Nu nærmer tiden sig for udløb af overgangsperioden, den såkaldte indefrysningsperiode, som løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Den nye ferielovs samtidighedsferie skal så stå sin prøve fra den 1. september 2020.
I dette forår og den forestående sommer vil mange funktionæransatte “kun” have optjent lidt over 3 ugers ferie, svarende til ca. 16 feriedage. Det skyldes, at den optjente ferie til afholdelse fra 1. maj frem til 31. august baserer sig på en kortere optjeningsperiode fra 1. januar 2019 til 31. august 2019.
Hvis de 16 dage ikke rækker, er der naturligvis mulighed for at trække på en ”6. ferieuge” eller feriefridage, hvis dette er en del af lønaftalerne eller overenskomsterne. Disse feriedage er nemlig ikke påvirket af de ændrede regler og optjenes og afholdes derfor i henhold til de indgåede aftaler.
Samtidighedsferien
Når samtidighedsferien træder i kraft fra 1. september 2020, vil det i det store og hele betyde, at man optjener og afholder ferie inden for samme ferieår. Optjeningsperioden vil ændre sig fra kalenderåret til forskudt periode første gang fra 1. september 2020 til 31. august 2021, og den optjente ferie kan afholdes fra 1. september 2020 og frem til 31. december 2021.
Samtidighedsferien giver derfor mulighed for at afholde ferie allerede måneden efter, at feriedagene er optjent. Der kan for eksempel afholdes 2 feriedage i oktober 2020 på baggrund af optjeningen for september 2020. Det er også muligt at afholde ferie forud for optjeningen, men dette skal aftales særskilt med arbejdsgiveren.
Samtidighedsferie er en fordel for blandt andet unge mennesker, når de får deres debut på arbejdsmarkedet med fuldtidsansættelse. De får med de nye regler mulighed for atafholde ferie løbende og skal ikke vente op til knap 1,5 år,før de kan afholde optjent ferie, som det var tilfældet medden gamle ferielov.
Feriepenge i overgangsperioden (indefrysningsperioden)
Feriepenge, som er optjent i overgangsperioden, skal indefryses og indberettes til Feriefonden senest den 31. december 2020. Ofte sker indberetningen dog løbende via lønsystemet.
Virksomheden kan vælge mellem at indbetale feriepengene til fonden eller at beholde dem og selv administrere dem i virksomheden, indtil de forfalder til betaling ved lønmodtagerens pensionering. Hvis virksomheden selv vælger at beholde og administrere feriepengene, skal de indeksreguleres hvert år.
Med den nuværende coronakrise, som sætter sine dybe spor i mange virksomheders aktiviteter og likviditet, kan dette være et incitament til at beholde feriepengene og selv administrere dem for dermed at bevare likviditeten i virksomheden.
Fratrådte medarbejdere i overgangsperioden
Fratræder en medarbejder til anden beskæftigelse i overgangsperioden, skal feriepengene indberettes til Feriefonden for den del af perioden, der relaterer sig til overgangsperioden. Virksomheden skal så tilkendegive, hvorvidt den ønsker at beholde feriepengene og selv administrere dem, idet de ellers skal afregnes til Feriefonden.
Feriepenge optjent inden overgangsperioden skal indberettes og afregnes på vanlig vis.
Har du brug for hjælp til håndtering af feriemidlerne, så kontakt din revisor, som altid står klar med råd og assistance.
Folketinget har i dag, tirsdag den 24. marts 2020, vedtaget "Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med COVID-19", og det forventes, at portalen for ansøgning om lønkompensation åbner i morgen onsdag den 25. marts 2020.
Ansøgning om lønkompensation
Ansøgningen skal ske digitalt og antageligt via Erhvervsministeriets hjemmeside.
Der skal anføres følgende i ansøgningen:
-
Andel af medarbejdere, der er hjemsendt (mindst 30 % eller min. 50 medarbejdere).
-
CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad (er medarbejderen fuldtids- eller deltidsansat) pr. medarbejder.
-
Periode, der ønskes kompensation for, samt begrundelse herfor, eksempelvis at virksomheden er tvangslukket på grund af COVID-19, arbejdsmangel mv.
