Når du skal tilrette din forskudsopgørelse for 2025, skal du være opmærksom på, at Skattestyrelsen automatisk danner den. Skattestyrelsen ved ikke, hvordan dine indkomster og udgifter ser ud for det kommende år, men udarbejder alligevel et forslag til dig baseret på tidligere oplysninger. Derfor er det vigtigt at tage højde for ændringer i din økonomiske situation. Uanset om du har fået nyt job, købt eller solgt ejendom, startet virksomhed eller står over for livsbegivenheder som ægteskab, skilsmisse eller pensionering, kan det have stor betydning for din skat.
Hav derfor altid i tankerne, at 2 år aldrig ser helt ens ud indkomstmæssigt, hvorfor det altid er en god ide at tjekke din forskudsopgørelse.
I denne artikel gennemgår vi en række forskellige, konkrete situationer, hvor det kan være relevant at justere din forskudsopgørelse. Noget er givet ikke relevant, mens andet er. Om ikke andet ser vi nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du bedst optimerer dine oplysninger for at undgå skattesmæk eller overskydende skat.
Børnebidrag
Måske du har husket at påføre fradrag for børnebidrag på din forskudsopgørelse
- Men måske har du glemt, at dit barn fylder 18 år i 2025.
- Eller dit barn måske har fået eller får folkeregisteradresse hos dig.
Udlejning af ejendom
Hvis du i løbet af 2024 har udlejet eller i 2025 forventer at udleje en ejendom over en længere periode, bør du huske at påføre din forskudsopgørelse med et forventet resultat af denne udlejning. Dertil bør du også tage højde for,:
- at du ikke skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen.
- at du måske har oplyst resultat efter renteudgifter, men glemt at fjerne fradraget for renteudgifter i din kapitalindkomst.
Købt eller solgt ejendom
Hvis du i 2024 har solgt eller forventer at sælge en ejendom i 2025, bør du huske at fjerne fradrag for renteudgifter på boliglån og realkreditlån. Derudover skal du også huske, at du ikke skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen. Køber du ejendom i 2025, skal du omvendt også huske at påføre eventuelt rentefradrag, og at du skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld.
Omlægning af lån
Har du omlagt, eller vil du omlægge lån i 2025, skal du ligeledes huske at ændre dit rentefradrag.
Gift/skilt
Er du blevet, eller bliver du gift i 2025, kan dette også have betydning for din forskudsopgørelse. Det kan fx være, hvis:
- ægtefællen har uudnyttet bundfradrag ved beregning af aktieindkomst.
- ægtefællen har nedslag for negativ kapitalindkomst.
- ægtefællen har uudnyttet grundbeløb ved positiv kapitalindkomst.
- ægtefællen har uudnyttet personfradrag.
- ægtefællen har underskud i personlig og/eller skattepligtig indkomst.
- du er selvstændig erhvervsdrivende, og ægtefælle bliver ”medarbejdende ægtefælle”.
Derudover kan overdragelse af aktiver og/eller passiver til ægtefællen også have betydning for din skat, som der kan tages højde for på forskudsopgørelsen.
Nyt job
Hvis du har fået nyt job, er der en række forhold, som du gør klogt i at forholde dig til. Fx bør du:
- huske at ændre din forventede årlige indkomst.
- tage højde for, at indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning måske også kan være ændret ifm. jobskiftet.
- ændre dit eventuelle befordringsfradrag.
- være opmærksom på befordringsfradrag, hvis du ejer en bil. Hvis din arbejdsgiver tilbyder fri bil, kan du omvendt ikke længere få befordringsfradrag.
Ny virksomhed eller forbedret resultat af virksomhed
Har du, eller forventer du at erhverve/etablere ny virksomhed? Eller forventer du et forbedret resultat af din virksomhed? Så kan der være flere ting, du kan rette i din forskudsopgørelse. Først og fremmest bør du ændre dit forventede overskud af virksomheden. Vær derudover opmærksom på:
- Du bør overveje at tage højde for, at du ikke nødvendigvis skal ”endelig” beskattes af overskuddet. Beskattes du fx efter virksomhedsordningen, kan der være mulighed for kun at betale en aconto-skat på 22 % og derved frigive midler, som evt. kan investeres i virksomhedsordningen og forhåbentlig generer afkast, som ligeledes eventuelt kan beskattes foreløbigt med 22 %.
- Som selvstændig erhvervsdrivende har du også mulighed for at reducere skattebetalingen ved at indbetale ekstraordinært til en pensionsordning (en såkaldt 30 %-pensionsordning) – se mere herom under fradrag for pensionsordninger.
- Forventer du underskud af virksomhed, hvori der fx indgår afskrivningsberettigede aktiver, kan det være værd at overveje en udskydelse af disse afskrivninger, ligesom det også bør overvejes at udskyde afskrivninger ved lavere indkomst, hvis du ikke betaler topskat. Særligt fordi marginalskatten forhøjes med 5 % fra og med 2026, hvor en ny top-topskat indføres, og du derfor eventuelt kan få endnu større gavn af de udskudte skattemæssige afskrivninger.
Ophør med/salg af virksomhed
Er du ophørt med at drive virksomhed, har du solgt eller forventer du at ophøre/sælge eller delvist afstå virksomhed i 2025? Så bør du ligeledes overveje følgende:
- Ændre dit forventede overskud og i den forbindelse også tage hensyn til eventuelle ekstraordinære avancer ved salg af virksomhedens skattepligtige aktiver.
- I forbindelse med et sådant salg har du mulighed for at reducere skattebetalingen ved at indbetale ekstraordinært til en pensionsordning (en såkaldt ophørspension) – se mere herom under "Fradrag for indskud til pensionsordninger" længere nede på siden.
Pensionist
Er du blevet, eller bliver du pensionist i 2025, kan det også betale sig at ændre i forskudsopgørelsen. Først og fremmest skal du huske at ændre din forventede indkomst på forskudsopgørelsen. Derudover kan du også overveje følgende:
- At slette et evt. befordringsfradrag (hvis du ikke arbejder mere).
