Landsskatteretten har stadfæstet et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter investering i solcelleanlæg er at betragte som passiv kapitalanbringelse i relation til pengetankreglen.
Solcelleanlæg er passiv kapitalanbringelse
Ved overdragelse af aktier – såvel i levende live som ved død – kan aktier kun overdrages med succession, hvis virksomheden i selskabet ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Populærbetegnelsen herfor er pengetankreglen.
Et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Indtægtskriteriet opgøres som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår. Handelsværdikriteriet gælder både på overdragelsestidspunktet og opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår.
I 2018 afgav Skatterådet et bindende svar, hvorefter et selskabs investeringer i solcelleanlæg var at betragte som passiv kapitalanbringelse.
Der var tale om et selskab, som via et P/S havde investereti solcelleparker i forskellige lande. Aktiviteten bestod i produktion og salg af el.
Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatteretten fandt ikke, at der var tale om en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse, idet selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene.
Landsskatteretten stadfæstede dermed det bindende svar fra Skatterådet.
Det vides endnu ikke, om landsskatteretskendelsen er indbragt for domstolene.
Overgangsperiode fra 1. februar til 31. december 2020
Fra den 1. februar og resten af 2020 vil der være en overgangsperiode, hvor reglerne for handel mellem EU og Storbritannien ikke bliver ændret.Handel med Storbritannien fra den 1. januar 2021
Hvis en dansk virksomhed skal handle med Storbritannien fra den 1. januar 2021, skal virksomheden følge de generelle regler for handel med lande uden for EU (tredjelande) - medmindre EU og Storbritannien indgår andre aftaler inden da. Det kan få stor betydning for en virksomheds skatte-, moms-, told- og afgiftsforhold, og det kan kræve forberedelser inden den 1. januar 2021.For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2019 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2019 også ske i perioden 1. januar 2020 – 1. juli 2020. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2020, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2020, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2020, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang, afhængigt afom der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside.
Er man selvstændigterhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2020 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen betragtes som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2020 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2020 – 1. juli 2020
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2020 – 1. juli 2020 skal der betales en dag til dag-rente på 2,0 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2020, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 2,0 % x 30/365 = 164 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2020.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2020
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2020, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,0 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 70.500 kr., indregnes 20.500 kr. med tillæg af 4,0 % eller i alt 21.320 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2021. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 4,0 % eller i alt 52.000 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2020.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller et procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, idet godtgørelsesprocenten er beregnet til 0. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2020.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at der alligevel ikke skal være skattefrihed for fri telefon og arbejdsgiverbetalt internet fra og med 2020. Forslaget betyder, at de i 2019 gældende regler om, hvornår der skal ske beskatning af fri telefon og internet videreføres.
Tilbagerulning af reglerne for beskatning af telefon og internet
Fri telefon og/eller arbejdsgiverbetalt internet beskattes i 2019 med et årligt beløb på 2.800 kr. 2019 skulle have været sidste år, hvor der skulle betales skat af sådanne personalegoder, hvilket blev vedtaget i Folketinget under den tidligere regering.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at der i 2020 og fremover fortsat skal ske beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon og internet på ganske samme vis som tidligere. Det foreslås kun at fastholde beskatningen. Der ændres ikke på, i hvilket omfang telefon og internet er skattepligtigt.
Mobiltelefoner
For mobiltelefoner er hovedreglen, at der skal ske beskatning af fri telefon, hvis telefonen medtages til den private bopæl. For at undgå beskatning skal der indgås en tro og love-erklæring om, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Der skal dog ikke ske beskatning af fri telefon, hvis medarbejderen kun undtagelsesvis har foretaget opkald til hjemmet.
Internet
Arbejdsgiverbetalt internetforbindelse på bopælen er fortsat et skattefrit personalegode, hvis medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner, dokumenter mv. som på arbejdspladsen.
Selvstændigt erhvervsdrivende
Selvstændigt erhvervsdrivende skal også i 2020 og senere kun beskattes efter de regler, der er gældende for 2019.
Frivillige ulønnede medhjælpere i foreninger
Det fremsatte lovforslag betyder også, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt, ulønnet personel i hjemmeværnet, fortsat ikke skal beskattes af fri telefon og internet.
Satsen for beskatning af fri telefon
Satsen for beskatning af fri telefon og/eller internet forventes i 2020 at udgøre 2.900 kr.
Siden 2016 har bo- og gaveafgiftssatsen været mindre end den normale sats på 15 % ved overdragelse til børn m.fl. I 2019 udgør satsen 5 %. Fra og med 2020 er det formentlig ikke sådan længere.
Reglerne rulles tilbage
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der tilbageruller lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed. Bo- og gaveafgiften skal efter forslaget være den samme, uanset om gaven eller arven består af kontanter mv. eller en erhvervsvirksomhed.
De foreslåede regler gælder for gaver, der ydes fra og med den 1. januar 2020. For så vidt angår arv gælder reglerne for personer, der afgår ved døden den 1. januar 2020 eller senere.
