Fra 1. januar 2024 er børsnoterede virksomheder blevet omfattet af lovkravet om bæredygtighedsrapportering i årsrapporten. Baggrunden er, at CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive), der stiller krav til deres bæredygtighedsrapportering, trådte i kraft 1. januar 2024. Fra 1. januar 2025 bliver store virksomheder i regnskabsklasse C-stor omfattet.

Andre virksomheder, der ikke er omfattet af lovkravet, kan imidlertid blive afkrævet data, som indgår i en bæredygtighedsrapportering. Baggrunden er, at CSRD-direktivet, som Erhvervsstyrelsen er i gang med at indarbejde i årsregnskabsloven, kræver, at bæredygtighedsrapporteringen skal omfatte data fra hele værdikæden, og dermed bliver de af loven omfattede virksomheders leverandører indirekte omfattet.

De rapporterende virksomheder vil derfor helt naturligt efterspørge data fra sociale, miljø- og ledelsesmæssige forhold. Ofte samles disse specifikke data i en ESG-rapport, ESG-nøgletalsoversigt eller lignende, hvor ESG står for Environment, Social og Governance.

Ud over krav fra kunder anses det for overvejende sandsynligt, at pengeinstitutter, investorer og andre interessenter i fremtiden også vil efterlyse ESG-data til brug for vurdering af virksomhedens ageren indenfor ESG.

Det er vigtigt at holde sig for øje, om rapporteringen sker som en bæredygtighedsrapportering eller som en ESG-rapportering.

Bæredygtighedsrapporteringen er rapportering, som er krævet i CSRD-direktivet. Rapporteringen er præciseret og detaljeret beskrevet i standarder om bæredygtighed. Standarderne vil være obligatoriske at følge, hvis virksomheden vælger at udarbejde en bæredygtighedsrapport. Bæredygtighedsrapporten skal desuden gennemgås af en godkendt revisor, og der skal afgives en erklæring med begrænset sikkerhed. Bæredygtighedsrapporteringen skal indarbejdes i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.

En ESG-rapportering er ikke lovbunden. Virksomheden kan selv definere, hvilke oplysninger den ønsker at afgive og dermed målrette denne rapportering til sine interessenter. En ESG-rapport må ikke benævnes bæredygtighedsrapport og udarbejdes adskilt fra årsrapporten men er ofte ledsaget af en revisorerklæring.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside under Virksomhedsguiden finder du: ESG-nøgletal – Sådan kan du indsamle data og opgøre dine bæredygtige indsatser.

Maj 2022 var for mange selskaber en skelsættende måned. Her vedtog Folketinget nemlig en ændring til årsregnskabsloven med virkning fra 1. januar 2023. Ændringen betyder, at selskaber i større omfang end hidtil bliver pålagt at have en revisorerklæring på deres årsregnskaber.

Kunne selskaberne ikke helt fravælge revisor?

Selskaber (fx ApS, A/S og P/S) kan indsende årsregnskabet uden en revisor­erklæring og dermed helt undlade at have en revisor tilknyttet, hvis selskabet 2 regnskabsår i træk ikke overskrider 2 af følgende 3 grænser:

  • Nettoomsætning på 8 mio. kr.
  • Balancesum på 4 mio. kr.
  • 12 ansatte.

Herudover skal fravalget af revisor omtales i årsregnskabet og vedtages på en ordinær generalforsamling.

Selvom muligheden for fravalg af revisor var et ønske om at gøre hverdagen nemmere hos en række selskaber, har først Skattestyrelsen og sidenhen Folketinget konstateret, at det alligevel er formålstjenligt, hvis selskaberne i visse tilfælde er forpligtet til at have en revisor tilknyttet.

Revisor- og revisionspligt?

De nye regler kan opdeles i 2 grupper:

  1. Revisorpligt, hvis selskabet er registreret inden for 1 af 11 brancher, som er klassificeret som en risikobranche.
  2. Revisionspligt, hvis selskabet har en balancesum på mere end 50 mio. kr.

Risikobrancher (revisorpligt):

11 brancher er klassificeret som ”risikobrancher”. Brancherne er vurderet med en større risiko for fejlagtige eller manglende indberetninger til Skattestyrelsen i form af moms- og afgifter, skatter mv.

