Mellemskat, topskat og top-topskat

Fra og med indkomståret 2026 er der tre progressive statsskatter:

  • Mellemskat
  • Topskat
  • Top-topskat.

De nye skattesatser er følgende:

  • Mellemskat på 7,5 % af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 588.900 kr. (2024-niveau)
  • Topskat på 7,5 % af den del af den personlige indkomst (efter AM-bidrag), der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau)
  • Top-topskat på 5 % af den del af den personlige indkomst (efter AM-bidrag), der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau).

Beregningsgrundlaget for mellemskat er den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau), for ægtefæller dog 101.000 kr. (2024-niveau). Det er det samme beregningsgrundlag, som er gældende for den nuværende topskat i 2024 og 2025.

Skatteloftet for kapitalindkomst er fortsat 42 %.

Skatteloftet (heri ej medregnet AM-bidrag og kirkeskat) for personlig indkomst er for personer, der skal betale mellemskat, 44,57 %. Hvis der tillige skal betales topskat, er skatteloftet 52,07 % (svarende til det nuværende skatteloft). Er man top-top-skatteyder, udgør skatteloftet 57,07 %.

Forhøjelse af beskæftigelsesfradragene og et ekstra fradrag til seniorer

Det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er blevet forhøjet. Endvidere er der indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.

Det almindelige beskæftigelsesfradrag

I 2024 beregnes det almindelige beskæftigelsesfradrag med 10,65 % af arbejdsindkomsten, og det maksimale fradrag udgør 45.100 kr.

I 2025 forhøjes satsen til 12,3 % og det maksimale fradrag til 53.500 kr. (2024-niveau).

For indkomståret 2026 og følgende år udgør satsen 12,75 % og et maksimalt fradrag på 58.200 kr. (2024-niveau).

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

I 2024 beregnes det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere med 6,25 % af arbejdsindkomsten, og det maksimale fradrag udgør 25.300 kr.

Fra og med 2025 forhøjes satsen til 11,5 % og det maksimale fradrag til 46.500 kr. (2024-niveau).

Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer

Fra og med indkomståret 2026 er der indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer. Der er tale om et fradrag, som gives i to år forud for det år, hvor personen bliver folkepensionist.

Fradraget beregnes i 2026-2028 med 1,4 % af arbejdsindkomsten og kan maksimalt udgøre 5.600 kr. (2024-niveau).

I 2029 udgør satsen 3,8 % og et maksimalt fradrag på 15.300 kr. (2024-niveau).

Et fradrag i 2030 og følgende år bliver beregnet med 3,9 % og et maksimalt årligt fradrag på 15.700 kr. (2024-niveau).

Arv til søskende – ingen tillægsboafgift

Efter gældende regler skal der betales en samlet boafgift på 36,25 %, når søskende arver. Dog er der en særlig undtagelse, når arvelader var barnløs, og arven udgør en aktiv erhvervsvirksomhed.

Folketinget har vedtaget, at der fra og med 2027 ikke længere skal betales tillægsboafgift af arv, der tilfalder søskende, herunder halvsøskende samt søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Fritagelsen for tillægsboafgift omfatter ikke pleje- og stedsøskende.

Konsekvensen er, at der kun skal betales 15 % i boafgift af al arv til søskende.

Forhøjelse af den skattefri bundgrænse

Af de værdier, som en afdød efterlader sig, skal der betales en boafgift på 15 % af den del af boets samlede værdi, der overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. (2024).

Folketinget har vedtaget at forhøje bundfradraget i 2026 til 360.300 kr. (2024-niveau) og i 2029 til 388.200 kr. (2024-niveau).

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Alle danskere, som er fyldt 15 år i 2023, har fra 11. marts i år adgang til det digitale TastSelv-system, som for de flestes vedkommende også giver adgang til årsopgørelsen. Årsopgørelsen er baseret på indberetning af oplysninger fra skatteydernes samarbejdspartnere, fx arbejdsgivere, pensionsselskaber, staten, kommunerne, finansielle institutioner, ATP, fagforeninger og a-kasser. Børn under 15 år får en årsopgørelse, hvis de har haft egen indkomst.

