Mange udenlandske virksomheder, herunder særligt forskellige entreprenører mv. inden for bygge- og anlægsbranchen, bliver pligtige til at lade sig momsregistrere i Danmark ved levering af tjenesteydelser (byggeydelser mv.) til danske kunder.
En momsregistrering i Danmark får ikke kun betydning for virksomheden selv, men også for virksomhedens udenlandske underleverandører. Desuden skal virksomhedens danske kunder være særdeles opmærksomme på, om de modtager korrekte fakturaer fra virksomheden. En momsregistrering i Danmark medfører således ikke altid pligt til at udstede fakturaer med dansk moms til sine danske kunder.
Momsregistrering ved etablering af et fast forretningssted i Danmark
Når en udenlandsk virksomhed etablerer et fast forretningssted i Danmark, hvorfra den leverer sine tjenesteydelser, skal den pågældende virksomhed momsregistreres i Danmark og afregne udgående dansk moms ved levering af tjenesteydelser til danske kunder.
Begrebet ”fast forretningssted” er ikke sammenfaldende med det skattemæssige begreb ”fast driftssted”. Et fast forretningssted er defineret som ”en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer”. Det betyder i praksis, at der som udgangspunkt skal være en form for fysisk etablering i form af fast ejendom samt personale, der kan levere de pågældende tjenesteydelser.
Det er i praksis meget sjældent, at udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark. Sådanne virksomheder vil typisk kun være i Danmark i begrænsede perioder ved forskellige bygge- og anlægsprojekter uden fysisk etablering. Den begrænsede periode kan godt være på flere år, uden at der opstår pligt til momsregistrering i Danmark.
Anvendelse af reglen om ”reverse charge” ved levering til virksomheder
Uanset det forhold, at få udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark, skal der dog altid afregnes dansk moms af byggeydelser mv. vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark.
Såfremt den udenlandske virksomheds kunde er en anden dansk virksomhed, skal den udenlandske virksomhed imidlertid ikke momsregistreres i Danmark, men i stedet anvende reglen om omvendt betalingspligt (reverse charge) og udstede fakturaer uden moms til kunden. Dette gælder, uanset om kunden er bygherre eller en anden byggevirksomhed. Hvis ikke den danske kunde er momsregistreret i forvejen, skal kunden momsregistreres for at kunne afregne momsen. Dette gælder fx for momsfritagne finansielle virksomheder og boligudlejningsvirksomheder.
Momsregistrering ved levering til privatpersoner i Danmark
Såfremt den udenlandske byggevirksomheds kunde er privatperson, skal den udenlandske virksomhed momsregistreres i Danmark og udstede fakturaer med dansk moms til kunden.
En momsregistrering i Danmark som følge af levering af byggeydelser til privatpersoner medfører dog fortsat ikke pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Her skal den udenlandske virksomhed fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt (reverse charge) og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Som følge af momsregistreringen kan virksomheden opnå almindelig fradragsret for moms af sine omkostninger med dansk moms.
Momsregistrering ved anvendelse af udenlandske underleverandører
Når en udenlandsk byggevirksomhed anvender andre udenlandske underentreprenører vedrørende byggeri i Danmark, skal der afregnes dansk moms af underentreprenør-ydelserne.
I en sådan situation er det altid den udenlandske hovedentreprenør (byggevirksomheden) og dermed ikke alle underentreprenørerne, der skal momsregistreres i Danmark. Hovedentreprenøren (byggevirksomheden) skal så afregne dansk moms efter reglen om omvendt betalingspligt (reverse charge).
Som følge af momsregistreringen har den udenlandske virksomhed også her almindelig fradragsret for moms af sine omkostninger med dansk moms, herunder fx ved anvendelse af danske underentreprenører.
Momsregistreringen i Danmark medfører dog heller ikke i denne situation pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Den udenlandske virksomhed skal fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt (reverse charge) og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Dansk moms på fakturaen – pas på!
Som det fremgår af ovenstående, medfører en dansk momsregistrering ikke nødvendigvis pligt til at udstede fakturaer med dansk moms.
Såfremt den danske kunde er en dansk virksomhed, skal kunden således altid afregne den danske moms efter reglen om omvendt betalingspligt (reverse charge), uanset om den udenlandske virksomhed er momsregistreret i Danmark eller ej, medmindre den udenlandske virksomhed har fast forretningssted i Danmark.
Hvis en dansk virksomhedskunde modtager en faktura fra en udenlandsk byggevirksomhed med dansk moms, og denne moms efter reglerne ikke burde være anført på fakturaen, vil den danske virksomhedskunde ikke være berettiget til at fratrække den fakturerede moms som indgående moms. Kunden skal i stedet anmode om en ny faktura uden moms.
Der findes eksempler på, at Skattestyrelsen har nægtet en dansk virksomhedskunde fradragsret for ”urigtig moms” og forlangt tilbagebetaling af denne moms.
Afsluttende bemærkninger
Som det fremgår af ovenstående, er der en række tilfælde, hvor en udenlandsk byggevirksomhed skal momsregistreres i Danmark.
Det er dog særdeles væsentligt, at virksomhedernes danske kunder får korrekte fakturaer fra den udenlandske byggevirksomhed, hvilket i langt hovedparten af tilfældene vil være fakturaer uden dansk moms.
