Forfatter: 29x

Siden 2011 har danskerne kunnet trække udvalgte håndværksydelser fra i skat, men fra 1. april 2022 er det slut med håndværkerfradraget.

Gennem årene er fradraget blevet justeret baseret på de skiftende politiske prioriteringer og flertal. Et af hovedmotiverne har hele tiden været at forebygge sort arbejde og at fremme beskæftigelsen for håndværkere i tider med høj ledighed. I de senere år har fokus tillige været rettet mod at understøtte investeringer i energibesparende foranstaltninger.

I løbet af 2021 har beskæftigelsen udviklet sig positivt i byggebranchen, og håndværkerfradraget blev i lyset heraf afskaffet som en del af finanslovsaftalen for 2022. Med virkning fra 1. april 2022 er det derfor slut med at få fradrag for håndværksydelser. Ønsker man at bruge fradraget for 2022 inden da, skal arbejdet som udgangspunkt være udført senest den 31. marts, og regningen for arbejdets udførelse skal være betalt senest den 31. maj 2022.

Fradragets størrelse bliver tillige sænket fra årsskiftet. Man kan fra 1. januar til 31. marts 2022 ikke længere få 25.000 kr. pr. person i fradrag, som var satsen i 2021, men kun 12.900 kr. Man kan som hidtil kun trække arbejdslønnen fra og ikke udgifterne til materialer.

Servicefradraget

Der har siden 2011 også været mulighed for at opnå det såkaldte servicefradrag. Servicefradraget fortsætter i 2022, men satsen bliver sat ned i forhold til 2021, hvor den ekstraordinært var firedoblet til 25.000 kr. pr. person. Fradraget er i 2022 på 6.400 kr. pr. person.

Har du glemt et fradrag?

Har man glemt at indtaste fradragene for tidligere år, er det muligt at gøre Skattestyrelsen opmærksom på det ved at bede om genoptagelse af årsopgørelsen for årene 2018, 2019 og 2020. Sidste frist for genoptagelse af 2018 er 1. maj 2022.

---

Servicefradrag

• Almindelig rengøring
  • Vask og aftørring af flader i boligen
  • Rengøring af toilet og bad
  • Støvsugning, gulvvask og boning
  • Opvask, tøjvask og strygning
  • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Fradraget gælder ikke for udgifter til en au pair, som bor i den helårsbolig, hvori arbejdet bliver udført.

• Indvendig og udvendig vinduespudsning.
• Børnepasning i hjemmet eller i fritidsboligen.
• Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter.
• Almindeligt havearbejde, fx græsslåning, klipning af hæk, lugning, beskæring af buske og træer, men ikke træfældning og fjernelse af væltede træer.
• Snerydning samt afrensning af terrassefliser og indkørsler m.m.

Betingelser for fradrag

• Fuld skattepligtig til Danmark i det år, hvori arbejdet blev udført. (Personer omfattet af grænsegænger-reglen har også adgang til fradraget).
• Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt. Beløbene overføres ikke automatisk, så de skal indtastes for hver person hver for sig i skattemappen.
• Hvis andre i en husstand – herunder hjemmeboende børn over 18 år – skal have fradrag for udgifter, skal de selv have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til leverandøren eller til den i husstanden, som har betalt leverandøren.
• Man skal bo i en helårsbolig, mens arbejdet bliver udført.
• Man kan ikke få fradrag for nybyggeri og heller ikke for arbejde i forbindelse med anlæggelse af have.
• Beløbet skal betales elektronisk med fx dankort, MobilePay eller netbank.
• Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura.
• Bor man til leje, i andelsbolig eller ejerlejlighed, kan man kun få fradrag for vedligeholdelsesarbejde, som er udført inden for råderetten over boligens ydre og indre rammer.
• Kun ejerne og deres samlevere kan få fradrag for håndværksudgifterne i fritidsboligen, og de kan ikke få fradrag for serviceydelser, hvis de lejer sommerhuset ud, da der her gælder andre fradragsregler.

Desværre blev 2021 igen et år, der stod i COVID-19-pandemiens tegn. De regnskabsmæssige udfordringer for 2021 vil for langt de fleste virksomheder primært bestå af forhold, der kan relateres til COVID-19. Store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D skal imidlertid også iagttage det nye krav om en redegørelse for virksomhedens politikker for dataetik i ledelsesberetningen.

Konsekvenserne af COVID-19 kan være nedlukninger af aktiviteter som følge af indførte restriktioner, konstaterede eller forøgede risici for tab på kundetilgodehavender, faldende indtjening og deraf afledt risiko for nedskrivning af anlægsaktiver, faldende omsætningshastighed på varelagre og deraf afledt nedskrivningsrisiko, presset likviditet med potentiel risiko for, at virksomheden ikke vil kunne honorere sine forpligtelser osv.

