Gælder allerede fra 1. januar 2018
Regeringen har forbedret fradragsreglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af boliger og ”værelsesudlejning”. De fleste af reglerne gælder allerede fra 1. januar 2018, mens de udvidede områder for indberetning af indtægterne er udsat, til SKAT bliver klar til at håndtere dem.
Hensigten med reglerne er at sikre en kontrolleret og ensartet beskatning af indtægterne fra udlejningsaktiviteterne.
For årene 2018-2020 gælder det forhøjede bundfradrag i nogle tilfælde, selv om indtægterne ikke bliver indberettet.
Det gælder fx det samlede årlige bundfradrag på 10.000 kr. ved udlejning af personbiler, varebiler, der anvendes privat, campingvogne og campingtrailere samt lystbåde. Reglerne gælder i forbindelse med privat udlejning og ikke i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning af aktiverne.
Korttidsudlejning og fremleje
Der er indført et nyt bundfradrag i forbindelse med korttidsudlejning og fremleje af den private bolig. Bundfradraget er for 2018 fastsat til 28.000 kr. årligt med tillæg af 40 % af indtægter, der overstiger bundfradraget. Her gælder bundfradraget også i årene 2018-2020, selv om der ikke foretages indberetning af indtægterne.
Muligheden for at opnå fradraget gælder ikke bare ved fremleje af en del af værelserne i boligen men også, nårhele boligen bliver fremlejet. Reglerne om fremleje af hele boligen gælder kun ved fremleje en del af året. Kortvarig fremleje af hele boligen vil ofte være i forbindelse med ferie eller andre perioder, hvor man ikke skal bruge sin bolig – for eksempel udlejning til en studerende, der i en periode flytter ind i en lejlighed, der er ledig i en kort periode.
Udlejning af andre boliger end egen bolig og udlejning af andre aktiver er som udgangspunkt erhvervsmæssig indkomst og dermed personlig indkomst.
Der kan blive tale om momsregistrering, når omsætningen kommer over registreringsgrænsen på 50.000 kr. Dette gælder fx udlejning gennem Airbnb, der er den mest almindeligt kendte deleplatform vedrørende boliger. Airbnb har indgået aftale med SKAT om indberetning.
Indkomsten ved korttidsudlejning og fremleje efter de nye regler beskattes som kapitalindkomst. Skatteprocenten ligger i 2017 mellem 27,8 og 42,9.
Som overgangsordning kan man i årene 2018-2020 vælge at anvende de hidtil gældende regler.
Boligejere skal betale ejendomsværdiskat i hele ejerperioden, også mens boligen er korttidsudlejet eller fremlejet.
De nuværende regler
De hidtidige regler har i mange år givet mulighed for, at lejere og ejere af helårsboliger - som alternativ til at fratrække de faktiske udgifter - kan opnå et udokumenteret fradrag i forbindelse med fremleje af boligen. Fradraget beregnes som et helårligt fradrag – det vil sige, at man får et forholdsmæssigt fradrag, hvis man kun har ejet eller lejet boligen en del af året.
Også her gælder reglerne både i de tilfælde, hvor man lejer en del af værelserne i sin bolig ud, og i de tilfælde, hvor man i en del af året fremlejer hele sin bolig. Man skal med andre ord være tilmeldt som boende på adressen for at kunne anvende reglerne. Både boligejere - herunder andelsboligejere - og lejere kan anvende reglerne.
Beregningen af fradraget er forskellig alt efter, om man er ejer eller lejer. Som det fremgår af nedenstående oversigt, kan der opnås et relativt stort fradrag. Fradragets størrelse er ikke afhængigt af udlejningsperioden, idet der er tale om et årligt fradrag. Fradraget bliver beregnet af ejerboligens værdi eller af den betalte leje i en lejebolig.
Oversigt over de nugældende regler
| Fremlejer er | Årligt bundfradrag |
| Boligens ejer | 1 1/3 % af grundlaget for ejendomsværdiskat, dog mindst 24.000 kr. |
| Ejer af en andelsbolig | 2/3 af den årlige boligafgift |
| Lejer | 2/3 af den årlige leje |
Man kan kun vælge de hidtil gældende regler i forbindelse med langtidsudlejning (mere end 4 måneders udlejning til samme lejer).
Hvis man vælger de nugældende regler, er indtægten ved fremleje af lejligheder og andelsboliger som hidtil personlig indkomst, og indtægten ved fremleje af ejerboliger er kapitalindkomst.
Fritidsboliger
Reglerne for udlejning af fritidsboliger bliver også justeret. Her har man hidtil fået et forhøjet bundfradrag (pt. 21.900 kr.) for bruttolejeindtægter, der bliver indtjent gennem et bureau, der indberetter indkomsten. Indberettes indtægterne ikke via et bureau, er bundfradraget pt. 10.900 kr.