Mellemskat, topskat og top-topskat
Fra og med indkomståret 2026 er der tre progressive statsskatter:
- Mellemskat
- Topskat
- Top-topskat.
De nye skattesatser er følgende:
- Mellemskat på 7,5 % af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 588.900 kr. (2024-niveau)
- Topskat på 7,5 % af den del af den personlige indkomst (efter AM-bidrag), der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau)
- Top-topskat på 5 % af den del af den personlige indkomst (efter AM-bidrag), der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau).
Beregningsgrundlaget for mellemskat er den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau), for ægtefæller dog 101.000 kr. (2024-niveau). Det er det samme beregningsgrundlag, som er gældende for den nuværende topskat i 2024 og 2025.
Skatteloftet for kapitalindkomst er fortsat 42 %.
Skatteloftet (heri ej medregnet AM-bidrag og kirkeskat) for personlig indkomst er for personer, der skal betale mellemskat, 44,57 %. Hvis der tillige skal betales topskat, er skatteloftet 52,07 % (svarende til det nuværende skatteloft). Er man top-top-skatteyder, udgør skatteloftet 57,07 %.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradragene og et ekstra fradrag til seniorer
Det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er blevet forhøjet. Endvidere er der indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.
Det almindelige beskæftigelsesfradrag
I 2024 beregnes det almindelige beskæftigelsesfradrag med 10,65 % af arbejdsindkomsten, og det maksimale fradrag udgør 45.100 kr.
I 2025 forhøjes satsen til 12,3 % og det maksimale fradrag til 53.500 kr. (2024-niveau).
For indkomståret 2026 og følgende år udgør satsen 12,75 % og et maksimalt fradrag på 58.200 kr. (2024-niveau).
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
I 2024 beregnes det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere med 6,25 % af arbejdsindkomsten, og det maksimale fradrag udgør 25.300 kr.
Fra og med 2025 forhøjes satsen til 11,5 % og det maksimale fradrag til 46.500 kr. (2024-niveau).
Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Fra og med indkomståret 2026 er der indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer. Der er tale om et fradrag, som gives i to år forud for det år, hvor personen bliver folkepensionist.
Fradraget beregnes i 2026-2028 med 1,4 % af arbejdsindkomsten og kan maksimalt udgøre 5.600 kr. (2024-niveau).
I 2029 udgør satsen 3,8 % og et maksimalt fradrag på 15.300 kr. (2024-niveau).
Et fradrag i 2030 og følgende år bliver beregnet med 3,9 % og et maksimalt årligt fradrag på 15.700 kr. (2024-niveau).
Arv til søskende – ingen tillægsboafgift
Efter gældende regler skal der betales en samlet boafgift på 36,25 %, når søskende arver. Dog er der en særlig undtagelse, når arvelader var barnløs, og arven udgør en aktiv erhvervsvirksomhed.
Folketinget har vedtaget, at der fra og med 2027 ikke længere skal betales tillægsboafgift af arv, der tilfalder søskende, herunder halvsøskende samt søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Fritagelsen for tillægsboafgift omfatter ikke pleje- og stedsøskende.
Konsekvensen er, at der kun skal betales 15 % i boafgift af al arv til søskende.
Forhøjelse af den skattefri bundgrænse
Af de værdier, som en afdød efterlader sig, skal der betales en boafgift på 15 % af den del af boets samlede værdi, der overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. (2024).
Folketinget har vedtaget at forhøje bundfradraget i 2026 til 360.300 kr. (2024-niveau) og i 2029 til 388.200 kr. (2024-niveau).
For mere end to årtier siden sluttede en æra i DR. Den navnkundige Hanne Reintoft, som nogle Facit-læserne formentlig har i klar erindring alene på den blide stemme, havde igennem næsten 30 år været redaktør på DR’s sociale brevkasse ”Hvad er min ret, og hvad er min pligt”. Med lige dele forståelse og empati gelejdede hun radioens lyttere gennem sociallovgivningens kringlede jura.
Det er særdeles velkendt, at de beslutninger, der træffes i Folketinget, ofte leder til flere paragraffer i lovgivningen og ikke altid skaber et bedre overblik over ret og pligt. Fra min kontorstol kan jeg sidde og se på førsteudgaven af den kommenterede årsregnskabslov. 68 paragraffer kunne gøre det inklusive bestemmelsen om, at loven ikke var gældende for Færøerne og Grønland. I 2024-udgaven omfatter loven 170 paragraffer plus bilag.
Nogle gange kunne der godt være behov for en Hanne Reintoft-type til at ”oversætte” de mange og indviklede regelsæt, vi alle er omgivet af. Det kunne fx være opløftende, hvis den gennemsnitlige dansker selv var i stand til at gennemskue konsekvenserne af årsopgørelsen – altså at beregne skattetilsvaret ud fra den udfyldte årsopgørelse. Tilsvarende ville det være dejligt, hvis den såkaldte ”parcelhusregel” var knap så vanskelig at forstå og anvende, som det rent faktisk er tilfældet i visse situationer.
Man kan hævde, at det burde være en rettighed at besidde den nødvendige viden til at kunne håndtere ”hverdagsjura”, men det kniber gevaldigt med at kunne imødekomme en sådan rettighed. Måske kan nogle af artiklerne i denne udgave af Facit skubbe lidt i den rigtige retning. Du kan bl.a. læse om årsopgørelsen og om den nyeste praksis vedrørende ”parcelhusreglen”.