Årsopgørelsens funktion

Årsopgørelsens vigtigste funktion er at beregne den endelige skat – slutskatten
– for et indkomstår for enlige og for sambeskattede ægtefæller. Men resultatet af årsopgørelsen påvirker også mange andre tal, fx folkepension, SU, "Arne-pension", børnepenge og andre offentlige ydelser samt friplads i børnehave etc. Det er derfor vigtigt, at man gennemgår årsopgørelsen grundigt hurtigst muligt efter, den bliver frigivet.

Hertil kommer, at det er skatteyders ansvar, at informationerne er korrekte. Det er således potentielt strafbart ikke at reagere på en forkert årsopgørelse.

Årsopgørelsen viser en oversigt over de endelige tal for det forgangne år – bl.a. hvad skatteyder har haft af indkomst og fradrag, hvad der skal betales i skat, og hvad der allerede er betalt i foreløbig skat. Herudover er ejendomsværdiskatten også en del af opgørelsen. Fra og med 2024 bliver grundskylden en del af såvel forskudsskatten som årsopgørelsen, ligesom licensen blev det med virkning fra og med 1. januar 2022. Licensen fejrer i øvrigt 100-års jubilæum 1. april 2025.

Rettelser til årsopgørelsen

For personer med enkle indkomstforhold og som modtager en årsopgørelse, er fristen for at rette i informationerne for 2023 1. maj 2024.

Hvis man ikke når at oplyse beløb eller rette årsopgørelsen senest 1. maj, er det ikke for sent at gøre det. Er der fejl i et fradrag eller en indkomst mm., kan man i TastSelv rette i sine årsopgørelser for tidligere år i op til 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Den 1. maj 2024 er således sidste frist for at rette i tallene for 2020.

Hvis man driver selvstændig virksomhed, er oplysningsfristen 1. juli 2024, hvor man bl.a. skal oplyse virksomhedens skattemæssige resultat for indkomståret 2023. Denne frist gælder også, hvis man har udenlandsk indkomst eller ejendom, har udlejet en bolig, som man ikke selv bor i, er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen, har forskudt indkomstår eller ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne. Disse personer får først årsopgørelsen, når de har opdateret og godkendt det såkaldte oplysningsskema (tidligere benævnt selvangivelse).

Når man har rettet i eller oplyst sin indkomst mm. og godkendt oplysningerne, kan man normalt se en ny årsopgørelse med det samme.

Ofte forekommende fejl i årsopgørelser

De fleste fejl i årsopgørelsen skyldes formentlig manglende kendskab til reglerne. Mange glemmer fx at oplyse om deres udenlandske ejendomme og andre udenlandske aktiver i årsopgørelsen. Grunden til, at dette skal oplyses er, at vi i Danmark anvender globalindkomstprincippet, og derfor beskatter al indkomst, uanset hvor den stammer fra. Man skal også betale ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme, som ikke er lejet ud, og dermed står til ejerens rådighed.

Mange glemmer også at oplyse om fradragsberettigede serviceudgifter og udgifter til garantiprovision mm., som de har betalt i forbindelse med belåning af fast ejendom, og som ikke bliver automatisk indberettet. Man kan også trække stiftelsesprovisioner og engangs­ydelser i forbindelse med optagelse af lån fra, hvis lånets løbetid ifølge låneaftalen er under 2 år.

Fortjeneste og tab ved salg af aktier, aktiebaserede investeringsbeviser eller obligationsbaserede investeringsbeviser kan også være fejlbehæftede, selvom pengeinstitutterne løbende indberetter handlerne. Fejlene opstår fx, hvis Skats register ikke er blevet opdateret med de oprindelige anskaffelser fra tiden før, indberetningsreglerne blev indført i 2010.

Også muligheden for at opnå lempelse for indkomstskatter og ejendomsværdiskatter, som er betalt i udlandet, skal man selv huske at gøre brug af. Der kan være stor forskel på beregningen af lempelsen, og det er derfor vigtigt at vælge det korrekte land og den korrekte type indkomst- eller formueskat (ejendomsværdiskat-lignende skat) mm., når man indberetter beløbene i TastSelv.

Tilsvarende bør personer, som bor i udlandet, og som modtager pensioner og anden indkomst, hvor der er trukket kildeskat i Danmark, sikre sig, at selvangivelsen for begrænset skattepligtige er korrekt. I nogle situationer har Danmark nemlig ikke retten til at beskatte indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land, og i andre tilfælde kan kildeskatten være trukket med et for højt beløb.