-
Tro- og loveerklæring fra ledelsen om, at de afgivne oplysninger er korrekte.
Lønkompensationen udbetales herefter hurtigst muligt.
Arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling (L 141)
En lønmodtager er under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejdspligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan med 1 dags varsel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdspligten.
Lønkompensationen til arbejdsgiveren er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferieog/eller afspadsering på i alt 5 dage, hvis hjemsendelsesperioden på grund af COVID-19 udgør 3 måneder. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.
Hvis hjemsendelsesperioden er mindre end 3 måneder, reduceres de 5 tvungne feriedage mv. forholdsmæssigt.
Folketinget har vedtaget, at visse frister for betaling af skatter mv. midlertidigt udskydes for at lette presset på danske virksomheders likviditet som følge af COVID-19.
A-skat og AM-bidrag
De normale betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag er udskudt for de kommende 3 måneder.
Fristen for indberetning af løn er uændret.
Små og mellestore virksomheder
Betalingsfristerne er følgende for små og mellemstore virksomheder:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April-rate 11. maj 10. september
Maj-rate 10. juni 12. oktober
Juni-rate 10. juli 10. november
Store virksomheder
Betalingsfristerne er følgende for store virksomheder:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April-rate 11. maj 10. september
Maj-rate 10. juni 12. oktober
Juni-rate 10. juli 10. november
B-skat og foreløbigt AM-bidrag
Den normale betalingsfrist for B-skat og foreløbigt AM-bidrag er udskudt for to rater, nemlig raterne for april og maj måned.
Betalingsfristerne er følgende:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
Maj-rate 20. maj21. december
Moms – udskudt angivelse og betaling
Fristerne for angivelse og betaling af moms er udskudt.
Virksomheden afregner månedsmoms
Fristen for angivelse og afregning af månedsmoms er udskudt én måned. Den udskudte frist gælder dog ikke, hvis månedsmoms er pålagt som følge af kreditbegrænsning.
Afgiftsperiode Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April måned 25. maj25. juni
Maj måned 25. juni27. juli
Virksomheden afregner kvartalsmoms
Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.
Afgiftsperioden for første og andet kvartal i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1. september 2020.
Virksomheden afregner halvårsmoms
Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.
Afgiftsperioden for første og andet halvår i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte afgiftsperiode er den 1. marts 2021.
Der arbejdes på højtryk på Christiansborg mv. for at hjælpe danske virksomheder som følge af COVID-19.
Lønkompensation for lønmodtagere
Folketinget vil i morgen tirsdag den 24. marts 2. og 3. behandle lovforslag L 141 med det formål at gennemføre den lønkompensationsordning, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:
-
Lønkompensationsordningen gælder for alle private virksomheder, der står overfor herhjemme at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
-
Medarbejderne skal være ansat før den 9. marts 2020.
-
Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden fortsat betaler fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden.
-
Medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.
-
Lønkompensationen er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferie, og/eller afspadsering på i alt 5 dage i løbet af kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.
Hvor meget udgør lønkompensationen?
Lønkompensationen udgør 75 % af medarbejderens bruttoløn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær.
For ikke-funktionærer udgør lønkompensationen 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
Den aftalte kompensationsperiode dækker 9. marts – 9. juni 2020.
I løbet af indeværende uge forventes virksomheden at kunne påbegynde ansøgning om lønkompensation.
Kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende
Regeringen har foreslået en midlertidig kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der skal gælde for perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:
-
Et forventet omsætningstab på minimum 30 %
-
En gennemsnitlig omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode
-
Virksomhedsejeren skal eje mindst 25 % og arbejde i virksomheden
-
Virksomheden må maksimalt have 10 fuldtidsansatte
-
Virksomheden skal have været registreret senest den 1. februar 2020.
Hvor meget udgør kompensationen?
Kompensationen vil udgøre 75 % af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i det seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned, dog 46.000 kr., hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.
Personer, der modtager folkepension eller sygedagpenge, kan ikke modtage omsætningskompensation.
Der er ikke åben for ansøgning endnu.
