Kategori: Faglig viden

Personer, der får stillet en bil til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvor bilen kan anvendes privat, er skattepligtige af værdien af anvendelsen.

Den skattepligtige værdi af fri bil er i mange år blevet fastsat til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. (dog minimum 160.000 kr.), plus 20 % af værdien for den del, der ligger over 300.000 kr.

Til den skattepligtige værdi af fri bil skal endvidere lægges150 % af det betalte miljøtillæg (indeholdt i ejerafgiften) eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg.

Fra og med 1. juli 2021 kommer der nye regler for beregningaf beskatning af fri bil. Anskaffelsesprisen skal vægtes mindre i beskatningsgrundlaget, og miljøtillægget skal vægtes højere.

Frem til 2025 sker der derfor årligt en reduktion på 0,5 % af satsen på 25 % for den del af grundlaget, der er under 300.000 kr. Satsen på 25 % nedsættes således til 24,5 % fra og med 1. juli 2021. Herefter nedsættes satsen til 24 % i 2022, 23,5 % i 2023, 23,0 % i 2024 og 22,5 % i 2025 og følgende år.

Omvendt bliver satsen på 20 % for den del af beregningsgrundlaget, der er over 300.000 kr., forhøjet med 0,5 % årligt fra og med den 1. juli 2021. Satsen på 20 % bliver derfor forhøjet til 20,5 % fra og med den 1. juli 2021. Satsen forhøjes til 21 % i 2022, 21,5 % i 2023, 22 % i 2024 og 22,5 % i 2025 og følgende år.

Fra og med 2025 vil der således være én fælles sats på 22,5 %, uanset om grundlaget er under eller over 300.000 kr.

Tilsvarende sker der frem til 2025 en gradvis forhøjelse af den procentsats af miljøtillægget, der skal tillægges den skattepligtige værdi af fri bil. Miljøtillægget skal tillægges med 250 % i 2022, 350 % i 2023, 500 % i 2024 og 600 % fra og med 2025.

Ændringerne omfatter såvel eksisterende som kommende frie biler.

Bemærk, at der for eksisterende frie biler vil være forskel i den skattepligtige værdi før og efter den 1. juli 2021.

Ændringen vil derfor medføre, at arbejdsgiveren med virk-ning for juli måned 2021 skal genberegne værdi af fri bil og ajourføre oplysningerne i lønsystemet med den nye værdi.De ændrede satser betyder reelt, at beskatningen af fri bil efter 1. juli 2021 og resten af 2021 bliver lavere for såvel biler, hvor beskatningsgrundlaget er under 300.000 kr., som forbiler lidt over de 300.000 kr.

En oversigt over beregningen af værdi af fri bil før og efter1. juli 2021 ses nedenfor.

Elbiler og ladestandere

Hidtil har en medarbejder med fri bil eller pluginhybridbilværet skattepligtig af en ladestander, hvis den var opstillet ved medarbejderens bopæl af arbejdsgiveren. Værdien afladestander og udgifter til installation skulle medregnes i beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi af fri bil.

Tilsvarende har medarbejderen hidtil været beskattet af markedsværdien på overdragelsestidspunket, hvis arbejdsgiveren forærede ladestander og installationer til medarbejderen, når denne ikke længere havde fri elbil eller pluginhybridbil.

Med virkning fra 1. juli 2021 er værdien af arbejdsgiverbetalt installation af ladestander ved bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil skattefri, og værdien skal derfor ikke længere indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil.

Endvidere vil der fremover være skattefrihed, når den arbejdsgiverbetalte ladestander på medarbejderens bopæl overgår til udelukkende privat anvendelse. Skattefriheden er dog betinget af, at medarbejderen i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder er blevet beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil.

Ændringen har som anført virkning fra og med den 1. juli 2021. De 6 måneder med beskatning af fri elbil/pluginhybridbil kan derfor tidligst regnes fra dette tidspunkt. At en medarbejder forud for den 1. juli 2021 har haft fri elbil/pluginhybridbil og ladestander ved bopælen stillet til rådighed, ændrer således ikke ved, at medarbejderen skal beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i 6 måneder efter den 1. juli 2021, for at denne kan erhverve ladestanderen skattefrit.

I snart et helt år har alle på en eller anden måde været påvirket af den igangværende pandemi.

Set fra en revisorvinkel har de seneste 12 måneder budt på en lang række udfordringer med håndtering af og rådgivning om problemstillinger forbundet med dels hjælpepakker og dels regnskabsaflæggelse.

Revisorerklæringer i relation til udvalgte støtteordninger har helt afgørende betydning for de af vores kunder, der er ramt af de forskellige varianter af hel eller delvis nedlukning, ligesom økonomisk rådgivning til kriseramte virksomheder naturligt har fyldt mere end normalt.

Årsrapporterne

Sidste år ved denne tid stod mange regnskabsaflæggere med regnskabsmæssige udfordringer, som mest handlede om, hvordan den efterfølgende begivenhed, som hele coronakrisen teknisk blev betragtet som, skulle håndteres.

Heroverfor står et år senere en langt mere omfattende øvelse for ledelserne i virksomhederne. Der er ikke længere tale om en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen, men derimod en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser.

Herudover skal der fortsat foretages en vurdering af, hvordan pandemien allerede har påvirket og forventes at påvirke virksomheden fremover.