Er selskabet registreret med en branchekode inden for én af risikobrancherne, kan selskabet lovmæssigt være pålagt at skulle have en revisorerklæring på sit årsregnskab. Selskabet pålægges dermed en ”revisorpligt”. Altså pligten til at have en revisor tilknyttet.

Hvilken revisorerklæring der skal være på årsregnskabet, er op til selskabet selv at bestemme. Det kan være enten en revisionspåtegning eller en erklæring om udvidet gennemgang, review eller assistance. Revisorerklæringen skal afgives af en godkendt revisor (statsautoriseret eller registret revisor), og denne skal være uafhængig af selskabet.

Balancesum på mere end 50 mio. kr.:

Flere selskaber investerer i fx ejendomme eller værdipapirer. Selskaberne er ofte karakteriseret ved, at de har en høj balancesum, men typisk en lav omsætning og få antal ansatte. En række af selskaberne har lovligt kunne undlade at få deres årsregnskaber revideret af en godkendt revisor eller helt undlade at have en revisor tilknyttet.

Målet med de nye regler er at understøtte regnskabsbrugernes (primært penge-, kredit- og realkreditinstitutter) behov for relevante, pålidelige og retvisende oplysninger. Derfor kan selskaber med en balancesum på mere end 50 mio. kr. lovmæssigt være pålagt at få udført enten udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet. Selskabet pålægges dermed en revisionspligt.

Er mit selskab omfattet af revisorpligt eller revisionspligt?

Det kan altid anbefales at have en revisor tilknyttet, men i forhold til de nye regler skal opmærksomheden særligt rettes mod følgende:

Risikobrancher (revisorpligt)

Pligten til at få en revisorerklæring på selskabets årsregnskab indtræder, når selskabets nettoomsætning overstiger 5 mio. kr. 2 regnskabsår i træk. Dette uagtet, at balancesum og antal ansatte er under de tidligere nævnte grænser. Dette er illustreret i tabellen nedenfor.

Balancesum på mere end 50 mio. kr. (revisionspligt)

Kravet om revisionspligt ved en balancesum på mere end 50 mio. kr. indtræder ligeledes først, når selskabets balancesum overskrider beløbsgrænsen 2 regnskabsår i træk. Herved er selskabet forpligtet til at få foretaget enten udvidet gennemgang eller revision af sit årsregnskab af en uafhængig, godkendt revisor. Dette uagtet, at nettoomsætning eller antal ansatte ikke overstiger de tidligere nævnte grænser, og at selskabet retmæssigt har fravalgt revisor tidligere.

Tabellen nedenfor illustrerer, hvornår revisor- eller revisionspligt indtræder ved en omsætning over 5 mio. kr. eller en balancesum på mere end 50 mio. kr.:

Kan selskabet komme ud af revisor- og revisionspligten igen?

Risikobrancher (revisorpligt)

Selskaber, som bliver omfattet af ”revisorpligten”, udtræder af denne allerede det første år, hvor nettoomsætningen igen er under 5 mio. kr. Bliver selskabet fx pålagt ”revisorpligt” for regnskabsåret 2023, vil selskabet allerede i regnskabsåret 2024 være undtaget for ”revisorpligten”, hvis selskabets nettoomsætning i 2024 er under 5 mio. kr.

Balancesum over 50 mio. kr. (revisionspligt)

Bliver selskabet omfattet af ”revi­sionspligten”, kan udtræden ske, når balancesummen igen er under 50 mio. kr. Udtræden skal dog besluttes på den ordinære generalforsamling og vil dermed først have virkning året efter. Hvis selskabet fx bliver omfattet af ”revi­sionspligten” for regnskabsåret 2023, og viser det sig, at balancesummen i regnskabsåret 2024 er mindre end 50 mio. kr., kan ”revisionspligten” fravælges på den ordinære generalforsamling, hvor årsregnskabet for 2024 godkendes (ved kalenderårsregnskaber i foråret 2025). Fravalget har dermed først virkning fra regnskabsåret 2025, og selskabet vil være omfattet af ”revisionspligten” i både 2023 og 2024.

Se i øvrigt nedenstående tabel:

Mit selskab er ikke omfattet af en risikobranche eller en balancesum over 50 mio. kr.?

Omfattes selskabet ikke af de nye regler, kan fravalg af revisor/revision fortsat ske efter de hidtidige regler og efter de sædvanlige betingelser.

