Selskabslovens §§ 210-212, der fastsatte særlige eller formelle betingelser for ydelse af kapitalejerlån, er ophævet pr. 1. januar 2025.

Selvom ophævelsen af de selskabsretlige bestemmelser vedrørende betingelserne for kapitalejerlån er en realitet, betyder ophævelsen dog ikke, at kapitalselskaber nu uden videre – direkte eller indirekte – kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for hovedaktionærer.

Selskabets ledelse skal nemlig fortsat være opmærksom på, at den til enhver tid, jf. selskabsloven, er forpligtet til at sikre, at:

  • selskabets virksomhed er forsvarligt organiseret.
  • bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende vis.
  • der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
  • der rapporteres om selskabets finansielle forhold.
  • direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
  • delskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
  • dispositioner ikke åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning (*).

Hvis udbetaling til kapitalejer er foretaget i strid med disse, er der – på trods af ophævelsen af selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån – fortsat tale om ulovlig kapitalafgang, der efter selskabsloven skal tilbagebetales sammen med en årlig rente af beløbet svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 % (§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.) samt et yderligere tillæg af 2 procentpoint.

Hertil kommer, at et direkte eller indirekte lån til en hovedaktionær forsat skal beskattes på udbetalingstidspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16E. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner beskattes fortsat ikke. Dette skyldes, at de skatteretlige regler vedrørende kapitalejerlån ikke er ændret.

Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at Skatteministeriet har fremsat forslag om ændring af ligningslovens § 16 E. Ud over forsøg på hindring af dobbeltbeskatning – når for eksempel et utilsigtet lån repareres ved tilbagebetaling – forekommer rækkevidden af forslaget uafklaret.

Pas på med (utilsigtede) hævninger

Du bør som hovedaktionær fortsat være opmærksom på hævninger fra dit kapitalselskab og ikke mindst utilsigtede hævninger. Eksempler herpå er udbetaling af udlæg, der ikke er bogført, eller udbetaling af udbytte, der ikke formelt er afsat i årsrapporten.

I tvivlstilfælde bør du altid drøfte udbetalinger med din revisor, ligesom du altid bør tale med din revisor, hvis skaden er sket.

*)127 Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Bæredygtighedsrapportering er ikke længere kun for de største virksomheder. Den nye frivillige VSME-standard giver SMV’er en enkel og struktureret ramme til at tage de første skridt ind i ESG-rapporteringens verden. Vi guider dig her gennem de vigtigste overvejelser og trin, så din virksomhed kan komme godt fra start.

Anvend VSME som rapporteringsramme

VSME (voluntary reporting standard for SMEs) er designet specifikt til SMV’er med fokus på at skabe en struktureret og skalerbar ramme for bæredygtighedsrapportering. Standarden består af 2 moduler; basismodulet og det udvidede modul. Tanken er, at virksomheder først arbejder med basismodulet, hvorefter de tager hul på det udvidede modul. Basismodulet omfatter informationer om virksomhedens forretningsmodel, bæredygtighedsinitiativer, politikker og strategi, og indeholder 9 oplysningspunkter inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold:

  • Energi og CO2
  • Forurening af luft, vand og jord
  • Biodiversitet
  • Vand
  • Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering
  • Arbejdsstyrke
  • Sundhed og sikkerhed
  • Løn, kollektive forhandlinger og uddannelse
  • Domme og bøder for korruption og bestikkelse.

Det udvidede modul indeholder yderligere 7 oplysningspunkter:

  • Indtægter fra visse sektorer og udelukkelse fra EU-reference dimensioner
  • Kønsmæssig diversitetsratio i ledelsesorganet
  • Mål for reduktion af drivhusgasser og klimaomstilling
  • Klimarisici
  • Arbejdsstyrke - yderligere karakteristika
  • Menneskerettighedspolitikker og -processer
  • Alvorlige negative hændelser relateret til menneskerettigheder.

Hen over året har der været ændringer i VSME-standarden, herunder ændringer fra 3 til 2 moduler og fjernelse af dobbelt væsentlighedsvurdering med stakeholder involvering. Den endelige version af VSME-standarden forventes godkendt af EU i januar 2025, men Erhvervsstyrelsen anbefaler, at virksomheder allerede nu retter blikket mod rapporteringsstandarden.

Overvej, hvilke ESG-nøgletal I vil rapportere på

Ud over at anvende VSME-standarden anbefaler vi, at virksomheder reflekterer over, hvilke andre nøgletal der er relevante at indsamle og rapportere på kontinuerligt.

Arbejder I aktivt med medarbejdertrivsel? Så overvej at inddrage sygefravær som indikator. Ønsker I at sikre en effektiv og mangfoldig bestyrelse? Så kan måltal for diversitet og fremmødeprocent på bestyrelsesmøder være relevante at inkludere. Ønsker I at sætte reduktionsmål for CO2-udledninger? Så bør I overveje at inkludere scope 3 i jeres CO2-regnskab, da dette scope udgør 80-95 % af de samlede udledninger i mange virksomheder.

Selvom stakeholderinvolvering er taget ud af den nye VSME, bør I alligevel overveje, om I skal inddrage vigtige interessenter. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres kunder vil stille krav, så spørg direkte ind til deres forventninger. Når I har konkrete krav og forventninger fra kunderne, kan I tilpasse jeres dataindsamling og ESG-rapportering.

Ved at gøre jer disse overvejelser og inddrage vigtige interessenter, sikrer I en relevant og strategisk ESG-rapportering, der bidrager til at styrke virksomhedens markedsposition.

Få tilskud fra puljer

Kniber det med ressourcer til en ESG-rapportering, findes der EU-støttede puljer, der giver SMV’er mulighed for at komme i gang med bæredygtighedsrapportering. Kontakt jeres lokale erhvervshus for at få rådgivning om relevante tilskud og støtteordninger.

Ved at tage hul på ESG-rapportering allerede nu, positionerer I jeres virksomhed stærkt i en tid, hvor bæredygtighed bliver en central konkurrenceparameter.