De fleste mennesker har det særdeles fint med at være underlagt visse pligter, og vi har valgt at slå ned på en blandet buket af nye krav, som vil ramme eller allerede har ramt virksomheder i Danmark. Arbejdstidsregistrering er en af de kommende pligter, som betyder, at arbejdsgivere fra 1. juli 2024 skal etablere et registreringssystem, således at den enkelte lønmodtager kan registrere sin arbejdstid. En anden pligt vedrører etablering af digitale bogføringssystemer, som i løbet af de næste par år vil ramme alle virksomheder bortset fra de helt små målt på nettoomsætningen.
Revisorpligt er allerede en realitet for virksomheder i såkaldte risikobrancher. Visse pengeinstitutter kom faktisk lovgiverne i forkøbet på dette område ved for flere år tilbage at indføre et krav om revisorpligt for bankens erhvervskunder. Med revisorpligten har Folketinget besluttet, at godkendte revisorer skal medvirke til at styrke efterlevelsen af en række regler og reducere antallet af fejl i indberettede årsrapporter, bogføringsrutiner og skatte- og momsangivelser. Vi uddyber i en af artiklerne i Facit, hvorledes denne pligt rammer virksomhederne.
Om din revisor vil være i stand til at levere samme forståelse og empati som den, der blev leveret gennem den føromtalte radiobrevkasse, kan vi ikke garantere, men du kan godt regne med, at rådgivning om og efterlevelse af de mange og komplicerede regler er revisorens spidskompetence.
God fornøjelse med læsningen.
Folketinget har vedtaget lovforslaget om de længe ventede regler om registrering af arbejdstid. Der har i den gældende danske lovgivning ikke været et generelt krav om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid, men på baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, CCOO, har Folketinget fundet det nødvendigt at indføre et sådan krav. Loven træder i kraft 1. juli 2024.
Hvem skal registrere arbejdstid?
Med lovændringen indføres et krav om, at alle lønmodtagere som udgangspunkt skal registrere deres arbejdstid. Det vil sige, at loven også finder anvendelse for ledere og alle selskaber uafhængig af selskabsform og størrelsen på medarbejderstaben.
Kan lønmodtagere undtages fra reglerne?
En række lønmodtagere kan undtages for reglerne. Det er såkaldte selvplanlæggere.
Hvis selvplanlæggeren kan undtages fra kravet om ugentlig arbejdstid, dvs. er undtaget fra de arbejdsmiljøretlige regler om daglig og ugentlig hviletid, vil selvplanlæggeren også være undtaget fra kravet om tidsregistrering.
En lønmodtager er selvplanlægger, hvis:
(a) lønmodtageren som følge af særlige træk ved arbejdet ikke kan måle eller fastsætte arbejdstiden på forhånd.
(b) lønmodtageren selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.
Hvorvidt en lønmodtager kan undtages for reglerne om maksimal arbejdstid og kravet om registrering af arbejdstid, er en konkret vurdering.
Hvis en lønmodtager kan anses for at være selvplanlægger og kan undtages fra de arbejdsmiljøretlige regler om daglig og ugentlig hviletid, skal det fremgå af lønmodtagerens ansættelseskontrakt eller tillæg hertil, at reglerne ikke finder anvendelse. Fravær af en sådan bestemmelse vil medføre, at lønmodtageren anses som omfattet af reglerne.
Bestemmelsen om, at det skal fremgå af lønmodtagerens ansættelseskontrakt eller tillæg, at vedkommende er undtaget fra reglerne om ugentlig arbejdstid og tidsregistrering, giver anledning til overvejelser hos arbejdsgiverne i forhold til, hvorvidt status som selvplanlægger er en væsentlig vilkårsændring af de pågældende lønmodtageres ansættelsesforhold.
Arbejdstidsregistreringssystemet
Loven indebærer, at arbejdsgivere skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, så den enkelte lønmodtager kan måle sin daglige arbejdstid. Der er ingen krav om, hvordan dette system skal udformes, men systemet skal være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”, og lønmodtagere skal kunne tilgå deres egne oplysninger.
Der er således en høj grad af metodefrihed hos arbejdsgiverne, og registreringssystemet kan fx være et IT-system, der kan tilgås via en computer/laptop, men det kan også være en app, der kan tilgås via en smartphone. Arbejdsgiverne kan også overveje andre modeller, men arbejdsgiverne skal være opmærksomme på at overholde databeskyttelsesreglerne.
Lønmodtagernes oplysninger skal som udgangspunkt opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, som udgør grundlaget for beregningen af den enkelte lønmodtagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, dvs. op til 5 år og 4 måneder.
Hvad er arbejdstid?
Arbejdstid defineres i overensstemmelse med EU-retten. Arbejdstid defineres i henhold til arbejdstidsdirektivsgennemførelsesloven, § 2, stk. 3 som ”det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver.”, såfremt kollektiv overenskomst ikke regulerer dette. Arbejdstid vil derfor være den tid, hvor en lønmodtager er på arbejde, til rådighed og udfører sine opgaver. Det vil være en helhedsvurdering, hvorvidt en aktivitet er arbejdstid.
