Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at det lovforslag, som var sendt i høring om ændring af reglerne for indtræden af fuld dansk skattepligt, ikke bliver fremsat og behandlet i indeværende folketingssamling.
Ingen lovforslag før til efteråret
Den 26. februar 2018 havde Skatteministeriet et udkast til lovforslag klart, der skulle ændre de gældende regler om indtræden af fuld dansk skattepligt.
Udkastet blev vanen tro sendt i såkaldt høring hos en række interesseorganisationer. I høringsskrivelsen var anført følgende:
”Med lovforslaget foreslås det, at der indføres enklere og mere objektive regler for fastlæggelsen af fuld skattepligt til Danmark. Dermed bliver det mere forudsigeligt, om fuld skattepligt indtræder for personer, som har bopæl her i landet, og som overvejer at påtage sig arbejde i Danmark.”
Interesseorganisationerne kunne indsende deres kommentarerer til lovforslagsudkastet inden den 23. marts. Det antages, at der er indkommet adskillige kommentarer. Disse ”plejer” at blive besvaret, og lovforslaget måske ændret på nogle punkter.
Lovforslaget var bebudet fremsat i Folketinget primo maj måned. Man har imidlertid opgivet at få lovforslaget fremsat i indeværende folketingssamling. Det betyder, at lovforslag tidligst bliver fremsat i den nye folketingssamling, der begynder den 2. oktober 2018 kl. 12.00.
Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad der sker i den nye folketingssamling til efteråret.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der indeholderskattelettelser til folk på arbejdsmarkedet og et ekstrafradrag på årsopgørelsen for personer, der indbetaler på en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger.
Lavere skat på arbejdsindkomst
Den lavere skat på arbejdsindkomst sker ved:
- Nedsættelse af bundskatten
- Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
- Indførelse af et jobfradrag
Nedsættelse af bundskatten
Bundskatten foreslås nedsat med 0,02 % fra og med indkomståret 2018, hvilket i 2018 vil sige en nedsættelse fra 11,15 % til 11,13 %.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
I forbindelse med årsopgørelsen beregnes der et beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget beregnes i 2018 med 9,5 % af arbejdsindkomsten efter fradrag af pensionsindbetalinger. I 2018 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 33.300 kr.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget ikke skal reduceres med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsindbetalinger, uanset om der er tale om privattegnede ordninger eller ordninger oprettet i ansættelsesforhold.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget frem til 2022 forhøjes gradvist til 10,65 % og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).
Ekstrafradraget til enlige forsørgere foreslås ikke ændret.
Indførelse af et jobfradrag
Jobfradraget skal efter lovforslaget beregnes som en procentdel af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger 187.500 kr. (2018-niveau).
Fradraget skal i 2018 beregnes med 2,5 % og kan maksimalt udgøre 1.400 kr., 3,75 % i 2019 og maksimalt et fradrag på 2.000 kr. og fra og med 2020 en beregning med 4,5 %, dog maksimalt et årligt fradrag på 2.200 kr.
Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension
Der foreslås et ekstrafradrag for pensionsindbetalinger. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket i 2018 vil sige en fradragsværdi på cirka 26,6 %.
Ekstrafradraget beregnes af personens indbetalinger til skattebegunstigede pensionsordninger, hvilket vil sige indbetaling til ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Ekstrafradraget opnås også, selv om pensionen er oprettet i ansættelsesforhold.
Fradraget beregnes som en procentdel af årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger med tillæg af arbejdsgiverindbetalinger nedsat med AM-bidrag. Fradraget kan dog maksimalt beregnes af 70.000 kr. (2018).
Procentsatsen for beregning af ekstrafradraget er afhængig af alder.
| Indfasning af pensionsfradrag |
|
|
|
|
2018 |
2019 |
Fra 2020 |
| Mere end 15 år til folkepensionsalderen |
8,0 % |
8,0 % |
12,0 % |
| 15 år eller mindre til folkepensionsalderen |
20,0 % |
22,0 % |
32,0 % |
| Maksimalt beregningsgrundlag (2018-niveau) |
70.000 kr. |
70.000 kr. |
70.000 kr. |
En person på 40 år vil i 2018 maksimalt kunne få et ekstrafradrag på 5.600 kr., nemlig 8 % af højst 70.000 kr.