Gælder reglerne for mit selskab?

Er mit selskab omfattet af revisor- eller revisionspligt, og hvornår er der ind- og udtræden? Det er ikke altid nemt at vurdere. Ligeledes gælder specifikke regler, såsom om selskabet skal registrere sin revisor hos Erhvervsstyrelsen, om revisor skal vælges/fravælges på en generalforsamling, og hvad årsregnskabet i øvrigt skal indeholde af oplysninger i de forskellige situationer.

Søg derfor altid rådgivning hos din revisor for en afklaring af, om dit selskab omfattes af de nye regler.

Virksomheder i årsregnskabslovens klasse B, C og D skal i løbet af de næste par år anvende et digitalt bogføringssystem fuldt ud. De berørte virksomheder vil omfatte aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og andre virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber (uden deltagelse af fysiske personer som interessent eller komplementar).

Tidspunktet for krav om digital bogføring afhænger af, om virksomheden vælger et registreret system eller et ikke-registreret system. Desuden er virksomhedens regnskabsår af betydning.

Når en virksomhed vælger et standardsystem, der fremgår af Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer, kan virksomheden være sikker på, at bogføringssystemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, og at systemet lever op til lovgivningens nye krav. Dermed slipper virksomheden for selv at sikre, at systemet lever op til kravene om bilagsopbevaring, IT-sikkerhed og automatisering mv.

Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer findes på styrelsens hjemmeside og bliver løbende ajourført, når systemerne godkendes.

Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Virksomheder med kalenderårsregnskab kan således vente med at anvende systemet til 1. januar 2025.

Ikke-registrerede systemer omfatter specialudviklede og virksomhedsspecifikke bogføringssystemer. I disse situa­tioner er virksomheden selv ansvarlig for at sikre, at systemet opfylder kravene. Kravene til specialudviklede systemer kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside (Vejledning om specialudviklede bogføringssystemer).

Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et ikke-registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. juli 2025, kan vente med at anvende systemet til dette tidspunkt.

Tidspunktet for enkeltmandsvirksomheder (med en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.), virksomheder omfattet af regnskabsregler i lovgivningen om finansielle virksomheder samt interessentskaber og kommanditselskaber, hvor minimum en fysisk person deltager som interessent eller komplementar, kommer antageligt til at gælde fra 2026, men det endelige tidspunkt er endnu ikke fastsat.

I august 2023 afsagde Østre Landsret dom vedrørende rækkevidden af parcelhusreglen. Dommen omhandlede en lejlighed, som en hovedanpartshaver havde købt af sit selskab og solgt igen på det frie marked efter ca. 8 måneders ejerskab og beboelse.

Udfordringen i forhold til parcelhusreglen var, at hovedanpartshaveren allerede ved købet fra selskabet havde til hensigt at fraflytte, da han allerede havde købt en projektlejlighed, der dog ikke var indflytningsklar.

Parcelhusreglens indhold

Som hovedregel er et salg af en bolig skattepligtigt. Parcelhusreglen er en undtagelse, hvorefter fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder kan ske skattefrit. I hovedtræk er betingelserne, at ejendommen skal have tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller en del af perioden, hvor den er ejet. Husstand fortolkes her snævert (ægtefælle og mindre børn). Grundarealet skal derudover være mindre end 1.400 m2 med visse undtagelser.

Bestemmelsen stiller i sig selv ikke specifikke krav til beboelsens længde. Tidligere havde reglen et krav om 2 års beboelse, men dette blev ophævet i 1989. I forbindelse med loven, der ophævede kravet, blev det præciseret, at også kortere ophold er omfattet af skattefritagelsen, hvis der er tale om en reel indflytning og beboelse.

Et ministerspørgsmål blev besvaret med følgende:

”Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand blot foretager en proforma-indflytning, dvs. at der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret ligningsmæssig vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.”

At en proforma-indflytning, så boligen blot på papiret er beboet, ikke er tilstrækkelig, har længe stået klart. Der er tale om en konkret vurdering fra myndighedernes side, men reel beboelse med skift af folkeregisteradresse, indflytning og dokumentation for udgifter som vand, el, varme og måske TV og internet kan dokumentere realiteten i beboelsen. Dokumentation for flytning af indbo kan også være med til at dokumentere reel beboelse. Har man en anden bolig til rådighed, vil det også indgå i vurderingen.