- At tage stilling til indbetalinger til og fradrag for A-kasse og fagforening, som måske også har ændret sig.
- Hvis du er gift, bør du være opmærksom på, at din ægtefælles eventuelle ikke AM-pligtige indkomst som noget nyt fra og med 1. januar 2025 kan påvirke dit pensionstillæg.
- At gennemgå dine eventuelle fradrag for indskud på pensionsordninger.
Fradrag for indskud til pensionsordninger
Dette er et kapitel for sig selv, og du kan læse mere herom i artiklerne Sådan opnår du fradrag for alle dine pensionsindbetalinger og Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?
Det giver dog altid mening at have fokus på det forventede pensionsfradrag for 2025 i relation til forskudsopgørelsen.
Afkast/tab på værdipapirer
Måske ved du allerede nogenlunde, hvad du modtager i aktieudbytte fra noterede selskaber i 2025, og har taget højde for dette på din forskudsopgørelse.
Men hvis du forventer aktieindkomst over 67.500 kr. (135.000 kr. for ægtefæller), kan det være værd at overveje et salg af evt. tabsgivende aktier for at nedbringe aktieindkomsten til de 67.500 kr. (135.000 kr. for ægtefæller). Aktieindkomst til og med 67.500 kr. (135.000 kr. for ægtefæller) beskattes nemlig kun med 27 %.
Kryptovaluta
Er du indehaver af kryptovaluta, har det vist sig, at det kan være yderst besværligt at forudsige udviklingen heraf. Beskatning af kryptovaluta sker stadig efter realisation (dvs. ved salg), medmindre der er tale om finansielle kontrakter som fx Stablecoins. Beskatning af avancer sker som personlig indkomst, mens fradrag for tab kun sker som ligningsmæssigt fradrag. En realiseret avance i 2025 på 100.000 kr. og et realiseret tab på -100.000 kr. på tilsvarende krypto i 2025 kan således medføre en netto skattebetaling på ca. kr. 35.000!
Forventer du at realisere kryptovaluta med avance i 2025, gør du klogt i at være opmærksom på din skat for 2025, for det giver ikke mening at realisere et tab på krypto, da et sådant tab ikke kan modregnes i avancen, og tabet som beskrevet har en væsentlig lavere skatteværdi end skatten på avancen.
Servicefradrag og nyt grønt håndværkerfradrag
Folketinget har netop vedtaget et nyt lovforslag herom, hvorfor du også bør have dette med i dine overvejelser i forbindelse med din forskudsopgørelse 2025. Disse forhold skal/bør du være opmærksom på:
- Håndværkerfradraget genindføres, men i denne omgang som et grønt håndværkerfradrag, som udgør max. 8.500 kr. pr. person for 2025.
- Servicefradraget forhøjes og udgør max. 17.500 kr. pr. person for 2025. Af nye ydelser, som foreslås omfattet af det forhøjet servicefradrag, kan nævnes:
- Reparation af hårde hvidevarer
- Installation af tyverialarm
- Rensning af tagrender
- Yderligere havearbejde i form af belægningsarbejde og anlæggelse af ny græsplæne
- Træfældning og fjernelse af væltede træer.
Befordringsfradrag
Måske der allerede optræder befordringsfradrag på din forskudsopgørelse. Men som nævnt tidligere kan skift af arbejdsplads og aflønning have betydning for dette fradrag. Det kan fx gøre sig gældende, hvis:
- du har fået en anden afstand til din nye arbejdsplads.
- du har fået fri bil af din nye arbejdsgiver og derfor ikke kan få befordringsfradrag.
- du nu ikke længere har fri bil og derfor igen er berettiget til befordringsfradrag.
Lav eller negativ kapitalindkomst
Forventer du på baggrund af alle dine forventede kapitalindkomster en samlet lav eller negativ kapitalindkomst? I sådan et tilfælde kan det være en fordel at undersøge muligheden for en eventuel anden kapitalindkomst, fordi denne i så fald kan blive beskattet med kun 25 %. Det kunne fx være kapitalindkomst genereret af:
- Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler
- Udlejning af værelser i egen bolig
- Udlejning af egen bolig en del af året
- Fremleje af lejebolig og udleje af andelsbolig
- Kursgevinst ved indfrielse af kontantlån
- Avance på obligationer efter kursgevinstloven
- Gevinst ved salg af fordringer
- Forrentning af mellemregning for hovedaktionærer og disses eventuelle kautionspræmier.
Gaver og bidrag til velgørende formål
Forventer du at give bidrag til velgørende formål i 2025, kan du maksimalt få fradrag for 19.000 kr. på din forskudsopgørelse.
Har du tidligere år indbetalt til velgørende formål og fået fradrag, men ikke forventer at indbetale i 2025, bør du kontrollere din forskudsopgørelse 2025 for, at der ikke automatisk er overført et forventet fradrag til denne.
Indkomst og S.U.
Modtager du S.U. i 2025 og opdager, at du ved anden indkomst overstiger dit fribeløb, skal du som udgangspunkt betale S.U. tilbage. Det kan dog være værd at overveje at indbetale den del af lønnen, som overstiger fribeløbet, på en pensionsordning, da du derved kan undgå at skulle tilbagebetale S.U.
Det kræver dog, at der er tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Det skyldes, at indbetaling på en sådan pensionsordning ikke medregnes i din bruttoløn. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis du driver virksomhed. Her kan det i en tilsvarende situation være værd at overveje en fremskyndelse af evt. planlagte investeringer i virksomheden.
Dette skal du huske, når du udfylder din forskudsopgørelse
Måske har ovenstående gennemgang givet dig anledning til at rette i din forskudsopgørelse. Hvis det er tilfældet, bør du være opmærksom på en række centrale faktorer, da dine ændringer ellers kan risikere ikke at have den ønskede effekt.
Har din indkomst (fx løn og/eller pensioner) ændret sig i forhold til tidligere år, og ønsker du at ændre det i løbet af året, er det vigtigt, at du husker at indtaste følgende:
- Hvilken dato den nye forskudsopgørelse (skattekort) skal gælde fra.
