Mennesket er klodens mest begavede skabning, og i kraft af vores intelligens har vi udrettet meget og skabt store fremskridt. Om vi er de klogeste skabninger, er nok mere tvivlsomt, og der er vel i sandhedens tjeneste også en del af vores fremskridt, der ikke har været til det bedre. I hvert fald ikke for klodenog alle dens beboere set i et større perspektiv.

Nogle af de emner, der optager det moderne menneske meget, er retfærdighed og ligestilling. Det er i sig selv positivt, men det er bestemt ikke lette emner at få styr på. Retfærdighed og ligestilling er ikke helt så objektive størrelser, som man umiddelbart skulle tro, og derfor er vi heller ikke altid enige om, hvornår noget er retfærdigt, eller om der er reel ligestilling på et område – og her tænkes ikke kun på ligestilling mellem kønnene.

Der kæmpes en endeløs kamp for at skabe det mest retfærdige skattesystem, man kan tænke sig, men der er bare et lille problem: Det er en meget lille del af befolkningen, der kan gennemskue systemet, og det er i hvert fald kun de allermest nørdede skatteeksperter (og det er på ingen måde ment som ond kritik af den gruppe af dygtige mennesker, der beskæftiger sig med skat), der er i stand til at vurdere, om deres årsopgørelse er korrekt. Er det retfærdigt? Er det at stille borgerne lige?

Tilsvarende er regelsættet for aflæggelse af årsrapporter ved at være så kompliceret, at det kræver en uddannelse inden for økonomi at gennemskue, hvad tallene dækker over.

For eksempel er den gæld, der fremgåraf regnskabet, ikke det beløb, en virksomhed skylder, fordi etableringsomkostningerne ved låneoptagelsen er modregnet i gælden med henblik på at blive omkostningsført i takt med lånets afvikling. For en teoretiker giver det måske mening, for de fleste andre vil det give bedre mening, at låneomkostningerne omkostningsføres ved optagelsen af lånet, for de penge ser man jo aldrig igen. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om refusion af disse, hvis man indfrier lånet før tid.

På samme måde er reglerne for indregning af omsætningen blevet en kompliceret affære, og der findes masser af andre eksempler på stærkt teoretiske spilleregler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Vores øgede viden og jagten på retfærdighed og ligestilling har altså den triste bagside, at reguleringen af vores samfund er blevet kompliceret. Nogle vil mene urimeligt kompliceret.

Vi har på de følgende sider gjort vores bedste for at skabe klarhed over et lille udpluk af de komplicerede emner, og heldigvis og trods alt også et eksempel på forenkling af et regelsæt. God fornøjelse med læsningen.

Med virkning fra 1. januar 2021 er reglerne for godtgørelse af elafgift blevet forenklede, og mange virksomheder har fået ret til en større godtgørelse.

Med de nye regler vil der være den samme ret til godtgørelse af elafgift, uanset om virksomheder anvender el til såkaldteprocesformål (fx el til drift af maskiner og it-udstyr og til belysning) eller til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling.

Med ændringen har flere virksomheder fået et økonomisk incitament til at anvende el til opvarmning.

Gamle regler – hovedregel for godtgørelse i 2020

Momsregistrerede virksomheder, der ikke var omfattet afreglerne om delvis momsfradragsret, og som ikke var omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven (dette bilag bliver nærmere beskrevet senere i artiklen), havde i 2020 ret til at få godtgjort heleelafgiften fratrukket 0,4 øre pr. kWh af den el, som blev anvendt til procesformål. Det gav en godtgørelse på 88,8 øre pr. kWh.

Hvis virksomhederne brugte el til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling, havde de kun ret til at få godtgjort 68,2 øre pr. kWh.

Hvis el blev anvendt til såvel procesformål som opvarmning af rum og vand samt komfortkøling, skulle forbruget opdeles, såfremt virksomhederne skulle have ret til godtgørelse af elafgiften af el anvendt til procesformål.

Udgangspunktet var, at der da skulle ske en måling af den el, der blev forbrugt til procesformål.

Nye regler – hovedregel for godtgørelse i 2021

Med de nye regler har momsregistrerede virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om delvis momsfradragsret, og som ikke er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, ret til at få godtgjort hele elafgiften fratrukket 0,4 øre pr. kWh af deres samlede forbrug af el. Da elafgiften udgør 90 øre pr. kWh i 2021, kan de dermed få godtgjort 89,6 øre pr. kWh af elafgiften af den el, som anvendes til såvel procesformål som til opvarmning af rum og vand samt til komfortkøling.

Størrelsen af disse virksomheders godtgørelse af elafgift er således ikke længere afhængig af, hvad de anvender el til.Det er derfor heller ikke længere nødvendigt af hensyn til reglerne for godtgørelse af elafgift at måle forbruget af el til procesformål, hvis en virksomhed både anvender el til procesformål og til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling.

Virksomheder omfattet af elafgiftslovens bilag 1

Bilag 1 til elafgiftsloven er oprindeligt fra 1979, og det omfatter i dag følgende virksomheder/brancher: ”Advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og rådgivende ingeniører”.

