Folketinget har vedtaget en øvre grænse for, hvor mange dage man må udleje sin helårsbolig, når der er tale om lejlighedsvis udlejning af en bolig, som man også selv bruger.
Skatteregler for værelsesudlejning mv.
Ved værelsesudlejning eller udlejning af en helårsbolig i en del af året kan der anvendes en skematisk model (et skattefrit bundfradrag), når det skattepligtige resultat skal opgøres.
Ved udlejning af egen bolig udgør det skattefri bundfradrag 1,33 % af årets offentlige ejendomsvurdering, dog minimum 24.000 kr. Det betyder, at årets skattefri bundfradrag for ejendomme, der er vurderet til 1,8 mio. kr. eller derunder, udgør 24.000 kr. Er der tale om en lejet bolig eller en andelsbolig, udgør det skattefri bundfradrag 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift.
Den skematiske model er den samme, uanset om man lejlighedsvis udlejer hele boligen, eller man udlejer værelser til beboelse en del af året eller hele året.
I december 2018 vedtog Folketinget nye skematiske regler for opgørelsen af det skattepligtig beløb i forbindelse med værelsesudlejning og lejlighedsvis udlejning af helårsboligen.
Efter de nye regler opgøres det skattepligtige resultat som bruttolejeindtægten reduceret med et bundfradrag på 28.600 kr. (2019), og en overskydende indkomst nedsættes med et standardfradrag på 40 %. Reglerne er de samme for ejere, lejere og andelsbolighavere.
Frem til og med indkomståret 2020 kan man vælge mellem de to regelsæt.
Begrænsning i dageantal for udlejning
Fra og med den 1. maj 2019 er der fastsat grænser for omfanget af udlejningen af den fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål. Antal udlejningsdage inden den 1. maj 2019 medregnes ikke i de maksimalt tilladte antal udlejningsdage.
Fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbolig, må højst udlejes (udlejning af hele boligen) i 30 dage pr. kalenderår.
Anvender ejeren/brugeren en udlejningsformidler, der automatisk indberetter udlejningsindtægten til Skattestyrelsens indkomstregister, vil det være tilladt at udleje i op til 70 dage pr. kalenderår. De enkelte kommuner kan vælge at hæve grænsen på 70 dage til 100 dage.
I perioden frem til at en digital indberetningsløsning for udlejningsformidlere er på plads, gælder der ikke nogen 30-dages regel. Det betyder, at det er tilladt at udleje boligen i op til 70 dage om året, uanset om udlejningen sker privat eller gennem Airbnb eller andre udlejningsformidlere.
Den digitale indberetningsløsning forventes at være færdig med udgangen af 2020.
Værelsesudlejning
Værelsesudlejning er ikke omfattet af den maksimale grænse for udlejning. Det betyder, at man år efter år kan udleje et eller flere værelser i helårsboligen til studerende og andre, der mangler en bolig.
Retten til at udleje hele boligen i op til 70 dage pr. kalenderår ved udlejning gennem Airbnb m.fl. nedsættes til 30 dage, hvis der i samme kalenderår sker udlejning af værelser, når værelsesudlejningen ikke sker gennem en formidler, der skal indberette udlejningen til Skattestyrelsen.
Også denne regel får først betydning, når den digitale indberetningsløsning er en realitet, hvilket formentligt er fra og med den 1. januar 2021.
Airbnb – indberetning fra og med den 1. juli 2019
Fra og med den 1. juli 2019 indberetter Airbnb udlejningsindtægter til Skattestyrelsen.
Folketinget har vedtaget, at personer, der bliver på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen, under visse betingelser kan få en skattefri præmie af staten på 30.000 kr.
Skattefri præmie til folkepensionister på arbejdsmarkedet
Den skattefri seniorpræmie får personer:
- hvor der på fødselsattesten står den 1. januar 1954 eller en senere dato, og
- som arbejder mindst 1.560 timer i de første 12 måneder efter folkepensionsalderen er nået.
