Kategori: Faglig viden

Sommeren 2022 kommer for mange af os til at stå som sommeren, hvor vi fik friheden tilbage. Covid-19 har ganske vist endnu ikke sluppet sit tag i os, men vi har lært at leve med endnu en ubehagelig sygdom, og med nogle ganske få mundbindsundtagelser er restriktionerne fortid.

Oven på Covid-19 har mange af os med længsel booket ferie uden for Danmarks grænser, hvilket dog for nogle er blevet en slem skuffelse. Der har været knas med afviklingen af flytrafikken, dels fordi SAS har holdt en ufrivillig flyvepause, dels fordi adskillige lufthavne har været ramt af kaos på pakkebåndet og andre funktioner som følge af mangel på personale.

Usikkerheden og lange ventetider har naturligvis skabt stor utilfredshed hos de rejsende, men hvis man skal være lidt imødekommende, så har det ikke været en let ledelsesopgave at forudsige udviklingen i luftfarten. Fra fuld flyvehøjde til stort set ingen aktivitet til noget nær overophedning på et par år. Det er svært at navigere i.

Der er også andre skyer på himlen, og især udviklingen i Ukraine kaster grimme skygger. Mest forfærdeligt er det selvfølgelig for de stakkels mennesker, der lever midt i ”den særlige militæroperations” rædsler, men udviklingen har også store konsekvenser for resten af verden.

Påvirkningen af dagligdagen er som udgangspunkt – og forhåbentligt også fremover – kun af økonomisk art, men dette kan være slemt nok. I nogle lande vil det for dele af befolkningen medføre så markant nedgang i en i forvejen lav levestandard, at både arbejde og hjem mistes. Vi skal ikke skamme os over at være født i Danmark, men det er sundt at være sig sine mange privilegier bevidst.

Det besynderlige er, at vi samtidig med ovenstående har en overophedet økonomi, hvor mangel på råvarer og arbejdskraft er massiv, og hvor inflationen efter mange års dvale er en realitet. Der er godt nok fremsat mange ryster om en betydelig mere dyster økonomisk fremtid, men udgangspunktet skulle trods alt ikke være lige så kritisk som før finanskrisen i slutningen af 00’erne.

Hvis man skal finde et samlende udtryk for situationen lige nu, synes ordet ustabilitet at ligge lige for. Man bør som virksomhedsejer løfte blikket og sikre sig, at virksomheden er forberedt på pludselige skift i forretningsvilkårene. Evnen til hurtig omstilling vil uden tvivl være en vigtig – sandsynligvis helt afgørende – egenskab at være i besiddelse af i fremtiden.

Udfordringer er der med andre ord nok af, og måske derfor har nogle af læserne forkælet sig selv med en rejse til udlandet og forelsket sig så meget i de besøgte lokationer, at overvejelser om en bolig i udlandet er dukket op. Derfor har vi bl.a. valgt at genopfriske reglerne herom i denne udgave af Facit.

God læselyst!

Et af de områder, der fremover skal håndteres af mange SMV´er, bliver ESG-rapporter. ESG står for Environmental, Social og Governance, der ofte oversættes til bæredygtighed og samfundsansvar.

At bæredygtighed og samfundsansvar får større betydning, ses af, at flere og flere kunder forventer, at virksomheder arbejder positivt med bæredygtighed og samfundsansvar. Folketinget forventes at barsle med krav på området, ligesom der er et direktiv på vej fra EU herom.

Endvidere vil man oftere støde på kunder, der anmoder om ESG-oplysninger til brug for kundernes egne bæredygtighedsrapporter. Omfanget heraf vil være stigende i de kommende år, idet der kommer en overgangsperiode, hvor kun de største selskaber skal redegøre for ESG, hvorefter de mellemstore selskaber et par år senere ligeledes omfattes af kravet om ESG-redegørelser.

Kreditgivere m.fl. forventes på et tidspunkt at opdele deres kunder, hvor de, der opfylder krav til ESG, opnår bedre handelsbetingelser end de, der halter bagud. At være aktiv på området bidrager ganske enkelt positivt til virksomhedens økonomi.

Hvorfor også fokus på SMV´erne?

På verdensplan er ca. 90 % af virksomhederne SMV (i Danmark er andelen af SMV´er større). Hvis FN’s Verdensmål skal nås, er det således essentielt, at
SMV´erne også deltager.

Hvad går ESG-rapportering ud på?

Der eksisterer for nuværende 15 forslag til ESG-nøgletal, som Finansforeningen, Nasdaq og FSR – danske revisorer har præsenteret sammen, og som er følgende:

Environment	Social	Governance
CO2emission, scope 1 (tons)	Fuldtidsarbejdsstyrke (FTE)	Bestyrelsens kønsdiversitet (%)
CO2emission, scope 2 (tons)	Kønsdiversitet (%)	Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder (%)
Energiforbrug (GJ)	Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag (%)	Lønforskel mellem CEO og medarbejdere (gange)
Vedvarende energiandel (%)	Lønforskel mellem køn (gange)
Vandforbrug (kubik)	Medarbejderomsætning (%)
	Sygefravær (dage/FTE)
	Fastholdelse af kunder (%)

Scope 2 inden for CO2-udledning er årsagen til, at mange SMV´er kan forvente at blive anmodet om at afgive ESG-nøgletal til deres kunder, idet scope 2 omfatter underleverandørernes udledning.

Scope 1 er virksomhedens egen direkte udledning, som måles på egne faciliteter inklusive egne og leasede køretøjer.

På et tidspunkt kommer der krav om scope 3-redegørelser, hvor hele værdikædens udledning skal opgøres, herunder bl.a. transport, fremstilling af varer, forbrug af produkter, affaldshåndtering, udledning fra leverandører, investeringers udledning m.v.

Scope 3 forventes at blive et væsentligt nøgletal, der får betydning for, hvorledes virksomheder sammensætter deres team af underleverandører. Banker har interesse i ESG for at fastsætte lånerenter, idet virksomheder med knap så gode ESG-nøgletal kan få dårligere indtjening og måske ligefrem være overlevelsestruede på lidt længere sigt. Der forventes ligeledes at komme ESG-obligationer, hvor de, der lever op til ESG-mål, får en billigere finansiering, og prisen betales af dem, der ikke gør.

Hvorledes opbygges en ESG-rapport?

Hvor nøgletal for Social og Governance umiddelbart ikke giver de helt store forståelsesmæssige udfordringer, er der på miljøområdet lovgivning på vej, der præciserer, hvorledes miljødelen skal håndteres, bl.a. hvorledes det sikres, at det er valide data, der indgår. De nuværende klimanøgletal, der indgår i de 15 forslag, er dog relativt håndterbare, men der er yderligere klimanøgletal på vej, efterhånden som ESG bliver indarbejdet.

For måling af CO2-udledning er flere virksomheder i gang med at opstille og finpudse modeller til at hjælpe hermed. Ligeledes har myndigheder udviklet løsninger til hjælp herfor. At der kan være tale om et stort arbejde fremgår af, at der kan være store forskelle på virksomhedens nøgletal afhængigt af, hvorfra den f.eks. får sin varmeleverance – er det et fjernvarmeværk, der fyrer med affald, flis eller kul? Derfor ligger der et større arbejde for modelbyggerne, så løsningerne kan tage højde for disse forskelle.

Bor man for eksempel til leje og er leverandør til en virksomhed, der aflægger ESG-rapport, kan der være behov for at få indsigt i udlejers afregninger af energi- og vandregninger. Alternativt kan man få sat egne bimålere op til brug for beregning af udledninger og forbrug.

