Folketinget har vedtaget de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig.
Ejendomsværdiskat
På grund af det i 2001 gennemførte skattestop for ejendomsværdiskatten har boligejernes beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat siden 2003 som oftest været enten den offentlige ejendomsvurdering i 2001 med tillæg af 5 % eller den offentlige ejendomsvurdering i 2002.
Ejendomsværdiskatten er blevet beregnet med 10 promille (fra og med 2021 dog 9,2 promille) af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af en overskydende værdi.
Efter de nye regler skal beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fra og med 2024 være den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret nedsat med 20 %.
Ejendomsværdiskatten beregnes som:
- 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 9,2 mio. kr. (2024-niveau)
- 14 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger 9,2 mio. kr.
Indtil de almindelige 2022-vurderinger er udsendt, vil beskatningsgrundlaget blive fastsat ud fra foreløbige vurderinger. Der vil ske en efterregulering af den beregnede ejendomsværdiskat (og grundskyld), når den endelige vurdering foreligger.
Grundskyld (ejendomsskat)
Beskatningsgrundlaget for grundskyld er 80 % af den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret, dog kun den del, der udgør grundværdien.
Satsen for beregning af grundskyld fastsættes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune og kan fra og med 2024 højst udgøre 30 promille. For årene 2021-2028 kan der ikke fastsættes en højere promille end den, der var gældende for 2020.
I dag opkræves ejendomsværdiskat via forskudsregistreringen/årsopgørelsen. Fra og med 2024 vil grundskylden af ejerboliger også blive opkrævet via forskudsregistreringen/ årsopgørelsen.
Rabatordning ved stigning i ejendomsværdiskat og grundskyld
For at sikre at boligejere ikke skal betale højere samlede boligskatter (ejendomsværdiskat og grundskyld) ved overgang til de nye beskatningsregler, er der indført en rabatordning. Der er tale om en ordning, hvor man ser på beløbene for ejendomsværdiskat og grundskyld under ét. Udgør den beregnede stigning i ejendomsværdiskatten 3.000 kr. og et fald i grundskylden på 2.000 kr. opnås en rabat i ejendomsværdiskatten på 1.000 kr.
Rabatordningen gælder, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:
- Boligen er en ejerbolig og ejet af en person
- Ejeren har overtaget boligen senest den 31. december 2023
- Ejeren har pligt til at betale ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for boligen for 2024.
Hvis parcelhuset eller ejerlejligheden mv. eksempelvis er købt i 2022 (senest den 31. december 2023), men er udlejet til beboelse frem til og med 2025, hvorefter ejeren flytter ind i boligen og derfor skal betale ejendomsværdiskat, vil han være omfattet af en skatterabat på en eventuel stigning i ejendomsværdiskatten.
Udenlandske ferieboliger
Der skal fastsættes et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, og dette vil som oftest blive en indekseret anskaffelsessum tillagt forbedringer frem til og med indkomståret før det år, der skal beregnes ejendomsværdiskat.
Ellers er reglerne som for danske boliger, herunder indefrysningsordning for stigningerne i ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsen kræver dog en særlig form for sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb.
Lån til betaling af en stigning i boligskatterne
Der er indført en permanent indfrysningsordning (lån), som gælder såvel stigninger i ejendomsværdiskat som grundskyld. Man kan selvfølgelig også vælge at betale de pålagte stigninger.
Der ydes lån (”indefrysning”) til betaling af alle nominelle stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld. Det indebærer, at der vil blive ydet lån til stigninger, der skyldes den almindelige prisudvikling på boligmarkedet osv.
Indefrysning af sådanne stigninger i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld har følgende konsekvenser:
- Som sikkerhed for lånet får Skattestyrelsen panteret i ejendommen, og pantet vil altid ligge sidst i dækningsrækkefølgen
- Lånet skal tilbagebetales ved salg af ejendommen
- Lånet er en hæftelse på ejendommen, og i en salgssituation er det derfor vigtigt, at køber sikrer sig, at sælger indfrier lånet.
Valg af indefrysningsordningen sker via personens almindelige forskudsregistrering. Ejer man såvel en ejerlejlighed som et sommerhus, kan man vælge, om der skal ydes lån til begge ejendomme eller kun den ene. Tilvalg af lån efter indefrysningsordningen vil automatisk blive videreført til efterfølgende indkomstår, indtil ejeren aktivt fravælger lånet.
