Som konsekvens af den stigende inflation mv., har EU-Kommissionen vedtaget at forhøje størrelsesgrænserne for de forskellige regnskabsklasser. Det forventes derfor, at årsregnskabslovens størrelsesgrænser for regnskabsklasserne forhøjes tilsvarende med 25 %.
Beløbsgrænsen for balancesummen i regnskabsklasse B forventes at blive forhøjet fra 44 mio. kr. til 55 mio. kr., mens nettoomsætningen forventes at blive forhøjet fra 89 mio. kr. til 111 mio. kr.
Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for årsregnskabslovens regnskabsklasse C mellem, så tærskelværdien for balancesummen vil stige fra de nuværende 156 mio. kr. til 195 mio. kr., og nettoomsætningen vil stige fra de nuværende 313 mio. kr. til 391 mio. kr.
Grænserne for mikrovirksomheder ændres tilsvarende, så balancesummen ændres fra 2,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr., mens omsætningen ændres fra 5,4 mio. kr. til 7 mio. kr.
Opmærksomheden skal henledes på, at forhøjelsen af grænserne i årsregnskabsloven endnu ikke er vedtaget.
Hvis lovforslaget vedtages, vil de forhøjede grænser formentlig træde i kraft i Danmark for regnskabsår, der starter 1. januar 2023.
Er et smartwatch et ur, så er der næppe tale om et skattefrit personalegode. Er et smartwatch en telefon, så skal der alt andet lige ske beskatning efter reglerne for fri telefon, hvilket i 2024 vil sige 3.200 kr. på årsbasis. Medarbejderen har allerede en arbejdsgiverbetalt smartphone og beskattes af fri telefon, skal der så ske yderligere beskatning af medarbejderen, hvis arbejdsgiveren tillige yder et personalegode i form af et smartwatch?
Hvad er et smartwatch?
Er et Smartwatch et ur, en telefon eller noget helt tredje set med Skattestyrelsens briller.
Skatterådet har taget stilling hertil og kom frem til, at den teknologiske udvikling taget i betragtning, er et smartwatch en telefon på linje med en smartphone.
Et arbejdsgiverbetalt smartwatch, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, beskattes derfor efter reglerne for fri telefon, hvilket vil sige 3.200 kr. årligt (2024).
Arbejdsgiverbetalt smartphone og smartwatch
Kan en medarbejder nøjes med en årlig beskatning på 3.200 kr. (2024), hvis arbejdsgiveren yder begge personalegoder?
Skatterådet har taget stilling hertil og fandt ud fra en konkret vurdering af medarbejdernes arbejde, arbejdsforhold mv., at der var en arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejderne havde to telefoner, nemlig en smartphone og et smartwatch.
Skatterådet lagde vægt på, at et smartwatch i et vist omfang indeholder anvendelsesmuligheder og funktionaliteter, som en smartphone ikke indeholder. I kraft af at uret sidder rundt om håndleddet, vil det endvidere være nemmere for medarbejderne at have uret med sig i forhold til en smartphone, og medarbejderne vil derved have adgang til hurtigere at kunne besvare et kundeopkald og beskeder, samt få et overblik over kalendere mv.
Da medarbejderne allerede blev beskattet af den arbejdsgiverbetalte smartphone, skulle der ikke ske yderligere beskatning.
Bruttotrækordning
Er der også skattefrihed for et smartwatch, hvis arbejdsgiveren kun vil betale for medarbejderens smartphone og ikke tillige for et smartwatch?
Dette spørgsmål har Skatterådet også besvaret.
Skatterådet udtalte, at efter gældende praksis mv. har det formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen (et smartwatch) til rådighed i form af en generel lønnedgang (bruttotrækordning).
På baggrund af de foreliggende oplysninger om medarbejdernes arbejdsform mv. var det dog Skatterådets opfattelse, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for et smartwatch. Medarbejderen skulle derfor ikke beskattes, da der allerede skete beskatning af fri telefon.
Hvis Skatterådets konklusion derimod var blevet, at der ikke var en arbejdsmæssig begrundelse for et smartwatch, skulle medarbejderen udover beskatning af fri telefon (den arbejdsgiverbetalte smartphone) beskattes af smartwatch’et, idet en bruttotrækordning ikke betyder, at medarbejderen undgår beskatning (der er ikke skattemæssigt tale om egenbetaling). Det skattepligtige beløb ville formentlig udgøre det beløb, som en medarbejder skulle betale for at leje et smartwatch!