Kompensationsordning for freelancere mv.
For selvstændige uden CVR-nr. foreslås indført en kompensationsordning ligeledes på 75 % af det forventede indkomsttab (B-indkomst), dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt indkomsttabet (det forventede) på grund af COVID-19 udgør mindst 30 % i perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Ordningen skal gælde personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, dog forventes ligeledes fastsat regler for personer, der ikke har haft B-indkomst i 2019.
Kompensation for virksomheders faste udgifter
Regeringen har foreslået, at der indføres en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder eksempelvis husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (eksempelvis leasing) i en periode, hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang.
Der lægges op til, at en andel af de faste udgifter kompenseres efter følgende model:
-
80 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 %
-
50 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 %
-
25 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60 %.
Erhvervsdrivende, som er påbudt fuldt lukket, vil i denne periode blive kompenseret svarende til 100 % af de faste udgifter.
Der kan ikke søges om kompensation, hvis de faste udgifter udgør mindre end 25.000 kr. i perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Ansøgning mv.
Der er ikke åbnet op for adgang til ansøgning om kompensation endnu.
I forbindelse med ansøgning skal der:
-
Indsendes en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætningsnedgang i perioden fra 9. marts til 9. juni som følge af COVID-19.
Der ydes 80 % i støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen.
Der gennemføres løbende stikprøvekontrol, og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, hvorefter der vil ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.
I skrivende stund er vi alle i sjælden grad ude af stand til at vurdere, hvad der vil ske i selv den nærmeste fremtid.
Som erhvervsdrivende vil man have usikkerhed på mange områder – personale, varesalg, varekøb, likviditet, restriktioner i transport og detailhandel, svigtende ordretilgang, likviditet, udlandshandel og så videre.
Listen forekommer at være uendelig – og den kan se helt anderledes ud i morgen. Vi er ikke selv herrer over udviklingen.
Det er svært at mødes på grund af opfordringerne til at undgå fysisk tilstedeværelse i videst muligt omfang, og rejseaktiviteterne er begrænsede.
Som revisorer er vi i dagligdagen meget afhængige af teknologi. Vi arbejder i meget stort omfang elektronisk, og vi kommunikerer i lige så stort omfang elektronisk i form af mail samt via telefonen.
Det vil sige, at vi uanset de mere eller mindre frivillige begrænsninger i hverdagen er i stand til at udføre vores arbejde på nogenlunde normale vilkår. Vi har mange medarbejdere, der arbejder hjemmefra – men via internetopkobling tilstræber vi at arbejde lige så effektivt på hjemmekontoret som på det daglige kontor, og telefon og mail er ved hånden hele tiden.
Vi er bevidste om, at vores kunder har mange tanker og spørgsmål vedrørende deres virksomhed og fremtiden.
Det er vi klar til at rådgive om i det omfang, vi kan. Vi vil herudover også løbende informere i takt med den udvikling, der sker.
Nogle af de emner, vi vil kunne hjælpe vores kunder med, er:
- Den statslige hjælp til lønninger – hvordan og hvornår?
-
Ferie og afspadseringsmuligheder
-
Metoder til dækning af finansieringsbehovet her og nu; udsættelse af betalinger til det offentlige, kreditudvidelser
-
Tilretning af budgetter og beregninger om drift og likviditet
-
Hvordan påvirkes årsregnskaberne her og nu?
Der er mange flere emner,og behovet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, lige som der –afhængigt af den kommende tids udvikling – vil kunne dukke nye emner op.
Vigtigst af alt: Kontakt os, hvis du mangler hjælp og rådgivning. Ganske vist har vi travlt med årsregnskaberne for tiden, men det er vigtigere, at vi hjælper vores kunder i den situation, vi uventet er kommet i.
Den 20. marts 2020 er en dato, hvor mange selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat. Satserne for tillæg og dekort til frivillig indbetalt acontoskat for indkomståret 2020 kendes endnu ikke, men forventes at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019. Det betyder, at der ikke er nogen fordel i at indbetale frivillig acontoskat den 20. marts 2020, medmindre selskabet betaler negativ rente.