Der beregnes renter af lånet, og renterne bliver en del af det indefrosne beløb.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag om de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig. Disse lovforslag skal ses i lyset af et bredt forlig i Folketinget i 2017 og 2020 om tryghed for boligejerne med hensyn til betaling af boligskat.
Ejendomsværdiskat
På grund af det i 2001 gennemførte skattestop for ejendomsværdiskatten har boligejernes beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat siden 2003 som oftest været enten den offentlige ejendomsvurdering i 2001 med tillæg af 5 % eller den offentlige ejendomsvurdering i 2002.
Ejendomsværdiskatten er blevet beregnet med 10 promille (fra og med 2021 dog 9,2 promille) af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 30 promille af en overskydende værdi.
Efter lovforslaget skal beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fra og med 2024 være den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret nedsat med 20 %.
Ejendomsværdiskatten beregnes som:
- 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 9,2 mio. kr. (2024-niveau)
- 14 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger 9,2 mio. kr.
Indtil de almindelige 2022-vurderinger er udsendt, vil beskatningsgrundlaget blive fastsat ud fra foreløbige vurderinger. Der vil ske en efterregulering af den beregnede ejendomsværdiskat (og grundskyld), når den endelige vurdering foreligger.
Grundskyld (ejendomsskat)
Beskatningsgrundlaget for grundskyld er 80 % af den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret, dog kun den del, der udgør grundværdien.
Satsen for beregning af grundskyld fastsættes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune og har hidtil højst kunnet udgøre 34 promille.
Efter lovforslaget vil den maksimale sats være 30 promille.
Efter gældende regler kan kommunalbestyrelserne for årene 2021-2028 ikke fastsætte en højere promille, end den der var gældende for 2020. Dette loft ændres der ikke på i det fremsatte lovforslag.
I dag opkræves ejendomsværdiskat via forskudsregistreringen/årsopgørelsen. Efter lovforslaget skal dette fra og med 2024 også gælde grundskyld af ejerboliger.
Rabatordning ved stigning i ejendomsværdiskat og grundskyld
For at sikre at boligejere ikke skal betale højere samlede boligskatter (ejendomsværdiskat og grundskyld) ved overgang til de nye beskatningsregler, foreslås indført en rabatordning. Der er tale om en ordning, hvor man ser på beløbene for ejendomsværdiskat og grundskyld under ét. Udgør den beregnede stigning i ejendomsværdiskatten 3.000 kr. og et fald i grundskylden på 2.000 kr., opnås en rabat i ejendomsværdiskatten på 1.000 kr.
Rabatordningen gælder, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:
- Boligen er en ejerbolig og ejet af en person
- Ejeren har overtaget boligen senest den 31. december 2023
- Ejeren har pligt til at betale ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for boligen for 2024.
Hvis parcelhuset eller ejerlejligheden mv. eksempelvis er købt i 2022 (senest den 31. december 2023), men er udlejet til beboelse frem til og med 2025, hvorefter ejeren flytter ind i boligen og derfor skal betale ejendomsværdiskat, vil han være omfattet af en skatterabat på en eventuel stigning i ejendomsværdiskatten.
Udenlandske ferieboliger
De gældende regler i ejendomsværdiskatteloven tilpasses de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat. Der skal fastsættes et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, og dette vil som oftest blive en indekseret anskaffelsessum tillagt forbedringer frem til og med indkomståret før det år, der skal beregnes ejendomsværdiskat.
Ellers er reglerne som for danske boliger, herunder indefrysningsordning for stigningerne i ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsen kræver dog en særlig form for sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb.
Lån hos Skattestyrelsen til betaling af en stigning i boligskatterne
Lovforslaget indeholder en permanent indfrysningsordning (lån) og gælder såvel stigninger i ejendomsværdiskat som grundskyld. Man kan selvfølgelig også vælge at betale de pålagte stigninger.
Der ydes lån (”indefrysning”) til betaling af alle nominelle stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld. Det indebærer, at der vil blive ydet lån til stigninger, der skyldes den almindelige prisudvikling på boligmarkedet osv.