Et rentefrit anfordringsgældsbrev er ofte den anvendte fremgangsmåde ved kontante udlån til børn og ved berigtigelse af aktiver, der overdrages fra forældre til børn. Det har i mange år været anerkendt af Skattestyrelsen, og der er ikke offentliggjort ny praksis på området. Men desværre er der nogen, der overser reglerne om forældelse af sådanne gældsbreve, hvilket betyder en gave til barnet/børnene.
Anfordringsgældsbreve mellem forældre og børn
Et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.
Efter praksis accepteres det, at der ikke skattemæssigt er krav om en forrentning af gældsbrevet.
Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Lån/gælden anses for stiftet til kurs 100.
Når dette er skrevet, skal det påpeges, at der er set flere ”tilføjelser” i sådanne gældsbreve, som kan betyde, at der allerede er givet en gave (svarende til lånets størrelse) på tidspunktet for oprettelsen af gældsbrevet. Et eksempel er, at det i gældsbrevet anføres, at lånet årligt skal nedskrives med et beløb, der svarer til den afgiftsfri grænse for gaver. Dette var blot et enkelt eksempel, så rådet er PAS PÅ.
Endelig skal det anføres, at Vestre Landsret for nylig har afsagt en dom, hvor værdien af anfordringsgældsbreve ved en efterfølgende eftergivelse ikke kunne fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregning af gaveafgiften på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der skete med andre ord ikke en reel kursfastsættelse af gælden. Samme praksis gælder, når en arving får udlagt et gældsbrev fra låntagers dødsbo. Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.
Forældelse
Der gælder en 10-årig forældelse for lån, hvor der er udstedt et gældsbrev, herunder et anfordringsgældsbrev. Hvis lånet forælder, er der ved forældelsens indtræden givet en gave til låntager på et beløb svarende til lånets restgæld, da gælden som følge af forældelsen ikke længere eksisterer. Derfor er det vigtigt, at forældelsesfristen afbrydes. Afbrydelse kan ske ved, at låntager anerkender gælden, herunder delvis indfrier en del af gælden. Der løber en ny frist på 10 år fra anerkendelse af gælden.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2024, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2024, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2024, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2024 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2024 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024 skal der betales en dag til dag-rente på 5,5 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2024, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 5,5 % x 30/365 = 452 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2024.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2024
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2024, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 7,5 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 72.300 kr., indregnes 22.300 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 23.972 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2025. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 53.750 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2024.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2023 fås et tillæg på 0,8 %. Der opnås ikke procenttillæg til frivillige indbetalinger af forskudsskat.
Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2024.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Gældende regler for indberetning
Danske virksomheder, der udbetaler løn til personer bosat i udlandet, skal efter gældende regler foretage indberetning herom til eIndkomst. Indberetningspligten gælder, uanset om lønnen skal beskattes i Danmark eller ej.
Der skal indberettes en række supplerende personoplysninger – fødselsdato, køn, navn, gade, postnummer, by og landekode. Dette gælder, selv om indkomstmodtageren har et dansk cpr-nummer.
Oplysningerne anvendes til udveksling af indkomstoplysninger med modtagerens bopælsland.
Tax Identification Number
De gældende indberetningsregler for løn gælder fortsat i 2024, men udover de supplerende personoplysninger skal der tillige ske indberetning af personens Tax Identification Number (TIN).
TIN udstedes af skattemyndighederne i det land, hvor personen bor. Den danske arbejdsgiver skal af medarbejderen have oplyst TIN, inden der skal indberettes løn for januar 2024.
Formålet med oplysning om TIN til eIndkomst er ganske givet, at det er nemmere for de udenlandske skattemyndigheder at finde ud af, hvem der har fået indkomst fra danske arbejdsgivere og hvor meget.
På næsten alle områder i livet findes der små forskelle med stor betydning, og de kan endda være svære at forstå. Revisors erklæringer er ingen undtagelse. Der kan således afgives ikke færre end 4 erklæringstyper på årsrapporter, og disse udtrykker forskellige grader af den overbevisning, revisor har fået ved en kontrol af et regnskab. Sagt på en anden måde: Den sikkerhed, revisor opnår ved kontrollen af regnskabet, vil variere alt efter den valgte erklæringstype.
Denne artikel er et forsøg på – helt uvidenskabeligt og dermed heller ikke teoretisk udtømmende – at skabe en bedre forståelse for revisors rolle og ansvar ved forskellige typer af kontrol af og dermed forskellige erklæringer på regnskaber.
Erklæringstyper og regulering
Revisor kan erklære sig om følgende typer af kontrol af en årsrapport:
- Revision
- Udvidet gennemgang
- Review
- Assistance med opstilling.