Er der derimod tale om en person, som kan gå på folkepension om 15 år eller mindre, vil det maksimale ekstrafradrag i 2018 udgøre 14.000 kr., nemlig 20 % af 70.000 kr. Selv om man er folkepensionist, er man berettiget til ekstrafradraget.
Nedsat ekstrafradrag til personer, der modtager skattepligtige pensionsudbetalinger
Udbetalinger fra ratepensioner og ophørende og livsvarige livrenter skal som hovedregel nedsætte beregningsgrundlaget for ekstrafradraget. I 2018 vil det dog kun gælde pensionsudbetalinger i december 2018 grundet tekniske tilpasninger.
Eksempel
Personen er 68 år. I 2019 er der indbetalt 108.695 kr. på en arbejdsgiveradministreret livsvarig livrente. Personen har i 2019 fået udbetaling fra en ratepension på i alt 60.000 kr. Ekstrafradraget beregnes således:
| Indbetaling på en pension via arbejdsgiveren |
108.695 kr. |
| AM-bidrag, der fratrækkes af pensionsinstituttet, 8 % |
-8.695 kr |
|
100.000 kr. |
| Skattepligtig pensionsudbetaling |
-60.000 kr. |
| Beregningsgrundlag for ekstrafradrag |
40.000 kr. |
| Ekstrafradrag beregnes med 22 % |
8.800 kr. |
Reglen om, at skattepligtige pensionsudbetalinger fragår i årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger inden ekstrafradraget beregnes, gælder dog ikke følgende udbetalinger:
- Invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen
- Rateforsikring ved forsikredes invaliditet
- Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension
- Ægtefælle- eller samleverpension
- Tjenestemandspension.
For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2018 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2018 også ske i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2019, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2019, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2019, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2019 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2019 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019 skal der betales en dag til dag-rente på 2,2 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2019, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 2,2 % x 30/365 = 180 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2019.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2019
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2019, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,2 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 20.100 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 20.944 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2020. Den resterende restskat på 79.900 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 83.255 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2019.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, da godtgørelsesprocenten er beregnet til 0.. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2019.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Fra tid til anden oplever man, at forskudsopgørelsen ”pludselig” ændres som følge af politiske skatteaftaler. Det skete senest tilbage i juni måned 2018, hvor en række fradrag blev ændret med tilbagevirkende kraft.
Den årlige tilbagevendende begivenhed, hvor næste års forventninger til skattemæssige indkomst- og formueforhold estimeres, finder sted i november måned. Forskudsopgørelsen kan ses på www.tastselv.skat.dk.
Det anbefales, at den modtagne forskudsopgørelse gennemgås nøje, så ubehagelige overraskelser i form af restskatter eller overskydende skat så vidt muligt kan forudses eller undgås.
Større ændringer i økonomiske forhold, fx som følge af jobskifte, pensionering, anden afstand til arbejdsplads eller køb/salg af fast ejendom, vil normalt skulle påvirke forskudsopgørelsen. Derfor skal der reageres på sådanne ændringer i tide.
Kontakt din revisor, hvis du har brug for assistance til gennemgang af den nye forskudsopgørelse!
Gælder allerede fra 1. januar 2018
Regeringen har forbedret fradragsreglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af boliger og ”værelsesudlejning”. De fleste af reglerne gælder allerede fra 1. januar 2018, mens de udvidede områder for indberetning af indtægterne er udsat, til SKAT bliver klar til at håndtere dem.
Hensigten med reglerne er at sikre en kontrolleret og ensartet beskatning af indtægterne fra udlejningsaktiviteterne.
For årene 2018-2020 gælder det forhøjede bundfradrag i nogle tilfælde, selv om indtægterne ikke bliver indberettet.
Det gælder fx det samlede årlige bundfradrag på 10.000 kr. ved udlejning af personbiler, varebiler, der anvendes privat, campingvogne og campingtrailere samt lystbåde. Reglerne gælder i forbindelse med privat udlejning og ikke i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning af aktiverne.
Korttidsudlejning og fremleje
Der er indført et nyt bundfradrag i forbindelse med korttidsudlejning og fremleje af den private bolig. Bundfradraget er for 2018 fastsat til 28.000 kr. årligt med tillæg af 40 % af indtægter, der overstiger bundfradraget. Her gælder bundfradraget også i årene 2018-2020, selv om der ikke foretages indberetning af indtægterne.
