Skatteministeren har fremsat et lovforslag, som gør det muligt helt eller delvis at udskyde beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom, når en del af salgssummen berigtiges med et sælgerpantebrev. Reglerne gælder for afståelser, der sker fra og med den 1. januar 2020.

Lovforslaget om en sælgerpantebrevsmodel

Det foreslås at indføre en sælgerpantebrevsmodel, hvorefter sælgeren af en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller en del af den skattepligtige ejendomsavance. Den avance, der kan udskydes, kan maksimalt udgøre 10 % af ejendommens afståelsessum. Det er en forudsætning, at der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev. Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kursværdi, der svarer til den ejendomsavance, der vælges udskudt, og have en løbetid, der svarer til den periode, som beskatningen vælges fordelt over, dog maksimalt 10 år. Reglerne gælder ikke ejendomsoverdragelser, hvor køber og sælger er koncernforbundne parter mv., herunder overdragelse fra en aktionær til et selskab, hvor han har bestemmende indflydelse. Ved overdragelse mellem to fysiske personer kan reglerne anvendes, selv om de er interesseforbundne mv.

Eksempel

En ejendom sælges for kontant 10 mio. kr. Den skattepligtige fortjeneste udgør 1 mio. kr. Der er udstedt et sælgerpantebrev med et pålydende på 1,25 mio. kr., som ved opgørelsen af fortjenesten er kursansat til kurs 80, hvilket vil sige en kursværdi på 1,0 mio. kr.  10 % af den kontante afståelsessum udgør 1,0 mio. kr. Konklusionen er derfor, at den fulde beskatning af avancen kan udskydes. Sælgerpantebrevet afdrages over 10 år med 125.000 kr. årligt. Efter gældende regler er sælger skattepligtig af kursgevinst ved afdrag på pantebrevet. Disse regler gælder fortsat. Ud af det årlige afdrag på 125.000 kr. skal 20 % (25.000 kr.) beskattes som kursgevinst hos sælger. Endvidere skal sælgeren beskattes af 100.000 kr., nemlig 1/10 af den skattepligtige avance, der blev opgjort ved salget.

Hvilke ejendomme er omfattet?

De foreslåede regler om udskudt beskatning gælder for ejendomme, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Reglerne gælder også, hvor ejeren af ejendommen er et selskab. Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed. Dog anses udlejning til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle har bestemmende indflydelse, for erhvervsmæssig virksomhed, når selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt. Er kun en del af en ejendom erhvervsmæssigt anvendt, kan pantebrevsmodellen anvendes på denne del af den skattepligtige fortjeneste.

Den udskudte skat forfalder før end beregnet

Den udskudte skat kommer som hovedregel til beskatning, når:
    • Ejendommen sælges
    • Ejendommen ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, eksempelvis overgår til udlejning
    • Sælgerpantebrevet sælges eller ekstraordinært indfries
    • Sælger dør
    • Den fulde dansk skattepligt ophører for sælgeren af ejendommen, men der kan dog opnås henstand med skattebetalingen.

Skatterådet har truffet en afgørelse om, hvorvidt en person ville være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis han deltog i en generalforsamling i Danmark i et selskab, hvor han var ulønnet direktør.

Ligningslovens § 33 A

Ligningslovens § 33 A er en intern dansk lempelsesregel, der kan anvendes af personer bosat i Danmark, som udfører lønarbejde i udlandet. Lempelsesmetoden er eksemption med progressionsforbehold, hvilket betyder, at der lempes for den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Slutresultatet er, at der reelt ikke betales dansk skat af denne indkomst. I visse tilfælde skal der dog betales halv dansk skat, men i givet fald skal der ikke betales skat i udlandet. Uanset om der skal betales halv dansk skat eller ingen dansk skat, skal følgende betingelser være opfyldt: Personen skal opholde sig uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst seks måneder.
    • Ferie og lignende i Danmark må højst udgøre 42 dage inden for enhver 6-måneders-periode.
    • Arbejde i Danmark afbryder perioden på 6 måneder, dog ikke nødvendigt arbejde, der har direkte forbindelse med arbejdet i udlandet (afrapporteringsreglen).