For disse ”bilagsvirksomheder” gælder fortsat, at de ikke har ret til godtgørelse af nogen del af elafgiften af el forbrugt til procesformål, men de har ret til godtgørelse af en del af afgiften af den el, som er anvendt til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling.

Fra 1. januar 2023 får ”bilagsvirksomhederne” også ret til godtgørelse af elafgift af el anvendt til procesformål og bliver dermed ligestillede med de momsregistrerede virksomheder, der ikke er ”bilagsvirksomheder”.

Hvornår kan et salg indtægtsføres som omsætning?

Umiddelbart har de fleste af os en klar fornemmelse for, hvornår en handel er endelig, og derfor finder vi det normalt heller ikke vanskeligt at afgøre, hvornår omsætningen kan registreres i bogholderiet.

Det bliver imidlertid mere og mere almindeligt, at en handel er sammensat af flere elementer, og i flæng kan nævnes eksempler som gratis kædestramning 3 måneder efter køb af en cykel, fri support 2 år efter køb af en skræddersyet softwarepakke eller en gratis 6. pizza efter eget valg.

I de nævnte eksempler vil såvel fakturering som betaling med stor sandsynlighed ske i forbindelse med hovedleverancen, men en sammensat handel kan også bestå af løbende levering af en eller flere ydelser, som først faktureres og betales ved afslutningen af leverancen.

Eksempler på ydelser med løbende levering er reparation af biler, håndværksentrepriser eller din revisors revision af og assistance med opstilling af årsrapporten.

Sammensat salg

Cykelhandleren vil nok tænke, at salget af cyklen skal indtægtsføres, når sadlen sidder i den rigtige højde, pengene ligger i kasseapparatet, og kunden forsvinder i horisonten på nyerhvervelsen. Detlille serviceeftersyn om 3 måneder tagerikke lang tid, og det kan sagtens presses ind på værkstedet mellem de andre opgaver. Det er imidlertid ikke den korrekte bogføring af salget.

Serviceeftersynet har en værdi, og den del af omsætningen, der kan henføres til serviceeftersynet, kan først indtægtsføres, når det er udført. Hvis kunden har betalt 6.500 kr. ekskl. moms for cyklen (inkl. eftersynet), kan der fx kun indtægtsføres 6.300 kr. for cyklen, men de sidste 200 kr. skal ”parkeres” som en forudbetaling under passiverne og først indtægtsføres, når serviceeftersynet er udført.

Tilsvarende kan salget af den første pizza til 89 kr. ikke indtægtsføres fuldt ud. 5/6 af salgsprisen (ca. 12 kr. ekskl. moms) skal periodiseres som en forudbetaling for den 6. pizza, som kunden kan hente efter yderligere fire besøg. 12 kr. lyder ikke af meget, men hvis hovedparten af pizzaerne sælges på ”klippekort”, er det 1/6 af alle indbetalinger, der er forudbetalinger og altså ikke kan indtægtsføres med det samme.

Desværre er virkeligheden endnu mere indviklet, end eksemplet umiddelbart ser ud, for det vil næppe være alle klippekort, der bliver fyldt og afleveret med henblik på udlevering af en gratis pizza, og derfor vil der ikke skulle periodiseres 12 kr. pr. pizza – beløbet er mindre. Beløbet vil skulle estimeres på baggrund af historisk viden om kundernes benyttelse af tilbuddet, og det vil naturligvis kunne ændre sig over tid.

Løbende levering

Når mekanikeren går i gang med at servicere eller reparere en bil, vil han med det samme være i færd med at levere en ydelse som regnskabsteknisk betragtes som afsluttet løbende. Salget finder altså sted løbende og ikke først, når kunden afhenter bilen.

Det samme gælder for revisors udførte arbejde med opstilling og revision af årsrapporten, ligesom håndværkeren leverer, i takt med at gipspladerne monteres, tagstenene lægges op osv.

Når salget opgøres på denne måde, anvender man produktionsmetoden. Der er i øvrigt ikke krav om, at personligt drevne virksomheder eller selskaber i regnskabsklasse B anvender produktionsmetoden, med mindre sidstnævnte selskabers årsregnskab ikke giver et retvisende billede, så er det nemlig alligevel et krav … og således blev også dette område indviklet.

Opgørelsen af salget efter produktionsmetoden er i øvrigt heller ikke helt enkel, for der skal være styr på omfanget af den samlede leverance, og hvor langt man er i processen på opgørelsestidspunktet (færdiggørelsesgraden). Detskal vurderes, om der er risiko for forsinkelser, garantireparationer osv. Det er derfor nødvendigt med et velfungerende registreringssystem, hvis det overhovedet skal kunne lade sig gøre at opgøre omsætningen pålideligt.

Hvis omsætningen opgøres ved endelig levering – som altsåer en mulighed for langt de fleste selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i regnskabsklasse B – anvendes salgsmetoden. I praksis vil det som oftest betyde, at omsætningen registreres ved fakturering.

Der skal dog fortsat holdes styr på de medgåede omkostninger i forbindelse med leveringen, for disse må først udgiftsføres, når registreringen af omsætningen finder sted.

