Tiden nærmer sig for de sidste slutafregninger for virksomhedernes ansøgte og modtagne kompensationer under Covid-19-ordninger for bl.a. faste omkostninger, lønkompensation og tabt omsætning, som alle er administreret af Erhvervsstyrelsen.

Udmeldinger fra myndigheder, styrelser og antallet af udstedte bekendtgørelser har været mange gennem de seneste par år, og det har været en udfordring at få et overblik over omfanget af ordningerne, herunder slutafregninger og tidsfrister.

Fristen for slutafregninger

Tidligere var der forskellige frister for slutafregninger af kompensationer, der var ansøgt om, for de forskellige kompensationsordninger og -perioder. Der er nu fastsat én tidsfrist for slutafregninger af alle ikke-slutafregnede kompensationsordninger, og det er 30. september 2022.

Indberetningsløsninger og -perioder

Erhvervsstyrelsen har etableret de fleste indberetningsløsninger til brug for slutafregningerne. Der har allerede været en runde med slutafregninger på ordningerne, der relaterede sig til ansøgte og modtagne kompensationer i perioden forår/sommer 2020.

Det var tidligere planen, at der skulle ske slutafregning for hver kompensa­tionsperiode på en given kompensations­ordning, men Erhvervsstyrelsen har åbnet muligheden for at foretage én samlet slutafregning for alle ikke-slutafregnede kompensationsperioder for hver af kompensationsordningerne, hvilket sandsynligvis vil lette den administrative byrde.

De resterende ikke-slutafregnede kompensationer vedrører ansøgte og modtagne kompensationer fra sommeren 2020 og frem på udvalgte ordninger:

Kompensations- ordning Indberetningsperiode for modtagne kompensationer Indberetningsløsning
Faste omkostninger
  • 9. juli 2020 - 28. februar 2022
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden
Faste omkostninger – stedbundne
  • 9. august 2020 - 28. februar 2022
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden*
Lønkompensationer
  • 30. august 2020 - 15. februar 2022
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden
Tabt omsætning
  • 1. september 2020 - 28. februar 2021
  • 1. marts 2021 - 30. juni 2021
  • 1. juli - 30. september 2021
  • 1. december - 28. februar 2022
Virksomheder kan blive anmodet om at foretage indberetning for hver af perioderne og andre for hele perioden 1. september 2020 - 28. februar 2022

* Hvis en virksomhed både har modtaget kompensation for faste omkostninger og stedbundne faste omkostninger, skal der foretages særskilt indberetning for hver af de to kompensationsordninger.

Efterkontrol og revisorbistand

Erhvervsstyrelsen vil have øget fokus på særligt risikable sager og ligeledes foretage en større efterkontrol af en række virksomheders slutafregninger ud fra en væsentligheds- og risikobetragtning på de forskellige ordninger. Dette skal være med til at reducere utilsigtede fejl og minimere risikoen for svindel med ordningerne. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse kræve revisorbistand og revisorerklæring om en virksomheds indsendte slutafregning på bl.a. lønkompensationer og tabt omsætning, som det også er set på tidligere slutafregninger.

Når man siger smiley-ordning, ved de fleste, at der er tale om Fødevarestyrelsens uddeling af mere eller mindre smilende ansigter som afslutning på et kontrolbesøg i butikker, restauranter og andre virksomheder, der sælger fødevarer til forbrugerne.

I revisionsbranchen findes nogle tilsvarende ordninger, hvor kvaliteten af revisors systemer og opgaveløsninger bliver kontrolleret – dog uden uddeling af smileyer.

Erhvervsstyrelsen er således bemyndiget til at foretage periodisk kontrol i alle statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik på at efterprøve, om revisionsfirmaet efterlever de krav, der findes i henholdsvis revisorloven og hvidvaskloven.

Revisorloven indeholder en lang række krav til etablering og anvendelse af et kvalitetsstyringssystem, ligesom der stilles krav til den dokumentation, revisor skal udarbejde som grundlag for sin erklæringsafgivelse. Hertil kommer krav til revisors efteruddannelse samt krav om etablering af et internt kontrolsystem til overvågning af såvel kvalitetsstyringssystem som udførte erklæringsopgaver.

Hvidvasklovgivningen indeholder på samme måde en lang række krav, som de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, herunder bl.a. revisionsfirmaer, skal efterleve.

Ved Erhvervsstyrelsens kontroller bliver såvel revisionsfirmaet som den enkelte revisor med passende intervaller kigget i kortene, og der ligger et meget omfattende arbejde i at få gennemført en kvalitetskontrol eller hvidvaskkontrol.

Revisorer fungerer som en slags samfundets vagthunde i forhold til at sikre, at virksomheder og personer overholder gældende spilleregler i forbindelse med f.eks. regnskabsaflæggelse. Denne rolle som ”offentlighedens tillidsrepræsentant” forpligter. Derfor er det helt naturligt, at revisionsfirmaer får kontrolbesøg fra myndighederne.

Som medlemmer af Revisorgruppen Danmark er vi sikret en årlig gennemgang og kontrol af vores systemer og sagsløsninger. Denne interne kontrol foretages af uafhængige kontrollanter, hvilket understreger integriteten i kontrollanternes arbejde.

Der ofres mange ressourcer på såvel Erhvervsstyrelsens som den interne kvalitetskontrol, men begge typer af kontroller er medvirkende til at fastholde et højt kvalitetsniveau i de ydelser, vores kunder efterspørger.

I 1949 blev George Orwells roman ”1984” udgivet. Den ældre eller litterært interesserede Facit-læser har sikkert allerede gættet, hvor jeg er på vej hen, men romanen er så gammel, at de, der undrer sig, er undskyldt.

Orwell beskriver en dyster og negativ forventning til fremtiden, der bliver fremstillet som et overvågningssamfund med indskrænkninger i borgernes rettigheder og frihed.

