Landsskatteretten har stadfæstet et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter investering i solcelleanlæg er at betragte som passiv kapitalanbringelse i relation til pengetankreglen.
Solcelleanlæg er passiv kapitalanbringelse
Ved overdragelse af aktier – såvel i levende live som ved død – kan aktier kun overdrages med succession, hvis virksomheden i selskabet ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Populærbetegnelsen herfor er pengetankreglen.
Et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Indtægtskriteriet opgøres som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår. Handelsværdikriteriet gælder både på overdragelsestidspunktet og opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår.
I 2018 afgav Skatterådet et bindende svar, hvorefter et selskabs investeringer i solcelleanlæg var at betragte som passiv kapitalanbringelse.
Der var tale om et selskab, som via et P/S havde investereti solcelleparker i forskellige lande. Aktiviteten bestod i produktion og salg af el.
Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatteretten fandt ikke, at der var tale om en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse, idet selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene.
Landsskatteretten stadfæstede dermed det bindende svar fra Skatterådet.
Det vides endnu ikke, om landsskatteretskendelsen er indbragt for domstolene.
Storbritannien har besluttet sig for at forlade EU. Det sker den 31. januar 2020, og det fårfølgende konsekvenser i relation til skat, moms, told og afgifter.
Overgangsperiode fra 1. februar til 31. december 2020
Fra den 1. februar og resten af 2020 vil der være en overgangsperiode, hvor reglerne for handel mellem EU og Storbritannien ikke bliver ændret.
Handel med Storbritannien fra den 1. januar 2021
Hvis en dansk virksomhed skal handle med Storbritannien fra den 1. januar 2021, skal virksomheden følge de generelle regler for handel med lande uden for EU (tredjelande) - medmindre EU og Storbritannien indgår andre aftaler inden da.
Det kan få stor betydning for en virksomheds skatte-, moms-, told- og afgiftsforhold, og det kan kræve forberedelser inden den 1. januar 2021.
For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2019 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2019 også ske i perioden 1. januar 2020 – 1. juli 2020. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2020, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2020, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2020, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang, afhængigt afom der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside.
Er man selvstændigterhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2020 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen betragtes som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2020 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2020 – 1. juli 2020
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2020 – 1. juli 2020 skal der betales en dag til dag-rente på 2,0 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2020, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 2,0 % x 30/365 = 164 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2020.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2020
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2020, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,0 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 70.500 kr., indregnes 20.500 kr. med tillæg af 4,0 % eller i alt 21.320 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2021. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 4,0 % eller i alt 52.000 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2020.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller et procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, idet godtgørelsesprocenten er beregnet til 0. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2020.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Der er forbløffende meget, man kan undre sig over, når man er borger i et gennemreguleret velfærdssamfund som det danske.
Listen med emner synes i hvert fald endeløs inde i mit hoved. Det behøver selvfølgelig ikke skyldes lovkomplekset med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer samt forudsætningsgivende forordninger og direktiver. Det kan også blot skyldes en begrænset kapacitet i det øverst placerede organ og manglende evne – og måske vilje – til at se det smukke og velmenende i reguleringsvirvaret.
Tag nu fx miljøafgifterne. Disse afgifter er i bund og grund blot punktafgifter, der er pålagt varer, der er skadelige for miljøet. Det giver for så vidt god mening. Men er det overhovedet den reelle begrundelse? Der er jo også afgift på chokolade og is, og der er begrundelsen blot en anden.
Hvis miljøafgifterne skulle være udtryk for, at vi vil have mindre miljøsvineri, så ville det da give rigtig god mening at lægge store afgifter på brændeovne. De forurener voldsomt. Det har også i flere omgange været drøftet i politikerkredse, om brændeovne burde pålægges afgifter, men det er aldrig blevet til andet end ufiltreret røg. Tilsyneladende er begrundelsen, at afgiften vil ramme socialt skævt, men hvordan retfærdiggør man så afgifterne på benzin og diesel?