De mange overvejelser spænder fra spørgsmålet om virksomhedens mulighed for at overleve på både kort og lang sigt til mere konkret vurdering af behovet for nedskrivninger. Usikkerheder vedrørende eksempelvis størrelsen af hjælpepakker og indregningen af disse i regnskabet skal også indgå i overvejelserne.

Hvordan påvirker nedgang i salget afudvalgte varegrupper behovet for nedskrivning af varelageret? Skal likviditetsmæssige problemer hos visse kunder medføre, at der skal nedskrives på tilgodehavender fra salg? Vil en forventet lavere indtjening betyde et nedskrivningsbehov på aktiverne? Skal der inddrages nye forudsætninger, når der skal foretages dagsværdiregulering af investeringsejendomme? Skal der gives noteoplysninger om ”situationen” under pandemien?

Spørgsmålene er flere end i en normal regnskabssæson, og derfor er det vigtigt at tage de nødvendige og relevante drøftelser med os om de regnskabsmæssige forhold, som giver anledning til overvejelser.

Særligt om ledelsesberetningen

Virksomheder i regnskabsklasse C ogopefter er detailreguleret i stor stil– også for så vidt angår kravene til ind-
holdet af ledelsesberetningen. I regnskabsklasse B er kravene væsentligt mindre og færre.

Netop i en tid med meget usædvanlige og usikre økonomiske forhold er detværd at overveje indholdet af ledelsesberetningen – også i klasse B-regnskaber. Oplysning om forretningsmæssige risici og særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen som følge af pandemien samt forventninger til fremtiden har lige nu en fremtrædende betydning for regnskabsbrugerne. Derfor skal det overvejes at give uddybende informationer herom i ledelsesberetningen.

Brexit er skidt for dansk, europæisk og britisk erhvervsliv. Det er godt, at der trods alt blev indgået en aftale, men den nuværende situation er langt fra så attraktiv, som da briterne var med i fællesskabet. En omvendt handelsaftale er nok den bedste måde at beskrive situationen på – man rejser barrierer og besværliggør udgangspunktet. Derfor er det relevant at vide, hvad hovedpunkterne i aftalen er, så man ikke bliverstillet dårligere end højest nødvendigti nuværende eller kommende handelsforhold med vores britiske venner.

Ved midnat den 31. december 2020 udløb overgangsperioden for samarbejdet mellem Storbritannien og EU. Kort forinden – nemlig den 24. december – blev der indgået en aftale mellem parterne for det fremtidige forhold. Det var i 11. time, og selv om mange virksomheder havde forberedt sig på, at der ikke kom en aftale, fanger bordet nu. Hvor store udfordringer, man står over for, afhænger naturligvis af, hvilken type virksomhed man har, og hvor meget man er involveret med britiske kunder, leverandører, medarbejdere eller andet.

Derfor er der grund til, at danske virksomheder forholder sig til indholdet i den nye handelsaftale. Aftalen er 1248 sider lang og regulerer en lang rækkeforhold, så der er nok at gå i gang med, og denne artikel vil ikke kunne dække det hele. Der er dog nedenfor noglehovedpunkter, det er godt at være opmærksom på, samt henvisninger til, hvor man kan få mere hjælp.

Den frie bevægelighed forvarer ophører

Der kommer ingen toldtariffer eller kvoter på handlen mellem Storbritannien og EU. Der skal således ikke betales told på varer, som bevæger sig mellem EU og Storbritannien (hvis varen har oprindelse et af de to steder), og der kommer heller ikke grænser for, hvor meget af en vare der må bevæge sig mellem disse to enheder. Det er en meget positiv og afgørende del af aftalen.

Den frie bevægelighed ophører imidlertid, og der skal derfor alligevel dokumenteres, registreres og toldbehandles, selv om der ikke skal betales told. Herunder skal der også redegøres for varens oprindelsesland. Der er altså tilført en masse papirarbejde, som ikke var nødvendigt tidligere.

Selv om reglerne i Storbritannien og EU ikke umiddelbart adskiller sig ret meget lige nu, skal man formelt overholde Storbritanniens krav for at kunne sælge varer i Storbritannien. CE-mærket vil ikke være gældende i Storbritannien, og CE-mærkning kan ikke testes i Storbritannien med henblik på salg på det indre marked. Der er dog undtagelser for en række varer, hvor CE-mærket anerkendes indtil 1. januar 2022, og der vil også være særregler for Nordirland. Dette er administrativt bøvlet, men problemet kan blive endnu større, hvis briterne ændrer deres regler, så de afviger meget fra dem, vi har i det indre marked.

Den frie bevægelighed fortjenesteydelser og personer ophører

Aftalen mellem EU og Storbritannien er til sammenligning med andre handelsaftaler ret ambitiøs på serviceområdet. Der er derfor en række aftaler om markedsadgang og ikke-diskrimination. Dette ændrer dog ikke ved, at den frie bevægelighed ophører, og at det derfor bliver mere besværligt og byrdefuldt at levere tjenesteydelser i Storbritannien. Som udgangspunkt vil man fremover skulle søge om at kunne udføre en tjenesteydelse i Storbritannien, men der er undtagelser for visse udstationeringer og kortvarige arbejdsophold.

Det samme gælder naturligvis den anden vej for tjenesteydelser, som Storbritanniens virksomheder leverer inden for EU’s indre marked. Det er fortsat meget uklart, hvilke krav der vil knytte sig til leveringen af tjenesteydelser, men det står helt klart, at situationen fremover vil være mindre gunstig end den frie bevægelighed, vi kender i dag.

