I forsøget på at styrke skattekontrollen har Folketinget givet Skattestyrelsen mulighed for at udvikle nye værktøjer, som kan anvendes i skattekontrollen.
Folketinget har nemlig vedtaget et lovforslag fra skatteministeren, som har underoverskriften ”Registersamkøring med henblik på systemudvikling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordningen mv.” De nye regler har som udgangspunkt ikrafttrædelse med virkning fra 1. januar 2022.
Baggrunden for loven
Regeringen har ønsket en markant styrkelse af skattekontrollen, herunder at der udvikles nye og tidssvarende metoder, der vil kunne sikre en mere effektiv og målrettet myndighedsudøvelse på Skatteministeriets område.
Skatteministeriet har vurderet, at en mulighed for samkøring af data vil kunne målrette, understøtte og effektivisere kontrollen af, om skatter og afgifter afregnes korrekt. Efter Skatteministeriets opfattelse vil alternativet hertil være en manuel gennemgang af de enkelte borgere og virksomheders skatte- og afgiftsmæssige forhold. I det it-samfund vi lever i i dag og med de systemer og muligheder for samkøring af systemer, der allerede findes i dag, virker det som en tilsnigelse at anse en manuel gennemgang af selvangivelser mv. som alternativ til dette nye værktøj.
Allerede i dag sker der en samkøring af registre, og det bliver der ikke ændret på. Men ud over samkøring vil man bruge alle de oplysninger, som indberettes om borgernes forhold, til at skabe nye systemer, som reelt tilsigter at overvåge borgerne, så man kan udsøge de borgere, der falder uden for normen.
Det er opfattelsen, at man ved at gøre kontrollen mere datadreven og intelligent kan opnå, at den efterfølgende manuelle kontrol i højere grad kan ske uden unødige gener for det flertal af borgere og virksomheder, som afregner skatter og afgifter korrekt.
Skatteministeriet mener, at man således ved hjælp af it-systemer og samkøring af data hurtigt og effektivt vil kunne identificere de borgere og virksomheder, som ud fra de eksisterende mønstre i data med størst sandsynlighed har til hensigt at omgå reglerne, ligesom det vil være muligt at identificere de borgere og virksomheder, der har størst risiko for at begå fejl.
Mere overvågning
De fleste skatteydere er helt sikkert af den opfattelse, at vi alle skal betale den skat, vi er forpligtet til. Og der skal naturligvis være skattekontrol, da et mindretal af forskellige årsager ikke får afregnet den skat, de er forpligtet til. Det er ikke anderledes, end at politiet foretager fartkontrol, idet ikke alle ”husker” fartgrænserne.
Men hvor vide rammer skal myndighederne have – er man her gået et skridt for langt?
Det er regeringens opfattelse, at forudsætningen for en sådan datadreven og intelligent kontrol er, at Skatteforvaltningen kan indsamle og behandle oplysninger til systemudvikling. Med ministerens egne ord vil det sige til andre formål end dem, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.
Hvordan harmonerer det med databeskyttelsesforordningen? Ja, her har man fundet, at det harmonerer fint. Skatteforvaltningen skal, når det er nødvendigt, kunne behandle personoplysninger til andre formål end de formål, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, uafhængigt af om der er forenelighed mellem disse formål og det formål, som de anvendes til ved forvaltningens udvikling af nye digitale værktøjer.
Hertil kan man berettiget spørge, hvem der skal vurdere, om det er nødvendigt? Det er så selv samme myndighed. Hvad skal man så med en databeskyttelseslov? Svaret på det spørgsmål er ikke fuldstændig entydigt!
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kontrollen ikke forventes at blive væsentligt anderledes med den nye hjemmel, idet Skatteforvaltningen allerede i dag i et vist omfang benytter sig af muligheden for at samkøre data til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.
De nye systemer skal medvirke til, at man får en højere træfprocent og mere effektiv ressourceanvendelse ved udvælgelsen af borgere og virksomheder til en efterfølgende kontrol.
Hvis det ikke bliver væsentligt anderledes, er ”indgrebet” så ikke lidt voldsomt?
Det må være op til den enkelte at vurdere. Man må blot konstatere, at myndighederne med de nye regler i endnu højere grad får mulighed for at ”overvåge” borgerne/skatteyderne her i landet.
I juni 2019 vedtog EU et nyt direktiv (orlovsdirektivet), som omhandler balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og andre omsorgspersoner. Orlovsdirektivet skal implementeres i alle EU’s medlemsstater, herunder Danmark, senest den 2. august 2022. Et bredt politisk flertal i Folketinget blev tilbage i oktober 2021 enige om en ny barselsaftale. Orlovsdirektivet er blevet implementeret ved lov om ændring af barselsloven og indeholder en række ændringer til den nugældende barselslov, som kortfattet vil blive beskrevet i det følgende.
Indledningsvist skal det bemærkes, at de nye regler finder anvendelse på alle børn, der er født den 2. august 2022 eller senere med undtagelse af de nye regler for soloforældre og LGBT+familier.
Hvad betyder den nye 24:24 model for lønmodtagere?
I den nugældende barselslov har mor og far/medmor ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. Heraf har moren ret til 14 ugers øremærket barselsorlov (heraf 2 ugers pligtorlov) med barselsdagpenge, mens faren/medmoren har ret til 2 ugers øremærket fædre-/medmororlov i forbindelse med fødslen. Forældrene har i dag mulighed for at fordele de resterende 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge frit imellem sig.
Efter de nye regler i barselsloven har mor og far/medmor fortsat ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. De nye regler betyder, at hver forælder har ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel, som for moren fordeler sig på 2 ugers pligtorlov (øremærket), 8 ugers ”barselsorlov” (kan overføres til den anden forælder) og 14 ugers ”forældreorlov” (5 uger kan overføres til den anden forælder). For faren/medmoren er fordelingen 2 ugers orlov (øremærket) og 22 ugers ”forældreorlov” (13 uger kan overføres til den anden forælder). Ud af de 24 ugers orlov, som hver forælder har ret til, er 11 uger øremærket og kan således ikke overføres til den anden forælder. Den øremærkede orlov fordeler sig på 2 ugers (pligt)orlov efter fødslen og 9 ugers orlov. De øremærkede orlovsuger skal afholdes, inden barnet fylder ét år. Såfremt den ene forælder ikke ønsker eller har mulighed for at afholde de øremærkede orlovsuger, bortfalder de. Den enkelte forælder er derfor ikke forpligtet til at holde orlov, hvis vedkommende ikke ønsker det.
Hvad betyder den nye 24:24 model for selvstændige?