Solgt eller gratis

Der findes også den lidt mere ekstreme variant af løbende levering, nemlig leveringsbetingelsen ”solgt eller gratis”, derer meget anvendt i nogle brancher, eksempelvis ejendomsmæglerne.

Her leveres ydelsen også løbende, men der er ingen garanti for, at ydelsen overhovedet ender i en indtægt, for det er usikkert og umuligt at forudsige, om og/eller hvornår den indtægtsudløsende begivenhed indtræffer.

For selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i regnskabsklasse B vil det uden diskussion være det letteste at gørebrug af muligheden for at anvende salgsmetoden ved opgørelsen af omsætningen.

Har man mod på det, kan det imidlertid godt lade sig gøreat indtægtsføre en del af det løbende arbejde, men det kræ-ver gode registreringssystemer kombineret med nogle veldokumenterede skøn over succesraten. Sidstnævnte vilsom udgangspunkt og i vid udstrækning være baseret på historiske erfaringer.

Listen med udfordringer er lang

Hvis man tænker lidt over det, findes der stribevis af eksempler på sammensatte salg, og det vil være et område, der kommer mere fokus på i fremtiden.

Der kan være aftalt levering på betingelser, der indebærer, at der reelt slet ikke er leveret ved levering, der kan være tilbagekøbsforpligtelser, der kræver en reservation af en del af salgssummen, og der kan være forudbetalinger for en løbende ydelse, som skal periodiseres over leveringsperioden.

Hvis der i forbindelse med levering ydes usædvanlig lang kredit, er det en kombination af salg og långivning, og dermed vil en del af salgssummen være finansieringsindtægter. Så kom der lys i en ny rød advarselslampe, for der er jo ikke moms på renter!

I øvrigt er skattereglerne på indtægtsområdet – som på så mange andre områder – anderledes end de regnskabsmæssige regler. Det er derfor langt fra givet, at den opgjorte omsætning i årsrapporten skal indtægtsføres skattemæssigt i samme periode.

Det er ikke let!

Det er formodentlig lykkedes at få den indledende antagelse, om at det normalt ikke er vanskeligt at afgøre, hvornår omsætningen kan registreres i bogholderiet, til at fremstå som et noget vakkelvornt postulat.

Det er ikke let, men heldigvis kender vi reglerne og bestemmelserne og er klar til at hjælpe, så din virksomheds bogholderi kan tilrettelægges med henblik på en hensigtsmæssig og lovmedholdelig indregning af omsætningen – og på en måde, så det er til at håndtere i dagligdagen.

Den 31. januar 2020 forlod Storbritannien EU, og den 31. december 2020 udløb overgangsperioden. Selv om EU og Storbritannien har indgået en ny handelsaftale og en række andre nye aftaler med virkning fra 1. januar 2021, er der tale om et mudret Brexit, og der udestår en lang række forhandlinger om vigtige emner, såsom vandrende arbejdskraft og emigration/immigration.

Mange danskere har gennem tiderne set et ophold i England og resten af Storbritannien som en naturlig del af karrieren. I middelalderen var motivet til besøgene måske de samme, men immigrationsmetoden var lidt anderledes end i dag. Mange af de danskere og andre EU-borgere, som er flyttet til Storbritannien for at bosætte sig og arbejde der i en periode, eller som har planlagt at gøre det inden længe, er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig med hensyn til skatteforhold og social sikring efter Brexit.

Skattereglerne

Skattereglerne er ikke en del af de fælles EU-regler, idet de er overladt til medlemsstaterne. EU-retten spiller dog ind på skattereglerne, fx hvis de er i strid med reglerne om arbejdskraftens (og kapitalens) frie bevægelighed.

En person, der bor og arbejder i Storbritannien, vil som udgangspunkt være omfattet af skatteregler som hidtil, fx de danske lempelsesregler for beskatning af indkomst optjent ved arbejde udført i udlandet samt den dobbeltbeskatningsoverenskomst, Danmark har indgået med Storbritannien.

En af de mest benyttede lempelsesregler for lønmodtagere er ligningslovens § 33 A, som under en række betingelser giver mulighed for enten at få fuldt eller halvt nedslag i den danske skat og i det danske arbejdsmarkedsbidrag af den optjente lønindkomst for arbejde udført i udlandet under opholdet "uden for riget". Udlandsopholdet, som ikke er begrænset til arbejdslandet, skal være længere end 6 måneder, og man må kun afbryde det på grund af ferie eller lignende i op til 7 påbegyndte døgn pr. måned.

Der er således tale om strikse regler, og det er vigtigt at kunne dokumentere sine ophold. Reglen kan anvendes af danskere, der forbliver fuldt skattepligtige i Danmark under udlandsopholdet samt de (få) personalegrupper, som er omfattet af den såkaldte grænsegængerregel – fx luftfartspersonale.

Arbejdsmarkedsbidrag

Lempelsen omfatter også arbejdsmarkedsbidraget. Det skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget på 8 % siden 2008 ikke længere følger statens udgifter til arbejdsmarkedsområdet og derfor er blevet til en indkomstskat efter definitionen heraf i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Arbejdsmarkedsbidraget er derfor omfattet af lempelsesreglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Som følge heraf er bidraget også blevet lempelsesberettiget efter danske regler på lige fod med lempelsesreglerne i ligningsloven.Inden 2008 var det en social afgift på lige fod med ATP-bidraget. Danmark er det land i EU, der har de suverænt laveste sociale bidrag, idet de stort set kun omfatter ATP.