- Hvor meget du har tjent og evt. modtaget i pension indtil denne dato.
- Hvor meget der er indeholdt i A-skat af din indtjening og pension til denne dato.
Vigtigt at vide som selvstændig erhvervsdrivende
Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende og ser ind i et bedre eller dårligere resultat af din virksomhed end forudsat på din forskudsopgørelse, og du først får tilrettet din forskudsopgørelse herfor i løbet af året.
Også i sådanne tilfælde bør du indtaste dato for, hvornår den nye forskudsopgørelse skal gælde (skattekort) skal gælde fra. Har du haft B-skatterater, bør du for en sikkerheds skyld også indtaste, hvor meget du har betalt i B-skat til denne dato. Og har du også haft anden indtjening (fx løn og/eller pensioner), bør du sikre dig, at de forventede indkomster heraf er korrekte samt indtaste indeholdt A-skat heraf indtil datoen for den ønskede gyldighed af den nye forskudsopgørelse.
Har du i øvrigt andre rettelser/tilføjelser til din forskudsopgørelse, bør det rettes samtidigt.
Grønt håndværkerfradrag
Det grønne håndværkerfradrag gælder for såvel familiens helårs- som fritidsbolig. Det årlige fradrag pr. person udgør 8.500 kr. (2025).
Fradraget for lønudgiften gives f.eks. til energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Følgende ydelser er omfattet af fradraget:
- Isolering af tag og loft
- Reparation og forbedring af skorsten
- Udskiftning af vinduer og yderdøre
- Isolering af ydervægge og gulve
- Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats
- Arbejde på anlæg til vandbåren varme
- Arbejde på solceller og husstandsvindmøller, når skattereglerne for erhvervsmæssig virksomhed ikke anvendes
- Arbejde på solfangere, varmepumper og elvandvarmere
- Installation, reparation eller forbedring af ventilation
- Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn
- Radonsikring
Servicefradrag
Servicefradraget giver ret til skattemæssigt fradrag for lønudgifter til f.eks. rengøring, børnepasning og havearbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen.
Fra og med den 1. januar 2025 er der sket en væsentlig forhøjelse af servicefradraget. Fradraget udgør i 2025 17.500 kr. pr. person.
Nye ydelser er blevet omfattet af fradraget, f.eks. træfældning, bortskaffelse af væltede træer, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender og installation af tyverialarm.
I 2025 - 2027 kan der desuden fås fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer.
Frikort eller ej
Fra og med den 1. januar 2026 skal unge ikke længere betale AM-bidrag. Fritagelsen for betaling af AM-bidrag gælder til og med den 31. december i det år, hvor personen fylder 17 år.
Mange unge mennesker med frikort har ”undret” sig over at skulle betale en skat benævnt AM-bidrag. Sådan skal det ikke længere være – et frikort for et ungt menneske betyder nu, at der hverken skal betales AM-bidrag eller A-skat.
Fritagelsen for AM-bidrag for de unge mennesker gælder, uanset om de har et frikort eller et skattekort.
Alt for mange borgere får ikke fradrag for alle deres foretagne pensionsindbetalinger. I 2024 kan der for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter maksimalt opnås fradrag og/eller bortseelsesret for kr. 63.100 samlet set. Det gælder for både private og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger.
Som borger går man glip af sine fradrag, hvis man indbetaler for meget til sin pensionsordning. Men hvorfor er det egentlig sådan?
Sådan påvirkes din private pensionsordning
Hvis maxgrænsen kr. 63.100 overskrides, er det altid den private ordning – hvis der er en sådan – som står for skud. Dvs. at i tilfælde, hvor der samlet indbetales mere end kr. 63.100, vil det altid være fradraget på årsopgørelsen (rubrik 21), som reduceres med det overskydende indbetalte beløb.
Indbetales der i 2024 f.eks. kr. 55.000 på en arbejdsgiveradministreret ordning, så er den løn, som borgeren bliver beskattet af hos arbejdsgiveren, grundet bortseelsesretten allerede nedsat med det indbetalte beløb. Indbetaler borgeren så også selv af beskattede midler til en privattegnet ordning f.eks. kr. 10.000, så vil fradraget på dennes årsopgørelse (normalt de 10.000) blive reduceret til kr. 8.100, idet der samlet set er indbetalt kr. 1.900 mere end maxgrænsen på 63.100 (2024).
Hvad kan du gøre?
For at løse overskridelsen af maxgrænsen kr. 63.100 fra privattegnet ratepension eller ophørende livrente, findes der 2 muligheder:
- Det overskydende beløb indbetalt af beskattede midler på privattegnet ordning, i dette tilfælde kr. 1.900, kan udbetales uden konsekvenser for årsopgørelsen, idet man jo netop ikke har fået fradrag for beløbet.
- Det overskydende beløb kan overføres til en anden fradragsberettiget ordning (livsvarig ordning).
Sidstnævnte løsning skal indberettes af pensions-/pengeinstituttet til Skattestyrelsen, inden fradraget for de sidste kr. 1.900 kan opnås. NB! Forvent i den forbindelse ikke, at årsopgørelsen automatisk ændres. Skattestyrelsen skriver selv følgende i deres vejledning:
”Når pensionsselskabets indberetning fremgår af dine skatteoplysninger, kan vi lave en ny årsopgørelse. Hvis ikke du automatisk modtager en ny årsopgørelse inden for en måned efter, at ændringen fremgår af dine skatteoplysninger, skal du kontakte os.”
Man er også ”velkommen” til ikke at foretage sig noget. I så fald ender det nok blot med dobbelt beskatning (indbetaling af beskattede midler og beskatning ved udbetaling). Denne dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man ved udbetalingen af sin pensionsopsparing kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag på tidspunktet for indbetalingen, selvom det måske ligger 30-40 år tilbage.
Vil denne dokumentation være mulig, og vil det være muligt for pensions- eller pengeinstituttet at administrere dette, kan beløbet – som der ikke tidligere er foretaget fradrag for – blive udbetalt skattefrit.
Overskridelse af arbejdsgiverindbetaling: Hvad betyder det, og hvad kan du gøre?