Muligheden for at opnå fradraget gælder ikke bare ved fremleje af en del af værelserne i boligen men også, nårhele boligen bliver fremlejet. Reglerne om fremleje af hele boligen gælder kun ved fremleje en del af året. Kortvarig fremleje af hele boligen vil ofte være i forbindelse med ferie eller andre perioder, hvor man ikke skal bruge sin bolig – for eksempel udlejning til en studerende, der i en periode flytter ind i en lejlighed, der er ledig i en kort periode.
Udlejning af andre boliger end egen bolig og udlejning af andre aktiver er som udgangspunkt erhvervsmæssig indkomst og dermed personlig indkomst.
Der kan blive tale om momsregistrering, når omsætningen kommer over registreringsgrænsen på 50.000 kr. Dette gælder fx udlejning gennem Airbnb, der er den mest almindeligt kendte deleplatform vedrørende boliger. Airbnb har indgået aftale med SKAT om indberetning.
Indkomsten ved korttidsudlejning og fremleje efter de nye regler beskattes som kapitalindkomst. Skatteprocenten ligger i 2017 mellem 27,8 og 42,9.
Som overgangsordning kan man i årene 2018-2020 vælge at anvende de hidtil gældende regler.
Boligejere skal betale ejendomsværdiskat i hele ejerperioden, også mens boligen er korttidsudlejet eller fremlejet.
De nuværende regler
De hidtidige regler har i mange år givet mulighed for, at lejere og ejere af helårsboliger - som alternativ til at fratrække de faktiske udgifter - kan opnå et udokumenteret fradrag i forbindelse med fremleje af boligen. Fradraget beregnes som et helårligt fradrag – det vil sige, at man får et forholdsmæssigt fradrag, hvis man kun har ejet eller lejet boligen en del af året.
Også her gælder reglerne både i de tilfælde, hvor man lejer en del af værelserne i sin bolig ud, og i de tilfælde, hvor man i en del af året fremlejer hele sin bolig. Man skal med andre ord være tilmeldt som boende på adressen for at kunne anvende reglerne. Både boligejere - herunder andelsboligejere - og lejere kan anvende reglerne.
Beregningen af fradraget er forskellig alt efter, om man er ejer eller lejer. Som det fremgår af nedenstående oversigt, kan der opnås et relativt stort fradrag. Fradragets størrelse er ikke afhængigt af udlejningsperioden, idet der er tale om et årligt fradrag. Fradraget bliver beregnet af ejerboligens værdi eller af den betalte leje i en lejebolig.
Oversigt over de nugældende regler
| Fremlejer er |
Årligt bundfradrag |
| Boligens ejer |
1 1/3 % af grundlaget for ejendomsværdiskat, dog mindst 24.000 kr. |
| Ejer af en andelsbolig |
2/3 af den årlige boligafgift |
| Lejer |
2/3 af den årlige leje |
Man kan kun vælge de hidtil gældende regler i forbindelse med langtidsudlejning (mere end 4 måneders udlejning til samme lejer).
Hvis man vælger de nugældende regler, er indtægten ved fremleje af lejligheder og andelsboliger som hidtil personlig indkomst, og indtægten ved fremleje af ejerboliger er kapitalindkomst.
Fritidsboliger
Reglerne for udlejning af fritidsboliger bliver også justeret. Her har man hidtil fået et forhøjet bundfradrag (pt. 21.900 kr.) for bruttolejeindtægter, der bliver indtjent gennem et bureau, der indberetter indkomsten. Indberettes indtægterne ikke via et bureau, er bundfradraget pt. 10.900 kr.
Fra og med året 2018 bliver udlejere af fritidshuse berettiget til et årligt bundfradrag på 40.000 kr., i det omfang indtægterne bliver indberettet til SKAT af et bureau.
Det nugældende standardfradrag for alle udlejere på 40 % af bruttolejeindtægter ud over bundgrænsen fortsætter uændret.
Udenlandske, privat anvendte fritidsboliger bliver også omfattet af det forhøjede bundfradrag i det omfang, udlejnin
gen sker gennem en formidler, der indberetter indtægterne til SKAT.
Udlejere af fritidsboliger er således de eneste, der har fordele af indberetning for årene 2018-2020.
Bundgrænserne på 10.000, 21.900, 28.000 og 40.000 kr. bliver pristalsreguleret fra 2019 og fremover.
Landsskatteretten har godkendt, at enejendom, der var købt for nylig, kunne overdrages til børn og børnebørn til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %. Overdragelsen udløste et tab på knap 30 mio. kr.
