Så lykkedes det endelig!
UK er ude af EU. Man var ellers ved at tro, at briterne satsede på, at de kunne forhale det, til det gik over af sig selv, eller at de i det mindste i mellemtiden kunne forhandle sig til flere fordele blot uden forpligtelserne. Sådan gik det ikke. Og nu er de ude. Næsten …
Det værste er nemlig ikke overstået, faktisk er det slet ikke begyndt, for i de kommende måneder (eller nok snarere år) skal der forhandles en aftale på plads mellem skilsmisseparterne.
Det bliver ikke en let opgave. Og i mellemtiden må alle vi andre så forsøge at gætte os til, hvordan vi bedst forbereder os på et nyt forhold til det engelske marked, der trods alt fylder en del i den danske samhandel med udlandet.
”Den frie bevægelighed for varer er sikret gennem afskaffelsen af toldafgifter og kvantitative restriktioner samt gennem forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning” kan man læse på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Når man læser ovenstående, kunneman fristes til at tro, at det altså er administrativt enkelt at flytte varer fra A til B inden for EU’s grænser, men sandheden er, at ordlyden alene garanterer, at der ikke er told på varerne.
Jeg har for nylig været på et momskursus, hvor det for alvor gik op for mig, at momsreglerne i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser er uigennemskuelige og umådeligt vanskelige at håndtere i praksis.
Netop som jeg troede, at GDPR og hvidvask er det nye svære, og moms i store træk er 25 % og har været det siden 1992, blev jeg blæst omkuld af momskomplikationerne i forbindelse med et hverdagsrealistisk eksempel på en virksomheds levering af et byggeri i et andet land. Det er simpelthen en regeljungle!
Hvorfor i alverden har vi gjort det så besværligt for os selv og hinanden?
Som det måske skinnede igennem i indledningen, er jeg ikke tilhænger af en opsplitning af EU, men jeg støder dog stadig oftere på regler og bestemmelser, der får mig til at forstå den britiske protest. Mit fromme, givetvis naive og urealistiske ønske er, at Brexit får resten af EU’s ledere til at overveje den fremtidige måde at drive foreningen på. Arbejdstitlen for de igangværende budgetforhandlinger burde være: ”Et forenklet EU, der forstås af borgere og virksomheder”.
Afslutningsvis vil jeg ønske briterne held og lykke med livet uden for EU.Forhåbentlig får de det skruet sammen, så det bliver et enklere og nemmere liv– administrativt forstås.
God fornøjelse med læsningen.
Danmark har i årevis været rangeret som verdens mindst korrupte land.For at bevare det lave korruptionsniveau og dermed forblive et gennemsigtigt og tillidsfuldt samfund indeholder straffeloven adskillige bestemmelser, der kriminaliserer bestikkelse og returkommission.
Mens bestikkelse angår ansatte i det offentlige, angår returkommission ansatte i den private sektor. I begge tilfælde er der tale om korruption og uetisk adfærd, som er uønsket i såvel den offentlige som den private sektor.
De to centrale bestemmelser vedrørende bestikkelse findes i straffelovens §§ 122 og 144. Herefter foreligger der bestikkelse, når en person uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at få den pågældende til enten at gøre noget bestemt eller undlade at gøre noget i tjenesten.
Der foreligger også bestikkelse, hvis en person i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller modtager en gave eller anden fordel.
Det er således både giverens afgivelse, tilbud mv. om fordelen (aktiv bestikkelse) samt modtagerens accept heraf (passiv bestikkelse), der udgør en overtrædelse af straffeloven. Tilbyder en bilist fx penge til en betjent for at slippe for en bøde, og betjenten tager imod dette tilbud, gør begge parter sig skyldige i bestikkelse i strid med straffelovens §§ 122 og 144.
For så vidt angår returkommission er straffelovens § 299, stk. 2, den relevante bestemmelse. Det fremgår heraf, at den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller accepterer en gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, kan straffes.
Anvendelsesområdet er således tilfælde, hvor en ansat i en virksomhed modtager en gave eller anden fordel fra en tredjemand, med henblik på at den ansatte i strid med sine pligter over for arbejdsgiveren skal handle eller undlade at handle på en måde, der er specificeret af tredjemand.