En anden ting, som kan komplicere leveringen af tjenesteydelser i Storbritannien væsentligt, er, at gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (stort set) ikke er med i aftalen. Det betyder, at der som udgangspunkt skal gives tilladelse, før medarbejdere fra EU kan udføre deres arbejde i Storbritannien, hvis det specifikke erhverv er reguleret.

Den frie bevægelighed for data ophører

EU har ikke udstedt en såkaldt tilstrækkelighedserklæring. Det betyder, at overførsel af persondata mellem EU og Storbritannien kan være problematisk. Der er dog indgået en midlertidig aftale, der gælder indtil1. juli 2021. Denne aftale skal sikre, at der er tid til at indgå en aftale om tilstrækkelighedserklæringerne. Hvis aftalen ikke kommer på plads, vil en række virksomheder stå med konkrete udfordringer i forbindelse med deres dataoverførsler til Storbritannien.

Samlet set er det rettidig omhu at kende de udfordringer, der kommer i kølvandet på Brexit, hvis man har aktiviteter, der inkluderer Storbritannien. Fremover vil der være en del barrierer, der får en dårlig indflydelse på britisk og europæisk økonomi, men der er naturligvis en ambition om, at man med tiden kan løse de konkrete problemer og fjerne flest mulige af de hindringer, der nu er opstået.

Man kan finde flere oplysninger på Dansk Erhvervs hjemmeside, www.danskerhverv.dk.

I forbindelse med de afsluttende forhandlinger om Finansloven for 2021 besluttede Folketinget at give midlertidigskattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort på højst1.200 kr., som kan bruges til køb af hotelydelser, restaurationsydelser og forlystelsesydelser i Danmark eller et andet EU-/EØS-land. Det er en betingelse, at den samlede værdi af gavekort modtaget fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et beløb på 1.200 kroner.

Hvis den beløbsmæssige grænse overskrides, vil medarbejderen være skattepligtig af den fulde værdi af det/de modtagne gavekort. Hvis arbejdsgiveren giver medarbejdere gavekort til en værdi på mere end 1.200 kroner, gælder de almindelige regler for gavekort, hvilket betyder, at gavekortet skal behandles som A-indkomst. Skattefriheden gælder først fra lovens ikrafttrædelse.

Gavekortet skal ifølge lovforslaget kunne bruges til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet og/eller til udbydere af forlystelser, herunder oplevelser og kulturtilbud, som udbydes af spillesteder, koncert- og kulturhuse, museer, teaterforestillinger og biografforestillinger.

Hotelydelser omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrehjem, moteller, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er ikke omfattet. Restaurationsydelser omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølsevogne og lignende. Hvis gavekortet kan bruges til takeaway, vil dette også være omfattet af skattefrihed.

Forlystelser vil omfatte forlystelsesparker, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse og zoologiske haver.

Østre Landsret har afsagt en dom om en dansk virksomheds anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Der var indgået entreprisekontrakter med de udenlandske virksomheder, men efter landsrettens opfattelse var der tale om leje af arbejdskraft. Konsekvensen heraf var, at den danske virksomhed skulle betale personernes skat, selv om hele entreprisesummen var afregnet til de udenlandske virksomheder.

Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt

En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft.

Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser overfor de personer, der er ansat i den udenlandske virksomhed.

Ved arbejdsudleje er medarbejderne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om disse medarbejdere ikke er ansat i den danske virksomhed, har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat.

En manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, idet virksomheden som oftest vil hæfte for denne skat, selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed.

Landsretsdommen af leje af arbejdskraft til håndværksopgaver

Sagen drejede sig om to ejendomsselskaber, der indgik i en dansk koncern. Selskaberne ejede 13 ejendomme med 81 lejere og et samlet areal på 68.930 m2.

Ejendomsselskaberne havde indgået en række entreprisekontrakter med to udenlandske selskaber blandt andet lydende på istandsættelse, malerarbejde, tømrerarbejde, byggepladsrengøring, murerarbejde, nedrivning, gipsarbejde, fugearbejde, betonarbejde og vinduesmontage fordelt på forskellige ejendomme i koncernens ejendomsportefølje. De byggematerialer mv., der blev anvendt til de nævnte arbejder, blev indkøbt af et indkøbsselskab i den danske koncern.

Hverken de to ejendomsselskaber eller andre selskaber i den danske koncern havde håndværkere ansat, der kunne udføre den regelmæssige istandsættelse og vedligeholdelse af udlejningsejendommene.

Østre Landsret skulle tage stilling til, hvorvidt de indgåede entreprisekontrakter kunne godkendes som sådan, eller om der var tale om leje af arbejdskraft.

Landsretten fastslog, at selskaberne reelt bar ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet. Landsretten lagde vægt på, at de indgåede kontrakter alene indeholdt helt overordnede angivelser af de håndværksopgaver, der skulle leveres, og at selskaberne udøvede et tæt tilsyn med arbejdets udførelse. Landsretten lagde endvidere vægt på, at der var tale om relativt ukomplicerede opgaver, og at retten til at udvælge de rette personer og deres kvalifikationer derfor var af begrænset betydning.