Overdragelse af ejendom til 85 % af den offentlige vurdering
Sagen for Landsskatteretten omhandlede en udlejningsejendom, der var købt den 11. september 2015 for 61.750.000 kr. Overtagelsesdagen var fastsat til den 15. december 2015.
Ejendommen blev solgt den 17. december 2015 til børn og børnebørn for 32,3 mio. kr. Salgssummen var fastsat til 85 % den offentlige ejendomsvurdering i 2014, der udgjorde 38,0 mio. kr.
Skattestyrelsen ville ikke godkende den fastsatte handelsværdi på 32,3 mio. kr. Begrundelsen var, at ejendommen netop var købt til 61.750.000 kr., og det var derfor denne værdi, der skulle anvendes ved overdragelsen til børn og børnebørn.
Skattestyrelsens afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten med påstand om, at parterne har krav på en værdiansættelse svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, da der ikke siden 2012 var sket forbedringer af ejendommen.
Landsskatteretten var af den opfattelse, at Skattestyrelsen skal acceptere en værdiansættelse, der ligger indenfor de i gaveafgiftscirkulæret angivne retningslinjer, hvilket vil sige den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten fandt ikke, at det kunne anses som en særlig omstændighed, at de offentlige ejendomsvurderinger midlertidigt er suspenderet.
Den af parterne aftalte handelsværdi svarende til 85 % den offentlige ejendomsvurdering blev derfor godkendt.
Indbringes sagen for domstolene?
Det vides endnu ikke, om Skatteministeriet vælger at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene.
En nylig afsagt byretsdom tager stilling til, hvad der skal forstås ved ”nyvognsprisen”, som er den værdi, der udgør beskatningsgrundlaget, når bilen ved købet maksimalt er tre år gammel.
Hvad er nyvognsprisen – når bilen ikke er helt ny?
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af værdien over 300.000 kr. Værdien beregnes dog af mindst 160.000 kr. Den værdi, der skal anvendes ved beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil, afhænger af bilens alder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren anskaffer bilen.
Hvis arbejdsgiveren køber en firmabil, der er højst tre år gammel regnet fra bilens første indregistrering, skal værdi af fri bil beregnes ud fra bilens nyvognspris. Ved nyvognsprisen forstås bilens faktiske købspris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt fabriksmonteret tilbehør. Ekstraudstyr, der leveres og monteres af forhandleren og vises særskilt på fakturaen, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket.
Sagen for byretten omhandlede en Mercedes, der blev indregistreret første gang den 11. maj 2010. Der var tale om en bilforhandler/bilimportør, der indregistrerede bilen til brug for en medarbejder. Bilens beskatningsgrundlag var i den forbindelse opgjort til 467.072 kr. Det var ikke dette beskatningsgrundlag, som SKAT havde anfægtet.
Bilforhandleren/bilimportøren solgte bilen den 7. juni 2011. Salgsprisen udgjorde 860.000 kr.
Spørgsmålet var nu, hvilken værdi, der skulle anvendes som beskatningsgrundlag for fri bil – var det 467.072 kr., 860.000 kr. eller et helt tredje beløb?
Hovedaktionæren i det selskab, der havde købt bilen, havde naturligvis ikke anvendt de 860.000 kr., da bilen på købstidspunktet var mere end ét år gammel og tillige havde kørt 24.000 km, idet denne værdi næppe kunne betegnes som nyvognsprisen. Hovedaktionæren var af den opfattelse, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., hvilket var det beløb, som bilforhandleren havde oplyst, da han købte bilen.
SKAT var ikke enige i, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., men havde i stedet ansat beskatningsgrundlaget til 860.000 kr., hvilket var hovedaktionærselskabets købspris.
Påstanden for byretten var, at beskatningsgrundlaget for fri bil udgjorde 467.072 kr. Begrundelsen var i korte træk som følger:
Det følger af loven, at ved anskaffelse af en bil højst tre år efter første indregistrering, er det nyvognsprisen, der udgør beskatningsgrundlaget. Det fremgår af lovforarbejder, cirkulære, Den Juridiske Vejledning og praksis, at nyvognsprisen (inklusive forhandleravance på 9 %) udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen.
SKAT havde ikke bestridt, at bilen var indregistreret til den rigtige værdi, herunder en forhandleravance på 9 %.
