På læsiden af GDPR eller nyt stormvejr på vej?
Næppe er vi blevet færdige med implementering af GDPR (persondataforordningen), før ny dataregulering er på vej fra EU. Denne gang handler det om ePrivacy-forordningen, der er en opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv (cookie-bekendtgørelsen), som regulerer indsamling og brug af elektroniske data.
Hvor GDPR blev hilst velkommen som en tiltrængt, konkurrenceforbedrende strømlining af datareguleringen i EU, er der imidlertid risiko for, at en overregulerende ePrivacy-forordning kommer til at modarbejde intentionen i EU's privacy- og dataprojekt.
GDPR - godt for konkurrencevilkårog dataetik
Da vi passerede 25. maj, mødte vi en ny virkelighed, hvor indsamling, opbevaring og brug af data er blevet strømlinet og strammet op på tværs af alle EU-lande.
Det er godt, at konkurrencevilkårene nu er ens, selv omden langsommelige tilblivelse af den danske databeskyttelseslov samt manglende forudgående vejledninger og orientering gjorde det svært for de danske virksomheder at tilpasse sig de nye regler. Spørgsmålet var, hvordan for-ordningen egentlig skulle tolkes i praksis.
Forløbet medførte imidlertid en god og sund debat, for når virksomheder, organisationer og myndigheder indsamler vores data, er det kun rimeligt, at de også passer godt på dem og bruger dem med omhu.
Samtidig er vi også nødt til at bevare en pragmatisme i datareguleringen, for ellers bliver vi låst og tør til sidst ikke foretage os noget af frygt for de hårde sanktioner, Datatilsynet nu kan pålægge os.
Det vil være en katastrofe i en digital tidsalder, hvor data spiller en stadig vigtigere rolle i virksomheders, organisationers og myndigheders muligheder for at træffe bedre beslutninger og opnå større sikkerhed.
Fornuften sat over styr med ny forordning?
Det er netop de digitale data, der også er i centrum i den nye ePrivacy-forordning, som forventes vedtaget i år. Den er en tiltrængt opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv, idet retningslinjerne for ePrivacy skal justeres, så de passer til principperne i GDPR, og samtidig er der også erfaringer fra implementeringen af det eksisterende direktiv.
Det betyder bl.a., at der vil blive lempet en smule på reglerne for brug af eksempelvis tekniske cookies, idet det tyder på, at man fremover ikke behøver at indhente samtykke til anvendelse heraf.
Til gengæld skal brugeren have bedre mulighed for at fravælge markedsføringscookies. Browser-udbyderne pålægges at skabe en default-indstilling, hvor brugeren kan takke nej. Indstillingen gælder derefter overalt, hvor brugeren surfer. Det er en kærkommen opdatering, der virker både rimelig og fornuftig, og som vil rette op på mange års misforståelser af, hvad en cookie bør og kan.
ePrivacy omhandler imidlertid også brugen af offentlige, åbne data i registre som fx telefonbøger (også kendt som 118-nummeroplysningsdata). I det forslag til ePrivacy-forordningen, der blev fremsat i begyndelsen af året, var der lagt op til, at enhver person, der optages i en offentlig fortegnelse, skulle give sit samtykke i overensstemmelse med samtykkereglerne i GDPR, og at dette skulle ske som et aktivt tilvalg med en fornyet godkendelse hver 6. måned.
Teledata er med til at skabe vækst
Mange vil måske umiddelbart tænke, at telefonbøger og nummeroplysningstjenesten, som vi traditionelt har kendt den, allerede er fortid. Imidlertid udgør netop disse registre nogle af de vigtigste grundregistre for ikke blot at kunne overholde GDPR’s regler om ajourføring af persondata, men også for at give virksomheder muligheden for at kunne målrette kommunikation og markedsføring mod forbrugerne og dermed kunne afsætte deres varer og skabe vækst og værdi for samfundet.