Selv om ejendomsselskaberne ikke udøvede sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over de udenlandske ansatte og ikke kunne bestemme den måde, arbejdet skulle udføres på, eller hvem eller hvor mange personer der skulle udføre arbejdet, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at de opgaver, der blev udført af den udenlandske arbejdskraft, i skatteretlig henseende måtte anses for arbejdsudleje.

Ejendomsselskaberne havde gjort gældende, at hvis landsretten fandt, at der var tale om arbejdsudleje, så hæftede de to danske selskaber ikke for arbejdsudlejeskatten og AM-bidraget. Dette var landsretten ikke enig i.

Kommentarer

Som det er konstateret mange gange før, er det ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en aftale i form af en entreprisekontakt for at undgå reglerne om leje af arbejdskraft. Kontrakterne indeholdt i øvrigt en generel henvisning til, at AB 92 var vedtaget mellem parterne.

Da kontraktgrundlaget og de faktiske omstændigheder ikke var gode nok til at anse opgaverne for entreprisearbejde, var konsekvensen, at der var tale om leje af arbejdskraft, og de danske selskaber hæftede for skatten, selv om de havde afregnet hele kontraktsummen til de to udenlandske selskaber.

Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.

En person gik glip af et stort tab på investeringsbeviser til modregning i de følgende års gevinster, da tabet var selvangivet i en forkert rubrik, og han opdagede dette for sent.

Anmodning om ændring af indkomsten for tidligere år

Har man eksempelvis glemt at selvangive et fradrag, eller har man selvangivet et tab i en forkert rubrik, gælder der en såkaldt 3-års-frist også kaldet ordinær genoptagelse. Fristen regnes fra udgangen af det pågældende kalenderår og udgør reelt 3 år og 4 måneder. Ønsker man en ændring af indkomsten for indkomståret 2018, skal man anmode Skattestyrelsen herom senest den 1. maj 2022. Overskrides denne 3-års-frist, er det så godt som umuligt at få ændret den selvangivne indkomst.

Der er dog en lovbestemmelse, der giver mulighed for såkaldt ekstraordinær genoptagelse, hvilket vil sige genoptagelse for år, hvor 3-års-fristen er overskredet. Efter denne bestemmelse kan en person blandt andet få ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Højesteret har for nylig afsagt en dom, hvor retten tog stilling til, om der forelå ”særlige omstændigheder”.

Højesteretsdommen om anvendelse af den forkerte rubrik på selvangivelsen

Sagen for Højesteret omhandlede en person, der i 2009 selvangav et tab på investeringsbeviser i en forkert rubrik. Der var tale om et tab, der ikke kunne fratrækkes i anden indkomst, men alene anvendes til modregning i senere års eventuelle gevinster på tilsvarende investeringsbeviser.

Først i 2014 opdagede personen, at tabet ikke var fremført til modregning i senere års gevinster. Anvendelsen af den forkerte rubrik havde den konsekvens, at personen ikke havde mulighed for at fratrække tabet for 2009 i sine gevinster på investeringsbeviserne i senere år. Han anmodede derfor Skattestyrelsen om en ekstraordinær genoptagelse, der bestod i, at de blot skulle acceptere, at beløbet blev overført til den korrekte rubrik.

Denne anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev ikke imødekommet. Sagen endte i Højesteret.

Højesteret anførte, at bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse som følge af ”særlige omstændigheder” antages at have et snævert anvendelsesområde. Af forarbejderne fremgår blandt andet, at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår desuden, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Personen havde ikke glemt et fradrag, men blot anført tabet i en forkert rubrik. Det blev gjort gældende, at der var tale om særdeles komplicerede skatteregler, og at tabet udgjorde et betydeligt beløb.

Højesteret var for så vidt enig i, at der var tale om komplicerede regler, og at det var et betydeligt beløb, som personen gik glip af til modregning i de følgende års gevinster. Disse kendsgerninger kunne efter Højesterets opfattelse ikke tillægges nogen betydning. Der var tale om en personlig fejl begået ved udfyldelsen af selvangivelsen, og dette var ikke en særlig omstændighed, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Konsekvensen var med andre ord, at gevinst på investeringsbeviserne i 2010 og følgende år fuldt ud blev beskattet, da tabet i 2009 ikke kunne fremføres til modregning.

Kan det være rigtigt?

Dommen er i overensstemmelse med praksis på området. Nævnes kan en højesteretsdom fra 2017, hvor en person havde tilbagebetalt kontanthjælp på 303.853 kr. Tilbagebetalingen skyldtes, at han ikke til den sociale forvaltning i kommunen havde oplyst, at han havde modtaget arv og arveforskud fra Norge.

En tilbagebetaling af kontanthjælpen betød, at personen skulle have et fradrag i indkomsten i det år, hvor tilbagebetalingen skete. Kommunen havde en lovfæstet pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen. Kommunen havde foretaget indberetning, men fejlagtigt kun anført et tilbagebetalt beløb på 643 kr.

Personen opdagede først efter 3-års-fristens udløb, at han ikke havde fået fradrag for tilbagebetalingen. Han anmodede derfor om ekstraordinær genoptagelse, hvilket Skattestyrelsen afslog. Også denne sag endte i Højesteret, hvor udfaldet af sagen blev det samme.

Skatteministeren har efter aftale med flere af Folketingets partier bedt Skattelovrådet om at se på genoptagelsesreglerne. Så får vi se, om det kunne betyde lempeligere regler.