Skatterådets afgørelse

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt en person ville være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis han deltog i en generalforsamling i Danmark i et selskab, hvor han var ulønnet direktør. Der var tale om en person, der af sin danske arbejdsgiver var udstationeret til arbejde for et datterselskab i Vietnam. Personen erhvervede nogle aktier i det danske arbejdsgiverselskab i forbindelse med en børsnotering i 2018. Hans aktiepost blev overdraget til et af ham nystiftet anpartsselskab, hvis eneste formål var at eje denne aktiepost. Aktierne måtte ikke handles i ét år fra børsnoteringen. Der var med andre ord ingen aktivitet i anpartsselskabet, hvor han var registreret som direktør (uden løn). Spørgsmålet til Skatterådet var, om deltagelse i en generalforsamling i anpartsselskabet ville betyde, at han ikke var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Generalforsamlingen ville blive afholdt i Danmark og forventedes at have en varighed af maksimalt 30 minutter, hvor den eneste deltager ud over ham selv ville være selskabets revisor. Skatterådet var af den opfattelse, at en sådan deltagelse i en generalforsamling ikke kunne betegnes som ferie eller lignende. Der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, selv om han var ulønnet. Konsekvensen af Skatterådets svar er, at perioden på 6 måneder ville blive afbrudt, hvis han deltog i den pågældende generalforsamling, når denne blev afholdt i Danmark.

6-måneders-reglen

En afbrydelse af perioden på 6 måneder kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser, da det kan betyde, at der skal betales fuld dansk skat af løn for arbejde udført i udlandet. Det ville dog være muligt at opretholde muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis generalforsamlingen blev afholdt på et tidspunkt, hvor han havde opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder og overholdt 42-dages-reglen og igen efter afholdelsen af generalforsamlingen opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder kun afbrudt af den tilladte ferie i Danmark. Alternativet er, at generalforsamlingen afholdes i udlandet, via Skype eller lignende. Så intet arbejde overhovedet i Danmark (bortset fra afrapporteringsreglen) i løbet af en periode på 6 måneder, idet muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A så fortabes.
Byretten i Århus har afsagt en dom, hvorefter en hovedaktionær undgik beskatning af bil, der var vinteropbevaret og stilstandsforsikret.

Ingen beskatning af fri bil

En hovedaktionær var blevet beskattet af fri bil til og med november 2010. Den 29. november 2010 blev bilens nummerplader afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, bilen overgik til stilstandsforsikring og blev herefter opbevaret i selskabets lagerlokale beliggende otte kilometer fra aktionærens bolig. Primo maj 2011 blev bilen solgt. Skattestyrelsen var af den opfattelse, at hovedaktionæren skulle beskattes af fri bil i perioden med stilstandsforsikring og henviste som begrundelse herfor til to domme fra Østre Landsret i 2014. Det har i flere år været Skattestyrelsens opfattelse, at hovedaktionærer kun kan undgå beskatning af bil, der i øvrigt var til aktionærens rådighed, hvis bilens nummerplader blev afleveret til Motorstyrelsen. Byretten i Århus var af den opfattelse, at hovedaktionæren ved de foretagne handlinger havde godtgjort, at han ikke havde umiddelbar adgang til en lovlig faktisk rådighed over bilen. Byretten fandt, at rådighedshindringen var effektivt etableret og opretholdt. Det var uden betydning, om der i perioden var ført kørebog, ligesom fraværet af en skriftlig aftale mellem aktionæren og selskabet om, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse, ikke kunne tillægges afgørende betydning. Hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af fri bil i den omhandlede periode, selv om der ikke var sket aflevering af nummerpladerne til Motorstyrelsen.

Hvorfor når byretten i Århus til et andet resultat end Østre Landsret?

Den mest iøjnefaldende forskel mellem byretsdommen og dommene fra Østre Landsret i 2014 er, at i byretsdommen var nummerpladerne afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, hvorimod nummerpladerne i sagerne for Østre Landsret fortsat sad på bilen.
Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger. Hvor om alting er, datoen 31. maj 2019 er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet. Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring. Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der er revisionspligt).

For sen indberetning

Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (fredag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

Afgift

Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås. Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for tredje påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Skatteministeriet har indgået en principaftale med Frankrig om beskatning af pensioner, der udbetales fra Danmark til personer, der er bosat eller bosætter sig i Frankrig. Aftalen betyder, at en person ikke længere skal udsættes for dobbeltbeskatning af sine danske pensionsudbetalinger.

Beskatning af pensioner

I 2007 opsagde Danmark dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Baggrunden for opsigelsen var, at Danmark ønskede at beskatte pensionsudbetalinger fra Danmark til personer, der var bosat i Frankrig. Det havde man længe forhandlet med franskmændene om, men uden resultat.