Uden de nationale teledata har virksomhederne ikke den nødvendige adgang til kontaktoplysninger på nye potentielle kunder. Derfor er det vigtigt allerede nu at sætte sig ind i udkastet til den nye forordning og deltage aktivt i debatten, så det kan sikres, at EU ikke lovgiver imod egne interesser.
Risiko for de facto-monopol til giganterne
Virkeligheden er, at hvis SMV’er, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, pålægges denne regulering, opstår deret de facto-monopol på kommunikations- og oplysningstjenester, som kun de største globale spillere vil have styrken til at kunne håndtere. Det handler om evnen til at kunne ekspandere på forbrugermarkedet og indhente nødvendige samtykker til videre anvendelse af data til bl.a. markedsføring.
Der er en risiko for, at dette bliver unødigt besværligt eller nærmest umuligt for små og mellemstore europæiske virksomheder, og dette er stik imod EU’s intention med GDPR.
Teledata er allerede godt reguleret
Ud over at det teknisk ville være nærmest umuligt at indhente de foreslåede samtykker, vil det også være en unødvendig forstyrrelse af privatpersoner at indhente samtykke til en databehandling, som gennem årtier har fungeret uden problemer.
Anvendelsen af teledata til markedsføring og opdatering af kunde- og medlemsdata er i dag reguleret i Teleloven,Markedsføringsloven, Dørsalgsloven, Databeskyttelsesloven og CPR-loven. Herunder findes den såkaldte Robinson-liste, hvor privatpersoner har mulighed for at foretageet fravalg, dvs. skrive sig på listen og dermed opnå beskyttelse mod uopfordrede henvendelser.
Derudover kan enhver person direkte hos sit teleselskab til enhver tid frabede sig videregivelse af sit navn, adresse og telefonnummer. Dermed er forbrugerne allerede i dag ganske godt beskyttet mod uønsket, uopfordret markedsføring.
Danmark kæmper for at bevarepragmatismen
Ved granskning af det første forslag til den nye ePrivacy-forordning blev det hurtigt klart, at den var mere omfattende og indgribende i virksomheders mulighed for at bygge eller anvende både digitale og analoge kommunikationstjenester.
I samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Markedsføring og en lang række andre interessenter blev der udarbejdet en rapport, der dokumenterede de store konsekvenser, den nye forordning ville få for dansk erhvervsliv. Det har ført til, at den danske regering aktivt arbejder for at få pragmatismen og fornuften tilbage i ePrivacy.
Indtil videre ser det ud til at lykkes, for i den seneste version af teksten er der tilføjet en mulighed for, at man nationalt kan lovgive om fravalgsbaserede nummerregistre.
Det betyder, at man i Danmark kan vedtage at fravige udgangspunktet i ePrivacy-forordningen og vælge en løsning, hvor borgerne har mulighed for at gøre indsigelse mod registreringen af deres oplysninger. Dette er præcis, som det fungerer i dag.
Forordningen vil have en stor effekt for virksomheders og organisationers fortsatte handlekraft og værdiskabende brug af data. Eftersom forordningen imidlertid endnu ikke er vedtaget, fortsætter arbejdet med at oplyse om de reelle konsekvenser, hvis man i en misforstået ePrivacy-rusglemmer fornuften
I maj måned 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Det betyder, at Folketinget skal vedtage nogle lovændringer. Skatteministeriet har oplyst, at disse lovændringer først vil ske til efteråret. Men der er tale om regler, der er aftalt at skulle gælde fra og med den 1. januar 2018.
Aftale om skattereglerne for deleøkonomi
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Aftalen skal udmøntes i lovforslag, som først fremsættes i Folketinget til efteråret og derefter endeligt vedtages. De gunstigere regler skal efter aftalen gælde fra og med den 1. januar 2018.