Registrering af arbejdstiden giver anledning til overvejelser hos arbejdsgiverne, herunder hvorvidt rådighedsvagter udgør arbejdstid, hvornår og hvor ofte der skal tidsregistreres sammenholdt med det arbejdstidssystem, arbejdsgiver vælger, hvem der skal føre tilsyn med arbejdstidsregistreringen osv.
Anbefalinger/kom hurtigt i gang
Loven træder i kraft 1. juli 2024, og det vil formentlig tage et par måneder at få installeret software, implementeret tidsregistreringssystemet og få medarbejdere ”med ombord”. Arbejdsgiverne bør derfor gå i gang med implementeringen mv. i så god tid som muligt inden 1. juli 2024 for at være ”compliant”.
I den forbindelse bør arbejdsgiverne fx:
- overveje, hvordan tidsregistreringen skal udføres fx via IT-system eller app.
- tage dialogen med medarbejderne og måske også deres repræsentanter om, hvordan dette skal fungere i praksis.
- se på, om der er medarbejdere/ledere, der skal undtages fra kravet om registrering af arbejdstid, samt om der skal udarbejdes tillæg til ansættelseskontrakter.
- tjekke, om formuleringen af ansættelsesaftaler og politikker rammer lovens krav.
- overveje, om der også i denne sammenhæng er styr på GDPR.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Alle danskere, som er fyldt 15 år i 2023, har fra 11. marts i år adgang til det digitale TastSelv-system, som for de flestes vedkommende også giver adgang til årsopgørelsen. Årsopgørelsen er baseret på indberetning af oplysninger fra skatteydernes samarbejdspartnere, fx arbejdsgivere, pensionsselskaber, staten, kommunerne, finansielle institutioner, ATP, fagforeninger og a-kasser. Børn under 15 år får en årsopgørelse, hvis de har haft egen indkomst.
Årsopgørelsens funktion
Årsopgørelsens vigtigste funktion er at beregne den endelige skat – slutskatten
– for et indkomstår for enlige og for sambeskattede ægtefæller. Men resultatet af årsopgørelsen påvirker også mange andre tal, fx folkepension, SU, "Arne-pension", børnepenge og andre offentlige ydelser samt friplads i børnehave etc. Det er derfor vigtigt, at man gennemgår årsopgørelsen grundigt hurtigst muligt efter, den bliver frigivet.
Hertil kommer, at det er skatteyders ansvar, at informationerne er korrekte. Det er således potentielt strafbart ikke at reagere på en forkert årsopgørelse.
Årsopgørelsen viser en oversigt over de endelige tal for det forgangne år – bl.a. hvad skatteyder har haft af indkomst og fradrag, hvad der skal betales i skat, og hvad der allerede er betalt i foreløbig skat. Herudover er ejendomsværdiskatten også en del af opgørelsen. Fra og med 2024 bliver grundskylden en del af såvel forskudsskatten som årsopgørelsen, ligesom licensen blev det med virkning fra og med 1. januar 2022. Licensen fejrer i øvrigt 100-års jubilæum 1. april 2025.
Rettelser til årsopgørelsen
For personer med enkle indkomstforhold og som modtager en årsopgørelse, er fristen for at rette i informationerne for 2023 1. maj 2024.
Hvis man ikke når at oplyse beløb eller rette årsopgørelsen senest 1. maj, er det ikke for sent at gøre det. Er der fejl i et fradrag eller en indkomst mm., kan man i TastSelv rette i sine årsopgørelser for tidligere år i op til 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Den 1. maj 2024 er således sidste frist for at rette i tallene for 2020.
Hvis man driver selvstændig virksomhed, er oplysningsfristen 1. juli 2024, hvor man bl.a. skal oplyse virksomhedens skattemæssige resultat for indkomståret 2023. Denne frist gælder også, hvis man har udenlandsk indkomst eller ejendom, har udlejet en bolig, som man ikke selv bor i, er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen, har forskudt indkomstår eller ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne. Disse personer får først årsopgørelsen, når de har opdateret og godkendt det såkaldte oplysningsskema (tidligere benævnt selvangivelse).
Når man har rettet i eller oplyst sin indkomst mm. og godkendt oplysningerne, kan man normalt se en ny årsopgørelse med det samme.
Ofte forekommende fejl i årsopgørelser
De fleste fejl i årsopgørelsen skyldes formentlig manglende kendskab til reglerne. Mange glemmer fx at oplyse om deres udenlandske ejendomme og andre udenlandske aktiver i årsopgørelsen. Grunden til, at dette skal oplyses er, at vi i Danmark anvender globalindkomstprincippet, og derfor beskatter al indkomst, uanset hvor den stammer fra. Man skal også betale ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme, som ikke er lejet ud, og dermed står til ejerens rådighed.
Mange glemmer også at oplyse om fradragsberettigede serviceudgifter og udgifter til garantiprovision mm., som de har betalt i forbindelse med belåning af fast ejendom, og som ikke bliver automatisk indberettet. Man kan også trække stiftelsesprovisioner og engangsydelser i forbindelse med optagelse af lån fra, hvis lånets løbetid ifølge låneaftalen er under 2 år.
Fortjeneste og tab ved salg af aktier, aktiebaserede investeringsbeviser eller obligationsbaserede investeringsbeviser kan også være fejlbehæftede, selvom pengeinstitutterne løbende indberetter handlerne. Fejlene opstår fx, hvis Skats register ikke er blevet opdateret med de oprindelige anskaffelser fra tiden før, indberetningsreglerne blev indført i 2010.