Dommen fra Østre Landsret

Dommen fra Østre Landsret giver et fortolkningsbidrag i forhold til, om hensigten, sammen med den relativt korte beboelse, medfører, at boligen ikke kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen. Her var hensigten fraflytning efter kort beboelsestid, når projektlejligheden stod klar. Dommen anses for retningsgivende af Skattestyrelsen, og det har bl.a. afstedkommet tilføjelser i den seneste juridiske vejledning.

At afgrænsningen for reglens anvendelse ikke altid er klar understreges af, at byretten og landsretten kom til et forskelligt resultat for reglens anvendelse.

Skatteministeriet gjorde i byretten gældende, at det som følge af købet af projektlejligheden havde formodningen imod sig, at indflytningen var med henblik på reel beboelse og ikke blot et midlertidigt ophold, indtil indflytning i projektlejligheden kunne ske. Denne fortolkning har Østre Landsret underkendt.

Østre Landsret kom frem til, at hovedanpartshaveren rent faktisk havde beboet ejendommen i ca. 8 måneder, og selvom denne inden købet ikke havde til hensigt at tage varigt ophold, finder parcelhusreglen alligevel anvendelse.

Af dommen kan det udledes, at varigheden af beboelsen og hensigten ved indflytning ikke har betydning for, om ejendommen kan sælges skattefrit med henvisning til parcelhusreglen, blot beboelsen er reel og ikke proforma.

Dommen lægger retningen for fortolkningen af bestemmelsen.

Det kan derfor fremstå misvisende, at Skattestyrelsen på deres hjemmeside1 under betingelser for skattefrit salg af bolig skriver:

”Betingelser for skattefrit salg af bolig

Almindelige en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder og huse på lejet grund kan sælges, uden at du skal betale skat. Der er dog 2 hovedbetingelser:

1. Du eller din ægtefælle eller registrerede partner skal have boet i ejendommen på et tidspunkt i din ejertid. I behøver ikke bo der, når du sælger. Midlertidigt ophold giver ikke skattefrihed. Det er vigtigt, at I reelt har boet der med henblik på varigt ophold.

2. Det samlede grundareal skal være mindre end 1.400 m2.1”

Formuleringen lægger op til, at en reel beboelse ikke er tilstrækkelig ved midlertidige ophold, hvis hensigten til varig beboelse ikke er til stede. Efter dommen fra Østre Landsret står det klart, at hvis beboelsen er reel, så er selv midlertidige ophold tilstrækkelige uanset hensigten.

Et eksempel på en sag, hvor hensigten bliver en del af vurderingen om reel beboelse, er SKM2008.657.BR. I denne var der tale om 6 måneders beboelse i en ejendom, inden ejeren flyttede tilbage til sin tidligere ejendom. Efter en konkret vurdering var beboelsen ikke reel, men retten udtaler:

”Det er sagsøgeren, der skal bevise, at ejendommen ...1 reelt har tjent som bolig for hende med henblik på varigt og ikke blot midlertidigt ophold i den periode fra den 1. marts 2003, hvor hun blev folkeregistertilmeldt på adressen, og indtil det tidspunkt, hvor salget af ejendommen fandt sted.”

Derudover udtaler retten:

”Retten finder ikke, at den omstændighed, at det efter bevisførelsen, – herunder de afgivne erklæringer, må lægges til grund, at sagsøg­eren i et vist omfang i den omhandlede periode har haft ophold i ejendommen, eller den omstændighed, at det må antages, at der har været iværksat visse salgsbestræbelser også vedrørende ejendommen ...2, kan føre til noget andet resultat.”

Et andet eksempel er SKM2008.152.BR.

”Idet retten lægger vægt på, at lejligheden på ...1 blev erhvervet med det formål at finde en bolig til sagsøgerens søn, at sagsøgeren i begyndelsen af 1996 tog ophold i lejligheden i en periode på ca. 4 måneder for bistå sønnen med at få dagligdagen til at fungerer, at sagsøgerens ægtefælle og mindreårige barn fortsat beboede lejligheden på ...2, at sagsøgeren flyttede tilbage hertil og til sagsøgerens forklaring om, at det ikke var meningen, at han skulle blive boende i lejligheden på ...1, finder retten ikke, at sagsøgerens ophold i lejligheden har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold.”