Fra 1. januar 2024 har Danmark igen en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, og her er lempelsesmetoden for udvalgte pensioner meget speciel, idet Danmark kan kildebeskatte pensionsindkomsten, men skal give et forholdsmæssigt nedslag i skatten, dog højst den franske skat af pensionen. Normalt er det bopælslandet, som giver nedslag. Bemærk, at personer, som var bosiddende i Frankrig 28. november 2007 og modtog pension fra Danmark 31. januar 2008, fortsat er omfattet af den tidligere dobbeltbeskatningsaftale, og derfor, så længe personen fortsat er bosiddende i Frankrig, alene kan beskattes i Frankrig.

Skatteberegningen

De fleste danskere har opgivet at efterregne skatterne og har derfor mistet overblikket over, om skatten er beregnet korrekt, hvilket er til skade for retssikkerheden. Vi har tidligere skrevet om de mange skattesatser, som bliver anvendt i forbindelse med beregningen af skatten af kapitalindkomst. Siden da har et folketingsflertal indgået forlig om at indføre endnu 2 skattesatser, idet mellemskatten er på vej til at blive genindført, ligesom en top-topskat er på vej.

Hertil kommer, at der i årsopgørelsen bliver beregnet en "grøn check”, som er et beløb, der gives til pensionister, førtidspensionister m.fl., og som automatisk regnes med på både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Beløbet afhænger af modtagers indkomst. Beløbet udgør 875 kr. i 2023. Beløbet bliver aftrappet med 7,5 % af den del af topskattegrundlaget, der overstiger 441.900 kr. i 2023 efter am-bidrag på 8 % er trukket fra. Man skal være fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret for at få den grønne check.

Restskat

Hvis man betaler sin restskat i perioden 1. januar til 1. juli 2024, betaler man en rente på 5,5 % p.a. regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen. Det er derfor normalt en god ide at betale restskatten så tidligt som muligt, hvis man kan skønne beløbet på forhånd, og man behøver ikke vente, til årsopgørelsen er kommet.

Betaler man ikke senest 1. juli 2024, er renten ikke længere 5,5 % p.a., men i stedet bliver man pålagt et fast procenttillæg på 7,5 %.

Restskat over 23.973 kr. opkræves i op til 3 rater i løbet af august, september og oktober 2024. Man får besked i Digital Post umiddelbart før, man skal betale en rate. Restskat op til og med 23.973 kr. bliver indregnet i forskudsskatten for 2025.

I TastSelv på Skattestyrelsens hjemmeside er det nemt at betale, idet der er flere valgmuligheder for betalingsmetode, bl.a. Dankort.

Overskydende skat

Hvis der ikke er ændringer til den automatisk genererede årsopgørelse, udbetaler Skattestyrelsen den overskydende skat til NemKontoen fra 12. april 2024. I nogle tilfælde tager det dog længere tid. Det er fx ved større overskydende skat, eller hvis man har gæld til det offentlige, som skal modregnes. For at sikre, at man ikke kommer til at vente længe på sin overskydende skat, kan det derfor være nyttigt at sikre sig, at husstanden ikke har gæld til det offentlige.

Procentgodtgørelsen af din overskydende skat udgør 0,8 % for indkomståret 2023.

I august 2023 afsagde Østre Landsret dom vedrørende rækkevidden af parcelhusreglen. Dommen omhandlede en lejlighed, som en hovedanpartshaver havde købt af sit selskab og solgt igen på det frie marked efter ca. 8 måneders ejerskab og beboelse.

Udfordringen i forhold til parcelhusreglen var, at hovedanpartshaveren allerede ved købet fra selskabet havde til hensigt at fraflytte, da han allerede havde købt en projektlejlighed, der dog ikke var indflytningsklar.

Parcelhusreglens indhold

Som hovedregel er et salg af en bolig skattepligtigt. Parcelhusreglen er en undtagelse, hvorefter fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder kan ske skattefrit. I hovedtræk er betingelserne, at ejendommen skal have tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller en del af perioden, hvor den er ejet. Husstand fortolkes her snævert (ægtefælle og mindre børn). Grundarealet skal derudover være mindre end 1.400 m2 med visse undtagelser.

