Tag: Skat

Virksomhedsordningen og den skattepligtiges deltagelse

Virksomhedsskatteloven (virksomhedsordningen) blev vedtaget i folketinget for godt 40 år siden med virkning fra 1.1.1987, og har siden da været en central del af skatteplanlægningen for personlige virksomheder.

Et af formålene med virksomhedsskatteloven var at give erhvervsdrivende mulighed for at afbøde virkningen af den lavere fradragsværdi for renteudgifter, som opstod med indførelsen af personskatteloven. Herudover rummer virksomhedsskatteloven en mulighed for at betale en acontoskat svarende til selskabsskatteprocenten på opsparet overskud – dvs. overskud, som skatteyder lader blive stående i virksomheden. Det var især rettet mod landbrug og andre virksomheder med meget svingende indkomst, som på den måde kunne spare op i gode år og ”spare ned” i dårlige år.

Loven blev indført som led i 1987-skattereformen, hvor også indførelsen af personskatteloven blev vedtaget.

Personskatteloven indeholder, udover hvad som skal beskattes som personlig indkomst (fx lønninger, pensioner mv.), en opremsning af indkomst, som er kapitalindkomst, og som derfor ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Dette betyder at nærmere definerede investeringer i passiv virksomhed og udlejning af driftsmidler mm. ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Det gælder ogsåindkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samtindkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Det kan læses af forarbejderne til loven, at deltagelse i væsentligt omfang ud fra en vejledende norm fastsættes til 50 timer pr. måned.

Brug af virksomhedsordningen på udlejningsaktiver

Virksomhedsskatteloven giver mulighed for med et kryds på selvangivelsen at tilvælge virksomhedsordningen. Der er en række krav og konsekvenser forbundet med tilvalget, som ikke bliver behandlet yderligere i denne artikel. Tilvalget er frivilligt og aktivt hvert år og for hver skatteyder for sig. Ægtefæller har hver sin virksomhedsordning.

Et af de vigtige krav i virksomhedsloven er, at tilvalget omfatter alle erhvervsmæssige aktiver, og samtidig at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan indgå i ordningen.Det betyder, at fx private anvendte aktiver – bortset fra fri bil – ikke kan indgå i ordningen. Omvendt vil fx udlejning af en beboelsesejendom, som ejeren ikke selv bebor eller bruger, således godt kunne indgå i virksomhedsordningen – og faktisk skal indgå, hvis ejeren i forvejen anvender ordningen.

Loven er gennem årene kun blevet ændret få gange. En af ændringerne omfatter skærpede regler på fast ejendom udlejet til nærtstående til ejeren, men uagtet de skærpede regler fra og med indkomståret 2021, kan/skal ejendommen stadig indgå i ordningen. De skærpede regler har dog i praksis medført, at rentefordelen ved at bruge virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er reduceret eller helt bortfaldet.

Kredsen af nærtstående og konsekvenserne

Kredsen af nærtstående omfatter børn og børnebørn (samt disses ægtefæller), forældre og bedsteforældre (samt disses ægtefæller) - ved børn forstås også børn, der er adopteret.

Stilles der en fast ejendom til rådighed som bolig til flere personer, hvoraf kun én af personerne er nærtstående – fx et barn og barnets samlever, vil det alene være denne persons andel af boligen, som bliver ramt af skærpelsen. Det skal bemærkes, at der skal være tale om et reelt lejeforhold mellem forældrene og lejerne.

Ved udlejning til nærtstående skal der beregnes en såkaldt rentekorrektion.

Rentekorrektionsbeløbet bliver lagt til den personlige indkomst og fratrukket i kapitalindkomsten, og skal beregnes på baggrund af den forholdsmæssige andel af gælden, der efter en særlig beregning kan henføres til ”forældrekøbsboligen”. Andelen opgøres som den forholdsmæssige andel af de samlede aktiver i virksomhedsordningen, som den ejendom, der udlejes, udgør. Der beregnes først rentekorrektion på baggrund af de samlede nettorenteudgifter i virksomheden, og herefter opgøres den forholdsmæssige andel, som udlejningsejendommens anskaffelsessum udgør af de samlede aktiver i virksomheden.

Der skal dog ikke altid beregnes rentekorrektion, selvom de objektive regler er opfyldt. Er kapitalafkastgrundlaget fx positivt både 1.1. og 31.12 eller 0 kr., bliver rentekorrektionen 0 kr. Den beregnede rentekorrektion kan heller ikke overstige virksomhedens samlede nettofinansieringsudgifter.