Der vil altid være tale om en konkret vurdering, og det kan derfor, uanset afgørelsen, anbefales at undersøge det nærmere inden en beslutning om køb/salg.

1 Salg af ejerbolig skat.dk

Som konsekvens af den stigende inflation mv., har EU-Kommissionen vedtaget at forhøje størrelsesgrænserne for de forskellige regnskabsklasser. Det forventes derfor, at årsregnskabslovens størrelsesgrænser for regnskabsklasserne forhøjes tilsvarende med 25 %.

Beløbsgrænsen for balancesummen i regnskabsklasse B forventes at blive forhøjet fra 44 mio. kr. til 55 mio. kr., mens nettoomsætningen forventes at blive forhøjet fra 89 mio. kr. til 111 mio. kr.

Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for årsregnskabslovens regnskabsklasse C mellem, så tærskelværdien for balancesummen vil stige fra de nuværende 156 mio. kr. til 195 mio. kr., og nettoomsætningen vil stige fra de nuværende 313 mio. kr. til 391 mio. kr.

Grænserne for mikrovirksomheder ændres tilsvarende, så balancesummen ændres fra 2,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr., mens omsætningen ændres fra 5,4 mio. kr. til 7 mio. kr.

Opmærksomheden skal henledes på, at forhøjelsen af grænserne i årsregnskabsloven endnu ikke er vedtaget.

Hvis lovforslaget vedtages, vil de forhøjede grænser formentlig træde i kraft i Danmark for regnskabsår, der starter 1. januar 2023.

Er et smartwatch et ur, så er der næppe tale om et skattefrit personalegode. Er et smartwatch en telefon, så skal der alt andet lige ske beskatning efter reglerne for fri telefon, hvilket i 2024 vil sige 3.200 kr. på årsbasis. Medarbejderen har allerede en arbejdsgiverbetalt smartphone og beskattes af fri telefon, skal der så ske yderligere beskatning af medarbejderen, hvis arbejdsgiveren tillige yder et personalegode i form af et smartwatch?


Hvad er et smartwatch?

Er et Smartwatch et ur, en telefon eller noget helt tredje set med Skattestyrelsens briller.

Skatterådet har taget stilling hertil og kom frem til, at den teknologiske udvikling taget i betragtning, er et smartwatch en telefon på linje med en smartphone.

Et arbejdsgiverbetalt smartwatch, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, beskattes derfor efter reglerne for fri telefon, hvilket vil sige 3.200 kr. årligt (2024).


Arbejdsgiverbetalt smartphone og smartwatch

Kan en medarbejder nøjes med en årlig beskatning på 3.200 kr. (2024), hvis arbejdsgiveren yder begge personalegoder?

Skatterådet har taget stilling hertil og fandt ud fra en konkret vurdering af medarbejdernes arbejde, arbejdsforhold mv., at der var en arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejderne havde to telefoner, nemlig en smartphone og et smartwatch.

Skatterådet lagde vægt på, at et smartwatch i et vist omfang indeholder anvendelsesmuligheder og funktionaliteter, som en smartphone ikke indeholder. I kraft af at uret sidder rundt om håndleddet, vil det endvidere være nemmere for medarbejderne at have uret med sig i forhold til en smartphone, og medarbejderne vil derved have adgang til hurtigere at kunne besvare et kundeopkald og beskeder, samt få et overblik over kalendere mv.

Da medarbejderne allerede blev beskattet af den arbejdsgiverbetalte smartphone, skulle der ikke ske yderligere beskatning.

Bruttotrækordning

Er der også skattefrihed for et smartwatch, hvis arbejdsgiveren kun vil betale for medarbejderens smartphone og ikke tillige for et smartwatch?

Dette spørgsmål har Skatterådet også besvaret.

Skatterådet udtalte, at efter gældende praksis mv. har det formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen (et smartwatch) til rådighed i form af en generel lønnedgang (bruttotrækordning).

På baggrund af de foreliggende oplysninger om medarbejdernes arbejdsform mv. var det dog Skatterådets opfattelse, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for et smartwatch. Medarbejderen skulle derfor ikke beskattes, da der allerede skete beskatning af fri telefon.