ESG-rapporter kan enten indgå som en del af årsrapporten, men kan i sagens natur også opstilles som selvstændige dokumenter indeholdende en beretning, hvor ledelsen præsenterer udviklingen i nøgletallene, målsætninger for udvikling i de nøgletal, virksomheden arbejder med, en redegørelse for hvorledes måltallene er opgjort (en form for ”anvendt regnskabspraksis”) samt yderligere noter m.v. Virksomheder, der lægger stor vægt på at præsentere sig som aktive deltagere i en bæredygtig udvikling med øje for samfundsansvar, er frontløbere på dette område.

Som et yderligere kvalitetsstempel kan virksomheden anmode sin revisor om at gennemgå og erklære sig om ESG-rapporteringen. Der er regler på vej om, hvorledes revisorer skal afgive erklæringer på ESG-rapporterne, og hvilket arbejde revisorerne skal have udført som grundlag for deres erklæringer.

På det lidt længere sigt

Folketinget har et mangesidigt formål med indførelse af krav om ESG-rapportering, idet lovgiver gerne ser større bæredygtighed, men også gerne ser en større mulighed for at beskatte dem, der belaster miljøet. At arbejde med virksomhedens miljøforhold kan således være hensigtsmæssigt af flere grunde.

Mange drømmer om at købe feriebolig i udlandet, og en del gør alvor af det. For et par år siden steg efterspørgslen efter ferieboliger markant i Danmark, og priserne steg i nogle områder med tocifrede procenter. Denne trend har man også kunnet se på nogle af de populære udenlandske feriedestinationer – f.eks. Cote d’Azur. Men hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man køber feriebolig i udlandet?

Boligkøb i udlandet er komplekst

Man skal holde tungen lige i munden, når man ønsker at købe feriebolig i udlandet. Lovgivningen varierer nemlig fra land til land, og derfor er det vigtigt at søge kompetent, lokal rådgivning fra troværdige rådgivere med indsigt i ejendomsmarkedet, ejendomsjura og økonomiske forhold. Det er også nødvendigt at søge indsigt i gældende skatteregler, herunder ejendomsværdiskat, beskatning af lejeindtægt og beskatning ved salg af boligen, både i Danmark og i det land, hvori ferieboligen ligger.

Anvendelsen af boligen er afgørende

Det er anvendelsen af ferieboligen, der afgør, hvilke skattemæssige konsekvenser boligejerskabet har i Danmark. Derfor er det vigtigt at have formålet med anskaffelsen af ferieboligen klart defineret, så det ikke ender med ubehagelige overraskelser.

Feriebolig med et erhvervsmæssigt formål

Er ferieboligen anskaffet med et erhvervsmæssigt formål for øje, og bruges den udelukkende til udlejning, skal der ikke betales ejendomsværdiskat i Danmark. Det skyldes, at ferieboligen skattemæssigt kategoriseres som en udlejningsejendom. Overskuddet før renter ved udlejningen skal dog medregnes i den personlige indkomst.

Ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan den særlige virksomhedsskatteordning anvendes. Det betyder, at renteudgifter af lån til boligkøbet får en højere fradragsværdi end ellers, og overskuddet ved udlejningen kan opspares til en foreløbig acontobeskatning på kun 22 %.

Boligejeren skal kunne dokumentere, at ferieboligen ikke bliver anvendt til privat brug, hvis virksomhedsskatteordningen skal kunne anvendes. For at opfylde kravene til dokumentation kræves det normalt som minimum, at udlejningen af ferieboligen foregår gennem et udlejningsbureau, og hvor kontrakten med boligejeren tydeligt dokumenterer, at boligejeren hverken kan eller vil bruge boligen selv.

Hvis boligejeren lejer sin egen bolig gennem udlejningsbureauet, anses dette for privat anvendelse, og virksomhedskatteordningen kan derfor ikke bruges.

Feriebolig med privat formål

Hvis man udelukkende anvender boligen privat, er der efter danske regler ikke skattefradrag for driftsomkostninger.

Renteudgifter af lån til køb af ferieboligen er fradragsberettigede, så længe lånet kan rummes inden for værdien af boligen. Det gælder også, selvom der er tale om et lån igennem en bank udenfor Danmark. Er lånet i udenlandsk valuta, er eventuelle kurstab som udgangspunkt også fradragsberettigede, mens kursgevinster er skattepligtige.

Feriebolig med både privat og erhvervsmæssigt formål

Ønsker man at anvende ferieboligen såvel privat som til udlejning, skal overskuddet ved udlejningen medtages ved indkomstopgørelsen i Danmark som kapitalindkomst. Virksomhedsskatteordningen kan ikke bruges ved blandet anvendelse.

Overskuddet kan opgøres ved hjælp af to metoder; regnskabsmetoden og den såkaldte 40 %-regel.

Efter regnskabsmetoden skal overskuddet opgøres på grundlag af de faktiske indtægter og udgifter. Man skal betale ejendomsværdiskat for den periode, hvori boligen ikke har været udlejet.

Benytter man 40 %-reglen, er der ikke skattefradrag for nogen driftsudgifter vedrørende boligen. Til gengæld er de første 11.900 kr. (2022) skattefri, og man skal kun medregne 60 % af den overskydende del af bruttolejeindtægterne ved indkomstopgørelsen. Man skal betale ejendomsværdiskat for hele året.

Hvis udlejningen sker via et udlejningsbureau, som indberetter lejeindtægterne til Skattestyrelsen, udgør bundfradraget 43.200 kr. (2022).

Køb gennem selskab

Hvis der er tale om en ren erhvervsmæssig anskaffelse af en udenlandsk feriebolig, kan man overveje at købe den gennem et dansk eller et udenlandsk selskab. Hvis en hovedaktionær anvender boligen, udløser det som udgangspunkt en beskatning i Danmark af et beløb svarende til en årlig beskatning på 16,25 % af ferieboligens handelsværdi. Beløbet bliver nedsat med leje betalt til selskabet for brugen af boligen. Det er derfor meget sjældent en fordel at købe en privat anvendt udenlandsk feriebolig gennem et selskab.

I Frankrig gælder der særlige regler for boliger ejet gennem et transparent selskab kaldet et SCI (Société Civile Immobilière). Det kan give besparelser på transaktionsafgifter og arve- og gaveafgift ved generationsskifte samt i nogle tilfælde formueskat, såfremt anskaffelsen bliver struktureret og finansieret korrekt i forbindelse med købet.

Der kan gælde lignende regler i andre lande, hvilket understreger vigtigheden af at undersøge regler og muligheder inden anskaffelsen af ferieboligen.

Salg af ferieboligen

Ønsker man at sælge ferieboligen, vil beskatningen af en eventuel avance ved salget afhænge af, hvad boligen har været anvendt til.

Har boligen helt eller delvist været anvendt privat, vil en avance som udgangspunkt kunne være skattefri i Danmark. Den såkaldte parcelhusregel gælder efter praksis også udenlandske ejendomme. Man skal derfor være opmærksom på, at der kan blive tale om beskatning, hvis grunden overstiger 1.400 kvadratmeter, og der kan udstykkes fra grunden.

Hvis boligen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, skal fortjenesten medregnes ved indkomstopgørelsen og beskattes som kapitalindkomst. Indgår boligen i virksomhedsskatteordningen, indgår salget heri, og de skattemæssige konsekvenser bliver lidt mere komplicerede.

Dobbeltbeskatning?

Uanset i hvilket land ferieboligen er beliggende, vil der som regel skulle betales lokale ejendomsskatter og i nogle lande også formueskat svarende til den danske ejendomsværdiskat.