Vi har også i adskillige år hørt politikerne overbyde hinanden, når det handler om at placere Danmark i den absolutte elite inden for digitalisering. Derfor virkede det også gennemtænkt, at vi ikke længere skulle beskattes af fri telefon og multimedier, for IT-motorvejen skulle være fri og let tilgængelig for alle.
Nu er der så brug for flere skattekroner for at få velfærden finansieret. Formålet er nobelt, og som de fleste andre har jeg ikke noget imod at bidrage yderligere til netop dette, men hvad blev der lige af ambitionen om at fastholde Danmark i eliten? Kunne det ikke også være med til at sikre den fremtidige velfærd? Og rammer multimediebeskatningen ikke lige så socialt skævt som afgifter på brændeovne? Dog uden at skade miljøet – under forudsætning af at de gigantiske serverparker forsynes med strøm fra vindmølleparker, der i hvert fald er miljøvenlige i produktionsfasen.
Er der sammenhæng mellem de store ambitioner for miljøet og en dansk digitaliseringsoverlegenhed på den ene side og en tilsyneladende uopfindsom og rutinepræget finansieringspolitik på den anden?
Man undrer sig.
Nu nærmer tiden sig for udløb af overgangsperioden, den såkaldte indefrysningsperiode, som løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Den nye ferielovs samtidighedsferie skal så stå sin prøve fra den 1. september 2020.
I dette forår og den forestående sommer vil mange funktionæransatte “kun” have optjent lidt over 3 ugers ferie, svarende til ca. 16 feriedage. Det skyldes, at den optjente ferie til afholdelse fra 1. maj frem til 31. august baserer sig på en kortere optjeningsperiode fra 1. januar 2019 til 31. august 2019.
Hvis de 16 dage ikke rækker, er der naturligvis mulighed for at trække på en ”6. ferieuge” eller feriefridage, hvis dette er en del af lønaftalerne eller overenskomsterne. Disse feriedage er nemlig ikke påvirket af de ændrede regler og optjenes og afholdes derfor i henhold til de indgåede aftaler.
Samtidighedsferien
Når samtidighedsferien træder i kraft fra 1. september 2020, vil det i det store og hele betyde, at man optjener og afholder ferie inden for samme ferieår. Optjeningsperioden vil ændre sig fra kalenderåret til forskudt periode første gang fra 1. september 2020 til 31. august 2021, og den optjente ferie kan afholdes fra 1. september 2020 og frem til 31. december 2021.
Samtidighedsferien giver derfor mulighed for at afholde ferie allerede måneden efter, at feriedagene er optjent. Der kan for eksempel afholdes 2 feriedage i oktober 2020 på baggrund af optjeningen for september 2020. Det er også muligt at afholde ferie forud for optjeningen, men dette skal aftales særskilt med arbejdsgiveren.
Samtidighedsferie er en fordel for blandt andet unge mennesker, når de får deres debut på arbejdsmarkedet med fuldtidsansættelse. De får med de nye regler mulighed for atafholde ferie løbende og skal ikke vente op til knap 1,5 år,før de kan afholde optjent ferie, som det var tilfældet medden gamle ferielov.
Feriepenge i overgangsperioden (indefrysningsperioden)
Feriepenge, som er optjent i overgangsperioden, skal indefryses og indberettes til Feriefonden senest den 31. december 2020. Ofte sker indberetningen dog løbende via lønsystemet.
Virksomheden kan vælge mellem at indbetale feriepengene til fonden eller at beholde dem og selv administrere dem i virksomheden, indtil de forfalder til betaling ved lønmodtagerens pensionering. Hvis virksomheden selv vælger at beholde og administrere feriepengene, skal de indeksreguleres hvert år.
Med den nuværende coronakrise, som sætter sine dybe spor i mange virksomheders aktiviteter og likviditet, kan dette være et incitament til at beholde feriepengene og selv administrere dem for dermed at bevare likviditeten i virksomheden.