I den vestlige verden har vi i mange år jagtet retfærdighed og ligestilling mellem mennesker. Det har man sådan set også jagtet i andre dele af verden, hvilket vi måske har lidt svært ved at se, men retfærdighed er ikke en eksakt videnskab. Det handler tværtimod i høj grad om etik, moral og almindelig sund fornuft, og det kan vi mennesker ikke altid blive enige om, hvordan man definerer.

Det forhindrer os imidlertid ikke i at forsøge, og nogle af de tunge emner i den boldgade er i øjeblikket GDPR og whistleblowerordninger. Mange synes, at regelmængderne har taget overhånd, og derfor oplever vi i disse år en del oprør i flere vestlige lande. Yderfløjene, der med forskellige definitioner af menneskelig frihed ønsker at øge denne, vinder markedsandele, og englænderne har meldt sig ud af EU.

Nok er nok, og det hele var meget bedre i de gode gamle dage, hvor en aftale var en aftale, et ord var et ord, og en mand var en karklud … Men var det nu så meget bedre og lettere?

Det var jo også i de gode gamle dage, at uligheden var større, både mellem mænd og kvinder og mellem rig og fattig. Jeg tænker ikke på ligeløn og fordelingen af goderne – det er politiske spørgsmål, vi slet ikke tager under behandling i Facit – men retten til og muligheden for at bestemme over eget liv har i hvert fald udviklet sig til det bedre.

Det har den øgede regulering af vores samfund medvirket til. Det er bare rigtig, rigtig svært, når man vil regulere etik, moral og sund fornuft. Når disse begreber bliver omsat til forordninger, love og paragraffer, er der ikke meget etik, moral eller sund fornuft tilbage. Det er reduceret til regler, der kan fortolkes, og ”hvis det ikke er forbudt, må man godt”. Etik, moral og sund fornuft risikerer at blive udvandet.

Såvel GDPR-reglerne som whistleblowerordningerne er genstand for opmærksomhed i dette nummer af Facit, og det fremgår af begge artikler, at selv om intentionerne er de allerbedste, er der blot opstået nye udfordringer, som det er vanskeligt at regulere sig ud af.

Man kan godt blive lidt træt, og en gang imellem er flere af os nok tilbøjelige til at give briterne ret i deres beslutning. Man skal blot huske, at alle disse mange regler er indført, fordi behovet er der. Nogen har forbrudt sig mod de uskrevne regler, og derfor forsøger vi at opnå retfærdighed gennem flere skrevne.

God fornøjelse med læsningen.

Overskriften er taget fra Berlingske Tidende, der har bragt en række indlæg til belysning af mulighederne for at løfte samfundsøkonomien og andre områder af samfundet efter coronakrisen.

En del af debatten har drejet sig om iværksætterkulturen og lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende. En væsentlig del af svaret på dette ligger formentlig i en forbedring af de rammevilkår, Danmark tilbyder selvstændige. Dette gælder især dem, der bliver selvstændige for første gang – de såkaldte iværksættere.

Over de senere år er Danmark sakket agterud i internationale sammenligninger. Vi bliver ofte karakteriseret som et funktionærsamfund. Mange af de regler, vi er underlagt, er skrevet over en lønmodtagerskabelon, og mange iværksættere starter deres karriere som lønmodtagere. Samfundet holder i høj grad hånden under lønmodtagere, og springet til tilværelsen som erhvervsdrivende er derfor udfordrende.

En væsentlig del af rammevilkårene for stimulering af selvstændighedstrangen og lysten til at starte en ny virksomhed kommer fra skattereglerne. I denne artikel sætter vi fokus på muligheden for at gøre medarbejdere til medejere af den virksomhed, de arbejder i. Mange af de virksomheder, der gennem årene har gjort medarbejdere til medejere, har medvirket til en solid og stabil erhvervsudvikling.

Aktieprogrammer er fællesbetegnelsen for en række muligheder for at invitere medarbejdere med i ejerkredsen af det selskab eller den koncern, de arbejder for. Det er især her, Danmark skiller sig ud fra andre lande ved at beskatte fordelsprogrammer, der som led i aflønningen giver medarbejderne aktier, aktietegningsretter og/eller aktieoptioner som et løntillæg med den højeste marginalskatteprocent på op til 56 %, selv om marginalskattesatsen for aktieindkomst er 42.

Ud over at det i sig selv er en udfordring at skulle beskattes med 56 % af en ikke-likvid indkomst, er det et problem, at der er forskel på beskatningen af aktieløn og aktieindkomst. Det skyldes både, at der er risiko for, at en forskellig opfattelse af situationen kan udløse en skattesag, og at der ikke er symmetri mellem beskatningen af værdiudviklingen på aktierne før og efter udnyttelsen.

Det er vigtigt at slå fast, at aktieprogrammer, hvor medarbejderen erhverver aktier eller tegningsretter til markedsværdi, normalt ikke udløser lønbeskatning. I disse tilfælde vil en fortjeneste på aktierne blive beskattet som aktieindkomst. Aktieprogrammer, hvor medarbejderen bliver inviteret med som selskabsdeltager til markedsværdi, udløser ikke skat på udnyttelsestidspunktet, og skatten bliver først aktuel på det tidspunkt, hvor medarbejderen afstår sine aktier eller tegningsretter. Der er altså sammenhæng mellem likviditeten og skatten. Skatten er enten 27 eller 42 %, og skatteprocenten er den samme, uanset om aktien stiger eller falder i værdi.