I forbindelse med opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indførte Danmark overgangsregler for beskatning af ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger til personer, der var bosat og skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig den 28. november 2007 og som modtog pension senest den 31. januar 2008. Disse personer blev ikke berørt af opsigelsen, hvilket betød, at deres pensioner fortsat ikke skulle beskattes i Danmark, så længe de forblev skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig.

For personer, der flyttede til Frankrig efter den 28. november 2007, var konsekvensen af opsigelsen af overenskomsten, at de fra og med den 1. januar 2009 skulle betale dansk skat af deres ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Da der ingen overenskomst eksisterede mellem Danmark og Frankrig, kunne Frankrig også beskatte pensionerne. Det betød, at der i et vist omfang skete dobbeltbeskatning.

Den principaftale Danmark nu har indgået med Frankrig betyder, at Danmark fortsat vil beskatte pensionsudbetalinger, men ved den danske skatteberegning bliver personen krediteret den dansk, som er betalt i Frankrig af samme pension. Konklusionen er derfor, at der ikke længere vil ske dobbeltbeskatning. Men først skal en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst forhandles på plads og ratificeres, så tidspunktet for ikrafttrædelse af den nye regel kendes ikke.

En ny dobbeltbeskatningsoverenskomst har længe været ventet, og vi må vente lidt endnu.

Folketinget har vedtaget en øvre grænse for, hvor mange dage man må udleje sin helårsbolig, når der er tale om lejlighedsvis udlejning af en bolig, som man også selv bruger.

Skatteregler for værelsesudlejning mv.

Ved værelsesudlejning eller udlejning af en helårsbolig i en del af året kan der anvendes en skematisk model (et skattefrit bundfradrag), når det skattepligtige resultat skal opgøres.

Ved udlejning af egen bolig udgør det skattefri bundfradrag 1,33 % af årets offentlige ejendomsvurdering, dog minimum 24.000 kr. Det betyder, at årets skattefri bundfradrag for ejendomme, der er vurderet til 1,8 mio. kr. eller derunder, udgør 24.000 kr. Er der tale om en lejet bolig eller en andelsbolig, udgør det skattefri bundfradrag 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift.

Den skematiske model er den samme, uanset om man lejlighedsvis udlejer hele boligen, eller man udlejer værelser til beboelse en del af året eller hele året.

I december 2018 vedtog Folketinget nye skematiske regler for opgørelsen af det skattepligtig beløb i forbindelse med værelsesudlejning og lejlighedsvis udlejning af helårsboligen.

Efter de nye regler opgøres det skattepligtige resultat som bruttolejeindtægten reduceret med et bundfradrag på 28.600 kr. (2019), og en overskydende indkomst nedsættes med et standardfradrag på 40 %. Reglerne er de samme for ejere, lejere og andelsbolighavere.

Frem til og med indkomståret 2020 kan man vælge mellem de to regelsæt.

Begrænsning i dageantal for udlejning

Fra og med den 1. maj 2019 er der fastsat grænser for omfanget af udlejningen af den fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål. Antal udlejningsdage inden den 1. maj 2019 medregnes ikke i de maksimalt tilladte antal udlejningsdage.

Fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbolig, må højst udlejes (udlejning af hele boligen) i 30 dage pr. kalenderår.

Anvender ejeren/brugeren en udlejningsformidler, der automatisk indberetter udlejningsindtægten til Skattestyrelsens indkomstregister, vil det være tilladt at udleje i op til 70 dage pr. kalenderår. De enkelte kommuner kan vælge at hæve grænsen på 70 dage til 100 dage.

I perioden frem til at en digital indberetningsløsning for udlejningsformidlere er på plads, gælder der ikke nogen 30-dages regel. Det betyder, at det er tilladt at udleje boligen i op til 70 dage om året, uanset om udlejningen sker privat eller gennem Airbnb eller andre udlejningsformidlere.

Den digitale indberetningsløsning forventes at være færdig med udgangen af 2020.

Værelsesudlejning

Værelsesudlejning er ikke omfattet af den maksimale grænse for udlejning. Det betyder, at man år efter år kan udleje et eller flere værelser i helårsboligen til studerende og andre, der mangler en bolig.

Retten til at udleje hele boligen i op til 70 dage pr. kalenderår ved udlejning gennem Airbnb m.fl. nedsættes til 30 dage, hvis der i samme kalenderår sker udlejning af værelser, når værelsesudlejningen ikke sker gennem en formidler, der skal indberette udlejningen til Skattestyrelsen.

Også denne regel får først betydning, når den digitale indberetningsløsning er en realitet, hvilket formentligt er fra og med den 1. januar 2021.

