Revisorer er kendt for at afgive erklæringer på mange forskellige produkter; årsregnskaber, budgetter, tilskudsregnskaber, særlige erklæringer om fx lønkompensation – og meget mere.
Disse erklæringer er i stort omfang dikteret af dansk lovgivning og internationale regelsæt, og de kan af samme grund være svære at overskue og forstå. Det kan vi på grund af de givne regler ikke altid gøre noget ved.
Styrken af erklæringerne er tillige meget forskellig. Vi afgiver erklæringer med såkaldt høj grad af sikkerhed, erklæringer med begrænset sikkerhed, erklæringer uden sikkerhed – og der er flere hybrider.
Det vigtige for vores kunder og for vores kunders samarbejdspartnere – eksempelvis pengeinstitutter – er at få den rigtige erklæring på det rigtige sted. Det kan læses på bagsiden af Facit, at der lige nu er overvejelser om ”revisorpligt” i visse tilfælde.
”Revisorpligten” skal sikre, at kundernes produkter som nævnt ovenfor tilføres yderligere troværdighed af en uafhængig part til glæde for læsere og brugere. Det er til glæde for samarbejdspartnerne – og i denne kategori medtages også offentlige myndigheder.
Det er også til glæde for vores kunder – de får nemlig en erklæring, der kan hjælpe dem med at få eksempelvis de ønskede lån, de ønskede tilskud og den ønskede tillid og gode behandling fra myndighedernes side.
Vores kunder skal altid have den rigtige erklæring på det rigtige produkt, ud fra hvad brugeren af produktet lægger vægt på. Derfor er det uhyre vigtigt, at mulighederne er kendte – og at aftale med os, hvad erklæringen skal indeholde. Det sker ved en tæt dialog mellem dig som kunde og os som revisorer.
Storm P citeres ofte for at have udtalt ”det er svært at spå– især om fremtiden”. Det falder ikke svært at tro, at han er ophavsmanden, men det er han faktisk ikke. Citatets ejermand står tilsyneladende hen i det uvisse …
Tager vi fra starten fat i det uvisse, har foråret 2020 vist os alle en brutal virkelighed, som kom helt bag på os – og i sommeren 2020 forekommer mange fremtidige forhold at være uvisse i et ubehageligt omfang.
Store dele af erhvervslivet kørte vinkelret ind i en mur i marts 2020. Redningsvæsenet var i stort omfang hurtigt på pletten, og der blev reddet mange i forskellig grad. Hvorvidt redningsindsatsen sikrede overlevelse for stort set alle, er det på grund af langtidsskader endnu for tidligt at vurdere.
Hvad bringer morgendagen så?
Under normale forhold ville vi kunne give et ret godt bud på udviklingen i den kommende tid. Det kan vi ikke her i 2020, for vi aner ikke, om vi igen i efteråret nærmer os en ny mur– eller om vejen frem er ryddet for sten.
Hvis der så viser sig en ny mur, skal vi vurdere, om redningsvæsenet igen kan hjælpe de fleste ofre – eller om nye forhindringer tårner sig op. Hvis der ikke er forhindringer, kan vi på nogle områder ånde lettet op her og nu, for så vidt angår de nærmeste omgivelser.
Helt så enkelt er det ikke i en nation, der i stort omfang holdes oppe af en stor og værdifuld eksport til resten af verden. Vi er afhængige af, om de lande, der køber hos os – eller som leverer nødvendige ressourcer til os – også er sluppet fri af forhindringerne.
Oven i den udfordring er der yderligere noget, der kan forstyrre. Brexit udvikler sig ikke i skrivende stund i en god retning for de virksomheder, der eksporterer til UK, eller som fisker i de britiske farvande. I USA kan der i november blive valgt en ny præsident – eller den nuværende præsident kan blive hængende på Capitol Hill i fire år mere.
I Tyskland er Angela Merkel i sin sidste lederperiode, og efterfølgeren er der ikke klarhed om. I Rusland vil Vladimir Putin være præsident på livstid, i Brasilien fortsætter Bolsonaro med at være kontroversiel, Xi synes at udvide sin indflydelse i Hongkong, og i Venezuela synes Maduro ude af trit med virkeligheden – vi kan blive ved med at nævne usikkerhederne. Oven i det storpolitiske er der en stigende arbejdsløshed, der udfordrer hele verden.
Mange af problemstillingerne har altid været der i skiftende omfang og med skiftende adresse – så lad os nøjes med at konstatere, at der ud over virus er særlige udfordringer lige her og nu.
Budgetter
Forudsætningerne for virksomhedernes drift er ændret. Omsætning mangler, personale har været hjemsendt eller i værste fald opsagt, kunderne og/eller leverandørerne kan være væk eller i økonomisk uføre.
Mange har klaret sig igennem foråret 2020, men det vil være anbefalelsesværdigt, at den enkelte gør sig nogle tanker og udfører nogle beregninger, der ud fra forskellige scenarier viser konsekvenserne af de ændrede rammer for virksomhedens drift.
Forudsætningerne er sværere at vurdere end normalt, for vi aner ikke, hvad der sker i de kommende måneder. Det vil derfor være en god ide at se på sit budget med såvel pessimistiske som mere realistiske briller. Positive briller synes der ikke at være behov for, idet vi lige nu arbejder med at inddæmme risici.
Denne indgangsvinkel er ikke det samme som at mene, at man ikke skal være optimist og have et positivt sind – man skal blot være beredt.
Likviditet
Det er livsnødvendigt at have mulighed for at betale sine regninger. Budgettet er den eneste måde, man kan få overblik over den forventede likviditetsudvikling ved de enkelte scenarier.
Mange virksomheder har udnyttet mulighederne for kredit med hensyn til betaling af moms og A-skatter; og nogle har herudover lånt den allerede betalte moms af staten. I den kommende tid, typisk primo 2021, vil disse kreditter og lån skulle indfries.
Man skal derfor være opmærksom på, om den nødvendige likviditet er til stede til den tid – naturligvis bygget på de forudsætninger, man gør sig ved budgetlægningen.
Langt de fleste anvender et pengeinstitut til den daglige finansiering af driften, og der er normalt knyttet forskellige former for sikkerhed og maksimumkredit til pengeinstitutternes finansiering. Måske skal der ske refinansiering, måske skal der ske låneomlægning, måske skal kortfristede lån konverteres til langfristede lån, måske er der behov for yderligere finansiering – og måske er der særlige vilkår, der skal genforhandles.
En ting er sikkert: Pengeinstitutter bryder sig ikke om overtræk eller om den situation, hvor kunderne kommer styrtende to dage før, at det udækkede likviditetsbehov er der. Vil man have goodwill i pengeinstituttet, skal man vise, at man er en ansvarlig virksomhedsleder og sørge for, at kreditaftaler i nødvendigt omfang er på plads i god tid. Det gør det alt andet lige lettere at opnå den fornødne kredit – og med budgettet i hånden kan man også vise, at man forudser at kunne betale tilbage.
Er der andet, der kan gøres?
Der er med sikkerhed individuelle forhold i enhver virksomhed, så noget generelt kan være svært at fremføre. Der er imidlertid en post, der kunne være en overvejelse værd: Indkomstskatten.