Beskatning ved overskridelse af maksimumgrænsen
Hvis din arbejdsgiver indbetaler mere end 63.100 kr. (2024) til en ratepension eller ophørende livrente, registrerer Skattestyrelsen automatisk det overskydende beløb som skattepligtig indkomst i rubrik 347. Dette sker, fordi beløbet allerede er trukket fra din løn, der er blevet beskattet.
Mulige løsninger ved overskridelse:
- Udbetaling af det overskydende beløb: Det overskydende beløb, f.eks. 1.900 kr., kan udbetales uden yderligere konsekvenser, da det allerede er beskattet.
- Overførsel til livsvarig ordning: Beløbet kan overføres til en livsvarig pensionsordning, hvor det bliver fradragsberettiget. Dette eliminerer beskatningen af beløbet i rubrik 347.
Risiko for dobbeltbeskatning: Husk at indberette til Skattestyrelsen
Hvis du vælger at overføre det overskydende beløb til en livsvarig pensionsordning, skal pensionsselskabet indberette ændringen til Skattestyrelsen. Bemærk, at årsopgørelsen ikke automatisk opdateres, og du skal selv kontakte Skattestyrelsen, hvis den ikke ændres inden for en måned.
For såvel overskridelse af maksimumgrænsen ved private indskud og/eller arbejdsgiveradministreret indskud gælder, at tager du ikke handling, enten ved udbetaling af det overskydende beløb eller overførsel til en fradragsberettiget ordning (fx en livsvarig pensionsordning) kan du risikere dobbeltbeskatning: først ved indbetaling af beskattede midler og senere ved udbetaling. Denne dobbeltbeskatning kan kun undgås, hvis du ved udbetaling kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag ved indbetalingen – selv hvis det ligger 30-40 år tilbage.
Hvad gælder for en livsvarig pensionsordning?
Hvad angår fradrag for indskud på livsvarige pensionsordninger, så gælder en del andre regler og fradragsmuligheder, end hvad der er gældende for indskud på ratepension og ophørende livrente.
For livsvarige pensionsordninger gælder der som udgangspunkt en maksimal årlig fradragsgrænse. Denne grænse kaldes opfyldningsfradraget og er på 58.100 kr. (2024). Der findes dog særlige regler, som kan gøre sig gældende. For eksempel gælder der særlige vilkår for selvstændige, ligesom reglerne varierer afhængigt af, om ordningen er arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.
Derudover findes der specifikke regler for engangsindbetalinger. Disse forhold betyder, at mange borgere ofte opnår eller har ret til fradrag, der overstiger den nævnte fradragsgrænse.
- Arbejdsgiveradministreret livsvarig pensionsordning
Der er ingen øvre grænse for, hvor stort et beløb der er bortseelsesret for i en arbejdsgiveradministreret livsvarig ordning. Har du f.eks. en løn på kr. 50.000 om måneden, er det således muligt at indbetale kr. 50.000 med fuld bortseelsesret (fradrag i din løn) hver måned.
- Privattegnet livsvarig pensionsordning
For de privattegnede livsvarige ordninger gælder umiddelbart et opfyldningsfradrag på kr. 58.100 (2024). Det er – som beskrevet i vores tidligere artikel – netop her, der ”gemmer sig” rigtig mange glemte fradrag.
- En éngangsindbetaling på en privattegnet ordning fordeles umiddelbart over 10 år
- Engangsindbetaling kr. 1.000.000 – årligt fradrag i 10 år på 100.000
- Engangsindbetaling kr. 400.000 – årligt fradrag i 10 år på 40.000 (som udgangspunkt).
Men hvis opfyldningsfradrag kr. 58.100 (2024) ikke er overskredet, kan der foretages fradrag herfor. Dvs. fradrag i alt kr. 400.000 kan være opbrugt efter 7 år.
Aftale med pensions-/pengeinstitut om indbetaling i 10 år giver også ret til fuldt fradrag for det indbetalte hvert år.
Få en nærmere uddybning omkring opfyldningsfradraget og et konkret eksempel i denne artikel.
Nedenfor kan du se, hvordan éngangsindbetalinger på privattegnede livsvarige ordninger kan fradrages:
Eksempel, hvor 1/10 fradrag altid udgør et mindre beløb end opfyldningsfradraget:
Èngangs indbetalinger |
År 1 |
År 2 |
År 3 |
År 4 |
År 5 |
År 6 |
År 7 |
År 8 |
Rest fradrag
|
År 1 kr. 300.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
29.500 |
|
|
0,- |
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
|
28.100 |
28.100 |
28.100 |
8.100 |
|
|
|
|
År 5 kr. 200.000 |
|
|
|
|
20.000 |
20.000 |
20.000 |
20.000 |
35.200 |
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
|
|
|
|
|
8.600 |
38.100 |
38.100 |
|
Fradrag i alt |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
|
Eksempel, hvor 1/10 fradrag i en periode er mindre og en periode er højere end opfyldningsfradraget:
Èngangs indbetalinger |
År 1 |
År 2 |
År 3 |
År 4 |
År 5 |
År 6 |
År 7 |
År 8 |
Restsaldi til fradrag |
År 1 kr. 300.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
7.600 |
|
0,-
|
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
28.100 |
28.100 |
28.100 |
28.100 |
|
|
|
|
|
År 5 kr. 500.000 |
|
|
|
|
50.000 |
50.000 |
50.000 |
50.000 |
291.400 |
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) |
|
|
|
|
|
|
500 |
8.100 |
|
Fradrag i alt |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
80.000 |
80.000 |
58.100 |
58.100 |
|
NB! I ovenstående skemaer er anvendt 2024 satsen kr. 58.100 som opfyldningsfradrag for alle år.
Hvert år oplever mange borgere, at de ikke får de pensionsfradrag, de faktisk er berettiget til. Ser man alene på indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, er intet mindre end 35.000 - 40.000 borgere berørt (jf. Skattestyrelsen).
Medregnes også de borgere, som indbetaler eller tidligere har indbetalt til livsvarige pensionsordninger uden at få fuldt fradrag, er det endnu flere, der årligt “snyder” sig selv.