De ovenstående regler, hvor 9 af ugerne er øremærket til hver forælder, finder alene anvendelse på lønmodtagere. Det betyder, at hvis den ene forælder er selvstændig, og den anden forælder er lønmodtager, vil den forælder, der er selvstændig, have ret til 2 ugers øremærket orlov i forbindelse med fødslen, men kan herefter vælge at overdrage op til 22 ugers orlov med barselsdagpenge til den anden forælder. Den forælder, der er lønmodtager, vil fortsat have 9 ugers øremærket orlov, og kan derfor alene overdrage de resterende 13 uger til den forælder, der er selvstændig.
Hvis begge forældre er selvstændige, vil de hver især have 2 ugers øremærket orlov i forlængelse af fødslen. Efterfølgende vil de hver især frit kunne overdrage de resterende 22 uger til hinanden.
Hvad betyder den nye 24:24 model for enlige forældre?
I henhold til barselsloven kan enlige forældre (soloforældre) afholde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Dette gælder, uanset om den pågældende forælder er lønmodtager eller selvstændig.
I de situationer, hvor barnet kun har én forælder, får soloforælderen med de nye regler mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem. Formålet hermed er, at forælderen kan blive aflastet i den første tid med barnet. Det er alene den del af orloven, som ikke er øremærket, der kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. Et nærtstående familiemedlem kan i lovens forstand være en bedsteforælder eller en bror/søster. Det nærtstående familiemedlem vil skulle opfylde de samme krav i barselsloven for så vidt angår varslingsfristerne samt beskæftigelseskravet i forhold til fravær og barselsdagpenge.
De nye regler for soloforældre træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Hvad betyder den nye 24:24 model for LGBT+familier?
De nye regler indebærer en hensyntagen til LGBT+familier, der nu får nye orlovsmuligheder. Det betyder, at barnets retlige forældre (altså de forældre, der har de juridiske rettigheder og pligter over barnet) vil få mulighed for at overdrage de uger, som ikke er øremærket, til barnets ”sociale forældre”. Antallet af uger, der kan overdrages, afhænger af, om barnets retlige forældre er lønmodtagere. Det er en forudsætning, at en social forælder opfylder de samme betingelser i barselsloven om beskæftigelse for at kunne afholde den overdragede orlov med barselsdagpenge samt overholder de fastsatte varslingsfrister for afholdelse af orlov over for arbejdsgiveren.
De nye regler for LGBT+familier træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Hvor meget orlov kan gemmes til senere?
Efter de nye regler vil det fortsat være muligt at udskyde en del af orloven til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år. Efter de nugældende regler er det kun den ene forælder, der har ret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov (retsbaseret udskudt orlov). De nye regler indebærer, at hver forælder får ret til at udskyde op til 5 ugers orlov til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år.
Et regnskab udarbejdes som udgangspunkt på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, dvs. under forudsætningen om, at virksomheden vil fortsætte sine aktiviteter i en overskuelig fremtid. Særligt for virksomheder med aktiviteter i Ukraine og Rusland gælder det, at der kan være usikkerhed om fortsat drift. Virksomhederne kan være tvunget til at lukke ned for aktiviteterne med Ukraine og Rusland eller være nødsaget til at indstille samhandlen med Rusland.
Ledelsens ansvar og vurdering
Det er ledelsen, der har ansvaret for, at årsregnskabet giver et retvisende billede, dvs. aflægges inden for rammerne af den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Ledelsen skal sikre og dokumentere, at forudsætningen om fortsat drift er opfyldt samt sikre, at alle relevante og nødvendige oplysninger er medtaget i årsrapporten til vurdering af virksomhedens økonomiske stilling.
Væsentlig usikkerhed
Ledelsen skal være opmærksom på væsentlig usikkerhed, som rejser betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og som derfor enten påvirker forudsætningen om fortsat drift eller skal oplyses i årsrapporten.
Væsentlig usikkerhed er ikke defineret i årsregnskabsloven, men foreligger, hvis omfanget af den potentielle effekt af forholdet er sådan, at regnskabet er misvisende, hvis forholdet ikke omtales i regnskabet. Eksempler på begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, er:
- negativ egenkapital eller negativ arbejdskapital
- realiserede eller forventede negative pengestrømme fra driften
- lån, der nærmer sig forfald uden realistisk mulighed for forlængelse
- manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler eller betale kreditorer ved forfald
- tab af et større marked, en franchise-aftale, licens eller hovedleverandør.
Eksisterer der væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften, kræver årsregnskabsloven oplysning herom i både ledelsesberetning og note.
Ledelsesberetningen og noterne
I ledelsesberetningen for en klasse B virksomhed skal ledelsen redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. De pågældende oplysninger bør som minimum omfatte:
- de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften
- ledelsens planer for at håndtere disse begivenheder eller forhold
- at der er en væsentlig usikkerhed knyttet til begivenheder eller forhold, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at virksomheden derfor muligvis vil være ude af stand til at realisere sine aktiver og indfri sine forpligtelser som led i den normale drift.
Omtalen i ledelsesberetningen om væsentlig usikkerhed vedrørende den fortsatte drift skal således altid beskrives i ledelsesberetningen. Afsnittet i ledelsesberetningen om dette forhold kan med fordel formuleres enslydende med noten.
Der skal i noterne gives oplysning om væsentlig usikkerhed forbundet med virksomhedens evne til at fortsætte driften, hvis dette er relevant.
Din revisor kan hjælpe dig med vurdering af de oplysninger, som bør medtages i årsrapporten.
Kryptomarkederne er igennem de seneste år blevet et område, hvor der kan vindes og tabes store penge. Disse markeder er dog meget mere end det. Bag de mere eller mindre eksotiske navne på kryptomarkederne gemmer sig en teknologi (blockchains), der formentlig inden for en kortere årrække vil revolutionere måden, vi tænker økonomi på.
Udfordringerne med kryptovaluta – set med skatteretlige øjne – er:
- Ofte en manglende teknisk forståelse for produkterne
- At de skatteregler, der anvendes, i princippet har stået uændret siden 1922.
Kombinationen af en manglende forståelse og en lovgivning fra længe før internettets tid resulterer naturligvis ikke altid i en fair og nuanceret skattemæssig behandling. Denne artikel har derfor til formål, omend helt overordnet, at give en bedre teknisk forståelse for produkterne med henblik på at opnå en bedre forståelse for de skattemæssige udfordringer forbundet med disse.
Blockchain-teknologi – hvad er det?
I dag eksisterer der mere end 8.000 forskellige kryptovalutaer. Selvom disse alle betegnes som kryptovalutaer, er ligheden ikke altid slående. Ud over at have forskellige navne afviger disse ”valutaer” også fra hinanden på formål og funktionalitet. Fælles for dem alle er dog, at de er baseret på blockchain-teknologien.