De 1.560 løntimer svarer til minimum 30 timer ugentligt. Det er ikke et krav, at der arbejdes i samtlige 12 måneder, efter man er blevet folkepensionist. Har man en arbejdsuge på 37 timer, kan perioden således være kortere end 12 måneder.
Den skattefri seniorpræmie er til såvel lønmodtagere, honorarmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende. Der bliver fastsat regler for omregning af overskud af virksomhed mv. til antal løntimer.
Det er Udbetaling Danmark, der skal administrere ordningen. For lønmodtagere vil antal løntimer være indberettet, og præmien udbetales derfor automatisk, når betingelserne er opfyldt. Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere skal derimod ansøge om seniorpræmien.
For personer, der er født i perioden 1. januar – 30. juni 1954, er folkepensionsalderen 65 ½ år. Disse personer skal derfor allerede i 2019 tage stilling til, om det er attraktivt at blive på arbejdsmarkedet i minimum 1.560 timer efter opnåelse af pensionsalderen og dermed få en skattefri præmie af staten på 30.000 kr.
Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt
En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft.
Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser overfor de personer, der er ansat i den udenlandske virksomhed.
Ved arbejdsudleje er medarbejderne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om disse medarbejdere ikke er ansat i den danske virksomhed, har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat.
En manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, idet virksomheden som oftest vil hæfte for denne skat, selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed.
Dommene fra Østre Landsret
Østre Landsret har afsagt fire domme om arbejdsudleje, hvor arbejdet i alle tilfælde foregik i et gartneri. Dommene omhandler følgende arbejdsopgaver:
- Okulation af roser
- Plantning af rosengrundstammer
- Beskæring af roser
- Podning af frugttræer.
Da samtlige de nævnte arbejdsopgaver udgør en integreret del af det arbejde, der foregår i et gartneri, skulle landsretten tage stilling til, om arbejdet var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed, der skulle udføre arbejdet.
Okulation af roser
Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter sin art og karakter kan individualiseres og afgrænses fra den øvrige rosenproduktion. Landsretten henviste i den forbindelse til en skønserklæring, der fastslog, at der var tale om en adskilt delproces af rosenproduktionen, der udføres af specialister, og en branchekyndig vil kunne konstatere, om okulationen er udført korrekt.
Herefter foretog landsretten en bedømmelse af, om ydelsen i den konkrete situation også var udskilt, sådan at der ikke var tale om arbejdsudleje.
Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter en samlet vurdering var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kontrakterne indeholdt bestemmelser om:
- Fast pris for en nærmere defineret opgave
- Erstatningsansvar
- Mulighed for tilbageholdelse af en del af betalingen som sikkerhed for eventuelle mangelskrav.
Landsretten fandt, at den udenlandske kontraktpart reelt bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.
Dommens resultat blev derfor, at der ikke var tale om arbejdsudleje.
Plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer
Østre Landsret fandt derimod, at plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer udgjorde arbejdsudleje.
På baggrund af skønsmandens forklaring lagde landsretten til grund, at hverken plantning af rosengrundstammer eller nakning af roser, som er en forholdsvis simpel beskæringsmetode, kan betegnes som en adskilt delproces, idet plantning og beskæring ikke kan anses som specialistarbejde, men er en del af den almindelige planteproduktion. På denne baggrund, fandt landsretten det ikke godtgjort, at disse arbejdsopgaver var tilstrækkeligt udskilt til selvstændig virksomhed, hvorfor der ligeledes var tale om arbejdsudleje.
Med hensyn til podning af frugttræer fandt Østre Landsret det ikke godtgjort, at podning af frugttræer kan betegnes som en adskilt delproces, hvorfor der var tale om arbejdsudleje.
Fra den 11. marts kan ca. 4,6 millioner danskere via TastSelv se deres årsopgørelse for 2018 på skat.dk. Ifølge oplysninger på Skattestyrelsens hjemmeside skal ca. 700.000 skatteydere foretage ændringer til årsopgørelsen.
SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er ens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.
Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2019, hvorefter man vil modtage en ny årsopgørelse.