Selvom revisor er forpligtet til at udforme sine erklæringer i et entydigt og let forståeligt sprog, er der qua diverse krav i lovgivning, bekendtgørelser og standarder relativt begrænsede muligheder for at variere indholdet. Erklæringerne er, uanset hvilken godkendt revisor man bruger, næsten helt ens i opstilling og indhold. Kun i de situationer, hvor der har været behov for at påpege særlige forhold eller tage forbehold for indholdet af regnskabet, vil der være afvigelser.
Revision er den ”fineste” form for kontrol, revisor kan foretage. Arbejdet er ganske omfattende, og der foretages fx fysisk kontrol af varebeholdninger, inspiceres ekstern dokumentation for indgåede aftaler, ses på bilag og stilles mange spørgsmål til ledelse og relevant personale. Når vi har set nok til at føle os overbevist om, at årsrapporten ikke indeholder fejl af betydning (på revisorsprog ”ikke indeholder væsentlig fejlinformation”), udarbejdes en revisionspåtegning, der bekræfter, at der er tale om et regnskab, der giver et retvisende billede. Det betyder, at årsrapporten er korrekt udarbejdet, og at den er i overensstemmelse med lovgivningen og de oplyste regnskabsprincipper.
Ofte vil det også være revisor, der har hjulpet med at udarbejde årsrapporten, men det er aldrig revisor, der har det primære ansvar for årsrapporten – heller ikke ved revision! Selskabets ledelse, der arbejder i og leder virksomheden, har altid ansvaret for de økonomiske konsekvenser af virksomhedens drift, og derfor er årsrapportens indhold under alle omstændigheder ledelsens ansvar.
Revision er en kontrol, der baseres på stikprøver, og derfor vil der altid være en risiko for, at revisor overser noget. Især hvis det bevidst er forsøgt skjult eller sløret. Derfor er en revisionspåtegning altid afgivet med høj, men ikke fuld sikkerhed for, at regnskabet er ”korrekt”.
Ved en udvidet gennemgang foretager revisor mere begrænsede kontrolhandlinger end ved revision, men der udføres trods alt så meget arbejde, at revisor i erklæringen bekræfter, at årsrapporten er udarbejdet korrekt. Når revisors arbejde er mindre omfattende end ved revision, indebærer det naturligvis, at der er en større risiko for fejl, der ikke er opdaget ved kontrollen. Det ville være dejligt, hvis man kunne udtrykke forskellen ved at sige, at risikoen for fejl er 25 % højere end ved revision, men så konkret kan man desværre ikke stille det op.
På revisorsprog udtrykkes konklusionen om regnskabet med såkaldt ”begrænset sikkerhed”, men netop ved udvidet gennemgang opnår revisor yderligere sikkerhed for konklusionen ved at udføre en række supplerende handlinger. Derfor betragtes udvidet gennemgang i den danske lovgivning som revision udført efter særlige spilleregler.
Review (eller på dansk ”gennemgang”) omfatter som udgangspunkt kun analyser og samtaler med ledelsen og virksomhedens personale. Kun i det omfang, hvor revisor finder, at analyser og svar på stillede spørgsmål ikke rigtig hænger sammen, vil arbejdet blive udvidet til fx fysisk kontrol eller fremskaffelse af eksterne bekræftelser.
De fleste har nok hjulpet til, når en af familiens unge poder skal lave en skriftlig aflevering i skolen. Med lidt god vilje kan man lave den sammenligning, at man ved revision læser opgaveformuleringen, gennemgår hele besvarelsen og kontrollerer, at opgaveforudsætningerne holder vand, og herunder beder om at få nogle af skolebøgerne eller andet materiale til gennemsyn. Ved review får man opgaven refereret, skimmer besvarelsen, læser konklusionen og spørger om forudsætningerne for besvarelsen.
Det giver sig selv, at analyser og forespørgsler ikke kan føre til samme sikkerhed for årsrapportens (eller skoleopgavens) kvalitet og fuldstændighed, men revisor har trods alt forholdt sig til alle elementer i årsrapporten og må ikke have konstateret forhold, der umiddelbart tyder på, at der er væsentlige fejl eller mangler.
Reviewerklæringen er derfor formuleret sådan, at revisor kun giver udtryk for ikke at have konstateret forhold, der tyder på, at årsrapporten ikke er i overensstemmelse med lovgivningen med videre. Årsrapportens ”rigtighed” bekræftes således ikke på samme måde som ved revision og udvidet gennemgang.
Assistance med opstilling af årsrapporten indebærer meget få kontrolhandlinger fra revisors side, da der netop kun er tale om assistance med opstillingen. Revisor har pligt til at have indsigt i virksomhedens aktiviteter, men der skal ikke udføres egentlige kontrolhandlinger. Revisors ansvar begrænser sig til udøvelse af professionel dømmekraft og alene i situationer, hvor revisor med ”det blotte øje” kan se, at der er fejl i årsrapporten, skal der gribes ind.