Frivillig indbetaling af acontoskat
Selskaber kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2020 frem til og med den 1. februar 2021.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat beregnes der et tillæg eller en dekort afhængig af indbetalingstidspunktet. De normale tidspunkter, hvor selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat, er den 20. marts, 20. november og 1. februar i året efter.
Satserne for tillæg, dekort og restskat for indkomståret 2020 offentliggøres først i december 2020.
Satserne for indkomståret 2020 forventes ikke at ændre sig nævneværdigt i forhold til satserne for indkomståret 2019. For indkomståret 2019 var der ingen tillæg eller dekort til frivillige indbetalinger af acontoskat hverken den 20. marts 2019 eller den 20. november 2019. Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2019 til 1. februar 2020 var dekorten på 0,9 %.
Restskat for indkomståret 2020 skal betales senest den 20. november 2021. Tillægget til restskat for indkomståret 2019 udgjorde 4,7 %, og der er tale om en ikke fradragsberettiget rente. Det svarer til en før skat-rente på 6,0 % p.a.
Valg af tidspunkt for frivillig indbetaling af acontoskat
Da der hverken ydes tillæg eller sker reduktion med en dekort ved indbetaling af frivillig acontoskat, når det forudsættes, at satserne bliver de samme for indkomståret 2020 som for indkomståret 2019, kan selskabet umiddelbart lige så godt vente med en eventuel frivillig indbetaling til den 20. november 2020. Kun hvis selskabet betaler negativ rente, vil det være en fordel at foretage frivillig indbetaling den 20. marts 2020 eller for den sags skyld et senere tidspunkt, hvis situationen med negativ rente først opstår senere på året, men dog indbetaling senest den 20. november 2020, hvis dekort skal undgås.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2020 til 1. februar 2021 forventes dekorten at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019, hvilket vil sige 0,9 %. Indbetales der således 100.000 kr. i frivillig acontoskat den 1. februar 2021 godskrives selskabet kun en skattebetaling på 99.100 kr.
Tillægget til overskydende skat udgjorde for indkomståret 2019 0,1 % og forventes at være i samme størrelsesorden for indkomståret 2020.
Så lykkedes det endelig!
UK er ude af EU. Man var ellers ved at tro, at briterne satsede på, at de kunne forhale det, til det gik over af sig selv, eller at de i det mindste i mellemtiden kunne forhandle sig til flere fordele blot uden forpligtelserne. Sådan gik det ikke. Og nu er de ude. Næsten …
Det værste er nemlig ikke overstået, faktisk er det slet ikke begyndt, for i de kommende måneder (eller nok snarere år) skal der forhandles en aftale på plads mellem skilsmisseparterne.
Det bliver ikke en let opgave. Og i mellemtiden må alle vi andre så forsøge at gætte os til, hvordan vi bedst forbereder os på et nyt forhold til det engelske marked, der trods alt fylder en del i den danske samhandel med udlandet.
”Den frie bevægelighed for varer er sikret gennem afskaffelsen af toldafgifter og kvantitative restriktioner samt gennem forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning” kan man læse på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Når man læser ovenstående, kunneman fristes til at tro, at det altså er administrativt enkelt at flytte varer fra A til B inden for EU’s grænser, men sandheden er, at ordlyden alene garanterer, at der ikke er told på varerne.
Jeg har for nylig været på et momskursus, hvor det for alvor gik op for mig, at momsreglerne i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser er uigennemskuelige og umådeligt vanskelige at håndtere i praksis.
Netop som jeg troede, at GDPR og hvidvask er det nye svære, og moms i store træk er 25 % og har været det siden 1992, blev jeg blæst omkuld af momskomplikationerne i forbindelse med et hverdagsrealistisk eksempel på en virksomheds levering af et byggeri i et andet land. Det er simpelthen en regeljungle!
Hvorfor i alverden har vi gjort det så besværligt for os selv og hinanden?