Indefrysning af sådanne stigninger i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld har følgende konsekvenser:
- Som sikkerhed for lånet får Skattestyrelsen panteret i ejendommen, og pantet vil altid ligge sidst i dækningsrækkefølgen
- Lånet skal tilbagebetales ved salg af ejendommen
- Lånet er en hæftelse på ejendommen, og i en salgssituation er det derfor vigtigt, at køber sikrer sig, at sælger indfrier lånet.
Valg af indefrysningsordningen sker via personens almindelige forskudsregistrering. Ejer man såvel en ejerlejlighed som et sommerhus, kan man vælge, om der skal ydes lån til begge ejendomme eller kun den ene. Tilvalg af lån efter indefrysningsordningen vil automatisk blive videreført til efterfølgende indkomstår, indtil ejeren aktivt fravælger lånet.
Der beregnes renter af lånet, og renterne bliver en del af det indefrosne beløb.
Når der i virksomhedsskatteordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge og måske endog få en bedre forrentning end i pengeinstitutter mv.
En række afgørelser og domme har imidlertid fået det resultat, at udlånene ikke havde erhvervsmæssig karakter og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsskatteordningen. Konsekvensen er, at sådanne ikke-erhvervsmæssige udlån betragtes som en hævning i hæverækkefølgen og dermed beskatning af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. Sådanne to domme er for nylig afsagt af henholdsvis en byret og Østre Landsret.
Udlån til samhandelspartner
Sagen omhandler et udlån på 666.600 kr. til et selskab, som virksomhedsejeren havde samhandel med.
Der blev oprettet et lånedokument på beløbet, og renten blev fastsat til 10 % p.a.
For byretten gjorde udlåner gældende, at formålet med udlånet var at sikre det låntagende selskabs fortsatte eksistens, så han kunne opretholde de hidtidige leverancer af kød fra selskabet. Tidligere i sagsforløbet havde udlåner oplyst, at hovedårsagen var at opnå en god forrentning af overskydende likviditet.
Byretten fandt ikke, at lånet kunne betragtes som erhvervsmæssigt, blandt andet henset lånets størrelse i forhold til den beskedne samhandel mellem de to parter, at tilsvarende køb kunne foretages andre steder, og udlåners egen oplysning om, at hovedformålet havde været at opnå en god forrentning.
Sælgerfinansiering ved overdragelse af virksomhed til børn
Sagen omhandler tre landmænd, der gennem en årrække havde drevet deres landbrugsvirksomhed som personligt ejede virksomheder og anvendt virksomhedsskatteordningen.
Som led i generationsskifter overdrog landmændene delvist ejerskab af landbrugsvirksomhederne til deres børn. Købesummerne blev hovedsageligt berigtiget ved, at landbrugsvirksomhederne ydede lån til børnene (sælgerfinansiering). Alle udlån var uden afdragsprofil og sikkerhedsstillelse. Nogle af lånene var uforrentede, mens andre var forrentet med henholdsvis 3 % og 4 %.
Østre Landsret udtaler, at det beror på en konkret vurdering af, om lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og på markedsvilkår, herunder om lånet er ydet på armslængdevilkår. Landsretten udtalte i den forbindelse, at det var op til landmændene at godtgøre, at lånene blev ydet på armslængdevilkår.
Landsretten fandt, at ingen af lånene kunne anses for at have erhvervsmæssig karakter, og lånene kunne derfor ikke indgå som aktiver i landmændenes virksomhedsskatteordninger.
Konsekvensen af dommen var, at de ydede lån var at betragte som en hævning i virksomhedsskatteordningen med beskatning af opsparet overskud til følge.
Højesteret har afsagt en dom, der beskatter en hovedanpartshaver af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet.
Hævninger og tilbagebetalinger via mellemregningskontoen
Sagen drejer sig om en eneanpartshaver, der i 2013 hævede 200.000 kr. via en mellemregningskonto, hvilket betød, at selskabet fik et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren af cirka samme størrelse. Efterfølgende tilbagebetalte hovedanpartshaveren beløbet, der blev indsat på mellemregningskontoen. Senere hævede han igen 200.000 kr., og på ny tilbagebetalte han gælden til selskabet. Samme procedure foretog han endnu engang.
Skattestyrelsen beskattede hovedanpartshaveren af de tre hævninger på hver 200.000 kr., idet hævningerne indebar, at selskabet fik et tilgodehavende af cirka tilsvarende størrelse.
