Den altovervejende hovedregel er, at midler i virksomhedsordningen ikke må anvendes til investering i aktier. Det er imidlertid muligt i stedet at indskyde på en særlig pensionsopsparing for virksomhedens midler og anvende disse midler til investering i aktier.
Den særlige pensionsopsparing
Skatterådet tog i 2017 stilling til, hvorvidt midler i virksomhedsordningen kunne anvendes til indskud på en særlig pensionsopsparing i et pengeinstitut.
Den særlige pensionsopsparing gik ud på følgende:
- Personens virksomhedsordning skulle være ejer af pensionsordningen, og udbetaling fra ordningen kunne alene ske direkte til virksomheden
- En ren opsparingsordning uden forsikringselement, hvorfor størrelsen af en fremtidig udbetaling alene var afhængig af det indskudte beløb og afkastet heraf
- Indskuddet på ordningen var ikke skattemæssigt fradragsberettiget
- Udbetaling kunne ske helt eller delvis efter anmodning, herunder løbende udbetalinger
- Udbetaling skete dog senest ved virksomhedsejerens død.
Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en såkaldt § 53 A-ordning, og at en sådan ordning kunne oprettes for midler i virksomhedsordningen. Derimod fandt Skatterådet ikke, at midlerne i pensionsordningen kunne investeres i aktier, da det af virksomhedsskatteloven fremgår, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre personen driver næring med sådanne aktiver.
Skatterådets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten med påstand om, at midlerne i pensionsopsparingen kun anvendes til investering i aktier.
Landsskatteretten var enig med pengeinstituttet. Begrundelsen var først og fremmest, at afkastet af pensionsordningen lagerbeskattes i virksomhedsordningen.
Landsskatterettens afgørelse betyder, at midler i en pensionsordning omfattet af § 53 A kan investeres i aktier, selv om pensionsmidlerne fuldt ud forvaltes og investeres af virksomhedsejeren. Landsskatteretten tog dog et lille forbehold, idet der ikke måtte være tale om private dispositioner, som eksempelvis udlån mv. til et af virksomhedsejeren ejet selskab.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forbedrer reglerne for befordringsfradrag for personer bosat på ikke-brofaste øer samt fradrag for logi i forbindelse med arbejde, når det er nødvendigt at overnatte uden for bopælen.
Forhøjet befordringsfradrag
I 2019 udgør befordringsfradraget for transport mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads 1,98 kr. pr. kilometer for daglig transport i intervallet 25-120 kilometer, mens fradraget for transport udover 120 kilometer udgør 0,99 kr. pr. kilometer.
Der gælder dog en midlertidig ordning om, at den nedsatte sats på 0,99 kr. ikke gælder for personer bosat i visse kommuner. Det drejer sig om følgende kommuner:
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Fra og med indkomståret 2019 gøres ordningen permanent og udvides med følgende øer:
Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.
Udvidelsen betyder, at alle 27 småøer i Sammenslutningen af Danske småøer er omfattet af ordningen med forhøjet befordringsfradrag, når den daglige transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen overstiger 120 kilometer.
Fradrag for logi til øboere
Efter gældende regler er der ikke fradrag for rejseudgifter (udgifter til kost og logi), når der er tale om et fast arbejdssted. Det betyder, at en person, der eksempelvis bor på Samsø og arbejder på Aalborg Sygehus, ikke har fradrag for udgifter til overnatning/logi, selv om arbejdstiden slutter så sent, at den sidste færge til Samsø er sejlet.
Det foreslås at indføre fradrag for logi for personer bosat på en ikke-brofast ø (de samme ikke-brofaste øer, som giver ret til forhøjet befordringsfradrag), når afstanden mellem bopælen og det faste arbejdssted ikke muliggør overnatning på bopælen. Det betyder eksempelvis, at personen på Samsø, som arbejder på Aalborg Sygehus, kan fratrække udgifter til overnatning/logi, når arbejdstidsophør ligger så sent, at det ikke er muligt at nå den sidste færge til Samsø.
