Skatteministeriet har indgået en principaftale med Frankrig om beskatning af pensioner, der udbetales fra Danmark til personer, der er bosat eller bosætter sig i Frankrig. Aftalen betyder, at en person ikke længere skal udsættes for dobbeltbeskatning af sine danske pensionsudbetalinger.
Beskatning af pensioner
I 2007 opsagde Danmark dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Baggrunden for opsigelsen var, at Danmark ønskede at beskatte pensionsudbetalinger fra Danmark til personer, der var bosat i Frankrig. Det havde man længe forhandlet med franskmændene om, men uden resultat.
I forbindelse med opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indførte Danmark overgangsregler for beskatning af ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger til personer, der var bosat og skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig den 28. november 2007 og som modtog pension senest den 31. januar 2008. Disse personer blev ikke berørt af opsigelsen, hvilket betød, at deres pensioner fortsat ikke skulle beskattes i Danmark, så længe de forblev skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig.
For personer, der flyttede til Frankrig efter den 28. november 2007, var konsekvensen af opsigelsen af overenskomsten, at de fra og med den 1. januar 2009 skulle betale dansk skat af deres ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Da der ingen overenskomst eksisterede mellem Danmark og Frankrig, kunne Frankrig også beskatte pensionerne. Det betød, at der i et vist omfang skete dobbeltbeskatning.
Den principaftale Danmark nu har indgået med Frankrig betyder, at Danmark fortsat vil beskatte pensionsudbetalinger, men ved den danske skatteberegning bliver personen krediteret den dansk, som er betalt i Frankrig af samme pension. Konklusionen er derfor, at der ikke længere vil ske dobbeltbeskatning. Men først skal en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst forhandles på plads og ratificeres, så tidspunktet for ikrafttrædelse af den nye regel kendes ikke.
En ny dobbeltbeskatningsoverenskomst har længe været ventet, og vi må vente lidt endnu.
Folketinget har vedtaget en øvre grænse for, hvor mange dage man må udleje sin helårsbolig, når der er tale om lejlighedsvis udlejning af en bolig, som man også selv bruger.
Skatteregler for værelsesudlejning mv.
Ved værelsesudlejning eller udlejning af en helårsbolig i en del af året kan der anvendes en skematisk model (et skattefrit bundfradrag), når det skattepligtige resultat skal opgøres.
Ved udlejning af egen bolig udgør det skattefri bundfradrag 1,33 % af årets offentlige ejendomsvurdering, dog minimum 24.000 kr. Det betyder, at årets skattefri bundfradrag for ejendomme, der er vurderet til 1,8 mio. kr. eller derunder, udgør 24.000 kr. Er der tale om en lejet bolig eller en andelsbolig, udgør det skattefri bundfradrag 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift.
Den skematiske model er den samme, uanset om man lejlighedsvis udlejer hele boligen, eller man udlejer værelser til beboelse en del af året eller hele året.
I december 2018 vedtog Folketinget nye skematiske regler for opgørelsen af det skattepligtig beløb i forbindelse med værelsesudlejning og lejlighedsvis udlejning af helårsboligen.
Efter de nye regler opgøres det skattepligtige resultat som bruttolejeindtægten reduceret med et bundfradrag på 28.600 kr. (2019), og en overskydende indkomst nedsættes med et standardfradrag på 40 %. Reglerne er de samme for ejere, lejere og andelsbolighavere.
Frem til og med indkomståret 2020 kan man vælge mellem de to regelsæt.
Begrænsning i dageantal for udlejning
Fra og med den 1. maj 2019 er der fastsat grænser for omfanget af udlejningen af den fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål. Antal udlejningsdage inden den 1. maj 2019 medregnes ikke i de maksimalt tilladte antal udlejningsdage.
Fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbolig, må højst udlejes (udlejning af hele boligen) i 30 dage pr. kalenderår.
Anvender ejeren/brugeren en udlejningsformidler, der automatisk indberetter udlejningsindtægten til Skattestyrelsens indkomstregister, vil det være tilladt at udleje i op til 70 dage pr. kalenderår. De enkelte kommuner kan vælge at hæve grænsen på 70 dage til 100 dage.