Det er et centralt led i aftalen, at udlejning gennem udlejningsbureauer, herunder deleøkonomiske platforme, hvor udlejningsindtægter indberettes til SKAT, præmieres med et skattefrit bundfradrag eller et højere skattefrit bundfradrag.
I SKAT er man i gang med at udvikle en digital løsning til indberetning af lejeindtægter fra Airbnb m.fl. Indberetningsløsningen forventes at være klar den 1. januar 2021. I de to år, hvor man venter på den digitale løsning, vil der alligevel kunne opnås bundfradrag, se i det følgende.
Udlejning af sommerhus
I 2018 udgør det skattefri bundfradrag 21.900 kr., når udlejningen sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter lejeindtægterne til SKAT. Dette skattefri bundfradrag vil efter aftalen blive forhøjet til 40.000 kr. i 2018. Det betyder, at sommerhusejere, der udlejer deres sommerhus, kan glæde sig over en større skattefri indtægt allerede for den udlejning, der sker i år. Det er dog et krav, at lejeindtægten indberettes til SKAT af et udlejningsbureau – ganske som efter de nugældende regler.
Det er fortsat sådan, at i den del af lejeindtægten mv., der overstiger det skattefri bundfradrag, gives et fradrag på 40 %, og kun den overskydende del af lejeindtægten er skattepligtig.
Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at det lovforslag, som var sendt i høring om ændring af reglerne for indtræden af fuld dansk skattepligt, ikke bliver fremsat og behandlet i indeværende folketingssamling.
Ingen lovforslag før til efteråret
Den 26. februar 2018 havde Skatteministeriet et udkast til lovforslag klart, der skulle ændre de gældende regler om indtræden af fuld dansk skattepligt.
Udkastet blev vanen tro sendt i såkaldt høring hos en række interesseorganisationer. I høringsskrivelsen var anført følgende:
”Med lovforslaget foreslås det, at der indføres enklere og mere objektive regler for fastlæggelsen af fuld skattepligt til Danmark. Dermed bliver det mere forudsigeligt, om fuld skattepligt indtræder for personer, som har bopæl her i landet, og som overvejer at påtage sig arbejde i Danmark.”
Interesseorganisationerne kunne indsende deres kommentarerer til lovforslagsudkastet inden den 23. marts. Det antages, at der er indkommet adskillige kommentarer. Disse ”plejer” at blive besvaret, og lovforslaget måske ændret på nogle punkter.
Lovforslaget var bebudet fremsat i Folketinget primo maj måned. Man har imidlertid opgivet at få lovforslaget fremsat i indeværende folketingssamling. Det betyder, at lovforslag tidligst bliver fremsat i den nye folketingssamling, der begynder den 2. oktober 2018 kl. 12.00.
Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad der sker i den nye folketingssamling til efteråret.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der indeholderskattelettelser til folk på arbejdsmarkedet og et ekstrafradrag på årsopgørelsen for personer, der indbetaler på en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger.
Lavere skat på arbejdsindkomst
Den lavere skat på arbejdsindkomst sker ved:
- Nedsættelse af bundskatten
- Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
- Indførelse af et jobfradrag
Nedsættelse af bundskatten
Bundskatten foreslås nedsat med 0,02 % fra og med indkomståret 2018, hvilket i 2018 vil sige en nedsættelse fra 11,15 % til 11,13 %.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
I forbindelse med årsopgørelsen beregnes der et beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget beregnes i 2018 med 9,5 % af arbejdsindkomsten efter fradrag af pensionsindbetalinger. I 2018 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 33.300 kr.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget ikke skal reduceres med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsindbetalinger, uanset om der er tale om privattegnede ordninger eller ordninger oprettet i ansættelsesforhold.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget frem til 2022 forhøjes gradvist til 10,65 % og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).
Ekstrafradraget til enlige forsørgere foreslås ikke ændret.
Indførelse af et jobfradrag
Jobfradraget skal efter lovforslaget beregnes som en procentdel af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger 187.500 kr. (2018-niveau).