Det foreslåede ø-fradrag (fradrag for logi) udgør den gældende standardsats på 219 kr. (2019) pr. overnatning. Fradraget gælder for såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende.
Det årlige fradrag er maksimeret til 28.000 kr. (2019), som er det gældende generelle fradragsloft for rejseudgifter og fradrag for dobbelt husførelse. Ø-fradraget indgår i det generelle fradragsloft. Det betyder, at hvis personen har fradrag for rejseudgifter til et midlertidigt arbejdssted på 18.000 kr., så resterer der kun et beløb på 10.000 kr. til det særlige ø-fradrag.
Ø-fradraget skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2019.
Virksomhedsejere, der driver virksomhed i personligt regi og som anvender virksomhedsordningen, kommer fra tid til anden ud for, at der er ledig kapital. En indlånskonto i banken er med dagens renteniveau næppe så interessant. Derfor fristes virksomhedsejeren til at placere den ledige kapital på anden vis, men det kan have alvorlige skattemæssige konsekvenser. Hvis der investeres i ikke tilladte aktiver, anses investeringen for en hævning med deraf følgende beskatning af opsparet overskud.
Aktiver i virksomhedsordningen
Aktiver, som er en del af den erhvervsmæssige virksomhed, kan og skal indgå i virksomhedsordningen. Investering i et aktiv, der ikke har tilknytning til erhvervsvirksomheden, anses for at være privaterhvervelse. Virksomhedsordningen giver således ikke mulighed for at foretage investering i aktiver, der ikke relaterer sig til de erhvervsmæssige aktiviteter.
Af loven følger, at midler i virksomhedsordningen ikke kan anvendes til investering i aktier, uforrentede obligationer og præmieobligationer, medmindre der er tale om næringsvirksomhed, og det er der som altovervejende hovedregel ikke. Der gælder begrænsede undtagelser hertil, eksempelvis kan lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser erhverves for ledig kapital i virksomhedsordningen.
Hvis virksomhedsejeren foretager en investering i et aktiv, der efter loven eller praksis på området ikke må indgå i virksomhedsordningen, er konsekvensen, at et beløb svarende til den foretagne investering anses for hævet i hæverækkefølgen med deraf følgende beskatning af virksomhedsoverskud, herunder et opsparet overskud. Der kan derfor være god grund til at undersøge, hvorvidt en given investering er tilladt eller ej inden den foretages.
Investering i vin - er det en god ide?
Investering i vin er ikke en god ide, hvis investeringen sker for midler i virksomhedsordningen. Skatterådet har netop truffet en afgørelse herom.
Sagen omhandlede investering i eksklusive vine, hvor investor fik sin egen individuelle vinportefølje. Der kunne være tale om såvel korte som lange investeringshorisonter.
Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en investering, der ikke kunne ske for midler i virksomhedsordningen, da vin ikke havde tilknytning til personens erhvervsmæssige aktivitet. Der var med andre ord tale om en privat investering, der ville medføre en hævning i virksomhedsordningen, hvis erhvervsmæssige midler blev anvendt til investeringen.
Udlån fra virksomhedsordningen
Når der i virksomhedsordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge for at opnå en højere forrentning end den, banken kan tilbyde. Men også her skal man passe på, da hovedreglen er, at udlån vil blive betragtet som en hævning.
Flere virksomhedsejere, der tillige driver virksomhed i selskabsform, har forsøgt sig med udlån til det af dem ejede selskab. Efter fast praksis er disse lån blevet anset for at tilgodese private interesser og dermed et aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Det samme gælder udlån til børn, herunder visse former for sælgerfinansiering i forbindelse med generationsskifte af virksomheden.
Afslutningsvis skal anføres, at udlån til en samhandelspartner efter praksis er godkendt som et erhvervsmæssigt aktiv, men pas på.
Endelig fik Folketinget vedtaget de længe ventede regler om forhøjelse af skattefrit bundfradrag ved udlejning af sommerhus. Endvidere er reglerne om værelsesudlejning mv. ændret, og der er indført en skematisk model for opgørelse af det skattepligtige resultat ved udlejning af bil og båd mv.