Både tredjemand, som tilbyder gaven (aktiv returkommission), og den ansatte, som modtager den (passiv returkommission), vil kunne straffes.
Udgangspunktet er således, at gaver, belønninger og andre former for fordele er omfattet af de nævnte bestemmelser.
Dog må vurderingen af, om der foreligger bestikkelse eller returkommission ske med inddragelse af anledningen til fordelen, dvs. branchekutymer, om den er af ubetydelig karakter, om den reelt rummer risiko for indflydelse på modtagerens adfærd, om den er ydet for allerede udført arbejde mv.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er ydet bestikkelse eller returkommission må derfor ske med inddragelse af flere forhold end blot tilstedeværelsen af en gave eller anden fordel.
I 2017 blev der indført nye regler om efteropkrævning af registreringsafgift for leasingbiler. Under visse omstændigheder skal der således ske genberegning af registreringsafgiften se-nest fire måneder efter første indregistrering af bilen. Disse regler skal sikre, at den afgiftspligtige værdi fra den første indregistrering af bilen svarer til markedsprisen, uanset hvad den oprindelige indkøbspris har været.
I forhold til beskatning af medarbejdere, der har fået stillet en ny fri bil til rådighed, dvs. en bil arbejdsgiveren har anskaffet højest 3 år efter første indregistrering, har man som beregningsgrundlag for beskatningen af fri bil brugt nyvognsprisen. Denne pris må efter seneste domspraksis forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelse af bilen som ny, dvs. markedsprisen.
Med de nye regler er det den genberegnede nyvognspris, der skal anvendes som beskatningsgrundlag, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset bilen. Beskatningsgrundlaget skal derfor fremover forhøjes i tilfælde af genberegning af registreringsafgiften, hvor den genberegnede nyvognspris er højere end den oprindelige pris. Det højere beregningsgrundlag skal anvendes fra og med genberegningstidspunktet.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at ændringen vil berøre ca. 20.000 firmabiler årligt, og at brugerne gennemsnitligt vil få forhøjet deres beskatningsgrundlag med 27.000 kr. Det vil for en topskattebetaler betyde en årlig merskat på omkring 3.800 kr. i gennemsnit.
Ændringen vil medføre nogle administrative udfordringer, idet fx et leasingselskab, i tilfælde af at der er sket genberegning af registreringsafgiften, skal give besked herom til arbejdsgiveren (leasingtageren) om det højere beskatningsgrundlag. Arbejdsgiveren skal herefter ajourføre oplysningerne i lønsystemet med det nye beregningsgrundlag til brug for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
De nye regler får virkning for firmabiler, der stilles til privat rådighed for medarbejdere den 1. februar 2020 eller derefter. Firmabiler, der er stillet til privat rådighed inden dette tidspunkt, bliver ikke ramt af de nye regler.
Denne vending er vi alle stødt på i tide og utide i en meget lang periode – og den 31. januar blev udsagnet i stedet for en opfordring til en realitet.
England, Skotland, Wales, Gibraltar og Nordirland er udmeldt af EU, og der er kun tiden frem til nytår til at finde ud af en regulering af sameksistensen med disse områder – under ét kaldet Storbritannien.
Det er nærliggende at tænke ”Puha, endelig er det overstået”. Det er også nærliggende at tænke, at det må EU i skikkelse af Michel Barnier så på vores vegne rode med i resten af 2020. Desværre er der for mange slet ikke nogen grund til at læne sig tilbage og studere det forhandlingsmæssige kaos, der er lagt op til. Det vedrører os alle – og det er nu, det foregår.
Udmeldelsen af EU er ikke blot et spørgsmål om fælles domstole og forbud mod krumme agurker (hvilket i øvrigt som så meget andet i disse tider er en falsk historie).
Det vedrører landbrug, fiskeri, produktionsvirksomheder og serviceerhverv. Det vedrører arbejdskraft i Storbritannien, medarbejdere, der skal til at arbejde i Storbritannien, og medarbejdere, der kommer til os derovrefra. Hertil kommer bevægelighed for andre personer end medarbejdere – som eksempel ægtefæller, studerende og migranter.