Selv om Storbritannien forlod EU den 31. december 2020, har EU og Storbritannien aftalt, at EU-reglerne om social sikring fortsat gælder, men kun for dem, der benyttede sig af reglerne senest den 31. december 2020, og som fortsætter med det uden afbrydelser efter denne dato.

Uændrede forhold i vissetilfælde

Hvis man allerede arbejdede i Storbritannien den 31. december 2020 og har en gyldig tilladelse (A1), vil man fortsætte med at være socialt sikret, indtil den nuværende udstationering ophører, som om Storbritannien stadig var et EU-land. Det gælder, uanset om man er dansk eller britisk statsborger.

Det gælder også, hvis man er statsborger i et andet EU-land eller i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Konsekvensen af, at de nugældende EU-regler fortsat finder anvendelse for dem, der var omfattet af de britiske regler om social sikring inden 31. december 2020, er, at Storbritannien fortsat vil have ansvaret for at udbetale sociale sikringsydelser, og at man har ret til ydelser uden forskelsbehandling på lige fod med britiske statsborgere, herunder sundhedsydelser.

Hvis man tager på ferie i EU, kan man bruge sit europæiske sygesikringskort, og børn bosiddende i Danmark vil have samme ret til at modtage britiske ydelser ubeskåret, som hvis børnene boede hos den dækkede i Storbritannien. Det samme gælder vedrørende børn født efter udløbet af overgangsperioden.

Andre forhold med betydning

Bliver man arbejdsløs efter udløbet af overgangsperioden, vil man have ret til at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse fra Storbritannien, og går man på pension efter udløbet af overgangsperioden, vil man have ret til pension på de betingelser, der er fastsat i den britiske lovgivning. Dette gælder også, når man flytter hjem. Ansvaret for at betale for sygesikring vil til den tid afhænge af, hvilke øvrige pensionsbeløb man måtte modtage i sit bopælsland.

Man vil være beskyttet af overgangsreglen, så længe man uden afbrydelse befinder sig i en livssituation, der gør,at man har tilknytning både til Storbritannien og til et EU-land.

En sådan "grænseoverskridende tilknytning" består, så længe man bor der og arbejder for en britisk arbejdsgiver. Har man opnået permanent opholdsret i Storbritannien, inden man flytter hjem (eller til en anden EU-medlemsstat), og derefter vender tilbage til Storbritannien, inden denne ret bortfalder, vil man fortsat være dækket af fuldstændig social sikring i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen.

Har man studeret i Storbritannien, kan man bruge sit europæiske sygesikringskort efter udløbet af overgangsperioden, så længe man ikke afbryder opholdet i Storbritannien.

Udtrædelsesaftalen sikrer endvidere,at personer, der inden udløbet af overgangsperioden har påbegyndt et behandlingsforløb, vil have ret til at fortsætte behandlingen.

Er man derimod udstationeret til Storbritannien efter 31. december 2020, gælder de samme regler som for andre lande, der ikke er med i EU. Det betyder at man ikke vil kunne beholde sin sociale sikring under sin udstationering.

Arbejde på kryds og tværs

Det samme er tilfældet, hvis man får arbejde i Storbritannien efter den 31.december 2020 og samtidig skal arbejde i et EU/EØS-land. For så vidt angår arbejdet i Storbritannien, gælder de samme regler som for de lande, der ikke er med i EU, altså vil man ikke kunne beholde sin sociale sikring under sit arbejde i Storbritannien.

Situationen kan ændre sig, hvis EU og Storbritannien indgår en aftale om de fremtidige forhold.

Indtil en eventuel ny aftale er indgået, bør man sikre sig, at man er dækket af en anden form for sygesikring på samme måde, som hvis man tager på arbejds- eller studieophold i andre ikke-EU-lande. Det vil som udgangspunkt være nødvendigt at tegne en sygeforsikring, som dækker erhvervsmæssige rejser.

Er man i tvivl, kan man – inden man påbegynder et nyt ophold – henvende sig til Udbetaling Danmark for at sikre sig det korrekte svar på, hvilke rettigheder man har under udlandsopholdet.

Personer, der får stillet en bil til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvor bilen kan anvendes privat, er skattepligtige af værdien af anvendelsen.

Den skattepligtige værdi af fri bil er i mange år blevet fastsat til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. (dog minimum 160.000 kr.), plus 20 % af værdien for den del, der ligger over 300.000 kr.

Til den skattepligtige værdi af fri bil skal endvidere lægges150 % af det betalte miljøtillæg (indeholdt i ejerafgiften) eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg.

Fra og med 1. juli 2021 kommer der nye regler for beregningaf beskatning af fri bil. Anskaffelsesprisen skal vægtes mindre i beskatningsgrundlaget, og miljøtillægget skal vægtes højere.