Sommerhusudlejning
Det skattefri bundfradrag udgør 40.000 kr. (2018) ved udlejning af fritidsbolig gennem et bureau mv., der indberetter årets bruttolejeindtægt til Skattestyrelsen. Bruttolejeindtægten efter bundfradraget nedsættes fortsat med 40 %. I 2019 udgør bundfradraget 40.900 kr.
Værelsesudlejning mv.
Den skematiske model til opgørelse af det skattepligtige resultat ved værelsesudlejning mv., som vi har kendt den i en del år, gælder uændret i årene 2018-2020. Fra og med den 1. januar 2021 gælder disse regler kun, hvis udlejningen sker til den samme eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder.
Nye regler for værelsesudlejning
Der er indført nye skematiske regler for ejere, andelshavere og lejere, der udlejer værelser til beboelse eller som udlejer hele boligen i en del af indkomståret. Reglerne gælder i årene 2018-2020 sideløbende med de gamle regler. Udlejer kan derfor selv bestemme, hvilket af de to regelsæt, der ønskes anvendt.
Efter de nye skematiske regler skelnes der ikke mellem ejerboliger og leje-/andelsboliger. Det skattepligtige resultat af udlejningen opgøres som bruttolejeindtægten nedsat med et skattefrit bundfradrag, og en overskydende indkomst reduceres med et standardfradrag på 40 %. Det skattefri bundfradrag udgør 28.000 kr. i 2018 og 28.600 kr. i 2019.
Reglerne fra den 1. januar 2021
Fra den 1. januar 2021 kan de gamle regler kun anvendes, når udlejningen sker til den samme eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder. Selv om der sker udlejning til samme lejer/lejere i fire måneder eller mere, kan udlejer vælge at anvende de nye regler.
Ved udlejning i mindre end fire måneder til samme lejer/lejere skal de nye regler anvendes fra og med den 1. januar 2021.
Fra og med den 1. januar 2021 er størrelsen af det skattefri bundfradrag afhængig af, om udlejningen sker gennem en formidler, der har pligt til at indberette lejeindtægten, eller der sker privat udlejning.
Ved privat udlejning udgør det årlige bundfradrag 11.200 kr. (2019-niveau), mens fradraget ved udlejning gennem bureau, der indberetter lejeindtægten til Skattestyrelsen, udgør 28.600 kr. (2019-niveau).
Udlejning af bil, lystbåd og campingvogn o.l.
Skattepligtigt overskud ved privat udlejning af bil, lystbåd og campingvogn o.l. kan opgøres efter en skematisk model, hvor lejeindtægten nedsættes med et skattefrit bundfradrag på 10.000 kr. (2018), og en resterende lejeindtægt reduceres med 40 %.
Fra og med 2021 kan man kun få det skattefri bundfradrag og fradraget på 40 %, hvis indtægten indberettes til Skattestyrelsen af et udlejningsbureau.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Der er fradrag for driftsudgifter og nedslag i ejendomsværdiskatten vedrørende den erhvervsmæssigt anvendte del af en privat ejendom. Anvendelse af reglerne herom forudsætter, at man kan leve op til en række krav i lovgivningen.
Et af de væsentligste krav, der skal være opfyldt for at kunne anvende reglerne, er, at den erhvervsmæssige del bruges fuldt ud erhvervsmæssigt og ikke bliver anvendt privat. De løbende udgifter, der i givet fald er fradragsberettigede, er ejendomsskatter, vedligeholdelsesudgifter, eventuelle afskrivninger samt udgifter til el, vand og varme.
Man kan kun trække den erhvervsmæssige del af ejendomsskatten fra, hvis der er tale om en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig anvendelse. I almindelighed anses anvendelsen for ikke uvæsentlig, hvis den udgør mindst 10 % af ejendommens vurderede areal.
Som udgangspunkt kan man tillige fratrække den forholdsmæssige andel af udgiften til el, vand og varme, der svarer til den erhvervsmæssige andel af ejendommens samlede areal. Dette beror dog på en konkret vurdering.