Hvis Skatterådets konklusion derimod var blevet, at der ikke var en arbejdsmæssig begrundelse for et smartwatch, skulle medarbejderen udover beskatning af fri telefon (den arbejdsgiverbetalte smartphone) beskattes af smartwatch’et, idet en bruttotrækordning ikke betyder, at medarbejderen undgår beskatning (der er ikke skattemæssigt tale om egenbetaling). Det skattepligtige beløb ville formentlig udgøre det beløb, som en medarbejder skulle betale for at leje et smartwatch!

Et rentefrit anfordringsgældsbrev er ofte den anvendte fremgangsmåde ved kontante udlån til børn og ved berigtigelse af aktiver, der overdrages fra forældre til børn. Det har i mange år været anerkendt af Skattestyrelsen, og der er ikke offentliggjort ny praksis på området. Men desværre er der nogen, der overser reglerne om forældelse af sådanne gældsbreve, hvilket betyder en gave til barnet/børnene.


Anfordringsgældsbreve mellem forældre og børn

Et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.

Efter praksis accepteres det, at der ikke skattemæssigt er krav om en forrentning af gældsbrevet.

Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Lån/gælden anses for stiftet til kurs 100.

Når dette er skrevet, skal det påpeges, at der er set flere ”tilføjelser” i sådanne gældsbreve, som kan betyde, at der allerede er givet en gave (svarende til lånets størrelse) på tidspunktet for oprettelsen af gældsbrevet. Et eksempel er, at det i gældsbrevet anføres, at lånet årligt skal nedskrives med et beløb, der svarer til den afgiftsfri grænse for gaver. Dette var blot et enkelt eksempel, så rådet er PAS PÅ.

Endelig skal det anføres, at Vestre Landsret for nylig har afsagt en dom, hvor værdien af anfordringsgældsbreve ved en efterfølgende eftergivelse ikke kunne fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregning af gaveafgiften på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der skete med andre ord ikke en reel kursfastsættelse af gælden. Samme praksis gælder, når en arving får udlagt et gældsbrev fra låntagers dødsbo. Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.


Forældelse

Der gælder en 10-årig forældelse for lån, hvor der er udstedt et gældsbrev, herunder et anfordringsgældsbrev. Hvis lånet forælder, er der ved forældelsens indtræden givet en gave til låntager på et beløb svarende til lånets restgæld, da gælden som følge af forældelsen ikke længere eksisterer. Derfor er det vigtigt, at forældelsesfristen afbrydes. Afbrydelse kan ske ved, at låntager anerkender gælden, herunder delvis indfrier en del af gælden. Der løber en ny frist på 10 år fra anerkendelse af gælden.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2024, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2024, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2024, skal der betales et procenttillæg.


Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2024 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2024 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.


Betaling i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024 skal der betales en dag til dag-rente på 5,5 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2024, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 5,5 % x 30/365 = 452 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2024.


Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2024

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2024, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 7,5 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 72.300 kr., indregnes 22.300 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 23.972 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2025. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 53.750 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2024.


AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.


Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2023 fås et tillæg på 0,8 %. Der opnås ikke procenttillæg til frivillige indbetalinger af forskudsskat.

Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2024.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Gældende regler for indberetning

Danske virksomheder, der udbetaler løn til personer bosat i udlandet, skal efter gældende regler foretage indberetning herom til eIndkomst. Indberetningspligten gælder, uanset om lønnen skal beskattes i Danmark eller ej.

Der skal indberettes en række supplerende personoplysninger – fødselsdato, køn, navn, gade, postnummer, by og landekode. Dette gælder, selv om indkomstmodtageren har et dansk cpr-nummer.

Oplysningerne anvendes til udveksling af indkomstoplysninger med modtagerens bopælsland.

Tax Identification Number

De gældende indberetningsregler for løn gælder fortsat i 2024, men udover de supplerende personoplysninger skal der tillige ske indberetning af personens Tax Identification Number (TIN).

TIN udstedes af skattemyndighederne i det land, hvor personen bor. Den danske arbejdsgiver skal af medarbejderen have oplyst TIN, inden der skal indberettes løn for januar 2024.

Formålet med oplysning om TIN til eIndkomst er ganske givet, at det er nemmere for de udenlandske skattemyndigheder at finde ud af, hvem der har fået indkomst fra danske arbejdsgivere og hvor meget.

Navigation til indlæg