Hvis analogien med skoleopgaven skal videreføres til assistance med opstilling, så sikrer man sig blot, at der ligger en besvarelse, der dækker de stillede spørgsmål, og derudover spørges der, om man ”har styr på det”.
Erklæringen i forbindelse med assistance afgives derfor uden sikkerhed, men der er naturligvis altid tale om, at revisors kompetence i forhold til at udarbejde årsrapporter kan lægges til grund ved brugen af en årsrapport, der indeholder en assistanceerklæring.
Revisor har altid et ansvar
Selv om nogle af de erklæringer, revisorer afgiver, kan synes som rene ansvarsfraskrivelser, så hænger det faktisk ikke sammen på den måde. Vi har et professionelt ansvar for de opgaver, vi har udført, og det hverken kan eller vil vi løbe fra!
Som regnskabsbruger, ledelse, kreditgiver osv. er det ikke uden betydning at kende til de forskellige erklæringstyper og særligt ”den lille forskel”. Det er oplagt, at en årsrapport, der indeholder en revisionspåtegning, er kvalitetsstemplet på en anden måde end den årsrapport, der indeholder en assistanceerklæring. Derfor bør en årsrapport også bedømmes under hensyntagen til den revisorerklæring, der indgår heri.
Den teknologiske horisont udvides konstant og med den følger spændende innovationer som fx ChatGPT, der er et af mange eksempler på AI. Men hvad kan denne nye teknologi betyde for den almindelige dansker og især for dem, der leder landets små og mellemstore virksomheder?
Introduktion til ChatGPT
ChatGPT er absolut ikke ene om at repræsentere det, vi kalder AI. Det er imidlertid den løsning, rigtig mange taler om. ChatGPT eller tilsvarende løsninger er en webbaseret brugergrænseflade, hvor man kan indtaste et spørgsmål eller en række kommandoer (også kaldet "prompts"), som systemet herefter giver et bud på.
Tænk på ChatGPT som en utrættelig digital personlig assistent (eller en virkelig hurtig studentermedarbejder), der altid er klar med svar, forslag og forklaringer på tværs af en bred vifte af emner.
ChatGPT i hverdagen
Tænk på Ole, en skolelærer fra Odense. Han er i tvivl om, hvilken bog om rumforskning han skal anbefale til sin klasse. Han spørger ChatGPT:
"Kan du anbefale en god bog om rummet for unge?"
ChatGPT kunne svare:
"Selvfølgelig! 'Rummets vidundere for nysgerrige unge' er en populær bog, der forklarer komplekse rumkoncepter på en letforståelig måde for unge læsere."
Lone, indehaver af en kaffebar i København, tænker på, hvordan hun kan gøre sin kaffe mere unik. Hun spørger:
"Hvad er en sjov og unik ingrediens, jeg kan tilføje kaffe?"
ChatGPT’s forslag:
"Hvad med at prøve lavendel? En smule lavendel sirup kan give din kaffe en aromatisk og beroligende twist, men husk også at indrette din kaffebar i en hyggelig og skandinavisk stil. Mange andre kaffebarer i København er indrettet i mere italiensk stil."
Michael, som hader Excel, er i tvivl om, hvordan en formel skal se ud, hvis han gerne vil regne den procentvise øgning mellem celle A1 og B2. Han spørger ChatGPT:
”Hvordan skriver jeg en formel, der regner den procentvise stigning mellem tallet i A1 og B2?”
ChatGPT’s forslag:
”Hvis du vil anvende denne formel i et regneark som Excel (eller lignende programmer), og du har tallet i celle A1 som dit "gamle tal" og tallet i celle B2 som dit "nye tal", kan du indsætte følgende formel i en celle for at beregne den procentvise stigning: =(B2-A1)/A1*100.”
Mange vil nok tænke, at det er det samme som at "google", men AI er noget andet. AI lærer af sig selv og benytter sig ganske rigtigt af mange konkrete informationer, som man også selv kunne finde på nettet, men vigtigst er, at AI forsøger at forstå kontekst og levere et svar ud fra en masse variabler.
ChatGPT og SMV’er: Mulighederne er mange
For SMV-lederen kan ChatGPT være en sand guldgrube:
Rådgivning: Uden behov for eksterne konsulenter kan ledere få hurtige råd om skatteforhold, markedsføringsmetoder eller HR-praksis.