Bestemmelsen stiller i sig selv ikke specifikke krav til beboelsens længde. Tidligere havde reglen et krav om 2 års beboelse, men dette blev ophævet i 1989. I forbindelse med loven, der ophævede kravet, blev det præciseret, at også kortere ophold er omfattet af skattefritagelsen, hvis der er tale om en reel indflytning og beboelse.

Et ministerspørgsmål blev besvaret med følgende:

”Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand blot foretager en proforma-indflytning, dvs. at der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret ligningsmæssig vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.”

At en proforma-indflytning, så boligen blot på papiret er beboet, ikke er tilstrækkelig, har længe stået klart. Der er tale om en konkret vurdering fra myndighedernes side, men reel beboelse med skift af folkeregisteradresse, indflytning og dokumentation for udgifter som vand, el, varme og måske TV og internet kan dokumentere realiteten i beboelsen. Dokumentation for flytning af indbo kan også være med til at dokumentere reel beboelse. Har man en anden bolig til rådighed, vil det også indgå i vurderingen.

Dommen fra Østre Landsret

Dommen fra Østre Landsret giver et fortolkningsbidrag i forhold til, om hensigten, sammen med den relativt korte beboelse, medfører, at boligen ikke kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen. Her var hensigten fraflytning efter kort beboelsestid, når projektlejligheden stod klar. Dommen anses for retningsgivende af Skattestyrelsen, og det har bl.a. afstedkommet tilføjelser i den seneste juridiske vejledning.

At afgrænsningen for reglens anvendelse ikke altid er klar understreges af, at byretten og landsretten kom til et forskelligt resultat for reglens anvendelse.

Skatteministeriet gjorde i byretten gældende, at det som følge af købet af projektlejligheden havde formodningen imod sig, at indflytningen var med henblik på reel beboelse og ikke blot et midlertidigt ophold, indtil indflytning i projektlejligheden kunne ske. Denne fortolkning har Østre Landsret underkendt.

Østre Landsret kom frem til, at hovedanpartshaveren rent faktisk havde beboet ejendommen i ca. 8 måneder, og selvom denne inden købet ikke havde til hensigt at tage varigt ophold, finder parcelhusreglen alligevel anvendelse.

Af dommen kan det udledes, at varigheden af beboelsen og hensigten ved indflytning ikke har betydning for, om ejendommen kan sælges skattefrit med henvisning til parcelhusreglen, blot beboelsen er reel og ikke proforma.

Dommen lægger retningen for fortolkningen af bestemmelsen.

Det kan derfor fremstå misvisende, at Skattestyrelsen på deres hjemmeside1 under betingelser for skattefrit salg af bolig skriver:

”Betingelser for skattefrit salg af bolig

Almindelige en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder og huse på lejet grund kan sælges, uden at du skal betale skat. Der er dog 2 hovedbetingelser:

1. Du eller din ægtefælle eller registrerede partner skal have boet i ejendommen på et tidspunkt i din ejertid. I behøver ikke bo der, når du sælger. Midlertidigt ophold giver ikke skattefrihed. Det er vigtigt, at I reelt har boet der med henblik på varigt ophold.

2. Det samlede grundareal skal være mindre end 1.400 m2.1

Formuleringen lægger op til, at en reel beboelse ikke er tilstrækkelig ved midlertidige ophold, hvis hensigten til varig beboelse ikke er til stede. Efter dommen fra Østre Landsret står det klart, at hvis beboelsen er reel, så er selv midlertidige ophold tilstrækkelige uanset hensigten.

Et eksempel på en sag, hvor hensigten bliver en del af vurderingen om reel beboelse, er SKM2008.657.BR. I denne var der tale om 6 måneders beboelse i en ejendom, inden ejeren flyttede tilbage til sin tidligere ejendom. Efter en konkret vurdering var beboelsen ikke reel, men retten udtaler:

”Det er sagsøgeren, der skal bevise, at ejendommen ...1 reelt har tjent som bolig for hende med henblik på varigt og ikke blot midlertidigt ophold i den periode fra den 1. marts 2003, hvor hun blev folkeregistertilmeldt på adressen, og indtil det tidspunkt, hvor salget af ejendommen fandt sted.”