I værste fald kan følgerne af COVID-19 betyde, at virksomheden har problemer med at fortsætte driften. Ved ledelsens underskrift på årsregnskabet skal ledelsen derfor forholde sig til, om virksomheden som minimum er i fortsat drift frem til næste balancedag. Hvis ikke dette er tilfældet, skal årsregnskabet korrigeres, så problemet med den fortsatte drift afspejles i årsregnskabet. Korrektionerne vil primært omfatte nødvendige nedskrivninger til realisationsværdier og indregning af hensatte forpligtelser samt omtale af problemerne med den fortsatte drift.

Det er derfor – i lighed med sidste år – vigtigt, at virksomhederne ved regnskabsaflæggelsen for 2021 er opmærksomme på det øgede behov for beskrivelser af de usikkerheder, som er knyttet til regnskabsaflæggelsen og beskrivelser af de forudsætninger, som virksomhederne har lagt til grund for den foretagne indregning og måling af aktiver og forpligtelser, som er påvirket af disse usikkerheder.

Særligt om støtteordninger

For at imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19 har virksomheder mulighed for at ansøge om og modtage løntilskud og andre økonomiske kompensationer. I relation til regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende indregning af løntilskud, kompensation for faste omkostninger og andre forhold relateret til COVID-19 har Erhvervsstyrelsen udsendt en vejledning, som giver følgende rettesnore:

• Modtagne løntilskud og kompensation for faste omkostninger må ikke modregnes i de omkostninger, de kompenserer for. I stedet for skal modtagne kompensationsindtægter præsenteres som ”andre driftsindtægter” i resultatopgørelsen.
• Der skal oplyses om modtagne kompensationsindtægter som ”særlige poster” i noterne til resultatopgørelsen, herunder informeres om deres art og beløbsmæssige størrelse, medmindre de modtagne kompensationsindtægter ud fra en konkret vurdering udgør uvæsentlige beløb.
• Modtagne tilskud relateret til COVID-19 skal indregnes i den regnskabsperiode, de vedrører. Det er en forudsætning for indregning, at der ansøges om det pågældende tilskud inden for de gældende frister, og at de objektive kriterier for at opnå tilskuddet er opfyldt.
• Lejereduktioner skal periodiseres over den resterende lejeperiode og kan ikke indregnes straks i resultatopgørelsen. Hvis virksomheden alene har fået henstand med betaling af lejen, påvirkes indregningen i resultatopgørelsen ikke.

Fremtiden

Ser man lidt ud i fremtiden, ligger der dels nogle udfordringer men også visse lempelser i regnskabsreguleringen. Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag i høring, som vil betyde modernisering af bogføringslovgivningen (herunder øget digitalisering), nye regler i årsregnskabsloven om øget revisorinddragelse samt permanent forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporterne fra fem til seks måneder for regnskabsklasse B og C.

Moderniseringen af bogføringsloven vil bl.a. omfatte et krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og en sikkerhedskopi heraf. Kravet vil dog ikke gælde for meget små virksomheder med personlig hæftelse.

Den øgede revisorinvolvering vil dels omfatte krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning. Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år er et andet bemærkelsesværdigt element i udkastet.

I udkastet til lovforslaget lægges der op til, at ovennævnte ændringer om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

Hvis udkastet til lovforslaget vedtages i uændret form, vil fristudskydelsen fra fem til seks måneder først kunne anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller senere. Kalenderårsregnskaberne for 2021 vil således fortsat have indberetningsfrist den 31. maj 2022, som det ser ud ved redaktionens afslutning.

Ikke-børsnoterede selskabers ordinære generalforsamling skal afholdes i så god tid, at selskabets godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. De fleste selskaber har kalenderåret som regnskabsår og skal dermed indsende årsrapport senest den 31. maj 2022. Det er med andre ord sæson for afholdelse af ordinære generalforsamlinger.

Selvom restriktionerne er ophævet, er COVID-19-pandemien fortsat over os. I mange selskaber vil man igen i 2022 have et ønske om at afholde generalforsamling helt eller delvist elektronisk. Ud over den åbenlyse sundhedsmæssige betydning – i form af begrænset smittespredning – ved en elektronisk generalforsamling, kan bekvemmeligheden ved muligheden for digital deltagelse desuden potentielt styrke fremmødet til generalforsamlingen.

Som bekendt har digital afholdelse af generalforsamlinger ikke givet anledning til problemer i 2020 og 2021, idet regeringen udstedte en bekendtgørelse i 2020, hvorefter generalforsamlinger kunne afholdes digitalt uanset indholdet af selskabets vedtægter. Bekendtgørelsen udløb imidlertid den 31. december 2021, og selskabslovens regler skal således igen iagttages, hvis selskaber ønsker at afholde ordinær generalforsamling helt eller delvist digitalt.

Selskabslovens regler om afholdelse af digital generalforsamling

Selskabers mulighed for at afholde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk følger af selskabslovens § 77:

Stk. 1.
Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan det centrale ledelsesorgan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6.

Stk. 2.
Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 106 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Fuldstændig elektronisk generalforsamling

I henhold til ordlyden i selskabslovens § 77, stk. 2, vil et selskab alene kunne­
afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis denne metode er foreskrevet i selskabets vedtægter.