Forudsigelserne i ”1984” bruges ofte som benchmark for den faktiske udvikling i forskellige lande, og mange er i dag af den opfattelse, at virkeligheden har overhalet Orwells fantasi – i hvert fald på nogle områder.

I december måned 2021 vedtog Folketinget en lov, der giver myndighederne beføjelser til at kigge virksomhederne i kortene i et hidtil uset omfang. Uden at spørge om lov først eller fortælle om det bagefter. Det synes at være en ganske vidtgående lov, som bl.a. Dataetisk Råd har sat spørgsmålstegn ved.

Vi har i de senere år set flere lignende tiltag, og overvågningssamfundet må siges at være en realitet. Der er uden tvivl stor forskel på, om man kan lide denne udvikling eller ej, og vi ser lidt nærmere på indholdet af ovennævnte lov i artiklen på side 4-5.

Regelmylderet kommer ikke af ingenting, og hverken EU, det internationale samfund eller vores eget Folketing strammer reglerne alene med det formål at genere virksomhederne og borgerne.

Vi har tidligere haft flere artikler om hvidvask, hvor det vel for de fleste synes indlysende, at der er behov for yderligere tiltag, hvis myndighederne skal holde trit med det kriminelle miljø. Om lovgiverne så rammer tilstrækkelig præcist, eller om der skydes med spredehagl, ser vi nok ikke helt ens på, og kun fremtiden kan vise, om effekten bliver, som ønsket.

Kryptovaluta er en relativt ny opfindelse, og det er et område i voldsom vækst. Reguleringen er begrænset, og ud over udfordringer med den retlige, regnskabsmæssige og skattemæssige behandling – hvor sidstnævnte behandles i denne udgave af Facit – er der almindelig bekymring for, at disse ”syntetiske” valutaer er lette at anvende i det kriminelle miljø. Konkrete eksempler findes allerede.

Det kan derfor nok forventes, at der inden længe kommer yderligere regulering og overvågning på dette område, og igen vil der nok være uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt, eller om det er overdreven overvågning og regulering. Det er slet ikke så nemt.

God fornøjelse med læsningen!

Den 6. april 2022 fremsatte erhvervsministeren forslag til ændring af en række love, der bl.a. betyder en øget revisorinvolvering i form af ”revisorpligt” ved regnskabsaflæggelsen for visse mindre selskaber. Formålet er at styrke regelefterlevelsen og reducere antallet af fejl i de indberettede årsrapporter, i bogføringsrutiner og i skatte- og momsangivelser. Behovet for ændrede regler sker i erkendelse af, at øget involvering af en godkendt revisor skaber værdi for såvel virksomhederne som for samfundet som helhed.

Øget revisorinvolvering

Den del af lovforslaget, der indebærer øget revisorinvolvering, betyder:

  • krav om valg af enten revision eller udvidet gennemgang af årsrapporter for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning og antal ansatte. Skærpelsen er primært rettet mod investeringsvirksomheder, som forvalter betydelige midler og har betydelig gæld, men har få ansatte og en lav omsætning.
  • krav om en revisorerklæring fra en uafhængig revisor for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B i særlige risikobrancher* med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. De omfattede virksomheder kan selv vælge, om det skal være en erklæring om assistance, review, udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet.
  • mulighed for påbud af revision eller udvidet gennemgang af årsrapporten, hvis Erhvervsstyrelsen ved en kontrol har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.
  • bortfald af mulighed for at fravælge revision ved bødeforlæg eller dom for overtrædelse af hvidvasklovgivningen.

De forskellige former for revisorerklæringer

En revisorerklæring skaber tillid og troværdighed til indholdet af en virksomheds årsrapport. Det er kun en godkendt revisor, der må afgive erklæringer på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen. En godkendt revisor er i Danmark enten statsautoriseret eller registreret revisor.

En bogholder hjælper virksomheder med at bogføre og eventuelt også med at opstille en årsrapport, som den eksterne (godkendte) revisor efterfølgende afgiver erklæring om. En bogholder kan ikke afgive erklæring på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen.

I Danmark kan en godkendt revisor afgive fire typer af erklæringer på en årsrapport. De fire typer er revisorerklæring om:

  • revision (revisionspåtegning)
  • udvidet gennemgang
  • review/gennemgang
  • assistance med regnskabsopstilling.

Revision er det arbejde, der udføres i forbindelse med revisors undersøgelse af årsrapporten for en virksomhed. Hensigten med revision er at give virksomheden og dennes interessenter (fx investorer, långivere, leverandører, kunder mv.) en uafhængig (dvs. neutral og objektiv) gennemgang af årsrapporten og virksomhedens finansielle stilling. I den forbindelse tager revisor stilling til, om en virksomheds årsrapport opfylder den gældende lovgivning på bl.a. regnskabsområdet.

Arbejdet bag erklæringen om revision er det mest omfattende, og derfor resulterer det også i en erklæring, der giver den højeste grad af sikkerhed.

Revisorinvolvering skaber også værdi for virksomheden

Når en revisor skal afgive en erklæring på en årsrapport, kræver det indgående forståelse af virksomhedens art, dens drift, de typer af investeringer, der foretages eller planlægges, samt virksomhedens struktur og finansiering. Denne forståelse skal altid opnås med henblik på vurdering af virksomhedens valg af regnskabspraksis. Det betyder også, at revisor skal opnå en grundig forståelse af dele af virksomhedens forretningsgange og intern kontrol.

Opnåelse af denne indsigt i virksomheden gør – sammen med revisors detaljerede branchekendskab – at revisor samtidig med det udførte arbejde kan skabe værdi i virksomheden ved at assistere med processer og optimering af driften, omkostningsbesparelser, fremtidig strategi, skabe overblik over hvor og hvordan indtjeningen sker mv.