Derudover udtaler retten:

”Retten finder ikke, at den omstændighed, at det efter bevisførelsen, – herunder de afgivne erklæringer, må lægges til grund, at sagsøg­eren i et vist omfang i den omhandlede periode har haft ophold i ejendommen, eller den omstændighed, at det må antages, at der har været iværksat visse salgsbestræbelser også vedrørende ejendommen ...2, kan føre til noget andet resultat.”

Et andet eksempel er SKM2008.152.BR.

”Idet retten lægger vægt på, at lejligheden på ...1 blev erhvervet med det formål at finde en bolig til sagsøgerens søn, at sagsøgeren i begyndelsen af 1996 tog ophold i lejligheden i en periode på ca. 4 måneder for bistå sønnen med at få dagligdagen til at fungerer, at sagsøgerens ægtefælle og mindreårige barn fortsat beboede lejligheden på ...2, at sagsøgeren flyttede tilbage hertil og til sagsøgerens forklaring om, at det ikke var meningen, at han skulle blive boende i lejligheden på ...1, finder retten ikke, at sagsøgerens ophold i lejligheden har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold.”

Der vil altid være tale om en konkret vurdering, og det kan derfor, uanset afgørelsen, anbefales at undersøge det nærmere inden en beslutning om køb/salg.

1 Salg af ejerbolig skat.dk

Er et smartwatch et ur, så er der næppe tale om et skattefrit personalegode. Er et smartwatch en telefon, så skal der alt andet lige ske beskatning efter reglerne for fri telefon, hvilket i 2024 vil sige 3.200 kr. på årsbasis. Medarbejderen har allerede en arbejdsgiverbetalt smartphone og beskattes af fri telefon, skal der så ske yderligere beskatning af medarbejderen, hvis arbejdsgiveren tillige yder et personalegode i form af et smartwatch?


Hvad er et smartwatch?

Er et Smartwatch et ur, en telefon eller noget helt tredje set med Skattestyrelsens briller.

Skatterådet har taget stilling hertil og kom frem til, at den teknologiske udvikling taget i betragtning, er et smartwatch en telefon på linje med en smartphone.

Et arbejdsgiverbetalt smartwatch, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, beskattes derfor efter reglerne for fri telefon, hvilket vil sige 3.200 kr. årligt (2024).


Arbejdsgiverbetalt smartphone og smartwatch

Kan en medarbejder nøjes med en årlig beskatning på 3.200 kr. (2024), hvis arbejdsgiveren yder begge personalegoder?

Skatterådet har taget stilling hertil og fandt ud fra en konkret vurdering af medarbejdernes arbejde, arbejdsforhold mv., at der var en arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejderne havde to telefoner, nemlig en smartphone og et smartwatch.

Skatterådet lagde vægt på, at et smartwatch i et vist omfang indeholder anvendelsesmuligheder og funktionaliteter, som en smartphone ikke indeholder. I kraft af at uret sidder rundt om håndleddet, vil det endvidere være nemmere for medarbejderne at have uret med sig i forhold til en smartphone, og medarbejderne vil derved have adgang til hurtigere at kunne besvare et kundeopkald og beskeder, samt få et overblik over kalendere mv.

Da medarbejderne allerede blev beskattet af den arbejdsgiverbetalte smartphone, skulle der ikke ske yderligere beskatning.

Bruttotrækordning

Er der også skattefrihed for et smartwatch, hvis arbejdsgiveren kun vil betale for medarbejderens smartphone og ikke tillige for et smartwatch?

Dette spørgsmål har Skatterådet også besvaret.

Skatterådet udtalte, at efter gældende praksis mv. har det formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen (et smartwatch) til rådighed i form af en generel lønnedgang (bruttotrækordning).

På baggrund af de foreliggende oplysninger om medarbejdernes arbejdsform mv. var det dog Skatterådets opfattelse, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for et smartwatch. Medarbejderen skulle derfor ikke beskattes, da der allerede skete beskatning af fri telefon.