Frem til 2025 sker der derfor årligt en reduktion på 0,5 % af satsen på 25 % for den del af grundlaget, der er under 300.000 kr. Satsen på 25 % nedsættes således til 24,5 % fra og med 1. juli 2021. Herefter nedsættes satsen til 24 % i 2022, 23,5 % i 2023, 23,0 % i 2024 og 22,5 % i 2025 og følgende år.

Omvendt bliver satsen på 20 % for den del af beregningsgrundlaget, der er over 300.000 kr., forhøjet med 0,5 % årligt fra og med den 1. juli 2021. Satsen på 20 % bliver derfor forhøjet til 20,5 % fra og med den 1. juli 2021. Satsen forhøjes til 21 % i 2022, 21,5 % i 2023, 22 % i 2024 og 22,5 % i 2025 og følgende år.

Fra og med 2025 vil der således være én fælles sats på 22,5 %, uanset om grundlaget er under eller over 300.000 kr.

Tilsvarende sker der frem til 2025 en gradvis forhøjelse af den procentsats af miljøtillægget, der skal tillægges den skattepligtige værdi af fri bil. Miljøtillægget skal tillægges med 250 % i 2022, 350 % i 2023, 500 % i 2024 og 600 % fra og med 2025.

Ændringerne omfatter såvel eksisterende som kommende frie biler.

Bemærk, at der for eksisterende frie biler vil være forskel i den skattepligtige værdi før og efter den 1. juli 2021.

Ændringen vil derfor medføre, at arbejdsgiveren med virk-ning for juli måned 2021 skal genberegne værdi af fri bil og ajourføre oplysningerne i lønsystemet med den nye værdi.De ændrede satser betyder reelt, at beskatningen af fri bil efter 1. juli 2021 og resten af 2021 bliver lavere for såvel biler, hvor beskatningsgrundlaget er under 300.000 kr., som forbiler lidt over de 300.000 kr.

En oversigt over beregningen af værdi af fri bil før og efter1. juli 2021 ses nedenfor.

Elbiler og ladestandere

Hidtil har en medarbejder med fri bil eller pluginhybridbilværet skattepligtig af en ladestander, hvis den var opstillet ved medarbejderens bopæl af arbejdsgiveren. Værdien afladestander og udgifter til installation skulle medregnes i beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi af fri bil.

Tilsvarende har medarbejderen hidtil været beskattet af markedsværdien på overdragelsestidspunket, hvis arbejdsgiveren forærede ladestander og installationer til medarbejderen, når denne ikke længere havde fri elbil eller pluginhybridbil.

Med virkning fra 1. juli 2021 er værdien af arbejdsgiverbetalt installation af ladestander ved bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil skattefri, og værdien skal derfor ikke længere indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil.

Endvidere vil der fremover være skattefrihed, når den arbejdsgiverbetalte ladestander på medarbejderens bopæl overgår til udelukkende privat anvendelse. Skattefriheden er dog betinget af, at medarbejderen i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder er blevet beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil.

Ændringen har som anført virkning fra og med den 1. juli 2021. De 6 måneder med beskatning af fri elbil/pluginhybridbil kan derfor tidligst regnes fra dette tidspunkt. At en medarbejder forud for den 1. juli 2021 har haft fri elbil/pluginhybridbil og ladestander ved bopælen stillet til rådighed, ændrer således ikke ved, at medarbejderen skal beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i 6 måneder efter den 1. juli 2021, for at denne kan erhverve ladestanderen skattefrit.

I snart et helt år har alle på en eller anden måde været påvirket af den igangværende pandemi.

Set fra en revisorvinkel har de seneste 12 måneder budt på en lang række udfordringer med håndtering af og rådgivning om problemstillinger forbundet med dels hjælpepakker og dels regnskabsaflæggelse.

Revisorerklæringer i relation til udvalgte støtteordninger har helt afgørende betydning for de af vores kunder, der er ramt af de forskellige varianter af hel eller delvis nedlukning, ligesom økonomisk rådgivning til kriseramte virksomheder naturligt har fyldt mere end normalt.

Årsrapporterne

Sidste år ved denne tid stod mange regnskabsaflæggere med regnskabsmæssige udfordringer, som mest handlede om, hvordan den efterfølgende begivenhed, som hele coronakrisen teknisk blev betragtet som, skulle håndteres.

Heroverfor står et år senere en langt mere omfattende øvelse for ledelserne i virksomhederne. Der er ikke længere tale om en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen, men derimod en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser.

Herudover skal der fortsat foretages en vurdering af, hvordan pandemien allerede har påvirket og forventes at påvirke virksomheden fremover.

De mange overvejelser spænder fra spørgsmålet om virksomhedens mulighed for at overleve på både kort og lang sigt til mere konkret vurdering af behovet for nedskrivninger. Usikkerheder vedrørende eksempelvis størrelsen af hjælpepakker og indregningen af disse i regnskabet skal også indgå i overvejelserne.

Hvordan påvirker nedgang i salget afudvalgte varegrupper behovet for nedskrivning af varelageret? Skal likviditetsmæssige problemer hos visse kunder medføre, at der skal nedskrives på tilgodehavender fra salg? Vil en forventet lavere indtjening betyde et nedskrivningsbehov på aktiverne? Skal der inddrages nye forudsætninger, når der skal foretages dagsværdiregulering af investeringsejendomme? Skal der gives noteoplysninger om ”situationen” under pandemien?