I tilfælde af at vedtægterne ikke indeholder en bestemmelse om fuldstændig elektronisk afholdelse af generalforsamling, vil en vedtægtsændring således som udgangspunkt være påkrævet. For en sådan ændring i vedtægterne skal de almindelige regler for vedtægtsændringer påses, hvorved beslutningen skal vedtages af generalforsamlingen med et flertal på 2/3.

Betyder det så, at man kun kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis man først mødes til en fysisk generalforsamling og beslutter en vedtægtsændring?

Nej. Selskabet kan, jf. bemærkningerne til selskabsloven, med samtykke fra samtlige kapitalejere beslutte, at den kommende generalforsamling skal afholdes fuldstændig elektronisk trods manglende hjemmel hertil i vedtægterne.

Desuden er der i mange selskabers vedtægter indsat en bemyndigelse til, at det centrale ledelsesorgan fra gang til gang kan bestemme, om generalforsamlingen skal afholdes fuldstændig elektronisk. Selvom dette forekommer at være en god, praktisk løsning, bemærkes det, at modellens lovmæssighed er udfordret i den selskabsretlige teori (herunder bl.a. af professor Erik Werlauff).

Delvist elektronisk generalforsamling

Hvis selskabet ikke ønsker at overgå til fuldstændig elektroniske generalforsamlinger gennem en vedtægtsændring, kan selskabets centrale ledelsesorgan med hjemmel i selskabslovens § 77, stk. 1, beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes delvist elektronisk. Under denne ordning vil der som supplement til fysisk fremmøde være mulighed for at deltage digitalt.

Afholdelse af en delvist elektronisk generalforsamling kræver ikke direkte hjemmel i vedtægterne, idet muligheden dog modsat kan være udelukket af en vedtægtsbestemmelse om, at generalforsamlingen alene kan afholdes fysisk.

Ovenstående forkortelser var indtil for relativt nylig forbeholdt kredsen af (meget) store virksomheder og dertilhørende investorer, långivere og analytikere.

Der er tale om begreber, der er knyttet til den såkaldte ikke-finansielle rapportering, som flere og flere virksomheder må forventes at skulle forholde sig til. Det gælder også mindre og mellemstore virksomheder.

I årsregnskabsloven har det i efterhånden en del år været et krav for meget store virksomheder at rapportere om CSR i form af en redegørelse for samfundsansvar. Denne rapportering er blevet givet i tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten.

Som et af de seneste skud på stammen af ”bæredygtighedsrapportering” er begrebet ESG (environmental, social og governance), blevet en integreret del af flere af de helt store virksomheders eksterne rapportering. Enten som en selvstændig bæredygtighedsrapport eller som en integreret del af virksomhedens årsrapport.

Der er ingen tvivl om, at ESG-data allerede nu bliver flittigt brugt ved vurderingen af virksomhedernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. Sammenligneligheden på tværs af virksomheder, som rapporterer om ESG, bliver styrket af de guidelines, der allerede er udarbejdet vedrørende ESG-nøgletalsindikatorer. Senest har Finansforeningen, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen bidraget med en fælles standardiseret ESG-hoved- og nøgletalsoversigt, der kan medtages i årsrapporten.

SMV-segmentet

”Er det relevant for mig?” – kan man som ejerleder spørge sig selv. Svaret kendes ikke med fuldstændig sikkerhed, men alligevel kommer der her et bud.

Lovgivningsmæssigt har der indtil nu været vide rammer for rapportering om samfundsansvar og ESG-relaterede forhold. Et EU-direktiv (CSRD) er under udarbejdelse, og herigennem pålægges store virksomheder inden for få år at følge EU-standarden for ESG-data. Små og mellemstore virksomheder kan på længere sigt blive omfattet eller påvirket indirekte.

Ved siden af de lovgivningsmæssige krav, som måtte komme – også til de mindre og mellemstore virksomheder – må det generelle samfundsmæssige fokus på bæredygtighed nødvendigvis betyde, at alle virksomhedsledere skal gøre sig nogle overvejelser om at ”komme i gang” på dette område. Det behøver ikke at betyde, at alle kanoner skal køres i stilling, men at tro, at bæredygtighed er en døgnflue, må betragtes som en noget risikabel strategi.

Tør man håbe, at corona er historie? I hvert fald i den form, hvor det er en samfundskritisk sygdom og griber ind i både det sociale liv og forretningslivet?

Efter at være hårdt prøvet gennem to år er det nok kun de mest optimistiske, der kaster alle mundbindene væk. Man kan jo passende gemme nogle stykker i bunden af skuffen med sokker. Just in case.

Det er under alle omstændigheder ikke helt overstået endnu. I skrivende stund kører landet endnu ikke på fuld kraft, men det kan heldigvis have rettet sig nu, hvor dette læses. Der er dog også en stribe afledte effekter, som vi kommer til at leve med både menneskeligt og i erhvervslivet.