Airbnb – indberetning fra og med den 1. juli 2019

Fra og med den 1. juli 2019 indberetter Airbnb udlejningsindtægter til Skattestyrelsen.

Folketinget har vedtaget, at personer, der bliver på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen, under visse betingelser kan få en skattefri præmie af staten på 30.000 kr.

Skattefri præmie til folkepensionister på arbejdsmarkedet

Den skattefri seniorpræmie får personer:

  • hvor der på fødselsattesten står den 1. januar 1954 eller en senere dato, og
  • som arbejder mindst 1.560 timer i de første 12 måneder efter folkepensionsalderen er nået.

De 1.560 løntimer svarer til minimum 30 timer ugentligt. Det er ikke et krav, at der arbejdes i samtlige 12 måneder, efter man er blevet folkepensionist. Har man en arbejdsuge på 37 timer, kan perioden således være kortere end 12 måneder.

Den skattefri seniorpræmie er til såvel lønmodtagere, honorarmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende. Der bliver fastsat regler for omregning af overskud af virksomhed mv. til antal løntimer.

Det er Udbetaling Danmark, der skal administrere ordningen. For lønmodtagere vil antal løntimer være indberettet, og præmien udbetales derfor automatisk, når betingelserne er opfyldt. Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere skal derimod ansøge om seniorpræmien.

For personer, der er født i perioden 1. januar – 30. juni 1954, er folkepensionsalderen 65 ½ år. Disse personer skal derfor allerede i 2019 tage stilling til, om det er attraktivt at blive på arbejdsmarkedet i minimum 1.560 timer efter opnåelse af pensionsalderen og dermed få en skattefri præmie af staten på 30.000 kr.

Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt

En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft.

Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser overfor de personer, der er ansat i den udenlandske virksomhed.

Ved arbejdsudleje er medarbejderne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om disse medarbejdere ikke er ansat i den danske virksomhed, har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat.

En manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, idet virksomheden som oftest vil hæfte for denne skat, selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed.

Dommene fra Østre Landsret

Østre Landsret har afsagt fire domme om arbejdsudleje, hvor arbejdet i alle tilfælde foregik i et gartneri. Dommene omhandler følgende arbejdsopgaver:

  • Okulation af roser
  • Plantning af rosengrundstammer
  • Beskæring af roser
  • Podning af frugttræer.

Da samtlige de nævnte arbejdsopgaver udgør en integreret del af det arbejde, der foregår i et gartneri, skulle landsretten tage stilling til, om arbejdet var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed, der skulle udføre arbejdet.

Okulation af roser

Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter sin art og karakter kan individualiseres og afgrænses fra den øvrige rosenproduktion. Landsretten henviste i den forbindelse til en skønserklæring, der fastslog, at der var tale om en adskilt delproces af rosenproduktionen, der udføres af specialister, og en branchekyndig vil kunne konstatere, om okulationen er udført korrekt.

Herefter foretog landsretten en bedømmelse af, om ydelsen i den konkrete situation også var udskilt, sådan at der ikke var tale om arbejdsudleje.

Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter en samlet vurdering var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kontrakterne indeholdt bestemmelser om:

  • Fast pris for en nærmere defineret opgave
  • Erstatningsansvar
  • Mulighed for tilbageholdelse af en del af betalingen som sikkerhed for eventuelle mangelskrav.

Landsretten fandt, at den udenlandske kontraktpart reelt bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.

Dommens resultat blev derfor, at der ikke var tale om arbejdsudleje.

Plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer

Østre Landsret fandt derimod, at plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer udgjorde arbejdsudleje.

På baggrund af skønsmandens forklaring lagde landsretten til grund, at hverken plantning af rosengrundstammer eller nakning af roser, som er en forholdsvis simpel beskæringsmetode, kan betegnes som en adskilt delproces, idet plantning og beskæring ikke kan anses som specialistarbejde, men er en del af den almindelige planteproduktion. På denne baggrund, fandt landsretten det ikke godtgjort, at disse arbejdsopgaver var tilstrækkeligt udskilt til selvstændig virksomhed, hvorfor der ligeledes var tale om arbejdsudleje.

Med hensyn til podning af frugttræer fandt Østre Landsret det ikke godtgjort, at podning af frugttræer kan betegnes som en adskilt delproces, hvorfor der var tale om arbejdsudleje.