Byretten fandt, at begrebet ”nyvognspris” må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved køb af en ny bil og var enige med SKAT i, at beskatningsgrundlaget kunne fastsættes til 860.000 kr.
Kommentarer om afgiftsberigtigelse
I 2010 og tidligere var det praksis, at forhandlere ved indregistrering af biler til demobrug og anden brug i virksomheden kunne afgiftsberigtige bilerne på grundlag af den indkøbspris, som lå til grund for købet fra fabrikken, når blot denne indeholdt en positiv forhandleravance på 9 %.
Der er siden sket flere justeringer af registreringsafgiftsloven, hvilket betyder, at det ikke længere er muligt at anvende indkøbsprisen indregnet en positiv forhandleravance på mindst 9 %. Senest har Folketinget i 2017 vedtaget, at der skal ske genberegning af registreringsafgift, når en bil, som er indregistreret til demobrug, udlejning mv., efterfølgende sælges til en slutbruger.
Risiko for trippelbeskatning: Hvem har tjent pengene?
Spørgsmålet om rette indkomstmodtager opstår, når bestyrelseshonorarer, konsulenthonorarer og andre lignende indtægter faktureres fra et selskab, der ejes af den person, som udfører arbejdet, og hvor Skattemyndighederne når frem til, at indkomsten rettelig skulle have været indtægtsført hos personen selv, det vil sige hovedaktionæren.
Konsekvenserne af at henføre indkomsten til et selskab, der efterfølgende ikke anses for rette indkomstmodtager, er alvorlige.
- For det første beskattes hovedaktionæren personligt af indkomsten.
- For det andet anses selskabet for at have modtaget et tilskud.
- Endelig skal hovedaktionæren beskattes af indkomsten igen, når han tager pengene ud af selskabet i form af udbytte.
- For det selskab, der anses for arbejdsgiver, kan der endvidere være konsekvenser i form af bøder for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Afhængigt af hvilken kommune skatteyder bor i, og om udbyttet beskattes med 27 % eller 42 %, er konsekvensen i værste fald, at den samme indkomst beskattes med op til ca. 110 %.
Der er således god grund til at tænke sig om, inden man vælger at sende fakturaer fra sit selskab i stedet for at lade indkomsten beskatte personligt.
Retsregler
Hjemlen til at beskatte en indkomst findes i statsskatteloven § 4, hvoraf det fremgår, at den skattepligtige i sin indkomst skal medregne årets samlede indtægter. Dette indebærer også, at indkomsten ikke vilkårligt kan placeres i et selskab, som er ejet af skatteyder.
Afgørende for, om en indkomst kan placeres i et selskab, afhænger i sidste ende af, om skatteyder anses for at drive selvstændig virksomhed, eller om der er tale om et lønmodtagerlignende forhold. Man anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis man for egen regning og risiko driver en virksomhed med henblik på at opnå et overskud. Dette skal afgrænses over for en lønmodtager, der er undergivet arbejdsgivers instruktionsbeføjelser, og som kun har begrænset eller ingen risiko i forbindelse med udførelse af arbejdet.
Afgrænsningen kan være vanskelig, og skattemyndighedernes praksis er restriktiv.
Når skaden er sket, opstår spørgsmålet, om det vil være muligt at anmode om omgørelse eller betalingskorrektion. Dette har også vist sig at være særdeles vanskeligt at få tilladelse til.
Praksis
Der er visse indtægter, som stort set altid er personlig indkomst. Et eksempel på dette er bestyrelseshonorar, der med kun få undtagelser altid er A-indkomst. Kun advokater og professionelle bestyrelsesmedlemmer kan indtægtsføre bestyrelseshonorarer i et selskab.
Konsulenthonorar og virksomhed inden for sundhedsområdet udgør den helt store gråzone, hvor risikoen til gengæld er stor for, at skattemyndighederne ikke er enige i, at indkomsten skal beskattes i selskabet. Dette gælder i særdeleshed udenlandske læger, hvor Danmark risikerer at miste skatteprovenu, hvis indkomsten beskattes i deres selskaber. Til gengæld har IT-konsulenter ifølge praksis lidt friere rammer. Praksis er dermed ikke konsekvent, hvilket gør det sværere at rådgive i disse forhold.
Praksis vedrørende rette indkomstmodtager er omfattende. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i en enkelt sag nedenfor.