Desuden skal der alene betales ejendomsværdiskat på den private andel af ejendommen. Dette forudsætter normalt, at Vurderingsstyrelsen har foretaget en fordeling af ejendomsværdien. Vurderingsstyrelsen har hidtil fordelt ejendomsværdien, når ejendommen blev anset for benyttet erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, hvilket i praksis var ensbetydende med, at værdien af de erhvervsmæssigt benyttede dele af bygninger og grund udgjorde 25 % eller mere af ejendommens samlede værdi.
Hvis man driver sin virksomhed på en ejendom, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom, (i de tilfælde, hvor værdien af de erhvervsmæssigt benyttede dele af bygninger og grund udgør mindre end 25 % af ejendommens samlede værdi), kan man nu få nedsat ejendomsværdiskatten med den del, der skønsmæssigt svarer til det erhvervsmæssige areals andel af ejendomsværdiskatten.
I tilfælde, hvor der ikke er foretaget en vurderingsfordeling, kan den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen ikke indgå i virksomhedsordningen.
Som det fremgår, skal den erhvervsmæssige anvendelse omfatte mindst 10 % af husets areal, inden reglerne kommer i spil. Hertil kommer, at der skal være tale om en reel opdeling af ejendommen i en erhvervsmæssig andel og en privat andel.
I det omfang, det erhvervsmæssige areal udgør mindst 25 %, skal der som regel foretages en vurderingsopdeling (af værdien og dermed beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat). Det kan give et andet resultat, idet det ikke er sikkert, de erhvervsmæssigt anvendte kvadratmeter har samme værdi som de privat anvendte.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Du kender formodentlig ikke Frank Dunphy – men måske har du hørt om kunstneren Damien Hirst? Hvis du kender den engelskfødte Hirst, kan det måske skyldes, at han i mange år ikke blot har været en af verdens toneangivende men også en af de dyreste kunstnere. Hans navn figurerede for få år siden hyppigt i aviserne, når priserne på hans kunstværker nåede nye højder på de store auktioner i London og New York.
Selv tilbage i 2008, da kunstmarkedet i dønningerne efter aktiemarkedets nedtur i en periode var stort set ikke eksisterende, omsattes Hirsts værker stadig for over en milliard kroner tilsammen på en auktion. Han er kendt for sine malerier med rækker af farvede cirkler og fik sit gennembrud i 1990’ernes London med sine store glasbassiner eller tanke med hele eller halve store dyr i formaldehyd. Han var en af kunstverdenens absolutte favoritter og var samtidig en provokatør af Guds nåde. Verdens største museer viste udstillinger med hans værker. Det gør de stadig, men han er måske ikke helt så ”hypet” i dag, som han var for nogle år siden.
Damien Hirst befinder sig imidlertid stadig i den absolut dyreste prisklasse på kunstmarkedet med sine overraskende og nogle gange chokerende kunstværker. Han kan som få udfordre og sætte spørgsmålstegn ved, hvad, vi mener, er og ikke er kunst i dag. Hvad for eksempel med et kranie af platin helt dækket med over 8.000 (ja, tallet er rigtigt) af de reneste diamanter eller en kæmpe montre i glas og stål, hvor han har udstillet flere tusind forskellige piller i alle farver sirligt anbragt ved siden af hinanden på række efter række.
Men hvem er Frank Dunphy da? Han var i al beskedenhed Damien Hirsts revisor. Indtil i efteråret 2018 havde han ikke påkaldt sig større opmærksomhed, men så var det også slut. Da det engelske auktionshus Sotheby’s i efteråret solgte hans kunstsamling, som ikke mindst bestod af de kunstværker, han gennem årene havde købt af Damien Hirst, optrådte hans navn pludselig i avisernes overskrifter. Så han må have gjort det godt som revisor for kunstneren.