Fradraget skal i 2018 beregnes med 2,5 % og kan maksimalt udgøre 1.400 kr., 3,75 % i 2019 og maksimalt et fradrag på 2.000 kr. og fra og med 2020 en beregning med 4,5 %, dog maksimalt et årligt fradrag på 2.200 kr.
Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension
Der foreslås et ekstrafradrag for pensionsindbetalinger. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket i 2018 vil sige en fradragsværdi på cirka 26,6 %.
Ekstrafradraget beregnes af personens indbetalinger til skattebegunstigede pensionsordninger, hvilket vil sige indbetaling til ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Ekstrafradraget opnås også, selv om pensionen er oprettet i ansættelsesforhold.
Fradraget beregnes som en procentdel af årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger med tillæg af arbejdsgiverindbetalinger nedsat med AM-bidrag. Fradraget kan dog maksimalt beregnes af 70.000 kr. (2018).
Procentsatsen for beregning af ekstrafradraget er afhængig af alder.
| Indfasning af pensionsfradrag | |||
|---|---|---|---|
| 2018 | 2019 | Fra 2020 | |
| Mere end 15 år til folkepensionsalderen | 8,0 % | 8,0 % | 12,0 % |
| 15 år eller mindre til folkepensionsalderen | 20,0 % | 22,0 % | 32,0 % |
| Maksimalt beregningsgrundlag (2018-niveau) | 70.000 kr. | 70.000 kr. | 70.000 kr. |
En person på 40 år vil i 2018 maksimalt kunne få et ekstrafradrag på 5.600 kr., nemlig 8 % af højst 70.000 kr.
Er der derimod tale om en person, som kan gå på folkepension om 15 år eller mindre, vil det maksimale ekstrafradrag i 2018 udgøre 14.000 kr., nemlig 20 % af 70.000 kr. Selv om man er folkepensionist, er man berettiget til ekstrafradraget.
Nedsat ekstrafradrag til personer, der modtager skattepligtige pensionsudbetalinger
Udbetalinger fra ratepensioner og ophørende og livsvarige livrenter skal som hovedregel nedsætte beregningsgrundlaget for ekstrafradraget. I 2018 vil det dog kun gælde pensionsudbetalinger i december 2018 grundet tekniske tilpasninger.
Personen er 68 år. I 2019 er der indbetalt 108.695 kr. på en arbejdsgiveradministreret livsvarig livrente. Personen har i 2019 fået udbetaling fra en ratepension på i alt 60.000 kr. Ekstrafradraget beregnes således:
| Indbetaling på en pension via arbejdsgiveren | 108.695 kr. |
| AM-bidrag, der fratrækkes af pensionsinstituttet, 8 % | -8.695 kr |
| 100.000 kr. | |
| Skattepligtig pensionsudbetaling | -60.000 kr. |
| Beregningsgrundlag for ekstrafradrag | 40.000 kr. |
| Ekstrafradrag beregnes med 22 % | 8.800 kr. |
Reglen om, at skattepligtige pensionsudbetalinger fragår i årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger inden ekstrafradraget beregnes, gælder dog ikke følgende udbetalinger:
- Invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen
- Rateforsikring ved forsikredes invaliditet
- Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension
- Ægtefælle- eller samleverpension
- Tjenestemandspension.
Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger.
Hvor om alting er, datoen 31. maj 2018 er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet.
Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring.
Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der errevisionspligt).
For sen indberetning
Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (torsdag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.
Afgift
Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås.
Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt3.000 kr. for tredje påbegyndte måned.Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr.pr. ledelsesmedlem.