Fra og med året 2018 bliver udlejere af fritidshuse berettiget til et årligt bundfradrag på 40.000 kr., i det omfang indtægterne bliver indberettet til SKAT af et bureau.
Det nugældende standardfradrag for alle udlejere på 40 % af bruttolejeindtægter ud over bundgrænsen fortsætter uændret.
Udenlandske, privat anvendte fritidsboliger bliver også omfattet af det forhøjede bundfradrag i det omfang, udlejnin
gen sker gennem en formidler, der indberetter indtægterne til SKAT.
Udlejere af fritidsboliger er således de eneste, der har fordele af indberetning for årene 2018-2020.
Bundgrænserne på 10.000, 21.900, 28.000 og 40.000 kr. bliver pristalsreguleret fra 2019 og fremover.
Tingene bør skilles ad i administrationen
Mange af vores kunder har i tidens løb oplevet, at vi i revisionsprotokollater, breve eller andetsteds fortæller om funktionsadskillelse.
Det, vi fortæller om, er helt nøjagtigt de risici, der kan være ved en manglende eller en eksisterende, men dårlig funktionsadskillelse.
Som oftest kredser vi om begrebet i relation til virksomhedernes administration, særligt bogholderiet. Imidlertid kan begrebet også være anvendt ved eksempelvis lagerstyring.
Begrebet funktionsadskillelse
Det er på sin plads at uddybe, hvad vi som revisorer mener med begrebet funktionsadskillelse, herunder naturligvis manglende eller dårlig funktionsadskillelse.
Helt grundlæggende er det et begreb, der let lader sig definere: Funktionsadskillelse er, at en person ikke har adgang til eller mulighed for at udføre flere forskellige funktioner, hvor der i funktionen er en form for kontrol.
Et eksempel kan tydeliggøre dette: I en virksomheds bogholderi godkender én person regningerne fra leverandører, og en anden person betaler regningerne.
Konsekvenser, hvis funktionsadskillelsen halter eller svigter
Denne artikel er født i lyset af en sag, der i oktober måned har været meget omtalt i offentligheden: En ansat i socialministeriet har tilsyneladende bedraget ministeriet for et trecifret millionbeløb. Sagen er speciel derhen, at den omtaler personen med navns nævnelse og samtidig opruller de handlinger, der har medført det postulerede bedrageri.
Ud fra presseomtalen må vi som revisorer undre os såre: Det er absolut første års pensum til revisoruddannelsen, at hvis bogholderen har flere funktioner, eksempelvis at anvise et beløb til udbetaling og derefter som bogholder også betale beløbet, er der en mulighed for misbrug af stillingen.
I den omtalte sag ser det ud fra pressens omtale ud til, at den pågældende person ud over at være superbruger af ministeriets it også har kunnet anvise og betale de mange penge, hvor personen ved betalingen har anvendt sit eget kontonummer som modtager – og efterfølgende rettet kontonummeret tilbage til rette modtager i bogholderiet.
Det understreges, at sagen kun kendes fra medierne – men metodikken stemmer ganske overens med de metoder, vi som revisorer desværre også en sjælden gang imellem kommer ud for.
Nogle eksempler
Ovenfor er nævnt situationen, hvor en person – typisk bogholderen – overfører penge til sig selv i stedet for til virksomhedens kreditorer. Dette kan kun muliggøres af, at personen har for mange beføjelser – og at der ikke holdes opsyn.
Pengene behøver ikke at være taget fra selskabets kreditorer. Et andet eksempel er, at den, der har adgang til at betale, betaler fiktive fakturaer – hvilket kan ske ved, at der ikke er en person, der godkender betalingen inden denne sker, eller som efterfølgende kontrollerer den. Modposten kan være varekøb, omkostninger, eller – som det ofte er set – kontoen for indgående moms, hvor det så er det offentlige, der i den sidste ende betaler.
Ud over penge kan det være eksempelvis kreditnotaer, der medfører en udbetaling. Her vil det også være muligt at unddrage virksomheden penge, hvis den samme person kan udstede, godkende og udbetale.
Den samme problematik kan findes ved portkontrollen på varelageret, hvor der også kan ske misbrug, hvis én person kan det hele.
Den lille virksomheds dilemma
Det er klart, at små og mindre virksomheder ikke kan have tilstrækkeligt med ansatte i administrationen til at kunneetablere en fornuftig funktionsadskillelse. Her må virksomheden etablere systemer, der med det begrænsede personale bedst muligt indeholder kontrolmuligheder og opsyn.