Som det måske skinnede igennem i indledningen, er jeg ikke tilhænger af en opsplitning af EU, men jeg støder dog stadig oftere på regler og bestemmelser, der får mig til at forstå den britiske protest. Mit fromme, givetvis naive og urealistiske ønske er, at Brexit får resten af EU’s ledere til at overveje den fremtidige måde at drive foreningen på. Arbejdstitlen for de igangværende budgetforhandlinger burde være: ”Et forenklet EU, der forstås af borgere og virksomheder”.
Afslutningsvis vil jeg ønske briterne held og lykke med livet uden for EU.Forhåbentlig får de det skruet sammen, så det bliver et enklere og nemmere liv– administrativt forstås.
God fornøjelse med læsningen.
Danmark har i årevis været rangeret som verdens mindst korrupte land.For at bevare det lave korruptionsniveau og dermed forblive et gennemsigtigt og tillidsfuldt samfund indeholder straffeloven adskillige bestemmelser, der kriminaliserer bestikkelse og returkommission.
Mens bestikkelse angår ansatte i det offentlige, angår returkommission ansatte i den private sektor. I begge tilfælde er der tale om korruption og uetisk adfærd, som er uønsket i såvel den offentlige som den private sektor.
De to centrale bestemmelser vedrørende bestikkelse findes i straffelovens §§ 122 og 144. Herefter foreligger der bestikkelse, når en person uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at få den pågældende til enten at gøre noget bestemt eller undlade at gøre noget i tjenesten.
Der foreligger også bestikkelse, hvis en person i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller modtager en gave eller anden fordel.
Det er således både giverens afgivelse, tilbud mv. om fordelen (aktiv bestikkelse) samt modtagerens accept heraf (passiv bestikkelse), der udgør en overtrædelse af straffeloven. Tilbyder en bilist fx penge til en betjent for at slippe for en bøde, og betjenten tager imod dette tilbud, gør begge parter sig skyldige i bestikkelse i strid med straffelovens §§ 122 og 144.
For så vidt angår returkommission er straffelovens § 299, stk. 2, den relevante bestemmelse. Det fremgår heraf, at den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller accepterer en gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, kan straffes.
Anvendelsesområdet er således tilfælde, hvor en ansat i en virksomhed modtager en gave eller anden fordel fra en tredjemand, med henblik på at den ansatte i strid med sine pligter over for arbejdsgiveren skal handle eller undlade at handle på en måde, der er specificeret af tredjemand.
Både tredjemand, som tilbyder gaven (aktiv returkommission), og den ansatte, som modtager den (passiv returkommission), vil kunne straffes.
Udgangspunktet er således, at gaver, belønninger og andre former for fordele er omfattet af de nævnte bestemmelser.
Dog må vurderingen af, om der foreligger bestikkelse eller returkommission ske med inddragelse af anledningen til fordelen, dvs. branchekutymer, om den er af ubetydelig karakter, om den reelt rummer risiko for indflydelse på modtagerens adfærd, om den er ydet for allerede udført arbejde mv.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er ydet bestikkelse eller returkommission må derfor ske med inddragelse af flere forhold end blot tilstedeværelsen af en gave eller anden fordel.
I 2017 blev der indført nye regler om efteropkrævning af registreringsafgift for leasingbiler. Under visse omstændigheder skal der således ske genberegning af registreringsafgiften se-nest fire måneder efter første indregistrering af bilen. Disse regler skal sikre, at den afgiftspligtige værdi fra den første indregistrering af bilen svarer til markedsprisen, uanset hvad den oprindelige indkøbspris har været.
I forhold til beskatning af medarbejdere, der har fået stillet en ny fri bil til rådighed, dvs. en bil arbejdsgiveren har anskaffet højest 3 år efter første indregistrering, har man som beregningsgrundlag for beskatningen af fri bil brugt nyvognsprisen. Denne pris må efter seneste domspraksis forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelse af bilen som ny, dvs. markedsprisen.
Med de nye regler er det den genberegnede nyvognspris, der skal anvendes som beskatningsgrundlag, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset bilen. Beskatningsgrundlaget skal derfor fremover forhøjes i tilfælde af genberegning af registreringsafgiften, hvor den genberegnede nyvognspris er højere end den oprindelige pris. Det højere beregningsgrundlag skal anvendes fra og med genberegningstidspunktet.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at ændringen vil berøre ca. 20.000 firmabiler årligt, og at brugerne gennemsnitligt vil få forhøjet deres beskatningsgrundlag med 27.000 kr. Det vil for en topskattebetaler betyde en årlig merskat på omkring 3.800 kr. i gennemsnit.