I perioden frem til at en digital indberetningsløsning for udlejningsformidlere er på plads, gælder der ikke nogen 30-dages regel. Det betyder, at det er tilladt at udleje boligen i op til 70 dage om året, uanset om udlejningen sker privat eller gennem Airbnb eller andre udlejningsformidlere.
Den digitale indberetningsløsning forventes at være færdig med udgangen af 2020.
Værelsesudlejning
Værelsesudlejning er ikke omfattet af den maksimale grænse for udlejning. Det betyder, at man år efter år kan udleje et eller flere værelser i helårsboligen til studerende og andre, der mangler en bolig.
Retten til at udleje hele boligen i op til 70 dage pr. kalenderår ved udlejning gennem Airbnb m.fl. nedsættes til 30 dage, hvis der i samme kalenderår sker udlejning af værelser, når værelsesudlejningen ikke sker gennem en formidler, der skal indberette udlejningen til Skattestyrelsen.
Også denne regel får først betydning, når den digitale indberetningsløsning er en realitet, hvilket formentligt er fra og med den 1. januar 2021.
Airbnb – indberetning fra og med den 1. juli 2019
Fra og med den 1. juli 2019 indberetter Airbnb udlejningsindtægter til Skattestyrelsen.
Folketinget har vedtaget, at personer, der bliver på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen, under visse betingelser kan få en skattefri præmie af staten på 30.000 kr.
Skattefri præmie til folkepensionister på arbejdsmarkedet
Den skattefri seniorpræmie får personer:
- hvor der på fødselsattesten står den 1. januar 1954 eller en senere dato, og
- som arbejder mindst 1.560 timer i de første 12 måneder efter folkepensionsalderen er nået.
De 1.560 løntimer svarer til minimum 30 timer ugentligt. Det er ikke et krav, at der arbejdes i samtlige 12 måneder, efter man er blevet folkepensionist. Har man en arbejdsuge på 37 timer, kan perioden således være kortere end 12 måneder.
Den skattefri seniorpræmie er til såvel lønmodtagere, honorarmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende. Der bliver fastsat regler for omregning af overskud af virksomhed mv. til antal løntimer.
Det er Udbetaling Danmark, der skal administrere ordningen. For lønmodtagere vil antal løntimer være indberettet, og præmien udbetales derfor automatisk, når betingelserne er opfyldt. Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere skal derimod ansøge om seniorpræmien.
For personer, der er født i perioden 1. januar – 30. juni 1954, er folkepensionsalderen 65 ½ år. Disse personer skal derfor allerede i 2019 tage stilling til, om det er attraktivt at blive på arbejdsmarkedet i minimum 1.560 timer efter opnåelse af pensionsalderen og dermed få en skattefri præmie af staten på 30.000 kr.
Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt
En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft.
Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser overfor de personer, der er ansat i den udenlandske virksomhed.
Ved arbejdsudleje er medarbejderne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om disse medarbejdere ikke er ansat i den danske virksomhed, har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat.
En manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, idet virksomheden som oftest vil hæfte for denne skat, selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed.
Dommene fra Østre Landsret
Østre Landsret har afsagt fire domme om arbejdsudleje, hvor arbejdet i alle tilfælde foregik i et gartneri. Dommene omhandler følgende arbejdsopgaver:
- Okulation af roser
- Plantning af rosengrundstammer
- Beskæring af roser
- Podning af frugttræer.
Da samtlige de nævnte arbejdsopgaver udgør en integreret del af det arbejde, der foregår i et gartneri, skulle landsretten tage stilling til, om arbejdet var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed, der skulle udføre arbejdet.
Okulation af roser
Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter sin art og karakter kan individualiseres og afgrænses fra den øvrige rosenproduktion. Landsretten henviste i den forbindelse til en skønserklæring, der fastslog, at der var tale om en adskilt delproces af rosenproduktionen, der udføres af specialister, og en branchekyndig vil kunne konstatere, om okulationen er udført korrekt.