Også muligheden for at opnå lempelse for indkomstskatter og ejendomsværdiskatter, som er betalt i udlandet, skal man selv huske at gøre brug af. Der kan være stor forskel på beregningen af lempelsen, og det er derfor vigtigt at vælge det korrekte land og den korrekte type indkomst- eller formueskat (ejendomsværdiskat-lignende skat) mm., når man indberetter beløbene i TastSelv.
Tilsvarende bør personer, som bor i udlandet, og som modtager pensioner og anden indkomst, hvor der er trukket kildeskat i Danmark, sikre sig, at selvangivelsen for begrænset skattepligtige er korrekt. I nogle situationer har Danmark nemlig ikke retten til at beskatte indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land, og i andre tilfælde kan kildeskatten være trukket med et for højt beløb.
Fra 1. januar 2024 har Danmark igen en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, og her er lempelsesmetoden for udvalgte pensioner meget speciel, idet Danmark kan kildebeskatte pensionsindkomsten, men skal give et forholdsmæssigt nedslag i skatten, dog højst den franske skat af pensionen. Normalt er det bopælslandet, som giver nedslag. Bemærk, at personer, som var bosiddende i Frankrig 28. november 2007 og modtog pension fra Danmark 31. januar 2008, fortsat er omfattet af den tidligere dobbeltbeskatningsaftale, og derfor, så længe personen fortsat er bosiddende i Frankrig, alene kan beskattes i Frankrig.
Skatteberegningen
De fleste danskere har opgivet at efterregne skatterne og har derfor mistet overblikket over, om skatten er beregnet korrekt, hvilket er til skade for retssikkerheden. Vi har tidligere skrevet om de mange skattesatser, som bliver anvendt i forbindelse med beregningen af skatten af kapitalindkomst. Siden da har et folketingsflertal indgået forlig om at indføre endnu 2 skattesatser, idet mellemskatten er på vej til at blive genindført, ligesom en top-topskat er på vej.
Hertil kommer, at der i årsopgørelsen bliver beregnet en "grøn check”, som er et beløb, der gives til pensionister, førtidspensionister m.fl., og som automatisk regnes med på både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Beløbet afhænger af modtagers indkomst. Beløbet udgør 875 kr. i 2023. Beløbet bliver aftrappet med 7,5 % af den del af topskattegrundlaget, der overstiger 441.900 kr. i 2023 efter am-bidrag på 8 % er trukket fra. Man skal være fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret for at få den grønne check.
Restskat
Hvis man betaler sin restskat i perioden 1. januar til 1. juli 2024, betaler man en rente på 5,5 % p.a. regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen. Det er derfor normalt en god ide at betale restskatten så tidligt som muligt, hvis man kan skønne beløbet på forhånd, og man behøver ikke vente, til årsopgørelsen er kommet.
Betaler man ikke senest 1. juli 2024, er renten ikke længere 5,5 % p.a., men i stedet bliver man pålagt et fast procenttillæg på 7,5 %.
Restskat over 23.973 kr. opkræves i op til 3 rater i løbet af august, september og oktober 2024. Man får besked i Digital Post umiddelbart før, man skal betale en rate. Restskat op til og med 23.973 kr. bliver indregnet i forskudsskatten for 2025.
I TastSelv på Skattestyrelsens hjemmeside er det nemt at betale, idet der er flere valgmuligheder for betalingsmetode, bl.a. Dankort.
Overskydende skat
Hvis der ikke er ændringer til den automatisk genererede årsopgørelse, udbetaler Skattestyrelsen den overskydende skat til NemKontoen fra 12. april 2024. I nogle tilfælde tager det dog længere tid. Det er fx ved større overskydende skat, eller hvis man har gæld til det offentlige, som skal modregnes. For at sikre, at man ikke kommer til at vente længe på sin overskydende skat, kan det derfor være nyttigt at sikre sig, at husstanden ikke har gæld til det offentlige.
Procentgodtgørelsen af din overskydende skat udgør 0,8 % for indkomståret 2023.
Fra 1. januar 2024 er børsnoterede virksomheder blevet omfattet af lovkravet om bæredygtighedsrapportering i årsrapporten. Baggrunden er, at CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive), der stiller krav til deres bæredygtighedsrapportering, trådte i kraft 1. januar 2024. Fra 1. januar 2025 bliver store virksomheder i regnskabsklasse C-stor omfattet.
Andre virksomheder, der ikke er omfattet af lovkravet, kan imidlertid blive afkrævet data, som indgår i en bæredygtighedsrapportering. Baggrunden er, at CSRD-direktivet, som Erhvervsstyrelsen er i gang med at indarbejde i årsregnskabsloven, kræver, at bæredygtighedsrapporteringen skal omfatte data fra hele værdikæden, og dermed bliver de af loven omfattede virksomheders leverandører indirekte omfattet.
De rapporterende virksomheder vil derfor helt naturligt efterspørge data fra sociale, miljø- og ledelsesmæssige forhold. Ofte samles disse specifikke data i en ESG-rapport, ESG-nøgletalsoversigt eller lignende, hvor ESG står for Environment, Social og Governance.
Ud over krav fra kunder anses det for overvejende sandsynligt, at pengeinstitutter, investorer og andre interessenter i fremtiden også vil efterlyse ESG-data til brug for vurdering af virksomhedens ageren indenfor ESG.