Hvis boligen helt eller delvist bliver anvendt til udlejning, vil der som hovedregel skulle betales skat af overskuddet. Ved salg af boligen vil der i mange lande også skulle betales skat af en eventuel fortjeneste. I nogle lande er gevinsten skattefri, hvis ejendommen har været ejet i en årrække.

Som det fremgår ovenfor, kan der være tilfælde, hvor overskud ved udlejning og fortjenester ved salg vil skulle selvangives og beskattes såvel i Danmark som i udlandet. Danmark har imidlertid indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med over 80 lande om, hvorledes man skal forholde sig i sådanne tilfælde. Når det gælder fast ejendom, tilkommer den primære beskatningsret næsten altid kildelandet. Danmark giver efter overenskomsten nedslag for den skat, som er pålignet i kildelandet.

Hertil kommer, at ligningsloven giver mulighed for lempelse for skat betalt i udlandet. Danmark opsagde i 2007 ensidigt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, men fra 1. januar 2023 træder en ny overenskomst med Frankrig i kraft. Hvis man 28. november 2007 eller tidligere var fuldt skattepligtig til Danmark og ejede en feriebolig i Frankrig, blev man omfattet af en overgangsregel, hvorefter man fortsat blev fritaget for at betale ejendomsværdiskat i Danmark af denne ejendom. Har man anskaffet en feriebolig i Frankrig efter denne dato, gælder de generelle regler i ligningsloven om nedslag indtil 1. januar 2023, hvor den nye overenskomst træder i kraft.

Der skal betales dansk ejendomsværdiskat efter samme regler, som gælder for danske ferieboliger. Hvis der er betalt lokal formueskat af boligen, kan denne modregnes i den danske ejendomsværdiskat. Den ændrede fremtidige boligbeskatning får dermed også betydning for ejendomsværdiskatten af udenlandske ejendomme.

Folketinget vedtog i maj 2022 en ny bogføringslov, der skal tage højde for den digitale udvikling. Loven skal derudover styrke kontrollen med bogføringen, så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind mod svindel.

Loven gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, herunder aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af årsregnskabsloven. Desuden omfattes alle bogføringspligtige virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år, herunder f.eks. personligt ejede virksomheder, interessentskaber og foreninger. Grænsen på de 300.000 kr. er stadig politisk til drøftelse.

Den nye lov indeholder følgende hovedpunkter:

• Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale
• Krav om og til digitale bogføringssystemer
• Kontrol med overholdelse af bogføringsloven
• Væsentligt højere bøder for overtrædelse af bogføringsloven.

Den nye bogføringslov trådte, med undtagelse af krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og krav om brug af digitale bogføringssystemer, i kraft 1. juli 2022.

Det betyder, at bl.a. kravet om en såkaldt procedurebeskrivelse allerede er gældende.

For så vidt angår netop kravet om beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedure har Erhvervsstyrelsen dog tilkendegivet på sin hjemmeside, at virksomhederne først skal efterleve kravet om en procedurebeskrivelse i det førstkommende nye regnskabsår, efter at en særlig skabelon til brug for udarbejdelse af beskrivelsen er offentliggjort. Ifølge Erhvervsstyrelsens hjemmeside er det således ikke et krav, at procedurebeskrivelsen skulle foreligge allerede 1. juli 2022, hvor kravet ifølge bogføringsloven træder i kraft.

Krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og krav om digitale bogføringssystemer træder tidligst i kraft 1. januar 2024.

De nye digitale krav vil formentlig give mange virksomheder udfordringer, især hvis bogføringen varetages af virksomheden selv, og især hvis der er tale om mindre virksomheder. Derimod er virksomheder, der overlader bogføringen til professionelle aktører som f.eks. revisionsfirmaer, på mere sikker grund, da revisorer anvender anerkendte bogføringssystemer.

Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale

Fra tidligst 1. januar 2024 skal bogføringspligtige virksomheder (tidligst fra
1. januar 2026 for mindre virksomheder):

1. Registrere virksomhedens transaktioner digitalt
2. Opbevare registreringer digitalt
3. Sikre, at der løbende tages en digital sikkerhedskopi af registreringer og bilag, og at denne opbevares på betryggende vis.

Dette betyder, at der udover krav om digital bogføring tillige er krav om digital opbevaring af bilagsmateriale m.v.

Opbevaringsperioden er som tidligere fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Krav om og til digitale bogføringssystemer

Fra tidligst 1. januar 2024 skal bogføringspligtige virksomheder (tidligst fra 1. januar 2026 for mindre virksomheder) være overgået til brug af et digitalt bogføringssystem, der skal overholde følgende krav:

1. Understøtte opfyldelsen af nærmere angivne krav i bogføringsloven, herunder:
   1. Løbende registrering af virksomhedens transaktioner
   2. Registreringer og betryggende opbevaring af bilag i fem år på en server hos en tredjepart
   3. Mulighed for adgang for myndighederne.
2. Opfylde nærmere angivne standarder for it-sikkerhed, herunder:
   1. Understøtte sikkert login, bruger- og adgangsstyring
   2. Automatisk sikkerhedskopiering af registreringer og bilag.
3. Understøtte automatisering af administrative processer, herunder
   1. Kontering i overensstemmelse med en offentlig standardkontoplan
   2. Automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer.

Virksomhederne kan alene vælge mellem et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen, eller et digitalt bogføringssystem, der opfylder ovenstående krav f.eks. specialudviklede bogføringssystemer.

Det skal bemærkes, at inden kravene træder i kraft tidligst 1. januar 2026 for mindre, bogføringspligtige virksomheder med en nettoomsætning de to seneste år på mere end 300.000 kr., skal erfaringer fra implementeringen af reglerne på selskaber m.v. vurderes. Dette kan betyde, at krav om brug af digitale bogføringssystemer kan implementeres i flere tempi ud fra størrelsesgrænser, og at der eventuelt kan komme en justering af størrelsesgrænsen på de 300.000 kr.

Kontrol med overholdelse af bogføringsloven

Den nye bogføringslov indeholder 3 typer kontroller, der rettes mod:

• Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke har indsendt virksomhedens første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision (gældende fra 1. juli 2022)
• Udbydere af digitale bogføringssystemer (gældende fra tidligst 1. januar 2024/26)
• Virksomheder, der anvender et digitalt bogføringssystem, som ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen (gældende fra tidligst 1. januar 2024/26).

Kontrollerne kan gennemføres med assistance fra virksomhedens revisor, og assistancen kan resultere i en erklæring fra revisoren.

Væsentligt højere bøder

Med virkning fra 1. juli 2022 træder væsentligt skærpede sanktioner i kraft. Foruden reaktioner som påbud om korrektion, om at anvende et andet digitalt bogføringssystem eller påbud om revision, åbnes der nu mulighed for, at virksomheder kan tvangsopløses, hvis reglerne ikke efterleves.

Supplerende er der mulighed for at give bøder, som er markant højere end de nuværende. Bødestørrelsen starter ved 10.000 kr. for mangler i virksomhedens bogføring, som kan medføre usikkerhed om visse posteringer i virksomhedens regnskab, moms- eller skatteangivelser op til 1,5 mio. kr., hvor der f.eks. er tale om, at alle eller hovedparten af virksomhedens transaktioner ikke er registreret i overensstemmelse med loven, eller at transaktioner af særlig økonomisk betydning for virksomheden ikke er registrerede og dokumenterede.

Afsluttende anbefaling

Den nye bogføringslov tager højde for den digitale udvikling. Samtidig har ønsket om at styrke kontrollen med bogføring m.v., så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind mod svindel, betydet, at ”selvudviklede” bogføringssystemer nu er en saga blot - i hvert fald for virksomheder, der bliver omfattet af loven.