Du skal være opmærksom på indtægter og fradrag fra bl.a. nedenstående ”kilder” i forhold til behov for rettelser:
- Håndværkerfradrag (servicefradrag)
- Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
- Aktier og andre værdipapirer
- Indtægter fra deleøkonomi (udlejning af bolig, bil etc.)
- Børnebidrag
- Ægtefællebidrag
- Kost og logi
- Dobbelt husførelse
- Arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.
Hvis man ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet – hvis dette udgør under 100.000 kr. - blive udbetalt til ens NemKonto fra den 5. april 2019.
Hvis man derimod har restskat, kan denne betales frem til den 1. juli 2019 inklusive et tillæg på 2,2 % regnet fra 1. januar 2019 og frem til betalingsdatoen.
Hvis restskatten ikke betales senest den 1. juli 2019, vil en restskat på op til 20.944 kr. inklusive et fast tillæg på 4,2 % blive indregnet i skatten for 2020. Den del af restskatten, der overstiger 20.944 kr., opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2019.
Er man selvstændig erhvervsdrivende, eller udlejer man eksempelvis en forældrebolig, skal man indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag.
Man skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2019, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Revisorerne er og har altid været en væsentlig og respekteret del af dansk erhvervsliv. Sådan var det for 25 år siden, og sådan er det fortsat den dag i dag. Meget er alligevel forandret, og forandringerne sker i stadigt hastigere tempo. Det er til gavn for både samfundet og kunderne. Det vender jeg tilbage til.
Revisorerne er først og fremmest samfundets vagthund, der sikrer, at der er tillid til virksomhedernes regnskaber, så banker, investorer, leverandører og myndigheder kan handle i tryghed og i tillid til, at regnskaberne er troværdige. Revisorerne er også virksomhedernes foretrukne rådgiver og sparringspartner. De har den direkte kontakt med virksomhederne – både den globale børsnoterede virksomhed og den lille håndværksmester. Det giver de bedste forudsætninger for at levere rådgivning af høj kvalitet, fordi revisorerne har et indgående kendskab til virksomhedernes DNA og de vilkår, virksomhederne arbejder under.
Det viser sig ved, at over 600.000 transaktioner og beslutninger i erhvervslivet, i kommunerne, i foreninger og fonde hvert år er understøttet af en erklæring fra en godkendt revisor. Det gør sig blandt andet gældende, når revisor påtegner årsregnskabet, afgiver en erklæring på en skatteopgørelse eller gennemgår oplysningerne i et miljøregnskab. Revisorernes ydelser er den smørelse, der får hjulene i erhvervslivet til at dreje let og ubesværet, når der skal findes finansiering eller indgås nye samarbejdsaftaler.
Troværdig og uafhængig revision hører med til et retssamfund på lige fod med uafhængige domstole, en ubestikkelig administration og gennemsigtighed i det politiske system. Selvom grænsen for revisionspligt er blevet løftet, har otte ud af 10 danske selskaber fortsat en erklæring fra en revisor på deres årsregnskab. Sikkerhed for, at vi kan stole på oplysningerne fra vores virksomheder, er en af grundpillerne i et retssamfund. Det er branchens legitimitet og berettigelse helt tilbage fra 1909, hvor loven om autoriserede revisorer blev vedtaget.
En lempelse af revisionspligten betyder imidlertid, at markedet for revision bliver mindre. Det betyder omvendt ikke, at behovet for validering og sikkerhed forsvinder. Tværtimod. Det er her, forandringerne kommer ind i billedet.
Ny teknologi er i fuld gang med at forandre vores samfund og den måde, som revisorerne arbejder på. Mange af branchens ydelser er enten blevet – eller står over for at blive – automatiserede og digitaliserede. ”Manuel” revision bliver mindre, fordi computeren automatisk gennemgår processerne og sætter hak, når opgaven er løst. Stikprøvekontrollerne bliver færre, fordi teknologien gør det muligt at komme hele vejen rundt. Bogføringsopgaver falder væk, fordi fakturaer og bilag er blevet elektroniske.