Beløbsmæssigt taler vi om svimlende summer. For ratepensioner og ophørende livrenter alene løber de manglende fradrag op i cirka 359 millioner kroner årligt (2022-tal jf. Skattestyrelsen), svarende til omkring 9.000 kroner per berørt borger. Ikke alene går borgerne glip af fradraget på årsopgørelsen – de risikerer også dobbeltbeskatning. Dette sker, fordi indbetalingen er foretaget af beskattede midler, som beskattes igen, når pensionsopsparingen udbetales.
Derfor opstår de manglende fradrag
Årsagen er, at man – for indskud til ratepension og ophørende livrente – maksimalt kan opnå fradrag for 63.100 kroner i 2024. Mange af de 35.000 - 40.000 borgere indbetaler imidlertid mere end dette beløb. Dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man på udbetalingstidspunktet kan dokumentere, at man ikke fik fradrag for det udbetalte beløb.
Dokumentationskravet kan dog være problematisk, især ved pensionsopsparinger, der er opsparet over 30 - 40 år, hvor fradragsloftet kan være overskredet flere gange. I sådanne tilfælde kan vi forvente, at hele beløbet bliver skattepligtigt.
Kun en dråbe i havet
De manglende fradrag på 359 millioner kroner årligt kan synes som en dråbe i havet, hvis man sammenligninger med det samlede omfang af manglende fradrag for pensionsindbetalinger. Ud over ratepensioner og ophørende livrenter indbetales der hvert år også betydelige beløb til livsvarige pensionsordninger, som der heller ikke altid opnås fuldt fradrag for.
For privatpersoner er opfyldningsfradraget for livsvarige pensionsordninger i 2024 på 58.100 kroner. Ved engangsindskud eller aftaler om løbende indbetalinger kan fradraget dog fordeles over flere år. For eksempel berettiger et engangsindskud på 1 million kroner til et fradrag på 100.000 kroner årligt i 10 år.
Hvis der derimod indbetales 300.000 kroner som engangsindskud, vil opfyldningsfradraget i 2024 betyde, at der kan fradrages 58.100 kroner. Dette betyder, at fradraget for de 300.000 kroner kan være opbrugt på 5 - 6 år, forudsat at der ikke foretages yderligere indbetalinger.
Selvstændigt erhvervsdrivende har dog andre muligheder gennem eksempelvis “30 %-ordningen” og “ophørsordningen,” hvor der kan indbetales og opnås fradrag for større beløb.
Problemet med manglende fradrag
De komplekse regler for indbetaling til livsvarige pensionsordninger betyder, at mange borgere hvert år går glip af betydelige fradrag. Selvom pensionsselskaber og pengeinstitutter indberetter indbetalingerne til Skattestyrelsen, og disse tilgår borgerens skattemappe, overføres oplysningerne ikke automatisk til selvangivelsen. Dette skyldes, at Skattestyrelsen ikke ved, hvordan borgeren ønsker at fordele fradraget. Og hvis man ikke selv er opmærksom, går fradraget tabt.
På servicebrevet markeres rubrik 24 med en stjerne (*), som ifølge vejledningen betyder:
“En stjerne (*) ud for en rubrik betyder, at vi har modtaget oplysninger til rubrikken, men oplysningen ikke umiddelbart kan overføres til oplysningsskemaet.”
Der gives ingen oplysninger om beløbets størrelse, hvem der har indberettet det, eller hvorfor det ikke overføres.
Større fradrag kræver bedre værktøjer
For at hjælpe borgerne kunne et digitalt hjælpeværktøj – eksempelvis i Excel – være en løsning. Dette værktøj kunne holde styr på fradragene og restfradragssaldi, især hvis der foretages flere indbetalinger over tid.
For eksempel vil en borger, der i år 5 (2028) foretager et yderligere engangsindskud på 500.000 kroner, stå med samme udfordringer som beskrevet ovenfor. I år 10 vil fradraget for den første indbetaling på 1 million kroner være opbrugt, og fra år 11 (2034) kan borgeren fratrække 50.000 kroner årligt for den nye indbetaling i 2028 – medmindre denne ønsker at anvende opfyldningsfradraget kr. 58.100 (2024).
Et hjælpeværktøj kunne lette denne proces for både borgere og Skattestyrelsen og sikre, at ingen går glip af deres retmæssige fradrag.
Sådan kunne et hjælpeværkstøj se ud
Indbetalinger |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
Rest fradrag |
2024 kr. 1 mio. |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
0 |
0 |
Opfyldningsfradrag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2028 kr. 0,5 mio. |
|
|
|
|
50.000 |
50.000 |
50.000 |
50.000 |
50.000 |
50.000 |
50.000 |
141.900 |
Opfyldningsfradrag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
8.100 |
|
Fradrag i alt |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
150.000 |
150.000 |
150.000 |
150.000 |
150.000 |
150.000 |
58.100 |
|
I årene 2024 - 2033 opnås fradrag for 1/10 af begge éngangsindbetalinger.
Fra år 2034 eksisterer kun restsaldo fra éngangsindbetalingen i 2028. Denne indbetaling udgjorde kr. 500.000, hvorfor der som udgangspunkt indrømmes fradrag for kr. 50.000 årligt (1/10), men på grund af reglen om opfyldningsfradraget kan der i år 2034 fradrages yderligere kr. 8.100.
(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)
Andre eksempler til illustration
Eksempel 1
Indbetalinger |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
Rest fradrag |
2024 kr. 300.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
29.500 |
|
|
0,- |
Opfyldningsfradrag |
28.100 |
28.100 |
28.100 |
28.100 |
8.100 |
|
|
|
|
2028 kr. 200.000 |
|
|
|
|
20.000 |
20.000 |
20.000 |
20.000 |
35.200 |
Opfyldningsfradrag |
|
|
|
|
|
8.600 |
38.100 |
38.100 |
|
Fradrag i alt |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
|
I ovenstående eksempel (1) overskrides opfyldningsfradraget ikke på noget tidspunkt, når der tages 1/10 fradrag årligt, hverken i tidsrummet hvor éngangsindbetalingen fra 2024 fradrages alene, eller i tidsrummet hvor både éngangsbetalingen fra 2024 og 2028 fradrages sammen, hvorfor opfyldningsfradraget kommer i spil i hele perioden. Der opnås således fradrag for kr. 58.100 for alle år.