For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2018 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2018 også ske i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2019, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2019, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2019, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2019 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2019 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019 skal der betales en dag til dag-rente på 2,2 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2019, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 2,2 % x 30/365 = 180 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2019.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2019
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2019, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,2 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 20.100 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 20.944 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2020. Den resterende restskat på 79.900 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 83.255 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2019.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, da godtgørelsesprocenten er beregnet til 0.. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2019.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring med høringssvar 12. oktober 2018. Nu afventer vi derfor, at lovforslaget fremsættes i Folketinget. Bedømt ud fra høringsudkastet vil ændringerne komme til at berøre mindre såvel som store selskaber.
For så vidt angår de store selskaber, er særligt redegørelsen for samfundsansvar i fokus, mens mindre såvel som store selskaber kan imødese nye regler på områder som indregning af indtægter, leasing og finansielle instrumenter. Her vil der især være tale om tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Hertil kommer nye notekrav og en række andre detailændringer.
Det forventes, at de nye regler skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for førtidsanvendelse allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018.
Fra tid til anden oplever man, at forskudsopgørelsen ”pludselig” ændres som følge af politiske skatteaftaler. Det skete senest tilbage i juni måned 2018, hvor en række fradrag blev ændret med tilbagevirkende kraft.
Den årlige tilbagevendende begivenhed, hvor næste års forventninger til skattemæssige indkomst- og formueforhold estimeres, finder sted i november måned. Forskudsopgørelsen kan ses på www.tastselv.skat.dk.
Det anbefales, at den modtagne forskudsopgørelse gennemgås nøje, så ubehagelige overraskelser i form af restskatter eller overskydende skat så vidt muligt kan forudses eller undgås.
Større ændringer i økonomiske forhold, fx som følge af jobskifte, pensionering, anden afstand til arbejdsplads eller køb/salg af fast ejendom, vil normalt skulle påvirke forskudsopgørelsen. Derfor skal der reageres på sådanne ændringer i tide.
Kontakt din revisor, hvis du har brug for assistance til gennemgang af den nye forskudsopgørelse!
Revisorer spørger om mange ting
Den typiske opfattelse af en revisor er, at denne gennem sin revisionspåtegning fortæller regnskabsbrugerne, at de kan fæste lid til det foreliggende årsregnskab. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive signaleret i revisionspåtegningen.
Lovgivningsmæssigt er vi som revisorer blevet udnævnt som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, og det er den rolle, vi skal leve op til.
Rollen indebærer en del forhold, som vi skal se på og derefter rapportere om forskellige steder. Det er forhold, som ikke umiddelbart har med årsregnskabet at gøre – og hvor vi som revisorer kan synes at brede os over meget, hvor relevansen kan være svær at få øje på.
Hvor kommer det fra?
Vi vil gerne indrømme: Det er ikke noget, vi selv har fundet på. Opgaverne pålægges os i lovgivningen i Danmark, i EU og i form af internationale revisionsstandarder, vi som følge af lovgivningen også er tvunget til at følge.
Det betyder, at vi får ubehageligheder, hvis vi ikke gør vores arbejde – eller ikke gør det godt nok. Vi ønsker lige så lidt som vores kunder at få ubehageligheder, og som kunde kan man nikke genkendende til, at andre – eksempelvis pengeinstitutter og advokater – også har en pligt til at gøre noget, det kan være svært at forstå meningen med.
Nogle eksempler
- Det dagsaktuelle må nok siges at være hvidvask. Der er et særligt direktiv i EU om hvidvask, og det er udmøntet i omfattende regler i Danmark. Vi er som revisorer underlagt hvidvaskreglerne, og det kræver, at vi skal foretage os handlinger i relation til alle vores kunder – og dokumentere disse handlinger.
For størstedelen af vores kunder giver det ikke mening at forholde sig til i relation til hvidvask – men en sådan skillelinje tillader reglerne ikke. Kunder, som vi har kendt gennem generationer, skal legitimere sig. I eksempelvis
foreninger, andelsboliger eller vandværker skal hele bestyrelsen legitimere sig; vi skal muligvis se kørekort og have kopier.