Højesteret fandt, at der, i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og lovbemærkningerne hertil, var hjemmel til at beskatte anpartshaveren af hævningerne på mellemregningskontoen i det omfang, selskabet ved den enkelte hævning fik et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos anpartshaveren.
Den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse med 600.000 kr. var således sket med rette.
Kommentarer
Dommens resultat er desværre ikke overraskende, men det kan være svært at forstå, at når man foretager en hævning (etablerer et lån) og bliver beskattet af lånet på det tidspunkt, lånet opstår, og lånet senere tilbagebetales, så skal man beskattes endnu engang, når man på ny hæver det ”samme” beløb. Årets hævninger/lån beskattes således efter et bruttoprincip, hvor der ikke tages hensyn til ind-/tilbagebetalingerne.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forhøjer maksimum for fradrag for faglige kontingenter og strammer reglerne for fradrag for private lønforsikringer.
Fradrag for fagligt kontingent
Efter gældende regler har lønmodtagere skattemæssigt fradrag for udgifter til fagligt kontingent. Fradraget er betinget af, at den faglige forening indberetter kontingentindbetalingen til Skattestyrelsen.
Den indberettede kontingentindbetaling medregnes som et fradrag på årsopgørelsen, dog kan årets fradrag maksimalt udgøre 6.000 kr.
Det foreslås, at det maksimale årlige fradrag forhøjes til 7.000 kr.
I 2023 vil det maksimale fradrag fortsat være på 6.000 kr., men fra og med indkomståret 2024 vil fradraget efter forslaget udgøre maksimalt 7.000 kr.
Fradrag for private lønforsikringer
Udgifter til arbejdsløshedsforsikringer er der skattemæssigt fradrag for. Den mest udbredte arbejdsløshedsforsikring er igennem et medlemskab af en A-kasse.
En del forsikringsselskaber tilbyder private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer). Udgifter til sådanne lønforsikringer er der også skattemæssigt fradrag for.
Skatteministeren foreslår, at der fra og med indkomståret 2024 kun er fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis personen i indkomståret har betalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en A-kasse.
Implementeringen af den faseopdelte, nye bogføringslov er godt i gang. Samtidig bliver der løbende vedtaget endelige bekendtgørelser og foretaget præciseringer af tidligere udmeldinger.
Vi giver her en status på den seneste udvikling.
Digital bogføring udskudt til 1. juli 2024
Erhvervsstyrelsen har netop justeret datoen for, hvornår kravet om digital bogføring tidligst træder i kraft. I forslaget til bogføringsloven var der lagt op til, at kravene til digital bogføring skulle træde i kraft ved årsskiftet 1. januar 2024. Styrelsen har dog fundet dette for optimistisk, daisær små og mellemstore virksomheder skal igennem en større omstillingsproces.
Datoen for den første obligatoriske digitale registrering i et godkendt bogføringssystem er derfor udsat til regnskabsår, der begynder efter 1. juli 2024. For langt de fleste virksomheder vil dette reelt betyde, at overgangen til obligatorisk digital bogføring vil være 1. januar 2025. Virksomhederne får med andre ord bedre tid til at forberede overgangen til digital bogføring.
Krav om revisorerklæring i risikobrancher
Folketinget har besluttet, at virksomheder i visse nærmere bestemte risikobrancher med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 og som i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider en nettoomsætning på 5 mio. kr., skal lade sit årsregnskab forsyne med en erklæring fra en uafhængig revisor. Valget af erklæringstype er frit.
Den endelige vedtagelse af hvilke risikobrancher, der er omfattet af dette krav, er efter det seneste folketingsvalg fastsat til:
- Vejgodstransport
- Flytteforretninger
- Restauranter
- Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.
- Event catering
- Anden restaurationsvirksomhed
- Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
- Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
- Webportaler
- Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
- Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.
Listen vil blive revurderet hvert andet år.
Kravet trådte som sagt i kraft 1. januar 2023. Det antages dog, at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt kravet om revisorerklæring i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en omsætning på + 5 mio. kr. i regnskabsårene 2022 og 2023.
Krav om revision for virksomheder med stor balancesum
Med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, kan virksomheder i regnskabsklasse B, som i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på 50 mio. kr., ikke fravælge revision, uanset at virksomheden ikke overstiger 2 af de 3 størrelsesgrænser for fravalg af revision efter de gældende regler.