(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)
Eksempel 2
Indbetalinger |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
Rest fradrag |
2024 kr. 300.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
7.600 |
|
0,- |
Opfyldningsfradrag |
28.100 |
28.100 |
28.100 |
28.100 |
|
|
|
|
|
2028 Kr. 500.000 |
|
|
|
|
50.000 |
50.000 |
50.000 |
50.000 |
291.400 |
Opfyldningsfradrag |
|
|
|
|
|
|
500 |
8.100 |
|
Fradrag i alt |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
58.100 |
|
I ovenstående eksempel (2) overskrides opfyldningsfradraget først i 2028, hvor der foretages en yderligere éngangsbetaling på kr. 500.000. De første 4 år kan således som udgangspunkt fradrages 1/10 af éngangsbetalingen på 300.000, svarende til kr. 30.000 årligt. Men her er opfyldningsfradraget i spil i perioden 2024 til 2028, hvorfor der indrømmes fradrag for kr. 58.100.
Fra 2028, hvor anden éngangsbetaling på kr. 500.000 finder sted, overstiger 1/10 af betalingen på 300.000 og 1/10 af betalingen på kr. 500.000 opfyldningsfradraget, hvorfor fradraget stiger til i alt kr. 80.000 for 2028 og 2029. I 2030 opbruges restfradraget af indbetalingen i 2024 på kr. 300.000 ved at der fradrages kr. 7.600 (restbeløbet). Dette tillagt 1/10 af betalingen fra 2028 kr. 50.000 overstiger ikke opfyldningsfradrag, hvorfor der kan fradrages yderligere kr. 500 fra betalingen i 2028.
Fra 2031 og frem udgør 1/10 fradrag kun kr. 50.000, hvorfor opfyldningsfradraget også kommer i spil der, hvorfor den kan fradrages kr. 58.100.
(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024 som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2025, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2025, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2025, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2025 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2025 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2025 – 1. juli 2025
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2025 – 1. juli 2025 skal der betales en dag til dag-rente på 5,3 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2025, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 5,3 % x 30/365 = 436 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2025.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2025
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2025, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 7,3 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 73.100 kr., indregnes 23.100 kr. med tillæg af 7,3 % eller i alt 24.786 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2026. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 7,3 % eller i alt 53.650 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2025.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2024 fås et tillæg på 0,6 %. Der opnås ikke procenttillæg til frivillige indbetalinger af forskudsskat.
Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2025.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Lovforslag L 28 og L 25
De 2 lovforslag indeholder bl.a. følgende ændringer:
- Ingen beskatning af udbytte af skattefri porteføljeaktier
- Permanent forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
- Ingen straksafskrivning af edb-software, knowhow og patentrettigheder
- Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto
- Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst
- Nedsættelse af lønkravet i ekspertskatteordningen.
Ingen beskatning af udbytte af skattefri porteføljeaktier
Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 % af kapitalen i porteføljeselskabet. Udbytte af sådanne aktier er skattepligtigt. 70 % af det modtagne bruttoudbytte medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, og den reelle beskatning udgør således 15,4 %.
Det foreslås, at udbytte af skattefri porteføljeaktier skal være skattefrit for udbytte, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere.
Permanent forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Forhøjet fradrag for de særlige udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed har i de senere år været ændret af Folketinget en del gange, idet man har ønsket at give danske virksomheder større incitament til at udføre sådan virksomhed.
Efter gældende regler kan sådanne udgifter fratrækkes med 108 % i såvel 2024 som i 2025.
Folketinget har nu foreslået, at ordningen med forhøjet fradrag gøres permanent, og fradraget skal udgøre 120 % af de afholdte udgifter, men først fra og med indkomståret 2028.
For indkomstårene 2026 og 2027 skal fradraget udgøre henholdsvis 114 % og 116 %.
Ingen straksafskrivning af edb-software, knowhow og patentrettigheder
Udgifter til erhvervelse af edb-software kan efter gældende regler afskrives efter saldoprincippet med højst 25 % eller straksafskrives. Muligheden for straksafskrivning af udgifter til edb-software foreslås afskaffet for anskaffelser, der sker 1. januar 2025 eller senere.
Udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder kan efter gældende regler afskrives med 1/7 årligt eller straksafskrives. Muligheden for straksafskrivning af udgifter til knowhow og patentrettigheder foreslås afskaffet for anskaffelser, der sker 1. januar 2025 eller senere.
Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto
Det foreslås at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000 kr. (2024-niveau) fra og med kalenderåret 2025.
Det gældende loft for 2024 udgør 135.900 kr.
Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst
En årlig aktieindkomst op til 61.000 kr. (2024) beskattes med 27 %. Aktieindkomst over denne progressionsgrænse beskattes med 42 %. For samlevende ægtefæller gælder en samlet progressionsgrænse på 122.000 kr. (2024).
Det foreslås at progressionsgrænsen hæves til 80.000 kr./160.000 kr. (2024-niveau) fra og med indkomståret 2025.
Nedsættelse af lønkravet i ekspertskatteordningen
Personer omfattet af ekspertskatteordningen betaler AM-bidrag på 8 % og en skat på 27 % af den resterende del af lønnen.
En række betingelser skal være opfyldt for at opnå denne gunstige beskatning. En af betingelserne er løn af en vis størrelse (minimumsløn) for de personer, der ikke er ansat på et godkendt forskningsprojekt. Kravet til minimumslønnen udgør 75.100 kr. (2024) pr. måned efter fradrag af ATP.
Det foreslås, at kravet til minimumslønnen nedsættes til 60.100 kr. pr. måned (2024-niveau) fra og med indkomståret 2026.