Er ens virksomhed drevet i et selskab, kan det være en god ide at få nedsat den kommende selskabsskatterate, for så vidt det kan sandsynliggøres, at selskabets indtjening ikke kommer til at leve op til det forventede.
Er man selvstændig erhvervsdrivende, kan det ligeledes være en god ide at få gennemgået forskudsgrundlaget for 2020 (og 2021, der jo er på vej). Der er ingen grund til at betale B-skat, hvis den forventede indkomst ikke berettiger til det. Herudover kan en virksomhedsordning medføre, at der skal ses nærmere på hævninger, idet forudsætningen om indtjeningens størrelse ændres.
Nu er det så i morgen
… og vi er klar med råd og hjælp. Det samme er pengeinstitutterne og det offentlige redningsvæsen. En god løsning på dagens udfordringer er, at virksomhedsejerne er opmærksomme og tager de fornødne initiativer. Vi bør alle opretholde en positiv adfærd og gøre noget ved det, vi selv kan ændre på eller påvirke positivt.
Et bredt flertal i Folketinget har i maj 2020 indgået en ny aftale om fremtidens boligbeskatning. Meningen med aftalen er at videreføre de forlig, der blev indgået i 2016 om et nyt ejendomsvurderingssystem og i 2018 om et nyt boligbeskatningssystem. Samtidig er der med den nye aftale tilført området flere midler, så stigningstakten på ejendomsskatterne og ejendomsværdiskatterne i overgangsperioden bliver lavere. Overgangsperioden er nu forlænget til 2024, hvor de nye permanente regler forventes at træde i kraft.
Meningen med forligene var blandt andet at skabe ro om den fremtidige boligbeskatning. Når den nye aftale kommer nu, skyldes det, at de nuværende overgangsregler udløber ved udgangen af 2020, og de systemer, der skal understøtte reglerne, er forsinket så meget, at skatteministeren tidligst forventer,at de kan træde i kraft i 2024.
Skattestoppet fra 2001 betød, at ejendomsværdiskatten i princippet ikke kan stige, men det kan grundskylden. Mange boligejere har i de senere år derfor oplevet at skulle betale et større og større beløb i grundskyld.
Indefrysningsordning
Med forligene blev der fra 2018 indført en indefrysningsordning. Det betyder, at grundskyldsstigninger på boliger nu bliver indefrosset automatisk. Indefrysningen er i realiteten et lån fra staten, idet det indefrosne beløb skal afregnes, når man sælger boligen. Selv om det beløb, en boligejer løbende skal betale, ikke vil være større end det, boligejeren betaler i dag, ender boligejeren med at skulle betale stigningen i den sidste ende.
Fra 2021 bliver den automatiske indefrysningsordning udvidet og forlænget til 2024, så den både gælder ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Der bliver om nogle år mulighed for, at skatteyder selv vil kunne vælge at indfri lånet.
Med den nye aftale bliver der fra 2022 indført en mere effektiv stigningsbegrænsning i ejendomsskylden, så grundlaget for beregningen højst kan stige med 2,8 % om året - mod den nuværende begrænsning på 7 %.
Derudover bliver satsen som noget helt nyt fastfrosset på det nuværende niveau, så kommunerne højst kan opkræve grundskylden og dækningsafgiften i perioden 2021-2028 med de satser, der gælder i 2020. Herudover bliver kommunernes provenu låst således, at en kommune fra og med 2024 ikke kan opkræve mere, end den opkræver i 2023. Det er samtidig en del af aftalen at fastholde forliget, så grundskyldspromillen (ejendomsskattesatsen) fra og med 2024 ved lov bliver nedsat til 16.
Med den nye aftale bliver der også indført lempelige reglerfor nye ejendomme og ejendomme, der ikke tidligere har været vurderet.
Reduktion af satser
Et andet hovedelement i den nye aftale er en reduktion afden laveste sats for ejendomsværdiskat i overgangsperioden.I dag betaler en boligejer 1 % af sin boligværdi op til godt3 mio. kr. Denne sats bliver fra 2021 med den nye aftale reduceret til 0,92 %. Er boligen mere værd end 3,04 mio. kr., betaler man 3 % af resten.
Satserne for nedslag til pensionister og ejedomsejere, der har anskaffet boligen inden 1. juli 1998, og som indgår i de gældende overgangsordninger, der blev indført sammen med ejendomsværdiskatten, bliver justeret, så de matcher nedsættelsen.
Den lave sats bliver stadig reduceret til 0,55 %, og den høje sats – eller topskattesatsen på boliger, om man vil – bliver reduceret til 1,40 %, når de nye permanente regler træder i kraft – formentlig tidligst fra 2024. Den højere ejendomsværdiskattesats gælder for boliger, der bliver vurderet til mere end 7,5 mio. kr. Det betyder, at progressionsgrænsen stiger markant. Grænsen er fastsat på basis af bruttoværdien af boligen, hvilket betyder, at grænsen for den progressive sats ligger ved et beskatningsgrundlag på 6 mio. kr. (7,5 mio. minus 20 %).
Boligens vurdering
Et af tryghedselementerne i de fremtidige boligbeskatningsregler drejer sig om fastsættelsen af værdien af boligen. Når boligejere får nye ejendomsvurderinger, bliver boligskatterne låst fast til boligens værdi, så boligejerens skat kun kan stige, hvis boligprisen stiger. Skattesatserne bliver låst med indførelsen af de nye regler.
Det er altid forbundet med usikkerhed at vurdere ejendomme og grunde. Her har Folketinget indført et forsigtighedsprincip, så det beløb, boligejerne skal betale skat af, sættes 20 % lavere end ejendoms- og grundvurderingen. Bliver et hus fx vurderet til 5 mio. kr., skal der betales skat af (5 – (20 % af 5)) = 4 mio. kr.
De fleste forventer, at deres hus ad åre vil stige i værdi, og dermed også, at både ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten stiger. De fleste regner derfor med at komme til at betale mere i boligskat, selv om de får mulighed for at udskyde betalingen ved anvendelse af indefrysningsordningen.
Skatteministeriet regner med, at 2/3 af boligejerne kan se frem til en lavere boligskat i de kommende år. Det betyder,at 1/3 skal regne med at komme til at bruge indefrysningsreglerne.
De boligejere, der hidtil har betalt for meget i ejendomsværdiskat i 2011-2019 på grund af for høje vurderinger, modtager kompensation herfor efter nugældende regler. Kompensationen for 2020 bliver efter den nye aftale udbetalt i 2022.
Bag denne noget diffuse titel gemmer sig en række ændringer til årsregnskabsloven, selskabsloven, revisorloven og enkelte andre love, som enten allerede er trådt i kraft eller har virkning fra 1. januar 2021.
”Pakken” blev vedtaget i Folketinget tilbage i maj måned 2020, og ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det overordnede formål at sætte mere målrettet ind over for økonomisk svindel gennem en styrket kontrol på selskabs- og regnskabsområderne og derved også at understøtte skatteforvaltningens indsats mod skatteunddragelse.
Nogle af hovedelementerne i kontrolpakken er opridset her:
- Erhvervsstyrelsens rolle som kontrollerende myndighed styrkes. Kontrollen omfatter årsrapporter og selskabsforhold, herunder både systematisk digital forhåndskontrolaf indberetninger og anmeldelser og efterfølgende risiko- og databaseret kontrol af offentliggjorte årsrapporter og selskabsregistreringer.