Højesteret har bedømt spørgsmålet om omgørelse og betalingskorrektion. Forud for denne dom havde Østre Landsret taget stilling til såvel spørgsmålet om rette indkomstmodtager som omgørelse og betalingskorrektion. Spørgsmålet om rette indkomstmodtager blev ikke indbragt for Højesteret.
Rette indkomstmodtager
I sagen var et vederlag på i alt 2,2 mio. kr. for en læges arbejde blevet placeret i et selskab og ikke hos lægen personligt.
Landsretten udtalte (vores uddrag):
Efter en samlet vurdering af kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven finder landsretten, at de honorarer, der i de omhandlede indkomstår er udbetalt fra hvervgiver i henhold til samarbejdskontrakten, må anses for vederlag for lægens personlige arbejde i et tjenesteforhold til hvervgiver. Landsretten lagde vægt på,
- at der var tale om en løbende arbejdsydelse, som havde karakter af fuldtidsbeskæftigelse, og med aftalt opsigelsesvarsel.
- at vederlaget for arbejdet havde karakter af en fast månedsløn, og
- at hvervgiver havde afholdt omkostningerne i forbindelse med arbejdets udførelse, således at arbejdet blev udført for hvervgivers regning og risiko og
- at der i de tre år ikke har været andre hvervgivere.
Det arbejde, som lægen udførte i henhold til samarbejdskontrakten, måtte således skattemæssigt anses for udført af ham som lønmodtager, og han var derfor rette indkomstmodtager af vederlagene fra hvervgiver.
Omgørelse
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at det vil være muligt at opnå tilladelse til omgørelse. Nedenfor gennemgår vi kun de kriterier, som Landsretten og Højesteret har lagt afgørende vægt på.
Efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for tilladelse til omgørelse, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Uanset at honorarerne må anses for løn for lægens personlige arbejde i et tjenesteforhold, er honorarerne blevet henført til og indtægtsført i hans selskab. På den baggrund findes det ikke godtgjort, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
Det lægges dermed til grund, at alene det forhold, at indtægten er medtaget i et selskab, selv om der er tale om løn, indebærer, at dispositionen er båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter. Dermed vil det være stort set umuligt for skatteyder at godtgøre, at dispositionerne ikke har haft til formål at spare eller udskyde skatter.
Betalingskorrektion
Ligningslovens § 2, stk. 5 indeholder muligheden for at omgøre visse transaktioner mellem koncernforbundne selskaber og selskaber og hovedaktionær. Såvel Østre Landsret som Højesteret afviste i denne sag betalingskorrektion, fordi der ikke blev foretaget korrektion af pris eller vilkår i samarbejdsaftalen med hvervgiveren. Korrektionen var derimod henførelse af indkomsten til lægen som rette indkomstmodtager.
Dommen er en af flere domme, der indsnævrer området for, hvornår det er muligt at foretage en betalingskorrektion.
Afslutning
Højesteret må anses for at have blåstemplet den trippelbeskatning, som har været gældende praksis i mange år i sagerne om rette indkomstmodtager. Endvidere har Højesteret fastslået, at det som udgangspunkt ikke er muligt at reparere forholdet, hverken ved at anmode om omgørelse eller betalingskorrektion.
Der er ingen tvivl om, at dommen øger risikoen for, at tilsvarende sager rejses af skattemyndighederne.
Som et eksempel kan nævnes en sag, der vedrørte et kontraktforhold mellem uafhængige parter, hvor en konsulent ejede et selskab, som havde modtaget konsulenthonorarer på henholdsvis 5.625.000 kr. og 2.812.500 kr. (inkl. moms) i henhold til en samarbejdsaftale indgået med et uafhængigt aktieselskab. Omgørelse blev nægtet.
Retten lagde i denne sag også vægt på, at konsulenten tidligere havde udført lignende arbejde i personligt regi.
Det må anbefales, at der hejses et advarselsflag, hver gang en konsulent eller anden person, som ikke har en virksomhed i forvejen, foreslår at fakturere vederlaget fra sit selskab i stedet for at modtage vederlaget som løn. Risikoen for en tilsidesættelse med de konsekvenser, som er beskrevet ovenfor, er ganske enkelt alt for stor.
Den altovervejende hovedregel er, at midler i virksomhedsordningen ikke må anvendes til investering i aktier. Det er imidlertid muligt i stedet at indskyde på en særlig pensionsopsparing for virksomhedens midler og anvende disse midler til investering i aktier.