Vi kommer til at se problemer med godkendelser af produkter, vi kan risikere told og afgifter, der kan blive problemer med transport og toldklarering, med momssamarbejde og med samarbejde på det retslige område. Det får indflydelse på adfærden hos de danske virksomheder, der er etableret i Storbritannien, og omvendt; på import og eksport af alle varer og tjenesteydelser. Kort sagt – der er ikke de områder, der ikke berøres, og vi aner ikke, hvor det lander – hvis det lander frem for et såkaldt hårdt Brexit uden aftaler.
Derfor er det vigtigt, at alle med forbindelse til Storbritannien (direkte eller indirekte) bruger den nærmeste fremtid på at tænke: Hvad kan der ske? Hvad gør vi, hvis der sker noget givent – og hvad gør vi, hvis der ikke sker noget som helst? Bliver der en hybrid af en grænse mellem Nordirland og den irske republik? Fantasien kan ikke rumme alle de ting, der kan ske. Selv USA i skikkelse af Donald Trump har det med at blande sig.
Englænderne har det gode og selvbevidste udtryk: ”Tåge over kanalen – kontinentet er afskåret”. Sådan er det ikke efter nytårstalen den 31. december 2020. Der kan det meget vel være omvendt (tågen er den samme, men det afskårne kan have skiftet side).
Boris Johnson, der altid er god for elskelig engelsk humor, sagde tidligt om morgenen efter en langstrakt vedtagelse i det britiske parlament: ”Now Brexit is decided – but first of all, let’s get breakfast done!”
Sagt på en anden måde; når morgenmaden er fortæret, begynder arbejdet. For alle læsere: Det er på høje tid at tænke situationen igennem og finde ud af, hvorledes man bedst garderer sig mod alle tænkelige udfald allerede inden frokost. Under alle omstændigheder kan man kontakte sin revisor med henblik på rådgivning.
Revisorer er kendt for at afgive erklæringer på mange forskellige produkter; årsregnskaber, budgetter, tilskudsregnskaber, særlige erklæringer om fx lønkompensation – og meget mere.
Disse erklæringer er i stort omfang dikteret af dansk lovgivning og internationale regelsæt, og de kan af samme grund være svære at overskue og forstå. Det kan vi på grund af de givne regler ikke altid gøre noget ved.
Styrken af erklæringerne er tillige meget forskellig. Vi afgiver erklæringer med såkaldt høj grad af sikkerhed, erklæringer med begrænset sikkerhed, erklæringer uden sikkerhed – og der er flere hybrider.
Det vigtige for vores kunder og for vores kunders samarbejdspartnere – eksempelvis pengeinstitutter – er at få den rigtige erklæring på det rigtige sted. Det kan læses på bagsiden af Facit, at der lige nu er overvejelser om ”revisorpligt” i visse tilfælde.
”Revisorpligten” skal sikre, at kundernes produkter som nævnt ovenfor tilføres yderligere troværdighed af en uafhængig part til glæde for læsere og brugere. Det er til glæde for samarbejdspartnerne – og i denne kategori medtages også offentlige myndigheder.
Det er også til glæde for vores kunder – de får nemlig en erklæring, der kan hjælpe dem med at få eksempelvis de ønskede lån, de ønskede tilskud og den ønskede tillid og gode behandling fra myndighedernes side.
Vores kunder skal altid have den rigtige erklæring på det rigtige produkt, ud fra hvad brugeren af produktet lægger vægt på. Derfor er det uhyre vigtigt, at mulighederne er kendte – og at aftale med os, hvad erklæringen skal indeholde. Det sker ved en tæt dialog mellem dig som kunde og os som revisorer.
Storm P citeres ofte for at have udtalt ”det er svært at spå– især om fremtiden”. Det falder ikke svært at tro, at han er ophavsmanden, men det er han faktisk ikke. Citatets ejermand står tilsyneladende hen i det uvisse …
Tager vi fra starten fat i det uvisse, har foråret 2020 vist os alle en brutal virkelighed, som kom helt bag på os – og i sommeren 2020 forekommer mange fremtidige forhold at være uvisse i et ubehageligt omfang.