Vi har endog visse indberetningspligter i relation til SØIK – statsadvokaten for økonomisk international kriminalitet.
- Persondataforordningen har trukket utrolig mange overskrifter i 2018. Her er vi som revisorer også pligtige til at se på forhold hos vores kunder.
- Registrering af selskabernes reelle ejere i Erhvervsstyrelsens registre skal vi også beskæftige os med. Her er vores reaktion, at vi i revisionspåtegningen er forpligtet af lovgivningen til at fortælle, om ledelsen har foretaget registreringen – ellers kan ledelsen nemlig ifalde ansvar.
- Bestyrelsens protokoller og lignende selskabsretlige for hold, der ved overtrædelse af reglerne kan medføre be styrelsesansvar, skal vi også se på. Dette gælder eksempelvis et protokollat om det passerede på generalforsamlingen eller referat af møder i en eventuel bestyrelse.
- Overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen skal vi kontrollere. Dette giver i det mindste lidt mere mening, og vores rapportering skal her ses i to dele: Hvis den manglende overholdelse påvirker årsregnskabet, skal vi fortælle om det i revisionspåtegningen – og vi skal under alle omstændigheder fortælle, hvis ledelsen kan ifalde ansvar.
- Overholdelse af bogføringsloven skal vi påse – og rapportere om, hvis der er problemer. Det kunne være noget så banalt som manglende opbevaring af bilag i virksomheden.
- Hvis selskabet som følge af manglende indtjening taber mere end halvdelen af sin egenkapital, skal ledelsen handle inden for en given frist – og gør den ikke det, skal vi rapportere om et eventuelt ansvar herfor.
- Overtrædelse af selskabslovgivningen i relation til eksempelvis ulovlige ledelseslån eller ulovligt udbetalt udbytte, jævnfør andet steds i FACIT, skal også omtales i revisionspåtegningen.
Alt i alt
Dette er kun nogle eksempler. Noget skal omtales i revisionspåtegningen, noget skal omtales i revisionsprotokollatet eller i anden information til selskabets ledelse – og noget skal anmeldes til SØIK.
I tvivlstilfælde kan vi være nødt til at indhente en juridisk vurdering – men som anført er det lovgiver, der udstyrer os med en reaktionspligt.
Nøglen er, at vi som offentlighedens tillidsrepræsentant har fået en pligt til at informere, hvis selskabets ledelse risikerer at ifalde ansvar – og vi pålægges således i virkeligheden en del af de kontrolopgaver, der kunne synes mere naturligt udført af det offentlige selv.
Når der udloddes udbytte uden for den ordinære generalforsamling
Dette udtryk smager lidt af noget uventet – vi modtager noget (penge eller andet), som er ud over det forventede. Sådan stiller sagen sig imidlertid ikke helt – ekstraordinært udbytte er tværtimod noget meget kontrolleret i langt de fleste tilfælde.
Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan udlodde penge til sine ejere ved at udbetale udbytte. Dette udbytte udbetales på grundlag af et årsregnskab, hvor selskabets ledelse indstiller til generalforsamlingen, at aktionærerne eller anpartshaverne skal have udbytte – der kan sammenlignes med en løbende forrentning af de penge, de har indskudt i selskabet.
Et nærliggende billede fra hverdagen er banker, der for de flestes vedkommende udbetaler udbytte til sine aktionærer. Der udbetales eksempelvis 10 kr. pr. aktie, og beløbet er påen eller anden måde afstemt med den formåen, bankens ledelse mener at have til at forrente aktionærernes indskud ud over kursudviklingen på aktierne.
Beløb, der udbetales i udbytte, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det selskab, der udbetaler udbyttet – og den modtagende aktionær skal betale skat af udbyttet. Herved sikres en form for symmetri med al anden indkomstbeskatning, og udbyttet kildebeskattes af det udbetalende selskab.