Spørgsmålene er flere end i en normal regnskabssæson, og derfor er det vigtigt at tage de nødvendige og relevante drøftelser med os om de regnskabsmæssige forhold, som giver anledning til overvejelser.

Særligt om ledelsesberetningen

Virksomheder i regnskabsklasse C ogopefter er detailreguleret i stor stil– også for så vidt angår kravene til ind-
holdet af ledelsesberetningen. I regnskabsklasse B er kravene væsentligt mindre og færre.

Netop i en tid med meget usædvanlige og usikre økonomiske forhold er detværd at overveje indholdet af ledelsesberetningen – også i klasse B-regnskaber. Oplysning om forretningsmæssige risici og særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen som følge af pandemien samt forventninger til fremtiden har lige nu en fremtrædende betydning for regnskabsbrugerne. Derfor skal det overvejes at give uddybende informationer herom i ledelsesberetningen.

Brexit er skidt for dansk, europæisk og britisk erhvervsliv. Det er godt, at der trods alt blev indgået en aftale, men den nuværende situation er langt fra så attraktiv, som da briterne var med i fællesskabet. En omvendt handelsaftale er nok den bedste måde at beskrive situationen på – man rejser barrierer og besværliggør udgangspunktet. Derfor er det relevant at vide, hvad hovedpunkterne i aftalen er, så man ikke bliverstillet dårligere end højest nødvendigti nuværende eller kommende handelsforhold med vores britiske venner.

Ved midnat den 31. december 2020 udløb overgangsperioden for samarbejdet mellem Storbritannien og EU. Kort forinden – nemlig den 24. december – blev der indgået en aftale mellem parterne for det fremtidige forhold. Det var i 11. time, og selv om mange virksomheder havde forberedt sig på, at der ikke kom en aftale, fanger bordet nu. Hvor store udfordringer, man står over for, afhænger naturligvis af, hvilken type virksomhed man har, og hvor meget man er involveret med britiske kunder, leverandører, medarbejdere eller andet.

Derfor er der grund til, at danske virksomheder forholder sig til indholdet i den nye handelsaftale. Aftalen er 1248 sider lang og regulerer en lang rækkeforhold, så der er nok at gå i gang med, og denne artikel vil ikke kunne dække det hele. Der er dog nedenfor noglehovedpunkter, det er godt at være opmærksom på, samt henvisninger til, hvor man kan få mere hjælp.

Den frie bevægelighed forvarer ophører

Der kommer ingen toldtariffer eller kvoter på handlen mellem Storbritannien og EU. Der skal således ikke betales told på varer, som bevæger sig mellem EU og Storbritannien (hvis varen har oprindelse et af de to steder), og der kommer heller ikke grænser for, hvor meget af en vare der må bevæge sig mellem disse to enheder. Det er en meget positiv og afgørende del af aftalen.

Den frie bevægelighed ophører imidlertid, og der skal derfor alligevel dokumenteres, registreres og toldbehandles, selv om der ikke skal betales told. Herunder skal der også redegøres for varens oprindelsesland. Der er altså tilført en masse papirarbejde, som ikke var nødvendigt tidligere.

Selv om reglerne i Storbritannien og EU ikke umiddelbart adskiller sig ret meget lige nu, skal man formelt overholde Storbritanniens krav for at kunne sælge varer i Storbritannien. CE-mærket vil ikke være gældende i Storbritannien, og CE-mærkning kan ikke testes i Storbritannien med henblik på salg på det indre marked. Der er dog undtagelser for en række varer, hvor CE-mærket anerkendes indtil 1. januar 2022, og der vil også være særregler for Nordirland. Dette er administrativt bøvlet, men problemet kan blive endnu større, hvis briterne ændrer deres regler, så de afviger meget fra dem, vi har i det indre marked.

Den frie bevægelighed fortjenesteydelser og personer ophører

Aftalen mellem EU og Storbritannien er til sammenligning med andre handelsaftaler ret ambitiøs på serviceområdet. Der er derfor en række aftaler om markedsadgang og ikke-diskrimination. Dette ændrer dog ikke ved, at den frie bevægelighed ophører, og at det derfor bliver mere besværligt og byrdefuldt at levere tjenesteydelser i Storbritannien. Som udgangspunkt vil man fremover skulle søge om at kunne udføre en tjenesteydelse i Storbritannien, men der er undtagelser for visse udstationeringer og kortvarige arbejdsophold.

Det samme gælder naturligvis den anden vej for tjenesteydelser, som Storbritanniens virksomheder leverer inden for EU’s indre marked. Det er fortsat meget uklart, hvilke krav der vil knytte sig til leveringen af tjenesteydelser, men det står helt klart, at situationen fremover vil være mindre gunstig end den frie bevægelighed, vi kender i dag.

En anden ting, som kan komplicere leveringen af tjenesteydelser i Storbritannien væsentligt, er, at gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (stort set) ikke er med i aftalen. Det betyder, at der som udgangspunkt skal gives tilladelse, før medarbejdere fra EU kan udføre deres arbejde i Storbritannien, hvis det specifikke erhverv er reguleret.