Kravene til godkendte bogføringssystemer, som bogføringspligtige skal anvende, samt kravet om digital opbevaring af bilag m.v. skærpes væsentligt med de nye regler. Det anbefales, at virksomhederne, evt. i samråd med revisor, lægger en plan for, hvorledes det sikres, at virksomheden lever op til de nye og skærpede krav til digitalisering af bogføringen.

Konsulentbranchen inden for cybersikkerhed har næppe haft det bedre end nu, og lovgivere, forsikringsselskaber og brancheforeninger taler meget om cybersikkerhed. Men hvad er cybersikkerhed egentlig for noget, og er det i virkeligheden en betegnelse, som dækker over flere forskellige emner?

Og bør SMV-virksomheden gør noget mere end blot at tegne en forsikring og installere antivirus-software?

Hvad er cybersikkerhed?

IT-sikkerhed er nok den betegnelse, som de fleste brugte, før det begyndte at hedde cybersikkerhed. IT-branchen har en stolt tradition for at opfinde nye ord og begreber for eksisterende temaer, så det er der intet nyt i.

Spørger man ChatGPT (den kunstige intelligens, der findes på internettet, og som kan svare på alt), er svaret følgende: ”Cybersikkerhed er beskyttelsen af digitale systemer, netværk og data mod cybertrusler og angreb. Det inkluderer beskyttelse mod hacking, malware, phishing, dataoverførsler, identitetstyveri og andre former for onlinesikkerhedstrusler. Målet med cybersikkerhed er at beskytte organisationers og enkeltpersoners informationsteknologi-infrastruktur og data mod uønskede eller skadelige handlinger.”

Så det er altså det, vi tidligere har kendt som ’IT-sikkerhed’ (ChatGPT er i øvrigt enig).

Vælger man at nedbryde betegnelsen til noget mere håndgribeligt, kan det være følgende: ”Cybersikkerhed er den forretningsmæssige sikkerhed for, at vores IT-systemer også virker som forventet i morgen, og at vi kan stole på de data, der er i systemerne – og kun med adgang for de personer, vi har besluttet at give adgang.”

Ingen virksomhedsleder er i tvivl om, at hvis lagerbeholdningen af varer bliver stjålet, brænder eller bliver fordærvet, så har virksomheden et forretningsmæssigt problem. Det er også en udfordring, hvis virksomhedens 3 sælgere siger op på samme tidspunkt. Tilsvarende hvis bogholderiet ødelægges eller forsvinder.

Forannævnte kan give større eller mindre problemer, men det virker som om, mange virksomhedsledere fortsat tænker, at store problemer med cybersikkerhed kun opstår hos naboen, eller at man blot kan betale sig fra det – ”det er sikkert bare en teknisk dims, der skal skiftes ud.” Det er en lidt pudsig holdning, for ingen – uanset om man er håndværksmester eller leder af en ”kontororganisation” – kan vel benægte, at det vil være mere end almindeligt irriterende, hvis IT en dag ikke virker. Det kunne måske endda være katastrofalt.

Konkrete eksempler på angreb

Udfordringen er sandsynligvis, at mange ikke er klar over de latente risici. Mange tænker måske, at ”vi bruger standardsystemer, så vi kan altid få hjælp fra nogen”, eller ”vi bruger Microsoft Cloud, og de er helt sikre og pålidelige.”

Faktum er imidlertid, at Microsoft var utilgængelig i det meste af 12 timer en dag i januar 2023. Et andet faktum er, at sikkerheden i Microsoft Cloud-løsningerne ofte er et tilvalg, som virksomhederne selv skal foretage. Det kommer ikke ’ud af boksen’, som mange måske tror. Tilsvarende har en moderne bil mange sikkerhedssystemer, men de kan alle sammen deaktiveres.

I en standard cloud-løsning er de fleste sikkerhedssystemer slået fra. Man skal selv vurdere, hvad der er relevant og skal aktiveres. Denne gang ramte det Microsoft, men risikoen er den samme for de fleste andre store cloud-leverandører. Desuden er det lidt firkantet beskrevet her, men ikke desto mindre er det tankevækkende.

En anden årsag til den manglende aktive ageren ift. IT-sikkerhed i danske SMV’er er, at vi oftest kun hører om problemer med IT-sikkerheden, når det er store organisationer, der bliver udsat for nedbrud. Alle kan nok huske, da Mærsk måtte bruge mange millioner kroner på at få styr på tingene efter et angreb på deres IT-systemer, ligesom vi har hørt om nedbrud og angreb på andre store danske virksomheder og offentlige myndigheder.

De fleste tænker nok, at angrebene har været målrettet disse virksomheder, og det kan heller ikke udelukkes. Men det kan med større sandsynlighed være tilfældigt, at Mærsk blev ramt. Det kan lige så godt være den lokale håndværksmes­ters iPhone, der pludselig ikke virker.

Et relativt nyt eksempel, som rigtig mange danskere blev berørt af, var angrebet på 7-Eleven. Et ransomware-angreb gjorde, at butikkerne var lukket i flere dage – i visse tilfælde helt op til 1 uge.

Der er ingen forsikring, der i fuldt omfang dækker tabet ved sådan en hændelse, og når problemet opstod, fordi en medarbejder klikkede på et ”forkert” link, kunne IT-systemet (måske) have været konfigureret med nogle vandtætte skotter, så problemet ikke var blevet et nationalt problem, men kunne have været begrænset til at være lokalt. Kun 7-Eleven ved det, men det kunne måske have været muligt at begrænse spredningen af problemet med det rette set-up.

GDPR-regler og anden regulering

De nugældende GDPR-regler blev indført i 2018, og siden da er der kommet en del direktiver og forordninger, der skal højne IT-sikkerheden dels generelt, dels i specifikke brancher eller markeder. I skrivende stund er der 11 forordninger på vej, som vil være relevante for f.eks. forsyningskritiske virksomheder (NIS2), IT-virksomheder, der arbejder med softwareløsninger, kunstig intelligens og meget mere.

Lovgiverne vil gerne beskytte individet, men vil samtidig fremme konkurrenceevnen. Sidstnævnte kan til dels også oversættes til, at niveauet skal højnes i virksomheder og organisationer, således at der ikke lides driftstab, at personhenførbare oplysninger ikke offentliggøres ved en fejl, at kunstig intelligens ikke træffer forkerte beslutninger mv. De næste år bliver spændende!

Husk at tænke IT-sikkerhed!

Mulighederne for at fremme konkurrenceevnen er i øvrigt helt reel, for en undersøgelse fra november 2022 fra Industriens Fond med hjælp fra Analyse & Tal og Grant Thornton Danmark viser, at virksomheder oplever en målbar forbedring af konkurrenceevnen, når de igangsætter konkrete initiativer inden for cybersikkerhed.

Analysen viser blandt andet også, at nogle virksomheder har implementeret forskellige tiltag i forhold til at opnå sikkerhedsgodkendelser, har udarbejdet en sikkerhedspolitik eller har måske endda indhentet en revisorerklæring (ISAE 3402 eller ISAE 3000) eller ISO 27001-certificering. Formålet i virksomhederne har imidlertid været af kommercielt hensyn, idet der har været behov for at kunne ”berolige” kunder og samarbejdspartnere, mens ønsket om at forstå trusselsbilledet og implementere nødvendige sikkerhedstiltag har fyldt mindre. Se mere herom påhttps://cyberbarometer.dk/

For SMV-virksomheden er det væsentligt at tænke IT-sikkerhed – eller IT-styring – ind i den daglige drift. Det bør også være et element i bestyrelsens årshjul. Det medfører konkurrencefordele, og det giver en sikkerhed for, at man som virksomhed har tænkt sig om, afdækket risici og forberedt nødplaner, når (ikke hvis) noget ikke går, som det plejer.