Fratrådte medarbejdere i overgangsperioden
Fratræder en medarbejder til anden beskæftigelse i overgangsperioden, skal feriepengene indberettes til Feriefonden for den del af perioden, der relaterer sig til overgangsperioden. Virksomheden skal så tilkendegive, hvorvidt den ønsker at beholde feriepengene og selv administrere dem, idet de ellers skal afregnes til Feriefonden.
Feriepenge optjent inden overgangsperioden skal indberettes og afregnes på vanlig vis.
Har du brug for hjælp til håndtering af feriemidlerne, så kontakt din revisor, som altid står klar med råd og assistance.
Folketinget har i dag, tirsdag den 24. marts 2020, vedtaget "Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med COVID-19", og det forventes, at portalen for ansøgning om lønkompensation åbner i morgen onsdag den 25. marts 2020.
Ansøgning om lønkompensation
Ansøgningen skal ske digitalt og antageligt via Erhvervsministeriets hjemmeside.
Der skal anføres følgende i ansøgningen:
-
Andel af medarbejdere, der er hjemsendt (mindst 30 % eller min. 50 medarbejdere).
-
CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad (er medarbejderen fuldtids- eller deltidsansat) pr. medarbejder.
-
Periode, der ønskes kompensation for, samt begrundelse herfor, eksempelvis at virksomheden er tvangslukket på grund af COVID-19, arbejdsmangel mv.
-
Tro- og loveerklæring fra ledelsen om, at de afgivne oplysninger er korrekte.
Lønkompensationen udbetales herefter hurtigst muligt.
Arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling (L 141)
En lønmodtager er under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejdspligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan med 1 dags varsel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdspligten.
Lønkompensationen til arbejdsgiveren er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferieog/eller afspadsering på i alt 5 dage, hvis hjemsendelsesperioden på grund af COVID-19 udgør 3 måneder. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.
Hvis hjemsendelsesperioden er mindre end 3 måneder, reduceres de 5 tvungne feriedage mv. forholdsmæssigt.
Folketinget har vedtaget, at visse frister for betaling af skatter mv. midlertidigt udskydes for at lette presset på danske virksomheders likviditet som følge af COVID-19.
A-skat og AM-bidrag
De normale betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag er udskudt for de kommende 3 måneder.
Fristen for indberetning af løn er uændret.
Små og mellestore virksomheder
Betalingsfristerne er følgende for små og mellemstore virksomheder:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April-rate 11. maj 10. september
Maj-rate 10. juni 12. oktober
Juni-rate 10. juli 10. november
Store virksomheder
Betalingsfristerne er følgende for store virksomheder:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April-rate 11. maj 10. september
Maj-rate 10. juni 12. oktober
Juni-rate 10. juli 10. november
B-skat og foreløbigt AM-bidrag
Den normale betalingsfrist for B-skat og foreløbigt AM-bidrag er udskudt for to rater, nemlig raterne for april og maj måned.
Betalingsfristerne er følgende:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
Maj-rate 20. maj21. december
Moms – udskudt angivelse og betaling
Fristerne for angivelse og betaling af moms er udskudt.
Virksomheden afregner månedsmoms
Fristen for angivelse og afregning af månedsmoms er udskudt én måned. Den udskudte frist gælder dog ikke, hvis månedsmoms er pålagt som følge af kreditbegrænsning.
Afgiftsperiode Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April måned 25. maj25. juni
Maj måned 25. juni27. juli
Virksomheden afregner kvartalsmoms
Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.
Afgiftsperioden for første og andet kvartal i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1. september 2020.
Virksomheden afregner halvårsmoms
Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.
Afgiftsperioden for første og andet halvår i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte afgiftsperiode er den 1. marts 2021.
Der arbejdes på højtryk på Christiansborg mv. for at hjælpe danske virksomheder som følge af COVID-19.