Store dele af erhvervslivet kørte vinkelret ind i en mur i marts 2020. Redningsvæsenet var i stort omfang hurtigt på pletten, og der blev reddet mange i forskellig grad. Hvorvidt redningsindsatsen sikrede overlevelse for stort set alle, er det på grund af langtidsskader endnu for tidligt at vurdere.
Hvad bringer morgendagen så?
Under normale forhold ville vi kunne give et ret godt bud på udviklingen i den kommende tid. Det kan vi ikke her i 2020, for vi aner ikke, om vi igen i efteråret nærmer os en ny mur– eller om vejen frem er ryddet for sten.
Hvis der så viser sig en ny mur, skal vi vurdere, om redningsvæsenet igen kan hjælpe de fleste ofre – eller om nye forhindringer tårner sig op. Hvis der ikke er forhindringer, kan vi på nogle områder ånde lettet op her og nu, for så vidt angår de nærmeste omgivelser.
Helt så enkelt er det ikke i en nation, der i stort omfang holdes oppe af en stor og værdifuld eksport til resten af verden. Vi er afhængige af, om de lande, der køber hos os – eller som leverer nødvendige ressourcer til os – også er sluppet fri af forhindringerne.
Oven i den udfordring er der yderligere noget, der kan forstyrre. Brexit udvikler sig ikke i skrivende stund i en god retning for de virksomheder, der eksporterer til UK, eller som fisker i de britiske farvande. I USA kan der i november blive valgt en ny præsident – eller den nuværende præsident kan blive hængende på Capitol Hill i fire år mere.
I Tyskland er Angela Merkel i sin sidste lederperiode, og efterfølgeren er der ikke klarhed om. I Rusland vil Vladimir Putin være præsident på livstid, i Brasilien fortsætter Bolsonaro med at være kontroversiel, Xi synes at udvide sin indflydelse i Hongkong, og i Venezuela synes Maduro ude af trit med virkeligheden – vi kan blive ved med at nævne usikkerhederne. Oven i det storpolitiske er der en stigende arbejdsløshed, der udfordrer hele verden.
Mange af problemstillingerne har altid været der i skiftende omfang og med skiftende adresse – så lad os nøjes med at konstatere, at der ud over virus er særlige udfordringer lige her og nu.
Budgetter
Forudsætningerne for virksomhedernes drift er ændret. Omsætning mangler, personale har været hjemsendt eller i værste fald opsagt, kunderne og/eller leverandørerne kan være væk eller i økonomisk uføre.
Mange har klaret sig igennem foråret 2020, men det vil være anbefalelsesværdigt, at den enkelte gør sig nogle tanker og udfører nogle beregninger, der ud fra forskellige scenarier viser konsekvenserne af de ændrede rammer for virksomhedens drift.
Forudsætningerne er sværere at vurdere end normalt, for vi aner ikke, hvad der sker i de kommende måneder. Det vil derfor være en god ide at se på sit budget med såvel pessimistiske som mere realistiske briller. Positive briller synes der ikke at være behov for, idet vi lige nu arbejder med at inddæmme risici.
Denne indgangsvinkel er ikke det samme som at mene, at man ikke skal være optimist og have et positivt sind – man skal blot være beredt.
Likviditet
Det er livsnødvendigt at have mulighed for at betale sine regninger. Budgettet er den eneste måde, man kan få overblik over den forventede likviditetsudvikling ved de enkelte scenarier.
Mange virksomheder har udnyttet mulighederne for kredit med hensyn til betaling af moms og A-skatter; og nogle har herudover lånt den allerede betalte moms af staten. I den kommende tid, typisk primo 2021, vil disse kreditter og lån skulle indfries.
Man skal derfor være opmærksom på, om den nødvendige likviditet er til stede til den tid – naturligvis bygget på de forudsætninger, man gør sig ved budgetlægningen.
Langt de fleste anvender et pengeinstitut til den daglige finansiering af driften, og der er normalt knyttet forskellige former for sikkerhed og maksimumkredit til pengeinstitutternes finansiering. Måske skal der ske refinansiering, måske skal der ske låneomlægning, måske skal kortfristede lån konverteres til langfristede lån, måske er der behov for yderligere finansiering – og måske er der særlige vilkår, der skal genforhandles.