Der er for god ordens skyld heller ikke tale om den sag om udbytteskat, der har plaget såvel Danmark som andre lande – her har det blandt andet drejet sig om at få refunderet udbytteskat, man ikke har betalt.
Hvad er ekstraordinært udbytte så?
Ekstraordinært udbytte (af nogle kaldt acontoudbytte) forekommer, når et selskab udbetaler udbytte inde i et regnskabsår – den ordinære generalforsamling og årsregnskabet danner således ikke baggrund for udlodningen.
Eksempelvis kan et selskab med kalenderårsregnskab vælge at udbetale (ordinært) udbytte i forbindelse med generalforsamlingen i februar 2018. I august måned beslutter selskabet at udlodde yderligere udbytte – og denne form for udlodning kaldes ekstraordinært udbytte.
Der kan være flere grunde hertil – men det er værd at bemærke, at udlodningen typisk sker i selskaber, der er kontrolleret af en enkelt person eller en meget lille personkreds, hvor beslutningen er let at træffe.
Udlodningen kan skyldes omstruktureringer i selskabet, forestående handel med aktierne eller anparterne – eller den kan skyldes ejerkredsens ønske om eller behov for at få udloddet udbytte uden for den normale termin herfor.
Spilleregler
Selskabsloven udstikker regler for, hvorledes udlodning af ekstraordinært udbytte kan foretages. Disse spilleregler skal blandt andet sikre, at et selskab ikke drænes for midler i et omfang, der hindrer overlevelse på relativt kort sigt.
- Der skal være en beslutning herom. Generalforsamlingen skal som udgangspunkt beslutte det, men ledelsen kan have fået en bemyndigelse hertil af generalforsamlingen. Dette er muliggjort for at undgå unødigt administrativt arbejde.
- Der kan kun udloddes frie midler i henhold til seneste årsregnskab (det, der på dette tidspunkt kunne være udloddet) med tillæg af optjente, frie midler i tiden fra statusdagen til beslutningen inde i næste regnskabsår.
- Der skal være udarbejdet et årsregnskab for selskabet – nystiftede selskaber kan således ikke udlodde ekstraordinært udbytte inden første regnskabsaflæggelse.
- Ledelsen skal i aktieselskaber vedlægge en balance, der viser, at midlerne i hvert tilfælde i seneste årsregnskab er til stede. Herudover kan ledelsen vælge at vedlægge en såkaldt mellembalance, der viser, at midlerne er til stede ved udlodningen.
- I alle selskaber skal der, hvis udlodningen sker mere end 6 måneder efter balancedagen i seneste årsregnskab, udarbejdes en mellembalance til brug for udlodningen.
- Mellembalancen skal gennemgås af en revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.
- Hvis der udloddes andet end kontanter, skal der endvidere foreligge en vurderingsberetning.
- Udlodningen skal indføres i selskabets forhandlingsprotokol.
Yderligere forhold
Det er meget vigtigt at pointere, at der ikke må udloddes midler, der overstiger det ansvarlige. Selskabet skal kunne svare enhver sit, og det skal kunne leve videre. Dette gælder også ved udlodning af ordinært udbytte, men kan have særlig relevans, når udlodningen ikke sker på baggrund af et revideret årsregnskab. I den yderste konsekvens kan selskabets ledelse blive erstatningspligtige, hvis det ekstraordinære udbytte medfører økonomiske udfordringer for selskabet på et senere tidspunkt.
Herudover skal det huskes, at der også skal indeholdes udbytteskat af det ekstraordinære udbytte. Denne skat skal indeholdes og afregnes på samme måde som ved det ordinære udbytte.
Det er ikke muligt at omdøbe hævninger i selskabet til ekstraordinært udbytte med tilbagevirkende kraft. Her kan man tværtimod komme i konflikt med reglerne om lån til selskabsdeltagere med de voldsomme konsekvenser, dette eksempelvis kan have skattemæssigt.