Udlodning af udbytte fra danske selskaber til udenlandske ejere er ikke blevet nemmere. Det udloddende selskab skal tænke sig godt om, inden det foretager udlodning uden indeholdelse af kildeskat for at undgå at komme i problemer hos Skattestyrelsen.

Højesteret har i en ny dom af 9. januar 2023 taget stilling til både ”beneficial
owner” og renter af skattekrav, og i denne artikel belyses de 2 emner og Højesterets stillingtagen hertil.

Beneficial owner – retmæssige ejer

Beneficial owner-sagerne har kørt i mere end 10 år, og der er senest 9. januar 2023 kommet en ny højesteretsafgørelse vedrørende emnet.

Men hvad går det egentlig ud på, og vedrører det kun de ”store” virksomheder, eller har det også betydning for andre?

Beneficial owner/den retmæssige ejer defineres som enhver fysisk person, som ejer eller kontrollerer en juridisk enhed, og/eller den fysiske person, på hvis vegne en transaktion gennemføres. 

Dette inkluderer også de fysiske personer, som udøver direkte eller indirekte kontrol over den juridiske enhed:

• En fysisk persons besiddelse af en procentdel af aktier over 25 % eller et ejerskab af mere end 25 % af en virksomhed er en indikation af dens direkte kontrol
• Besiddelse af mere end 25 % af aktierne eller mere end 25 % af ejerskabet af et selskab, af et andet selskab, som er kontrolleret af en fysisk person/personer eller af flere selskaber, kontrolleret af de samme fysiske personer, er en indikation af indirekte kontrol.

Sagerne er kendetegnet ved, at de umiddelbare modtagere af renter eller udbytte er selskaber, der er beliggende i andre EU-medlemslande eller beliggende i lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Et af hovedspørgsmålene i sagerne er, om renter og udbytte er fritaget for dansk kildeskat efter reglerne i de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster samt rente-/royaltydirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet.

Det er skattemyndighedernes opfattelse, at de udenlandske moderselskaber, der er de umiddelbare modtagere af udbytterne fra de danske selskaber, er afskåret fra at påberåbe sig fordelene i de respektive direktiver og dobbeltbeskatningsoverenskomster, fordi moderselskaberne ikke kan anses for de retmæssige ejere (beneficial owners) af udbytterne, da disse selskaber anses for at være gennemstrømningsselskaber – udbyttet ”strømmer” blot igennem dem.

Det er ofte Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten, således at de gør det udbyttemodtagende selskab til begrænset skattepligtig af udbyttet, selvom udbyttet som udgangspunkt ville være skattefrit i Danmark. Det vil sige, at sagerne reelt angår, hvorvidt danske datterselskaber skal indeholde dansk kildeskat ved betaling af udbytte til deres udenlandske moderselskaber.

Beneficial owner– transaktionsbestemt vurdering

Beneficial owner er således en trans­aktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen/datterselskabs­aktierne.

I sagerne har Skattestyrelsen gjort gældende, at de udenlandske moderselskaber er såkaldte ”gennemstrømningsselskaber”, hvorefter disse ikke kan anses som værende beneficial owner (retmæssig ejer) af de modtagne beløb, og herved ikke har ret til at drage fordel af reglerne om lempelse eller skattefritagelse.

De sager, der hovedsageligt har været ført ved domstolene, er meget store sager, som f.eks. TDC- og NetsApp-sagerne. I TDC-sagen var det 6 mia. kr. i udbytte, man diskuterede beskatningen af, hvorfor det kommer til at fremstå som om, at beneficial owner-begrebet kun er for de ”store” virksomheder og ikke noget, som vi i SMV-segmentet skal tage os synderligt af – eller skal vi?

Det er min erfaring, at det skal vi i høj grad iagttage, da Skattestyrelsen allerede rejser mindre sager.

Et eksempel herpå er et dansk selskab ejet af 3 holdingselskaber med 1/3 til hver: 2 danske holdingselskaber og 1 UK-holdingselskab. UK-selskabet er ejet af en britisk statsborger, der er fuldt skattepligtig i UK.

Det danske driftsselskab er et mindre selskab, som realiserer overskud på et par millioner om året, og der er udloddet udbytte på nogenlunde samme størrelse. Der er i indkomståret 2021 udloddet 1,8 mio. kr. – 600.000 kr. til hvert ejerselskab.

Det vil sige, at der også er udloddet 600.000 kr. til UK-selskabet. Beløbet er udloddet uden indeholdelse af dansk kildeskat, da det er udloddet til et moderselskab (ejer mindst 10 %), som er beliggende i et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Så umiddelbart er alt jo, som det skal være.

Skattestyrelsen har dog undersøgt forholdet og konstateret, at UK-selskabet har videreudloddet en del af dette udbytte til den personlige ejer af selskabet. Ejeren er blevet beskattet af det udbytte, han har modtaget personligt i UK. Der er udloddet ca. 450.000 kr. af de i alt 600.000 kr., som selskabet modtog. De resterende 150.000 kr. forventer selskabet at bruge på investeringer i fremtiden.

Skattepligt

Skattemæssigt er udbytter til selskaber (der ejer mindst 10 %) skattefritaget, hvorimod der hviler kildeskat på 27 % på udbytter til personer. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med UK har Danmark ret til 15 % ved udlodning til personer, og 0 % når det er selskaber, der ejer mindst 25 % af kapitalen. (I praksis dog 10 %, da vi ikke har intern hjemmel til at beskatte, når der ejes mindst 10 %).

I den konkrete sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger ”misbrug” af dobbeltbeskatningsover­enskomsten, og de anser ejeren af UK-holdingselskabet for retmæssig ejer af ejerandelen i det danske selskab, og det danske selskab skulle derfor have indeholdt kildeskat i det udloddede udbytte. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der alene skulle have været indeholdt udbytteskat i den del, som er videreudloddet til moderselskabets aktionær. Så Skattestyrelsen har nu sendt et krav til det danske driftsselskab med opkrævning af den manglende, indeholdte kildeskat.

Skattestyrelsen finder ikke, at holdingselskabskonstruktioner aldrig skal respekteres, så et udbyttemodtagende holdingselskab ikke kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med kildelandet med henblik på fritagelse for eller begrænsning af kildelandsbeskatning.

Den retmæssige ejer

Et holdingselskab kan kun frakendes sin status som retmæssig ejer, hvis ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejerne direkte.

På den baggrund er det tilsyneladende Skattestyrelsens opfattelse, at UK-holdingselskabet er etableret til dette formål – som en tom skal. Det skal sikre, at det kan modtage udbytte uden dansk kildeskat efter aktionærens behov. Det britiske holdingselskab bliver ikke anset som retsmæssige ejer af de udbytter, som er videreudloddet, og der kan dermed ikke ske en overenskomstmæssig begrænsning af kildeskatten efter overenskomstens artikel om beskatningsret til udbytter.

Skattestyrelsens opfattelse medfører, at de selskaber, som udlodder udbytte til modtagende moderselskab i udlandet, skal vide, hvorledes det modtagende selskab har tænkt sig at bruge midlerne. Skal de videreudloddes til en anden enhed/person, skal det udloddende selskab undersøge, hvorvidt der kunne være en situation med beneficial owner. I modsat fald hæfter selskabet for udbytteskatten, og den kan i situationen være vanskelig at få tilbage.

I kommentaren til OECD’s modeloverenskomst står der følgende:”Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktretlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den ”retmæssige ejer” af dette udbytte.