En ting er sikkert: Pengeinstitutter bryder sig ikke om overtræk eller om den situation, hvor kunderne kommer styrtende to dage før, at det udækkede likviditetsbehov er der. Vil man have goodwill i pengeinstituttet, skal man vise, at man er en ansvarlig virksomhedsleder og sørge for, at kreditaftaler i nødvendigt omfang er på plads i god tid. Det gør det alt andet lige lettere at opnå den fornødne kredit – og med budgettet i hånden kan man også vise, at man forudser at kunne betale tilbage.
Er der andet, der kan gøres?
Der er med sikkerhed individuelle forhold i enhver virksomhed, så noget generelt kan være svært at fremføre. Der er imidlertid en post, der kunne være en overvejelse værd: Indkomstskatten.
Er ens virksomhed drevet i et selskab, kan det være en god ide at få nedsat den kommende selskabsskatterate, for så vidt det kan sandsynliggøres, at selskabets indtjening ikke kommer til at leve op til det forventede.
Er man selvstændig erhvervsdrivende, kan det ligeledes være en god ide at få gennemgået forskudsgrundlaget for 2020 (og 2021, der jo er på vej). Der er ingen grund til at betale B-skat, hvis den forventede indkomst ikke berettiger til det. Herudover kan en virksomhedsordning medføre, at der skal ses nærmere på hævninger, idet forudsætningen om indtjeningens størrelse ændres.
Nu er det så i morgen
… og vi er klar med råd og hjælp. Det samme er pengeinstitutterne og det offentlige redningsvæsen. En god løsning på dagens udfordringer er, at virksomhedsejerne er opmærksomme og tager de fornødne initiativer. Vi bør alle opretholde en positiv adfærd og gøre noget ved det, vi selv kan ændre på eller påvirke positivt.
Et bredt flertal i Folketinget har i maj 2020 indgået en ny aftale om fremtidens boligbeskatning. Meningen med aftalen er at videreføre de forlig, der blev indgået i 2016 om et nyt ejendomsvurderingssystem og i 2018 om et nyt boligbeskatningssystem. Samtidig er der med den nye aftale tilført området flere midler, så stigningstakten på ejendomsskatterne og ejendomsværdiskatterne i overgangsperioden bliver lavere. Overgangsperioden er nu forlænget til 2024, hvor de nye permanente regler forventes at træde i kraft.
Meningen med forligene var blandt andet at skabe ro om den fremtidige boligbeskatning. Når den nye aftale kommer nu, skyldes det, at de nuværende overgangsregler udløber ved udgangen af 2020, og de systemer, der skal understøtte reglerne, er forsinket så meget, at skatteministeren tidligst forventer,at de kan træde i kraft i 2024.
Skattestoppet fra 2001 betød, at ejendomsværdiskatten i princippet ikke kan stige, men det kan grundskylden. Mange boligejere har i de senere år derfor oplevet at skulle betale et større og større beløb i grundskyld.
Indefrysningsordning
Med forligene blev der fra 2018 indført en indefrysningsordning. Det betyder, at grundskyldsstigninger på boliger nu bliver indefrosset automatisk. Indefrysningen er i realiteten et lån fra staten, idet det indefrosne beløb skal afregnes, når man sælger boligen. Selv om det beløb, en boligejer løbende skal betale, ikke vil være større end det, boligejeren betaler i dag, ender boligejeren med at skulle betale stigningen i den sidste ende.
Fra 2021 bliver den automatiske indefrysningsordning udvidet og forlænget til 2024, så den både gælder ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Der bliver om nogle år mulighed for, at skatteyder selv vil kunne vælge at indfri lånet.
Med den nye aftale bliver der fra 2022 indført en mere effektiv stigningsbegrænsning i ejendomsskylden, så grundlaget for beregningen højst kan stige med 2,8 % om året - mod den nuværende begrænsning på 7 %.
Derudover bliver satsen som noget helt nyt fastfrosset på det nuværende niveau, så kommunerne højst kan opkræve grundskylden og dækningsafgiften i perioden 2021-2028 med de satser, der gælder i 2020. Herudover bliver kommunernes provenu låst således, at en kommune fra og med 2024 ikke kan opkræve mere, end den opkræver i 2023. Det er samtidig en del af aftalen at fastholde forliget, så grundskyldspromillen (ejendomsskattesatsen) fra og med 2024 ved lov bliver nedsat til 16.