Den nemmeste (og meget simplificerede) måde at beskrive blockchain-teknologien på er at forestille sig en fælles regnskabsbog. Denne regnskabsbog indeholder alle transaktioner på lige fod med en kontoudskrift fra banken. Forskellen mellem den fælles regnskabsbog og kontoudskriften er dog, at kontoudskriften alene eksisterer i én udgave (bankens), hvorimod regnskabsbogen distribueres ud til alle involverede parter. Kun ved hjælp af en “personal key” (wallet), vil denne fælles regnskabsbog kunne opdateres. Dette betyder samtidig, at oplysninger aldrig ”forlader” blockchainen og dermed ikke kan ”opbevares” fysisk.
Fordelen ved dette system er, at netværket ikke er sårbart over for manipulation, da dette forudsætter manipulation af alle kopier af regnskabsbogen, og at mellemmænd (banker mv.) overflødiggøres, da overførsler kan ske direkte mellem parter uden tidsforskydning og væsentlige administrationsgebyrer mv.
Selvom ovenstående kan virke abstrakt, særligt i et land som Danmark, hvor tiltroen til myndigheder og banker generelt er høj, så er det værd at minde sig selv om, at dette langt fra er situationen rundt omkring på kloden.
I en stadigt stigende globaliseret verden, hvor man enten har familiær eller forretningsmæssig tilknytning til lande, hvor den samfundsmæssige situation besværliggør forhold som samhandel og regelefterlevelse, og hvor der samtidig er en ekstremt høj inflation, tilbyder blockchain-teknologien et yderst attraktivt samfundsøkonomisk alternativ.
Et eksempel er Iran, der i nyere tid har været underlagt væsentlige økonomiske sanktioner fra Vesten. Disse har næsten umuliggjort økonomiske transaktioner mellem Vesten og Iran. Hvis man kombinerer dette med en inflation i 2020 på over 35 %, skal der pludselig ikke megen overtalelse til at anvende kryptovaluta som et betalingsmiddel, idet man ikke vil være begrænset i, hvor og hvem midler overføres til/fra, og idet kryptovaluta, særligt bitcoin og ethereum, i modsætning til den iranske mønt, generelt stiger i værdi. Selv hvis man ikke skulle ønske at udsætte sig for kryptovalutaers volatile prisudvikling, vil en anvendelse af kryptovaluta være mulig ved hjælp af “stablecoins”, som følger prisudviklingen i et underliggende aktiv, som fx US dollar.
Inden du investerer
Før du begynder at investere i kryptovaluta, er der mange ting, som er vigtige at undersøge, herunder:
- Er det muligt at investere fra den platform, du ønsker, hvis du fx er et selskab?
- Hvor opbevarer jeg min kode på en sikker måde?
- Kan handelsplatformen blive hacket, og hvad sker der, hvis den bliver hacket?
- Hvordan behandles gevinst og tab skatteretligt?
Selvom der i Danmark er en udbredt forståelse af, at kryptovaluta først skal beskattes ved salg (realisation), må dette vurderes konkret, da kryptovalutaen kan været knyttet op på en anden enhed som fx sølv. Dette er tilfældet for bookcoin. Gevinst og tab på bookcoins behandles efter reglerne om strukturerede fordringer i kursgevinstloven og skal derfor opgøres efter lagerprincippet, uanset at gevinsten/tabet ikke er realiseret endnu.
Beskatning af kryptovaluta for personer
Det er vigtigt som privatperson at afdække sin beskatningssituation i forbindelse med påbegyndelse af investering i kryptovalutaer mv. Hertil kan det bemærkes, at det er yderst vanskeligt at undgå beskatningen, da investering i kryptovaluta som udgangspunkt anses for spekulation. Der findes få sager, hvor beskatningen af kryptovalutaen har kunnet undgås, men da beskatning af kryptovaluta sker ud fra en spekulationsbetragtning, skal denne spekulationsbetragtning kunne fraviges, ved at man kan dokumentere, at investeringen ikke er sket i spekulationsøjemed. Dette har bl.a. kun været muligt i en situation, hvor en kæreste havde fået 2 bitcoins i julegave uden at have ønsket sig disse samt i en situation, hvor en person beviseligt brugte sine bitcoins som betalingsmiddel.
Endvidere er det vanskeligt at få kvalificeret sine investeringer til at være sket i næringsøjemed. For at investering i kryptovaluta kan anses for at være sket i næringsøjemed, må det forventes på baggrund af praksis, at der stilles krav til, at man enten tidligere eller på nuværende tidspunktet skal være tilknyttet kryptomarkedet i professionelt øjemed. Herudover må det forventes, at der vil blive stillet krav til, at investeringen er tilrettelagt med henblik på en systematisk omsætning og rentabel drift. Dette kan i praksis være utroligt svært at efterleve, hvorfor det kan være vanskeligt at få kvalificeret indkomsten som næringsindkomst. Herved vil det som hovedregel ikke være muligt at lade kryptovalutaer indgå i virksomhedsordningen som et erhvervsmæssigt aktiv.
Salg af kryptovalutaer, der ikke kan anses at være knyttet op på et underliggende aktiv, beskattes som personlig indkomst i gevinstsituationer og i tabssituationer som et ligningsmæssigt fradrag. Dette skaber en asymmetri i beskatningen, da beskatningen (op til 52 %) og fradraget (25,6 %) sker til forskellige procentsatser.
Gevinst og tab opgøres særskilt for hver kryptovaluta. Dernæst skal opgørelsen som udgangspunkt foretages efter FIFO-princippet (først ind - først ud). Det vil i praksis sige, at de først anskaffede kryptovalutaer også anses for de først solgte i situationer, hvor man kun afstår en delmængde af sin beholdning.
Nedenfor er en opstilling af en på nuværende tidspunkt gældende praksis for beskatning af udvalgte kryptovalutaer for personer:
Beskatning af kryptovaluta for selskaber
Selskaber driver som hovedregel erhvervsmæssig virksomhed, uanset hvilken type virksomhed de driver. For selskaber er det ligesom for personer afgørende at få klarlagt, hvornår beskatningen skal ske. Selskaber beskattes nemlig ligesom personer som hovedregel efter et realisationsprincip (ved salg). Det betyder, at man i selskabets regnskab skal afsætte en evt. udskudt skat af den urealiserede gevinst.