- Årsregnskabsloven ændres, så Erhvervsstyrelsen får mere vidtrækkende muligheder for at kontrollere årsrapporter og reagere på fundne fejl og mangler. Der gives eksempelvis hjemmel til, at styrelsen i sager om grov regnskabssvindel kan trække en offentliggjort årsrapport tilbage. Der indføres også mulighed for, at en virksomhed kan sendes til tvangsopløsning, hvis virksomheden ikke efterkommer styrelsens påbud om indsendelse af krævet dokumentation.
- Virksomheder, der i overensstemmelse med årsregnskabsloven undlader at oplyse nettoomsætningen, skal fremover give oplysning om nettoomsætningen, når de indberetter årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Oplysningen skal give styrelsen mulighed for at kontrollere, om der aflægges årsrapport efter den rigtige regnskabsklasse, og om kriterierne for fravalg af revision er overholdt. Oplysningen offentliggøres ikke, og den er undtaget fra retten til aktindsigt.
- Selskabsloven ændres, så det bliver vanskeligere for kriminelle at gemme sig bag stråmænd og falske selskabsadresser. Lovkrævede selskabsdokumenter skal opbevares i en periode på 5 år fra udgangen af det regnskabsår, dokumenterne vedrører.
- Der indføres styrket tilsyn med godkendte revisorer. Muligheden for undersøgelse af revisorers manglende regelefterlevelse udvides, og Revisornævnets arbejdsområde udvides ligeledes.
Revisionspligten?
Selv om en virksomhed drives i selskabsform, er der ikke krav om revision eller anden revisorinvolvering i forhold til regnskabsaflæggelsen, når der er tale om helt små selskaber. Kontrolpakken indeholder intet i retning af genindførelse af egentlig revisionspligt eller for den sags skyld ”revisorpligt”.
I foråret 2020 blev der imidlertid indgået en aftale mellem regeringen og de politiske partier om en styrket skattekontrol. Heraf fremgår det, at revision kan være et værdifuldt supplement til skattekontrollen i forhold til at sikre højere regelefterlevelse, og at erhvervsministeren senere i 2020 vil indkalde til forhandlinger om revisionspligt. De forhandlinger bliver spændende at følge!
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der omhandler en række midlertidige tiltag for at afbøde de skattemæssige konsekvenser, som udlandsdanskere og personer, der arbejder i udlandet, oplever som følge af de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredning af covid-19.
Udlandsdanskeres ophold i Danmark
Mange danskere, der normalt er bosat i udlandet, opholder sig pt. i Danmark. Et ophold, der kan betyde, at der indtræder fuld dansk skattepligt efter interne regler.
Der foreslås indført en ordning, der betyder, at en person kan vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, hvorefter der ikke indtræder fuld skattepligt, selv om opholdet i Danmark har haft en varighed af mere end 3 måneder i sammenhæng eller ved samlede ophold i Danmark over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Dansk beskatning af løn under ophold i Danmark
Vælges den midlertidige ordning, betyder det, at der kan udføres arbejde under opholdet i Danmark i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt.Til gengæld er personen begrænset skattepligtig til Danmark af løn og honorarer i den omhandlede periode. Indkomsten skal dog kun beskattes i Danmark, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og bopælslandet ikke er til hinder herfor.
Den skattepligtige indkomst opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag gange antal opholdsdage, der normalt er arbejdsdage. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende. Der er med andre ord tale om en skematisk beregning af det skattepligtige beløb uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark i den omhandlede periode.
Valg af ordningen
Valg af den midlertidige ordning skal ske senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
Personer, der arbejder i udlandet
Personer, der arbejder i udlandet, anvender ofte den gunstige regel i ligningslovens § 33 A, der betyder, at der enten ikke skal betales skat af lønnen, eller også skal der kun betales halv dansk skat. Lønnen skal altid selvangives i Danmark, da personen normalt er omfattet af fuld dansk skattepligt.
For at kunne anvende ligningslovens § 33 Askal følgende betingelser være opfyldt:
- Opholdet i udlandet skal have en varighed af mindst 6 måneder.
- Ophold i Danmark må maksimalt udgøre 42 dage inden for enhver periode på 6 måneder.
- De 42 dage skal være ferie- og fridage, dog accepteres absolut nødvendigt arbejde, der direkte relaterer sig til arbejdet i udlandet.
Der foreslås indført en ordning, der betyder, at en person kan vælge at se bort fra ophold i Danmark fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udføres, dog senest til og med den 30. juni 2020. Et sådant ophold afbryder således ikke muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A, selv om 42-dages-reglen overskrides. I denne periode må der også udføres arbejde i Danmark.
Dansk beskatning af løn under ophold i Danmark
Konsekvensen af valget af denne midlertidige ordning er, at der skal betales dansk skat af løn for perioden i Danmark. Den skattepligtige indkomst opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag gange antal opholdsdage, der normalt er arbejdsdage.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende. Der er med andre ord tale om en skematisk beregning af det skattepligtige beløb uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark i den omhandlede periode.
Valg af ordningen
Valg af den midlertidige ordning skal ske senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
Regeringen har fremsat forslag til nedsættelse af ejendomsskatterne for 2021 og frem. Herudover videreføres indefrysningsordningen af grundskyld (ejendomsskat). Årsagen til dette er, at det har vist sig nødvendigt at udskyde omlægningen af boligskatterne fra 2021 til 2024. Det forventes, at lovforslaget skal træde i kraft pr. 1. juli 2020, såfremt det vedtages i Folketinget.
Nedsættelse af ejendomsværdiskattesatsen
Satsen for beregning af ejendomsværdiskat nedsættes fra 1,0 % til 0,92 % for den del af beregningsgrundlaget, der er mindre end 3.040.000 kr., med virkning fra og med indkomståret 2021 og frem til vedtagelsen af et kommende lovforslag omboligbeskatningen fra og med 2024.
I forlængelse heraf ændres de særlige nedslag, der gives pensionister eller boligejere, som har købt ejerbolig senest den 1. juli 1998, proportionalt, da disse boligejere ellers vil kunne komme til at betale negativ ejendomsværdiskat.
Indførelse af stigningsbegrænsning
Der indføres en stigningsbegrænsning på grundlaget for grundskylden (ejendomsskatter) på ejerboliger, således at dette grundlag i 2022 og 2023 maksimalt kan stige med 2,8 % pr. år. Tidligere kunne det stige med 7 % pr. år. For andre ejendomme skal stigningsbegrænsningen gælde fra 2023.
Ligeledes foreslås det, at de kommunale grundskyldspromiller og dækningsafgiftssatser ikke skal kunne sættes op i 2021-2028. Således kan grundskylden i denne periode maksimalt udgøre grundskylden i 2020. I 2024 fastsættes grundskyldspromillerne ved lov, og kommunernes provenu kan ikke overstige, hvad grundskylden i 2024 vil udgøre med de skatteregler, der er gældende i 2023.