Den særlige pensionsopsparing
Skatterådet tog i 2017 stilling til, hvorvidt midler i virksomhedsordningen kunne anvendes til indskud på en særlig pensionsopsparing i et pengeinstitut.
Den særlige pensionsopsparing gik ud på følgende:
- Personens virksomhedsordning skulle være ejer af pensionsordningen, og udbetaling fra ordningen kunne alene ske direkte til virksomheden
- En ren opsparingsordning uden forsikringselement, hvorfor størrelsen af en fremtidig udbetaling alene var afhængig af det indskudte beløb og afkastet heraf
- Indskuddet på ordningen var ikke skattemæssigt fradragsberettiget
- Udbetaling kunne ske helt eller delvis efter anmodning, herunder løbende udbetalinger
- Udbetaling skete dog senest ved virksomhedsejerens død.
Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en såkaldt § 53 A-ordning, og at en sådan ordning kunne oprettes for midler i virksomhedsordningen. Derimod fandt Skatterådet ikke, at midlerne i pensionsordningen kunne investeres i aktier, da det af virksomhedsskatteloven fremgår, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre personen driver næring med sådanne aktiver.
Skatterådets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten med påstand om, at midlerne i pensionsopsparingen kun anvendes til investering i aktier.
Landsskatteretten var enig med pengeinstituttet. Begrundelsen var først og fremmest, at afkastet af pensionsordningen lagerbeskattes i virksomhedsordningen.
Landsskatterettens afgørelse betyder, at midler i en pensionsordning omfattet af § 53 A kan investeres i aktier, selv om pensionsmidlerne fuldt ud forvaltes og investeres af virksomhedsejeren. Landsskatteretten tog dog et lille forbehold, idet der ikke måtte være tale om private dispositioner, som eksempelvis udlån mv. til et af virksomhedsejeren ejet selskab.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forbedrer reglerne for befordringsfradrag for personer bosat på ikke-brofaste øer samt fradrag for logi i forbindelse med arbejde, når det er nødvendigt at overnatte uden for bopælen.
Forhøjet befordringsfradrag
I 2019 udgør befordringsfradraget for transport mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads 1,98 kr. pr. kilometer for daglig transport i intervallet 25-120 kilometer, mens fradraget for transport udover 120 kilometer udgør 0,99 kr. pr. kilometer.
Der gælder dog en midlertidig ordning om, at den nedsatte sats på 0,99 kr. ikke gælder for personer bosat i visse kommuner. Det drejer sig om følgende kommuner:
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Fra og med indkomståret 2019 gøres ordningen permanent og udvides med følgende øer:
Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.
Udvidelsen betyder, at alle 27 småøer i Sammenslutningen af Danske småøer er omfattet af ordningen med forhøjet befordringsfradrag, når den daglige transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen overstiger 120 kilometer.
Fradrag for logi til øboere
Efter gældende regler er der ikke fradrag for rejseudgifter (udgifter til kost og logi), når der er tale om et fast arbejdssted. Det betyder, at en person, der eksempelvis bor på Samsø og arbejder på Aalborg Sygehus, ikke har fradrag for udgifter til overnatning/logi, selv om arbejdstiden slutter så sent, at den sidste færge til Samsø er sejlet.
Det foreslås at indføre fradrag for logi for personer bosat på en ikke-brofast ø (de samme ikke-brofaste øer, som giver ret til forhøjet befordringsfradrag), når afstanden mellem bopælen og det faste arbejdssted ikke muliggør overnatning på bopælen. Det betyder eksempelvis, at personen på Samsø, som arbejder på Aalborg Sygehus, kan fratrække udgifter til overnatning/logi, når arbejdstidsophør ligger så sent, at det ikke er muligt at nå den sidste færge til Samsø.
Det foreslåede ø-fradrag (fradrag for logi) udgør den gældende standardsats på 219 kr. (2019) pr. overnatning. Fradraget gælder for såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende.
Det årlige fradrag er maksimeret til 28.000 kr. (2019), som er det gældende generelle fradragsloft for rejseudgifter og fradrag for dobbelt husførelse. Ø-fradraget indgår i det generelle fradragsloft. Det betyder, at hvis personen har fradrag for rejseudgifter til et midlertidigt arbejdssted på 18.000 kr., så resterer der kun et beløb på 10.000 kr. til det særlige ø-fradrag.
Ø-fradraget skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2019.
Navigation til indlæg