Den frie bevægelighed for data ophører

EU har ikke udstedt en såkaldt tilstrækkelighedserklæring. Det betyder, at overførsel af persondata mellem EU og Storbritannien kan være problematisk. Der er dog indgået en midlertidig aftale, der gælder indtil1. juli 2021. Denne aftale skal sikre, at der er tid til at indgå en aftale om tilstrækkelighedserklæringerne. Hvis aftalen ikke kommer på plads, vil en række virksomheder stå med konkrete udfordringer i forbindelse med deres dataoverførsler til Storbritannien.

Samlet set er det rettidig omhu at kende de udfordringer, der kommer i kølvandet på Brexit, hvis man har aktiviteter, der inkluderer Storbritannien. Fremover vil der være en del barrierer, der får en dårlig indflydelse på britisk og europæisk økonomi, men der er naturligvis en ambition om, at man med tiden kan løse de konkrete problemer og fjerne flest mulige af de hindringer, der nu er opstået.

Man kan finde flere oplysninger på Dansk Erhvervs hjemmeside, www.danskerhverv.dk.

I forbindelse med de afsluttende forhandlinger om Finansloven for 2021 besluttede Folketinget at give midlertidigskattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort på højst1.200 kr., som kan bruges til køb af hotelydelser, restaurationsydelser og forlystelsesydelser i Danmark eller et andet EU-/EØS-land. Det er en betingelse, at den samlede værdi af gavekort modtaget fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et beløb på 1.200 kroner.

Hvis den beløbsmæssige grænse overskrides, vil medarbejderen være skattepligtig af den fulde værdi af det/de modtagne gavekort. Hvis arbejdsgiveren giver medarbejdere gavekort til en værdi på mere end 1.200 kroner, gælder de almindelige regler for gavekort, hvilket betyder, at gavekortet skal behandles som A-indkomst. Skattefriheden gælder først fra lovens ikrafttrædelse.

Gavekortet skal ifølge lovforslaget kunne bruges til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet og/eller til udbydere af forlystelser, herunder oplevelser og kulturtilbud, som udbydes af spillesteder, koncert- og kulturhuse, museer, teaterforestillinger og biografforestillinger.

Hotelydelser omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrehjem, moteller, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er ikke omfattet. Restaurationsydelser omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølsevogne og lignende. Hvis gavekortet kan bruges til takeaway, vil dette også være omfattet af skattefrihed.

Forlystelser vil omfatte forlystelsesparker, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse og zoologiske haver.

Østre Landsret har afsagt en dom om en dansk virksomheds anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Der var indgået entreprisekontrakter med de udenlandske virksomheder, men efter landsrettens opfattelse var der tale om leje af arbejdskraft. Konsekvensen heraf var, at den danske virksomhed skulle betale personernes skat, selv om hele entreprisesummen var afregnet til de udenlandske virksomheder.

Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt

En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft.

Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser overfor de personer, der er ansat i den udenlandske virksomhed.

Ved arbejdsudleje er medarbejderne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om disse medarbejdere ikke er ansat i den danske virksomhed, har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat.

En manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, idet virksomheden som oftest vil hæfte for denne skat, selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed.

Landsretsdommen af leje af arbejdskraft til håndværksopgaver

Sagen drejede sig om to ejendomsselskaber, der indgik i en dansk koncern. Selskaberne ejede 13 ejendomme med 81 lejere og et samlet areal på 68.930 m2.

Ejendomsselskaberne havde indgået en række entreprisekontrakter med to udenlandske selskaber blandt andet lydende på istandsættelse, malerarbejde, tømrerarbejde, byggepladsrengøring, murerarbejde, nedrivning, gipsarbejde, fugearbejde, betonarbejde og vinduesmontage fordelt på forskellige ejendomme i koncernens ejendomsportefølje. De byggematerialer mv., der blev anvendt til de nævnte arbejder, blev indkøbt af et indkøbsselskab i den danske koncern.

Hverken de to ejendomsselskaber eller andre selskaber i den danske koncern havde håndværkere ansat, der kunne udføre den regelmæssige istandsættelse og vedligeholdelse af udlejningsejendommene.

Østre Landsret skulle tage stilling til, hvorvidt de indgåede entreprisekontrakter kunne godkendes som sådan, eller om der var tale om leje af arbejdskraft.

Landsretten fastslog, at selskaberne reelt bar ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet. Landsretten lagde vægt på, at de indgåede kontrakter alene indeholdt helt overordnede angivelser af de håndværksopgaver, der skulle leveres, og at selskaberne udøvede et tæt tilsyn med arbejdets udførelse. Landsretten lagde endvidere vægt på, at der var tale om relativt ukomplicerede opgaver, og at retten til at udvælge de rette personer og deres kvalifikationer derfor var af begrænset betydning.

Selv om ejendomsselskaberne ikke udøvede sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over de udenlandske ansatte og ikke kunne bestemme den måde, arbejdet skulle udføres på, eller hvem eller hvor mange personer der skulle udføre arbejdet, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at de opgaver, der blev udført af den udenlandske arbejdskraft, i skatteretlig henseende måtte anses for arbejdsudleje.