Herefter foretog landsretten en bedømmelse af, om ydelsen i den konkrete situation også var udskilt, sådan at der ikke var tale om arbejdsudleje.
Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter en samlet vurdering var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kontrakterne indeholdt bestemmelser om:
- Fast pris for en nærmere defineret opgave
- Erstatningsansvar
- Mulighed for tilbageholdelse af en del af betalingen som sikkerhed for eventuelle mangelskrav.
Landsretten fandt, at den udenlandske kontraktpart reelt bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.
Dommens resultat blev derfor, at der ikke var tale om arbejdsudleje.
Plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer
Østre Landsret fandt derimod, at plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer udgjorde arbejdsudleje.
På baggrund af skønsmandens forklaring lagde landsretten til grund, at hverken plantning af rosengrundstammer eller nakning af roser, som er en forholdsvis simpel beskæringsmetode, kan betegnes som en adskilt delproces, idet plantning og beskæring ikke kan anses som specialistarbejde, men er en del af den almindelige planteproduktion. På denne baggrund, fandt landsretten det ikke godtgjort, at disse arbejdsopgaver var tilstrækkeligt udskilt til selvstændig virksomhed, hvorfor der ligeledes var tale om arbejdsudleje.
Med hensyn til podning af frugttræer fandt Østre Landsret det ikke godtgjort, at podning af frugttræer kan betegnes som en adskilt delproces, hvorfor der var tale om arbejdsudleje.
Den altovervejende hovedregel er, at midler i virksomhedsordningen ikke må anvendes til investering i aktier. Det er imidlertid muligt i stedet at indskyde på en særlig pensionsopsparing for virksomhedens midler og anvende disse midler til investering i aktier.
Den særlige pensionsopsparing
Skatterådet tog i 2017 stilling til, hvorvidt midler i virksomhedsordningen kunne anvendes til indskud på en særlig pensionsopsparing i et pengeinstitut.
Den særlige pensionsopsparing gik ud på følgende:
- Personens virksomhedsordning skulle være ejer af pensionsordningen, og udbetaling fra ordningen kunne alene ske direkte til virksomheden
- En ren opsparingsordning uden forsikringselement, hvorfor størrelsen af en fremtidig udbetaling alene var afhængig af det indskudte beløb og afkastet heraf
- Indskuddet på ordningen var ikke skattemæssigt fradragsberettiget
- Udbetaling kunne ske helt eller delvis efter anmodning, herunder løbende udbetalinger
- Udbetaling skete dog senest ved virksomhedsejerens død.
Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en såkaldt § 53 A-ordning, og at en sådan ordning kunne oprettes for midler i virksomhedsordningen. Derimod fandt Skatterådet ikke, at midlerne i pensionsordningen kunne investeres i aktier, da det af virksomhedsskatteloven fremgår, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre personen driver næring med sådanne aktiver.
Skatterådets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten med påstand om, at midlerne i pensionsopsparingen kun anvendes til investering i aktier.
Landsskatteretten var enig med pengeinstituttet. Begrundelsen var først og fremmest, at afkastet af pensionsordningen lagerbeskattes i virksomhedsordningen.
Landsskatterettens afgørelse betyder, at midler i en pensionsordning omfattet af § 53 A kan investeres i aktier, selv om pensionsmidlerne fuldt ud forvaltes og investeres af virksomhedsejeren. Landsskatteretten tog dog et lille forbehold, idet der ikke måtte være tale om private dispositioner, som eksempelvis udlån mv. til et af virksomhedsejeren ejet selskab.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forbedrer reglerne for befordringsfradrag for personer bosat på ikke-brofaste øer samt fradrag for logi i forbindelse med arbejde, når det er nødvendigt at overnatte uden for bopælen.
Forhøjet befordringsfradrag
I 2019 udgør befordringsfradraget for transport mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads 1,98 kr. pr. kilometer for daglig transport i intervallet 25-120 kilometer, mens fradraget for transport udover 120 kilometer udgør 0,99 kr. pr. kilometer.