Bedragerier sker i små virksomheder, de sker i store virksomheder – og tilsyneladende også i ministerier. Man kan aldrig gardere sig 100 %, og selv om man har gode systemer, kan disse omgås.
Den person, der har adgang til at betale, holder ferie – og en anden får adgangen til at gøre det. Hvis denne anden som følge af den lille personalemængde også godkender fakturaer, er kontrollen tilsidesat. En anden klassiker er, at kodeordet til banken opbevares i øverste skrivebordsskuffe eller på en gul selvklæbende seddel under skriveunderlaget.
Vores rolle
Som revisorer har vi pligt til at gøre opmærksom på, at en virksomheds administration ikke har de fornødne funktionsadskillelser, herunder at den ikke har personale til det, og at ledelsen derfor selv må udføre en ekstra kontrol af det daglige bogholderi. Vores revision kan i sagens natur ikke omfatte samtlige bilag, og vi kan derfor ikke garantere, at vi afdækker uregelmæssigheder.
I en større virksomhed vil vi ind imellem teste, at kontrollerne virker – og påtale, hvis de ikke gør det. Det kan være i form af en afprøvning af forretningsgange – og det kan, hvis det giver mening, være i form af et uanmeldt besøg i virksomheden.
Derfor rapporterer vi i revisionsprotokollatet eller på anden måde om manglende funktionsadskillelse og mulige konsekvenser heraf.
Landsskatteretten har godkendt, at enejendom, der var købt for nylig, kunne overdrages til børn og børnebørn til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %. Overdragelsen udløste et tab på knap 30 mio. kr.
Overdragelse af ejendom til 85 % af den offentlige vurdering
Sagen for Landsskatteretten omhandlede en udlejningsejendom, der var købt den 11. september 2015 for 61.750.000 kr. Overtagelsesdagen var fastsat til den 15. december 2015.
Ejendommen blev solgt den 17. december 2015 til børn og børnebørn for 32,3 mio. kr. Salgssummen var fastsat til 85 % den offentlige ejendomsvurdering i 2014, der udgjorde 38,0 mio. kr.
Skattestyrelsen ville ikke godkende den fastsatte handelsværdi på 32,3 mio. kr. Begrundelsen var, at ejendommen netop var købt til 61.750.000 kr., og det var derfor denne værdi, der skulle anvendes ved overdragelsen til børn og børnebørn.
Skattestyrelsens afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten med påstand om, at parterne har krav på en værdiansættelse svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, da der ikke siden 2012 var sket forbedringer af ejendommen.
Landsskatteretten var af den opfattelse, at Skattestyrelsen skal acceptere en værdiansættelse, der ligger indenfor de i gaveafgiftscirkulæret angivne retningslinjer, hvilket vil sige den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten fandt ikke, at det kunne anses som en særlig omstændighed, at de offentlige ejendomsvurderinger midlertidigt er suspenderet.
Den af parterne aftalte handelsværdi svarende til 85 % den offentlige ejendomsvurdering blev derfor godkendt.
Indbringes sagen for domstolene?
Det vides endnu ikke, om Skatteministeriet vælger at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene.
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der forbedrer reglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af helårsbolig osv., forudsat at indtægterne automatisk indberettes til Skattestyrelsen. De foreslåede regler gælder fra og med den 1. januar 2018. Krav om indberetning er i perioden 2018-2020 kun gældende for sommerhuse.
Sommerhusudlejning
Danske virksomheder, der formidler sommerhusudlejning, har pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.
Ved opgørelsen af det skattepligtige resultat anvender ejeren som oftest de skematiske regler, hvorefter lejeindtægten inklusive betaling for forbrug mv. reduceres med et skattefrit bundfradrag. I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 %.
Bundfradragets størrelse afhænger af, om udlejningen af fritidsboligen sker gennem et udlejningsbureau, eller ejeren selv står for udlejningen. Når udlejning sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter bruttolejeindtægten til Skattestyrelsen, udgør det årlige bundfradrag pr. udlejet fritidshus den indberettede bruttolejeindtægt, dog maksimalt 21.900 kr. (2018). Ved privat udlejning, hvor der ikke sker automatisk indberetning af lejeindtægten, er bundfradraget på 11.000 kr. (2018).
Det skattefri bundfradrag på 21.900 kr. (2018) foreslås forhøjet til 40.000 kr. i 2018, det vil sige i de tilfælde, hvor der sker indberetning af lejeindtægten til Skattestyrelsen.
Det store skattefri bundfradrag gælder også ved udlejning af udenlandske fritidsboliger, der anvendes både privat og udlejes. Men det er et krav, at udlejningen sker gennem en formidler (dansk eller udenlandsk), der indberetter årets lejeindtægt til Skattestyrelsen.
Udlejning af helårsbolig – værelsesudlejning mv.