De almindelige regler om lønbeskattede købe- og tegningsretter findes i ligningslovens § 28. Reglerne, som både drejer sig om tegnings- og køberetter, men som ikke omfatter tildeling af aktier, går ud på, at fordelen ved at tegne eller købe aktier til favørkurs bliver lønbeskattet med op til marginalskattesatsen for lønindkomst på ca. 56 %. Beskatningen bliver udskudt fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet.

Selv om det er positivt, at man først skal betale skat, når man udnytter sin fordel, er der to væsentlige ulemper ved ordningen.

For det første bliver skatten udløst uden sammenhæng med likviditetsfordelen, der først opstår ved afståelse af aktierne. For at skaffe likviditet til skatten kan modtageren herved være nødt til at sælge de modtagne aktier samtidig med erhvervelsen af aktien i forbindelse med udnyttelsen af tegnings- eller køberetten.

Modtageren bliver i denne situation ikke erhvervsdrivende som led i aktieprogrammet, men fortsætter sin karriere som lønmodtager uden at være blevet medejer af virksomheden, og Danmark har dermed mistet en oplagt mulighed for at opnå en ny selvstændig erhvervsdrivende.

Det andet væsentlige problem er, at hvis man får finansieret skatten og beholder de modtagne aktier, bliver fremtidige værdiudsving på aktierne beskattet efter andre regler endved tildelingen. Både aktiegevinster og tab bliver aktiebeskattet med 27/42 %, men i værste fald falder aktierne i tiden efter udnyttelsen og ved et senere salg af aktierne. Der mangler således symmetri i reglerne, idet gevinsten ved udnyttelsen er blevet lønbeskattet med op til ca. 56 %.

Det er her, Danmark i særlig grad skiller sig ud fra mange af de lande, vi sammenligner os med. Der er behov for enten at skabe mulighed for at trække et eventuelt tab fra i den allerede lønbeskattede fordel ved at genoptage indkomstansættelsen i udnyttelsesåret – fx som det gælder i andre områder af skatteretten, når der sker ændringer i vilkårene for en skattemæssig begivenhed - eller at indføre en lavere marginalskatteprocent for beskatningen af aktieløn.

Ingen regel uden undtagelse. Der findes en særordning i ligningslovens § 7P, hvor beskatningen af aktieløn følger reglerne for aktieindkomst, og som derfor lever op til ønsket om symmetri, og hvor beskatningen er udsat til afståelsestidspunktet. Det fører imidlertid frem til den næste væsentlige hurdle i rammevilkårene, nemlig kompleksiteten i de danske regler. Som det fremgår nedenfor, indeholder reglerne i § 7P en række begrænsninger for, hvem der kan bruge reglerne, og reglerne er administrativt meget tunge at arbejde med. Med virkning fra 1. januar 2021 er reglerne blevet justeret for at leve op til EU's regler om statsstøtte, hvilket ikke har hjulpet på kompleksiteten.

Hvis man planlægger at anvende de danske regler om aktieløn, skal der derfor lyde en kraftig opfordring til at ansøge om bindende svar på, om den ønskede ordning kan anvendes, og om den virker, som ønsket.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at anvende reglerne i § 7P:

• Arbejdsgiverselskabet og den ansatte skal indgå aftale om, at reglerne i § 7 P skal finde anvendelse.

• Værdien af den tildelte ret kan højst udgøre 10 % af den ansattes årsløn. Dog kan værdien udgøre op til 20 %, hvis adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktierer åben for mindst 80 % af selskabets ansatte.

• Købe- eller tegningsretterne må ikke overdrages.

• Aktielønnen skal vedrøre aktier mv. i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab og må ikke udgøre en særskilt aktieklasse.

• Tildelingen skal ske som led i et ansættelsesforhold.

• Bestyrelsesmedlemmer kan ikke anvende bestemmelsen.

Ordningen er fra 1. januar 2021 blevet udvidet, hvorefter værdien af den tildelte ret kan udgøre op til 50 % af lønnen, men denne del af reglerne kan kun anvendes af nye, aktive mindre driftsselskaber, som ikke er kriseramte, og som

• på aftaletidspunktet ikke har haft mere end 50 ansatte i henhold til et af de seneste to godkendte årsregnskaber,

• i et af de to seneste godkendte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller en balancesum, der ikke var over 15 mio. kr., og har været aktive på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås.

EU-Kommissionen har stillet som betingelse for godkendelse, at ordningen suppleres af fire yderligere betingelser:

• For det første skal ordningen ikke kunne anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet har modtaget ulovlig statsstøtte, og som ikke har tilbagebetalt støtten.

• For det andet skal ordningen ikke kunne anvendes af medarbejdere, der på aftaletidspunktet direkte eller indirekte ejer mere end 25 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet.

• For det tredje må selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber ikke være børsnoteret eller på anden måde optaget til handel på et reguleret marked på aftaletidspunktet.

• For det fjerde forpligtes selskaber, der anvender ordningen, og som derved opnår indirekte statsstøtte, til at opgøre og indberette støttebeløbet, hvis den samlede støtte fra ordningen i samme kalenderår beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro.

Selskabet skal foretage en markering i indkomstregisteret, når den ansatte og selskabet har indgået aftale om tildeling af købe- og tegningsretter, der skal beskattes efter ligningslovens § 7P.