Voldsomme hændelser får os både til at rykke sammen og blive lidt mere ekstremistiske. Vi hjælper gerne hinanden, mens det er allersværest, men tonen bliver hurtigt lidt skinger, når det første chok har fortaget sig, og vi så småt begynder at vænne os til den nye virkelighed. Tænk blot på tilhængere og modstandere af vaccinerne.

Der kommer derfor uden tvivl nogle omfattende debatter om, hvordan vi bedst kommer videre og måske kan være bedre rustet, hvis (når) noget lignende dukker op igen.

Det er vi slet ikke enige om løsningerne på, og det er måske også meget godt. Uenighed er en af de stærkeste drivkræfter for forandring og udvikling, så det er af det gode. Når blot vi kan holde os til en saglig og faktabaseret debat. Det kniber desværre nogle gange.

Ovenstående menneskelige egenskaber kommer også til at spille en rolle, når der skal findes løsninger for erhvervslivet. Nogle virksomheder har tjent styrtende med penge under pandemien, mens andre hænger helt ude på kanten og får svært ved finde likviditet til tilbagebetaling af coronalån for slet ikke at tale om mulighederne for at investere i fremtiden.

Vi vil med stor sandsynlighed også se permanent ændret adfærd i forhold til rejse- og mødeaktivitet. Hjemmearbejdspladsens popularitet er også øget. Det er alt sammen godt for klimaet, men er det også godt for arbejdsmiljøet? Ledelsesopgaven er i hvert fald ikke blevet lettere.

Der er mere end nogensinde brug for visionære og samarbejdsorienterede ledere og politikere. Lad dette være en velment opfordring.

God fornøjelse med læsningen!

Kigger vi blot et par år tilbage, har der været en del skriverier i medierne om en række store virksomheder, der har været udsat for hackerangreb, it-nedbrud, tab af persondata, ransomware og mange andre it-katastrofer. De virksomheder, der er flest af i Danmark – altså de små og mellemstore virksomheder – er bestemt også i søgelyset her, for selvfølgelig er det ikke kun de største virksomheder, der udsættes for sådanne udfordringer.

Men hvad kan man som ledelse – måske endda øverste ledelse såsom bestyrelse eller ejerkreds, der ikke deltager i den daglige drift – gøre for at sikre det rigtige it-sikkerhedsniveau?

Sikkert er det, at man aldrig kan opnå 100 % it-sikkerhed. Denne erkendelse er meget vigtig. Sikkert er det også, at man kan poste millioner af kroner i teknisk it-sikkerhed (firewalls, kryptering, backup osv.), men alt dette vil og kan ikke sikre mod en tankeløs eller naiv bruger, der klikker på det ”forkerte” link. Artiklens ærinde er imidlertid ikke at pege på konkret udstyr eller software, der bør anskaffes, men i stedet, hvilke beslutninger der skal træffes – og ikke mindst af hvem.

Kan man som virksomhed outsource hele it-sikkerhedsområdet og dermed få løst problemet? Nej, ansvaret for it-sikkerheden kan aldrig outsources. Ansvar i det hele taget kan aldrig outsources. Ansvaret er altid placeret hos ledelsen, og spørgsmålet er herefter, hvordan ledelsen kan sikre, at it-sikkerheden er på det rette niveau.

Bestyrelsen bør starte med at spørge direktøren om tiltag, der er gjort for at sikre en stabil it-drift og undgå datatab. Spørgsmålet lyder enkelt, men det vil svaret givetvis ikke være. Direktøren må helst ikke svare, at ”det ved den it-ansvarlige, så det ved jeg ikke”. Måske svarer direktøren ud fra den antagelse, at hun/han skal komme med tekniske forklaringer, hvilket ikke er meningen. I værste fald er direktøren bare ærlig …

CIA og it-sikkerhed

Enhver virksomhed bør som minimum gøre sig overordnede tanker om risici i forhold til sikring af:

• Datafortrolighed. Tab eller uønsket offentliggørelse af data (især person- eller andre fortrolige data) kan ikke ske.

• Stabil it-drift. Systemerne skal virke og afvikles som forventet, og der skal være testede planer for at vende tilbage til normal drift inden for en estimeret tidsramme.

• Dataintegritet. Data kan ikke uretmæssigt ændres eller slettes.

Ovennævnte er også kendt som CIA (confidentiality, integrity og availability) og benyttes af mange inden for sikkerhedsbranchen som den helt overordnede paraply ift. adressering af it-sikkerhed.

Afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet kan ovennævnte overvejes og dokumenteres mere eller mindre struktureret, men efterhånden er it-afhængigheden i næsten alle virksomheder så omfattende, at det af et bestyrelsesmedlem vil anses for en mangel, hvis den daglige ledelse ikke har gjort tiltag til at beskrive risici ved og afhængighed af it. Vurdering af it-sikkerheden bør være en del af bestyrelsens årshjul på lige fod med fx CSR, miljøforhold, væsentlige kommercielle risici, forsikringsforhold mv.