Det er til gavn for samfundet, som får større kvalitet og sikkerhed. Det er til gavn for kunderne, der kan se frem til bedre og billigere ydelser. Det giver også mere tid til at tale med sin revisor om at udvikle forretningen. Derudover er det til gavn for branchen, der slipper for noget af rutinearbejdet og i stedet kan koncentrere sig om at skabe mere værdi for kunderne.
Her har revisorbranchen en unik position. Revisorerne kender virksomhederne og har den dybe indsigt i disses forretning og i nøgletallene. Revisorerne har de grundlæggende kompetencer til at foretage den komplekse analyse og transformere resultatet til værdifuld viden for kunderne. Disse kompetencer skal toppes med digital viden og indsigt i ny teknologi. Det er den udvikling, vi ser ind i. Udviklingen sker lige nu og her, og det går stærkt. Revisorbranchen er på en hasterejse fra revisor analog til revisor digital. Hvor det fører hen over de næste 25 år er svært at spå om, men med et digitalt kørekort ved siden af revisorkompetencerne står branchen stærkt rustet til turen.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Som advokater giver vores forretningsforståelse en unik mulighed for at tilbyde virksomheder en helhedsorienteret og professionel rådgivning. Advokatbranchen grænser imidlertid op til forskellige andre brancher og professioner.
En af disse er revisorbranchen, som erhvervsadvokater traditionelt har arbejdet tæt sammen med, hvilket er sket i en erkendelse af, at advokatens rådgivning hverken kan eller bør stå alene. Der er områder, hvor de to professioner klart har hver deres arbejdsområde, og hvor visse spørgsmål kun kan besvares af den ene, men ikke af den anden.
Der er imidlertid også andre områder, hvor det er nødvendigt at inddrage begge, idet kun en samlet indsats fra både advokaten og revisoren kan besvare de udfordringer, som et givet forhold rejser. Selvom advokater således har mulighed for at give en helhedsorienteret og professionel rådgivning, bør denne i mange tilfælde suppleres af rådgivning fra revisor, og vice versa.
Et område, hvor samspillet mellem advokater og revisorer kommer til udtryk, er fx ved virksomhedsstiftelser. Assistance fra revisor er relevant ved både valget af selskabsformen og etableringen af virksomheden.
Disse opgaver rejser blandt andet spørgsmål af juridisk og af skatte- og regnskabsmæssig karakter. Mens visse opgaver i denne forbindelse traditionelt varetages af advokater, fx udformningen af stiftelsesdokumenter og vedtægter, varetages andre af revisorer, herunder udarbejdelse af en åbningsbalance og en vurderingsberetning.
Andre forhold, herunder stillingtagen til selskabets kapitalisering, skattemæssige forhold eller brugen af egen- eller fremmedkapital, nødvendiggør en inddragelse af både advokatens og revisorens ekspertise. Særligt på skatteområdet kommer henholdsvis advokatens og revisorens styrker til udtryk.
Endnu et område, hvor samspillet mellem de to brancher kommer til udtryk, er ved virksomhedsoverdragelser. I tilfælde af en erhvervelse eller afhændelse af en virksomhed foretages der ofte due diligence, det vil sige en undersøgelse af alle virksomhedens forhold, herunder økonomiske, regnskabsmæssige og juridiske.
Ved disse undersøgelser inddrages oftest både advokater og revisorer, således at de juridiske forhold, fx gennemgang af virksomhedens vedtægter, kontrakter med tredjemand og ansættelseskontrakter, undersøges af advokaten, mens virksomhedens regnskabsmæssige forhold undersøges af revisoren.
Revisoren vil i denne sammenhæng typisk undersøge virksomhedens årsregnskaber, selvangivelser, bogføring og budgetter. Der er også spørgsmål ved virksomhedsoverdragelsen, som aktualiserer inddragelse af bistand fra såvel advokat som revisor.
Et eksempel herpå er selve valget af overdragelsesform (aktiver eller aktier), idet juridiske faktorer som virksomhedens forhold til omverdenen, eventuelle godkendelser og tilladelser samt revisionsmæssige faktorer som skatteforhold og regnskaber har stor betydning for klientens retsstilling ved valg af én overdragelsesform fremfor en anden.