Nye ejendomme
For nye ejendomme vil man kunne risikere, at der på disse ejendomme vil skulle betales grundskyld af en værdi, der ligger tæt på den nye grundvurdering minus 20 %. Til imødegåelse af dette foreslås det, at der på disse ejendomme i perioden 2021-2023 vil ske fastsættelse af et beskatningsgrundlag, der sikrer, at grundskylden nogenlunde vil svare til, hvad grundskylden ville have udgjort ved indførelsen af boligskatteomlægningen.
Videreførelse af indefrysningsordning
Den allerede eksisterende indefrysningsordning videreføres indtil 2024, hvorefter den midlertidige ordning erstattes af en permanent ordning. Ordningen vil fortsat frem til 2024 være rentefri.
Det vil blive muligt aktivt at fravælge indefrysning, således at den indefrosne grundskyld ikke kommer til betaling ved salg af boligen, men i stedet betales løbende.
Genoptagelse af gamle ejendomsvurderinger
Med et ønske om at Skatteforvaltningen ikke skal anvende ressourcer på sager omkring gamle ejendomsvurderinger, og i stedet kan fokusere på de nye vurderinger, indføres det, at både Skatteforvaltningen og skatteyderen pr. 1. november 2020 ikke længere kan foretage genoptagelse af gamle ejendomsvurderinger.
Udvidelse af tilbagebetalingsordningen
Det fremgår af lovforslaget, at det også skal være muligt at få tilbagebetalt for meget betalt ejendomsværdiskat for 2020. Tilbagebetalingen forventes at ville kunne ske i 2022. Det er i forvejen muligt at få tilbagebetalt for perioden 2011-2019.
Kære læser
2020 vil vi næppe glemme foreløbig. Hele verden kæmper mod en pandemi, og når den engang er overstået, vil vi stå over for nogle voldsomme og måske uoverskuelige økonomiske konsekvenser.
Genopbygningen af verdensøkonomien kommer til at koste mange politiske slagsmål, og allerede nu mærker vi nye spændinger i Europa. Måske kommer Brexit ikke til at stå alene. Man kunne omvendt håbe, at vi “på den anden side” rykker sammen, som vi gjorde, da det, der nu er EU, blev etableret.
Revisorer kan ikke spå om fremtiden. Det gælder vel i virkeligheden alle, om end nogle påstår at have modeller, der gør dem i stand til at levere kvalificerede gæt. Når jeg ser på den seneste tids bevægelser på mit pensionsdepot, vil jeg tillade mig at betvivle modellerne og de forudsætninger, de er fodret med.
Vi vil dog alligevel i dette nummer af Facit tillade os at skue frem i tiden – ikke for at spå om kommende tiders op- og nedture, men man skal altid prøve at lære af fortiden i bestræbelserne på at være bedre forberedt til fremtiden.
Vi kunne næppe have forudset, at der ville udbryde en pandemi af dimensioner som COVID-19 – eller kunne vi? Hvis man skuer tilbage i historien, er der til alle tider opstået situationer, vi mennesker ikke har kunnet kontrollere. Det er så heller ikke usædvanligt, at det kommer bag på os, for på bagsiden af en katastrofe rammes vi ubegribeligt hurtigt af en tilbagevendende indbildskhed, der får os til at tro, at vi nu er så kloge og dygtige, at vi har magt over naturen. Vi er der åbenbart ikke helt endnu.
På den anden side fører det ikke til noget at lade sig ramme af tungsind og opgivenhed, og det er vores hang til håb og optimisme, der bringer os videre.
Vi har i denne udgave af Facit sat fokus på at skabe overblik over de mulighederog risici, der er forbundet med at drive virksomhed, lige som vi forsøger at komme med nogle bud på de initiativer, man kan tage for at være mere manøvredygtig, hvis – eller rettere når – det engang igen bliver nødvendigt med hurtig indgriben.
Det er lidt tidligt at se på rapporteringenaf de økonomiske konsekvenser, for vi kender dem næppe til fulde, før vi er langt inde i 2021. Ledelsen i virksomheder med såkaldt skæve regnskabsår skal dog aflægge årsrapporter allerede i det kommende efterår, og den regnskabsperiode vil indeholde en del af effekten af coronakrisen. Derfor bringer vi en artikel, hvor overvejelser i forbindelse med aflæggelse af kommende årsrapporter er behandlet.
Forhåbentligt er der mere lys forude ved næste deadline for Facit. God fornøjelse med læsningen.
Beredskab og nødplaner er i nogles ører noget, som politi og brandvæsen tager sig af. Men et beredskab er noget, som alle virksomheder kan have en fordel ved at tænke ind – inden et problem indtræder.
Fredag den 11. marts 2011 rystede et undersøisk jordskælv havbunden i Stillehavet 130 km øst for Japans kyst. Med en gigantisk styrke på 9 målt på richterskalaen udløste jordskælvet en tsunami, der bevægede sig med 700 km i timen mod kysten; en altødelæggende kraft, der skulle koste over 15.000 mennesker livet. Flodbølgen nåede en højde på op til 40 meter og skyllede op til 10 km ind i landet. Denne historie kender vi dog som noget andet og noget mere end blot en beretning om en dødbringende naturkatastrofe. Det er historien om Fukushima-katastrofen.
Lige så snart atomkraftværket i Fukushima kunne registrere jordskælvet, slukkede reaktorerne automatisk. Det skulle de gøre som en sikkerhedsforanstaltning, men på grund af en række problemer slukkede hele elforsyningen. Kølepumperne kunne derfor ikke pumpe videre og køle kernen, og som alle, der har set Tjernobyl-serien, ved, kan overophedning have katastrofale konsekvenser. Derfor havde man et backup-system: En række dieselgeneratorer slog til, så kølepumperne atter kunne afkøle de brandvarme reaktorkerner.
Denne korte opridsning af begyndelsen på katastrofen indeholder to bærende elementer for, hvad mange mennesker tænker, når de hører ordene ”beredskab” og ”nødplaner”: Noget, der kræver politi og brandvæsen, og måske også, at én teknisk løsning overtager en anden – i det her tilfælde den klassiske dieselgenerator, der genererer strøm til kølepumperne. Men Fukushima-katastrofen er også et eksempel, der viser, hvor vigtig en beredskabsplan kan være for mindre virksomheder, der måske ikke engang er i nærheden af katastrofen. Vi bevæger os igen mod Japan.
Når din fail-over fejler
Dieselgeneratorerne, et fail-over-system, der får kritiske funktioner til at virke igen, kørte kort efter, at systemet kunne registrere et jordskælv, og elnettet fejlede. Plan B fungerede, som den skulle. Det, man imidlertid undervurderede og efterfølgende fik stærk kritik for, var risikoen for en tsunami. Netop den mangel førte til, at generatorerne druknede. Alle undtagen én. Og når en fail-over fejler – når plan B ikke virker – har man nogle gange en plan C: Batterier, der afløser en dieselgenerator. Batterierne har imidlertid kun få timers levetid. Uden strøm, og dermed uden kølepumper, skete det, der ikke måtte ske: Eksplosioner og nedsmeltning i et atomkraftværk.
Atomkatastrofen kunne have været undgået, hvis en tilstrækkelig og tilfredsstillende risikovurdering var blevet foretaget. Det var ikke tilfældet, og advarsler fra tsunamistudier var blevet ignoreret gang på gang.