Hvis Skatterådets konklusion derimod var blevet, at der ikke var en arbejdsmæssig begrundelse for et smartwatch, skulle medarbejderen udover beskatning af fri telefon (den arbejdsgiverbetalte smartphone) beskattes af smartwatch’et, idet en bruttotrækordning ikke betyder, at medarbejderen undgår beskatning (der er ikke skattemæssigt tale om egenbetaling). Det skattepligtige beløb ville formentlig udgøre det beløb, som en medarbejder skulle betale for at leje et smartwatch!

Et rentefrit anfordringsgældsbrev er ofte den anvendte fremgangsmåde ved kontante udlån til børn og ved berigtigelse af aktiver, der overdrages fra forældre til børn. Det har i mange år været anerkendt af Skattestyrelsen, og der er ikke offentliggjort ny praksis på området. Men desværre er der nogen, der overser reglerne om forældelse af sådanne gældsbreve, hvilket betyder en gave til barnet/børnene.


Anfordringsgældsbreve mellem forældre og børn

Et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.

Efter praksis accepteres det, at der ikke skattemæssigt er krav om en forrentning af gældsbrevet.

Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Lån/gælden anses for stiftet til kurs 100.

Når dette er skrevet, skal det påpeges, at der er set flere ”tilføjelser” i sådanne gældsbreve, som kan betyde, at der allerede er givet en gave (svarende til lånets størrelse) på tidspunktet for oprettelsen af gældsbrevet. Et eksempel er, at det i gældsbrevet anføres, at lånet årligt skal nedskrives med et beløb, der svarer til den afgiftsfri grænse for gaver. Dette var blot et enkelt eksempel, så rådet er PAS PÅ.

Endelig skal det anføres, at Vestre Landsret for nylig har afsagt en dom, hvor værdien af anfordringsgældsbreve ved en efterfølgende eftergivelse ikke kunne fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregning af gaveafgiften på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der skete med andre ord ikke en reel kursfastsættelse af gælden. Samme praksis gælder, når en arving får udlagt et gældsbrev fra låntagers dødsbo. Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.


Forældelse

Der gælder en 10-årig forældelse for lån, hvor der er udstedt et gældsbrev, herunder et anfordringsgældsbrev. Hvis lånet forælder, er der ved forældelsens indtræden givet en gave til låntager på et beløb svarende til lånets restgæld, da gælden som følge af forældelsen ikke længere eksisterer. Derfor er det vigtigt, at forældelsesfristen afbrydes. Afbrydelse kan ske ved, at låntager anerkender gælden, herunder delvis indfrier en del af gælden. Der løber en ny frist på 10 år fra anerkendelse af gælden.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2024, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2024, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2024, skal der betales et procenttillæg.


Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2024 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2024 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.


Betaling i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024 skal der betales en dag til dag-rente på 5,5 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2024, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 5,5 % x 30/365 = 452 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2024.


Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2024

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2024, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 7,5 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 72.300 kr., indregnes 22.300 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 23.972 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2025. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 53.750 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2024.


AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.


Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2023 fås et tillæg på 0,8 %. Der opnås ikke procenttillæg til frivillige indbetalinger af forskudsskat.

Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2024.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Gældende regler for indberetning

Danske virksomheder, der udbetaler løn til personer bosat i udlandet, skal efter gældende regler foretage indberetning herom til eIndkomst. Indberetningspligten gælder, uanset om lønnen skal beskattes i Danmark eller ej.

Der skal indberettes en række supplerende personoplysninger – fødselsdato, køn, navn, gade, postnummer, by og landekode. Dette gælder, selv om indkomstmodtageren har et dansk cpr-nummer.

Oplysningerne anvendes til udveksling af indkomstoplysninger med modtagerens bopælsland.

Tax Identification Number

De gældende indberetningsregler for løn gælder fortsat i 2024, men udover de supplerende personoplysninger skal der tillige ske indberetning af personens Tax Identification Number (TIN).

TIN udstedes af skattemyndighederne i det land, hvor personen bor. Den danske arbejdsgiver skal af medarbejderen have oplyst TIN, inden der skal indberettes løn for januar 2024.

Formålet med oplysning om TIN til eIndkomst er ganske givet, at det er nemmere for de udenlandske skattemyndigheder at finde ud af, hvem der har fået indkomst fra danske arbejdsgivere og hvor meget.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.