Med den nye aftale bliver der også indført lempelige reglerfor nye ejendomme og ejendomme, der ikke tidligere har været vurderet.
Reduktion af satser
Et andet hovedelement i den nye aftale er en reduktion afden laveste sats for ejendomsværdiskat i overgangsperioden.I dag betaler en boligejer 1 % af sin boligværdi op til godt3 mio. kr. Denne sats bliver fra 2021 med den nye aftale reduceret til 0,92 %. Er boligen mere værd end 3,04 mio. kr., betaler man 3 % af resten.
Satserne for nedslag til pensionister og ejedomsejere, der har anskaffet boligen inden 1. juli 1998, og som indgår i de gældende overgangsordninger, der blev indført sammen med ejendomsværdiskatten, bliver justeret, så de matcher nedsættelsen.
Den lave sats bliver stadig reduceret til 0,55 %, og den høje sats – eller topskattesatsen på boliger, om man vil – bliver reduceret til 1,40 %, når de nye permanente regler træder i kraft – formentlig tidligst fra 2024. Den højere ejendomsværdiskattesats gælder for boliger, der bliver vurderet til mere end 7,5 mio. kr. Det betyder, at progressionsgrænsen stiger markant. Grænsen er fastsat på basis af bruttoværdien af boligen, hvilket betyder, at grænsen for den progressive sats ligger ved et beskatningsgrundlag på 6 mio. kr. (7,5 mio. minus 20 %).
Boligens vurdering
Et af tryghedselementerne i de fremtidige boligbeskatningsregler drejer sig om fastsættelsen af værdien af boligen. Når boligejere får nye ejendomsvurderinger, bliver boligskatterne låst fast til boligens værdi, så boligejerens skat kun kan stige, hvis boligprisen stiger. Skattesatserne bliver låst med indførelsen af de nye regler.
Det er altid forbundet med usikkerhed at vurdere ejendomme og grunde. Her har Folketinget indført et forsigtighedsprincip, så det beløb, boligejerne skal betale skat af, sættes 20 % lavere end ejendoms- og grundvurderingen. Bliver et hus fx vurderet til 5 mio. kr., skal der betales skat af (5 – (20 % af 5)) = 4 mio. kr.
De fleste forventer, at deres hus ad åre vil stige i værdi, og dermed også, at både ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten stiger. De fleste regner derfor med at komme til at betale mere i boligskat, selv om de får mulighed for at udskyde betalingen ved anvendelse af indefrysningsordningen.
Skatteministeriet regner med, at 2/3 af boligejerne kan se frem til en lavere boligskat i de kommende år. Det betyder,at 1/3 skal regne med at komme til at bruge indefrysningsreglerne.
De boligejere, der hidtil har betalt for meget i ejendomsværdiskat i 2011-2019 på grund af for høje vurderinger, modtager kompensation herfor efter nugældende regler. Kompensationen for 2020 bliver efter den nye aftale udbetalt i 2022.
Bag denne noget diffuse titel gemmer sig en række ændringer til årsregnskabsloven, selskabsloven, revisorloven og enkelte andre love, som enten allerede er trådt i kraft eller har virkning fra 1. januar 2021.
”Pakken” blev vedtaget i Folketinget tilbage i maj måned 2020, og ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det overordnede formål at sætte mere målrettet ind over for økonomisk svindel gennem en styrket kontrol på selskabs- og regnskabsområderne og derved også at understøtte skatteforvaltningens indsats mod skatteunddragelse.
Nogle af hovedelementerne i kontrolpakken er opridset her:
- Erhvervsstyrelsens rolle som kontrollerende myndighed styrkes. Kontrollen omfatter årsrapporter og selskabsforhold, herunder både systematisk digital forhåndskontrolaf indberetninger og anmeldelser og efterfølgende risiko- og databaseret kontrol af offentliggjorte årsrapporter og selskabsregistreringer.