Det er vigtigt at holde sig for øje, om rapporteringen sker som en bæredygtighedsrapportering eller som en ESG-rapportering.
Bæredygtighedsrapporteringen er rapportering, som er krævet i CSRD-direktivet. Rapporteringen er præciseret og detaljeret beskrevet i standarder om bæredygtighed. Standarderne vil være obligatoriske at følge, hvis virksomheden vælger at udarbejde en bæredygtighedsrapport. Bæredygtighedsrapporten skal desuden gennemgås af en godkendt revisor, og der skal afgives en erklæring med begrænset sikkerhed. Bæredygtighedsrapporteringen skal indarbejdes i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.
En ESG-rapportering er ikke lovbunden. Virksomheden kan selv definere, hvilke oplysninger den ønsker at afgive og dermed målrette denne rapportering til sine interessenter. En ESG-rapport må ikke benævnes bæredygtighedsrapport og udarbejdes adskilt fra årsrapporten men er ofte ledsaget af en revisorerklæring.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside under Virksomhedsguiden finder du: ESG-nøgletal – Sådan kan du indsamle data og opgøre dine bæredygtige indsatser.
Maj 2022 var for mange selskaber en skelsættende måned. Her vedtog Folketinget nemlig en ændring til årsregnskabsloven med virkning fra 1. januar 2023. Ændringen betyder, at selskaber i større omfang end hidtil bliver pålagt at have en revisorerklæring på deres årsregnskaber.
Kunne selskaberne ikke helt fravælge revisor?
Selskaber (fx ApS, A/S og P/S) kan indsende årsregnskabet uden en revisorerklæring og dermed helt undlade at have en revisor tilknyttet, hvis selskabet 2 regnskabsår i træk ikke overskrider 2 af følgende 3 grænser:
- Nettoomsætning på 8 mio. kr.
- Balancesum på 4 mio. kr.
- 12 ansatte.
Herudover skal fravalget af revisor omtales i årsregnskabet og vedtages på en ordinær generalforsamling.
Selvom muligheden for fravalg af revisor var et ønske om at gøre hverdagen nemmere hos en række selskaber, har først Skattestyrelsen og sidenhen Folketinget konstateret, at det alligevel er formålstjenligt, hvis selskaberne i visse tilfælde er forpligtet til at have en revisor tilknyttet.
Revisor- og revisionspligt?
De nye regler kan opdeles i 2 grupper:
- Revisorpligt, hvis selskabet er registreret inden for 1 af 11 brancher, som er klassificeret som en risikobranche.
- Revisionspligt, hvis selskabet har en balancesum på mere end 50 mio. kr.
Risikobrancher (revisorpligt):
11 brancher er klassificeret som ”risikobrancher”. Brancherne er vurderet med en større risiko for fejlagtige eller manglende indberetninger til Skattestyrelsen i form af moms- og afgifter, skatter mv.
Er selskabet registreret med en branchekode inden for én af risikobrancherne, kan selskabet lovmæssigt være pålagt at skulle have en revisorerklæring på sit årsregnskab. Selskabet pålægges dermed en ”revisorpligt”. Altså pligten til at have en revisor tilknyttet.
Hvilken revisorerklæring der skal være på årsregnskabet, er op til selskabet selv at bestemme. Det kan være enten en revisionspåtegning eller en erklæring om udvidet gennemgang, review eller assistance. Revisorerklæringen skal afgives af en godkendt revisor (statsautoriseret eller registret revisor), og denne skal være uafhængig af selskabet.
Balancesum på mere end 50 mio. kr.:
Flere selskaber investerer i fx ejendomme eller værdipapirer. Selskaberne er ofte karakteriseret ved, at de har en høj balancesum, men typisk en lav omsætning og få antal ansatte. En række af selskaberne har lovligt kunne undlade at få deres årsregnskaber revideret af en godkendt revisor eller helt undlade at have en revisor tilknyttet.
Målet med de nye regler er at understøtte regnskabsbrugernes (primært penge-, kredit- og realkreditinstitutter) behov for relevante, pålidelige og retvisende oplysninger. Derfor kan selskaber med en balancesum på mere end 50 mio. kr. lovmæssigt være pålagt at få udført enten udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet. Selskabet pålægges dermed en revisionspligt.
Er mit selskab omfattet af revisorpligt eller revisionspligt?
Det kan altid anbefales at have en revisor tilknyttet, men i forhold til de nye regler skal opmærksomheden særligt rettes mod følgende:
Risikobrancher (revisorpligt)
Pligten til at få en revisorerklæring på selskabets årsregnskab indtræder, når selskabets nettoomsætning overstiger 5 mio. kr. 2 regnskabsår i træk. Dette uagtet, at balancesum og antal ansatte er under de tidligere nævnte grænser. Dette er illustreret i tabellen nedenfor.
Balancesum på mere end 50 mio. kr. (revisionspligt)
Kravet om revisionspligt ved en balancesum på mere end 50 mio. kr. indtræder ligeledes først, når selskabets balancesum overskrider beløbsgrænsen 2 regnskabsår i træk. Herved er selskabet forpligtet til at få foretaget enten udvidet gennemgang eller revision af sit årsregnskab af en uafhængig, godkendt revisor. Dette uagtet, at nettoomsætning eller antal ansatte ikke overstiger de tidligere nævnte grænser, og at selskabet retmæssigt har fravalgt revisor tidligere.