Ikke alene havde man tæt på 16.000 døde i Japan, men også et radioaktivt udslip, der krævede evakuering i mindst 20 kilometers radius. Japans regering spillede også det politisk sikre kort ved at lukke over 50 atomkraftværker, hvilket resulterede i mindre elkapacitet og et behov for at importere energi i form af kul og olie for at kunne opfylde det største energibehov– med tilhørende forurening og helbredsproblemer. Borgere og virksomheder måtte indstille sig på at bruge mindre elektricitet i et stykke tid.
Fra Fukushima til Kongens Nytorv
I de følgende måneder kunne verden mærke konsekvenserne af atomulykken. Leverancer blev forsinkede, eller leverandører måtte lukke ned. Det påvirker ikke kun den nedlukkede virksomhed, for hvis et nøgleprodukt bliver forsinket eller udebliver, så påvirker det også anden-, tredje- og måske endda også fjerdepart.
Et banalt eksempel kommer fra Magasin du Nord, hvor man kunne opleve prisstigning på nogle cremer. Det skyldtes, at katastrofen ødelagde marker, hvor man producerede vigtige ingredienser til brug for cremeproduktionen. Selv om banaliteten – og ikke mindst fraværet af cremers påtrængende nødvendighed for menneskeheden – er fremtrædende i eksemplet, så viser det ikke desto mindre en kausalitet, som man aldrig nogensinde kunne have forberedt sig på ved at fokusere på årsag.
Har du forberedt dig på en tsunami?
Hvis man skulle forberede sig på alt, bliver listen lang. Og det er også sandsynligt, at den øvelse ville køre in absurdum.Skal man som virksomhed i Danmark forberede sig på en tsunami i Japan, fordi der er sandsynlighed for, at man måske mister et vigtigt produkt, hvis det måske sker?
Lad os ikke dvæle ved de åbenlyse absurditeter. Det er ikke engang sikkert, at vi ved, at dele af vores produkt har sin oprindelse i Japan. Vi gik og troede, det var 100 % svensk.
Men man kan i virkeligheden godt forberede sig på den tsunami. Så længe man ikke fokuserer på selve tsunamien, men de konsekvenser den kunne have, nemlig hvordan ens daglige drift kan blive påvirket. Hændelsen er sådan set underordnet; det kan være en eksplosion i et atomkraftværk i Fukushima, men det kunne lige så godt være, at din leverandør ikke kan levere varen af en anden årsag.
Uanset årsagen, så mangler du dit produkt eller den tjeneste, som du så ikke kan sælge videre til dine kunder. Hvad gør duså? Kan du skaffe det et andet sted fra? Kan et lignende produkt gøre det? Er det et nøgleprodukt i din virksomhed eller blot en pakke tyggegummi, du bruger til at få lidt ekstra kroner i mersalg, og som kan skiftes ud med en pakke pastiller?
Det er derfor ikke nødvendigvis nyttigt at fokusere på katastrofale hændelser. I stedet er det vigtigt at tænke på, hvilke konsekvenser tsunamien kan have.
Er det tab af viden? Måske fordi en nøgleperson i din virksomhed ikke længere er til stede, og ingen andre kender dennes arbejdsopgaver? Det kan være regnskabspersonen, der månedligt opsætter en rapportering for at holde styr på likviditeten. Eller it-nørden, der jo er vant til at komme og fikse tingene. Er det tab af en salgskanal? Hvilken? Web, telefon eller fysisk butik? I hvor høj grad påvirker hvert tab din forretning?
Med andre ord: I stedet for at forestille dig alle mulige dommedagsscenarier, så se på, hvordan din daglige drift kan blive forstyrret af uforudsete forhold. Med det indledende eksempel fra Japan og den virkelighed, vi oplever med coronavirussen i dag, behøver jeg næppe at understrege, at alt i virkeligheden kan ske.
Analyse af risici - virksomhedens daglige drift
Ovennævnte overvejelser kan sættes op i en tabel, som kan se ud, som vist i figuren nedenfor. Den viste figur er en risikovurdering. Det er en analyse af, hvilken situation man er i lige nu. Det gør man for at kunne træffe en beslutning om, hvorvidt virksomheden skal finde på at gøre noget, inden en uheldig situation indtræder.
Læg mærke til, at de nævnte eksempler er generelle og ikke går i detaljer om, hvorvidt der er risiko for, at kloakvand vil stige op i kælderen. Det er en del af det nævnte – ligesom den menneskelige faktor også er en del af det nævnte. For det er jo muligt, at salgskanal 3 netop håndteres af nogle gode folk, der tager telefonen, når kunder ringer ind til hovednummeret. Men hvad nu, hvis telefonsystemet ikke fungerer? Hvad nu, hvis disse folk ikke er til stede? ”Hvad nu, hvis” er ikke interessant for virksomheden. Tab af salgskanal 3 er interessant – og vigtig – for din virksomhed.
Herefter kan man se på, hvilke organisatoriske foranstaltninger man kan gøre for at aktivere en nødplan, få driften op til minimum, for til sidst at være tilbage i optimal daglig drift. Lige i dette tilfælde ville man måske ikke foretage vidtgående foranstaltninger, men udelukkende fokusere på kommunikation om det.
| Sandsynlighed | Påvirkning | Faktor | ||
| Scenarie | (1-10) | (1-10) | (SxP) | |
| 1 | Tab af viden (nøglepersonsafhængighed) | 5 | 8 | 40 |
| 2 | Tab af it-leverandør (outsourcet) | 2 | 10 | 20 |
| 3 | Tab af salgskanal 1 (webshop) | 3 | 8 | 24 |
| 4 | Tab af salgskanal 2 (butik) | 4 | 7 | 28 |
| 5 | Tab af salgskanal 3 (telefon) | 2 | 4 | 8 |
| 6 | … | |||
| 7 | … |
Kommunikation, når uheldet indtræffer– vi er her stadigvæk!
I tilfældet med telefonen kunne det fx være relevant at skrive på sin hjemmeside og de sociale medier, at telefonerne ikke virker i øjeblikket, men at man arbejder på at løse problemet.
Det kan også være relevant at have klare procedurer for, hvem man skal orientere ved større driftsforstyrrelser – og nok også hvem man skal kontakte, hvis kaffemaskinen går i stykker.
Som vi kan se, så handler det ikke om, hvorvidt der kan ske et jordskælv i Stillehavet, men om, hvilke funktioner og områder i din virksomhed der øger sårbarheden for din daglige drift.
Husk også din kollega
Til sidst synes jeg, det er vigtigt at gøre opmærksom på noget, man egentligt ikke ser så meget af i beredskabsplaner – selv om vi ser mange udøve det i dag: Hvad gør vi, hvis vi mister det kollegiale fællesskab?
Her skal man gøre op med sig selv, om man blot ser sine ansatte som en ressource, der holder bundlinjen sort, eller om man ser sine kolleger som de mennesker, der besjæler virksomheden og giver den dens værdi. Her kan en lille ting som et telefonopkald fra chefen, der tjekker op på én, gøre den store forskel.
Så, hvad gør man?