- Årsregnskabsloven ændres, så Erhvervsstyrelsen får mere vidtrækkende muligheder for at kontrollere årsrapporter og reagere på fundne fejl og mangler. Der gives eksempelvis hjemmel til, at styrelsen i sager om grov regnskabssvindel kan trække en offentliggjort årsrapport tilbage. Der indføres også mulighed for, at en virksomhed kan sendes til tvangsopløsning, hvis virksomheden ikke efterkommer styrelsens påbud om indsendelse af krævet dokumentation.
- Virksomheder, der i overensstemmelse med årsregnskabsloven undlader at oplyse nettoomsætningen, skal fremover give oplysning om nettoomsætningen, når de indberetter årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Oplysningen skal give styrelsen mulighed for at kontrollere, om der aflægges årsrapport efter den rigtige regnskabsklasse, og om kriterierne for fravalg af revision er overholdt. Oplysningen offentliggøres ikke, og den er undtaget fra retten til aktindsigt.
- Selskabsloven ændres, så det bliver vanskeligere for kriminelle at gemme sig bag stråmænd og falske selskabsadresser. Lovkrævede selskabsdokumenter skal opbevares i en periode på 5 år fra udgangen af det regnskabsår, dokumenterne vedrører.
- Der indføres styrket tilsyn med godkendte revisorer. Muligheden for undersøgelse af revisorers manglende regelefterlevelse udvides, og Revisornævnets arbejdsområde udvides ligeledes.
Revisionspligten?
Selv om en virksomhed drives i selskabsform, er der ikke krav om revision eller anden revisorinvolvering i forhold til regnskabsaflæggelsen, når der er tale om helt små selskaber. Kontrolpakken indeholder intet i retning af genindførelse af egentlig revisionspligt eller for den sags skyld ”revisorpligt”.
I foråret 2020 blev der imidlertid indgået en aftale mellem regeringen og de politiske partier om en styrket skattekontrol. Heraf fremgår det, at revision kan være et værdifuldt supplement til skattekontrollen i forhold til at sikre højere regelefterlevelse, og at erhvervsministeren senere i 2020 vil indkalde til forhandlinger om revisionspligt. De forhandlinger bliver spændende at følge!
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der omhandler en række midlertidige tiltag for at afbøde de skattemæssige konsekvenser, som udlandsdanskere og personer, der arbejder i udlandet, oplever som følge af de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredning af covid-19.
Udlandsdanskeres ophold i Danmark
Mange danskere, der normalt er bosat i udlandet, opholder sig pt. i Danmark. Et ophold, der kan betyde, at der indtræder fuld dansk skattepligt efter interne regler.
Der foreslås indført en ordning, der betyder, at en person kan vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, hvorefter der ikke indtræder fuld skattepligt, selv om opholdet i Danmark har haft en varighed af mere end 3 måneder i sammenhæng eller ved samlede ophold i Danmark over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Dansk beskatning af løn under ophold i Danmark
Vælges den midlertidige ordning, betyder det, at der kan udføres arbejde under opholdet i Danmark i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt.Til gengæld er personen begrænset skattepligtig til Danmark af løn og honorarer i den omhandlede periode. Indkomsten skal dog kun beskattes i Danmark, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og bopælslandet ikke er til hinder herfor.
Den skattepligtige indkomst opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag gange antal opholdsdage, der normalt er arbejdsdage. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende. Der er med andre ord tale om en skematisk beregning af det skattepligtige beløb uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark i den omhandlede periode.
Valg af ordningen
Valg af den midlertidige ordning skal ske senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
Personer, der arbejder i udlandet
Personer, der arbejder i udlandet, anvender ofte den gunstige regel i ligningslovens § 33 A, der betyder, at der enten ikke skal betales skat af lønnen, eller også skal der kun betales halv dansk skat. Lønnen skal altid selvangives i Danmark, da personen normalt er omfattet af fuld dansk skattepligt.
For at kunne anvende ligningslovens § 33 Askal følgende betingelser være opfyldt:
- Opholdet i udlandet skal have en varighed af mindst 6 måneder.
- Ophold i Danmark må maksimalt udgøre 42 dage inden for enhver periode på 6 måneder.
- De 42 dage skal være ferie- og fridage, dog accepteres absolut nødvendigt arbejde, der direkte relaterer sig til arbejdet i udlandet.