Tabellen nedenfor illustrerer, hvornår revisor- eller revisionspligt indtræder ved en omsætning over 5 mio. kr. eller en balancesum på mere end 50 mio. kr.:
Kan selskabet komme ud af revisor- og revisionspligten igen?
Risikobrancher (revisorpligt)
Selskaber, som bliver omfattet af ”revisorpligten”, udtræder af denne allerede det første år, hvor nettoomsætningen igen er under 5 mio. kr. Bliver selskabet fx pålagt ”revisorpligt” for regnskabsåret 2023, vil selskabet allerede i regnskabsåret 2024 være undtaget for ”revisorpligten”, hvis selskabets nettoomsætning i 2024 er under 5 mio. kr.
Balancesum over 50 mio. kr. (revisionspligt)
Bliver selskabet omfattet af ”revisionspligten”, kan udtræden ske, når balancesummen igen er under 50 mio. kr. Udtræden skal dog besluttes på den ordinære generalforsamling og vil dermed først have virkning året efter. Hvis selskabet fx bliver omfattet af ”revisionspligten” for regnskabsåret 2023, og viser det sig, at balancesummen i regnskabsåret 2024 er mindre end 50 mio. kr., kan ”revisionspligten” fravælges på den ordinære generalforsamling, hvor årsregnskabet for 2024 godkendes (ved kalenderårsregnskaber i foråret 2025). Fravalget har dermed først virkning fra regnskabsåret 2025, og selskabet vil være omfattet af ”revisionspligten” i både 2023 og 2024.
Se i øvrigt nedenstående tabel:
Mit selskab er ikke omfattet af en risikobranche eller en balancesum over 50 mio. kr.?
Omfattes selskabet ikke af de nye regler, kan fravalg af revisor/revision fortsat ske efter de hidtidige regler og efter de sædvanlige betingelser.
Gælder reglerne for mit selskab?
Er mit selskab omfattet af revisor- eller revisionspligt, og hvornår er der ind- og udtræden? Det er ikke altid nemt at vurdere. Ligeledes gælder specifikke regler, såsom om selskabet skal registrere sin revisor hos Erhvervsstyrelsen, om revisor skal vælges/fravælges på en generalforsamling, og hvad årsregnskabet i øvrigt skal indeholde af oplysninger i de forskellige situationer.
Søg derfor altid rådgivning hos din revisor for en afklaring af, om dit selskab omfattes af de nye regler.
Virksomheder i årsregnskabslovens klasse B, C og D skal i løbet af de næste par år anvende et digitalt bogføringssystem fuldt ud. De berørte virksomheder vil omfatte aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og andre virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber (uden deltagelse af fysiske personer som interessent eller komplementar).
Tidspunktet for krav om digital bogføring afhænger af, om virksomheden vælger et registreret system eller et ikke-registreret system. Desuden er virksomhedens regnskabsår af betydning.
Når en virksomhed vælger et standardsystem, der fremgår af Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer, kan virksomheden være sikker på, at bogføringssystemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, og at systemet lever op til lovgivningens nye krav. Dermed slipper virksomheden for selv at sikre, at systemet lever op til kravene om bilagsopbevaring, IT-sikkerhed og automatisering mv.
Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer findes på styrelsens hjemmeside og bliver løbende ajourført, når systemerne godkendes.
Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Virksomheder med kalenderårsregnskab kan således vente med at anvende systemet til 1. januar 2025.
Ikke-registrerede systemer omfatter specialudviklede og virksomhedsspecifikke bogføringssystemer. I disse situationer er virksomheden selv ansvarlig for at sikre, at systemet opfylder kravene. Kravene til specialudviklede systemer kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside (Vejledning om specialudviklede bogføringssystemer).
Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et ikke-registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. juli 2025, kan vente med at anvende systemet til dette tidspunkt.
Tidspunktet for enkeltmandsvirksomheder (med en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.), virksomheder omfattet af regnskabsregler i lovgivningen om finansielle virksomheder samt interessentskaber og kommanditselskaber, hvor minimum en fysisk person deltager som interessent eller komplementar, kommer antageligt til at gælde fra 2026, men det endelige tidspunkt er endnu ikke fastsat.
I august 2023 afsagde Østre Landsret dom vedrørende rækkevidden af parcelhusreglen. Dommen omhandlede en lejlighed, som en hovedanpartshaver havde købt af sit selskab og solgt igen på det frie marked efter ca. 8 måneders ejerskab og beboelse.
Udfordringen i forhold til parcelhusreglen var, at hovedanpartshaveren allerede ved købet fra selskabet havde til hensigt at fraflytte, da han allerede havde købt en projektlejlighed, der dog ikke var indflytningsklar.
Parcelhusreglens indhold
Som hovedregel er et salg af en bolig skattepligtigt. Parcelhusreglen er en undtagelse, hvorefter fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder kan ske skattefrit. I hovedtræk er betingelserne, at ejendommen skal have tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller en del af perioden, hvor den er ejet. Husstand fortolkes her snævert (ægtefælle og mindre børn). Grundarealet skal derudover være mindre end 1.400 m2 med visse undtagelser.