Det er ikke muligt for selskaber at tilvælge lagerbeskatning.
| Navn | Beskatningstidspunkt | Indkomsttype | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Bitcoin | Ved salg (realisation) | Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %) Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %) |
- |
| Bookcoins | Løbende (lagerbeskatning) | Gevinst/tab: Kapitalindkomst (op til 42 % + kirkeskat) | Beskattes som en struktureret fordring, da valutaen er bundet op på udviklingen i et underliggende aktiv (sølv). |
| Dogecoins | Ved salg (realisation) | Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %) Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %) |
- |
| Ethereum | Ved salg (realisation) | Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %) Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %) |
- |
I en verden, hvor der bruges mere og mere tid på sociale medier, er der skabt grobund for, at flere og flere arbejder som influencere. En influencer eller influent er en person, der bruger sit netværk af følgere på sociale medier til at sprede information om budskaber, produkter eller brands, herunder ved at anmelde, promovere og anbefale. Konkret foregår det ofte ved, at influenceren laver opslag, videoer og lignende mod betaling fra virksomhederne bag produkterne og de forskellige brands. Influencere er således bloggere, instagrammere, youtubere mv. Jo flere følgere en influencer har, jo større økonomisk potentiale har den pågældende. Det kræver dog normalt, at virksomhederne gerne vil associeres med den pågældende influencer.
Enhver person, der er i stand til at få følgere på en eller flere af de forskellige sociale medieplatforme, kan således blive influencer. Teknisk kræver det blot adgang til internettet, en computer og/eller en smartphone. Samtidig kræver det kendskab til, hvordan den eller de pågældende sociale medieplatforme fungerer. For nogle er arbejdet som influencer mest for sjov, og for andre er det en levevej.
Idet der er tale om en forholdsvis ny måde at tjene penge på, rummer skattelovgivningen ingen særlige regler for influencere. Det ændrer dog ikke på, at hvis man oppebærer indkomst som influencer, f.eks. gennem omtale af et produkt eller en virksomhed i opslag eller videoer på sociale medier, så skal indkomsten beskattes.
Beskatning
Beskatningsgrundlaget
Beskatningsgrundlaget for influencere afhænger af, om aktiviteten kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed. Er dette tilfældet, skal der opgøres en skattepligtig indkomst for virksomheden, hvor der er fradrag for driftsomkostninger. Det vil være muligt at anvende virksomhedsskatteordningen eller at drive virksomheden gennem et selskab. Er der den mindste tvivl om, hvorvidt aktiviteten udgør erhvervsmæssig virksomhed, bør aktiviteten ikke ligge i et selskab, idet der i så fald er risiko for, at indtægten ender med at blive beskattet med mere end 100 %.
Afgørelsen af, om en aktivitet udgør en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en samlet konkret vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være tilrettelagt og drevet med systematisk indkomsterhvervelse for øje, herunder at virksomheden er anlagt med rentabel drift for øje, og at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet. En influencer, der lever godt af at promovere, teste, anmelde produkter mv. mod betaling, vil sædvanligvis være erhvervsdrivende, hvis vedkommende har mange forskellige kunder. Omvendt vil en influencer, der kun har en beskeden omsætning og aktivitet eller kun har en enkelt kunde, som udgangspunkt ikke drive erhvervsmæssig virksomhed.
Kan virksomhed som influencer ikke kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, skal vederlag beskattes som honorarindkomst. Der er i så fald tale om B-indkomst, der beskattes på samme måde som lønindkomst. I forhold til lønindkomst er forskellen, at der ikke indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen. B-indkomsten skal registreres på forskudsopgørelsen, hvorved skat og arbejdsmarkedsbidrag løbende opkræves som B-skatterater.
Det er som udgangspunkt muligt at opnå fradrag i den personlige indkomst for udgifter afholdt i forbindelse med honorararbejdet. Udgifterne skal kunne dokumenteres og må ikke overstige selve honoraret. Hvis indkomsten kvalificeres som honorar, er det ikke muligt at bruge virksomhedsskatteordningen, ligesom aktiviteten ikke kan drives i et selskab.
Beskatning af vederlag, gaver og vareprøver
Influencere modtager typisk vederlag i form af penge samt vareprøver og gaver, herunder tøj, mad, drikkevarer, teater- og koncertbilletter, sportsudstyr osv.
Når virksomheder efter aftale eller uopfordret sender gaver med en klar forventning om, at der sker promovering af virksomhederne eller produkterne på et eller flere af de sociale medier, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt vederlag. Der skal derfor ske beskatning af gavens markedspris inkl. moms på tidspunktet for modtagelsen.
I praksis er det dog knap så enkelt, da en del influencere som led i deres aktivitet modtager vareprøver og lignende med henblik på afprøvning, anmeldelse, tests mv. Baggrunden er, at det ikke er muligt at udføre troværdige tests, anmeldelser og promovering, hvis fysisk adgang til produkterne ikke har været mulig.
Anvendes produkterne privat efter endt afprøvning, sker der beskatning af værdien. Bortskaffes eller destrueres produkterne efter endt afprøvning, er der adgang til at fratrække et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres. Hvis vareprøverne modtages og bortskaffes eller destrueres i samme indkomstår, sker der derfor ikke beskatning, medmindre der har været en privat anvendelse i en periode inden bortskaffelsen. Hvis vareprøverne modtages i år et og først bortskaffes i år to, vil der opstå en skattepligtig indtægt i år et og et skattemæssigt fradrag i år to. Bortskaffelsen eller destruktionen skal i øvrigt kunne dokumenteres.
Sager ved Skatterådet
I 2021 blev der forelagt en sag for Skatterådet, hvor en influencer sammen med sin ægtefælle drev erhvervsmæssig virksomhed gennem et anpartsselskab, hvor der i alt var tre ansatte. De var begge ansat på fuld tid i selskabet, og de modtog løn fra selskabet. Aktiviteten i selskabet bestod i at teste, anbefale og beskrive produkterne for sine følgere på de sociale medier, herunder på YouTube og Instagram. Selskabet var tillige begyndt at sælge produkter af eget mærke via websalg. Selskabet havde indgået kontrakter med forskellige samarbejdspartnere, hvor der var aftalt et fast honorar mod levering af et bestemt antal YouTube-videoer, Instagram-stories mv. Aftalerne var indgået for en forud fastsat periode og ophørte efter levering af de aftalte ydelser.
Udover honoraret modtog selskabet vareprøver med henblik på at kunne give en troværdig beskrivelse og fremvisning af produkterne. Størstedelen af vareprøverne blev efter endt afprøvning, tests og promovering bortskaffet, blandt andet som præmier til selskabets følgere efter følgende kriterier:
- Alle kunne deltage uden undtagelse, så længe man havde adgang til Instagram, hvor konkurrencen foregik. Dvs. at konkurrencen i tilstrækkeligt omfang var offentlig
- Alle, der ”likede” eller kommenterede på opslaget på Instagram, var med i lodtrækningen
- Det var gratis at deltage
- Vinderen blev tilfældigt udvalgt.