Løbende at have en revisor involveret skaber også værdi i forhold til de enkelte interessenter, herunder myndigheder, og signalerer, at virksomheden er klar til at blive kigget efter i kortene.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget om ”revisorpligt” blev vedtaget den 19. maj 2022, og ændringerne om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

I forsøget på at styrke skattekontrollen har Folketinget givet Skattestyrelsen mulighed for at udvikle nye værktøjer, som kan anvendes i skattekontrollen.

Folketinget har nemlig vedtaget et lovforslag fra skatteministeren, som har underoverskriften ”Registersamkøring med henblik på systemudvikling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordningen mv.” De nye regler har som udgangspunkt ikrafttrædelse med virkning fra 1. januar 2022.

Baggrunden for loven

Regeringen har ønsket en markant styrkelse af skattekontrollen, herunder at der udvikles nye og tidssvarende metoder, der vil kunne sikre en mere effektiv og målrettet myndighedsudøvelse på Skatteministeriets område.

Skatteministeriet har vurderet, at en mulighed for samkøring af data vil kunne målrette, understøtte og effektivisere kontrollen af, om skatter og afgifter afregnes korrekt. Efter Skatteministeriets opfattelse vil alternativet hertil være en manuel gennemgang af de enkelte borgere og virksomheders skatte- og afgiftsmæssige forhold. I det it-samfund vi lever i i dag og med de systemer og muligheder for samkøring af systemer, der allerede findes i dag, virker det som en tilsnigelse at anse en manuel gennemgang af selvangivelser mv. som alternativ til dette nye værktøj.

Allerede i dag sker der en samkøring af registre, og det bliver der ikke ændret på. Men ud over samkøring vil man bruge alle de oplysninger, som indberettes om borgernes forhold, til at skabe nye systemer, som reelt tilsigter at overvåge borgerne, så man kan udsøge de borgere, der falder uden for normen.

Det er opfattelsen, at man ved at gøre kontrollen mere datadreven og intelligent kan opnå, at den efterfølgende manuelle kontrol i højere grad kan ske uden unødige gener for det flertal af borgere og virksomheder, som afregner skatter og afgifter korrekt.

Skatteministeriet mener, at man således ved hjælp af it-systemer og samkøring af data hurtigt og effektivt vil kunne identificere de borgere og virksomheder, som ud fra de eksisterende mønstre i data med størst sandsynlighed har til hensigt at omgå reglerne, ligesom det vil være muligt at identificere de borgere og virksomheder, der har størst risiko for at begå fejl.

Mere overvågning

De fleste skatteydere er helt sikkert af den opfattelse, at vi alle skal betale den skat, vi er forpligtet til. Og der skal naturligvis være skattekontrol, da et mindretal af forskellige årsager ikke får afregnet den skat, de er forpligtet til. Det er ikke anderledes, end at politiet foretager fartkontrol, idet ikke alle ”husker” fartgrænserne.

Men hvor vide rammer skal myndighederne have – er man her gået et skridt for langt?

Det er regeringens opfattelse, at forudsætningen for en sådan datadreven og intelligent kontrol er, at Skatteforvaltningen kan indsamle og behandle oplysninger til systemudvikling. Med ministerens egne ord vil det sige til andre formål end dem, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.

Hvordan harmonerer det med databeskyttelsesforordningen? Ja, her har man fundet, at det harmonerer fint. Skatteforvaltningen skal, når det er nødvendigt, kunne behandle personoplysninger til andre formål end de formål, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, uafhængigt af om der er forenelighed mellem disse formål og det formål, som de anvendes til ved forvaltningens udvikling af nye digitale værktøjer.

Hertil kan man berettiget spørge, hvem der skal vurdere, om det er nødvendigt? Det er så selv samme myndighed. Hvad skal man så med en databeskyttelseslov? Svaret på det spørgsmål er ikke fuldstændig entydigt!

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kontrollen ikke forventes at blive væsentligt anderledes med den nye hjemmel, idet Skatteforvaltningen allerede i dag i et vist omfang benytter sig af muligheden for at samkøre data til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.

De nye systemer skal medvirke til, at man får en højere træfprocent og mere effektiv ressourceanvendelse ved udvælgelsen af borgere og virksomheder til en efterfølgende kontrol.

Hvis det ikke bliver væsentligt anderledes, er ”indgrebet” så ikke lidt voldsomt?

Det må være op til den enkelte at vurdere. Man må blot konstatere, at myndighederne med de nye regler i endnu højere grad får mulighed for at ”overvåge” borgerne/skatteyderne her i landet.

I juni 2019 vedtog EU et nyt direktiv (orlovsdirektivet), som omhandler balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og andre omsorgspersoner. Orlovsdirektivet skal implementeres i alle EU’s medlemsstater, herunder Danmark, senest den 2. august 2022. Et bredt politisk flertal i Folketinget blev tilbage i oktober 2021 enige om en ny barselsaftale. Orlovsdirektivet er blevet implementeret ved lov om ændring af barselsloven og indeholder en række ændringer til den nugældende barselslov, som kortfattet vil blive beskrevet i det følgende.

Indledningsvist skal det bemærkes, at de nye regler finder anvendelse på alle børn, der er født den 2. august 2022 eller senere med undtagelse af de nye regler for soloforældre og LGBT+familier.

Hvad betyder den nye 24:24 model for lønmodtagere?

I den nugældende barselslov har mor og far/medmor ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. Heraf har moren ret til 14 ugers øremærket barselsorlov (heraf 2 ugers pligtorlov) med barselsdagpenge, mens faren/medmoren har ret til 2 ugers øremærket fædre-/medmororlov i forbindelse med fødslen. Forældrene har i dag mulighed for at fordele de resterende 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge frit imellem sig.