Lønkompensation for lønmodtagere
Folketinget vil i morgen tirsdag den 24. marts 2. og 3. behandle lovforslag L 141 med det formål at gennemføre den lønkompensationsordning, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:
-
Lønkompensationsordningen gælder for alle private virksomheder, der står overfor herhjemme at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
-
Medarbejderne skal være ansat før den 9. marts 2020.
-
Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden fortsat betaler fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden.
-
Medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.
-
Lønkompensationen er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferie, og/eller afspadsering på i alt 5 dage i løbet af kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.
Hvor meget udgør lønkompensationen?
Lønkompensationen udgør 75 % af medarbejderens bruttoløn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær.
For ikke-funktionærer udgør lønkompensationen 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
Den aftalte kompensationsperiode dækker 9. marts – 9. juni 2020.
I løbet af indeværende uge forventes virksomheden at kunne påbegynde ansøgning om lønkompensation.
Kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende
Regeringen har foreslået en midlertidig kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der skal gælde for perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:
-
Et forventet omsætningstab på minimum 30 %
-
En gennemsnitlig omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode
-
Virksomhedsejeren skal eje mindst 25 % og arbejde i virksomheden
-
Virksomheden må maksimalt have 10 fuldtidsansatte
-
Virksomheden skal have været registreret senest den 1. februar 2020.
Hvor meget udgør kompensationen?
Kompensationen vil udgøre 75 % af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i det seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned, dog 46.000 kr., hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.
Personer, der modtager folkepension eller sygedagpenge, kan ikke modtage omsætningskompensation.
Der er ikke åben for ansøgning endnu.
Kompensationsordning for freelancere mv.
For selvstændige uden CVR-nr. foreslås indført en kompensationsordning ligeledes på 75 % af det forventede indkomsttab (B-indkomst), dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt indkomsttabet (det forventede) på grund af COVID-19 udgør mindst 30 % i perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Ordningen skal gælde personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, dog forventes ligeledes fastsat regler for personer, der ikke har haft B-indkomst i 2019.
Kompensation for virksomheders faste udgifter
Regeringen har foreslået, at der indføres en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder eksempelvis husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (eksempelvis leasing) i en periode, hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang.
Der lægges op til, at en andel af de faste udgifter kompenseres efter følgende model:
-
80 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 %
-
50 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 %
-
25 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60 %.
Erhvervsdrivende, som er påbudt fuldt lukket, vil i denne periode blive kompenseret svarende til 100 % af de faste udgifter.
Der kan ikke søges om kompensation, hvis de faste udgifter udgør mindre end 25.000 kr. i perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Ansøgning mv.
Der er ikke åbnet op for adgang til ansøgning om kompensation endnu.
I forbindelse med ansøgning skal der:
-
Indsendes en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætningsnedgang i perioden fra 9. marts til 9. juni som følge af COVID-19.
Der ydes 80 % i støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen.
Der gennemføres løbende stikprøvekontrol, og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, hvorefter der vil ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.
I skrivende stund er vi alle i sjælden grad ude af stand til at vurdere, hvad der vil ske i selv den nærmeste fremtid.
Som erhvervsdrivende vil man have usikkerhed på mange områder – personale, varesalg, varekøb, likviditet, restriktioner i transport og detailhandel, svigtende ordretilgang, likviditet, udlandshandel og så videre.
Listen forekommer at være uendelig – og den kan se helt anderledes ud i morgen. Vi er ikke selv herrer over udviklingen.
Det er svært at mødes på grund af opfordringerne til at undgå fysisk tilstedeværelse i videst muligt omfang, og rejseaktiviteterne er begrænsede.
Som revisorer er vi i dagligdagen meget afhængige af teknologi. Vi arbejder i meget stort omfang elektronisk, og vi kommunikerer i lige så stort omfang elektronisk i form af mail samt via telefonen.