Henstand
De gældende henstandsregler om betaling af bo- og gaveafgift foreslås ophævet og erstattet af nye regler.
Det foreslås, at en arving eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager:
- aktier, der ikke er omfattet af pengetanksreglen,
- en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf, hvori der kan ske succession (ingen beskatning af overdrageren og modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige position),
kan vælge at afdrage bo- eller gaveafgiften over maksimalt 30 år med lige store årlige afdrag. Gælden skal forrentes med en rente, der fastsættes årligt som et simpelt gennemsnit af den af Nationalbanken opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli-september. Denne rente udgør 2,7 % i 2019.
Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen. For så vidt angår gaveafgift skal meddelelse om en afdragsordning indgives sammen med gaveanmeldelsen.
Fra den 1. januar 2020 sker der flere ændringer af momsreglerne ved EU-varehandel.
Det bliver nemmere at etablere konsignationslagre (call off stocks) i Danmark, reglerne for moms ved kædehandel præciseres, og kravene til dokumentation og indberetning af købers momsnummer ved momsfrit EU-salg skærpes.
Konsignationslagre
Fra den 1. januar 2020 forenkles momsreglerne for konsignationslagre (call off stocks). Sælger kan undgå at skulle momsregistreres i Danmark.
Der er tale om en konsignationsaftale, når sælger og køber har indgået en aftale om, at køber har ret til at overtage ejerskabet til nogle varer på et tidspunkt ude i fremtiden. Det vil sige, at varerne er beregnet til salg til denne køber. Reglen gælder, hvis varerne i forbindelse med aftalen forsendes eller transporteres fra et andet EU-land til Danmark.
Det er et krav, at sælgeren ikke er etableret i Danmark, mens køberen skal være momsregistreret i Danmark. Sælger skal kende den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes.
Den nye regel betyder, at sælger kan undgå at blive momsregistreret i Danmark. Til gengæld vil ordningen af kontrolhensyn indebære, at både sælger og køber skal føre et register over varer omfattet af ordningen. Sælger vil ligeledes skulle indberette den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer til Skattestyrelsen.
Hvis betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt, vil momspligten først indtræde på det tidspunkt, hvor den potentielle køber overtager retten til som ejer at råde over varen. Sælger angiver så et momsfrit salg (0-moms) i sit hjemland, og køber betaler EU-erhvervelsesmoms.
Reglen kan kun anvendes, hvis salget (købers overtagelse af retten til som ejer at råde over varen) sker senest 12 måneder efter det tidspunkt, hvor varen rent faktisk ankom til Danmark.
Kædehandel
Ved kædehandel forstås i momsmæssig henseende den situation, hvor en vare handles i flere led mellem virksomheder inden for EU, men hvor varen rent fysisk sendes direkte fra første til sidste led. Helt på samme måde som ved trekantshandler, men blot med mere end én mellemhandler.
Den nye regel præciserer momsafregningen ved kædehandel. Som hovedregel vil det kun være handlen i første led (salget til den første mellemhandler), som kan ske uden moms som et momsfrit EU-salg.
Den første mellemhandler kan dog vælge, at det i stedet for skal være dennes salg til den næste mellemhandler, der skal være uden moms. I så fald skal salget fra den første virksomhed i kæden faktureres med momssatsen i det land, hvor denne er hjemmehørende. Denne fremgangsmåde forudsætter, at den første mellemhandler er momsregistreret i det første land.
Dokumentation for momsfrit EU-salg
Ved et momsfrit EU-salg af varer skal leverandøren dokumentere, at varerne rent fysisk sendes til et andet EU-land.
Hvis varerne er blevet forsendt eller transporteret af leverandøren selv eller af en tredjemand for leverandørens regning, skal leverandøren fra den 1. januar 2020 være i besiddelse af mindst to separate dokumenter vedrørende varernes forsendelse eller transport til et andet EU-land:
- Et dokument vedrørende varernes forsendelse eller transport, så som et undertegnet CMR-dokument eller ledsagedokument, et konnossement, et luftfragtbrev, en faktura fra transportøren af varerne.
- samt ét af følgende dokumenter:
-
en forsikringspolice vedrørende varernes forsendelse eller transport,
-
bankbilag for betalingen af varernes forsendelse eller transport,
-
officielle dokumenter, der er udstedt af en offentlig myndighed, eksempelvis en notar, og som bekræfter varernes ankomst i bestemmelsesstaten,
-
en kvittering, der er udstedt af en oplagshaver i bestemmelsesstaten, og som bekræfter varernes oplagring i denne medlemsstat.
De to dokumenter skal være overensstemmende (de må ikke være indbyrdes modstridende) og skal være udstedt af to forskellige parter, der skal være uafhængige af hinanden, af leverandøren og af køberen.