Der gælder dog en midlertidig ordning om, at den nedsatte sats på 0,99 kr. ikke gælder for personer bosat i visse kommuner. Det drejer sig om følgende kommuner:
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Fra og med indkomståret 2019 gøres ordningen permanent og udvides med følgende øer:
Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.
Udvidelsen betyder, at alle 27 småøer i Sammenslutningen af Danske småøer er omfattet af ordningen med forhøjet befordringsfradrag, når den daglige transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen overstiger 120 kilometer.
Fradrag for logi til øboere
Efter gældende regler er der ikke fradrag for rejseudgifter (udgifter til kost og logi), når der er tale om et fast arbejdssted. Det betyder, at en person, der eksempelvis bor på Samsø og arbejder på Aalborg Sygehus, ikke har fradrag for udgifter til overnatning/logi, selv om arbejdstiden slutter så sent, at den sidste færge til Samsø er sejlet.
Det foreslås at indføre fradrag for logi for personer bosat på en ikke-brofast ø (de samme ikke-brofaste øer, som giver ret til forhøjet befordringsfradrag), når afstanden mellem bopælen og det faste arbejdssted ikke muliggør overnatning på bopælen. Det betyder eksempelvis, at personen på Samsø, som arbejder på Aalborg Sygehus, kan fratrække udgifter til overnatning/logi, når arbejdstidsophør ligger så sent, at det ikke er muligt at nå den sidste færge til Samsø.
Det foreslåede ø-fradrag (fradrag for logi) udgør den gældende standardsats på 219 kr. (2019) pr. overnatning. Fradraget gælder for såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende.
Det årlige fradrag er maksimeret til 28.000 kr. (2019), som er det gældende generelle fradragsloft for rejseudgifter og fradrag for dobbelt husførelse. Ø-fradraget indgår i det generelle fradragsloft. Det betyder, at hvis personen har fradrag for rejseudgifter til et midlertidigt arbejdssted på 18.000 kr., så resterer der kun et beløb på 10.000 kr. til det særlige ø-fradrag.
Ø-fradraget skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2019.
Virksomhedsejere, der driver virksomhed i personligt regi og som anvender virksomhedsordningen, kommer fra tid til anden ud for, at der er ledig kapital. En indlånskonto i banken er med dagens renteniveau næppe så interessant. Derfor fristes virksomhedsejeren til at placere den ledige kapital på anden vis, men det kan have alvorlige skattemæssige konsekvenser. Hvis der investeres i ikke tilladte aktiver, anses investeringen for en hævning med deraf følgende beskatning af opsparet overskud.
Aktiver i virksomhedsordningen
Aktiver, som er en del af den erhvervsmæssige virksomhed, kan og skal indgå i virksomhedsordningen. Investering i et aktiv, der ikke har tilknytning til erhvervsvirksomheden, anses for at være privaterhvervelse. Virksomhedsordningen giver således ikke mulighed for at foretage investering i aktiver, der ikke relaterer sig til de erhvervsmæssige aktiviteter.
Af loven følger, at midler i virksomhedsordningen ikke kan anvendes til investering i aktier, uforrentede obligationer og præmieobligationer, medmindre der er tale om næringsvirksomhed, og det er der som altovervejende hovedregel ikke. Der gælder begrænsede undtagelser hertil, eksempelvis kan lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser erhverves for ledig kapital i virksomhedsordningen.
Hvis virksomhedsejeren foretager en investering i et aktiv, der efter loven eller praksis på området ikke må indgå i virksomhedsordningen, er konsekvensen, at et beløb svarende til den foretagne investering anses for hævet i hæverækkefølgen med deraf følgende beskatning af virksomhedsoverskud, herunder et opsparet overskud. Der kan derfor være god grund til at undersøge, hvorvidt en given investering er tilladt eller ej inden den foretages.
Investering i vin - er det en god ide?
Investering i vin er ikke en god ide, hvis investeringen sker for midler i virksomhedsordningen. Skatterådet har netop truffet en afgørelse herom.