Bestemmelsen stiller i sig selv ikke specifikke krav til beboelsens længde. Tidligere havde reglen et krav om 2 års beboelse, men dette blev ophævet i 1989. I forbindelse med loven, der ophævede kravet, blev det præciseret, at også kortere ophold er omfattet af skattefritagelsen, hvis der er tale om en reel indflytning og beboelse.
Et ministerspørgsmål blev besvaret med følgende:
”Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand blot foretager en proforma-indflytning, dvs. at der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret ligningsmæssig vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.”
At en proforma-indflytning, så boligen blot på papiret er beboet, ikke er tilstrækkelig, har længe stået klart. Der er tale om en konkret vurdering fra myndighedernes side, men reel beboelse med skift af folkeregisteradresse, indflytning og dokumentation for udgifter som vand, el, varme og måske TV og internet kan dokumentere realiteten i beboelsen. Dokumentation for flytning af indbo kan også være med til at dokumentere reel beboelse. Har man en anden bolig til rådighed, vil det også indgå i vurderingen.
Dommen fra Østre Landsret
Dommen fra Østre Landsret giver et fortolkningsbidrag i forhold til, om hensigten, sammen med den relativt korte beboelse, medfører, at boligen ikke kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen. Her var hensigten fraflytning efter kort beboelsestid, når projektlejligheden stod klar. Dommen anses for retningsgivende af Skattestyrelsen, og det har bl.a. afstedkommet tilføjelser i den seneste juridiske vejledning.
At afgrænsningen for reglens anvendelse ikke altid er klar understreges af, at byretten og landsretten kom til et forskelligt resultat for reglens anvendelse.
Skatteministeriet gjorde i byretten gældende, at det som følge af købet af projektlejligheden havde formodningen imod sig, at indflytningen var med henblik på reel beboelse og ikke blot et midlertidigt ophold, indtil indflytning i projektlejligheden kunne ske. Denne fortolkning har Østre Landsret underkendt.
Østre Landsret kom frem til, at hovedanpartshaveren rent faktisk havde beboet ejendommen i ca. 8 måneder, og selvom denne inden købet ikke havde til hensigt at tage varigt ophold, finder parcelhusreglen alligevel anvendelse.
Af dommen kan det udledes, at varigheden af beboelsen og hensigten ved indflytning ikke har betydning for, om ejendommen kan sælges skattefrit med henvisning til parcelhusreglen, blot beboelsen er reel og ikke proforma.
Dommen lægger retningen for fortolkningen af bestemmelsen.
Det kan derfor fremstå misvisende, at Skattestyrelsen på deres hjemmeside1 under betingelser for skattefrit salg af bolig skriver:
”Betingelser for skattefrit salg af bolig
Almindelige en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder og huse på lejet grund kan sælges, uden at du skal betale skat. Der er dog 2 hovedbetingelser:
1. Du eller din ægtefælle eller registrerede partner skal have boet i ejendommen på et tidspunkt i din ejertid. I behøver ikke bo der, når du sælger. Midlertidigt ophold giver ikke skattefrihed. Det er vigtigt, at I reelt har boet der med henblik på varigt ophold.
2. Det samlede grundareal skal være mindre end 1.400 m2.1”
Formuleringen lægger op til, at en reel beboelse ikke er tilstrækkelig ved midlertidige ophold, hvis hensigten til varig beboelse ikke er til stede. Efter dommen fra Østre Landsret står det klart, at hvis beboelsen er reel, så er selv midlertidige ophold tilstrækkelige uanset hensigten.
Et eksempel på en sag, hvor hensigten bliver en del af vurderingen om reel beboelse, er SKM2008.657.BR. I denne var der tale om 6 måneders beboelse i en ejendom, inden ejeren flyttede tilbage til sin tidligere ejendom. Efter en konkret vurdering var beboelsen ikke reel, men retten udtaler:
”Det er sagsøgeren, der skal bevise, at ejendommen ...1 reelt har tjent som bolig for hende med henblik på varigt og ikke blot midlertidigt ophold i den periode fra den 1. marts 2003, hvor hun blev folkeregistertilmeldt på adressen, og indtil det tidspunkt, hvor salget af ejendommen fandt sted.”
Derudover udtaler retten:
”Retten finder ikke, at den omstændighed, at det efter bevisførelsen, – herunder de afgivne erklæringer, må lægges til grund, at sagsøgeren i et vist omfang i den omhandlede periode har haft ophold i ejendommen, eller den omstændighed, at det må antages, at der har været iværksat visse salgsbestræbelser også vedrørende ejendommen ...2, kan føre til noget andet resultat.”
Et andet eksempel er SKM2008.152.BR.
”Idet retten lægger vægt på, at lejligheden på ...1 blev erhvervet med det formål at finde en bolig til sagsøgerens søn, at sagsøgeren i begyndelsen af 1996 tog ophold i lejligheden i en periode på ca. 4 måneder for bistå sønnen med at få dagligdagen til at fungerer, at sagsøgerens ægtefælle og mindreårige barn fortsat beboede lejligheden på ...2, at sagsøgeren flyttede tilbage hertil og til sagsøgerens forklaring om, at det ikke var meningen, at han skulle blive boende i lejligheden på ...1, finder retten ikke, at sagsøgerens ophold i lejligheden har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold.”
Der vil altid være tale om en konkret vurdering, og det kan derfor, uanset afgørelsen, anbefales at undersøge det nærmere inden en beslutning om køb/salg.
1 Salg af ejerbolig skat.dk