Virksomheden kan dog i stedet for revision vælge at lade revisor udføre udvidet gennemgang.
Kravet trådte som sagt i kraft 1. januar 2023, dog således at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt revisionspligt i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en balancesum på + 50 mio. i regnskabsårene 2022 og 2023.
Krav til digitale standard bogføringssystemer
Erhvervsstyrelsen har udstedt 2 bekendtgørelser, der begge træder i kraft 1. februar 2023. Begge bekendtgørelser retter sig mod udbydere af digitale standard bogføringssystemer:
- Bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer
- Bekendtgørelse om anmeldelse afdigitale standard bogføringssystemer.
De nye bekendtgørelser er i første omgang kun relevante for udbydere af standard bogføringssystemer.
Den ene bekendtgørelse fastsætter de krav, som digitale standard bogføringssystemer skal overholde, for eksempelkrav om kontrolspor og betryggende opbevaring af bilag.
Den anden bekendtgørelse regulerer, hvordan og hvornår udbyderne skal registrere et digitalt standardbogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen.
Bogføringsprocedure
Kravet om procedurebeskrivelse er også trådt i kraft, således at bogføringsproceduren skal ligge klar ved begyndelsen af virksomhedens førstkommende regnskabsår med start efter den 1. oktober 2022. Det betyder, at bogføringsproceduren skulle ligge klar senest 1. januar 2023 for virksomheder med kalenderårsregnskab. Hvis virksomheden har regnskabsafslutning pr. 30. september, skal bogføringsproceduren ligge klar senest 1. oktober 2023.
Det nye krav om bogføringsproceduren gælder ikke alle bogføringspligtige virksomheder, foreninger m.v., men kun dem, der enten er:
- pligtige til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven eller
- har en nettoomsætning over 300.000 kr. 2 år i træk.Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon og vejledning om beskrivelsen af bogføringsprocedurer. Skabelon og vejledning er senest opdateret i slutningen af 2022.
Bogføringsproceduren skal udarbejdes pr. virksomhed og naturligvis være målrettet denne.
Præcisering af, hvornår der skal foretages afstemninger
Pr. 1. januar 2023 ikrafttrådte også kravet om, at der skal foretages afstemninger på bestemte tidspunkter.
Det er et krav, at der foretages afstemninger, der er nødvendige for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter samt års- og delårsrapporter.
Afstemningerne skal senest foretages og foreligge på datoen for udløbet af fristerne for de lovpligtige indberetninger.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev underskrevet den 4. februar 2022. Overenskomsten får tidligst virkning fra og med den 1. januar 2024. Da indholdet af den nye overenskomst er færdigforhandlet mellem de to lande, så kender vi indholdet.
Hvordan skal private pensioner fra Danmark til personer bosat i Frankrig beskattes efter den nye overenskomst?
Er der fortsat fritagelse for betaling af dansk ejendomsværdiskat for ejendomme anskaffet for mere end 14 år siden?
Den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal godkendes i begge lande, inden den kan træde i kraft. I Danmark sker dette ved, at Folketinget bemyndiger regeringen til at godkende den indgåede overenskomst. Lovforslag herom er netop fremsat i Folketinget.
Når overenskomsten er godkendt i såvel Frankrig som Danmark, får den virkning fra den førstkommende 1. januar. Det betyder, at overenskomsten tidligst får virkning fra og med den 1. januar 2024, og dette forudsætter, at Frankrig også inden den 31. december 2023 har godkendt overenskomsten og meddelt Danmark dette.
Godkendelsen er en formssag, da ingen af parterne kan ændre i den indgåede aftale/overenskomst.
Overenskomsten ligner de overenskomster, som Danmark har indgået i de senere år. Her skal dog omtales to forhold:
- Beskatning af udbetalinger fra danske pensioner
- Dansk ejendomsværdiskat af franske sommerboliger.
Dansk beskatning af pensionsudbetalinger til pensionister bosat i Frankrig
I den nye overenskomst er hovedreglen, at det er bopælsstaten, der har beskatningsretten til pensionsudbetalinger fra private ordninger - ordninger oprettet såvel i som udenfor ansættelsesforhold. Der gælder dog den vigtige undtagelse, at pensionsudbetalinger må beskattes i udbetalingslandet, hvis indbetalingen har været fradragsberettiget, eller der har været bortseelsesret (arbejdsgiverordninger).