Det hele starter med en risikoanalyse. Det kan enten være en Excel-øvelse med tal, grafer, farver og lamper, der blinker, eller det kan være det, vi kalder en kvantitativ vurdering (walk-through) af, hvilke faktorer der gør, at dagligdagen opretholdes. Altså enten en afart af førnævnte tabel, hvor risici identificeres og sandsynliggøres i forhold til påvirkningen af den daglige drift, eller – hvis dagligdagen er til at overskue – engod mavefornemmelse og tankemæssig gennemgang af væsentlige arbejdsprocesser.
Dette kan munde ud i en beredskabsplan, som ikke alene indeholder kontaktoplysninger på kritiske leverandører, bank, revisor, forsikring, kontaktoplysninger til kolleger (og deres ægtefæller) osv. Planen kunne imidlertid også indeholde nogle tanker om, hvad vi gør, hvis det ikke er muligt at møde op på kontoret, hvis håndværkerens bil ikke kan køre, hvis webshoppen er nede osv.
Mellem risikoanalyse og beredskabsplan kan der også være en række arbejdsopgaver, der imødegår/begrænser skaderne. Et aktuelt eksempel kunne være at sikre, at hjemmearbejdspladser kan fungere, at webshoppen har en ”nødside”, at der er et alternativ til betalingsløsningen på webshoppen mv.
Det er ikke nødvendigvis enkelt at forberede sig, men det er bedre at forberede sig end ikke at gøre det, og i lighed med at vi udarbejder driftsbudgetter, er beredskabsplaner noget, der ikke nødvendigvis lever op til virkeligheden, når den indtræffer.
Derfor er en test af et konkret scenarie en god ide, og – efter min erfaring – også ret underholdende for virksomhedens medarbejdere. Man afholder jo også brandøvelse på store skibe, så hvorfor ikke også teste en virksomheds beredskab.
Der er ingen tvivl om, at i de situationer, hvor et selskab oppebærer skattemæssige underskud af den ene eller den anden grund, er det oftest med en forventning om, at underskuddet kan anvendes til modregning i skattepligtig indkomst i fremtiden.
Lige nu er vi i en situation med en lang række selskaber, der kæmper for deres overlevelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et selskabs skattemæssige underskud kan fortabes i visse tilfælde.
Grundlæggende er forudsætningen for anvendelse af skattemæssige underskud, at disse er indberettet til Skattestyrelsen. Det er derfor afgørende, at det årligt sikres, at et realiseret underskud indberettes korrekt til Skattestyrelsens underskudsregister (DIAS).
Overdragelse af mere end 50 % af selskabskapitalen i et driftsaktivt selskab
I situationer hvor et selskab, der er driftsaktivt, overdrages til andre ejere, kan der opstå underskudsbegrænsning – noget man nemt overser i selve processen.
Ved et driftsaktivt selskab forstås et selskab, som har omsætning og en egentlig økonomisk risiko ved den erhvervsmæssige virksomhed, som drives.
Reglen om underskudsbegrænsning omfatter situationer, hvor mere end 50 % af selskabskapitalen eller stemmerne i et driftsaktivt selskab ved indkomstårets udløb ejes af andre end de kapitalejere, der ejede selskabskapitalen ved begyndelsen af det indkomstår, hvori selskabet realiserede skattemæssigt underskud.
I disse tilfælde kan det fremførte underskud ikke nedbringe det aktuelle indkomstårs skattepligtige indkomst til under selskabets positive nettokapitalindtægter og indkomst fra udlejning af driftsmidler.
Ved nettokapitalindtægter forstås blandt andet renteindtægter, renteudgifter, udbytter, skattepligtige avancer og tab efter kursgevinstloven samt aktieavancebeskatningsloven.
Der gælder visse undtagelser, som medfører, at ovenstående ikke gælder for børsnoterede selskaber samt i de tilfælde, hvor kapitalandelene er overdraget til børn, stedbørn, børnebørn mv. fra en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre.
Et eksempel herpå kunne være, at personen A i dag ejer 90 % af selskabet Q ApS, og de resterende 10 % ejes af personen B. Personen B ønsker at overtage de resterende 90 % af kapitalen i Q ApS. Q ApS har et fremførselsberettiget underskud fra tidligere år, men selskabet kan i dag betegnes som et driftsaktivt selskab med en betydelig omsætning.
Køber personen B de resterende 90 % af kapitalen af personen A, omfattes selskabet Q ApS af reglerne, som betyder, at Q ApS fortsat kan anvende tidligere års underskud, så længe det ikke sker til modregning i nettokapitalindtægt og udlejning af driftsmidler.
Overdragelse af mere end 50 % af selskabskapitalen i et selskab uden aktivitet
Det sker, at man holder liv i et tomt selskab alene af den årsag, at der er oppebåret et stort skattemæssigt underskud, som man håber vil kunne anvendes på et senere tidspunkt. Sælges et sådant tomt selskab videre i den tro, at det oppebårne skattemæssige underskud vil kunne anvendes fremover, sætter skattereglerne dog hurtigt en stopper herfor.
Reglerne betyder, at intet underskud i kommende perioder vil kunne nedbringe den skattepligtige indkomst – underskuddet fortabes for altid. Reglerne finder også anvendelse i situationer, hvor datterselskaber, som man ejer mere end 25 % af, er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår et selskab er tomt. Tomt betyder her uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, og der vil altid skulle ske en konkret bedømmelse. Ifølge praksis ses der på, om selskabet har omsætning, ansatte og egentlig aktivitet. I situationer, hvor der alene placeres en mindre aktivitet i et selskab i forhold til den tidligere drift, tilsidesættes denne ”kunstige placering” af aktivitet.
Et eksempel herpå kunne være, at personen C i dag ejer 80 % af selskabet M ApS, og de resterende 20 % ejes af personen D. Personen D ønsker at overtage de 80 % af kapitalen i M ApS, som ejes af personen C.
M ApS har et fremførselsberettiget underskud fra tidligere år og har tidligere drevet virksomhed med salg af kuglepenne. Driften er dog indstillet grundet et faldende marked, og selskabet M ApS er således på overdragelsestidspunktet uden aktivitet. Personen D regner med, at han ved overtagelsen af de 80 % af kapitalen kan anvende underskuddet til modregning i den nye aktivitet, han ønsker at placere i selskabet.
Køber personen D de resterende 80 % af kapitalen af personen C, omfattes selskabet M ApS af reglerne, hvilket betyder, at underskuddet i M ApS helt fortabes.
Andre forhold, som kan medføreunderskudsbegrænsning
Typiske skattefrie omstruktureringer såsom fusioner, spaltninger eller tilførsel af aktiver, som oftest anvendes inden et planlagt frasalg eller i forbindelse med et generationsskifte, kan ligeledes medføre underskudsbegrænsning.
Ud over ovenstående kan særligt aktuelle dispositioner såsom gældseftergivelser, gældskonverteringer og egentlige rekonstruktioner også medføre en reduktion eller en fuldstændig fortabelse af oppebårne underskud.
Det er derfor vigtigt, at din revisor kontaktes, inden ovenstående dispositioner overvejes og gennemføres endeligt.
Desuden gælder der generelt en begrænsningsregel for selskaber. Selskaberne kan for det pågældende år kun anvende 60 % af den del af underskuddet, der ligger ud over et beløb på 8.572.500 kr. i 2020. Reglen gælder på sambeskatningsniveau.