Skatterådet fandt, at i det omfang vareprøverne udelukkende blev anvendt som led i virksomhedens drift, herunder i forbindelse med tests, anmeldelser eller fremvisninger på sociale medier, ville vareprøverne ikke være skattepligtige for influenceren. Hvis vareprøverne derimod efterfølgende blev anvendt af influenceren, ville disse blive anset for at erstatte et privat forbrug, og der skulle derfor ske beskatning. Der skulle foretages en konkret vurdering af skattepligten i hvert enkelt tilfælde. Udloddes produkter via konkurrencer, er det i øvrigt nødvendigt at forholde sig til, om der skal opkræves spilafgift. I den omtalte sag var dette ikke tilfældet.
I en anden sag fra 2022, der blev forelagt Skatterådet, spurgte et selskab, der gjorde reklame for forskellige produkter og brands, om selskabet ville være skattefri af værdien af vareprøver, som selskabet modtog fra sine kunder med det formål og mod betaling at teste, fremvise og/eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke måtte videresælges. Skatterådet fandt, at værdien af vareprøverne var skattepligtig, men udtalte dog samtidig, at selskabet ved indkomstopgørelsen ville kunne fradrage et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der blev bortskaffet eller destrueret. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om udgifter, som var nødvendige at afholde for at kunne modtage de kontante vederlag for de udførte arbejdsopgaver. Konsekvensen af ovennævnte er, at såfremt vareprøverne ikke anvendes af selskabets ansatte inden bortskaffelse eller destruktion, vil vareprøverne være skattefrie for selskabet.
I samme sag påtænkte selskabet tillige at påbegynde et samarbejde med rejsearrangører i ind- og udland med henblik på at markedsføre bestemte rejsemål for selskabets følgere på de sociale medier. Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af rejser eller oplevelser, som selskabet ville blive honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen og herefter anmelde rejsen på de sociale medier, ikke skulle medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, hvis vederlaget havde en sådan størrelse, at det stod i forhold til værdien af anmeldelsen. Konklusionen er således, at det beror på en konkret vurdering, om værdien af en rejse er skattefri eller skal beskattes helt eller delvist.
Tilpasning af reglerne
Arbejde som influencer er kommet for at blive, og praksis vil derfor løbende blive udvidet. I øvrigt kan det langt fra udelukkes, at skattelovgivningen på et tidspunkt vil blive tilpasset de særlige skattemæssige problemstillinger, der knytter sig til denne branche.
Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Det kan selvsagt ske ved en ganske almindelig lånoptagelse, hvor selskabet udlåner et bestemt beløb til kapitalejeren, som denne skal tilbagebetale i henhold til en låneaftale. Det kan dog også være som følge af træk på en mellemregningskonto, anvendelse af et firmakreditkort til private udgifter, osv. Artiklen vil beskrive udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.
Den overordnede regulering
Et anparts- og aktieselskab har under visse betingelser mulighed for at yde lån til dets kapitalejere. Dette forudsætter dog, at:
- lånet ydes på markedsvilkår
- det lånte beløb kan rummes inden for selskabets frie reserver
- der træffes beslutning om lånet forud for långivningen, enten af generalforsamlingen eller af ledelsen, efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
- selskabets første årsrapport har været aflagt, før beslutningen træffes.
Hvis disse betingelser er opfyldte, er der tale om et lovligt kapitalejerlån. Er bare én af betingelserne ikke opfyldt, er lånet ulovligt. Selvom et kapitalejerlån er lovligt efter selskabsloven, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt grundet skattereglerne.
Reglerne om beskatning af kapitalejerlån følger af ligningslovens § 16 E, som alene gælder, hvis kapitalejeren er en fysisk person. Den fysiske person skal udøve bestemmende indflydelse over selskabet som hovedaktionær, dvs. direkte eller indirekte eje mere end 50 % af selskabskapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmerne.
Hvordan sker beskatningen?
Ligningslovens § 16 E trådte i kraft 1. januar 2013. Den medfører, at et kapitalejerlån, der er omfattet af bestemmelsen, anses for at være løn eller udbytte og derfor beskattes som sådan. Dette gælder, uanset om lånet er lovligt eller ulovligt efter selskabsloven. Såfremt kapitalejerlånet er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes kapitalejerlånet dog ikke. Det er f.eks. tilfældet ved lån opstået i forbindelse med almindelig samhandel mellem selskabet og kapitalejeren på sædvanlige kreditvilkår. Formålet med bestemmelsen er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.
Et selskab er forpligtet til at indeholde og indbetale skat, når der udloddes udbytte, og når der udbetales løn. Der er dog normalt ikke indeholdt udbytteskat eller A-skat, når der er udstedt et kapitalejerlån, idet hele lånets hovedstol udbetales. Skattebyrden hviler endegyldigt på kapitalejeren ved et kapitalejerlån, idet kapitalejerlånet anses for at være udbytte eller A-indkomst. Når selskabet efterfølgende skal indbetale skat for kapitalejerlånet som udbytte eller A-indkomst, skal skattebyrden overvæltes fra selskabet til kapitalejeren. Det gøres ved, at selskabet får et krav mod kapitalejeren på tilbagebetaling af den skat, selskabet har indbetalt.
Det er vigtigt, at kapitalejeren tilbagebetaler den skat, selskabet har indbetalt, til selskabet inden selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt. Konsekvensen af manglende rettidig betaling er, at det beløb, som selskabet har indbetalt i skat for selve lånet, betragtes som et nyt skattepligtigt kapitalejerlån.
Kapitalejerens mellemregningskonto med selskabet
Højesteret har i afgørelse af 30. august 2022 taget stilling til den skattemæssige betydning af lån optaget via en sædvanlig mellemregningskonto. Højesteret udtalte, at kun hvis lånet er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes lånet ikke som løn eller udbytte. Det betyder, at det ikke er afgørende, om lånet er optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, men derimod om lånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Ved afgørelsen har Højesteret endvidere fastslået, at der skal ske beskatning af hævninger på mellemregningskontoen, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning har fået et tilgodehavende eller har fået et forøget tilgodehavende hos kapitalejeren. Det er altså den enkelte hævning, der er afgørende, og ikke mellemregningskontoens saldo ved regnskabsårets udløb.
Anvendelse af firmakreditkort
Betaling af private udgifter med et firmakreditkort behandles på samme måde som træk på en mellemregningskonto. Hvis selskabet betaler kapitalejerens private udgifter, f.eks. private restaurantbesøg, boligindretningsartikler, mv., skal de betalte beløb beskattes som løn eller udbytte.
I praksis sker der ikke beskatning, såfremt betalingen er sket i forbindelse med, at kreditkortet er benyttet i erhvervsmæssig sammenhæng, og under forudsætning af, at der umiddelbart efter foretages en opgørelse og afregning.
Hvordan begrænser man skattebyrden ved kapitalejerlån?