Nu er en af de almindelige antagelser om kunstnere, at de er kreative sjæle, der sjældent har styr på deres pengesager. Om det også gælder for Hirst, vides ikke, og det er for så vidt også underordnet. For en anden af de fordomme, som vi har om kunstnere, nemlig den at de er fattige og originale eneboere, som skaber deres værker alene på et koldt og ufremkommeligt atelier, gælder ikke for store, moderne kunstnere af Hirsts karat.
De driver ofte værksteder eller atelierer, som nærmest er hele fabrikker eller mellemstore virksomheder. Mange af vor tids skulpturer og installationer kan være teknisk komplicerede, og Hirst har gennem årene kastet sig ud i projekter, som det ikke mindst har krævet et veludviklet organisationstalent at gennemføre.
Der arbejder et væld af forskellige håndværkere og andre assistenter, som hver har deres andel i at føre kunstnerens ideer ud i livet. Det kan ind imellem være et skue, som ville kunne gøre enhver julemand grøn af misundelse. Det har også krævet sin revisor at holde styr på økonomien hos Hirst.
Til gengæld blev revisor Dunphys samling vurderet til 8,4 mio. engelske pund (ca. 73 mio. danske kroner), og den blev solgt i september 2018 for over 10 mio. pund. Slet ikke dårligt gået.
Morale: Revisorerne skal altid have forståelse for kundernes forretning og produkter.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Det er spændende at have været med til at udarbejde Facit 100 gange. Mange skribenter har været i gang, og mange emner har, som det fremgår af publikationens artikler, været behandlet.
Det er nok ikke særlig realistisk at antage, at når Facit er udkommet 200 gange, er skribenterne de samme som i nummer 1. Det vil kræve en arbejdsindsats hen over 50 år – hvilket ikke er utænkeligt; det opnår jeg selv til næste år – men det skal samtidig være 50 år i samme miljø; og det oplever de færreste trods alt.
Det er en styrke, at der sker en løbende udskiftning i kredsen af skribenter. Der kommer nye synspunkter og holdninger – og emnerne udvikler sig også. Der er fuld fart på verden omkring Facit – og derfor skal der også være fuld fart på Facit, der hele tiden skal følge med.
Vi hviler ikke på laurbærrene eller læner os tilbage, når dette nummer er kommet i kioskerne. Vi er for længst videre med forberedelsen af nummer 101, og tidsplanen for nummer 102 er også på plads. Dog kan vi fortælle, at vi vender tilbage til et lidt mere behersket sideantal i de kommende numre.
Nogle forhold kan vi ikke gardere os imod. I den periode, hvor nummer 100 er forberedt, bimler valgklokkerne tydeligere og tydeligere. Der er udløbsdato på det siddende folketing, der er udløbsdato på det siddende Europa-Parlament, der er ingen afklaring på Brexit.
Sådan har vilkårene altid været – og sådan er omverdenen med til at sikre, at vi aldrig står stille. Fortsat god fornøjelse med læsningen til såvel gamle som nye læsere ønskes af hele holdet bag Facit.
Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger.
Hvor om alting er, datoen 31. maj 2019er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet.
Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring.
Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der errevisionspligt).
For sen indberetning
Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (fredag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.
Afgift
Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås.
Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, ialt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt3.000 kr. for tredje påbegyndte måned.Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr.pr. ledelsesmedlem.
Skatteministeriet har indgået en principaftale med Frankrig om beskatning af pensioner, der udbetales fra Danmark til personer, der er bosat eller bosætter sig i Frankrig. Aftalen betyder, at en person ikke længere skal udsættes for dobbeltbeskatning af sine danske pensionsudbetalinger.
Beskatning af pensioner
I 2007 opsagde Danmark dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Baggrunden for opsigelsen var, at Danmark ønskede at beskatte pensionsudbetalinger fra Danmark til personer, der var bosat i Frankrig. Det havde man længe forhandlet med franskmændene om, men uden resultat.
I forbindelse med opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indførte Danmark overgangsregler for beskatning af ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger til personer, der var bosat og skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig den 28. november 2007 og som modtog pension senest den 31. januar 2008. Disse personer blev ikke berørt af opsigelsen, hvilket betød, at deres pensioner fortsat ikke skulle beskattes i Danmark, så længe de forblev skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig.