For nogle virksomheder giver det mening at starte med en risikoanalyse i forhold til førnævnte CIA-principper, som efterfølgende udmøntes i en række konkrete tiltag såsom beskrivelse af politikker og procedurer, kriterier for valg af leverandører osv. Andre virksomheder kan måske nøjes med politik og procedure for adgangsstyring, ændringsstyring og leverandørstyring, hvor kravene sættes kvalitativt direkte i dokumenterne, så det for virksomheden fremover ikke vil være muligt at etablere samarbejde med en it-leverandør, der ikke har et passende sikkerhedsniveau.

Opmærksomheden på it-sikkerhed er ikke ny, men omvendt er det stadig ikke helt så almindeligt at tildele it-sikkerhed samme opmærksomhed som virksomhedens økonomifunktion, salgsfunktion m.m. Mange direktører har det måske lidt svært med at udfordre it-folkene i virksomheden, for så “begynder de jo bare at tale et sprog, vi ikke forstår”. Påstanden kan nok ikke helt afvises, men på den anden side vil en økonomichef i ondt lune også kunne kommunikere på en måde, som en allround-direktør ikke helt forstår. Direktøren (og bestyrelsen) må blot være bevidste om at have en kommunikation med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandører på et forretningsmæssigt, ikke-teknisk niveau.

Rapportering om dataetik

Via selskabslovgivningen har myndighederne også sat mere fokus på virksomhedernes håndtering af it og data. I 2021 blev det således vedtaget, at de største virksomheder fremover skal rapportere om dataetik i deres årsrapporter. Tilsvarende vil revisorerne fremover i højere grad have fokus på kundernes it-forhold og it-sikkerhed.

Til inspiration kan nævnes, at Bestyrelsesforeningen har udarbejdet vejledninger til bestyrelser (som også bør læses af direktører) om, hvordan it-sikkerhed kan komme på dagsordenen i bestyrelseslokalet. Direktøren vil naturligvis skulle eksekvere, og vejledningen kan dermed inspirere direktøren i forhold til kommunikationen med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandør. En anden inspirationskilde, der nok er mest relevant for de lidt større og komplekse virksomheder, er CIS18-kriterierne (critical security controls). Disse kriterier giver et billede af, hvordan man kommer “hele vejen rundt” om de væsentlige elementer i it-miljøet, og CIS18-kriterierne kan derfor også være et passende grundlag for den løbende rapportering til bestyrelsen.

Små og mellemstore virksomheder har under COVID-19-pandemien haft mulighed for at tage rentefrie lån til A-skatter og moms hos Skattestyrelsen. Det er ikke længere muligt at søge om disse lån, tværtimod nærmer forfaldsdatoen sig. Lån, der oprindeligt forfaldt til betaling henholdsvis den 1. november 2021 og den 1. februar 2022, har fået udskudt forfaldsdatoen til den 1. april 2022.

Hvis virksomhederne ikke har likviditet til indfrielse af lånene, er der åbnet mulighed for en udvidet betalingsordning, når visse betingelser er opfyldt.

Momslån

For små virksomheder var der mulighed for momslån gældende for indberetningsperioden 2. halvår
2019 samt 1. og 2. halvår 2020.

For mellemstore virksomheder var det gældende for 4. kvartal 2019, 3. og 4. kvartal 2020 samt 1. kvartal 2021. For momslån vedrørende 1. kvartal 2021 er der dog først frist til betaling den 1. november 2022.

A-skatter

Lån til A-skatter, der forfalder til betaling den 1. april 2022, vedrører indberetninger for januar 2021 for små og mellemstore virksomheder og februar 2021 for store virksomheder. Der er flere forskellige forfaldsdatoer knyttet til forskellige indberetningsperioder, hvor der var mulighed for at tage imod lån til A-skatterne.

Betalingsordning med Skattestyrelsen

Hvis virksomheder har udfordringer med tilbagebetaling af lånene, er der mulighed for at anmode om en betalingsordning. Denne betalingsordning er udvidet med op til 24 måneder mod almindeligvis 12 måneder. Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan indgås en betalingsordning, herunder:

• Der må ikke være skattekontogæld under inddrivelse
• Betalingsordninger på skattekontoen skal være overholdt inden for den sidste måned
• Der kan kun være en betalingsordning ad gangen
• Der kan ikke ændres afgiftsperiode, når der oprettes en betalingsordning
• Hvis der er fastsat foreløbige indberetninger, fordi lånene ikke tidligere er blevet indberettet, skal der ske indberetning af disse, før der kan oprettes en betalingsordning.

En betalingsordning med Skattestyrelsen er imidlertid ikke gratis. Det koster pt. 0,7 % i rente om måneden, svarende til en årlig rente på 8,4 %. Renten er ikke fradragsberettiget.

Kontakt din revisor, hvis du har brug for rådgivning og hjælp til at finde den optimale løsning for afregning af lånene.