Når denne kommentar lægges til grund, kan det syntes som en urimelig eller restriktiv fortolkning af reglerne, når Skattestyrelsen i helt almindelige holding-konstruktioner anlægger en betragtning om, at der er tale om beneficial owner. Især når det tages med i betragtningen, at der ikke er tale om etablering af skatteunddragelse eller skatteundgåelse, da udbyttet er overført til et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, og aktionæren ikke er hjemmehørende i et skattelyland, men netop er blevet beskattet i sit hjemland af det modtagne udbytte.

Når seneste praksis lægges til grund, kan det ikke udelukkes, at Skattestyrelsen har ret i deres antagelser, og vi derfor i fremtiden vil se meget mere til disse sager. Derfor er opfordringen, at man som udloddende selskab skal tænke sig godt om, før man foretager en skattefri udlodning til et moderselskab i udlandet.

Rentekravet

Højesteret behandlede endnu et spørgsmål i deres dom af 9. januar 2023. Det omhandlede, hvorvidt Skattestyrelsen havde et rentekrav i en situation, hvor skatteyderen havde fået medhold ved Landsskatteretten og til dels også ved landsretten, men hvor Skatteministeriet havde indbragt sagerne for højeste instans med påstand om betaling af skatten. Da der var opnået medhold i tidligere instans, havde skatteyderen fået det pågældende skattebeløb udbetalt, men som følge af anken var der risiko for, at dette skulle tilbagebetales til Skattestyrelsen.

Problemstillingen er, om Skattestyrelsen har et rentekrav mod skatteyderen i de situationer, hvor man ikke kan foretage indbetalingen, f.eks. på skattekontoen, og dermed frigøre sig fra et rentekrav. Skattestyrelsens krav på renter går helt tilbage til året efter det indkomstår, som skatten vedrører, og hvor betalingen skulle have været foretaget senest, hvis Skattestyrelsen har ret i deres antagelse om beskatning.

NetApp Denmark, som sagen vedrørte, havde ved landsretten fået medhold i, at Skattestyrelsen ikke kunne kræve rente, når der ikke havde været mulighed for at frigøre sig for rentekravet ved indbetaling.

Højesteret udtaler, at det af opkrævningsloven fremgår, at en debetsaldo på kontoen forrentes med den rente, der er fastsat i loven, og at renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt, dvs. med rentes rente.

Reglerne om én skattekonto trådte i kraft 1. august 2013, og efter lovens ordlyd skal det skyldige beløb herefter forrentes som påstået af Skatteministeriet.

Højesteret nævner, at en forståelse af opkrævningsloven i overensstemmelse med dens ordlyd indebærer, at skattemyndighedernes samlede rentekrav mod NetApp Denmark er meget stort i forhold til det indeholdelsespligtige beløb.

En væsentlig del af kravet skyldes de nævnte bestemmelser i loven om rentes rente. Dette skal ses i sammenhæng med, at NetApp Denmark – som følge af, at selskabet har fået medhold i Landsskatteretten og til dels i landsretten – ikke har haft mulighed for at deponere de omstridte beløb, f.eks. ved indsættelse på skattekontoen, og herved undgå forrentning indtil det tidspunkt, hvor domstolene måtte give Skatteministeriet medhold i de foreliggende sager.

I dommen kommer Højesteret desuden med en noget utraditionel udtalelse, idet de har en opfordring til lovgivningsmagten. Højesteret mener, at lovgivningsmagten bør forholde sig til, om konsekvenser af opkrævningsloven, som de foreligger, og når de ses i sammenhæng med spørgsmålet om ret til deponering af omstridte beløb, er ønskelige. Højesteret siger reelt til politikkerne, at de bør se på dette regelsæt, da det syntes mere end urimeligt for skatteborgerne.

Vi kan kun håbe, at Skatteministeriet følger Højesterets opfordring og foreslår en lovændring på området.

En revisorerklæring på et regnskab er af væsentlig betydning for regnskabsbrugernes tillid til regnskabets indhold. Erklæringen bidrager til bankens, leverandørernes, kundernes, investorernes og andre interessenters opfattelse af troværdigheden af regnskabsinforma­tionen.

Revisorerklæringer findes i flere forskellige varianter, og det er vigtigt at kende forskel på de alternativer, der findes, herunder de 4 centrale erklæringstyper, revisor anvender som resultat af sit arbejde med kundernes årsrapporter.

Virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, har forskellige muligheder for at vælge blandt alternative erklæringstyper. Valget afhænger af både virksomhedstypen og -størrelsen.
I nærværende artikel er der fokuseret på den erklæringstype, der bærer betegnelsen ”udvidet gennemgang”.

Alternativ til hvad?

Som overskriften på artiklen antyder, vil udvidet gennemgang som regel blive bragt i spil, når der er tale om en virksomhed, der er omfattet af årsregnskabslovens krav om at lade årsregnskabet revidere.

Udvidet gennemgang er mulig for virksomheder i regnskabsklasse B, men kan dog ikke anvendes på f.eks. erhvervsdrivende fonde. Derfor vil det primært være aktie- og anpartsselskaber, der ikke overstiger grænserne i regnskabsklasse B, som vil skulle overveje alternativet til revision.

Størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B er:

• Balancesum på 44 mio. kr.
• Nettoomsætning på 89 mio. kr.
• Gennemsnitligt antal ansatte på 50.

Hvis 2 af disse 3 grænser overskrides i 2 på hinanden følgende regnskabsår, ”vokser” virksomheden ind i regnskabsklasse C, og udvidet gennemgang vil ikke længere være en valgmulighed.

Når man bliver præsenteret for alternative valg, er det selvsagt nødvendigt at kende til de centrale forskelle mellem alternativerne.

Forskellen til revision

Revision, der udføres efter de internationale standarder (ISA), er forbundet med en meget omfattende arbejdsindsats fra revisors side. Der skal opnås en indgående forståelse for virksomheden samt dens forretningsgange og interne kontrolsystem, og der stilles store krav til det bevis, revisor skal opnå for at kunne give den fornødne sikkerhed for sin konklusion om årsregnskabet. Ved revision vil konklusionen derfor kunne gives med høj grad af sikkerhed.

Udvidet gennemgang er som udgangspunkt baseret på forespørgsler til relevante personer i virksomheden og analyser af regnskabet. For at opnå yderligere sikkerhed i forhold til gennemgangen, udvides denne med 4 obligatoriske handlinger, som består i, at revisor:

• indhenter engagementsforespørgsler fra pengeinstitutter
• indhenter oplysninger fra tingbog, personbog, andelsboligbog og bilbog
• indhenter information fra advokater
• kontrollerer indberetninger af A-skat, AM-bidrag, lønsumsafgift og moms.

Hvis revisor når til den opfattelse, at der udover forespørgsler, analyser og de 4 ovennævnte handlinger skal indhentes yderligere bevis, vil revisor eksempelvis indhente eksterne bekræftelser eller foretage stikprøvevis gennemgang af bilagsmaterialet.

Som følge af den reducerede kontrolindsats fra revisors side, udtrykker revisor kun begrænset sikkerhed i konklusionen i erklæringen om udvidet gennemgang. De 4 supplerende handlinger medfører helt naturligt en yderligere sikkerhed for revisors konklusion, og denne yderligere sikkerhed vil også blive omtalt i erklæringen.

Hvordan vælges udvidet gennemgang?

Virksomheder, der er omfattet af revisionspligten, kan beslutte at overgå fra revision til udvidet gennemgang. Beslutningen skal træffes på en ordinær generalforsamling.