De gældende skematiske regler (bundfradrag) til opgørelse af indkomsten fra værelsesudlejning mv. fortsætter uændret, men kun hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder (langtidsudlejning). Der er dog valgfrihed, således at ejeren, andelshaveren og lejeren i stedet kan vælge at anvende de regler, der gælder for korttidsudlejning, se nedenfor.
Korttidsudlejning
Er der ikke tale om langtidsudlejning, foreslås indført et nyt regelsæt for opgørelsen af det skattepligtige resultat af udlejningen (korttidsudlejning).
Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i egen bolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau) i bruttolejeindtægten. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje boligen eksklusive et gebyr til en formidler af lejeaftalen.
Bundfradraget er efter de foreslåede regler højere, hvis lejeindtægterne indberettes til Skattestyrelsen af Airbnb eller andre formidlere/ platforme. I så fald udgør det årlige skattefri bundfradrag 28.000 kr. (2018-niveau).
Uanset om bundfradraget udgør 11.000 kr. eller 28.000 kr., gives der et yderligere fradrag på 40 % i den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget. Ved anvendelsen af disse skematiske regler (i stedet for regnskabsmæssig opgørelse) til opgørelse af det skattepligtige resultat skal der betales fuld ejendomsværdiskat for boligen.
Danske virksomheder/bureauer/platforme, der formidler sådan kortidsudlejning af helårsbolig, har fra og med den 1. januar 2021 pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.
I 2018-2020 er man berettiget til det høje bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), selv om udlejningsformidleren ikke foretager indberetning til Skattestyrelsen.
I perioden 2018-2020 kan korttidsudlejere endvidere vælge at bruge de gældende regler for værelsesudlejning mv. – de regler, der fra og med 2021 kun gælder ved langtidsudlejning (udlejning af værelser mv. i en periode på mindst fire måneder til samme lejer).
Udlejning af bil, campingvogn, lystbåd mv.
Der foreslås indført et årligt skattefrit bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau) ved udlejning af:
- Personbiler
- Visse varebiler, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse
- Campingvogne, Camp-Let og autocampere
- Lystbåde.
Det er en forudsætning for at få dette skattefri bundfradrag, at:
- Der ikke er tale om udlejning som led i erhvervsmæssig virksomhed
- Lejeindtægten indberettes af formidleren/platformen mv.
Der er tale om et ”årligt” fradrag, hvilket betyder, at hvis en person udlejer såvel bil som båd, opnås kun ét bundfradrag.
I perioden 2018-2010 opnås det skattefri bundfradrag, selv om der ikke sker indberetning.
En nylig afsagt byretsdom tager stilling til, hvad der skal forstås ved ”nyvognsprisen”, som er den værdi, der udgør beskatningsgrundlaget, når bilen ved købet maksimalt er tre år gammel.
Hvad er nyvognsprisen – når bilen ikke er helt ny?
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af værdien over 300.000 kr. Værdien beregnes dog af mindst 160.000 kr. Den værdi, der skal anvendes ved beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil, afhænger af bilens alder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren anskaffer bilen.
Hvis arbejdsgiveren køber en firmabil, der er højst tre år gammel regnet fra bilens første indregistrering, skal værdi af fri bil beregnes ud fra bilens nyvognspris. Ved nyvognsprisen forstås bilens faktiske købspris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt fabriksmonteret tilbehør. Ekstraudstyr, der leveres og monteres af forhandleren og vises særskilt på fakturaen, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket.
Sagen for byretten omhandlede en Mercedes, der blev indregistreret første gang den 11. maj 2010. Der var tale om en bilforhandler/bilimportør, der indregistrerede bilen til brug for en medarbejder. Bilens beskatningsgrundlag var i den forbindelse opgjort til 467.072 kr. Det var ikke dette beskatningsgrundlag, som SKAT havde anfægtet.
Bilforhandleren/bilimportøren solgte bilen den 7. juni 2011. Salgsprisen udgjorde 860.000 kr.
Spørgsmålet var nu, hvilken værdi, der skulle anvendes som beskatningsgrundlag for fri bil – var det 467.072 kr., 860.000 kr. eller et helt tredje beløb?
Hovedaktionæren i det selskab, der havde købt bilen, havde naturligvis ikke anvendt de 860.000 kr., da bilen på købstidspunktet var mere end ét år gammel og tillige havde kørt 24.000 km, idet denne værdi næppe kunne betegnes som nyvognsprisen. Hovedaktionæren var af den opfattelse, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., hvilket var det beløb, som bilforhandleren havde oplyst, da han købte bilen.
SKAT var ikke enige i, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., men havde i stedet ansat beskatningsgrundlaget til 860.000 kr., hvilket var hovedaktionærselskabets købspris.