Det vil sige, at vi uanset de mere eller mindre frivillige begrænsninger i hverdagen er i stand til at udføre vores arbejde på nogenlunde normale vilkår. Vi har mange medarbejdere, der arbejder hjemmefra – men via internetopkobling tilstræber vi at arbejde lige så effektivt på hjemmekontoret som på det daglige kontor, og telefon og mail er ved hånden hele tiden.
Vi er bevidste om, at vores kunder har mange tanker og spørgsmål vedrørende deres virksomhed og fremtiden.
Det er vi klar til at rådgive om i det omfang, vi kan. Vi vil herudover også løbende informere i takt med den udvikling, der sker.
Nogle af de emner, vi vil kunne hjælpe vores kunder med, er:
- Den statslige hjælp til lønninger – hvordan og hvornår?
-
Ferie og afspadseringsmuligheder
-
Metoder til dækning af finansieringsbehovet her og nu; udsættelse af betalinger til det offentlige, kreditudvidelser
-
Tilretning af budgetter og beregninger om drift og likviditet
-
Hvordan påvirkes årsregnskaberne her og nu?
Der er mange flere emner,og behovet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, lige som der –afhængigt af den kommende tids udvikling – vil kunne dukke nye emner op.
Vigtigst af alt: Kontakt os, hvis du mangler hjælp og rådgivning. Ganske vist har vi travlt med årsregnskaberne for tiden, men det er vigtigere, at vi hjælper vores kunder i den situation, vi uventet er kommet i.
Den 20. marts 2020 er en dato, hvor mange selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat. Satserne for tillæg og dekort til frivillig indbetalt acontoskat for indkomståret 2020 kendes endnu ikke, men forventes at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019. Det betyder, at der ikke er nogen fordel i at indbetale frivillig acontoskat den 20. marts 2020, medmindre selskabet betaler negativ rente.
Frivillig indbetaling af acontoskat
Selskaber kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2020 frem til og med den 1. februar 2021.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat beregnes der et tillæg eller en dekort afhængig af indbetalingstidspunktet. De normale tidspunkter, hvor selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat, er den 20. marts, 20. november og 1. februar i året efter.
Satserne for tillæg, dekort og restskat for indkomståret 2020 offentliggøres først i december 2020.
Satserne for indkomståret 2020 forventes ikke at ændre sig nævneværdigt i forhold til satserne for indkomståret 2019. For indkomståret 2019 var der ingen tillæg eller dekort til frivillige indbetalinger af acontoskat hverken den 20. marts 2019 eller den 20. november 2019. Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2019 til 1. februar 2020 var dekorten på 0,9 %.
Restskat for indkomståret 2020 skal betales senest den 20. november 2021. Tillægget til restskat for indkomståret 2019 udgjorde 4,7 %, og der er tale om en ikke fradragsberettiget rente. Det svarer til en før skat-rente på 6,0 % p.a.
Valg af tidspunkt for frivillig indbetaling af acontoskat
Da der hverken ydes tillæg eller sker reduktion med en dekort ved indbetaling af frivillig acontoskat, når det forudsættes, at satserne bliver de samme for indkomståret 2020 som for indkomståret 2019, kan selskabet umiddelbart lige så godt vente med en eventuel frivillig indbetaling til den 20. november 2020. Kun hvis selskabet betaler negativ rente, vil det være en fordel at foretage frivillig indbetaling den 20. marts 2020 eller for den sags skyld et senere tidspunkt, hvis situationen med negativ rente først opstår senere på året, men dog indbetaling senest den 20. november 2020, hvis dekort skal undgås.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2020 til 1. februar 2021 forventes dekorten at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019, hvilket vil sige 0,9 %. Indbetales der således 100.000 kr. i frivillig acontoskat den 1. februar 2021 godskrives selskabet kun en skattebetaling på 99.100 kr.
Tillægget til overskydende skat udgjorde for indkomståret 2019 0,1 % og forventes at være i samme størrelsesorden for indkomståret 2020.