeren og dennes familie.

Byggegrunde og nye bygninger

Der kan kun være momspligt ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Salg af gamle bygninger er fritaget for moms. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at ved salg af gamle (nedrivningsklare) bygninger er udgangspunktet, at hvis salget sker med henblik på nedrivning af de gamle bygninger og opførelse af en ny bygning, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt, når de gamle bygninger har været anvendt til momspligtig virksomhed.

Endvidere omfatter definitionen ”nye bygninger” ikke kun nyopførte bygninger, men også væsentligt renoverede bygninger, når arbejdet er færdiggjort 5 år forud for et salg.

Et renoveringsarbejde er af væsentligt omfang, når værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms overstiger 25 % af ejendomsværdien med tillæg af værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms. Hvis salgsprisen overstiger ejendomsværdien med tillæg af værdien af udført renoveringsarbejde ekskl. moms, kan sælger vælge at anvende salgssummen som beregningsgrundlag i stedet for ovennævnte beregningsgrundlag.

Ved renoveringsarbejder, eksempelvis af en virksomheds domicilejendom eller udlejningsejendom, vil det forekomme, at renoveringsarbejdet udføres etapevis over en årrække. Der er som udgangspunkt tale om arbejder, som set over perioden hvor byggearbejderne foregår, udgør renoveringsarbejde, og de samlede successivt udførte arbejder skal dermed vurderes samlet i forhold til 25-procentsreglen. Dette gælder også, når ejerne ikke havde nogen planer om salg på renoveringstidspunktet. Ved salg af en ejendom skal det derfor altid vurderes, om der inden for de seneste 5 år forud for salget er færdiggjort et væsentligt renoveringsarbejde.

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der - såfremt de vedtages - medfører en række væsentlige ændringer i forhold til den gældende lovgivning. Vi gennemgår et udpluk heraf nedenfor.

BoligJobordningen

BoligJobordningen, som har eksisteret i flere år, har hele tiden været en midlertidig ordning, der gjaldt for et eller flere indkomstår.

Det foreslås, at ordningen gøres permanent fra og med den 1. januar 2018. Fradrag for lønudgifter til visse serviceydelser i hjemmet vil i 2018 udgøre op til 6.000 kr. pr. person, mens der vil være et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser for visse arbejder udført på familiens helårsbolig eller sommerbolig. Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret årligt.

Fradragsretten gælder fra og med den 1. januar 2018 ikke følgende håndværksydelser:

Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, solafskærmning af vinduer og glasdøre, energirådgivning, udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger, sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, installation af ladestik til elbiler og fjernelse af asbest, PCB og bly.

Der er sket en enkelt udvidelse, nemlig lønudgifter til installation af tyverialarm. Sådanne udgifter vil kunne fratrækkes, når udgiften afholdes fra og med den 1. januar 2018.

Ingen udligningsskat på pensionsudbetalinger

På visse ”større” pensionsudbetalinger har der i de senere år skullet betales en ekstraskat, nemlig den såkaldte udligningsskat.

Udligningsskatten foreslås afskaffet fra og med indkomståret 2018.

Når lovforslaget er vedtaget, vil SKAT automatisk udsende en ny forskudsopgørelse uden udligningsskat til de personer, hvor der på forskudsopgørelsen for 2018 er beregnet udligningsskat på pensionsudbetalinger.

Medarbejderaktier

Efter gældende regler kan selskaber tildele medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne beskattes som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Medarbejderen beskattes først, når aktierne afstås. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.

Fra den 1. januar 2018 foreslås grænsen hævet fra 10 % til 20 %, forudsat at mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes sådan aktieløn.

Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler.

Ingen skat på fri telefon og internet

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt telefon og eventuelt internet fra og med indkomståret 2020 er et skattefrit personalegode.

Skattefriheden vil også gælde selvstændigt erhvervsdrivende og en medarbejdende ægtefælle.

Børneopsparingskonti

Efter gældende regler kan der årligt maksimalt indskydes 3.000 kr. på en børneopsparingskonto og i alt højst 36.000 kr.

Grænserne foreslås forhøjet til henholdsvis 6.000 kr. og 72.000 kr. fra og med den 1. januar 2018. Forhøjelserne gælder også allerede oprettede børneopsparingskonti. Eksempelvis vil der fra og med den 1. januar 2018 kunne indskydes 6.000 kr. årligt, selv om maksimumsgrænsen på 36.000 kr. blev nået for flere år siden.