Vi giver os normalt ikke af med spådomme i revisionsbranchen. Det er muligt at opstille budgetter, der i virkeligheden blot er konsekvensberegninger af nogle forudsætninger. Det er også muligt at opstille forskellige scenarier på eksempelvis skatteområdet, men der har vi også nogle fakta og forudsætninger at bygge på.
Det er ikke hensigten med denne artikel, at vi skal spå om fremtiden, nærmere defineret som tiden, der følger den nedlukning af samfundet, som vi har været vidne til siden marts.
Der er ganske enkelt hverken fakta eller tilstrækkelige forudsætninger at bygge på lige nu. Vi har ikke før stået i en situation, der på nogen måde minder om den, vi har været i her i foråret 2020. I skrivende stund ved vi end ikke, hvordan eller hvornår vi kan starte med at se på forudsætningerne igen.
Det er heller ikke hensigten med denne artikel at komme med kommentarer til håndteringen af situationen – mange tiltag har været politiske – eller at filosofere over tingenes tilstand.
Antallet af bedrevidende har aldrig været større, og den ændrede arbejdssituation og de ændrede markedsforhold har medført, at vi måske tænker lidt anderledes på den anden side af foråret 2020.
Overskriften på denne artikel er med vilje gjort lidt dobbelttydig, for det er regnskabet, vi gerne vil se lidt nærmere på. Hvordan vil regnskabet komme til at se ud for den store flok af virksomheder, der forhåbentlig er i stand til overhovedet at aflægge ”det næste” regnskab – og hvad kan disse regnskaber bruges til?
Regnskabet for 2019
Langt de fleste virksomheder har kalenderåret som regnskabsår. Regnskabsåret 2019 er som udgangspunkt derfor ikke påvirket af de pludselige begivenheder i marts 2020. Blandt de lærde er der brugt meget tid på at diskutere de forhold, der påvirker – eller ikke påvirker – regnskabsaflæggelsen for 2019.
Denne debat er for de fleste virksomheders vedkommende helt ligegyldig; overlevelse er absolut første prioritet, og når denne artikel læses, er langt de fleste regnskaber alligevel aflagt.
Der er dog udsættelse med indsendelse af årsregnskabet til de relevante myndigheder, så alle regnskaber er nok ikke færdige før sommerferien – men vi vil her forsøge at se lidt længere frem i tiden: Vi vil se på regnskaberne for 2020 i stedet.
Regnskabet for 2020
Som anført i indledningen, vil vi ikke finde kaffegrumset frem og forsøge at spå eller forudsige noget som helst. Ingen aner, hvad det næste års tid vil bringe af gode eller dårlige begivenheder og dertilhørende tiltag.
Vi vil i stedet under forskellige overskrifter se lidt på, hvad regnskaberne kunne bruges til – og hvad de kunne fortælle os. Intet forhold kan siges at være ideelt afklaret, men lad os alligevel forsøge.
Kontanter er kongen
Penge er altid rare at have, og da især, når man skal betale. Det er et gammelt udtryk, for kontanter er gået af mode – i øjeblikket tillige med nærmest uglesete. Det er da heller ikke knitrende pengesedler, vi har med at gøre, men adgangen til likviditet.
Virksomheder dør ikke som følge af underskud i sig selv, men som følge af at regningerne ikke kan betales i det tempo, hvori de forfalder. Likviditeten kan være til stede i det omfang, virksomheden selv har penge stående i banken. Det er ikke tilfældet for nær alle virksomheder.
Derimod har de fleste virksomheder en mulighed for at trække på forskellige finansieringskilder. Først og fremmest er adgangen til finansiering i et pengeinstitut nødvendig for de fleste – det kan være en kassekredit, det kan være faste lån, eller det kan være andre former for finansiering.
Under andre former for finansiering kan tænkes realkredit, offentlige kreditordninger, leasingarrangementer og lignende.
Det er alt sammen kendt stof for den erhvervsdrivende, men har det relevans for regnskabet for 2020?
Det kunne det godt have, for når en virksomheds regnskab for 2020 skal bedømmes – eksempelvis af kreditgivere – vil der måske være større fokus på det finansielle beredskab. Vil virksomheden kunne overleve en situation som i foråret 2020? Hvis debitorerne ikke betaler planmæssigt, hvad sker der så? Hvis lagrene ikke kan sælges i en periode, fordi virksomheden bliver tvangslukket af regeringen, hvad sker der så?
Disse forhold og mange andre bliver interessante at iagttage,når vi er fremme i foråret 2021, og regnskaberne for 2020 dukker op.
Er der nye gældsposter?
En del af regeringens (og det samlede Folketings) tiltag har været støtteordninger og henstandsordninger. Der har været lønkompensation, der har været omsætningskompensation, og der har været kompensation for faste omkostninger. Herudover er der blevet givet henstand med betalinger af eksempelvis moms, og momsen i første kvartal 2020 har man endog kunnet låne rentefrit frem til februar måned 2021.
Fælles for alle tilskudsordningerne er, at de i stort omfang sættes i værk for derefter at skulle kontrolleres. Det giver god mening. Regeringen har bemærket, at der i et vist omfang er slået hul i statskassen, og at selv misbrug vil kunne forekomme – men at der var akut brug for støtte, og så må kontrollen komme senere.
For så vidt angår kompensationerne, skal der således på et– lige nu ukendt – tidspunkt ske en kontrol, der skal afdække, om kompensationerne var ydet på det rigtige grundlag. Er denne afklaring ikke sket på statustidspunktet, skal virksomhederne – og dermed også vi som revisorer – forholde os til, om der foreligger en risiko for, at noget af kompensationen skal refunderes til staten.
Har virksomheden ”lånt sin moms tilbage”, giver det her og nu en positiv virkning på likviditeten. En vurdering i regnskabet for 2020 vil derefter gå på, om virksomheden vil kunne tilbagebetale dette lån – eller har det desværre blot holdt virksomheden kørende som en ekstra kassekredit, der efterfølgende ikke kan indfries?
Pengeinstitutterne er bedt om at hjælpe med finansiering– men de skal også have en ordning med kunderne, der sikrer tilbagebetaling på et tidspunkt. Problemstillingen er den samme.
Vi vil ganske givet – og her spår vi alligevel – komme til at se situationer, hvor eksempelvis momskreditten eller den øgede kassekredit sikrede overlevelse, men kun i en begrænset periode. Det kan blive nødvendigt at signalere dette i regnskabet.
Man kan ikke overleve uden indtjening
Dette er en sandhed for langt de fleste. Man skal være godt polstret eller have en rigtig stærk familie (der ofte kan være en fond eller lignende) i ryggen for at kunne kapere manglende indtjening i en længere periode.
Faktisk er der rigtig mange virksomheder, hvor dagens omsætning skal i kasseapparatet hele tiden for at kunne betale regningerne. Hvis dagens omsætning – eksempelvis på grund af tvangslukning af frisøren i en periode – udebliver, kan der efter ganske kort tid opstå uoverstigelige problemer.