En nystiftet virksomhed kan fra starten vælge at få foretaget udvidet gennemgang af årsregnskabet. Hvis man f.eks. ved en forglemmelse ikke har fået tilvalgt udvidet gennemgang i stiftelsesdokumentet, kan dette tilvalg besluttes på en ekstraordinær generalforsamling inden årsrapporten og revisors erklæring underskrives. Tilsvarende gør sig gældende for virksomheder, der ”vokser” ind i revisionspligten. Her træffes beslutningen om udvidet gennemgang af årsregnskabet på den ekstraordinære generalforsamling, hvor der vælges revisor.

Revisor skal, som ved revision, anmeldes til Erhvervsstyrelsen via cvr.dk. Dette gælder dog ikke, hvis en virksomhed, der ikke er omfattet af revisionspligten, frivilligt får udført udvidet gennemgang.

I selskabsloven er der ikke længere krav om, at en virksomheds vedtægter skal indeholde oplysninger om revision. Når der træffes beslutning om at overgå fra revision til udvidet gennemgang, skal det imidlertid sikres, at vedtægterne ikke udtrykkeligt indeholder omtale af, at revisionen af årsregnskabet sker efter de internationale standarder om revision. Hvis det er tilfældet, skal vedtægterne ændres, idet disse i modsat fald vil være misvisende.

Hvem kan overveje udvidet gennemgang?

Det anbefales, at beslutningen om valg af udvidet gennemgang tages i samråd med en revisor. Derved vil alle relevante forhold i tilknytning til valget blive tilstrækkeligt belyst.

Det vigtigste at påpege i denne sammenhæng er, at det skal sikres, at der er den rigtige balance mellem hensynet til regnskabsbrugernes forventninger, virksomhedens egnethed og det økonomiske incitament.

En udvidet gennemgang vil normalt være mindre omkostningskrævende end en revision. Hvis forventningerne fra de primære brugere af årsrapporten – f.eks. fra virksomhedens bankforbindelse eller fremtidige kunder eller leverandører – imidlertid er, at der leveres revision, kan en beslutning om at få foretaget udvidet gennemgang vise sig at være både forkert og dyr.

Virksomhedens kompleksitet, ejerstruktur, ledelse samt den økonomiske situation og forventninger til fremtidig udvikling vil alle være faktorer, der skal inddrages i valget.

Selvom der ikke findes entydige retningslinjer for valget af erklæringstype, vil virksomheder, hvor ejeren varetager ledelsen af virksomheden, ofte være i målgruppen for erklæringstypen udvidet gennemgang. Karakteristika som lav gældsfinansiering, lille sandsynlighed for yderligere gældsoptagelse eller kapitalindskud, ukomplekse regnskabsmæssige problemstillinger vil i kombination med ejerlederens overvågning af de væsentlige forhold i virksomheden tale i retning af udvidet gennemgang som et relevant alternativ til revision.

Visse virksomhedstyper, som deltager i tilbudsgivning og prækvalifikationer, f.eks. i forbindelse med EU-udbud eller andre offentlige udbud, skal være opmærksom på, at der ved disse opgavetyper kan være krav om revision af årsregnskabet.

Afslutning

Udvidet gennemgang blev introduceret i dansk lovgivning tilbage i 2012 som et alternativ til ”rigtig” revision for virksomheder i regnskabsklasse B. Efter en lidt træg opstart har denne erklæringstype vundet indpas blandt virksomheder i SMV-segmentet.

Virksomheder, der matcher de grundlæggende forudsætninger for at vælge udvidet gennemgang af årsregnskabet, hvor særligt ejerstruktur, ledelse, finansiering og kompleksitet spiller en væsentlig rolle, har i mange tilfælde allerede en løbende dialog med deres revisor om fordele og ulemper ved at skifte revision ud med udvidet gennemgang. Måske var det en overvejelse værd igen at tænke i retning af alternativet til revision frem mod den forestående ordinære generalforsamling, hvor et eventuelt skifte skal besluttes.

Når vi kigger ind i krystalkuglen for 2023, ser vi desværre ind i et år, som for mange virksomheder helst blot skal overstås. Vi ser også ind i, at mange virksomheder kommer ud med nogenlunde anstændige årsrapporter for 2022, men likviditetspresset i 2023 forventes at blive stort – og for mange nok også for stort.

Vi vil således se en række virksomheder, som reelt driver en fornuftig forretning, men hvor CVR-nummeret bliver nødlidende som følge af manglende likviditet. I disse tilfælde, hvor der er en levedygtig virksomhedsaktivitet, er det relevant at overveje mulighederne for en rekonstruktion.

Sådan er reglerne

Reglerne om rekonstruktion er blevet revideret et par gange i løbet af de seneste par år, og den seneste ændring trådte i kraft 17. juli 2022.

Når der indleveres en begæring om rekonstruktion til skifteretten, vil skifteretten straks udpege en rekonstruktør. Herefter vil denne sammen med virksomheden skulle udarbejde en plan for rekonstruktionen, som skal præsenteres for kreditorerne på planmødet, som finder sted 4 uger efter indledningen. Mødet kan på begæring udsættes til 8 uger efter indledningen, således at virksomheden kan få arbejdsro til at udarbejde en realistisk plan for rekonstruktionen. Det er især inden for denne periode på 4-8 uger frem til planmødet, at rekonstruktionsreglerne er gjort lettere at arbejde med.

Indtil planmødet er det ikke længere nødvendigt, at der udpeges en regnskabskyndig tillidsmand. Det er en positiv ændring, da det kan være et fordyrende led, at en helt ny revisor skal sætte sig ind i virksomhedens forhold. Ofte vil selskabets hidtidige revisor være langt hurtigere til at få overblik over situationen og til at producere det materiale, som skal bruges til planmødet.

Mange rekonstruktioner ender med en overdragelse af hele eller en del af virksomheden. Der er frem til planmødet indført mulighed for at gennemføre en virksomhedsoverdragelse væsentligt hurtigere end tidligere via en såkaldt ”fast track-model”. En virksomhedsoverdragelse efter fast track-modellen indebærer, at virksomheden efter tiltrædelse fra rekonstruktøren indgår en aftale om overdragelse af virksomheden, som er betinget af, at kreditorerne ikke har indsigelser mod overdragelsen.

Når virksomhedsoverdragelsesaftalen er underskrevet, vil kreditorerne blive informeret om aftalen og de vigtigste punkter i denne. Herefter har kreditorerne 5 hverdage til at komme med indsigelser. Gør de ikke det, vil virksomhedsoverdragelsen være endelig.

Muligheden for en fast track-overdragelse samtidig med, at rekonstruktøren kan antage virksomhedens hidtidige revisor til at udarbejde materialet medfører, at rekonstruktion bliver et hurtigt og effektivt redskab til at rekonstruere virksomheder.

Såfremt det viser sig, at en rekonstruktion ikke er det rigtige værktøj for at redde virksomheden, er det nu frem til planmødet muligt for virksomheden at træde ud af rekonstruktionen, uden det automatisk medfører en konkursbehandling. Der er således indført en model, som minder om de tidligere regler om betalingsstandsning, hvor man også kunne lade betalingsstandsningen ophøre, uden det automatisk medførte en konkursbehandling.

Ethvert ledelsesgreb kan bringes i spil

Tidligere var det sådan, at selve rekonstruktionsforslaget skulle indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse. Dette er nu udvidet til, at et rekonstruktionsforslag også kan indeholde ”andre tiltag”, som tjener til at løse virksomhedens ­økonomiske vanskeligheder. Der er med andre ord åbnet for, at ethvert ledelsesgreb kan bringes i spil i en rekonstruktion. Som eksempel kan nævnes, at der nu kan akkorderes ansvarlig lånekapital og efterstillede krav på konventionalbod. Der er endvidere mulighed for at tvangsakkordere selskabskapital i forbindelse med, at der sker forhøjelse med en ny selskabskapital, som kan tegnes af både kreditorer og investorer, idet de hidtidige kapitalejere ikke har fortegningsret.