En person, der flytter fra Danmark til Frankrig og får pensionsudbetalinger fra Danmark, eksempelvis en ratepension eller en livsvarig livrente, vil blive beskattet i Danmark, når der på indbetalingstidspunktet har været fradragsret eller bortseelsesret.
Ved den danske skatteberegning skal der gives nedslag (maksimeret credit) for betalt fransk skat af sådanne pensioner.
Endvidere må Danmark beskatte sociale ydelser, som eksempelvis folkepension og ATP mv., men skal også her give et nedslag for betalt fransk skat.
Overgangsreglen fra 2008 om beskatning af private pensioner
De personer, der den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, og som den 31. januar 2008 modtog efterløn eller pension fra Danmark, der efter den gamle overenskomst kun kunne beskattes i Frankrig, er omfattet af en overgangsregel. Sådanne pensioner har ikke været beskattet i Danmark i de 14 år, hvor der ikke har været en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Denne overgangsregel fortsætter uændret, og der vil således fortsat være dansk skattefrihed af pensionsudbetalinger, så længe personen forbliver hjemmehørende i Frankrig.
Ejendomsværdiskat for franske ejendomme
Personer bosat i Danmark, som de seneste 14 år har købt en sommerbolig mv. i Frankrig, har skullet og skal fortsat betale dansk ejendomsværdiskat af en sådan ejendom.
Personer, der den 28. november 2007 var omfattet af fuld dansk skattepligt, og som på dette tidspunkt ejede fast ejendom i Frankrig, har i de forgangne år været fritaget for dansk ejendomsværdiskat af den franske ejendom, så længe han/hun forblev omfattet af fuld dansk skattepligt og ejede den pågældende ejendom.
Efter den nye overenskomst skal personer bosat i Danmark tilsyneladende betale dansk ejendomsværdiskat, uanset hvornår ejendommen er anskaffet. Overgangsreglen er i hvert fald ikke nævnt i den nye overenskomst.
Mange danske virksomheder har i de senere år fået en ekstra regning fra Skattestyrelsen, når de har beskæftiget udenlandsk arbejdskraft. Normalt bliver der tale om en ekstraudgift for den danske virksomhed, da det samlede aftalte vederlag er afregnet til kontraktpartneren.
Det kan konstateres, at flere danske selskaber er oprettet med det formål at udleje arbejdskraft til andre danske selskaber. Årsagen er formentlig, at reglerne om arbejdsudlejeskat ikke gælder ved udlejning af arbejdskraft mellem to danske virksomheder. Men dette gælder dog ikke ubetinget, hvorfor der alligevel kan komme en ekstra regning fra Skattestyrelsen til den virksomhed, der har gjort brug af udenlandsk arbejdskraft.
En dom fra Vestre Landsret
En dom fra Vestre Landsret fastslår, at hvis en dansk virksomhed formidler udenlandsk arbejdskraft til en anden dansk virksomhed, er det slutbrugeren, der hæfter for arbejdsudlejeskatten.
Dommen omhandler et dansk entreprenørselskab (slutbrugeren), der havde indgået en aftale med et andet dansk selskab (udlejerselskabet) om blandt andet en nedrivningsopgave, der blev udført af udenlandske arbejdstagere.
Udlejerselskabet fremsendte fakturaer til slutbrugeren, hvor der var anført ”Udleje af personale til nedbrydning”.
Landsretten konkluderer, at der er tale om arbejdsudleje, men udlejeren er kun formidler af udenlandsk arbejdskraft, hvorfor det er slutbrugeren (entreprenørselskabet), der var pligtig til afregning af arbejdsudlejeskat.
Entreprenørselskabet hæftede derfor for den manglende afregning af arbejdsudlejeskat, selv om der var sket fuld afregning af fakturabeløbene til den danske udlejer/formidler.
Det gode råd
Som anført indledningsvis er udgangspunktet, at slutbrugeren ikke skal afregne arbejdsudlejeskat, når mandskabet lejes af et andet dansk selskab. Men det er en forudsætning, at de personer, der udlejes, har en reel ansættelse hos udlejer, der bærer den økonomiske risiko i form af ansættelsesforholdet.