For personer, der flyttede til Frankrig efter den 28. november 2007, var konsekvensen af opsigelsen af overenskomsten, at de fra og med den 1. januar 2009 skulle betale dansk skat af deres ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Da der ingen overenskomst eksisterede mellem Danmark og Frankrig, kunne Frankrig også beskatte pensionerne. Det betød, at der i et vist omfang skete dobbeltbeskatning.
Den principaftale Danmark nu har indgået med Frankrig betyder, at Danmark fortsat vil beskatte pensionsudbetalinger, men ved den danske skatteberegning bliver personen krediteret den dansk, som er betalt i Frankrig af samme pension. Konklusionen er derfor, at der ikke længere vil ske dobbeltbeskatning. Men først skal en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst forhandles på plads og ratificeres, så tidspunktet for ikrafttrædelse af den nye regel kendes ikke.
En ny dobbeltbeskatningsoverenskomst har længe været ventet, og vi må vente lidt endnu.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, som gør det muligt helt eller delvis at udskyde beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom, når en del af salgssummen berigtiges med et sælgerpantebrev. Reglerne gælder for afståelser, der sker fra og med den 1. januar 2020.
Lovforslaget om en sælgerpantebrevsmodel
Det foreslås at indføre en sælgerpantebrevsmodel, hvorefter sælgeren af en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller en del af den skattepligtige ejendomsavance. Den avance, der kan udskydes, kan maksimalt udgøre 10 % af ejendommens afståelsessum. Det er en forudsætning, at der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev.
Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kursværdi, der svarer til den ejendomsavance, der vælges udskudt, og have en løbetid, der svarer til den periode, som beskatningen vælges fordelt over, dog maksimalt 10 år.
Reglerne gælder ikke ejendomsoverdragelser, hvor køber og sælger er koncernforbundne parter mv., herunder overdragelse fra en aktionær til et selskab, hvor han har bestemmende indflydelse. Ved overdragelse mellem to fysiske personer kan reglerne anvendes, selv om de er interesseforbundne mv.
Eksempel
En ejendom sælges for kontant 10 mio. kr. Den skattepligtige fortjeneste udgør 1 mio. kr. Der er udstedt et sælgerpantebrev med et pålydende på 1,25 mio. kr., som ved opgørelsen af fortjenesten er kursansat til kurs 80, hvilket vil sige en kursværdi på 1,0 mio. kr. 10 % af den kontante afståelsessum udgør 1,0 mio. kr. Konklusionen er derfor, at den fulde beskatning af avancen kan udskydes.
Sælgerpantebrevet afdrages over 10 år med 125.000 kr. årligt.
Efter gældende regler er sælger skattepligtig af kursgevinst ved afdrag på pantebrevet. Disse regler gælder fortsat. Ud af det årlige afdrag på 125.000 kr. skal 20 % (25.000 kr.) beskattes som kursgevinst hos sælger. Endvidere skal sælgeren beskattes af 100.000 kr., nemlig 1/10 af den skattepligtige avance, der blev opgjort ved salget.
Hvilke ejendomme er omfattet?
De foreslåede regler om udskudt beskatning gælder for ejendomme, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Reglerne gælder også, hvor ejeren af ejendommen er et selskab.
Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed. Dog anses udlejning til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle har bestemmende indflydelse, for erhvervsmæssig virksomhed, når selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt.
Er kun en del af en ejendom erhvervsmæssigt anvendt, kan pantebrevsmodellen anvendes på denne del af den skattepligtige fortjeneste.
Den udskudte skat forfalder før end beregnet
Den udskudte skat kommer som hovedregel til beskatning, når:
- Ejendommen sælges
- Ejendommen ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, eksempelvis overgår til udlejning
- Sælgerpantebrevet sælges eller ekstraordinært indfries
- Sælger dør
- Den fulde dansk skattepligt ophører for sælgeren af ejendommen, men der kan dog opnås henstand med skattebetalingen.