Lavere skat på arbejde og større fradrag for pension

Folketinget har lige før sommerferien vedtaget en lov, der medfører lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. Loven omfatter følgende hovedelementer:

• Nyt jobfradrag på 4,5 % af arbejdsindkomsten
• Ekstra pensionsfradrag for indbetaling på op til 70.000 kr.
• Udvidet grundlag for beskæftigelsesfradrag samt forøget maksimalt beskæftigelsesfradrag
• Nedsættelse af bundskattesatsen.

Nyt jobfradrag

Opsat folkepension

• have ret til folkepension
• arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår(svarende til ca. 14 timer om ugen i gennemsnit)
• kunne dokumentere, at man arbejder.

Nye valgmuligheder

• Livsvarigt ventetillæg til folkepensionen
• 10-årigt forhøjet ventetillæg til folkepensionen
• Engangstillæg for det opsatte grundbeløb samt højere månedligt ventetillæg i 10 år til pensionstillægget.

Rådgivning

Beskatning – hvad er op og ned?

Skatterådet har ved en principiel afgørelse for nylig skærpet kursen i forhold til beskatning af kryptovalutaer, bl.a. bitcoins. Landsskatterettens stillingtagen afventes fortsat.

Der findes ingen speciallovgivning på området, men beskatningen følger de almindelige regler i statsskatteloven.

Cryptoassets og kryptovalutaer

Bitcoins er en af flere nye elektroniske betalingsenheder. Cryptoassets omfatter alle aktiver, som anvender blockchain-teknologien eller en af de øvrige teknologier som eksempelvis ”tangle”.

Kryptovaluta er populært sagt de cryptoassets, der er udviklet med henblik på at kunne anvendes som et alternativ til penge. Bitcoins er formentlig den bedst kendte af disse kryptovalutaer.

Systemet understøttes ikke af nogen offentlig myndighed eller centralbank, men er baseret på en direkte - umiddelbart anonym - transaktion mellem to parter tilknyttet et netværk.

En database registrerer de produkt- og serviceudbydere, som accepterer bitcoins som betaling, og der kan via opslag på bitcoin-hjemmesider findes links til en lang række udbyderes hjemmesider.

Prisen på bitcoins afgøres alene af udbud og efterspørgsel uden involvering af pengeinstitutter eller børser. Der sker ikke registrering af konti.

Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden uden mellemled. Opbevaring af bitcoins sker i en digital wallet (virtuel tegnebog) på brugerens computer, det vil sige en almindelig fil. Ihændehaveren af bitcoins har ikke mulighed for at kræve omveksling af sine betalingsenheder til etlands officielle valuta.

Beskatning

Der findes ikke særlige regler om beskatning af bitcoins – kun statsskattelovens almindelige regler. Skatterådet fastslog tilbage i 2014, at det at købe eller eje bitcoins ikke indebærer, at der foreligger en kreditor og en debitor, og der opstår derfor ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Herefter finder kursgevinstloven ikke anvendelsei forhold til bitcoins.

Systemet bliver af skattemyndighederne stadig anset for alene at være et betalingssystem, hvis anvendelse somudgangspunkt ikke har nogen erhvervsmæssig begrundelse. Benyttelse af systemet vil således typisk blive anset for at være et udslag af personlig interesse.

Udgangspunktet har hidtil været, at gevinst og tab påbitcoins er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der har dog hele tiden efter en konkret vurdering været mulighed for, at gevinst og tab kan blive anset for at være skattepligtig spekulation eller – mere sjældent – næring, idetgevinster i så fald ville være skattepligtige, og tab villevære fradragsberettigede.

Ved spekulation er beskatningsprocenten efter almindelige principper forskellig, afhængigt af om der foreligger gevinst eller tab. Gevinster beskattes som personlig indkomst, og fradrag for tab gives udelukkende som et ligningsmæssigt fradrag.

Skattemyndighederne har for nylig skærpet spekulationsbetragtningen i forhold til bitcoins.

Nuværende praksis

Beskatningsreglerne er fortsat de samme som hidtil – såvel for nærings- som for spekulationsbeskatning – men praksis er skærpet i forhold til spekulationsvurderingen.

Der skal stadig meget til, for at man bliver anset som næringsdrivende med køb og salg af bitcoins og dermed er skattepligtig af den grund – i praksis vil dette formentligkun gælde professionelle finansielle aktører. Der skalhandles ofte og for store værdier, og driften skal være tilrettelagt som den pågældendes næringsvej.