Egen bil

Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil indregistreret i den pågældendes eget navn. En bil tilhørende ægtefælle eller samlever godkendes også som egen bil, når parterne har fælles økonomi. En leaset bil, hvor medarbejderen selv afholder alle udgifter til bilen, betragtes skattemæssigt også som egen bil.

En firmabil (fri bil) er derimod ikke egen bil. Dette gælder også, selv om det er ægtefællens firmabil. Kørselsgodtgørelse, der udbetales til en medarbejder, som kører i en firmabil, er skattepligtig.

Kilometersatser for skattefri godtgørelse

Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse.

For de første 20.000 kilometer udgør satsen i 2024 3,79 kr. pr. kilometer. Udgør årets kørsel hos den enkelte arbejdsgiver mere end 20.000 kilometer, er satsen 2,23 kr. pr. kilometer for den overskydende del.

Godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på cykel, knallert, 45-knallert, scooter og el-løbehjul udgør 0,62 kr. pr. km.

Erhvervsmæssig kørsel

Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder
  • Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • Kørsel inden for samme arbejdsplads.

Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.

60-dages-reglen

De første 60 arbejdsdage, hvor en medarbejder kører mellem hjem og en arbejdsplads, er der tale om erhvervsmæssig kørsel. Fra arbejdsdag nr. 61 er kørslen privat, fordi arbejdspladsen herefter anses for at være en fast arbejdsplads. Hvis medarbejderen en dag kun kører den ene strækning, vil denne kørsel alligevel tælle som en arbejdsdag. Det er kun kørsel, hvor ”bopælen er i den ene ende”, der tæller med i de 60 dage. Weekender, feriedage og sygedage bliver ikke medregnet i de 60 arbejdsdage, men de afbryder heller ikke 60-dages-perioden. Ved optællingen af de 60 arbejdsdage på den enkelte arbejdsplads medregnes alle dage, hvor medarbejderen har befordret sig mellem bopælen og arbejdspladsen. Det betyder, at hvis en medarbejder eksempelvis de første 60 arbejdsdage har anvendt offentlige befordringsmidler til transporten mellem bopælen og arbejdspladsen, kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse fra og med arbejdsdag nr. 61.

Kørsel fra en arbejdsplads til en anden arbejdsplads og tilbage igen eller videre til en tredje arbejdsplads tæller ikke med i 60-dages-reglen, fordi kørsel mellem arbejdspladser altid er erhvervsmæssig kørsel. Det er dermed muligt at komme på samme arbejdsplads i mere end 60 dage, uden at arbejdspladsen bliver fast, hvis blot kørslen ikke sker direkte fra hjemmet til arbejdspladsen eller omvendt.

60-dages-reglen gælder også for nyansatte medarbejdere på en fast arbejdsplads. De første 60 arbejdsdages kørsel mellem hjemmet og en ny arbejdsplads er altid erhvervsmæssig, og arbejdsgiveren kan derfor udbetale skattefri kørselsgodtgørelse.

Kørsel mellem flere arbejdspladser

Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver er altid erhvervsmæssig kørsel.

Uanset hjemmearbejdsplads eller lignende kan kørsel mellem hjemmet og en arbejdsplads aldrig betragtes som kørsel mellem to arbejdspladser, og der er derfor tale om kørsel mellem bopæl og arbejdsplads uden mulighed for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse.

Kørsel inden for samme arbejdsplads

Kørsel inden for samme arbejdsplads, eksempelvis et skovområde, betragtes altid som erhvervsmæssig kørsel.

Krav til afregningsbilag og arbejdsgiverens kontrol

Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal der udarbejdes et afregningsbilag, som indeholder følgende informationer:

  • Medarbejderens navn, adresse og cpr-nummer
  • Kørslens erhvervsmæssige formål
  • Dato for kørslen
  • Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
  • Antal erhvervsmæssigt kørte kilometer
  • De anvendte satser for kørselsgodtgørelse
  • Beregning af kørselsgodtgørelsen.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, herunder eksempelvis kontrol med antallet af kørte kilometer, og at kørslen rent faktisk er sket i egen bil.

Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal afregningsbilaget indeholde alle de krævede oplysninger. Hvis afregningsbilagene ikke opfylder de stillede krav, er konsekvensen som altovervejende hovedregel, at samtlige udbetalte godtgørelser er skattepligtige.

Navigation til indlæg