Top-topskatten er på vej, og mellemskatten bliver genindført
Folketinget har vedtaget den meget omtalte (lille) skattereform 2024, som indfører top-topskatten fra og med 2026. Den bider samtidig topskatten over i 2 trin ved at genindføre en mellemskat på 7,5 % og reducere topskatten fra 15 til 7,5 %.
Om der er tale om en reform, er en smagssag, idet der i realiteten er tale om, at danskerne fremover skal leve med 2 ekstra skattesatser oven i de mange, vi har i forvejen. Hertil kommer, at det såkaldte skrå skatteloft bliver justeret, så det kommer til at rumme den nye mellemskat og top-topskatten. Vi får fremover reelt 4 forskellige skrå skattelofter i stedet for 2.
Vores mulighed for at gennemskue årsopgørelsen bliver dermed endnu ringere, end den er i forvejen.
Mange nye satser og overgange
Udover de nye skattesatser rummer reformen også en stigning i beskæftigelsesfradraget og en lille, gradvis justering af bundfradraget i boafgiftsloven over de kommende år samt i satsen ved arv mellem søskende. For søskende, som arver hinanden, skal der fra 2027 maksimalt betales en boafgift på 15 %.
Reformens forskellige elementer får virkning for årene 2025-2030 på følgende måde:
2025 - Beskæftigelsesfradraget stiger til 12,30 %, dog højst 53.500 kr. (2024-niveau), og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger til 11,5 %, dog højst 46.500 kr. (2024 niveau).
2026 - Beskæftigelsesfradraget stiger til 12,75 %, dog højst 58.200 kr. (2024-niveau). Der kommer derudover et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer på 1,4 %, dog højst 5.600 kr. (2024-niveau), en ny mellemskat på 7,5 %, en højere topskattegrænse (arbejdsindkomst over 750.000 kr.) samt en ny top-topskat på 5 % gældende for arbejdsindkomst over 2,5 mio. kr.
2029 - Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger til 3,8 %, dog højst 15.300 kr. (2024-niveau).
2030 - Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger til 3,9 %, dog højst 15.700 kr. (2024-niveau).
Fradraget for beskæftigede seniorer gælder kun i de 2 indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori man når pensionsalderen. Når den beskæftigede senior fx når pensionsalderen i 2028, vil den pågældende kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027. De beskæftigede seniorer, som når pensionsalderen i 2027, får kun fradraget i indkomståret 2026.
Fradraget for beskæftigede seniorer er, ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, et ligningsmæssigt fradrag. Det vil sige, at det er et fradrag i den skattepligtige indkomst, men ikke i den personlige indkomst. Det bliver beregnet af løn og virksomhedsindkomst efter AM-bidrag.
Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag er i en gennemsnitlig kommune i 2024 25,067 % plus en eventuel kirkeskat på i gennemsnit 0,648 %, i alt rundt regnet 26 %. Ligningsmæssige fradrag kan ikke trækkes fra i statsskatterne.
Indkomstskatten af positiv indkomst udgør summen af bundskat, mellemskat, topskat, top-topskat, kommunal indkomstskat og en eventuel kirkeskat. Hertil kommer skat af aktieindkomst og CFC-indkomst, beregnet med særskilte satser.
I 2024 udgør bundskatten 12,1 % af indkomst over personfradraget på 49.700 kr.
Den nye mellemskat udgør 7,5 % af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, som overstiger et grundbeløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang, at det samlede beløb overstiger 588.900 kr. (2024-niveau).
Topskatten udgør 7,5 % af den personlige indkomst, i det omfang at den personlige indkomst overstiger 714.400 kr. (2024-niveau).
Top-topskatten udgør 5 % af den personlige indkomst, i det omfang at den personlige indkomst overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau).
Hvis statsskatten tillagt den kommunale indkomstskat overstiger 42,0 % (plus kirkeskat) af kapitalindkomsten, får man fremover stadig et nedslag (det skrå skatteloft for kapitalindkomst) i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af statsskatten bliver nedsat med de overskydende procenter.
Skatteloftet for kapitalindkomst får fremover større betydning for personer, som anvender virksomhedsordningen, da kapitalafkastsatsen nu igen er positiv efter en længere årrække på nul. Det betyder, at en del af virksomhedens resultat igen kan beskattes som kapitalindkomst afhængigt af, hvor højt kapitalafkastgrundlaget er. I 2023 er satsen 3 %.
Hvis statsskatten tillagt den kommunale indkomstskat overstiger 44,57 % (plus kirkeskat) af den personlige indkomst, får man et nedslag (det skrå skatteloft for personlig indkomst) i statsskatten svarende til, at statsskatten bliver nedsat med de overskydende procenter. Det skrå skatteloft på 44,57 % (plus kirkeskat) for personlig indkomst bliver som noget nyt beregnet før beregningen af topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det, at skatteloftet også fremover bliver 52,07 % (plus kirkeskat) for indkomst beskattet med topskat, og at det bliver 57,07 % (plus kirkeskat) for indkomst beskattet med den nye top-topskat.
Skattesatserne bliver beregnet af indkomster efter fradrag af AM-bidrag. Skatteværdien af AM-bidraget skal derfor lægges oveni satserne for at finde frem til den samlede marginalskat.
Opgjort inklusive kirkeskat udgør skattesatsen for ligningsmæssige fradrag 25,72 %, skattepligtig indkomst op til det skrå skatteloft 42,71 %, skatteloftet inklusive mellemskat 49 %, skatteloftet inklusive topskat 55,9 % og skatteloftet inklusive top-topskat 60,5 %.
Overvejelser for virksomhedsejere
Selvstændige erhvervsdrivende, som har en meget høj indkomst i en periode af deres liv eller en meget svingende indkomst, vælger ofte at anvende reglerne om opsparet overskud i virksomhedsskatteloven. Det giver mulighed for at udligne svingende indkomst over en årrække og vil kunne anvendes som et værn mod den uheldige situation, som ville indtræffe, hvis indkomsten overstiger top-topskattegrænsen i gode år og ligger langt under top-topskattegrænsen i dårlige år. Der er fremover endnu mere grund til at vælge virksomhedsordningen.
