I denne artikel vil vi forklare udsagnet: ”Budgettet er ikke et regneark, det er et ledelsesværktøj”.
Artiklen følges op af 2 artikler om budgetter i iværksættervirksomheder, som sætter fokus på formålet med og de særlige udfordringer ved budgetter i iværksættervirksomheder.
Et budget er et ledelsesværktøj. Det hjælper med at konkretisere ledelsens strategi og giver et fast grundlag for opfølgning og styring.
Samtidig er budgettet et godt værktøj til formidling til virksomhedens interessenter som for eksempel ejere, medarbejdere, bank og potentielle investorer. Budgettet viser både interessenterne, hvad ledelsens plan for virksomheden er, og hvordan planen forventes gennemført økonomisk.
Budgettets indhold
Et budget består typisk af 3 dele, der alle hænger sammen:
- Resultatbudget
- Likviditetsbudget
- Balancebudget
Resultatbudgettet viser den forventede indtjening for perioden baseret på udviklingen i virksomhedens omsætning og omkostninger. Likviditetsbudgettet viser udviklingen i virksomhedens likviditet i perioden baseret på ledelsens forventning til kredittider til/fra kunder og leverandører, ydelsesforløb på lån, hyppigheden af lønudbetalinger samt betalinger til offentlige myndigheder. Balancebudgettet viser balancens poster, herunder pengebinding i f.eks. varelager og tilgodehavender, og forventet likviditetsberedskab i form af indestående og gæld ved periodeafslutning.
Pålideligheden af et budget afhænger dels af ledelsens evne til at opstille forventninger til udvikling i omsætning, omkostninger, opnåede kredittider m.v. og dels af udefrakommende forhold, som ledelsen muligvis ikke kan forudsige og dermed ikke indarbejde i budgetterne. For eksempel vil ledelsen ofte ikke have mulighed for at forudsige øgede omkostninger til drift og indkøb af varer grundet stigning i pris på el, varme og brændstof.
For at øge pålideligheden af budgettet bør dette suppleres med en beskrivelse af de væsentlige budgetforudsætninger. Budgetforudsætningerne beskriver de forventninger til afsætning, salgspriser, omkostninger, kredittider m.v., som ledelsen har lagt til grund for det udarbejdede budget. Budgetforudsætningerne hjælper dermed modtageren med at forstå budgettet samt formidle ledelsens konkrete planer for efterlevelse af strategien for den konkrete periode.
Resultatbudgettet kan se fint ud, men likviditeten kan stadig være udfordret, f.eks. grundet aktivitetsnedgang, vigende indtjening, øgede pengebindinger og/eller anlægsinvesteringer. Derfor bør de 3 budgetter altid udarbejdes i en sammenhæng og også indgå i det samlede budget.
Budgettet som styringsværktøj
Et budget giver indsigt i virksomhedens forventede økonomiske udvikling. De enkelte budgetelementer giver mere specifikt indsigt i ledelsens strategi og planer for budgetperioden. Nogle af de vigtigste informationer fra budgetterne er vist i figuren herunder.
Budgetterne skal ikke blot udarbejdes for så at blive lagt i skuffen. Budgetterne skal udarbejdes for at blive brugt som styringsredskab i virksomheden.
Resultatbudgettet giver mulighed for – på et overordnet eller detaljeret niveau – at følge op på aktivitetsniveau og indtjening. Hyppig opfølgning, f.eks. kvartals- eller månedsvis, giver dermed ledelsen mulighed for hurtigere at tilpasse virksomheden til de forhold, som påvirker den realiserede indtjening positivt eller negativt.
Likviditetsbudgettet giver ofte mening at følge op på med korte intervaller, særligt såfremt virksomheden er udfordret på likviditeten.
Opfølgning i forhold til balancebudgettet kan ske med længere interval og vil vise, hvordan virksomhedens pengebinding har udviklet sig. En øget pengebinding i f.eks. varelager eller tilgodehavender kan betyde et behov for større fokus på koordinering af indkøb og salg henholdsvis debitoropfølgning.
En tommelfingerregel er, at hvis ledelsen har begrænsede ressourcer, så bør likviditetsopfølgning prioriteres. Likviditetsoverblikket vil ofte vise de første sygdomstegn. Også opfølgning på resultat- og balancebudget vil herefter hjælpe ledelsen til at stille ”diagnosen”.
Afslutning
Et gennemarbejdet budget gør strategien konkret, styrker dialogen med bl.a. banken og giver et bedre grundlag for ledelsen at styre virksomheden efter. Hvis du ønsker sparring omkring budgetudarbejdelse og -opfølgning, så tag fat i din revisor.
Denne artikel efterfølges af 2 artikler, som uddyber styrken ved budgetter også i iværksættervirksomheder.
Der er fra og med 1.1.2025 indført friere rammer for investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Således kan man nu investere op til 25 % (mod tidligere 20 %) af depotværdien i unoterede aktier op til en samlet depotværdi på 2 mio. kroner. For depotværdier over 2 mio. kroner er der ikke nogen grænse for, hvor stor en andel man kan investere i unoterede aktier. Grænserne gælder på hvert investeringstidspunkt.