Beregningen af en rentekorrektion for 2025 kan illustreres således:

Ejendommensanskaffelsessum	3 mio. kr.
Samlede aktiver i virksomhedsordningen	20 mio. kr.
Ejendommens andel af de samlede aktiver	15 %
Samlet gæld i virksomhedsordningen	10 mio. kr.
Gældsandel til beregning af rentekorrektion	1,5 mio. kr.
Rentekorrektionssats for 2025	5 %
Beregnet rentekorrektion – 5 % af	75.000kr.

Den beregnede rentekorrektion på 75.000 kr. skal herefter reduceres til den andel af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter, som anses for at vedrøre ejendommen.

Hvis en nærtstående flytter ind i ejendommen midt på året, og virksomhedsordningen i øvrigt omfatter anden erhvervsmæssig aktivitet, skal rentekorrektionen kun beregnes på gældsandelen ultimo indkomståret. Der skal beregnes rentekorrektion for hele året, uanset længden af lejeperioden. Der skal såledesikkeforetages en forholdsmæssig opgørelse, når perioden er mindre end ét år. Flytter den pågældende ind i ejendommen midt på året og ud igen inden indkomstårets udløb, skal der ikke beregnes rentekorrektionen i året.

Som det fremgår, er reglerne ikke helt ukomplicerede, og anvendelse af virksomhedsordningen kræver rådføring hos relevante eksperter. Anvender du virksomhedsordningen, udlejer fast ejendom i personligt regi, eller i øvrigt har behov for assistance skal du som vanligt tage fat i din revisor.

Selvom Skattestyrelsen modtager mange af de relevante oplysninger direkte fra hhv. banker, realkreditinstitutter, arbejdsgivere mv., er det altid vigtigt at kontrollere, om årsopgørelsen har medtaget de korrekte beløb.

Udover et fokus på de oplysninger, som årsopgørelsen har med, er det derudover vigtigt at fokusere på de oplysninger, der ikke automatisk medtages på årsopgørelsen. Det er nemlig dig som borger, der har pligten til at indberette disse.

Vi har nedenfor opridset de oftest forekommende glemte fradrag. Oplistningen er ikke udtømmende, og der kan derfor være yderligere relevante forhold.

Kørselsfradrag

Siden 2021 har befordringsfradraget ikke automatisk været medtaget på årsopgørelsen. Der kan for indkomståret 2025 beregnes kørselsfradrag for den del af kørslen, der overstiger en daglig kørsel på 24 km med 2,23 kr. indtil 120 km. I yderkommuner udgør fradraget dog 2,47 kr. pr. km.

For kørsel over 120 km falder fradraget til 1,12 kr., dog undtaget personer med bopæl i yderkommuner, der fortsat kan beregne befordringsfradrag med en sats på 2,47 kr. pr. km.

Derudover kan der beregnes fradrag for eventuel broafgift med en sats, der afhænger af, hvilken bro der krydses i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde.

Befordringsfradraget samt fradrag for krydsning af fx Storebæltsbroen gælder også, hvis transporten sker med offentlige transportmidler (tog eller bus).

Rejsefradrag

Rejser du i forbindelse med dit arbejde, og er du væk min. 24 timer fra din bopæl samt overnatter uden for hjemmet, kan du få fradrag for kost, logi og småfornødenheder, hvis din arbejdsgiver – vel at mærke – ikke dækker disse for dig eller udbetaler skattefri godtgørelse.

Særlig interessant er fradraget til småfornødenheder ved sådanne rejser (fx en kop kaffe, avis mv.). Her kan der opnås et fradrag på 149,25 kr. pr. døgn rejsen varer, dog højst 32.800 kr. for hele 2025.

Fradraget gives naturligvis kun, hvis arbejdsgiveren ikke dækker disse udgifter. Herudover skal rejseaktiviteten kunne dokumenteres. Men udgør fradraget fx 3.000 kr., medfører det ca. 780 kr. mindre i skattebetaling.

Håndværker- og servicefradrag

Håndværkerfradraget blev genindført pr. 1. januar 2025, og det maksimale fradrag pr. person udgør 8.600 kr. Det er som hidtil kun udgiften til arbejdsløn inklusive moms, der kan fratrækkes. Fradraget gælder kun for håndværksydelser med et grønt formål og dækker følgende 4 hovedgrupper:

• Isolering eller udskiftning af vinduer og yderdøre
• Reparation og forbedring af skorsten, afmontering af eksisterende brændeovn, afløb, dræn og radonsikring
• Arbejde på solceller, hustandsvindmøller og solfangere
• Forbedring af varme-, køling og ventilationsanlæg.

Servicefradrag for arbejdsløn udgør i 2025 maksimalt 17.500 kr. pr. person. Fradraget gælder bl.a. for følgende ydelser:

• Rengøring og vinduespudsning
• Børnepasning
• Havearbejde, herunder anlæg af ny græsplæne, belægningsarbejde, fliserensning og rensning af tagrender
• Installation af tyverialarm
• Reparation af hårde hvidevarer.