Forfaldsdatoer	Indberetningsperioder
	Små og mellemstore virksomheder	Store virksomheder
1. april 2022	Januar 2021	Februar 2021
1. juni 2022	September 2020 og februar 2021	September 2020 og marts 2021
1. november 2022	August 2020 og december 2020	August 2020 og december 2020
1. februar 2023	Marts 2021	April 2021
1. maj 2023	Oktober 2020	Oktober 2020

Momsangivelsesperioder

Momsangivelsesperioder afhænger af størrelsen af en virksomhed. Små virksomheder med en årlig omsætning på under 5 mio. kr. skal angive momsen halvårligt, mens mellemstore virksomheder, der har en årlig omsætning på mellem 5 mio. kr. og 50 mio. kr., skal angive momsen kvartalsvist. Store virksomheder med en årlig omsætning på over 50 mio. kr. skal angive momsen månedligt.

Angivelsesperioder for A-skat og AM-bidrag

Hvis de årlige AM-bidrag er under 250.000 kr., og/eller A-skatter er under 1. mio. kr., bliver en virksomhed i denne sammenhæng betragtet som en lille eller mellemstor virksomhed. Hvis disse grænser overskrides, bliver virksomheden betragtet som stor.

Allerede i forrige nummer af Facit gav vi i lederen udtryk for bekymring over en mulig overophedning af økonomien. Aktiekurser, der er all-time-high, et boligmarked, der er rødglødende, mangel på arbejdskraft og råvarer, og en lurende inflation bør give anledning til panderynker. De seneste tre måneder har ikke betydet ændringer i denne udvikling. Måske ser det hele anderledes ud nu, hvor dette læses, idet der så er gået nogle uger, siden det blev skrevet.

Uanset om man hører til de bekymrede eller blot i almindelighed gerne vil sprede sine investeringer, er der grund til at se sig om efter alternativer til de gængse investeringsobjekter. Det kunne fx være investering i ikke-børsnoterede aktier – altså unoterede aktier. Nogle vil nok mene, at det er mere risikabelt end investering i traditionelle værdipapirer eller fast ejendom, men sandsynligheden taler dog for, at disse aktier ikke er helt så aggressivt prissat, som de børsnoterede. Efterspørgslen på sidstnævnte er voldsomt høj, og det er medvirkende til at presse priserne op.

Hvis man er i besiddelse af frie midler, der skal investeres, har unoterede aktier altid været en mulighed, men faktisk har det i en årrække også været muligt at investere i sådanne aktier for midler opsparet i en pensionsordning. Muligheden er ledsaget af en række betingelser og begrænsninger, og naturligvis er beskatningen kompliceret. I denne udgave af Facit har vi valgt at belyse emnet, idet der er tale om en interessant og delvist overset investeringsform.

Der er også mulighed for at læse om momsreglerne ved salg af biler. Der findes en række særregler på dette område, for biler er som bekendt også belagt med registreringsafgift, og den skal der ikke betales moms af. Det medfører nogle udfordringer i forbindelse med videresalg af nyere, brugte biler, og der er for nyligt justeret i regelsættet for netop denne kategori af biler.

Vi bringer også noget om mulighederne for og kravene til anvendelse af digitale underskrifter på selskabsretlige dokumenter, ligesom der findes en artikel om et af de varmeste emner i øjeblikket, nemlig hvidvask.

Denne udgave af Facit er med andre ord sammensat af lidt af hvert. Noget er nyt, og noget er knap så nyt men overset og stadig relevant. Men blandede bolsjer er da ikke det værste, der findes.

God fornøjelse med læsningen!

Et af de spørgsmål, vi som rådgivere ofte får, er, om en given aktieinvestering skal ske gennem et selskab eller med private midler.

Svaret afhænger af mange konkrete forhold i den enkelte kundes formueplanlægning, herunder investeringshorisonten og adgangen til likviditet. Herudover er der forskel på, om aktien er noteret på et reguleret marked eller ikke, idet der er forskel på beskatningen af de to typer af aktier.

Selskaber bliver lagerbeskattet med 22 % af værdiudsving på noterede aktier, men betaler som udgangspunkt ikke skat af fortjeneste på unoterede aktier. Udbytte bliver heller ikke beskattet ens. Udbytter af unoterede porteføljeaktier medregnes i den skattepligtige indkomst med 70 % af udbyttebeløbet.

Personer betaler først skat af fortjeneste på aktier, når fortjenesten bliver realiseret. Udbytte bliver beskattet med samme skatteprocent som fortjeneste. Skatten er enten 27 % eller 42 %, og skatteprocenten er – for så vidt angår unoterede aktier – den samme, uanset om aktien stiger eller falder i værdi.

Unoterede aktier i pensionsdepotet

Det er velkendt, at man kan placere noterede aktier i et pensionsdepot, men det er en ofte overset mulighed, at det også gælder unoterede aktier. Især for personer med en lang investeringshorisont kan det være en overvejelse værd. Det kan også være en interessant mulighed for direktører og ledende medarbejdere, der bliver tilbudt en mindre ejerandel i den virksomhed, som de er ansat i.