Der foreslås indført en ordning, der betyder, at en person kan vælge at se bort fra ophold i Danmark fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udføres, dog senest til og med den 30. juni 2020. Et sådant ophold afbryder således ikke muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A, selv om 42-dages-reglen overskrides. I denne periode må der også udføres arbejde i Danmark.
Dansk beskatning af løn under ophold i Danmark
Konsekvensen af valget af denne midlertidige ordning er, at der skal betales dansk skat af løn for perioden i Danmark. Den skattepligtige indkomst opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag gange antal opholdsdage, der normalt er arbejdsdage.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende. Der er med andre ord tale om en skematisk beregning af det skattepligtige beløb uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark i den omhandlede periode.
Valg af ordningen
Valg af den midlertidige ordning skal ske senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
Regeringen har fremsat forslag til nedsættelse af ejendomsskatterne for 2021 og frem. Herudover videreføres indefrysningsordningen af grundskyld (ejendomsskat). Årsagen til dette er, at det har vist sig nødvendigt at udskyde omlægningen af boligskatterne fra 2021 til 2024. Det forventes, at lovforslaget skal træde i kraft pr. 1. juli 2020, såfremt det vedtages i Folketinget.
Nedsættelse af ejendomsværdiskattesatsen
Satsen for beregning af ejendomsværdiskat nedsættes fra 1,0 % til 0,92 % for den del af beregningsgrundlaget, der er mindre end 3.040.000 kr., med virkning fra og med indkomståret 2021 og frem til vedtagelsen af et kommende lovforslag omboligbeskatningen fra og med 2024.
I forlængelse heraf ændres de særlige nedslag, der gives pensionister eller boligejere, som har købt ejerbolig senest den 1. juli 1998, proportionalt, da disse boligejere ellers vil kunne komme til at betale negativ ejendomsværdiskat.
Indførelse af stigningsbegrænsning
Der indføres en stigningsbegrænsning på grundlaget for grundskylden (ejendomsskatter) på ejerboliger, således at dette grundlag i 2022 og 2023 maksimalt kan stige med 2,8 % pr. år. Tidligere kunne det stige med 7 % pr. år. For andre ejendomme skal stigningsbegrænsningen gælde fra 2023.
Ligeledes foreslås det, at de kommunale grundskyldspromiller og dækningsafgiftssatser ikke skal kunne sættes op i 2021-2028. Således kan grundskylden i denne periode maksimalt udgøre grundskylden i 2020. I 2024 fastsættes grundskyldspromillerne ved lov, og kommunernes provenu kan ikke overstige, hvad grundskylden i 2024 vil udgøre med de skatteregler, der er gældende i 2023.
Nye ejendomme
For nye ejendomme vil man kunne risikere, at der på disse ejendomme vil skulle betales grundskyld af en værdi, der ligger tæt på den nye grundvurdering minus 20 %. Til imødegåelse af dette foreslås det, at der på disse ejendomme i perioden 2021-2023 vil ske fastsættelse af et beskatningsgrundlag, der sikrer, at grundskylden nogenlunde vil svare til, hvad grundskylden ville have udgjort ved indførelsen af boligskatteomlægningen.
Videreførelse af indefrysningsordning
Den allerede eksisterende indefrysningsordning videreføres indtil 2024, hvorefter den midlertidige ordning erstattes af en permanent ordning. Ordningen vil fortsat frem til 2024 være rentefri.
Det vil blive muligt aktivt at fravælge indefrysning, således at den indefrosne grundskyld ikke kommer til betaling ved salg af boligen, men i stedet betales løbende.
Genoptagelse af gamle ejendomsvurderinger
Med et ønske om at Skatteforvaltningen ikke skal anvende ressourcer på sager omkring gamle ejendomsvurderinger, og i stedet kan fokusere på de nye vurderinger, indføres det, at både Skatteforvaltningen og skatteyderen pr. 1. november 2020 ikke længere kan foretage genoptagelse af gamle ejendomsvurderinger.
Udvidelse af tilbagebetalingsordningen
Det fremgår af lovforslaget, at det også skal være muligt at få tilbagebetalt for meget betalt ejendomsværdiskat for 2020. Tilbagebetalingen forventes at ville kunne ske i 2022. Det er i forvejen muligt at få tilbagebetalt for perioden 2011-2019.