Der skal foreligge en specificeret faktura og foretages indberetning af arbejdsløn med angivelse af virksomhedens CVR nr. Er arbejdet udført af en privatperson, skal dette kunne dokumenteres ved en skriftlig erklæring. Det er et krav, at betalingen er gennemført elektronisk.

Skat af aktier

Opgørelsen af tab og fortjenester ved salg af værdipapirer kan være fejlbehæftet, hvorfor grundlaget for opgørelsen bør kontrolleres. Der skal særligt være opmærksomhed på anskaffelser før 2010, hvor de oprindelige anskaffelser ikke blev indberettet til Skattestyrelsen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at opdatere værdipapirmodulet i skattemappen, så grundlaget fremover er opdateret.

Tab på aktier, der er optaget til handel, og investeringsbeviser kan kun modregnes i andre gevinster mv., hvis Skattestyrelsen rettidigt har fået oplysninger om købene. Dette vil særligt være relevant, hvis der er tale om værdipapirer i et udenlandsk depot, hvor depotbestyreren ikke automatisk indberetter til Skattestyrelsen.

Låneomkostninger

Man skal selv sørge for at indberette fradrag for udgifter som garantiprovision og lignende, når de er betalt i forbindelse med belåning af fast ejendom, da disse ikke registreres automatisk. Derudover kan stiftelsesprovisioner og andre engangsudgifter ved optagelse af lån fratrækkes, hvis låneaftalen har en løbetid på under 2 år.

Kryptovaluta

Ved handel med kryptovaluta gælder særlige regler for, hvordan handlerne skal opgøres. Gevinst og tab beregnes som forskellen mellem købspris og salgspris. Du skal som udgangspunkt beregne gevinst og tab efter FIFO-princippet (First In First Out).

Gevinster fra handel med kryptovaluta beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidraget på 8 %. Den endelige skat afhænger af din samlede indkomstsammensætning, og en gevinst på kryptovaluta kan i visse tilfælde medføre en samlet skatteprocent på op til cirka 53 %.

Tab kan fradrages, men fradraget er begrænset — du får et fradrag svarende til 26 % af dit dokumenterede tab.

Indkomst ved deleøkonomi

Hvis der udlejes private ejendele mv., skal indtægten som udgangspunkt selvangives. Dette gælder fx værelsesudlejning eller udlejning af fritidsbolig. Er udlejning foretaget via en digital platform, modtager Skattestyrelsen oplysninger om udlejning, og det skattepligtige beløb vil derfor automatisk blive medregnet til den skattepligtige indkomst.

Er udlejning ikke foretaget gennem en digital platform, der automatisk indberetter, skal beløbet medregnes efter enten den skematiske eller den regnskabsmæssige metode og indberettes.

Udland

Er der indkomst fra udlandet, hvor der er betalt skat til udlandet, skal der beregnes lempelse. Dette beregnes ikke automatisk. Dette gælder både, når der er tale om ejendomme beliggende i udlandet eller anden indkomst, der både beskattes i Danmark og udlandet.

Der skal betales dansk ejendomsværdiskat af en ejendom i udlandet på samme måde, som hvis du ejer en dansk ejendom. Der beregnes ejendomsværdiskat for ejendomme, der er til rådighed for ejeren, når ejendommen ikke er en egentlig udlejningsejendom/erhvervsejendom.

Beløbets størrelse afhænger af ejendommens handelsværdi. Da der i udlandet ikke findes en offentlig ejendomsvurdering, der kan bruges i beregningen, skal beregning foretages på baggrund af en handelsværdi, der opgøres efter særlige regler. Derfor skal du selv beregne en handelsværdi ud fra købsprisen på din ejendom. Handelsværdien skal fra og med indkomståret 2025 genberegnes og oplyses hvert andet år.

Ratepensionen

Indbetalinger til en ratepension giver fradrag, men kun op til det årlige maksimum. I 2025 var loftet 65.500 kr. Indbetaler man mere end dette beløb, får man ikke fradrag for den overskydende del.

Hvis man har indbetalt for meget, fremgår det på forsiden af årsopgørelsen. I så fald skal man kontakte sin bank eller sit pensionsselskab for at få det overskydende beløb overført til en livsvarig pension, så man kan få fradrag eller få beløbet udbetalt.

Restskat 2025

Ved betaling af restskat beregnes der fra den 1. januar 2026 en dag‑til‑dag‑rente på 3,7 %. Da renten ikke er fradragsberettiget, er den reelle udgift højere.

Ved betaling af restskat efter den 1. juli 2026 pålægges der et yderligere fast tillæg på 2 %, som lægges oven i rentesatsen på 3,7 %. Da renten ikke er fradragsberettiget, svarer den reelle rente til ca. 8,5 %, og det anbefales derfor at indbetale restskatten hurtigst muligt.