Ændringen vil medføre nogle administrative udfordringer, idet fx et leasingselskab, i tilfælde af at der er sket genberegning af registreringsafgiften, skal give besked herom til arbejdsgiveren (leasingtageren) om det højere beskatningsgrundlag. Arbejdsgiveren skal herefter ajourføre oplysningerne i lønsystemet med det nye beregningsgrundlag til brug for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
De nye regler får virkning for firmabiler, der stilles til privat rådighed for medarbejdere den 1. februar 2020 eller derefter. Firmabiler, der er stillet til privat rådighed inden dette tidspunkt, bliver ikke ramt af de nye regler.
Denne vending er vi alle stødt på i tide og utide i en meget lang periode – og den 31. januar blev udsagnet i stedet for en opfordring til en realitet.
England, Skotland, Wales, Gibraltar og Nordirland er udmeldt af EU, og der er kun tiden frem til nytår til at finde ud af en regulering af sameksistensen med disse områder – under ét kaldet Storbritannien.
Det er nærliggende at tænke ”Puha, endelig er det overstået”. Det er også nærliggende at tænke, at det må EU i skikkelse af Michel Barnier så på vores vegne rode med i resten af 2020. Desværre er der for mange slet ikke nogen grund til at læne sig tilbage og studere det forhandlingsmæssige kaos, der er lagt op til. Det vedrører os alle – og det er nu, det foregår.
Udmeldelsen af EU er ikke blot et spørgsmål om fælles domstole og forbud mod krumme agurker (hvilket i øvrigt som så meget andet i disse tider er en falsk historie).
Det vedrører landbrug, fiskeri, produktionsvirksomheder og serviceerhverv. Det vedrører arbejdskraft i Storbritannien, medarbejdere, der skal til at arbejde i Storbritannien, og medarbejdere, der kommer til os derovrefra. Hertil kommer bevægelighed for andre personer end medarbejdere – som eksempel ægtefæller, studerende og migranter.
Vi kommer til at se problemer med godkendelser af produkter, vi kan risikere told og afgifter, der kan blive problemer med transport og toldklarering, med momssamarbejde og med samarbejde på det retslige område. Det får indflydelse på adfærden hos de danske virksomheder, der er etableret i Storbritannien, og omvendt; på import og eksport af alle varer og tjenesteydelser. Kort sagt – der er ikke de områder, der ikke berøres, og vi aner ikke, hvor det lander – hvis det lander frem for et såkaldt hårdt Brexit uden aftaler.
Derfor er det vigtigt, at alle med forbindelse til Storbritannien (direkte eller indirekte) bruger den nærmeste fremtid på at tænke: Hvad kan der ske? Hvad gør vi, hvis der sker noget givent – og hvad gør vi, hvis der ikke sker noget som helst? Bliver der en hybrid af en grænse mellem Nordirland og den irske republik? Fantasien kan ikke rumme alle de ting, der kan ske. Selv USA i skikkelse af Donald Trump har det med at blande sig.
Englænderne har det gode og selvbevidste udtryk: ”Tåge over kanalen – kontinentet er afskåret”. Sådan er det ikke efter nytårstalen den 31. december 2020. Der kan det meget vel være omvendt (tågen er den samme, men det afskårne kan have skiftet side).
Boris Johnson, der altid er god for elskelig engelsk humor, sagde tidligt om morgenen efter en langstrakt vedtagelse i det britiske parlament: ”Now Brexit is decided – but first of all, let’s get breakfast done!”
Sagt på en anden måde; når morgenmaden er fortæret, begynder arbejdet. For alle læsere: Det er på høje tid at tænke situationen igennem og finde ud af, hvorledes man bedst garderer sig mod alle tænkelige udfald allerede inden frokost. Under alle omstændigheder kan man kontakte sin revisor med henblik på rådgivning.