For den almindelige investor i kryptovalutaer er det til gengæld blevet ekstra vigtigt at være opmærksom på reglerne for spekulationsbeskatning, som beskrives nærmere i det følgende.

Skattemæssig spekulation

Spekulation foreligger, hvis den pågældende kryptovaluta er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Der skal herved være et ikke helt uvæsentligt moment af hensigt om videresalg, og videresalget skal ske med henblik på at opnå fortjeneste. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der skattemæssig spekulation.

Efter skatterådets seneste afgørelse fra i år vil der ved salg af kryptovaluta bestå en formodning om, at begge betingelser er opfyldt, hvorefter der indtræder beskatning, med mindre skatteyderen kan bevise, at erhvervelsen er sket af andre grunde end spekulation, herunder at det ikke var meningen, at der skulle ske videresalg.

Fra skattemyndighedernes side vil man ved vurderingen bl.a. se på, om der er tale om en eller flere handler, og hvor lang tid har man ejet de pågældende kryptovalutaer. Lånefinansiering vil typisk medvirke til at øge formodningen om spekulation, og i nogle situationer ser man også på, hvor stor en mængde kryptovaluta, man har anskaffet - ikke bare af bitcoins, men af kryptovaluta generelt.

Hvis der konkret er tale om hyppigt forekommende delsalg og/eller delkøb, og der er tale om ikke helt ubetydelige beløb, vil det i praksis næppe være muligt at løfte bevisbyrden for, at der ikke har foreligget spekulationshensigt. Kryptovalutaer tilhører den art af aktiver, hvor der sjældent erandre anvendelsesmuligheder end salg.

Man kan formentlig stadig argumentere for skattefrihed, hvis bitcoins er købt for at foretage en konkret betaling,eller hvis der kun er købt fx én bitcoin af it-mæssig interesse, men området er snævert.

Konklusion er derfor, at salg af kryptovaluta – herunder bitcoins – nu typisk vil være udslag af skattemæssig spekulation. Gevinsten er herefter skattepligtig som personlig indkomst, og tab vil være fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag. Beskatning sker, når gevinst eller tab realiseres, og delsalg opgøres efter FIFO-princippet.

Allerede realiserede gevinster og tab

Skattemyndighederne vil almindeligvis kunne beskatte gevinster, som er realiseret fra og med indkomståret 2015 ved udsendelse af forslag herom inden 1. maj 2019. Hvis gevinster realiseret før 2015 kræves beskattet, forudsætter det, at skatteyderen burde have selvangivet en realiseret gevinst, og at det må anses for groft uagtsomt, at dette ikke er sket.

På grund af Skatterådets lempeligere vurdering af spekulationsbetingelserne i 2014, må det antages, at der kun kan gennemføres beskatning af gevinster fra før 2015 i relativt oplagte tilfælde.

Det må anbefales at søge professionel bistand med henblik på en nærmere vurdering, hvis man skulle blive mødt med et krav om beskatning af tidligere gevinster.

Fremtiden

Det ser ikke ud til, at der er aktuelle planer om speciallovgivning vedrørende beskatningen af kryptovalutaer.Til gengæld afventes Landsskatterettens afgørelse fortsat. Dette skyldes, at Skatterådets første afgørelse vedrørende kryptovaluta i 2014 blev påklaget.

Ændring i kapitalkravene – og af andre regler

Der har igennem tiderne været mange forskellige krav til den minimumskapital, der skal mobiliseres for at stifte et selskab. Den seneste ændring er, at der ved stiftelse af et aktieselskab ikke længere skal være 500.000 kr. til stede, men fremover kun 400.000 kr.

Begrundelsen for nedsættelsen af kravet er ifølge lovfor-slaget konkrete tiltag, der vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Samtidig har man foretaget en sammenligning med en del nabolande, der på nær Norge har et lavere kapitalkrav til aktieselskaber.

Det kan indvendes, at der er langt mindre krav til kapitalens størrelse ved stiftelse af et anpartsselskab. En større minimumskapital giver større sikkerhed for selskabets kreditorer, og ministeren argumenterer med, at der generelt knytter sig en større tillid til aktieselskaber blandt investorer og forretningsforbindelser.

Det er nok ikke en lovændring, der medfører voldsom aktivitet her og nu – men den giver os lejlighed til at opfriske reglerne om kapitalkrav ved forskellige virksomhedsformer.