Et tredje område, hvor samspillet mellem de to professioner giver et betydningsfuldt udbytte, er ved generationsskifte. Afhængigt af størrelsen og karakteren af virksomheden er der forskellige muligheder for gennemførelse af generationsskifte:
- Generationsskifte i familien
- Generationsskifte til medarbejdere eller andre
- Fondsmodellen
- Andre modeller
Når der tales om generationsskifte, tænkes der ofte på generationsskifte i familien eller til medarbejdere. For at et sådant generationsskifte kan blive succesfuldt, skal det sikres, at virksomhedens ledelse er egnet til at styre virksomheden. Måske har den yngre generation både viljen og evnerne til at overtage ledelsen. Alternativt skal ledelsen måske findes blandt medarbejderne eller uden for virksomheden.
Derudover kan generationsskiftet rumme en likviditetsmæssig udfordring, idet købesummen og skatter og afgifter ved generationsskiftet skal finansieres.
Typisk har revisoren mest kendskab til den virksomhed, som skal generationsskiftes som følge af dennes revision og øvrige tilknytning til virksomheden, men det er klart, at der også her er tale om et område, hvor advokaters ekspertise med fordel kan inddrages.
Generationsskifter kan såvel juridisk som økonomisk være en større opgave, som bedst løses i fællesskab mellem klient, revisor og advokat.
Generationsskifte er dog andet og mere end blot værdiberegninger, successionsmodeller, afvejning af fordele og ulemper ved fondseje kontra salg og så videre.
Generationsskifter handler i vid udstrækning også om mennesker og om at være klar til at ”give slip” på den virksomhed, man eventuelt har opbygget igennem et helt liv. Det kræver grundig forberedelse, ikke kun juridisk og skattemæssigt, men også menneskeligt.
Ofte er de sværeste drøftelser ikke med advokat og revisor, men med den næste generation. Alle disse drøftelser og overvejelser spiller også ind og bør prioriteres mindst lige så meget som de juridiske og skattemæssige. Den bedste generationsskiftemodel i den konkrete situation er ikke nødvendigvis den skattemæssigt optimale.
Den rigtige generationsskiftemodel er den, der tager alle forhold i betragtning, også de menneskelige, og imødekommer disse bedst muligt. At løfte denne opgave er en fælles opgave for både revisor og advokat, og de bedste resultater opnås altid, når revisor og advokat arbejder sammen om dette.
Ovenstående er langt fra en udtømmende gennemgang af områder, hvor advokat og revisor arbejder sammen, idet blandt andet fusioner og spaltninger, dødsboer, insolvenssager og andre sagstyper også aktualiserer en inddragelse af både advokater og revisorer. De tre eksempler viser imidlertid, at samspillet mellem de to brancher er udbredt og en vigtig faktor for at sikre, at klientens rådgivningsbehov opfyldes.
En inddragelse af både advokater og revisorer giver klienten det bedst mulige resultat, idet de hver især besidder ekspertise og viden inden for deres respektive fagområde. Samspillet mellem advokater og revisorer skal derfor ske med gensidig respekt for den andens viden og kompetencer.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
God rådgivning skaber værdi. Det kan vi i DI dokumentere gang på gang – men hvilken rådgivning er der behov for? Revisionsbranchen tilbyder en lang række services, som skaber en merværdi i virksomhederne – også services på andre områder end regnskab, revision og skat.
Fra DI’s side lægger vi vægt på, at virksomhederne har fleksibilitet til at købe den rådgivning, der skaber mest værdi i den givne situation. Derfor har vi også kæmpet hårdt for at sikre, at de mindste virksomheder har fuld fleksibilitet til at købe de ydelser, som passer til den konkrete virksomhed. I en lang række tilfælde vil en revision eller en udvidet gennemgang skabe en positiv merværdi.
Tilvalg af revision (eller udvidet gennemgang) er også et tilvalg af en uafhængig revisor. Uafhængigheden er et af revisors adelsmærker. Det er ikke kun for tætte relationer – eksempelvis i lokalsamfundet – der kan skabe tvivl om uafhængigheden.