Herudover skal selskabet indberette en række oplysninger, når købe- og tegningsretter udnyttes til erhvervelse af aktier, eller når aktierne erhverves direkte.

GDPR og beskyttelse af persondata var på alles læber for tre år siden, da lovgivningen trådte i kraft. Hvad så nu? Var deten døgnflue? Har vi i mellemtiden lært noget om, hvorvidt bøderne blev så store, som man forstod, de skulle være?

Vi har alle dage skullet beskytte persondata. Vi har helt tilbage fra 1979 haft en lovgivning om det. I 2018 blev en ny lovgivning om persondatabeskyttelse – GDPR – implementeret, og mange talte meget (og længe) om den. Bøderne skulle blive (meget) store, hvis man forbrød sig mod reglerne; der skulle dokumenteres, beskrives, overvejes, tilknyttes databeskyttelsesrådgivere, udformes databehandleraftaler og formuleres procedurer for dette og hint. Var det overhovedet muligt at passe sit arbejde vel vidende, at ens telefon indeholdt en telefonbog med kollegaer? Hvad med billederne af ens børn på ForældreIntra? Skulle alt slettes? Måtte vi overhovedet tage et billede af nogen mere? Hvad med samtykke? Der var vild forvirring i mange kredse.

Der var tale om en forordning. Altså en europæisk lov, der (næsten) én til én skulle implementeres i medlemsstaterne. Der var ikke noget at gøre. Sådan var det bare. Rådgiverne var ellevilde; nu skulle der bruges timer og males skræmmebilleder – og sendes regninger. Selv kontorforsyningsvirksomheder ville have en bid af GDPR-kagen, når de solgte makuleringsmaskiner med løftet om at kunne blive GDPR-klar ved at makulere alle persondata.

Hvor er vi så nu? Det er et faktum, at der tilbage i 2018 var meget lidt sikkerhed for, hvad vi som helt almindelige virksomheder skulle gøre. Var det for galt? Burde Datatilsynet, myndigheder eller EU have udformet vejledninger og skabeloner på forhånd? Ja, måske. Imidlertid er det lovgivning, og praktisk talt alle love skal tolkes og prøves. Hvis Datatilsynet havde udformet alt for mange skabeloner og standardbeskrivelser, skulle man som virksomhed ”passe ind” i en kasse.Det havde nok heller ikke været for smart.

Siden GDPR trådte i kraft, er der på EU-plan udstedt bøder for lidt over 277 mio. euro. Altså lidt over 2 mia. danske kroner.I Danmark er der indtil videre afsagt dom for 150.000 kr. Datatilsynet havde godt nok anbefalet bødestørrelse på 1,5 mio. kr., men byretten i Aarhus lagde niveauet lavere. Dommen er dog anket. Herudover venter retssager (pt. 7 stk.) på i alt 2,7 mio. kr. Historisk er der i Danmark udstedt meget få og meget små bøder, så der er bestemt sket en ændring med GDPR.

Bøder er ikke det, der skal motivere. Det er trods alt det at følge en lov, der skal motivere. Er der så fundet en metode, så det kan gøres enkelt og nemt? Ja og nej. Siden 2018 er vi blevet væsentligt klogere på, hvordan en typisk dansk SMV skal registrere brugen af persondata. Der kræves en fortegnelse, en risikovurdering, nogle procedurer, politik og et årshjul og muligvis nogle kontroller til at vise, at persondatabeskyttelse er en aktivitet, som virksomheden prioriterer. Gør alle det? Nej, det er nok ikke tilfældet, og mange forestiller sig også, at det at have en databehandleraftale er tilstrækkeligt.

Ud over domme, afgørelser, og mange, mange tusinde klagerog henvendelser til Datatilsynet, er der også alt det som absolut kan karakteriseres som en akademisk øvelse. En dom i EU-regi afgjorde i sommeren 2020, at data placeret i USA de facto opbevares ulovligt. Der er mange detaljer i dette, men med ét blev praktisk talt samtlige store cloud-tjenester ulovlige, og hvem kan se bort fra at benytte disse?

Siden er der kommet nogle juridiske ændringer, men sagen er ikke helt død. Giver alt dette værdi, og er det i ånden af tilblivelsen af GDPR? Ja og nej. GDPR fortæller, at data ikke må forlade EU (med visse undtagelser). Når USA så ikke betragtes som et sikkert land, opbevares data ulovligt, hvis de ligger påMicrosofts servere (også selv om datacenteret er i EU). Er detirriterende og meget lidt praktisk? Ja, måske. Nu er det svært at komme uden om USA i al almindelighed, men se på beskyttelsen i, at vi ikke vil have vores børns data placeret hos virksomheder og i lande, hvor der ikke er fundamentale rettigheder. Det er vel på en måde mere til at forstå. Måske.

Tilbage står, at hvis man er en helt almindelig virksomhed i Danmark, er man nødt til at gøre noget; GDPR er kommet for at blive. Forvirringen tilbage fra 2018 er aftaget. Vi er blevet klogere på, hvad der konkret skal gøres. Det er blevet lidt mere simpelt. Der er efterhånden dukket en del webbaserede it-løsninger op på nettet, som gør det enklere at komme igennem GDPR-processen.