Kreativ brainstorm: Mangler du et nyt slogan for din butik? Spørg ChatGPT! Forestil dig, at Peter, en lokal detailhandlende, spørger: "Hvad er et fængende slogan for min skobutik?" ChatGPT svarer: "Træd frem i verden med stil!"
Vigtige overvejelser
Den begejstring, der omgiver ChatGPT, skal dog balanceres med et ansvarsfuldt blik for datasikkerhed:
Fortrolighed: Selvom ChatGPT som udgangspunkt – efter hvad vi ved – ikke gemmer samtaler, bør brugere undgå at dele privat eller følsom information.
Herudover ved vi ikke med 100 % sikkerhed, om ChatGPT bruger de indtastede data til at svare andre på tilsvarende spørgsmål. Det vil være et problem, hvis man beder ChatGPT sortere og sammenfatte en trendanalyse på en masse kundedata, hvorefter disse data (eller konklusionerne heraf) benyttes til, at en konkurrent indirekte får svar på et spørgsmål, som du har stillet. Et tænkt eksempel kunne være, hvis en automekaniker i Slagelse har spurgt ChatGPT om, hvilke markedsføringstiltag der kunne være relevante for at differentiere sig i forhold til sine konkurrenter i lokalområdet Her kunne man forestille sig, at automekanikerens konkurrenter kunne spørge, hvad automekanikere omkring Slagelse gør for at markedsføre sig.
Kritisk tænkning: Alt hvad ChatGPT foreslår, bør tages som vejledning og ikke endegyldige svar. Mange eksperter i AI udtaler dog, at tiden med "det tomme papir" er slut. AI gør, at hvor man før i tiden startede en opgave ved stirre på et tomt dokument i Word, så vil man have et udgangspunkt med AI-genereret materiale, som man så kan forfine og tilpasse.
Forstå AI: ChatGPT lærer fra de data, den trænes på. Det betyder, at den kan være biased, og den kan ikke erstatte menneskelig dømmekraft.
Tidligere i denne artikel har jeg refereret til ChatGPT som en virkelig hurtig studentermedarbejder. Det er på ingen måde for at tale studentermedarbejdere ned. Tværtimod. Ofte er disse medarbejdere ekstremt effektive og dygtige – og kan slå informationer op på måder, som vi andre ikke kan. Men erfaringen mangler naturligvis. Derfor skal man give helt tydelige og klare instrukser, fordi der ikke er et erfaringsgrundlag at trække på. ChatGPT eller tilsvarende løsninger skal derfor instrueres (promptes) meget klart og tydeligt om, hvad målet er.
AI-løsninger trækker på en masse historisk data. Så husk også, at bias er en væsentlig faktor. Hvis man kunne spørge ChatGPT om, hvilken person der ville være den bedste direktør i en given virksomhed, ville systemet uden ret meget tvivl pege på en mand, fordi den tager udgangspunkt i erfaringer fra fortiden.
Så, hvad gør vi?
ChatGPT repræsenterer en spændende tid i skæringspunktet mellem teknologi og dagligdagsliv, også for SMV’er. Men som med alle teknologiske fremskridt er det vigtigt at anvende den med omtanke. Den kan være et stærkt supplement til forretningen og hverdagen, så længe vi husker at beskytte vores data og bevare vores kritiske sans.
Microsoft lancerer inden længe sin store AI-satsning til bl.a. Office-pakken. Det vil blive synligt i alle mulige små tilføjelser i de programmer, vi kender i forvejen. I Microsoft Teams vil man kunne bede om at få et sammendrag af igangværende møder, som man kommer for sent ind i. En mail i Outlook kan indeholde nogle sætninger, som gør, at Outlook automatisk fortæller dig, at du må bede nogen lave en præsentation til det møde, der omtales i mailen – og at det vil være fint at adressere 10 udvalgte punkter.
AI skal ses som det nye og meget vigtige i den igangværende IT-alder. Da vi fik de personlige computere, anede vi ikke, hvilken revolution der ventede i måden at drive forretning på. Det samme gjorde sig gældende, da vi fik internettet, og det må forventes at gå på samme måde med AI. Vi har ingen ide om, hvordan vores hverdag ser ud om 5-10 år.
Det er en ledelsesopgave aktivt at beslutte, hvilke data og informationer der i virksomhedsregi må bruges til AI, og om en påtænkt AI-løsning skal være online eller kun baseret og tilgængelig for interne medarbejdere, så data ikke slipper ud. Helt overordnet bør ledelsen tage stilling til, om AI-løsninger kan ændre på den måde, de enkelte funktioner i dag passer deres arbejde.
Selvom vi ikke kender fremtiden, så er det sikkert, at den bliver spændende!