Den altovervejende hovedregel er, at midler i virksomhedsordningen ikke må anvendes til investering i aktier. Det er imidlertid muligt i stedet at indskyde på en særlig pensionsopsparing for virksomhedens midler og anvende disse midler til investering i aktier.

Den særlige pensionsopsparing

Skatterådet tog i 2017 stilling til, hvorvidt midler i virksomhedsordningen kunne anvendes til indskud på en særlig pensionsopsparing i et pengeinstitut.

Den særlige pensionsopsparing gik ud på følgende:

  • Personens virksomhedsordning skulle være ejer af pensionsordningen, og udbetaling fra ordningen kunne alene ske direkte til virksomheden
  • En ren opsparingsordning uden forsikringselement, hvorfor størrelsen af en fremtidig udbetaling alene var afhængig af det indskudte beløb og afkastet heraf
  • Indskuddet på ordningen var ikke skattemæssigt fradragsberettiget
  • Udbetaling kunne ske helt eller delvis efter anmodning, herunder løbende udbetalinger
  • Udbetaling skete dog senest ved virksomhedsejerens død.

Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en såkaldt § 53 A-ordning, og at en sådan ordning kunne oprettes for midler i virksomhedsordningen. Derimod fandt Skatterådet ikke, at midlerne i pensionsordningen kunne investeres i aktier, da det af virksomhedsskatteloven fremgår, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre personen driver næring med sådanne aktiver.

Skatterådets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten med påstand om, at midlerne i pensionsopsparingen kun anvendes til investering i aktier.

Landsskatteretten var enig med pengeinstituttet. Begrundelsen var først og fremmest, at afkastet af pensionsordningen lagerbeskattes i virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse betyder, at midler i en pensionsordning omfattet af § 53 A kan investeres i aktier, selv om pensionsmidlerne fuldt ud forvaltes og investeres af virksomhedsejeren. Landsskatteretten tog dog et lille forbehold, idet der ikke måtte være tale om private dispositioner, som eksempelvis udlån mv. til et af virksomhedsejeren ejet selskab.

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forbedrer reglerne for befordringsfradrag for personer bosat på ikke-brofaste øer samt fradrag for logi i forbindelse med arbejde, når det er nødvendigt at overnatte uden for bopælen.

Forhøjet befordringsfradrag

I 2019 udgør befordringsfradraget for transport mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads 1,98 kr. pr. kilometer for daglig transport i intervallet 25-120 kilometer, mens fradraget for transport udover 120 kilometer udgør 0,99 kr. pr. kilometer.

Der gælder dog en midlertidig ordning om, at den nedsatte sats på 0,99 kr. ikke gælder for personer bosat i visse kommuner. Det drejer sig om følgende kommuner:

Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.

Fra og med indkomståret 2019 gøres ordningen permanent og udvides med følgende øer:

Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.

Udvidelsen betyder, at alle 27 småøer i Sammenslutningen af Danske småøer er omfattet af ordningen med forhøjet befordringsfradrag, når den daglige transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen overstiger 120 kilometer.

Fradrag for logi til øboere

Efter gældende regler er der ikke fradrag for rejseudgifter (udgifter til kost og logi), når der er tale om et fast arbejdssted. Det betyder, at en person, der eksempelvis bor på Samsø og arbejder på Aalborg Sygehus, ikke har fradrag for udgifter til overnatning/logi, selv om arbejdstiden slutter så sent, at den sidste færge til Samsø er sejlet.

Det foreslås at indføre fradrag for logi for personer bosat på en ikke-brofast ø (de samme ikke-brofaste øer, som giver ret til forhøjet befordringsfradrag), når afstanden mellem bopælen og det faste arbejdssted ikke muliggør overnatning på bopælen. Det betyder eksempelvis, at personen på Samsø, som arbejder på Aalborg Sygehus, kan fratrække udgifter til overnatning/logi, når arbejdstidsophør ligger så sent, at det ikke er muligt at nå den sidste færge til Samsø.

Det foreslåede ø-fradrag (fradrag for logi) udgør den gældende standardsats på 219 kr. (2019) pr. overnatning. Fradraget gælder for såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende.

Det årlige fradrag er maksimeret til 28.000 kr. (2019), som er det gældende generelle fradragsloft for rejseudgifter og fradrag for dobbelt husførelse. Ø-fradraget indgår i det generelle fradragsloft. Det betyder, at hvis personen har fradrag for rejseudgifter til et midlertidigt arbejdssted på 18.000 kr., så resterer der kun et beløb på 10.000 kr. til det særlige ø-fradrag.

Ø-fradraget skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2019.

Navigation til indlæg