Isoleret set kan det være tillokkende at anvende pensionsmidlerne, da dette betyder, at der kan opnås indirekte skattefradrag for investeringen. Dette fradrag bliver dog modsvaret af, at udbytter og gevinster ved salg af aktierne til sin tid bliver beskattet som personlig indkomst eller i form af en éngangsafgift på 40 %, når pensionen bliver udbetalt. Ofte er det adgangen til likviditet, der er afgørende for beslutningen om at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier.

Pensionsmidler bliver løbende lagerbeskattet med den såkaldte pensionsafkastskat på 15,3 % af såvel årets udbytte af de unoterede aktier som af kursgevinster på disse. Da der ikke foreligger en løbende opgjort markedsværdi på unoterede aktier, bliver gevinst og tab beregnet af forskellen mellem det største beløb af enten aktiernes anskaffelsessum eller aktiernes værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret og den tilsvarende værdi ved årets begyndelse. Skatten følger derfor selskabets udvikling gennem årene.

Hvornår og hvor meget kan investeres?

For at kunne anvende reglerne skal værdien af kapital- og ratepensioner være på mindst 500.000 kr. og skal være samlet i et penge- eller pensionsinstitut. Siden 1. januar 2021 har midler i aldersopsparing ikke kunnet investeres i unoterede aktier.

Den højeste andel af unoterede aktier, der kan placeres i et pensionsdepot, bliver opgjort i procent af, hvor stor markedsværdien af pensionsopsparingen er på investeringstidspunktet.

Af de første 2 mio. kr. kan der investeres 20 %, af de næste 2 mio. kr. kan der investeres 50 %, mens der kan investeres 75 % af opsparingen over 4 mio. kr. Er opsparingen fx 6 mio. kr., kan der altså investeres 2.900.000 kr. i unoterede aktier.

Man skal investere mindst 100.000 kr. i hvert selskab og passe på, at værdien af resten af pensionsopsparingen ikke dykker.

Hvis den del af pensionsopsparingen, der ikke er investeret i unoterede aktier, falder til en værdi mindre end 350.000 kr., skal man inden 3 måneder afhænde aktierne. Det er tilladt, at man selv køber aktierne for frie midler. Hvis man ikke afhænder de unoterede aktier inden 3 måneder, pålægges de en afgift på 60 %, hvilket er det samme som afgiften ved hævning af en pensionsordning i ”utide”.

Hertil kommer, at man sammen med sin familie samlet set højst må eje 24,99 % af kapitalen i det unoterede selskab. ”Familie” er i denne sammenhæng ægtefællen, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt ægtefæller til de nævnte. Dødsboer efter forannævnte personkreds og selskaber, hvori personkredsen har bestemmende indflydelse, skal også medregnes.

Kommer man til at eje 25 % eller mere, har det alvorlige konsekvenser.

Hvis man ikke inden 3 måneder, efter grænsen er overskredet, afhænder aktier til tredjemand, så ejerandelen kommer under 25 %, skal man betale 60 % i afgift af en eventuel avance. Denne opgøres som forskellen på salgssummen til tredjemand og anskaffelsessummen i pensionsordningen. Hvis der er tab, skal der ikke betales afgift.

Hvis man køber alle aktierne ud for frie midler, skal der ligeledes betales afgift af avancen som anført ovenfor, men man skal være opmærksom på, at man skal handle alle aktierne, og at salgssummen ikke kan være mindre end den oprindelige anskaffelsessum, selv om markedsværdien er lavere på salgstidspunktet.

Der skal betales afgift på 60 % af pensionsmidler investeret i unoterede aktier, hvis ejerandelen ikke er nedbragt inden 3 måneder.

Hvem og hvad må man handle med?

Det er muligt at handle aktier med sig selv. Alle handler mellem privatsfæren og pensionsdepotet skal ske til det højeste beløb af enten det beløb, aktierne blev anskaffet for til pensionsdepotet eller markedsværdien på handelstidspunktet.

De selskaber, man investerer i, behøver ikke at ligge i Danmark. Man kan investere i selskaber i alle EU-lande og i Island, Liechtenstein og Norge.

Der skal være tale om aktieselskaber eller lignende. Man kan under særlige betingelser også investere i kommanditselskaber. Der må gerne være tale om et investerings- eller holdingselskab, og der er intet til hinder for, at selskabet investerer hele eller dele af sin formue i selskaber uden for EU/EØS. Selskabet må ikke have til formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende til aktionærerne. Pensionsopsparingen kan derfor ikke via et unoteret selskab anvendes til køb af en aktielejlighed til privat benyttelse for investorerne.

Investering i unoterede aktier adskiller sig på flere punkter fra investering i børsnoterede aktier, og det vil ofte være både vanskeligt og omkostningstungt at købe eller sælge. Alene udfordringen med at finde en køber eller sælger kan bremse processen.