Højesteret bekræfter i den ovenfor nævnte afgørelse, at beskatningen ikke ophæves ved tilbagebetaling. Idet et ulovligt kapitalejerlån skal betales tilbage, vil der altså ske beskatning af et beløb, som kapitalejeren ikke længere råder over. Et lovligt kapitalejerlån skal ligeledes betales tilbage. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at reparere skaden ved et lovligt aktionærlån, idet fordringen under visse forudsætninger kan udbetales som løn eller udloddes som udbytte.
Lidt paradoksalt skal man således ikke skynde sig at tilbagebetale et lån, før mulighederne for ”reparation” er afdækket.
Bogføringsloven er under forandring. Loven, som er vedtaget 19. maj 2022, fremstår nu mere nutidig og tager hensyn til den digitale verden, vi lever i. Samtidig indeholder loven krav, som skal hindre økonomisk svindel gennem fiktive virksomheder.
Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.
Under hensyntagen til de store omvæltninger den nye bogføringslov medfører, med krav om brug af godkendte digitale bogføringssystemer, krav om digital opbevaring og opbevaring af sikkerhedskopi af registreringer og bilag hos tredjemand (som træder i kraft tidligst i 2024), skal man som ansvarlig for virksomhedens regnskabs- og økonomistyring være særligt opmærksom på de forhold, der trådte i kraft pr. 1. juli 2022:
- Udvidelse af definitionen af regnskabsmateriale
- Krav om løbende afstemninger
- Beskrivelse af bogføringsprocedurer
- Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf.
Definitionen af regnskabsmaterialet
Som noget nyt skal du skal fra 1. juli 2022 opbevare al dokumentation, der ligger til grund for oplysningerne i noterne og ledelsesberetningen, og al dokumentation, der ligger til grund for skøn og vurderinger, foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport.
Opbevaringen skal ske på samme måde som opbevaringen af alle andre bilag, der ligger til grund for bogføringens registreringer – nemlig på betryggende vis. Tidligst fra 2024 kommer der krav om digital opbevaring.
I langt de fleste tilfælde vil fastlæggelsen af det regnskabsmateriale, der kræves opbevaret, være forholdsvis ukompliceret, men hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din revisor.
Præcisering af, hvornår der skal foretages afstemninger
Fra 1. juli 2022 skal man også foretage nødvendige afstemninger hver gang, der foretages en indberetning eller angivelse af moms, skatter, afgifter samt årsrapporter. Afstemningerne skal senest foretages og foreligge på datoen for udløbet af fristerne for disse lovpligtige indberetninger.
I mange tilfælde kan kravet til afstemninger relativt let efterkommes. Det vil fx være tilfældet, når revisor forestår virksomhedens bogføring og dermed allerede foretager de nødvendige afstemninger.
Beskrivelse af bogføringsprocedurer
For bogføringspligtige virksomheder, foreninger m.v., der enten er pligtige til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven, eller som har en nettoomsætning over kr. 300.000 to år i træk, stilles der nu krav om, at der udarbejdes en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer.
Beskrivelsen skal omhandle virksomhedens bogføringsprocedurer, herunder procedurer for løbende registrering af transaktioner og betryggende opbevaring af regnskabsmateriale. Det skal også anføres hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for de enkelte procedurer.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon, som kan være en hjælp til korrekt beskrivelse af bogføringsprocedurerne. Skabelonen indeholder de elementer, som du skal have taget stilling til i beskrivelsen af bogføringsprocedurerne. Ved at anvende skabelonen er man sikker på, at beskrivelsen opfylder kravene i loven.
Man skal – eventuelt i samarbejde med sin revisor – have udarbejdet en procedurebeskrivelse fra førstkommende nye regnskabsår efter offentliggørelsen af skabelonen. Det vil sige, at for virksomheder med kalenderårsregnskaber skal beskrivelsen af bogføringsprocedurerne foreligge 1. januar 2023.
Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf
Fra 1. juli 2022 indføres en risikobaseret kontrol med overholdelse af bogføringsloven for visse virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det gælder virksomheder, der ikke har indsendt den første årsrapport, samt virksomheder, der har fravalgt revision.
De risikobaserede kontroller har til hensigt at finde og afvikle virksomheder oprettet med svindel for øje, og hvor hele eller dele af bogføringsmaterialet slet ikke er til stede.
Samtidig med vedtagelsen af bogføringsloven, er der i årsregnskabsloven krævet øget revisortilsyn for to typer virksomheder:
- Virksomheder i regnskabsklasse B, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på kr. 50 mio.
- Virksomheder i nogle nærmere definerede risikobrancher med en omsætning på kr. fem-otte mio.
Virksomheder i regnskabsklasse B med en balancesum på mere end kr. 50 mio. bliver fremover revisionspligtige. Alternativt kan udvidet gennemgang vælges.
Kravet træder i kraft 1. januar 2023, dog således at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt revisionspligt eller udvidet gennemgang i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en balancesum på mere end kr. 50 mio. 31. december 2022 og 31. december 2023.
Da Skatteforvaltningen har fundet, at en lang række virksomheder inden for nogle konkrete brancher er overrepræsenteret i statistikken over virksomheder med rod i bogholderiet og dermed de skattemæssige forhold, er det blevet vedtaget, at virksomheder i 11 konkrete risikobrancher skal have en revisorerklæring på årsregnskabet, når virksomheden har en omsætning på kr. fem-otte mio. årligt.
Risikobrancherne er:
- Vejgodstransport
- Flytteforretninger
- Restauranter
- Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.
- Event catering
- Anden restaurationsvirksomhed
- Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
- Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
- Webportaler
- Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
- Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.
Der er ikke noget krav til typen af revisorerklæring. Det betyder, at det arbejde revisor udfører kan være fx assistance med opstilling af regnskabet, udvidet gennemgang eller revision.
Kravet gælder fra 1. januar 2023.
Samtidig med den skærpede kontrol, indføres der mulighed for væsentligt højere bøder (op til kr. 1,5 mio.), afhængigt af virksomhedens omsætning.
Endvidere indføres muligheden for at tvangsopløse virksomheden.
Kommende ændringer
Det var de nemme og overkommelige regler!
Senere og tidligst 1. januar 2024 indføres der krav om at anvende digitale bogføringssystemer og digital opbevaring. Men det bliver også overkommeligt… eventuelt med lidt hjælp fra en
revisor.
Beskatningsreglerne vedrørende fri bil, bolig mm. blev strammet gevaldigt i 1992 i forlængelse af en TV-udsendelse, som havde fokus på beboere langs Strandvejen nord for København.
Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder. Formålet med reglerne har gennem årene været at beskatte de fordele, en ansat opnår ved, at arbejdsgiveren stiller et aktiv til rådighed for den ansatte til privat anvendelse. Det gælder i princippet, uanset om aktivet bliver anvendt eller ej. Der er dermed tale om en rådighedsbeskatning.