Kan virksomheden klare det, og hvordan skal det rapporteresi regnskabet? Vi kender alle forbehold for eller fremhævelser af forhold vedrørende den fortsatte drift i vores revisionspåtegninger, og det vil forventeligt desværre blive endnu mere aktuelt i 2021. Formuleringerne afhænger af det konkrete forhold – og de oplysninger, der i øvrigt gives i regnskabet.
Hullet bliver ikke fyldt op igen
Lad os tage udgangspunkt i en restaurant. Det er et rigtig godt eksempel, for restauranter blev – som mange andre virksomheder – ganske enkelt tvangslukket.
Der må ikke lukkes gæster ind, døren skal låses, aftaler om konfirmationer, guldbryllupper, 90-årsfødselsdage og det ugentlige møde i logen – udelukket. Restaurantens lager bugner af friske råvarer, og kælderen er fyldt op med vintil de næste tre måneders arrangementer. Skrivebordet bugner også – af regninger, der skal betales. Alt var reserveret det næste halve år frem, for det er en populær restaurant.
Det er helt enkelt en skrækkelig situation at stå i. Her er akut hjælp nødvendig (hvis man da som restauratør ikke er så heldigt stillet at have mange penge i banken eller en velhavende og hjælpsom familie).
Der kan arrangeres takeaway som et hæfteplaster på et brækket ben. Det får så efterfølgende betydning for kompensationsordningerne. Under alle omstændigheder – det er ikke tilstrækkeligt.
Imidlertid er vores restauratør i eksemplet så heldig, at der er hjælp i banken, som sammen med kompensationerne og flinke leverandører gør, at nøglen i låsen kan drejes tilbage igen efter grønt lys fra højeste sted. Vi er alle glade og med god grund.
Restauratøren omsætter måske 300.000 om måneden i gennemsnit – og det betyder 3.600.000 på årsbasis. Hvis vi forudsætter, at der skal holdes lukket i 3 måneder, mangler der således omsætning på 900.000 kr.
Hvis vi sammenligner restauratøren med skotøjshandleren, der var så uheldig at have sin forretning i et storcenter og derfor også blev tvangslukket, toner en ny forskel frem.
Skotøjshandleren kan nemlig øge sin omsætning, når alt bliver lukket op igen. Hvis vi forudsætter, at kunderne bruger sko som sædvanlig, vil en stor del af skotøjshandlerens manglende omsætning måske komme hjem igen i løbet af den næste tid. Det kan godt være, at forårskollektionen må vente til 2021, men hvis folk ønsker sko, er der med forbehold for udsving i moden mulighed for at øge omsætningen.
Det kan restauratøren (eller frisøren, tatovøren og tandlægen) bare ikke uden videre. Restauratøren kan ikke sælge mere i den kommende tid – udsolgt er udsolgt. Der mangler således 900.000 i restaurantens regnskab for 2020, og de kommer aldrig igen. Restauratøren får et indtjeningsmæssigt hul, der i et vist omfang kompenseres med støtteordningerne – men på bundlinjen og dermed også i egenkapitalen opstår et hul, der alt andet lige ikke efterfølgende kan fyldes.
Det lukker ikke nødvendigvis restauranten på langt sigt, men vi kan sidestille med en lønmodtager, der i stedet for 30.000 om måneden i løn pludselig fik 3.000 om måneden i 3 måneder – dette tab er også ”evigt”.
Restauratøren skal også i 2021 og kommende år have kassekredit og leverandørkredit – det afspejles i regnskabet for 2020, og der kan hurtigt blive behov for yderligere forklaringer og informationer. Ledelsesberetningen kan blive aktuel i nyt omfang.
Mange andre forhold
Listen er lang – og ingen kender dens fulde længde. Hvad sker der med eksportvirksomheder, der pludselig ser hele omsætningen forsvinde? Kan der sadles om til hjemmemarkedet, åbner verdensmarkedet igen, og hvordan åbner det?
Får EU styr på sin egen indsats, og hvor har vi lande som Italien og Spanien? Kommer Brexit på plads og hvordan? Bliver USA (vores største eksportmarked, overgår knebent Tyskland) helt lukket land i lang tid fremover? Falder hele virksomhedens grundlag bort som følge af ændrede adfærdsmønstre her, der og allevegne?
Som eksempel på det sidste kan nævnes, at tvungent brug af hjemmekontor i en længere periode kan have ændret vores vaner, så der fremover bliver flere møder og konferencer, der afholdes via skærmen (med alle de fordele og ulemper, dette har). Vores adfærd kan ændre sig i retning af mere e-handel, eller vi kan opleve en modsatrettet reaktion, hvor vi alle higer efter at møde rigtige mennesker igen. Det har betydning for kursusejendomme, for detailhandlere, for grønthandlere – listen er uendelig.
Vil genopretningen (som det vel reelt er) af samfundet involvere miljøtiltag, som der tales meget om? Vil arbejdskraftens bevægelighed blive påvirket?
En virksomhed kan have store beløb bundet i materielle anlægsaktiver, typisk produktionsudstyr. Er disse aktiver stadig den bogførte værdi værd – eller skal de som følge af ændret produktion, ændrede markeder, ændrede prisforhold eller andre forhold nedskrives?
Aktiver såsom obligationer, dattervirksomheder eller almindelige porteføljeaktier er måske faldet ganske voldsomt i værdi. Det er i sig selv ikke unormalt, at markedets værdiansættelse er urealistisk høj (det så vi eksempelvis i 2007, og det har vist sig igen i foråret 2020). Det koster ikke kontanter; det er efterhånden nærmest cyklisk betinget, at markedet går amok med urealistiske overvurderinger, men nufår vi et kurssmæk oven i alt det andet. Det koster på egenkapitalen (og på pensionsordningerne) – men hvad skal der signaleres i regnskabet?
Vi ved det ikke. Mange tilkendegiver en klar mening om det, men vi (og de) ved det ikke. Måske ved vi det i foråret 2021, måske ved vi det ikke på det tidspunkt.
Alt dette har betydning for regnskabet for 2020, for brugerne af regnskaberne (først og fremmest bankerne) og for den erklæring, vi som revisorer skal give regnskaberne.
Afslutning
I foråret 2020 har der været akut brug for os som revisorer til at hjælpe med problemstillinger, som er helt nye for os alle sammen.
Vi håber, at vi trods tempoet og udfordringerne har været til gavn og glæde som samarbejdspartnere for vores kunder.
Der er altid mennesker, som i stedet for at finde løsninger leder efter de berømte huller i osten. De forskellige støtteordninger har indeholdt flere spørgsmål end svar, og sådan vil det være, når ubetrådt land skal betvinges. Overlevelse for virksomhederne er som en start det vigtigste.
Vores samfund er så ufatteligt detailreguleret, så ingen regel kan gennemføres uden at give spørgsmål og udfordringer – for ikke at tale om uretfærdigheder, for dem ser vi også. Vi vil også komme til at se tilfælde af svindel og humbug; for de kreative og de, der er værre, lever højt på, at der er søgang i samfundet.
Der er også nogle, der overhovedet ikke har fattet, hvad det hele går ud på – der tænkes snævert og egoistisk.
Vi vil gerne være med til holde liv i virksomhederne, og dette omfatter også regnskaber for 2020, der gerne skulle afspejle situationen for alle de forhåbentlig mange virksomheder, der tilden tid har overlevet.