Rekonstruktionsreglerne indeholder relativt komplicerede afstemningsregler. Hidtil har princippet været, at 1 krone i gæld giver 1 stemme. Det betyder, at en enkelt, stor kreditor har kunnet blokere for vedtagelsen af et rekonstruktionsforslag, som vil redde virksomheden.

Der er foretaget en markant ændring i stemmereglerne for vedtagelse af et rekonstruktionsforslag, således at kreditorerne nu inddeles i stemmeklasser, hvor hver klasse foretager sin egen afstemning, og hvor hver klasse tildeles 1 stemme.

Formålet med dette klasseinddelingssystem er at sikre en højere grad af beskyttelse for mindretalskreditorer, hvis interesse i virksomhedens overlevelse kan være forskellig fra hovedkreditors.

Klasseinddelingen skal godkendes af skifteretten, men typiske klasser vil f.eks. være:

(i) offentlige kreditorer
(ii) leverandører
(iii) finansielle kreditorer.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at rekonstruktionsreglerne, som de er udformet i dag, giver gode muligheder for at rekonstruere virksomheder, som er nødlidende, men levedygtige.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev underskrevet den 4. februar 2022. Overenskomsten får tidligst virkning fra og med den 1. januar 2024. Da indholdet af den nye overenskomst er færdigforhandlet mellem de to lande, så kender vi indholdet.

Hvordan skal private pensioner fra Danmark til personer bosat i Frankrig beskattes efter den nye overenskomst?

Er der fortsat fritagelse for betaling af dansk ejendomsværdiskat for ejendomme anskaffet for mere end 14 år siden?

Den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal godkendes i begge lande, inden den kan træde i kraft. I Danmark sker dette ved, at Folketinget bemyndiger regeringen til at godkende den indgåede overenskomst. Lovforslag herom er netop fremsat i Folketinget.

Når overenskomsten er godkendt i såvel Frankrig som Danmark, får den virkning fra den førstkommende 1. januar. Det betyder, at overenskomsten tidligst får virkning fra og med den 1. januar 2024, og dette forudsætter, at Frankrig også inden den 31. december 2023 har godkendt overenskomsten og meddelt Danmark dette.

Godkendelsen er en formssag, da ingen af parterne kan ændre i den indgåede aftale/overenskomst.

Overenskomsten ligner de overenskomster, som Danmark har indgået i de senere år. Her skal dog omtales to forhold:

• Beskatning af udbetalinger fra danske pensioner
• Dansk ejendomsværdiskat af franske sommerboliger.

Dansk beskatning af pensionsudbetalinger til pensionister bosat i Frankrig

I den nye overenskomst er hovedreglen, at det er bopælsstaten, der har beskatningsretten til pensionsudbetalinger fra private ordninger - ordninger oprettet såvel i som udenfor ansættelsesforhold. Der gælder dog den vigtige undtagelse, at pensionsudbetalinger må beskattes i udbetalingslandet, hvis indbetalingen har været fradragsberettiget, eller der har været bortseelsesret (arbejdsgiverordninger).

En person, der flytter fra Danmark til Frankrig og får pensionsudbetalinger fra Danmark, eksempelvis en ratepension eller en livsvarig livrente, vil blive beskattet i Danmark, når der på indbetalingstidspunktet har været fradragsret eller bortseelsesret.

Ved den danske skatteberegning skal der gives nedslag (maksimeret credit) for betalt fransk skat af sådanne pensioner.

Endvidere må Danmark beskatte sociale ydelser, som eksempelvis folkepension og ATP mv., men skal også her give et nedslag for betalt fransk skat.

Overgangsreglen fra 2008 om beskatning af private pensioner

De personer, der den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, og som den 31. januar 2008 modtog efterløn eller pension fra Danmark, der efter den gamle overenskomst kun kunne beskattes i Frankrig, er omfattet af en overgangsregel. Sådanne pensioner har ikke været beskattet i Danmark i de 14 år, hvor der ikke har været en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Denne overgangsregel fortsætter uændret, og der vil således fortsat være dansk skattefrihed af pensionsudbetalinger, så længe personen forbliver hjemmehørende i Frankrig.

Ejendomsværdiskat for franske ejendomme

Personer bosat i Danmark, som de seneste 14 år har købt en sommerbolig mv. i Frankrig, har skullet og skal fortsat betale dansk ejendomsværdiskat af en sådan ejendom.

Personer, der den 28. november 2007 var omfattet af fuld dansk skattepligt, og som på dette tidspunkt ejede fast ejendom i Frankrig, har i de forgangne år været fritaget for dansk ejendomsværdiskat af den franske ejendom, så længe han/hun forblev omfattet af fuld dansk skattepligt og ejede den pågældende ejendom.

Efter den nye overenskomst skal personer bosat i Danmark tilsyneladende betale dansk ejendomsværdiskat, uanset hvornår ejendommen er anskaffet. Overgangsreglen er i hvert fald ikke nævnt i den nye overenskomst.

Mange danske virksomheder har i de senere år fået en ekstra regning fra Skattestyrelsen, når de har beskæftiget udenlandsk arbejdskraft. Normalt bliver der tale om en ekstraudgift for den danske virksomhed, da det samlede aftalte vederlag er afregnet til kontraktpartneren.

Det kan konstateres, at flere danske selskaber er oprettet med det formål at udleje arbejdskraft til andre danske selskaber. Årsagen er formentlig, at reglerne om arbejdsudlejeskat ikke gælder ved udlejning af arbejdskraft mellem to danske virksomheder. Men dette gælder dog ikke ubetinget, hvorfor der alligevel kan komme en ekstra regning fra Skattestyrelsen til den virksomhed, der har gjort brug af udenlandsk arbejdskraft.

En dom fra Vestre Landsret

En dom fra Vestre Landsret fastslår, at hvis en dansk virksomhed formidler udenlandsk arbejdskraft til en anden dansk virksomhed, er det slutbrugeren, der hæfter for arbejdsudlejeskatten.

Dommen omhandler et dansk entreprenørselskab (slutbrugeren), der havde indgået en aftale med et andet dansk selskab (udlejerselskabet) om blandt andet en nedrivningsopgave, der blev udført af udenlandske arbejdstagere.

Udlejerselskabet fremsendte fakturaer til slutbrugeren, hvor der var anført ”Udleje af personale til nedbrydning”.

Landsretten konkluderer, at der er tale om arbejdsudleje, men udlejeren er kun formidler af udenlandsk arbejdskraft, hvorfor det er slutbrugeren (entreprenørselskabet), der var pligtig til afregning af arbejdsudlejeskat.

Entreprenørselskabet hæftede derfor for den manglende afregning af arbejdsudlejeskat, selv om der var sket fuld afregning af fakturabeløbene til den danske udlejer/formidler.

Det gode råd

Som anført indledningsvis er udgangspunktet, at slutbrugeren ikke skal afregne arbejdsudlejeskat, når mandskabet lejes af et andet dansk selskab. Men det er en forudsætning, at de personer, der udlejes, har en reel ansættelse hos udlejer, der bærer den økonomiske risiko i form af ansættelsesforholdet.

Lejer en dansk virksomhed arbejdskraft af en anden dansk virksomhed, og er der tale om udenlandsk arbejdskraft, er det gode råd til slutbrugeren, at han afregner arbejdsudlejeskat, medmindre han kan få sikkerhed for, at udlejer løbende afregner AM-bidrag og A-skat for de pågældende personer.