Påstanden for byretten var, at beskatningsgrundlaget for fri bil udgjorde 467.072 kr. Begrundelsen var i korte træk som følger:
Det følger af loven, at ved anskaffelse af en bil højst tre år efter første indregistrering, er det nyvognsprisen, der udgør beskatningsgrundlaget. Det fremgår af lovforarbejder, cirkulære, Den Juridiske Vejledning og praksis, at nyvognsprisen (inklusive forhandleravance på 9 %) udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen.
SKAT havde ikke bestridt, at bilen var indregistreret til den rigtige værdi, herunder en forhandleravance på 9 %.
Byretten fandt, at begrebet ”nyvognspris” må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved køb af en ny bil og var enige med SKAT i, at beskatningsgrundlaget kunne fastsættes til 860.000 kr.
Kommentarer om afgiftsberigtigelse
I 2010 og tidligere var det praksis, at forhandlere ved indregistrering af biler til demobrug og anden brug i virksomheden kunne afgiftsberigtige bilerne på grundlag af den indkøbspris, som lå til grund for købet fra fabrikken, når blot denne indeholdt en positiv forhandleravance på 9 %.
Der er siden sket flere justeringer af registreringsafgiftsloven, hvilket betyder, at det ikke længere er muligt at anvende indkøbsprisen indregnet en positiv forhandleravance på mindst 9 %. Senest har Folketinget i 2017 vedtaget, at der skal ske genberegning af registreringsafgift, når en bil, som er indregistreret til demobrug, udlejning mv., efterfølgende sælges til en slutbruger.
- men meget er fortsat ved det gamle
Oversigt over generelle ændringer
- Forsigtighedsbegrebet genindføres og ”neutralitet” forsvinder ud af de grundlæggende forudsætninger. Dette har næppe den store effekt på regnskaberne.
- Anvendt regnskabspraksis skal ikke længere omtales i ét samlet afsnit eller i én note. Beskrivelsen kan – men skal ikke – anføres i noterne til de enkelte regnskabsposter.
- Det vil ikke længere være muligt at vise bevægelser på egenkapitalen i noterne. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse A eller B at vise opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, vil dette betyde et krav om at præsentere en egenkapitalopgørelse som en selvstændig opgørelse.
- Den såkaldte ”nettopræsentation” i forbindelse med delvist indbetalt virksomhedskapital er afskaffet. ”Bruttopræsentation” er eneste tilladte indregningsmetode.
- Der er nye og justerede notekrav, bl.a. vedrørende dagsværdioplysninger og oplysninger om aktiverede renter. (For regnskabsklasse C og D er det præciseret, at anlægsnotekravet også omfatter langfristede aktiver, der måles til dagsværdi og kapitalandele, der måles til indre værdi.)
- Nyt krav om særskilt egenkapitalreserve for sikringstransaktioner og omregning af fremmed valuta. Der er ikke tale om en bunden reserve.
IFRS 15 og 16
Ledelsesberetningen
Ikrafttrædelse
Risiko for trippelbeskatning: Hvem har tjent pengene?
- For det første beskattes hovedaktionæren personligt af indkomsten.
- For det andet anses selskabet for at have modtaget et tilskud.
- Endelig skal hovedaktionæren beskattes af indkomsten igen, når han tager pengene ud af selskabet i form af udbytte.
- For det selskab, der anses for arbejdsgiver, kan der endvidere være konsekvenser i form af bøder for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Retsregler
Praksis
Rette indkomstmodtager
- at der var tale om en løbende arbejdsydelse, som havde karakter af fuldtidsbeskæftigelse, og med aftalt opsigelsesvarsel.
- at vederlaget for arbejdet havde karakter af en fast månedsløn, og
- at hvervgiver havde afholdt omkostningerne i forbindelse med arbejdets udførelse, således at arbejdet blev udført for hvervgivers regning og risiko og
- at der i de tre år ikke har været andre hvervgivere.
Omgørelse
Betalingskorrektion
Afslutning
Er det en debat om ny vin på gamle flasker?
Debatten har taget udgangspunkt i en undersøgelse, der af nogle parter er blevet tolket lidt forskelligt, og i Folketinget har der ligeledes være talt om et eventuelt behov for justeringer.
Situationen lige nu
Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse B, C og D i årsregnskabsloven, er som udgangspunkt underlagt lovpligtig revision. Det samme gælder for en lang række institutioner, fonde og foreninger.
Er ens virksomhed omfattet af klasse B, er der dog visse undtagelser. Meget små virksomheder kan helt undlade revision af årsregnskabet, og for resten af klasse B-virksomhederne kan der vælges revision efter Erhvervsstyrelsens særlige standard om udvidet gennemgang.