De tidligere regler om, at grænsen udgør 50 % for den del af værdien af depotet, som ligger mellem 2 og 4 mio. kroner, og 75 % for den del, som overstiger 4 mio. kroner, gælder ikke længere.
Minimumsinvesteringen er reduceret fra 100.000 kr. til 50.000 kr., og man kan højst investere 20 % af værdien i ét selskab, ligesom det gælder for noterede aktier. For at bruge reglerne kræver det en opsparing på mindst 200.000 kr. i samme pengeinstitut.
Muligheden for at investere pensionsmidler i unoterede selskaber er ikke mindst relevant for iværksættere, direktører og andre ansatte, som ejer en mindre ejerandel i virksomheden samt for deres familie, hvis de bliver tilbudt muligheden for at medinvestere.
Man må ikke være eller blive hovedaktionær i selskabet. Derfor skal ejerandelen holdes under 25 %. Kapitalandele, som man har købt privat eller gennem et selskab, man kontrollerer, tæller også med. Det samme gælder aktier ejet af nærtstående, herunder af ægtefælle, forældre og børn.
En af årsagerne til, at denne mulighed er blevet mere og mere relevant, er, at en voksende andel af danskerne efterhånden har en pensionsopsparing, og en større og større del af familiernes likviditet er bundet i disse. Udviklingen i de private danske pensionsformuer har medført en helt ny struktur i den måde, som danskernes formue er fordelt på, og hermed hvor stor en del der er til rådighed for investeringer foretaget for frie midler.
Historisk set skyldes dette især indførelse af arbejdsmarkedspensioner, dvs. pensionsordninger etableret på baggrund af et ansættelsesforhold.
Arbejdsmarkedspensioner
Fra 1849 og frem til første halvdel af 1900-tallet, hvor nogle enkelte andre privilegerede erhvervsgrupper kom til. var arbejdsmarkedspensioner forbeholdt den danske stats embedsmænd. Udbredelsen af disse ordninger var i stærk vækst fra omkring 1960, da en række pensionskasser for specielt højtlønnede funktionærgrupper blev etableret. Ved fornyelsen af overenskomsterne på LO/DA-området i foråret 1991 aftalte parterne at oprette arbejdsmarkedspensionsordninger for lønmodtagere på den del af arbejdsmarkedet, hvor der arbejdes manuelt. Dette var baseret på en trepartsaftale indgået i 1987.
I modsætning til sociale pensioner som fx folkepensionen, der tilfalder alle statsborgere og personer med lovligt ophold i Danmark efter en række kriterier og betales over skatterne, omfatter arbejdsmarkedspensionsordningerne kun personer, der i løbet af deres år som ansatte har fået indbetalt bidrag til deres pension. Udover pension, når arbejdsmarkedet forlades, kan der også være indbygget risikodækning i form af førtidspension, tab af arbejdsevne, sum ved kritisk sygdom og død samt pension til børn/ægtefælle i den enkelte ordning. Man skal være opmærksom på, at nogle af ordningerne er solidarisk med kollegerne i samme pensionskasse, og at de løbende udbetalinger ikke går videre til familien i tilfælde af dødsfald. ATP er også en arbejdsmarkedspension.
Ulemper
Ved udbetalinger til pensionsopspareren ”i utide” skal man betale en afgift på 60 %. De penge, der udbetales til pensionsopspareren på denne måde, indgår ikke i den skattepligtige indkomst eller ved beregning af sociale ydelser. Det gælder også, hvis pensionsopspareren pantsætter sin police, eller hvis man overtræder reglerne om placering af pensionsmidler i unoterede aktier.
Pensionsudbetalinger danner – i modsætning til arbejdsindkomst – fortsat grundlag for modregning i folkepensionen m.m. Det hænger sammen med en lovændring fra sidste år, hvor man ønskede at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Som led heri blev reglerne ændret, så lønindkomst ikke længere indgår i modregningsgrundlaget. Tidligere blev al indkomst modregnet efter en progressionsberegning, hvilket betød, at man kunne miste sine pensionstillæg, hvis man havde en høj løn. Denne ændring gælder dog kun for lønindkomst – al anden indkomst, herunder pensionsudbetalinger, modregnes fortsat.
Det betyder i praksis, at hvis du vælger at indbetale fx 50.000 kr. af din løn på en pensionsordning i stedet for at få dem udbetalt som løn nu, så vil de penge – når de senere bliver udbetalt som pension – indgå i modregningsgrundlaget. Det kan virke ulogisk, at de samme midler ikke udløser modregning som løn, men gør det, når de udbetales som pension.
Afslutningsvis kan det konstateres, at de lempeligere regler giver nye muligheder for at investere pensionsmidler i unoterede aktier. Det kan være en attraktiv løsning for nogle, men det kræver omtanke og en grundig forståelse af både fordele og begrænsninger for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ordningen.