Sagen omhandlede investering i eksklusive vine, hvor investor fik sin egen individuelle vinportefølje. Der kunne være tale om såvel korte som lange investeringshorisonter.
Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en investering, der ikke kunne ske for midler i virksomhedsordningen, da vin ikke havde tilknytning til personens erhvervsmæssige aktivitet. Der var med andre ord tale om en privat investering, der ville medføre en hævning i virksomhedsordningen, hvis erhvervsmæssige midler blev anvendt til investeringen.
Udlån fra virksomhedsordningen
Når der i virksomhedsordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge for at opnå en højere forrentning end den, banken kan tilbyde. Men også her skal man passe på, da hovedreglen er, at udlån vil blive betragtet som en hævning.
Flere virksomhedsejere, der tillige driver virksomhed i selskabsform, har forsøgt sig med udlån til det af dem ejede selskab. Efter fast praksis er disse lån blevet anset for at tilgodese private interesser og dermed et aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Det samme gælder udlån til børn, herunder visse former for sælgerfinansiering i forbindelse med generationsskifte af virksomheden.
Afslutningsvis skal anføres, at udlån til en samhandelspartner efter praksis er godkendt som et erhvervsmæssigt aktiv, men pas på.
For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2018 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2018 også ske i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2019, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2019, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2019, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2019 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2019 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019 skal der betales en dag til dag-rente på 2,2 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2019, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 2,2 % x 30/365 = 180 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2019.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2019
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2019, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,2 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 20.100 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 20.944 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2020. Den resterende restskat på 79.900 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 83.255 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2019.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, da godtgørelsesprocenten er beregnet til 0.. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2019.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Landsskatteretten har godkendt, at enejendom, der var købt for nylig, kunne overdrages til børn og børnebørn til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %. Overdragelsen udløste et tab på knap 30 mio. kr.
Overdragelse af ejendom til 85 % af den offentlige vurdering
Sagen for Landsskatteretten omhandlede en udlejningsejendom, der var købt den 11. september 2015 for 61.750.000 kr. Overtagelsesdagen var fastsat til den 15. december 2015.
Ejendommen blev solgt den 17. december 2015 til børn og børnebørn for 32,3 mio. kr. Salgssummen var fastsat til 85 % den offentlige ejendomsvurdering i 2014, der udgjorde 38,0 mio. kr.
Skattestyrelsen ville ikke godkende den fastsatte handelsværdi på 32,3 mio. kr. Begrundelsen var, at ejendommen netop var købt til 61.750.000 kr., og det var derfor denne værdi, der skulle anvendes ved overdragelsen til børn og børnebørn.
Skattestyrelsens afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten med påstand om, at parterne har krav på en værdiansættelse svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, da der ikke siden 2012 var sket forbedringer af ejendommen.
Landsskatteretten var af den opfattelse, at Skattestyrelsen skal acceptere en værdiansættelse, der ligger indenfor de i gaveafgiftscirkulæret angivne retningslinjer, hvilket vil sige den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten fandt ikke, at det kunne anses som en særlig omstændighed, at de offentlige ejendomsvurderinger midlertidigt er suspenderet.
Den af parterne aftalte handelsværdi svarende til 85 % den offentlige ejendomsvurdering blev derfor godkendt.
Indbringes sagen for domstolene?
Det vides endnu ikke, om Skatteministeriet vælger at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene.
Kundekendskab og kontanter ...
Bag overskriften gemmer sig to helt centrale forhold, som denne artikel forhåbentlig vil kunne medvirke til at forklare.
Loven – som i sin fulde længde bærer titlen ”Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme” – blev senest ændret tilbage i sommeren 2017.
Som det så ofte ses ved lovændringer, blev regelsættet strammet noget op, hvilket primært kan mærkes blandt de særlige virksomhedstyper, som specifikt er underlagt skærpede krav. Særlige virksomhedstyper omfatter eksempelvis revisorer, advokater og pengeinstitutter, som således blev pålagt væsentligt øgede krav til interne retningslinjer i relation til hvidvaskreglerne.