Ejendomsselskaberne havde gjort gældende, at hvis landsretten fandt, at der var tale om arbejdsudleje, så hæftede de to danske selskaber ikke for arbejdsudlejeskatten og AM-bidraget. Dette var landsretten ikke enig i.

Kommentarer

Som det er konstateret mange gange før, er det ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en aftale i form af en entreprisekontakt for at undgå reglerne om leje af arbejdskraft. Kontrakterne indeholdt i øvrigt en generel henvisning til, at AB 92 var vedtaget mellem parterne.

Da kontraktgrundlaget og de faktiske omstændigheder ikke var gode nok til at anse opgaverne for entreprisearbejde, var konsekvensen, at der var tale om leje af arbejdskraft, og de danske selskaber hæftede for skatten, selv om de havde afregnet hele kontraktsummen til de to udenlandske selskaber.

Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.

En person gik glip af et stort tab på investeringsbeviser til modregning i de følgende års gevinster, da tabet var selvangivet i en forkert rubrik, og han opdagede dette for sent.

Anmodning om ændring af indkomsten for tidligere år

Har man eksempelvis glemt at selvangive et fradrag, eller har man selvangivet et tab i en forkert rubrik, gælder der en såkaldt 3-års-frist også kaldet ordinær genoptagelse. Fristen regnes fra udgangen af det pågældende kalenderår og udgør reelt 3 år og 4 måneder. Ønsker man en ændring af indkomsten for indkomståret 2018, skal man anmode Skattestyrelsen herom senest den 1. maj 2022. Overskrides denne 3-års-frist, er det så godt som umuligt at få ændret den selvangivne indkomst.

Der er dog en lovbestemmelse, der giver mulighed for såkaldt ekstraordinær genoptagelse, hvilket vil sige genoptagelse for år, hvor 3-års-fristen er overskredet. Efter denne bestemmelse kan en person blandt andet få ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Højesteret har for nylig afsagt en dom, hvor retten tog stilling til, om der forelå ”særlige omstændigheder”.

Højesteretsdommen om anvendelse af den forkerte rubrik på selvangivelsen

Sagen for Højesteret omhandlede en person, der i 2009 selvangav et tab på investeringsbeviser i en forkert rubrik. Der var tale om et tab, der ikke kunne fratrækkes i anden indkomst, men alene anvendes til modregning i senere års eventuelle gevinster på tilsvarende investeringsbeviser.

Først i 2014 opdagede personen, at tabet ikke var fremført til modregning i senere års gevinster. Anvendelsen af den forkerte rubrik havde den konsekvens, at personen ikke havde mulighed for at fratrække tabet for 2009 i sine gevinster på investeringsbeviserne i senere år. Han anmodede derfor Skattestyrelsen om en ekstraordinær genoptagelse, der bestod i, at de blot skulle acceptere, at beløbet blev overført til den korrekte rubrik.

Denne anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev ikke imødekommet. Sagen endte i Højesteret.

Højesteret anførte, at bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse som følge af ”særlige omstændigheder” antages at have et snævert anvendelsesområde. Af forarbejderne fremgår blandt andet, at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår desuden, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Personen havde ikke glemt et fradrag, men blot anført tabet i en forkert rubrik. Det blev gjort gældende, at der var tale om særdeles komplicerede skatteregler, og at tabet udgjorde et betydeligt beløb.

Højesteret var for så vidt enig i, at der var tale om komplicerede regler, og at det var et betydeligt beløb, som personen gik glip af til modregning i de følgende års gevinster. Disse kendsgerninger kunne efter Højesterets opfattelse ikke tillægges nogen betydning. Der var tale om en personlig fejl begået ved udfyldelsen af selvangivelsen, og dette var ikke en særlig omstændighed, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Konsekvensen var med andre ord, at gevinst på investeringsbeviserne i 2010 og følgende år fuldt ud blev beskattet, da tabet i 2009 ikke kunne fremføres til modregning.

Kan det være rigtigt?

Dommen er i overensstemmelse med praksis på området. Nævnes kan en højesteretsdom fra 2017, hvor en person havde tilbagebetalt kontanthjælp på 303.853 kr. Tilbagebetalingen skyldtes, at han ikke til den sociale forvaltning i kommunen havde oplyst, at han havde modtaget arv og arveforskud fra Norge.

En tilbagebetaling af kontanthjælpen betød, at personen skulle have et fradrag i indkomsten i det år, hvor tilbagebetalingen skete. Kommunen havde en lovfæstet pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen. Kommunen havde foretaget indberetning, men fejlagtigt kun anført et tilbagebetalt beløb på 643 kr.

Personen opdagede først efter 3-års-fristens udløb, at han ikke havde fået fradrag for tilbagebetalingen. Han anmodede derfor om ekstraordinær genoptagelse, hvilket Skattestyrelsen afslog. Også denne sag endte i Højesteret, hvor udfaldet af sagen blev det samme.

Skatteministeren har efter aftale med flere af Folketingets partier bedt Skattelovrådet om at se på genoptagelsesreglerne. Så får vi se, om det kunne betyde lempeligere regler.

Navigation til indlæg