Hvis virksomheden bliver drevet i selskabsform, vil mange – som hidtil – kunne holde gagen under enten topskattegrænsen eller top-topskattegrænsen. Yderligere behov for hævninger fra selskabet vil kunne udloddes som udbytte. Det kræver, at der er fri egenkapital. Udlodder man et skattepligtigt overskud som udbytte, bliver den samlede marginale skatteprocent 22 plus 42 % af resten. Det vil sige i alt 54,76 %. Udbytter op til bundgrænsen for den samlede aktieindkomst på 61.000 kr. (2024-niveau) pr. år pr. ægtefælle bliver beskattet lavere, nemlig med 27 %, hvilket giver en samlet skatteprocent på 39,16.
Lønmodtagere, som ønsker at undgå top-topskatten, har – som hidtil – også mulighed for at lade arbejdsgiveren indbetale en del af gagen på en pensionsordning og dermed udsætte beskatningen til pensionsalderen.
Det ville selvfølgelig være enklere, hvis lønmodtagere kunne anvende virksomhedsskatteloven og dermed udsætte beskatningen til et år med en lav gage mod at spare beløbet op, men det er desværre ikke en mulighed.
Seniorer bliver stimuleret til at blive på arbejdsmarkedet
Seniorer, som har indkomst fra lønarbejde eller overskud af virksomhed, bliver med det netop vedtagne nye beskæftigelsesfradrag for seniorer fra 2026 stimuleret ekstra til at blive på arbejdsmarkedet.
Fradraget er dog begrænset til de 2 år forud for pensionsalderen og får først virkning fra 2026, hvor det udgør 1,4 %, dog højst 5.600 kr. (2024-niveau). I 2029 stiger det til 3,8 %, dog højst 15.300 kr. (2024-niveau) og i 2030 stiger det til 3,9 %, dog højst 15.700 kr. (2024-niveau).
Seniorer, som er født efter d. 1.1.1954, og som har nået pensionsalderen, har allerede i dag mulighed for at opnå en seniorpræmie. Denne præmie bliver opjusteret i skattereformen 2024.
For at opnå seniorpræmien skal man have mindst 1.560 løntimer i løbet af de første 12 måneder efter, man er nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at man i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen. Man kan optjene de 1.560 løntimer på kortere tid i optjeningsperioden, hvis man fx arbejder 37 timer om ugen.
Er man selvstændig, har man mulighed for at få seniorpræmie på baggrund af overskuddet i virksomheden. Overskuddet bliver omregnet til løntimer ved brug af en omregningstimesats på 136,81 kr. (2024-niveau). Det samme gælder lønindkomst for sporadisk opgjort lønindkomst for arbejde, hvor arbejdsgiver ikke har indberettet løntimer.
Seniorpræmien for det første år udgør i 2024 46.868 kr. Beløbet bliver i 2026 forhøjet med 5.000 kr. (2024-niveau) og i 2029 med yderligere 8.585 kr. (2024-niveau). Andet års seniorpræmie udgør i 2024 27.898 kr. og bliver i 2026 forhøjet med 2.967 kr. (2024-niveau) og i 2029 med yderligere 5.000 kr. (2024-niveau).
Man kan simulere sin seniorpræmie på Borger.dk. Hvis man fx bliver 67 i december 2024, kan man opnå seniorpræmie første gang for perioden 1.1.-31.12.2025 og anden gang for perioden 1.1.-31.12.2026. Lønmodtagere får beløbet i februar i året efter optjeningsåret, og selvstændige erhvervsdrivende må vente til december i året efter optjeningsåret eller januar i det efterfølgende år.
Mellemskat, topskat og top-topskat
Fra og med indkomståret 2026 er der tre progressive statsskatter:
- Mellemskat
- Topskat
- Top-topskat.
De nye skattesatser er følgende:
- Mellemskat på 7,5 % af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 588.900 kr. (2024-niveau)
- Topskat på 7,5 % af den del af den personlige indkomst (efter AM-bidrag), der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau)
- Top-topskat på 5 % af den del af den personlige indkomst (efter AM-bidrag), der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau).
Beregningsgrundlaget for mellemskat er den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau), for ægtefæller dog 101.000 kr. (2024-niveau). Det er det samme beregningsgrundlag, som er gældende for den nuværende topskat i 2024 og 2025.
Skatteloftet for kapitalindkomst er fortsat 42 %.
Skatteloftet (heri ej medregnet AM-bidrag og kirkeskat) for personlig indkomst er for personer, der skal betale mellemskat, 44,57 %. Hvis der tillige skal betales topskat, er skatteloftet 52,07 % (svarende til det nuværende skatteloft). Er man top-top-skatteyder, udgør skatteloftet 57,07 %.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradragene og et ekstra fradrag til seniorer
Det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er blevet forhøjet. Endvidere er der indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.
Det almindelige beskæftigelsesfradrag
I 2024 beregnes det almindelige beskæftigelsesfradrag med 10,65 % af arbejdsindkomsten, og det maksimale fradrag udgør 45.100 kr.
I 2025 forhøjes satsen til 12,3 % og det maksimale fradrag til 53.500 kr. (2024-niveau).
For indkomståret 2026 og følgende år udgør satsen 12,75 % og et maksimalt fradrag på 58.200 kr. (2024-niveau).
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
I 2024 beregnes det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere med 6,25 % af arbejdsindkomsten, og det maksimale fradrag udgør 25.300 kr.
Fra og med 2025 forhøjes satsen til 11,5 % og det maksimale fradrag til 46.500 kr. (2024-niveau).
Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Fra og med indkomståret 2026 er der indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer. Der er tale om et fradrag, som gives i to år forud for det år, hvor personen bliver folkepensionist.
Fradraget beregnes i 2026-2028 med 1,4 % af arbejdsindkomsten og kan maksimalt udgøre 5.600 kr. (2024-niveau).
I 2029 udgør satsen 3,8 % og et maksimalt fradrag på 15.300 kr. (2024-niveau).
Et fradrag i 2030 og følgende år bliver beregnet med 3,9 % og et maksimalt årligt fradrag på 15.700 kr. (2024-niveau).
Navigation til indlæg