Efter de nye regler i barselsloven har mor og far/medmor fortsat ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. De nye regler betyder, at hver forælder har ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel, som for moren fordeler sig på 2 ugers pligtorlov (øremærket), 8 ugers ”barselsorlov” (kan overføres til den anden forælder) og 14 ugers ”forældreorlov” (5 uger kan overføres til den anden forælder). For faren/medmoren er fordelingen 2 ugers orlov (øremærket) og 22 ugers ”forældreorlov” (13 uger kan overføres til den anden forælder). Ud af de 24 ugers orlov, som hver forælder har ret til, er 11 uger øremærket og kan således ikke overføres til den anden forælder. Den øremærkede orlov fordeler sig på 2 ugers (pligt)orlov efter fødslen og 9 ugers orlov. De øremærkede orlovsuger skal afholdes, inden barnet fylder ét år. Såfremt den ene forælder ikke ønsker eller har mulighed for at afholde de øremærkede orlovsuger, bortfalder de. Den enkelte forælder er derfor ikke forpligtet til at holde orlov, hvis vedkommende ikke ønsker det.

Hvad betyder den nye 24:24 model for selvstændige?

De ovenstående regler, hvor 9 af ugerne er øremærket til hver forælder, finder alene anvendelse på lønmodtagere. Det betyder, at hvis den ene forælder er selvstændig, og den anden forælder er lønmodtager, vil den forælder, der er selvstændig, have ret til 2 ugers øremærket orlov i forbindelse med fødslen, men kan herefter vælge at overdrage op til 22 ugers orlov med barselsdagpenge til den anden forælder. Den forælder, der er lønmodtager, vil fortsat have 9 ugers øremærket orlov, og kan derfor alene overdrage de resterende 13 uger til den forælder, der er selvstændig.

Hvis begge forældre er selvstændige, vil de hver især have 2 ugers øremærket orlov i forlængelse af fødslen. Efterfølgende vil de hver især frit kunne overdrage de resterende 22 uger til hinanden.

Hvad betyder den nye 24:24 model for enlige forældre?

I henhold til barselsloven kan enlige forældre (soloforældre) afholde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Dette gælder, uanset om den pågældende forælder er lønmodtager eller selvstændig.

I de situationer, hvor barnet kun har én forælder, får soloforælderen med de nye regler mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem. Formålet hermed er, at forælderen kan blive aflastet i den første tid med barnet. Det er alene den del af orloven, som ikke er øremærket, der kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. Et nærtstående familiemedlem kan i lovens forstand være en bedsteforælder eller en bror/søster. Det nærtstående familiemedlem vil skulle opfylde de samme krav i barselsloven for så vidt angår varslingsfristerne samt beskæftigelseskravet i forhold til fravær og barselsdagpenge.

De nye regler for soloforældre træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

Hvad betyder den nye 24:24 model for LGBT+familier?

De nye regler indebærer en hensyntagen til LGBT+familier, der nu får nye orlovsmuligheder. Det betyder, at barnets retlige forældre (altså de forældre, der har de juridiske rettigheder og pligter over barnet) vil få mulighed for at overdrage de uger, som ikke er øremærket, til barnets ”sociale forældre”. Antallet af uger, der kan overdrages, afhænger af, om barnets retlige forældre er lønmodtagere. Det er en forudsætning, at en social forælder opfylder de samme betingelser i barselsloven om beskæftigelse for at kunne afholde den overdragede orlov med barselsdagpenge samt overholder de fastsatte varslingsfrister for afholdelse af orlov over for arbejdsgiveren.

De nye regler for LGBT+familier træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

Hvor meget orlov kan gemmes til senere?

Efter de nye regler vil det fortsat være muligt at udskyde en del af orloven til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år. Efter de nugældende regler er det kun den ene forælder, der har ret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov (retsbaseret udskudt orlov). De nye regler indebærer, at hver forælder får ret til at udskyde op til 5 ugers orlov til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år.

Et regnskab udarbejdes som udgangspunkt på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, dvs. under forudsætningen om, at virksomheden vil fortsætte sine aktiviteter i en overskuelig fremtid. Særligt for virksomheder med aktiviteter i Ukraine og Rusland gælder det, at der kan være usikkerhed om fortsat drift. Virksomhederne kan være tvunget til at lukke ned for aktiviteterne med Ukraine og Rusland eller være nødsaget til at indstille samhandlen med Rusland.

Ledelsens ansvar og vurdering

Det er ledelsen, der har ansvaret for, at årsregnskabet giver et retvisende billede, dvs. aflægges inden for rammerne af den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Ledelsen skal sikre og dokumentere, at forudsætningen om fortsat drift er opfyldt samt sikre, at alle relevante og nødvendige oplysninger er medtaget i årsrapporten til vurdering af virksomhedens økonomiske stilling.

Væsentlig usikkerhed

Ledelsen skal være opmærksom på væsentlig usikkerhed, som rejser betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og som derfor enten påvirker forudsætningen om fortsat drift eller skal oplyses i årsrapporten.

Væsentlig usikkerhed er ikke defineret i årsregnskabsloven, men foreligger, hvis omfanget af den potentielle effekt af forholdet er sådan, at regnskabet er misvisende, hvis forholdet ikke omtales i regnskabet. Eksempler på begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, er:

  • negativ egenkapital eller negativ arbejdskapital
  • realiserede eller forventede negative pengestrømme fra driften
  • lån, der nærmer sig forfald uden realistisk mulighed for forlængelse
  • manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler eller betale kreditorer ved forfald
  • tab af et større marked, en franchise-aftale, licens eller hovedleverandør.

Eksisterer der væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften, kræver årsregnskabsloven oplysning herom i både ledelsesberetning og note.