Beskatningen af fri bil er baseret på en skematisk beregning af den skattemæssige værdi af rådigheden, som gennem årene alene har været baseret på bilens nyvognspris eller faktiske anskaffelsespris afhængig af bilens alder på tidspunktet for tilrådighedsstillelsen.
I tilfælde af, at arbejdsgiveren stiller bilen til rådighed for medarbejderen, er medarbejderen afskåret fra at modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter statens takster. Det er derfor en overvejelse værd at regne på, om det er en fordel eller en ulempe at have fri bil. Paradoksalt nok er det desværre ofte således, at fordelen bliver mindre jo mere erhvervsmæssig kørsel, medarbejderen har. Stort omfang af erhvervsmæssig anvendelse skulle jo ellers netop være motivet for at lade arbejdsgiveren stille bilen til rådighed.
Eksempler på arbejdsgiverudgifter ved fri bil:
- Service og vedligeholdelse (herunder udgifter til olie, sprinklervæske, vask mm.)
- Benzin, diesel eller el til el- og hybridbiler
- Nødvendige reparationer
- Forsikring, ejerafgift/vægtafgift.
Eksempler på udgifter, som ikke er arbejdsgiverudgifter:
- Fart- og parkeringsbøder
- Broafgifter og færgebilletter (medmindre det er mellem hjem og arbejde)
- Garage og p-plads (medmindre det er i forbindelse med erhvervsrelaterede rejseaktiviteter).
Beregning af værdi af fri bil
Nyere bil under tre år
Hvis en bil er mindre end tre år gammel, beregner man beskatningsværdien ud fra den anskaffelsesværdi, importøren har anmeldt ved første indregistrering (nyvognsprisen).
Medarbejderen bliver beskattet heraf i op til de første fire måneder, hvorefter beskatningsværdien skal genberegnes efter bilens markedsværdi (genberegningsværdien).
Genberegningsværdien er den værdi, som en køber må forvente at skulle betale hos en forhandler, når man køber bilen som ny plus 6 %, som SKAT lægger oveni.
Genberegning skal foretages senest tre måneder efter bilens indregistrering, og for leasingbiler er det leasingselskabet, som er ansvarlig for at oplyse leasingtager om den genberegnede værdi.
Herefter er det arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderen bliver beskattet korrekt.
Når bilen bliver tre år
Fra den 37. måned efter første registreringsdato nedsættes beskatningsværdien til 75 % af beregningsgrundlaget.
Brugte biler, som er over tre år på anskaffelsestidspunktet
For brugte biler, som på arbejdsgiverens anskaffelsestidspunkt er ældre end tre år regnet fra første registreringsdato, bruger man bilens anskaffelsespris (fakturaprisen) som beregningsgrundlag.
Bliver der monteret træk eller andet ekstraudstyr, som ikke i forvejen findes på bilen, tæller dette ikke med i beregningen.
Den skattepligtige værdi af fri firmabil har i mange år været 25 % af den del af bilens værdi, som ikke overstiger kr. 300.000 og 20 % af resten. Beregningsgrundlaget er altid mindst kr. 160.000.
Fra og med 2022 er satserne justeret. Beløbsgrænserne på kr. 300.000 og kr. 160.000 er uændrede, men procentsatserne er ændret, således at de i 2022 er 24 %/21 %, i 2023 23,5 %/21,5 %, i 2024 23 %/22 % for i 2025 at smelte sammen til én sats på 22,5 %.
I tillæg hertil skal medarbejderen beskattes af et såkaldt miljøtillæg. Miljøtillægget består af bilens grønne ejerafgift, vægtafgift eller CO2-ejerafgift ganget med en sats.
I 2022 er satsen 350 %, i 2023 er satsen 450 %, i 2024 er satsen 600 % og i 2025 er satsen 700 %.
Det betyder, at arbejdsgiveren skal omberegne værdien af fri bil for alle firmabiler hvert år i januar til og med januar 2025.
Elbiler og hybridbiler
Værdien af fri elbil, hybridbil og andre grønne biler bliver beregnet på samme måde som værdien af fri benzin- og dieselbil.
1. juli 2021 kom der nye regler for beskatning af arbejdsgiverbetalte ladestandere, hvorefter medarbejdere ikke længere skal betale skat af at få opsat en ladestander derhjemme til en fri elbil eller en fri hybridbil. Det forudsætter dog, at medarbejderen har fri elbil eller hybridbil i mindst seks sammenhængende måneder efter 1. juli 2021.
Hvis medarbejderen har haft fri elbil eller hybridbil i mindre end seks sammenhængende måneder efter 1. juli 2021, skal værdien af en ladestander og omkostninger til installationen beskattes og indberettes som personalegode.
Samme regler for erhverv og lønmodtagere
Driver man en enkeltmandsvirksomhed, kan man anvende reglerne om fri bil, hvis man er tilmeldt virksomhedsordningen.
Indeholdelsespligt
Arbejdsgivere skal for hver påbegyndt måned indberette værdien af fri bil sammen med medarbejderens løn i de måneder, hvor medarbejderen har adgang til bilen og kan køre privat i den (rådighedsbeskatning). Hvis medarbejderen fx holder orlov i to måneder og ikke har adgang til at bruge bilen privat, skal der ikke indberettes noget.
Fri bil er reelt den mest rene bruttolønsordning, man kan forestille sig, da det beløb en medarbejder indbetaler til arbejdsgiveren for at køre privat i bilen, krone til krone skal trækkes fra i det beløb, som bliver indberettet som værdi af fri bil.
Hvis medarbejderen derimod selv betaler fx benzin direkte til tankstationen, giver det ikke fradrag eller nedslag i den skattepligtige værdi.
Junglen bliver tættere
Den nu forhenværende socialdemokratiske regering har varslet nye ændringer af reglerne om fri hybridbil fra 2023.
Inden udskrivning af valget til Folketinget sendte regeringen et lovforslag i høring om endnu en ændring af reglerne om fri bil – denne gang vedrørende hybridbiler.
Meningen med lovforslaget er, at der fra og med 2023 ikke længere skal være samme regler for beregningen af værdien af fri bil for ”rene” elbiler som for hybridbiler.
Som følge af folketingsvalget 1. november 2022 er alt lovarbejde sat på ”hold”, hvorfor det for nuværende er uafklaret, om dette lovforslag bliver gennemført.
Videnskabsmænd, filosoffer, historikere, teologer og mange andre har igennem tiden haft forskellige opfattelser af, hvad man egentlig forstår ved begrebet sandhed.