Tidens helt store tema er uden tvivl ESG og bæredygtighed. Langt de fleste af os er enige om, at vi skal bidrage til den grønne omstilling og være med til at gøre en forskel, men det kan være vanskeligt at omsætte budskabet og de gode intentioner til praktik i hverdagen – både for virksomheder og rådgivere.
Administrativ byrde eller forretningsmæssig nødvendighed
De fleste virksomheder vil i de kommende år skulle rapportere om ESG og bæredygtighed; enten fordi de selv underlægges de nye krav fra EU, eller fordi de er underleverandør til en virksomhed, som skal rapportere.
De store danske virksomheder bliver omfattet af EU’s regulering på området, og det vil kræve en fokuseret indsats. I første omgang skal de identificere de områder, som det er relevant for dem at stille skarpt på, og dernæst skal de indrette sig i forhold til registrering og rapportering af disse forhold.
Mindre og mellemstore virksomheder vil blive indirekte omfattet, da store virksomheder skal rapportere om ESG og bæredygtighed i hele værdikæden. Det vil sige, at store virksomheder vil efterspørge fakta indenfor ESG og bæredygtighed fra sine leverandører. Det vender vi tilbage til senere i denne artikel.
Rapporteringskrav – CSRD og ESRS
Europa-Parlamentet godkendte i november 2022 ’Corporate Sustainability Reporting Directive’, også kaldet CSRD, som grundlag for den generelle rapportering om bæredygtighed. De specifikke rapporteringskrav udfyldes af standarder kaldet ’European Sustainability Reporting Standards’ (ESRS), som udsendes løbende. Foreløbig er der udsendt 12 forskellige standarder, der beskriver såvel generelle rapporteringskrav som mere emnespecifikke krav, og virksomhederne skal efterleve de krav, som er væsentlige for deres forretning.
Dobbelt væsentlighed
CSRD præciserer princippet om dobbelt væsentlighed. Det betyder, at vurderingen af væsentlighed skal ske ud fra dels den påvirkning, som virksomheden har eller potentielt kan få på omgivelser og interessenter (indefra og ud), og dels den økonomiske betydning, som forhold i omgivelser eller hos interessenter har eller må forventes at få for virksomheden (udefra og ind).
Værdikæde
Ved rapporteringen skal der redegøres for hele værdikæden for produkter og ydelser – fra udvinding af råmaterialer til den afsluttende bortskaffelse eller genanvendelse af produkter. Rapporteringen vil således også omfatte forhold hos kunder og leverandører, som derfor også vil blive inddraget i processen med at skaffe de nødvendige data til brug for rapporteringen.
Alene af denne årsag vil mange mindre og mellemstore virksomheder blive nødt til at forholde sig til ESG og bæredygtighed, når de store virksomheder sender dem spørgeskemaer o.l. som forudsætning for opretholdelse af et kundeforhold.
Arbejdet med rapporteringen vil for langt de fleste virksomheder synes temmelig byrdefuldt. Der kan heller ikke herske tvivl om, at det vil kræve mange ekstra ressourcer – ikke mindst indledningsvist – at indfri de forventninger, som myndigheder, kunder og andre interessenter har til virksomhederne.
Når virksomhederne begynder at arbejde med ESG og bæredygtighed, vil de dog erfare, at mange af de forhold, der skal arbejdes med, også kan være forretningskritiske forhold. Alle virksomheder – store som små – vil formentlig bestræbe sig på, at deres produkter overholder gældende lovgivning i forhold til indhold af kemikalier o.l., og at produktionen sker på acceptable vilkår. Det øgede fokus på processer, måling og rapportering af disse forhold må formodes at bidrage positivt til virksomheden.
Ligeledes vil de fleste virksomheder have fokus på, at deres produktion sker energieffektivt for at minimere omkostningerne.
For servicevirksomheder er fokus formentlig primært på de menneskelige ressourcer og måling af kritiske forhold i denne relation – fx sygefravær – men det er stadig forhold i denne sektor, som er afgørende for at kunne drive en lønsom virksomhed.
Arbejdet med ESG og bæredygtighed vil således ikke kun være en byrde, men vil ofte kunne bidrage positivt til udviklingen af forretningen, og i nogle tilfælde vil det være så forretningskritisk, at begrebet ’License to operate’ giver rigtig god mening.
Revisors rolle
Revisorer spiller en afgørende rolle indenfor ESG og bæredygtighed, primært gennem deres ekspertise i at sikre, at de rigtige data registreres behørigt og med god dokumentation. Dette er ikke meget ulig revisors stillingtagen til registrering af finansielle data i det almindelige bogholderi, der ligger til grund for udarbejdelse af regnskaber og afregning af skatter, moms og afgifter.