Hvidvask
En hvidvasktransaktion har til formål at skjule, at penge stammer fra kriminelle handlinger. En sådan transaktion vil eksempelvis forekomme, hvis en person eller virksomhed modtager penge, der stammer fra en strafbar lovovertrædelse, herunder skatteunddragelse. Det kan også være medvirken til at skjule, opbevare, transportere eller på anden måde sikre økonomisk udbytte fra en strafbar lovovertrædelse.
Kundekendskabsprocedurer
Revisorer er pålagt procedurer for mangt og meget, og derfor ligger det os ikke fjernt at være underlagt en række krav i forhold til at forstå, hvorfor kunden ønsker en given opgave udført, og at dokumentere, hvem kunden egentlig er.
Ud over en lang række formelle krav til revisors interne politikker, kontroller og procedurer stiller hvidvaskloven 3 helt overordnede krav til revisor:
- Kunden skal identificeres – det omfatter såvel personer som virksomheder.
- Kunden skal legitimeres – det omfatter typisk de såkaldte reelle ejere.
- Opmærksomhed på kundens mulige involvering i hvidvask (og finansiering af terrorisme) skal dokumenteres.
Som revisorer håndterer vi i forvejen mange problemstillinger ud fra en såkaldt risikobaseret tilgang. Dette gør sig også gældende i forhold til hvidvaskdokumentation.
Når vi skal afgøre, hvilken legitimation vi vil kræve af en ny kunde, placerer vi derfor kunderne på en risikoskala.
I den ene ende af skalaen er de kunder, som vi er sikre på, hvem er, og som vurderes ikke at være involveret i hvidvask. Her vil vi ikke kræve megen legitimation, men reglerne foreskriver, at vi altid skal legitimere vores kunder.
I den modsatte ende af skalaen finder vi de såkaldte PEP’er. Der er tale om et nyt begreb i hvidvaskloven, som dækker over Politisk Eksponerede Personer, dvs. fysiske personer, der har eller har haft et nærmere specificeret offentligt hverv. Kundekendskabsprocedurerne skærpes væsentligt, hvis vi identificerer en PEP hos kunden, eksempelvis blandt de reelle ejere af en virksomhed.
Imellem disse to yderpunkter befinder sig ”normalkunden”, hvor vi ofte vil bede om en eller anden form for billedlegitimation i form af kopi af pas eller kørekort. Dette vil næppe komme som den store overraskelse, idet vi efterhånden alle er vant til at blive mødt med sådanne legitimationskrav, når vi eksempelvis er i kontakt med banker, advokater og ejendomsmæglere.
Alle vores kunder – såvel de nye som de gamle – vil være omfattet af vores kundekendskabsprocedurer. Kun i de tilfælde, hvor vi kategoriserer en kunde som en ”lejlighedskunde”, vil vi ud fra en risikovurdering kunne undlade at gennemføre proceduren.
Håndtering af kontanter
Loven indeholder et kontantforbud, der betyder, at erhvervsdrivende ikke lovligt kan modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Revisorer, advokater, pengeinstitutter og andre særlige erhvervsgrupper er undtaget fra kontantforbuddet.
I modsætning til revisorer, som er omfattet af hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, underretningspligt mv., er alle andre erhvervsdrivende, der sælger genstande eller leverer tjenesteydelser eller sælger fast ejendom alene, underlagt 50.000 kr.’s-reglen.
Det skal bemærkes, at forbuddet også omfatter indbyrdes forbundne betalinger. Eksempelvis vil et køb på 100.000 kr., som betales over fire gange med 25.000 kr. pr. gang, være en overtrædelse af kontantforbuddet, idet de fire betalinger vil skulle ses under ét.
Periodisk betaling af husleje i kontanter vil modsat ikke skulle ses under ét og er således kun problematisk, hvis betalingen for den enkelte periode overstiger 50.000 kr.
Har den erhvervsdrivende først modtaget et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover, fanger bordet. Der kan ikke repareres på skaden i form af en eller anden form for anmeldelse.
Derimod risikerer man at ifalde bødestraf, hvor størrelsen af bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 % af det beløb, som overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr., dog mindst 10.000 kr.