Kan noget være absolut sandt? Ja, det kan det godt, fx inden for noget så forskelligt som matematikkens og lingvistikkens verden. Eksemplerne er mange. Der er næppe nogen, der vil påstå, at Pythagoras’ læresætning om retvinklede trekanter er usand. En teenager er en person i alderen 13 til 19 år – ikke sandt? Men udelukkende af sproglige grunde, for det siger intet om teenagere.
Om lidt går vi ind i den store regnskabssæson, og når talen går på regnskaber, er det ikke sjældent, at man møder den opfattelse, at et regnskab må formodes at være meget tæt på den absolutte sandhed.
Såvel ledelsen i den virksomhed, regnskabet aflægges for, som revisor ”kvitterer” i henholdsvis ledelsespåtegning og revisionspåtegning for, at regnskabet giver et retvisende billede.
Et retvisende billede udtrykker på ingen måde, at der kun findes ét retvisende billede. Begrebet stammer fra det engelske udtryk ”true and fair view”, der betyder ”et sandt og reelt billede”. Med tanke på, at det retvisende billede er et subjektivt begreb, afhænger vurderingen af, hvorvidt et regnskab er retvisende, af den enkelte regnskabsaflægger og -bruger.
Når man læser et regnskab, er det vigtigt at huske, at den begrebsramme (typisk årsregnskabsloven), som regnskabet er aflagt efter, indeholder visse valgmuligheder. Der findes forskellige alternativer for indregning og måling (værdiansættelse), og noteoplysninger kan være kortfattede eller detaljerede. Regnskabslæser får information om valg af regnskabspraksis mv. i årsrapporten, men i sidste ende baseres værdien af regnskabet på tilliden til, at ledelsen efterlever kravet om, at det skal være retvisende.
Det er ledelsens ansvar, at regnskabet er retvisende. Revisor er på baggrund af revisionshandlinger garant for, at regnskabet med stor sandsynlighed er retvisende. Hvis det ikke er tilfældet, skal det tydeligt fremgå af revisionspåtegningen.
Et velment råd til ledelserne, som står over for opgaven med at aflægge regnskab for 2022: Regnskabet skal være en reel gengivelse af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Ikke udelukkende formelt en rigtig gengivelse. Derfor skal fokus være på regnskabsbrugernes behov for retvisende information. Alle detailkrav til regnskabet skal naturligvis efterleves, men kravet om et retvisende billede rangerer højere end de forskellige detailbestemmelser.
Og husk – det absolut sande regnskab findes ikke!
Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske, som bor i lejligheden. Værdien af ejendommen ønskes ofte sat til så lavt et beløb som muligt for at spare gaveafgift.
+/- 15 %’s-reglen i værdiansættelsescirkulæret fra 1982
Højesteret har med syvtommersøm fastslået, at en ejendom kan værdiansættes til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering med tillæg eller fradrag af op til 15 %. Er den offentlige ejendomsvurdering 1,0 mio. kr., kan ejendommen ved overdragelse til sønnen eller datteren fastsættes til en værdi, der ligger i intervallet 850.000 kr. – 1.150.000 kr. Men denne 15 %’s regel gælder dog ikke, når der forligger ”særlige omstændigheder”.
Hvornår foreligger der ”særlige omstændigheder”?
Svaret kan ikke findes hverken i loven eller i værdiansættelsescirkulæret fra 1982.
Skattestyrelsen har udarbejdet et udkast til et såkaldt styresignal (retningslinjer), som oplister en række forhold, der kan betyde, at der efter styrelsens opfattelse foreligger særlige omstændigheder. Men det er jo langt fra sikkert, at det endelige svar findes i styresignalet, selv om dette bliver færdiggjort og offentliggjort.
Der verserer en lang række sager herom ved Landsskatteretten og domstolene. Landsskatteretten har for ganske nylig taget stilling til problematikken ”særlige omstændigheder”.
Landsskatterettens kendelse om ”særlige omstændigheder”
Sagen for Landsskatteretten omhandler overdragelse af en ejerlejlighed fra fader til datter.
Faderen havde købt lejligheden i sommeren 2017 for 5.270.000 kr. I sommeren 2020 blev lejligheden overdraget til datteren for 3,0 mio. kr. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde på overdragelsestidspunktet 2.750.000 kr., og overdragelsessummen på 3,0 mio. kr. lå således indenfor intervallet på 15 %.
I forbindelse med indgivelsen af en gaveanmeldelse bad Skattestyrelsen i september 2020 Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om lejlighedens handelsværdi. Svaret var 5.450.000 kr.
Skattestyrelsen var af den opfattelse, at der forelå særlige omstændigheder henset til, at ejendommens reelle handelsværdi langt oversteg overdragelsessummen på 3,0 mio. kr. og fastsatte ejendommens værdi til 5.450.000 kr. Denne afgørelse blev påklaget med påstand om godkendelse af den anvendte overdragelsessum.
Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder. Landsskatteretten lagde vægt på , at der var forløbet cirka tre år fra faderens køb og indtil overdragelsen til datteren, og at handelsprisen på 5.270.000 kr. alene var cirka 75 % højere end overdragelsessummen på 3.000.000 kr.
Overdragelsessummen på 3,0 mio. kr. blev dermed godkendt.
Kommentarer
Centralt for afgrænsningen af begrebet ”særlige omstændigheder” er en højesteretsdom fra foråret 2021. Spørgsmålet var, om ”særlige omstændigheder” skulle knytte sig til den konkrete ejendom, eller om det var tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen henviste til en prisstatistik for området (der var solgt fire tilsvarende ejendomme til en gennemsnitlig salgspris på 165 % af den offentlige ejendomsvurdering). Hertil bemærkede Højesteret blandt andet, at dette alene var et udtryk for, at styrelsen var af den opfattelse, at den offentlige ejendomsvurdering var for lav i forhold til den almindelige prisudvikling på markedet. Højesteret udtalte endvidere, at værdiansættelsescirkulæret fra 1982 bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført. Med højesteretsdommen blev det hermed fastslået, at generelle betragtninger om prisudviklingen på markedet ikke kan udgøre særlige omstændigheder.
En værdiansættelse efter 15 %’s-reglen kan således kun tilsidesættes – med den konsekvens, at det er overdrageren/modtageren, der skal bære risikoen for rigtigheden af en ejendomsvurdering – hvis der foreligger særlige, konkrete oplysninger om den konkrete ejendom.
Nye ejendomsvurderinger
15 %’s-reglen gælder kun så længe, at ejeren af ejendommen ikke har modtaget en vurdering efter den nye ejendomsvurderingslov. Herefter gælder en 20 %’s-regel – ejendommen kan overdrages til børn m.fl. til den offentlige ejendomsvurdering +/- 20 %, medmindre der foreligger ”særlige omstændigheder”.
Derfor er domspraksis mv. om ”særlige omstændigheder” alt andet lige interessant i mange år ud i fremtiden.