Investering i unoterede aktier bør derfor normalt ske med henblik på et længerevarende ejerskab, og man skal være opmærksom på, at der sædvanligvis vil være et betydeligt ringere informations-flow fra sådanne virksomheder end fra børsnoterede selskaber. Der kan således opstå situationer, man ikke kan nå at reagere på, fx fusioner eller andre omstruktureringer, væsentlige ændringer i den øvrige ejerkreds, strategiske retningsskift m.m.

Din revisor kan altid bidrage med yderligere viden om risici og muligheder ved pensionsopsparing i unoterede aktier.

Ved salg af såvel nye som brugte biler i Danmark skal der som udgangspunkt betales moms af hele salgsprisen. I det omfang, registreringsafgiften indbetales på vegne af køberen af bilen, kan registreringsafgiften dog holdes uden for momsgrundlaget som et udlæg. Bilforhandlere, leasingselskaber og køreskolevirksomheder, der indregistrerer biler til eget brug, kan ikke anvende udlægsreglen ved et senere salg af bilen. I momslovens § 30 findes der dog en regel, som sikrer, at disse virksomheder ikke betaler moms af registreringsafgiften ved senere salg.

Nye regler

Denne bestemmelse er blevet ændret med virkning fra 1. juli 2021. Ændringen af bestemmelsen indebærer, at der fremover skal skelnes mellem, hvorvidt en tidligere anvendt indregistreret bil sælges med fortjeneste eller med tab. Ændringen af bestemmelsen udvider også adgangen til at anvende reglerne om at betale moms på et reduceret momsgrundlag, idet bilforhandlere ved salg af indregistrerede demonstrations- og udlejningspersonbiler tillige kan anvende bestemmelsen.

Ændringen betyder således:

• Fremover skal der sondres mellem biler, der indeholder registreringsafgift, og biler, der ikke indeholder registreringsafgift.
• Der skal sondres mellem biler solgt med tab eller fortjeneste.
• Beregningsprincippet ændres.
• Bilforhandlere, som sælger demonstrations- og udlejningspersonbiler, kan nu også anvende regelsættet.

For biler, der indeholder registreringsafgift på salgstidspunktet, og som sælges til en lavere pris end indkøbsprisen, skal salgsmomsen beregnes på følgende måde:

Moms ved første indregistrering i Danmark x salgsprisen / den oprindelige købspris.

Eksempel Et udlejningsfirma har anskaffet en bil til 305.000 kr. Registreringsafgiften udgør 180.000 kr., og momsen udgør 25.000 kr. Dvs. bilen koster 100.000 kr. ekskl. moms og afgifter. Bilen sælges efter 12 måneder til 265.000 kr. Momsen, som skal afregnes, udgør 23.660 kr.

Ved ”indkøbsprisen/den oprindelige købspris” forstås, jf. Skattestyrelsen det momsgrundlag, som momsen ved bilens første indregistrering er beregnet af, dvs. bilens pris inkl. momsbelagt ekstraudstyr, leveringsomkostninger mv. og den betalte registreringsafgift.

Ved ”salgsprisen” forstås det aftalte vederlag og omkostninger, fx leveringsomkostninger, som sælgeren kræver betalt af køberen som betingelse for levering af bilen. Udgift til nummerplader kan dog holdes udenfor. Ekstraudstyr i form af anhængertræk eller alufælge, som køberen tilkøber, dvs. som tilføres bilen i forbindelse med salget, skal ikke medregnes i ”salgsprisen”.

Sælges en bil med fortjeneste, dvs. at salgsprisen inkl. registreringsafgift overstiger købsprisen inkl. registreringsafgift, skal salgsmomsen beregnes på følgende måde:

20 % af differencen mellem salgsprisen og den betalte registreringsafgift på købstidspunktet.

Eksempel Samme bil som i tidligere eksempel sælges efter 6 måneder til 315.000 kr. Her skal der betales 27.000 kr. i salgsmoms.

Demo og udlejningsbiler

Bilforhandlere, som sælger biler, der er indkøbt som demonstrations- og udlejningspersonbiler og har været anvendt til forhandlerens fradragsberettigede formål, kan også beregne salgsmomsen efter de nye regler. Det gælder dog kun, hvis der ved indkøbet af køretøjet/indregistreringen er blevet betalt fuld registreringsafgift.

Det betyder, at autoforhandlere heller ikke fremover skal betale moms af den indeholdte registreringsafgift. Men som noget nyt skal autoforhandlere ved salg af de nævnte køretøjer betale moms af den eventuelle fortjeneste ved salget.

Fakturakrav

Ved anvendelse af de særlige momsregler i § 30 er det en betingelse, at der ikke fremgår noget momsbeløb på fakturaen overfor køberen. Det anbefales at anføre en særlig tekst på fakturaen, som henviser til reglerne og oplyser køberen om, at der ikke kan opnås momsfradrag.

Ved salg af andre brugte biler kan momsberegningen enten ske efter de almindelige regler eller efter de særlige brugtmomsregler.