Årsagen til revision
Revision er beregnet til at tilføre et regnskab troværdighed. En revisor, der har en offentlig godkendelse til at udføre revisionen, står som fagperson på mål for, at regnskabet er retvisende – og markerer i sin erklæring, hvis der er særlige forhold, regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.
Er regnskabet ikke revideret, er der mindre sikkerhed for, at det er retvisende. Den udvidede gennemgang sikrer ikke i samme omfang som en egentlig revision regnskabsbrugerne – men er naturligvis langt bedre end ingenting.
Det sidstnævnte kan forekomme i de små virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligten, og som derfor blot offentliggør et regnskab uden nogen til som uvildige at stå inde for det. Hertil kommer, at mange kreditgivere forlanger et revideret regnskab, når kreditten skal gives eller udvides.
Den afledte effekt af revision
Når en godkendt person udfører revisionen, påses det samtidig, at skattelovgivningen og afgiftslovgivningen, herunder momslovgivningen, er overholdt. Revision kan ikke afdække alle misforhold, idet revisionen foretages ved stikprøver – men der tages nok stikprøver til, at der er høj grad af sikkerhed for, at lovgivningen er overholdt.
Denne sikkerhed er der ikke, når der ikke foreligger en erklæring fra en godkendt revisor. Praksis viser, at brådne kar kan finde på at udnytte denne mulighed, og som fagmand undres man over noget af det, der indberettes til Erhvervsstyrelsen som værende regnskaber. Dette problem forventes at blive reduceret, når/hvis iværksætterselskaberne afskaffes.
Den direkte effekt af revision
Først og fremmest er det regnskabets rigtighed, der er i fokus. Ejerne af selskabet får sikkerhed for, at de aflægger et retvisende regnskab, og kreditgiverne – pengeinstitutter og leverandører – kan have tillid til det.
Dernæst giver det øget sikkerhed for myndighederne, at der er revision. Det giver større sikkerhed for, at reglerne efterleves, og at der svares de skatter og afgifter, der skal svares. Samtidig vil skattemyndighederne kunne rette indsatsen mod de virksomheder, der ikke har orden i tingene.
Konklusion
Som fagfolk vil vi fortsat anbefale revision eller udvidet gennemgang i de tilfælde, hvor kunden, pengeinstituttet eller andre interessenter ønsker en erklæring med sikkerhed.
Revision er oftest dyrere end udvidet gennemgang, og udvidet gennemgang er dyrere end ingenting – men den udgift er hurtigt tjent hjem på virksomhedernes konto for troværdighed.
Det er værd at bemærke, at en af Erhvervsstyrelsens sanktionsmuligheder over for virksomheder med dårlige regnskaber er tvungen revision.
Vi revisorer kan også fejle – men så står vi også inde for den erklæring, vi afgiver. Sådan har det altid været, og med henvisning til hosstående billede kunne man mene, at det er moden vin i gamle tønder.
”Samtidighedsferie” og administrative udfordringer
Især det nye begreb ”samtidighedsferie” og den nye definition af ferieåret vil give anledning til regnskabsmæssige og administrative udfordringer for især de virksomheder, der har medarbejdere med ret til ferie med løn, hvorimod der kun i begrænset omfang vil være en påvirkning, når der er tale om timelønnede.
Hvornår træder de nye regler i kraft?
Reglerne har ikrafttrædelsesdato 1. september 2020. Det betyder dog ikke, at man blot kan forholde sig afventende, idet ændringerne allerede fra 1. januar 2019 har betydning for optjeningen af ferie.
Samtidighedsferie
Efter de ”gamle” (nuværende) ferieregler er der en stor tidsmæssig forskydning mellem optjeningsåret og ferieafholdelsesperioden. Forskydningen er imidlertid i strid med EU-retten, og denne diskrepans vil det nye begreb ”samtidighedsferie” rette op på.
Samtidighedsferie betyder, at optjening og afholdelse af ferie sker med en større grad af tidsmæssig sammenhæng. Medarbejderne får med andre ord mulighed for at afholde ferie i takt med, at ferien optjenes.
De nuværende regler betyder, at der potentielt kan gå op til 16 måneder fra det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og til den kan afholdes. Her er optjeningsåret lig med kalenderåret, medens ferieafholdelsesperioden først begynder 1. maj året efter.
Efter de nye regler optjenes ferie i perioden fra 1. september - 31. august svarende til 12 måneder. Ferie afholdes fra 1. september og 16 måneder frem. Der er altså grundlæggende tale om samtidighed mellem optjening og afvikling, idet afviklingsperioden dog er udvidet med 4 måneder frem til 31. december.