Restskat på op til 24.000 kr. med en rente på 5,7 % indregnes i forskudsskatten for indkomståret 2027, hvis restskatten ikke indbetales. Eventuel restskat derudover vil blive opkrævet i 3 rater i august, september og oktober 2026.

Hvad så nu?

Beregning af skat og ændring af årsopgørelsen kan virke som en uoverskuelig opgave. Ikke desto mindre kan besværet være godt givet ud, hvis det kan gøre en eventuel restskat mindre eller den overskydende skat større.

Synes opgaven at være for uoverskuelig, er det anbefalingen at række ud til din lokale revisor for kompetent assistance.

Læs publikationen her.

Hovedelementer i forslaget

• Fradrag for lønudgifter til udvikling af software
• Motions- og musikundervisningsfradrag
• Ingen tillægsboafgift på arv til søskendes børn
• Gaver til søskendes børn bliver omfattet af reglerne om gaveafgift
• Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvidelse af perioden for fradrag fra to til fem år
• Forhøjelse af den skattefri godtgørelse, der udbetales af foreninger til ulønnede medhjælpere mv.

Fradrag for lønudgifter til udvikling af software

Virksomheders mulighed for straksafskrivning af udgifter til software blev i 2024 afskaffet for anskaffelser, der sker 1. januar 2025 eller senere.

Reglerne foreslås lempet fra og med den 1. januar 2025.

Forligsparterne har aftalt, at lønudgifter til personer i ansættelsesforhold til anskaffelse eller forbedring af software skal kunne fradrages i det indkomstår, hvori lønudgifterne afholdes.

Det vil dog kun være egne lønudgifter til udvikling af software op til ca. 4,8 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. i 2026, der vil kunne fradrages. Overskydende udgifter skal aktiveres og kan skattemæssigt afskrives, når softwareprojektet er færdigudviklet.

Vederlag til eksterne softwareudviklere er ikke omfattet af fradragsretten, medmindre udgifterne kan kategoriseres som vedligeholdelse.

Motions- og musikundervisningsfradrag

Det foreslås, at der fra og med 1. januar 2026 indføres fradrag for udgifter til motion og musikundervisning. Fradraget kan i 2026 højst udgøre 1.750 kr., og der er tale om et ligningsmæssigt fradrag.

Fradraget er betinget af, at:

1. Motionisten mv. ved indkomstårets udløb er fyldt 30 år
2. Motionscenteret mv. er momsregistreret i Danmark eller i et andet EU/EØS-land.

Arv og gaver til søskendes børn

Tillægsboafgiften på 25 % ved arv til afdødes søskendes børn, dvs. niecer og nevøer, påtænkes afskaffet fra og med 2027. Desuden foreslås, at gaver til søskendes børn ikke længere skal være skattepligtige, men omfattet af en afgift på 15 %, når den årlige gave overstiger en bundgrænse svarende til reglerne for gaver til egne børn.

Når forslaget er vedtaget i Folketinget, vil det fra og med 2027 betyde, at søskende og søskendes børn skal betale samme bo- og gaveafgift, som afdødes eller gavegivers børn.

Beskæftigelsesfradrag til seniorer

Fra og med 2026 kan seniorer få et ekstra beskæftigelsesfradrag i to år forud for det år, hvor personen når folkepensionsalderen.

Forligsparterne har aftalt, at:

• Perioden for det ekstra beskæftigelsesfradrag udvides fra to til fem år
• Beregningssatsen forhøjes fra 1,4 % til 8,5 % i 2026-2026 og 10 % i 2030 og følgende år
• Det maksimale fradrag forhøjes til 37.000 kr. (2026-2029) og 43.800 kr. i 2030 og følgende år (beløbene pristalsreguleres årligt).

Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv.

Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

Reglen gælder alene foreninger, der udøver skattefri virksomhed, eksempelvis idrætsforeninger, spejderorganisationer, grundejerforeninger og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund.

Der foreslås en forenkling af reglerne, idet de gældende satser for telefon/it, administration og beklædning slås sammen til én samlet sats på 10.000 kr. årligt. (årlig pristalsregulering).

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

• Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2026, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
• Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2026, skal der betales en dag til dag-rente
• Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2026, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2026 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2026 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026 skal der betales en dag til dag-rente på 3,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2026, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat f.eks. 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 3,7 % x 30/365 = 304 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2026.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2026

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2026, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 5,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten f.eks. udgør 74.000 kr., indregnes 24.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 25.368 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2027. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 52.850 kr. opkræves fordelt på 3 rater normalt i august, september og oktober 2026.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2025 fås ikke et tillæg, da dette er beregnet til 0 %.

Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

Skattestyrelsen påbegynder normalt udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2026.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.