Ledelsesberetningen og noterne

I ledelsesberetningen for en klasse B virksomhed skal ledelsen redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. De pågældende oplysninger bør som minimum omfatte:

  • de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften
  • ledelsens planer for at håndtere disse begivenheder eller forhold
  • at der er en væsentlig usikkerhed knyttet til begivenheder eller forhold, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at virksomheden derfor muligvis vil være ude af stand til at realisere sine aktiver og indfri sine forpligtelser som led i den normale drift.

Omtalen i ledelsesberetningen om væsentlig usikkerhed vedrørende den fortsatte drift skal således altid beskrives i ledelsesberetningen. Afsnittet i ledelsesberetningen om dette forhold kan med fordel formuleres enslydende med noten.

Der skal i noterne gives oplysning om væsentlig usikkerhed forbundet med virksomhedens evne til at fortsætte driften, hvis dette er relevant.

Din revisor kan hjælpe dig med vurdering af de oplysninger, som bør medtages i årsrapporten.

Kryptomarkederne er igennem de seneste år blevet et område, hvor der kan vindes og tabes store penge. Disse markeder er dog meget mere end det. Bag de mere eller mindre eksotiske navne på kryptomarkederne gemmer sig en teknologi (blockchains), der formentlig inden for en kortere årrække vil revolutionere måden, vi tænker økonomi på.

Udfordringerne med kryptovaluta – set med skatteretlige øjne – er:

  1. Ofte en manglende teknisk forståelse for produkterne
  2. At de skatteregler, der anvendes, i princippet har stået uændret siden 1922.

Kombinationen af en manglende forståelse og en lovgivning fra længe før internettets tid resulterer naturligvis ikke altid i en fair og nuanceret skattemæssig behandling. Denne artikel har derfor til formål, omend helt overordnet, at give en bedre teknisk forståelse for produkterne med henblik på at opnå en bedre forståelse for de skattemæssige udfordringer forbundet med disse.

Blockchain-teknologi – hvad er det?

I dag eksisterer der mere end 8.000 forskellige kryptovalutaer. Selvom disse alle betegnes som kryptovalutaer, er ligheden ikke altid slående. Ud over at have forskellige navne afviger disse ”valutaer” også fra hinanden på formål og funktionalitet. Fælles for dem alle er dog, at de er baseret på blockchain-teknologien.

Den nemmeste (og meget simplificerede) måde at beskrive blockchain-teknologien på er at forestille sig en fælles regnskabsbog. Denne regnskabsbog indeholder alle transaktioner på lige fod med en kontoudskrift fra banken. Forskellen mellem den fælles regnskabsbog og kontoudskriften er dog, at kontoudskriften alene eksisterer i én udgave (bankens), hvorimod regnskabsbogen distribueres ud til alle involverede parter. Kun ved hjælp af en “personal key” (wallet), vil denne fælles regnskabsbog kunne opdateres. Dette betyder samtidig, at oplysninger aldrig ”forlader” blockchainen og dermed ikke kan ”opbevares” fysisk.

Fordelen ved dette system er, at netværket ikke er sårbart over for manipulation, da dette forudsætter manipulation af alle kopier af regnskabsbogen, og at mellemmænd (banker mv.) overflødiggøres, da overførsler kan ske direkte mellem parter uden tidsforskydning og væsentlige administrationsgebyrer mv.

Selvom ovenstående kan virke abstrakt, særligt i et land som Danmark, hvor tiltroen til myndigheder og banker generelt er høj, så er det værd at minde sig selv om, at dette langt fra er situationen rundt omkring på kloden.

I en stadigt stigende globaliseret verden, hvor man enten har familiær eller forretningsmæssig tilknytning til lande, hvor den samfundsmæssige situation besværliggør forhold som samhandel og regelefterlevelse, og hvor der samtidig er en ekstremt høj inflation, tilbyder blockchain-teknologien et yderst attraktivt samfundsøkonomisk alternativ.

Et eksempel er Iran, der i nyere tid har været underlagt væsentlige økonomiske sanktioner fra Vesten. Disse har næsten umuliggjort økonomiske transaktioner mellem Vesten og Iran. Hvis man kombinerer dette med en inflation i 2020 på over 35 %, skal der pludselig ikke megen overtalelse til at anvende kryptovaluta som et betalingsmiddel, idet man ikke vil være begrænset i, hvor og hvem midler overføres til/fra, og idet kryptovaluta, særligt bitcoin og ethereum, i modsætning til den iranske mønt, generelt stiger i værdi. Selv hvis man ikke skulle ønske at udsætte sig for kryptovalutaers volatile prisudvikling, vil en anvendelse af kryptovaluta være mulig ved hjælp af “stablecoins”, som følger prisudviklingen i et underliggende aktiv, som fx US dollar.

Inden du investerer

Før du begynder at investere i kryptovaluta, er der mange ting, som er vigtige at undersøge, herunder:

  • Er det muligt at investere fra den platform, du ønsker, hvis du fx er et selskab?
  • Hvor opbevarer jeg min kode på en sikker måde?
  • Kan handelsplatformen blive hacket, og hvad sker der, hvis den bliver hacket?
  • Hvordan behandles gevinst og tab skatteretligt?

Selvom der i Danmark er en udbredt forståelse af, at kryptovaluta først skal beskattes ved salg (realisation), må dette vurderes konkret, da kryptovalutaen kan været knyttet op på en anden enhed som fx sølv. Dette er tilfældet for bookcoin. Gevinst og tab på bookcoins behandles efter reglerne om strukturerede fordringer i kursgevinstloven og skal derfor opgøres efter lagerprincippet, uanset at gevinsten/tabet ikke er realiseret endnu.