Når ferieåret er blevet ændret til perioden 1. september til 31. august er dette sket under hensyntagen til, at ferien i videst muligt omfang vil være optjent på de tidspunkter, hvor danskere typisk afholder ferie.
I princippet vil man således starte ferieåret uden at have optjent ferie. Lønmodtagere optjener herefter 25 betalte feriedage (2,08 dag pr. måned) i løbet af ferieåret.
Princippet om samtidighedsferie kan betyde, at medarbejdere kan have behov for at aftale forskudsferie. En sådan aftale sikrer, at medarbejderen kan afholde ferie, før den reelt er optjent.
Samtidighedsprincippet løser det ”problem” som hidtil har ramt eksempelvis nye på arbejdsmarkedet. Denne kategori af medarbejdere har efter de nuværende regler først skullet optjene ret til ferie i et optjeningsår, før ferien så har kunnet afholdes i det efterfølgende ferieår.
Det skal understreges, at det alene er ferielovens 5 ugers ferie, der er omfattet af ændringerne. Feriefridage, en 6. ferieuge, direktørers ferieforhold mv. er således ikke omfattet og vil derfor fortsat være reguleret af overenskomster eller indgåede aftaler.
Overgangsordning
Indførelse af samtidighedsferie medfører behov for en overgangsordning, som kan håndtere en hensigtsmæssig afvikling af ferie i overgangsperioden fra forskudt ferie til samtidighedsferie.
På tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler vil medarbejderne have optjent ferie efter de nuværende regler. Samtidig hermed vil de imidlertid begynde at optjene ferie efter de nye regler om samtidighedsferie, der kan afholdes takt med optjeningen.
Uden en overgangsordning ville der blive optjent (og afviklet) dobbeltferie. Overgangsordningen sikrer, at medarbejderne fortsat kun kan afholde 5 ugers betalt ferie i overgangsperioden, og at virksomhederne ikke pålægges at udbetale op til 10 ugers ferie i en periode på ét år.
Ordningen betyder, at den ferie, der er optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, indefryses, og således ikke kan udbetales, før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Der er ikke mulighed for at fravige denne overgangsordning, hvorfor det ikke vil kunne komme på tale alligevel at udbetale pengene til medarbejderen, eller lade denne afholde dobbelt ferie i det første år under den nye ferielov.
Den ”indefrosne” ferie skal håndteres i en særlig fond – Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler – og vil skulle udbetales til medarbejderne, i takt med at de forlader arbejdsmarkedet, typisk når de rammer pensionsalderen.
Den ferie, der er optjent i overgangsperioden, skal opgøres og indberettes til fonden. Senest 31. december 2020 foretages indberetningen, uanset om virksomheden vælger at indbetale beløbet til fonden, eller vælger blot at foretage indberetningen. Ved indberetningen til fonden senest 31. december 2020 skal virksomheden tilkendegive, om den ønsker at beholde feriemidlerne, indtil de forfalder til betaling.
Feriemidlerne skal afregnes til fonden i takt med, at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet. Der kan ikke ske afregning direkte til medarbejderen. Virksomheden modtager hvert år en opgørelse fra fonden over medarbejdere, der har forladt arbejdsmarkedet det seneste år.
Vælges feriemidlerne helt eller delvist at bibeholdes i virksomheden, skal man herefter hvert år, og senest 31. august, bekræfte overfor fonden, hvorvidt ikke-forfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden.
Valget mellem indbetaling til fonden kontra at beholde feriemidlerne i virksomheden afhænger bl.a. af de konkrete likviditetsmæssige forhold sammenholdt med de administrative fordele, der vil være forbundet med én gang for alle at afregne de indefrosne feriemidler med fonden.
Beholder virksomheden feriemidlerne, skal disse forrentes (indekseres) svarende til den gennemsnitlige lønstigning.
Regnskabsaflæggelsen
I en lang årrække har virksomhederne kunnet vælge mellem to alternative metoder for opgørelse af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse, henholdsvis den summariske og den konkrete metode.
Efter den summariske metode beregnes feriepengeforpligtelsen på baggrund af satserne for feriepengeforpligtelser i SKATs juridiske vejledning. Der er tale om en skønsmæssig metode, som rent administrativt er nem at håndtere.
Med indførelse af den nye ferielov vil den summariske metode ikke længere kunne anvendes. Fremover kan alene den konkrete metode anvendes. Efter denne metode opgøres den konkrete forpligtelse for hver enkelt medarbejder. Det sker ved at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders faktiske antal optjente feriedage inklusive restferiedage på balancetidspunktet ganget med den lønomkostning pr. dag som virksomheden belastes med under medarbejdernes afholdelse af ferie.
Begge metoder kan fortsat anvendes af virksomheder med balancedag senest 31. august 2019.