Lejer en dansk virksomhed arbejdskraft af en anden dansk virksomhed, og er der tale om udenlandsk arbejdskraft, er det gode råd til slutbrugeren, at han afregner arbejdsudlejeskat, medmindre han kan få sikkerhed for, at udlejer løbende afregner AM-bidrag og A-skat for de pågældende personer.
Folketinget vedtog den 22. december 2022 at nedsætte afskrivningssatsen fra 4 % til 3 % årligt for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere.
Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og installationer
Afskrivningssatsen er nedsat fra 4 % til 3 % for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere.
Er bygningen erhvervet senest den 31. december 2022, kan der i 2023 og senere fortsat afskrives med 4 % årligt.
Ombygninger, tilbygninger mv., der sker den 1. januar 2023 eller senere, kan kun afskrives med 3 %, selv om den oprindelige bygning er anskaffet inden udgangen af kalenderåret 2022 og dermed kan afskrives med 4 %.
Hidtil har bygninger og installationer med en fysisk levetid på mindre end 25 år kunnet afskrives med en procentsats opgjort som afskrivning over levetiden forhøjet med 3. Med en forventet fysisk levetid på 20 år, kunne der således afskrives med 8 % (5+3).
For bygninger mv., der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere, kan der afskrives over levetiden, hvis bygningens fysiske levetid er mindre end 33 år. Tillægget på 3 % er afskaffet. En bygning mv. med en forventet fysisk levetid på 20 år, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere, kan således afskrives med 5 % årligt.
Mange lønmodtagere kender ligningslovens § 33 A. Løn for arbejde udført i udlandet medfører ikke dansk skattebetaling, eller måske skal der betales halv dansk skat. Ved halv dansk skat skal der ikke betales skat i udlandet.
Østre Landsret har afsagt en principiel dom, der betyder, at visse lønmodtagere, selv om de umiddelbart opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A, alligevel ikke kan få lempelse efter denne bestemmelse.
Ligningslovens § 33 A
Personer, der er fuld skattepligtige til Danmark, skal selvangive deres globale indkomst, herunder løn for arbejde udført i udlandet.
For at opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Ophold uden for riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i mindst 6 måneder
- Under udlandsopholdet må man højst være i Danmark 42 dage inden for enhver 6-måneders periode. Der må under opholdene i Danmark ikke udføres nogen form for arbejde, dog er det tilladt at udføre arbejde, der er absolut nødvendigt og har en direkte sammenhæng med arbejdet i udlandet (praksis er restriktiv).
Østre Landsret har tilføjet en ”tredje betingelse”, der skal være opfyldt, for at lønindkomsten berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Dom afsagt af Østre Landsret
Østre landsret har den 6. december 2022 afsagt en principiel dom om muligheden for at anvende ligningslovens § 33 A.
Landsretsdommen omhandler en pilot, der havde valgt at bosætte sig i Frankrig. Han var fortsat omfattet af fuld dansk skattepligt og selvangav derfor pilotlønnen i Danmark med anvendelse af ligningslovens § 33 A.
Inden flytningen til Frankrig var han ansat med stationeringssted i København, og dette ansættelsesforhold forblev uændret efter flytningen til Frankrig.
Piloten opfyldte umiddelbart betingelserne (i hvert fald for en del af perioden) for at få lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Sagen endte i Østre Landsret. Skatteministeriets påstand var, at piloten ikke var berettiget til at anvende ligningslovens § 33 A, da han selv havde valgt at bosætte sig i Frankrig, og arbejdet for den danske arbejdsgiver reelt ikke relaterede sig til Frankrig. Arbejdsgiveren havde med andre ord ingen interesse i, at piloten opholdt sig / boede i Frankrig.
Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at der skal være en sammenhæng mellem udlandsopholdet og den skattepligtiges arbejde. Østre Landsret fandt derfor ikke, at piloten var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Kommentarer
Der findes flere bindende svar fra Skatterådet, hvor man har accepteret, at ligningslovens § 33 A kan anvendes, når lønmodtageren selv vælger at bosætte sig i udlandet i en periode og udføre sit arbejde fra en hjemmearbejdsplads der.
Dette er med landsrettens dom ikke længere muligt.
Det vides ikke, om dommen bliver indbragt for Højesteret.
Navigation til indlæg