Beskatning af kryptovaluta for personer

Det er vigtigt som privatperson at afdække sin beskatningssituation i forbindelse med påbegyndelse af investering i kryptovalutaer mv. Hertil kan det bemærkes, at det er yderst vanskeligt at undgå beskatningen, da investering i kryptovaluta som udgangspunkt anses for spekulation. Der findes få sager, hvor beskatningen af kryptovalutaen har kunnet undgås, men da beskatning af kryptovaluta sker ud fra en spekulationsbetragtning, skal denne spekulationsbetragtning kunne fraviges, ved at man kan dokumentere, at investeringen ikke er sket i spekulationsøjemed. Dette har bl.a. kun været muligt i en situation, hvor en kæreste havde fået 2 bitcoins i julegave uden at have ønsket sig disse samt i en situation, hvor en person beviseligt brugte sine bitcoins som betalingsmiddel.

Endvidere er det vanskeligt at få kvalificeret sine investeringer til at være sket i næringsøjemed. For at investering i kryptovaluta kan anses for at være sket i næringsøjemed, må det forventes på baggrund af praksis, at der stilles krav til, at man enten tidligere eller på nuværende tidspunktet skal være tilknyttet kryptomarkedet i professionelt øjemed. Herudover må det forventes, at der vil blive stillet krav til, at investeringen er tilrettelagt med henblik på en systematisk omsætning og rentabel drift. Dette kan i praksis være utroligt svært at efterleve, hvorfor det kan være vanskeligt at få kvalificeret indkomsten som næringsindkomst. Herved vil det som hovedregel ikke være muligt at lade kryptovalutaer indgå i virksomhedsordningen som et erhvervsmæssigt aktiv.

Salg af kryptovalutaer, der ikke kan anses at være knyttet op på et underliggende aktiv, beskattes som personlig indkomst i gevinstsituationer og i tabssituationer som et ligningsmæssigt fradrag. Dette skaber en asymmetri i beskatningen, da beskatningen (op til 52 %) og fradraget (25,6 %) sker til forskellige procentsatser.

Gevinst og tab opgøres særskilt for hver kryptovaluta. Dernæst skal opgørelsen som udgangspunkt foretages efter FIFO-princippet (først ind - først ud). Det vil i praksis sige, at de først anskaffede kryptovalutaer også anses for de først solgte i situationer, hvor man kun afstår en delmængde af sin beholdning.

Nedenfor er en opstilling af en på nuværende tidspunkt gældende praksis for beskatning af udvalgte kryptovalutaer for personer:

Beskatning af kryptovaluta for selskaber

Selskaber driver som hovedregel erhvervsmæssig virksomhed, uanset hvilken type virksomhed de driver. For selskaber er det ligesom for personer afgørende at få klarlagt, hvornår beskatningen skal ske. Selskaber beskattes nemlig ligesom personer som hovedregel efter et realisationsprincip (ved salg). Det betyder, at man i selskabets regnskab skal afsætte en evt. udskudt skat af den urealiserede gevinst.

Det er ikke muligt for selskaber at tilvælge lagerbeskatning.

Navn Beskatningstidspunkt Indkomsttype Bemærkninger
Bitcoin Ved salg (realisation) Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %)

Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %)
-
Bookcoins Løbende (lagerbeskatning) Gevinst/tab: Kapitalindkomst (op til 42 % + kirkeskat) Beskattes som en struktureret fordring, da valutaen er bundet op på udviklingen i et underliggende aktiv (sølv).
Dogecoins Ved salg (realisation) Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %)

Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %)
-
Ethereum Ved salg (realisation) Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %)

Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %)
-

I en verden, hvor der bruges mere og mere tid på sociale medier, er der skabt grobund for, at flere og flere arbejder som influencere. En influencer eller influent er en person, der bruger sit netværk af følgere på sociale medier til at sprede information om budskaber, produkter eller brands, herunder ved at anmelde, promovere og anbefale. Konkret foregår det ofte ved, at influenceren laver opslag, videoer og lignende mod betaling fra virksomhederne bag produkterne og de forskellige brands. Influencere er således bloggere, instagrammere, youtubere mv. Jo flere følgere en influencer har, jo større økonomisk potentiale har den pågældende. Det kræver dog normalt, at virksomhederne gerne vil associeres med den pågældende influencer.

Enhver person, der er i stand til at få følgere på en eller flere af de forskellige sociale medieplatforme, kan således blive influencer. Teknisk kræver det blot adgang til internettet, en computer og/eller en smartphone. Samtidig kræver det kendskab til, hvordan den eller de pågældende sociale medieplatforme fungerer. For nogle er arbejdet som influencer mest for sjov, og for andre er det en levevej.

Idet der er tale om en forholdsvis ny måde at tjene penge på, rummer skattelovgivningen ingen særlige regler for influencere. Det ændrer dog ikke på, at hvis man oppebærer indkomst som influencer, f.eks. gennem omtale af et produkt eller en virksomhed i opslag eller videoer på sociale medier, så skal indkomsten beskattes.

Beskatning

Beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget for influencere afhænger af, om aktiviteten kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed. Er dette tilfældet, skal der opgøres en skattepligtig indkomst for virksomheden, hvor der er fradrag for driftsomkostninger. Det vil være muligt at anvende virksomhedsskatteordningen eller at drive virksomheden gennem et selskab. Er der den mindste tvivl om, hvorvidt aktiviteten udgør erhvervsmæssig virksomhed, bør aktiviteten ikke ligge i et selskab, idet der i så fald er risiko for, at indtægten ender med at blive beskattet med mere end 100 %.

Afgørelsen af, om en aktivitet udgør en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en samlet konkret vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være tilrettelagt og drevet med systematisk indkomsterhvervelse for øje, herunder at virksomheden er anlagt med rentabel drift for øje, og at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet. En influencer, der lever godt af at promovere, teste, anmelde produkter mv. mod betaling, vil sædvanligvis være erhvervsdrivende, hvis vedkommende har mange forskellige kunder. Omvendt vil en influencer, der kun har en beskeden omsætning og aktivitet eller kun har en enkelt kunde, som udgangspunkt ikke drive erhvervsmæssig virksomhed.