Som udgangspunkt indregnes feriepengeforpligtelsen stammende fra overgangsordningen som en langfristet gældsforpligtelse, når virksomheden har til hensigt at beholde feriemidlerne. Imidlertid skal den del af forpligtelsen, som forventes indbetalt inden for et år efter balancedagen, indregnes som en kortfristet gældsforpligtelse.
Indeksreguleringen af feriemidler, der beholdes i virksomheden, vil skulle indregnes som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen.
Opsummering
Den nye ferielov giver en række administrative og regnskabsmæssige udfordringer for virksomhederne.
Der er indført et nyt ferieår, således at der pr. 1. september 2020 opnås samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie. Forskudt ferie erstattes med andre ord af samtidighedsferie.
Den ferie, der optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 indefryses. Der er valgmulighed mellem at indbetale feriemidlerne for denne periode til en særlig fond, eller alternativt at beholde pengene (og forpligtelsen) i virksomheden. Beholdes forpligtelsen i virksomheden, skal denne indeksreguleres indtil betalingstidspunktet.
Den summariske metode til opgørelse af feriepengeforpligtelsen vil forsvinde. Det betyder, at alle virksomheder fremover skal have administrative rutiner, som kan håndtere opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete opgørelsesmetode.
Skattestyrelsen har i efteråret 2018, på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen, udsendt et styresignal om, at salg af elevproducerede varer og ydelser på produktionsskoler mv. på visse betingelser kan anses for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning, og dermed i lighed med undervisningen være fritaget for moms.
Produktionsskolers levering af elevproducerede varer og ydelser har hidtil været momspligtige, idet disse ikke har været anset for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning. Dette har været en fordel for mange produktionsskoler, idet momspligten har medført fuld fradragsret for moms af omkostninger til produktionen samt delvis fradragsret for fællesomkostninger.
Betingelser for momsfritagelse
Elevproducerede varer og ydelser er ifølge Skattestyrelsen fritaget for moms på følgende betingelser
- Varerne og ydelserne leveres af den undervisningsinstitution, som udbyder den momsfritagne undervisning, som giver anledning til produktionen af varerne og ydelserne.
- Leveringen af varerne og ydelserne tager ikke hovedsageligt sigte på at give undervisningsinstitutionen yderligere indtægter. Denne betingelse anses ifølge Skattestyrelsen for opfyldt, når de elevproducerede varer og ydelser sælges til fremstillingsprisen eller lavere.
- Leveringen af varerne og ydelserne sker ikke i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.
Herudover skal selve leveringen af varerne og ydelserne være uomgængeligt nødvendige for udførelsen af den momsfritagne undervisning. Denne betingelse anses for opfyldt, hvis:
- Leveringen af varerne og ydelserne er nødvendige for at opnå formålet med undervisningen.
- Fremstillingen af varerne og ydelserne varetages af eleverne under vejledning af underviserne.
- Eleverne af uddannelsesmæssige årsager er aktivt involveret i leveringen af varerne og ydelserne.
- Formålet med elevproduktionen er at give eleverne mulighed for at lære faget i en praktisk sammenhæng.
Dette var netop tilfældet i sagen for EU-domstolen, hvor en engelsk uddannelsesinstitution som led i skolens hotel- og cateringuddannelser samt teateruddannelser solgte billetter til arrangementer, hvor eleverne serverede deres mad og opførte deres forestillinger for et eksternt nærmere afgrænset publikum til væsentligt under ydelsernes reelle værdi.
Betingelsen vil efter Skattestyrelsens opfattelse f.eks. ligeledes være opfyldt, såfremt der er tale om elevers udførelse af klipninger på eksterne kunder på en frisørskole, elevers udførelse af kosmetologiske behandlinger på eksterne kunder på en kosmetologskole mv.
Endvidere vil betingelsen være opfyldt, når:
- Eleverne på en produktionsskole i undervisningen fremstiller en række trævarer, som efterfølgende sælges.
- Eleverne på en bager- og konditorskole i undervisningen fremstiller kager, som efterfølgende sælges.
- Eleverne på en designskole i undervisningen fremstiller tøj, brugskunst mv., som efterfølgende fremvises på modeshows mod deltagerbetaling.
Virkningstidspunkt
Praksisændringen (momsfritagelsen) træder i kraft den 29. april 2019, når den samlet er en ulempe for en skole, hvilket som udgangspunkt er tilfældet, idet de fleste skoler har negativt momstilsvar.
Såfremt momsfritagelsen er en fordel for skolen, kan der anmodes en genoptagelse tilbage til og med den momsperiode, der var påbegyndt den 4. maj 2007. Anmodning om genoptagelse skal indsendes til Skattestyrelsen senest den 29. april 2019.