Aktieselskabet

Som anført er kapitalkravet nu 400.000 kr., som kan tilvejebringes ved indskud af kontanter eller ved indskud af visse typer af aktiver, eventuelt en bestående virksomhed i sin helhed. Indskud af andet end kontanter kræver vurdering af de indskudte aktiver.

Herudover er det muligt at stifte et aktieselskab kontant med en kapital på 400.000 kr. ved at indskyde 25 % lig 100.000 kr. (hidtil var kravet 25 % af 500.000 kr. eller 125.000 kr.). Denne regel kan ikke bruges ved helt ellerdelvist indskud af andre værdier end kontanter.

Ved stiftelsen af selskabet skal stifterne tegne den fulde kapital, men således ikke nødvendigvis indbetale hele det kontante beløb med det samme. Den resterende del af kapitalen kan kræves indbetalt af selskabet med minimum 2og maksimum 4 ugers frist.

Lovgivningen indeholder skærpede krav til eksempelvis ledelse i aktieselskaber i forhold til anpartsselskaber og iværksætterselskaber.

Anpartsselskabet

Denne selskabsform er en mere enkel udgave end aktieselskabsformen, og i hverdagen bruges den i stort omfang først og fremmest af mindre erhvervsdrivende virksom-heder. Kapitalkravet er ikke ændret i denne omgang, og som ved aktieselskaber kan stiftelsen ske ved anvendelse af andre aktiver end kontanter.

Kravet til selskabskapital er langt lavere end kravet i aktieselskaber. Som minimum skal der være en kapital ved stiftelsen på 50.000 kr. – men som ved aktieselskaber er der ikke noget loft over kapitalens størrelse.

Også ved anpartsselskaber er der mulighed for at nøjes med at indbetale 25 % af kapitalen – men her begrænses man af en yderligere regel, der kræver en minimumsindbetaling på 50.000 kr. Derfor kan modellen med delvis indbetaling af kapitalen ved anpartsselskaber kun anvendes, når kapitalen skal være større end 50.000 kr.

Anpartsselskabet kan omdannes til et aktieselskab, når der i anpartsselskabet er en egenkapital på 400.000 kr. til stede.

Iværksætterselskabet

Her er vi helt nede at skrabe bunden i tegnebogen – for stiftelse af et iværksætterselskab kræver kun tilstedeværelsen af én rund krone, der kan indskydes som minimumskapital.

Det giver ikke mening at anvende reglen om 25 % indskud – så 25-ørerne kan man beholde til andre formål. Man skal fortsat over en kapital på 50.000 kr., inden reglen om 25 % kan anvendes.

Reglen om, at et iværksætterselskab årligt skal henlægge 25 % af overskuddet til en konsolideringsreserve, gælder fortsat, og når der er en egenkapital på 50.000 kr. i iværksætterselskabet, kan dette omdannes til et anpartsselskab. Samtidig ophører konsolideringsforpligtelsen.

Til gengæld er det nu præciseret, at der ved en omdannelse af iværksætterselskabet til et anpartsselskab ud over konsolideringsreserven endvidere kan indskydes aktiver. Det vil sige, at der ved en samlet kapital på eksempelvis 30.000 kr. i iværksætterselskabet kan indskydes yderligere aktiver for 20.000 kr., hvorefter man har et anpartsselskab med en kapital på 50.000 kr.

Partnerselskabet

Denne selskabsform ligestilles med aktieselskaber, og kapitalkravet er tilsvarende nedsat til 400.000 kr.

Ændring af andre regler

Erhvervsstyrelsen kan tvangsopløse et selskab, hvis der ikke er sket registrering af de reelle ejere af selskabet. Oplysningskravet om reelle ejere – personerne bag den ultimative ejer - gælder allerede ved selskabets registrering i Erhvervsstyrelsen.

Reelle ejere skal registreres i aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, fonde, finansielle virksomheder, virksomheder med begrænset ansvar og det europæiske selskab.

Sagt på en anden måde; personligt ejede virksomheder er som den eneste virksomhedsform ikke omfattet af regelsættet, hvilket er ret logisk, idet ejeren netop driver virksomheden personligt.

Herudover er der etableret mulighed for at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Dette har tidligere været muligt for andelsselskaber, men gælder nu også for eksempelvis indkøbsforeninger og foreninger med begrænset ansvar.