Hvis varerne er blevet forsendt eller transporteret af køberen selv eller af en tredjemand for køberens regning, skal leverandøren kunne fremlægge en skriftlig erklæring fra køberen, hvoraf det fremgår, at det er køberen, som har stået for transporten og med oplysning om varernes bestemmelsesmedlemsstat.
Den skriftlige erklæring skal angive:
-
udstedelsesdatoen,
-
køberens navn og adresse,
-
mængden og arten af varerne,
-
datoen og stedet for varernes ankomst, i tilfælde af levering af transportmidler transportmidlets registreringsnummer,
-
identifikation af den person, der modtog varerne på køberens vegne.
Indberetning af købers momsnummer ved momsfrit EU-salg
Momsfrit EU-salg af varer forudsætter i praksis, at køber er momsregistreret i et andet EU-land, samt at sælger indberetter salget til ”EU-salg uden moms”.
Det bliver nu et decideret lovkrav for momsfrit EU-salg, at købers momsnummer er oplyst til sælger, og at sælger i forbindelse med salget har indberettet momsnummeret til Skatteforvaltningen (”EU-salg uden moms”). Momsfrit EU-salg godkendes dog, selv om momsregistreringsnummeret ikke er indberettet eller fejlindberettet, hvis det beror på en simpel fejl.
Lovforslaget om en sælgerpantebrevsmodel
Det foreslås at indføre en sælgerpantebrevsmodel, hvorefter sælgeren af en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller en del af den skattepligtige ejendomsavance. Den avance, der kan udskydes, kan maksimalt udgøre 10 % af ejendommens afståelsessum. Det er en forudsætning, at der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev. Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kursværdi, der svarer til den ejendomsavance, der vælges udskudt, og have en løbetid, der svarer til den periode, som beskatningen vælges fordelt over, dog maksimalt 10 år. Reglerne gælder ikke ejendomsoverdragelser, hvor køber og sælger er koncernforbundne parter mv., herunder overdragelse fra en aktionær til et selskab, hvor han har bestemmende indflydelse. Ved overdragelse mellem to fysiske personer kan reglerne anvendes, selv om de er interesseforbundne mv.Eksempel
En ejendom sælges for kontant 10 mio. kr. Den skattepligtige fortjeneste udgør 1 mio. kr. Der er udstedt et sælgerpantebrev med et pålydende på 1,25 mio. kr., som ved opgørelsen af fortjenesten er kursansat til kurs 80, hvilket vil sige en kursværdi på 1,0 mio. kr. 10 % af den kontante afståelsessum udgør 1,0 mio. kr. Konklusionen er derfor, at den fulde beskatning af avancen kan udskydes. Sælgerpantebrevet afdrages over 10 år med 125.000 kr. årligt. Efter gældende regler er sælger skattepligtig af kursgevinst ved afdrag på pantebrevet. Disse regler gælder fortsat. Ud af det årlige afdrag på 125.000 kr. skal 20 % (25.000 kr.) beskattes som kursgevinst hos sælger. Endvidere skal sælgeren beskattes af 100.000 kr., nemlig 1/10 af den skattepligtige avance, der blev opgjort ved salget.Hvilke ejendomme er omfattet?
De foreslåede regler om udskudt beskatning gælder for ejendomme, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Reglerne gælder også, hvor ejeren af ejendommen er et selskab. Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed. Dog anses udlejning til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle har bestemmende indflydelse, for erhvervsmæssig virksomhed, når selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt. Er kun en del af en ejendom erhvervsmæssigt anvendt, kan pantebrevsmodellen anvendes på denne del af den skattepligtige fortjeneste.Den udskudte skat forfalder før end beregnet
Den udskudte skat kommer som hovedregel til beskatning, når:-
- Ejendommen sælges
-
- Ejendommen ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, eksempelvis overgår til udlejning
-
- Sælgerpantebrevet sælges eller ekstraordinært indfries
-
- Sælger dør
-
- Den fulde dansk skattepligt ophører for sælgeren af ejendommen, men der kan dog opnås henstand med skattebetalingen.
Ligningslovens § 33 A
Ligningslovens § 33 A er en intern dansk lempelsesregel, der kan anvendes af personer bosat i Danmark, som udfører lønarbejde i udlandet. Lempelsesmetoden er eksemption med progressionsforbehold, hvilket betyder, at der lempes for den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Slutresultatet er, at der reelt ikke betales dansk skat af denne indkomst. I visse tilfælde skal der dog betales halv dansk skat, men i givet fald skal der ikke betales skat i udlandet. Uanset om der skal betales halv dansk skat eller ingen dansk skat, skal følgende betingelser være opfyldt: Personen skal opholde sig uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst seks måneder.-
- Ferie og lignende i Danmark må højst udgøre 42 dage inden for enhver 6-måneders-periode.
-
- Arbejde i Danmark afbryder perioden på 6 måneder, dog ikke nødvendigt arbejde, der har direkte forbindelse med arbejdet i udlandet (afrapporteringsreglen).