Kan virksomhed som influencer ikke kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, skal vederlag beskattes som honorarindkomst. Der er i så fald tale om B-indkomst, der beskattes på samme måde som lønindkomst. I forhold til lønindkomst er forskellen, at der ikke indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen. B-indkomsten skal registreres på forskudsopgørelsen, hvorved skat og arbejdsmarkedsbidrag løbende opkræves som B-skatterater.

Det er som udgangspunkt muligt at opnå fradrag i den personlige indkomst for udgifter afholdt i forbindelse med honorararbejdet. Udgifterne skal kunne dokumenteres og må ikke overstige selve honoraret. Hvis indkomsten kvalificeres som honorar, er det ikke muligt at bruge virksomhedsskatteordningen, ligesom aktiviteten ikke kan drives i et selskab.

Beskatning af vederlag, gaver og vareprøver

Influencere modtager typisk vederlag i form af penge samt vareprøver og gaver, herunder tøj, mad, drikkevarer, teater- og koncertbilletter, sportsudstyr osv.

Når virksomheder efter aftale eller uopfordret sender gaver med en klar forventning om, at der sker promovering af virksomhederne eller produkterne på et eller flere af de sociale medier, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt vederlag. Der skal derfor ske beskatning af gavens markedspris inkl. moms på tidspunktet for modtagelsen.

I praksis er det dog knap så enkelt, da en del influencere som led i deres aktivitet modtager vareprøver og lignende med henblik på afprøvning, anmeldelse, tests mv. Baggrunden er, at det ikke er muligt at udføre troværdige tests, anmeldelser og promovering, hvis fysisk adgang til produkterne ikke har været mulig.

Anvendes produkterne privat efter endt afprøvning, sker der beskatning af værdien. Bortskaffes eller destrueres produkterne efter endt afprøvning, er der adgang til at fratrække et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres. Hvis vareprøverne modtages og bortskaffes eller destrueres i samme indkomstår, sker der derfor ikke beskatning, medmindre der har været en privat anvendelse i en periode inden bortskaffelsen. Hvis vareprøverne modtages i år et og først bortskaffes i år to, vil der opstå en skattepligtig indtægt i år et og et skattemæssigt fradrag i år to. Bortskaffelsen eller destruktionen skal i øvrigt kunne dokumenteres.

Sager ved Skatterådet

I 2021 blev der forelagt en sag for Skatterådet, hvor en influencer sammen med sin ægtefælle drev erhvervsmæssig virksomhed gennem et anpartsselskab, hvor der i alt var tre ansatte. De var begge ansat på fuld tid i selskabet, og de modtog løn fra selskabet. Aktiviteten i selskabet bestod i at teste, anbefale og beskrive produkterne for sine følgere på de sociale medier, herunder på YouTube og Instagram. Selskabet var tillige begyndt at sælge produkter af eget mærke via websalg. Selskabet havde indgået kontrakter med forskellige samarbejdspartnere, hvor der var aftalt et fast honorar mod levering af et bestemt antal YouTube-videoer, Instagram-stories mv. Aftalerne var indgået for en forud fastsat periode og ophørte efter levering af de aftalte ydelser.

Udover honoraret modtog selskabet vareprøver med henblik på at kunne give en troværdig beskrivelse og fremvisning af produkterne. Størstedelen af vareprøverne blev efter endt afprøvning, tests og promovering bortskaffet, blandt andet som præmier til selskabets følgere efter følgende kriterier:

  • Alle kunne deltage uden undtagelse, så længe man havde adgang til Instagram, hvor konkurrencen foregik. Dvs. at konkurrencen i tilstrækkeligt omfang var offentlig
  • Alle, der ”likede” eller kommenterede på opslaget på Instagram, var med i lodtrækningen
  • Det var gratis at deltage
  • Vinderen blev tilfældigt udvalgt.

Skatterådet fandt, at i det omfang vareprøverne udelukkende blev anvendt som led i virksomhedens drift, herunder i forbindelse med tests, anmeldelser eller fremvisninger på sociale medier, ville vareprøverne ikke være skattepligtige for influenceren. Hvis vareprøverne derimod efterfølgende blev anvendt af influenceren, ville disse blive anset for at erstatte et privat forbrug, og der skulle derfor ske beskatning. Der skulle foretages en konkret vurdering af skattepligten i hvert enkelt tilfælde. Udloddes produkter via konkurrencer, er det i øvrigt nødvendigt at forholde sig til, om der skal opkræves spilafgift. I den omtalte sag var dette ikke tilfældet.

I en anden sag fra 2022, der blev forelagt Skatterådet, spurgte et selskab, der gjorde reklame for forskellige produkter og brands, om selskabet ville være skattefri af værdien af vareprøver, som selskabet modtog fra sine kunder med det formål og mod betaling at teste, fremvise og/eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke måtte videresælges. Skatterådet fandt, at værdien af vareprøverne var skattepligtig, men udtalte dog samtidig, at selskabet ved indkomstopgørelsen ville kunne fradrage et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der blev bortskaffet eller destrueret. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om udgifter, som var nødvendige at afholde for at kunne modtage de kontante vederlag for de udførte arbejdsopgaver. Konsekvensen af ovennævnte er, at såfremt vareprøverne ikke anvendes af selskabets ansatte inden bortskaffelse eller destruktion, vil vareprøverne være skattefrie for selskabet.