Som led i den grønne skattereform indgået i december 2020 er der med vedtagelsen af lov nr. L178 af 13. april 2021 sikret bedre muligheder for afskrivning på driftsmidler, samtidig med at fradragsmulighederne for forsøgs- og forskningsvirksomhed er væsentligt forbedrede.

Af loven fremgår følgende væsentlige ændringer:

• Grænsen for straksfradrag af småanskaffelser forøges (permanent).

• Visse driftsmidler kan afskrives med op til 116 % (midlertidigt).

• Der kan opnås et fradrag på 130 % på forsøgs- og forskningsudgifter til og med udgangen af indkomståret 2022 (midlertidigt).

Bedre mulighed for straksafskrivning af småanskaffelser

Af afskrivningsloven fremgår det, at:

• driftsmidler, hvis fysiske levealder ikke overstiger tre år, kan straksafskrives i anskaffelsesåret,

• driftsmidler med en anskaffelsessum på 14.100 kr. (2020) eller derunder kan straksafskrives i anskaffelsesåret,

• driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe der anvendes til efterforskning af råstoffer, kan straksafskrives i anskaffelsesåret,

• it-software kan straksafskrives i anskaffelsesåret.

Med lovændringen forøges grænsen på 14.100 kr.til 30.000 kr. Herved er mulighederne for straksafskrivning af småanskaffelser forbedret. Forhøjelsen har virkning for driftsmidler, der er anskaffet den 23. november 2020 eller senere.

Forhøjelsen af beløbsgrænsen indebærer endvidere, at beløbet på driftsmiddelsaldoen kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivninger udgør et beløb på 30.000 kr. (2020) eller derunder.

Midlertidigt 16 % tillæg på driftsmidler

For nyanskaffede driftsmidler med en anskaffelsessum på mere end 30.000 kr. (2020) vil der i de kommende år kunne opnås et tillæg på 16 %. Herved vil den afskrivningsberettigede saldo udgøre 116 %.

Muligheden for opnåelse af tillægget på driftsmiddelsaldoen er midlertidigt og kan kun opnås for anskaffelser foretaget i perioden 23. november 2020 til 31. december 2022.

Driftsmidler, hvorpå der opnås et tillæg på 16 %, skal afskrives som en særskilt driftsmiddelsaldo. Primo indkomståret 2027 skal den særlige driftsmiddelsaldo dog sammenlægges med den almindelige driftsmiddelsaldo. Ved salg af driftsmidler, hvorpå der er opnået et tillæg på 16 %, skal salgsprisen også tilsvarende forhøjes med 16 %.

Det er et krav, at driftsmidlet er fabriksnyt på anskaffelsestidspunktet, og at det udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der kan derfor ikke opnås tillæg, hvis man fx anskaffer en brugt maskine.

Der kan dog ikke opnås forhøjelse for følgende driftsmidler:

• Aktiver, der vælges straksafskrevet.

• Personbiler og skibe. Ved personbiler forstås biler, der er indrettet til befordring af højst ni personer, føreren medregnet. Varebiler giver således adgang til forhøjelse af afskrivningsgrundlaget.

• Maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler. Som eksempel herpå kan nævnes motorsave eller stampemaskiner, der drives af en benzinmotor.

Trods undtagelsesbestemmelsen om maskiner, der drives af fossile brændstoffer, gælder forhøjelsen af afskrivningsgrundlaget til 116 % dog for andre køretøjer end personbiler:

• når køretøjet registreres i Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer,

• når der er tale om en traktor eller en blokvogn, der uden registrering anvendes til transporter efter § 4 i lov om registrering af køretøjer.

For køretøjer er det et krav, at det inden udgangen af det indkomstår, hvor anskaffelsen sker, eller senest tre måneder efter anskaffelsen, er forsynet med nummerplade.

Forlængelse af det forhøjede fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter

I december 2020 vedtog Folketinget at hæve fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8B for indkomstårene 2020 og 2021 fra henholdsvis 103 % og 105 % til 130 % for begge år. Med den seneste lovændring forlænges forhøjelsen (130 %) til også at gælde indkomståret 2022.

I perioden 2020-2022 kan der dog maksimaltopnås et fradrag på 845 mio. kr. i 2020 og 910 mio.kr. i 2021 og 2022, så længe 130 %-reglen anvendes. Maksimeringsreglen gælder på koncernniveau, og det betyder, at maksimeringsreglen gælder samlet for alle selskaber, der indgår i en sambeskatning.

Udgifter ud over grænsen på henholdsvis 845 mio. kr. (2020) og 910 mio. kr. (2021 og 2022), der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, kan fradrages med 103 % for indkomståret 2020 og 105 % for indkomstårene 2021 og 2022.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med høringssvarene til lovændringen er fremkommet et synspunkt fra skatteministeren om, at kun udgifter, der ikke kan fradrages som driftsomkostninger, kan fradrages efter de særlige regler i ligningslovens § 8B. Herved vil det også kun være disse udgifter, der kan opnå det særlige tillæg.

Skattekreditordningen, hvorefter virksomheder kan anmode Skattestyrelsen om at få udbetalt skatteværdien af underskud fra forsøgs- og forskningsvirksomhed, er ikke ændret. Der kan højst udbetales skatteværdi af underskud svarende til de afholdte udgifter. Det højere skattefradrag betyder altså ikke en tilsvarende forøgelse af det underskud, der kan danne grundlag for udbetaling efter skattekreditordningen.