I nogle tilfælde er det nemt for revisor at forholde sig til virksomhedens ressourceforbrug og aftryk; virksomhedens energiforbrug kan aflæses af regninger fra el -og varmeselskaber, og disse data kan derefter omregnes til et klimaaftryk udtrykt i en mængde CO2.
Rapportering om klimabelastningen ved medarbejdernes pendling til arbejde kræver derimod helt nye registreringer, hvor transportform og kørte kilometer er de relevante faktorer.
Mange revisorer vil sandsynligvis blive inddraget i processen med at afgive erklæringer om virksomhedernes rapportering, og revisors kompetence i forhold til nøjagtig og pålidelig datahåndtering understreger værdien af bidraget til både den finansielle og bæredygtighedsmæssige integritet i virksomhedernes rapportering. Revisors rolle kan ses som et vigtigt bidrag til at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed på ESG-området for den professionelle virksomhedsleder.
Vi ser ofte, at der er indgået en ejeraftale i kapitalselskaber med flere ejere af kapitalandelene.
Ejerne indgår typisk sådanne ejeraftaler for at varetage interne kerneinteresser og regulere det indbyrdes forhold ejerne imellem. Aftalernes bestemmelser skal modsat vedtægter ikke offentliggøres, og ved ændringer er de ikke i samme omfang underlagt indskrænkende regulering eller ”krav” om vurdering i lyset af Erhvervsstyrelsens praksis om at afvise vedtægtsklausuler uden fornøden ”vedtægtsrelevans”.
Ejeraftalernes bestemmelser vil oftest bære præg af ejernes interesse i at bevare ejerkredsens fortrolighed og undgå, at ejernes interesser skulle infiltreres og i værste fald tilsidesættes af udefrakommende. Sådanne bestemmelser kan dog i særlige tilfælde, fx som led i insolvensbehandling, blive anset for lige vel kreative og kan derfor næppe påberåbes over for kreditorer i den ene ejers konkursbo. Nærværende artikel behandler denne problemstilling.
Ejeraftalens virkning mellem selskabets ejere
Tidligere var ejeraftaler ikke reguleret i selskabslovgivningen, men det blev ændret i 2010 med indførelsen af selskabslovens § 82, som har følgende ordlyd:
”Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.”
Det følger af bestemmelsen, at selskabet ikke er bundet af ejeraftalen, men dette betyder imidlertid ikke, at ejeraftalen ikke er bindende mellem kapitalselskabets ejere.
Mellem kapitalejerne er en ejeraftale derfor en aftale som enhver anden, og aftalen skal overholdes i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige grundsætninger.
Retsstillingen kan illustreres med et eksempel:
Der er mellem ejerne A, B, C og D indgået en ejeraftale, hvorefter B, C og D skal stemme på A som bestyrelsesmedlem på den ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen er det imidlertid kun D, der stemmer på A som bestyrelsesmedlem. B og C misligholder derfor aftalen.
Trods A’s protester herimod vil retsvirkningen i selskabet være, at A ikke vælges som bestyrelsesmedlem, idet dirigenten på selskabets generalforsamling ikke skal efterleve ejeraftalen, jf. selskabslovens § 82.
Ejeraftalen har dog stadig retsvirkning mellem aftalens parter. Som følge af B’s og C’s misligholdelse af ejeraftalen på generalforsamlingen, kan A derfor eksempelvis rette et erstatningskrav mod B og C, hvis han kan påvise, at han har lidt et tab.
I ejeraftaler vil man også kunne finde bestemmelser, der retter sig mod det tilfælde, at ejerens kapitalandele skal afhændes ved en ejers misligholdelse af ejeraftalen eller ved en ejers konkurs.
Dette kunne være en aftalt forkøbsret, hvorefter de øvrige ejere har førsteret til at købe en misligholdende ejers kapitalandele til fx 80 % af markedsværdien fastsat af selskabets revisor.
I ovennævnte eksempel vil B og C derfor eksempelvis skulle afhænde deres kapitalandele til 80 % af markedsværdien, da de har misligholdt ejeraftalen ved ikke at stemme på A som bestyrelsesformand på den ordinære generalforsamling.
Der gives på den måde de øvrige ejere en ”rabat” på den misligholdende ejers kapitalandele. Idet sådan en aftale umiddelbart alene berører de parter, der er anført i ejeraftalen, vil klausulen typisk kunne håndhæves.