I samme sag påtænkte selskabet tillige at påbegynde et samarbejde med rejsearrangører i ind- og udland med henblik på at markedsføre bestemte rejsemål for selskabets følgere på de sociale medier. Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af rejser eller oplevelser, som selskabet ville blive honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen og herefter anmelde rejsen på de sociale medier, ikke skulle medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, hvis vederlaget havde en sådan størrelse, at det stod i forhold til værdien af anmeldelsen. Konklusionen er således, at det beror på en konkret vurdering, om værdien af en rejse er skattefri eller skal beskattes helt eller delvist.

Tilpasning af reglerne

Arbejde som influencer er kommet for at blive, og praksis vil derfor løbende blive udvidet. I øvrigt kan det langt fra udelukkes, at skattelovgivningen på et tidspunkt vil blive tilpasset de særlige skattemæssige problemstillinger, der knytter sig til denne branche.

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Det kan selvsagt ske ved en ganske almindelig lånoptagelse, hvor selskabet udlåner et bestemt beløb til kapitalejeren, som denne skal tilbagebetale i henhold til en låneaftale. Det kan dog også være som følge af træk på en mellemregningskonto, anvendelse af et firmakreditkort til private udgifter, osv. Artiklen vil beskrive udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

Den overordnede regulering

Et anparts- og aktieselskab har under visse betingelser mulighed for at yde lån til dets kapitalejere. Dette forudsætter dog, at:

  • lånet ydes på markedsvilkår
  • det lånte beløb kan rummes inden for selskabets frie reserver
  • der træffes beslutning om lånet forud for långivningen, enten af generalforsamlingen eller af ledelsen, efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
  • selskabets første årsrapport har været aflagt, før beslutningen træffes.

Hvis disse betingelser er opfyldte, er der tale om et lovligt kapitalejerlån. Er bare én af betingelserne ikke opfyldt, er lånet ulovligt. Selvom et kapitalejerlån er lovligt efter selskabsloven, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt grundet skattereglerne.

Reglerne om beskatning af kapital­ejerlån følger af ligningslovens § 16 E, som alene gælder, hvis kapitalejeren er en fysisk person. Den fysiske person skal udøve bestemmende indflydelse over selskabet som hovedaktionær, dvs. direkte eller indirekte eje mere end 50 % af selskabskapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmerne.

Hvordan sker beskatningen?

Ligningslovens § 16 E trådte i kraft 1. januar 2013. Den medfører, at et kapitalejerlån, der er omfattet af bestemmelsen, anses for at være løn eller udbytte og derfor beskattes som sådan. Dette gælder, uanset om lånet er lovligt eller ulovligt efter selskabsloven. Såfremt kapitalejerlånet er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes kapitalejerlånet dog ikke. Det er f.eks. tilfældet ved lån opstået i forbindelse med almindelig samhandel mellem selskabet og kapitalejeren på sædvanlige kreditvilkår. Formålet med bestemmelsen er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Et selskab er forpligtet til at indeholde og indbetale skat, når der udloddes udbytte, og når der udbetales løn. Der er dog normalt ikke indeholdt udbytteskat eller A-skat, når der er udstedt et kapitalejerlån, idet hele lånets hovedstol udbetales. Skattebyrden hviler endegyldigt på kapitalejeren ved et kapitalejerlån, idet kapitalejerlånet anses for at være udbytte eller A-indkomst. Når selskabet efterfølgende skal indbetale skat for kapitalejerlånet som udbytte eller A-indkomst, skal skattebyrden overvæltes fra selskabet til kapitalejeren. Det gøres ved, at selskabet får et krav mod kapitalejeren på tilbagebetaling af den skat, selskabet har indbetalt.

Det er vigtigt, at kapitalejeren tilbagebetaler den skat, selskabet har indbetalt, til selskabet inden selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt. Konsekvensen af manglende rettidig betaling er, at det beløb, som selskabet har indbetalt i skat for selve lånet, betragtes som et nyt skattepligtigt kapitalejerlån.

Kapitalejerens mellemregningskonto med selskabet

Højesteret har i afgørelse af 30. august 2022 taget stilling til den skattemæssige betydning af lån optaget via en sædvanlig mellemregningskonto. Højesteret udtalte, at kun hvis lånet er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes lånet ikke som løn eller udbytte. Det betyder, at det ikke er afgørende, om lånet er optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, men derimod om lånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Ved afgørelsen har Højesteret endvidere fastslået, at der skal ske beskatning af hævninger på mellemregningskontoen, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning har fået et tilgodehavende eller har fået et forøget tilgodehavende hos kapitalejeren. Det er altså den enkelte hævning, der er afgørende, og ikke mellemregningskontoens saldo ved regnskabsårets udløb.

Anvendelse af firmakreditkort

Betaling af private udgifter med et firmakreditkort behandles på samme måde som træk på en mellemregningskonto. Hvis selskabet betaler kapitalejerens private udgifter, f.eks. private restaurantbesøg, boligindretningsartikler, mv., skal de betalte beløb beskattes som løn eller udbytte.

I praksis sker der ikke beskatning, såfremt betalingen er sket i forbindelse med, at kreditkortet er benyttet i erhvervsmæssig sammenhæng, og under forudsætning af, at der umiddelbart efter foretages en opgørelse og afregning.

Hvordan begrænser man skattebyrden ved kapitalejerlån?

Højesteret bekræfter i den ovenfor nævnte afgørelse, at beskatningen ikke ophæves ved tilbagebetaling. Idet et ulovligt kapitalejerlån skal betales tilbage, vil der altså ske beskatning af et beløb, som kapitalejeren ikke længere råder over. Et lovligt kapitalejerlån skal ligeledes betales tilbage. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at reparere skaden ved et lovligt aktionærlån, idet fordringen under visse forudsætninger kan udbetales som løn eller udloddes som udbytte.

Lidt paradoksalt skal man således ikke skynde sig at tilbagebetale et lån, før mulighederne for ”reparation” er afdækket.

Navigation til indlæg