Bestemmelsen giver fra ejerkredsens synspunkt i øvrigt god mening at indføre under ejeraftalens udformning, idet bestemmelsen er udtryk for ejernes ønske om 1) håndtering af en eventuel intern ejerkonflikt på et senere tidspunkt og 2) bevaring af ejerkredsens lukkethed i forhold til udefrakommende.
Ejeraftalens virkning i tilfælde af en ejers konkurs
En lignende bestemmelse om forkøbsrettigheder til en nærmere aftalt kurs vil som nævnt kunne være indføjet i ejeraftalen med regulering af det tilfælde, hvor en af selskabets ejere går konkurs.
Konkurs er universalforfølgning mod skyldner, og konkursboet efter ejeren anses som tredjemand i forhold til ejeraftalen, men boet vil være ejer af kapitalandelene i selskabet sammen med de andre ejere.
Spørgsmålet kan i en sådan situation blive, om boet er forpligtet til at respektere klausuler i en ejeraftale om, at de øvrige ejere kan købe boets kapitalandele til fx 80 % af markedsprisen.
Effekten heraf kan blive, at der som følge af boets lavere salgsprovenu bliver færre midler til fordeling blandt boets kreditorer.
Det er et almindeligt konkursretligt princip, at man ikke kan aftale en ringere retsstilling for boet eller med andre ord indføre en klausul i en aftale, der er konkursdiskriminerende.
En konkursdiskriminerende aftale kunne være en aftale mellem et selskab og en ejer om, at ejeren har ret til at købe aktiver af selskabets senere konkursbo til aftalt favørpris. Når en aftale udelukkende er stilet mod et senere konkurstilfælde, vil den almindeligvis ikke skulle accepteres af kurator i konkursboet, der således ville kunne sælge aktiverne til højest bydende tredjemand.
Derfor synes en tilsvarende klausul i en ejeraftale om de andre ejeres forkøbsret til kapitalandele til en særlig kurs som udgangspunkt heller ikke at kunne håndhæves over for en af ejernes konkursbo.
Konflikten vil sædvanligvis kunne løses i praksis. Ofte vil en klausul i en ejeraftale, der tillægger de andre kapitalejere ret til at købe kapitalandelene, formentlig blive accepteret af kurator. Dette skyldes, at kurator oftest vil stå i en situation, hvor der ikke er andre køberemner til kapitalandelene end de oprindelige ejere. Af samme årsag vil der i disse tilfælde typisk findes en pragmatisk løsning på værdiansættelsen af kapitalandelene.
Har kurator imidlertid købere til anden side eller et stædigt ønske om salg til en bestemt pris, vil konkursboet dog næppe kunne anses for direkte bundet af ejeraftalens bestemmelser om forkøbsrettigheder og en særlig værdiansættelse i den forbindelse.
Hvis ejerne derfor vil være sikre på, at en sådan klausul skal overholdes, må den i stedet optages i vedtægterne, så den bliver kendt af og dermed bindende for omverdenen. Som anført indledningsvist giver optagelsen af klausulen i vedtægterne dog anledning til andre bekymringer, herunder bestemmelsens offentlighed og spørgsmålet om bestemmelsen har vedtægtsmæssig relevans.
Efter Erhvervsstyrelsens praksis accepteres der ikke vedtægter, der generelt henviser til ejeraftaler.
Erhvervsstyrelsen angiver dog selv i deres vejledning, at der accepteres visse bestemmelser fra en ejeraftale indskrevet i vedtægterne, fx bestemmelser om en forkøbsret.
Selskabslovens § 67 indeholder en regulering af forkøbsrettigheder.
Selskabslovens § 67, stk. 1, 1. pkt. har følgende ordlyd:
”Bestemmer vedtægterne, at der i tilfælde af overgang af kapitalandele skal tilkomme kapitalejere eller andre forkøbsret, skal vedtægterne indeholde nærmere regler herom, herunder om fristen for udøvelse af forkøbsretten.”
Overgang af kapitalandele omfatter også de tilfælde, hvor overgangen skyldes konkurs.
Det vil derfor være muligt for ejere at indføre en bestemmelse i vedtægterne om ejernes forkøbsret i tilfælde af en medejers konkurs. På den vis kan ejerne i større omfang sikre sig selv og selskabets videre drift imod en af ejernes eventuelle senere konkurs.
Vil ejere af et selskab derfor sikre sig fuldstændig kontrol med salg af selskabets kapitalandele i tilfælde af en af ejernes senere konkurs, kan de med fordel overveje at indføre netop bestemmelsen om forkøbsret i selskabets vedtægter.
Ejerne skal dog i samme forbindelse være opmærksomme på ulemperne herved, da bestemmelsen således vil være offentlig, sværere at ændre senere hen og underlagt Erhvervsstyrelsens vurdering.