I udgangspunktet er det også et problem, hvis revisor også sælger andre ydelser til virksomheden og så at sige skal revidere sit eget arbejde. Det betyder, at når man køber en ydelse som revision eller udvidet gennemgang, lægger det begrænsninger på, hvilke andre ydelser der kan købes af revisor.
Som nystartet eller mindre virksomhed kan det være, at det primære behov for assistance ligger et helt andet sted end de områder, som omfattes af en revision. Typisk vil virksomhedens udfordring ligge i opbygningen af en økonomifunktion, at sikre korrekt fakturering og en god likviditet eller at få designet it-sikkerheden i selskabet. Brugen af revisor til disse opgaver vil i visse situationer medføre, at revisor skal vurdere, hvorvidt der kan være uafhængighedsproblemer i relation til ydelsen. Eksempelvis må revisor ikke tage et ledelsesansvar – heller ikke i relation til bogføring. Som virksomhed er det derfor vigtigt at tage en snak med revisor og eksempelvis banken, før man indleder et samarbejde på andre områder.
Verden udvikler sig – og det gør revisionsbranchen også
Nye forretningsmodeller opstår løbende – og de vil typisk have en direkte indflydelse på selskabets regnskab og risikoprofil. Studier fra DI viser, at services udgør en stigende andel af salget – særligt i brancher, der traditionelt kun har solgt varer. En tidlig forståelse af disse konsekvenser kan spare mange omkostninger ved en senere lejlighed og udgøre forskellen på en succes og en fiasko. Revisor kan være en værdifuld bidragsyder i denne sammenhæng, men det er vigtigt at stille krav og afstemme forventningerne, så rådgivningen skaber værdi.
Vi ser også en rivende udvikling på de interne linjer. Fra EU-side er der pres på brug af elektronisk fakturering, og vi vil se en lang række offentlige myndigheder i andre EU-lande stille krav om dette i de kommende år. I Danmark er det allerede et krav, når man handler med det offentlige, men vi forventer, at udviklingen også vil tage fart i samhandlen med private virksomheder. Elektronisk fakturering kombineret med den kommende automatiske erhvervsrapportering, hvor årsregnskabet og anden rapportering genereres direkte på baggrund af bogføringsdata, vil ændre på arbejdsgangene i virksomhederne og – potentielt – også på måden, der samarbejdes med revisor på. Vi kan kun opfordre til at tage dialogen løbende, få synliggjort værdien og bruge forandringerne aktivt til at skabe en merværdi.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Så er det vedtaget – der kan ikke længere stiftes et selskab ved hjælp af en rund krone i kapital.
De såkaldte iværksætterselskaber var et forsøg på at gøre det lettere at stifte et selskab, der siden kunne vokse sig større og få opsparet tilstrækkeligt overskud til at blive til et ”rigtigt” anpartsselskab eller måske et aktieselskab.
Desværre viste det sig, at ællingen (grim eller ej) ikke altid bliver til en flot svane. Alt for mange iværksætterselskaber er gået nedenom og hjem eller har været brugt til at fremme mere lyssky formål.
Det er synd for de selskaber, der er stiftet og drives i en god mening
– for det dårlige ry kan smitte.
Det har helt fra starten været svært at opnå kredit som et iværksætterselskab uden hæftelse fra personerne bag – og i det lys kunne man fra starten godt frygte, at der ville komme nogle fejlskud og misforståelser.
Intentionerne var gode nok, men for mange tvivlsomme forretningsmodeller viste sig at være den tue, der væltede læsset. Det er derfor forståeligt, at politikerne har draget konsekvensen og dermed stoppet etableringen af flere iværksætterselskaber.
Vi må håbe, at de resterende og lovligt stiftede iværksætterselskaber vokser op og bliver gode og sunde virksomheder.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Der er talt og skrevet meget om de ændringer i lovgivningen om persondatabeskyttelse, som trådte endeligt i kraft i maj 2018. Mange taler og skriver stadig om det, og måske har nogen efterhånden vendt det døve øre til.
Der er mange, der har ventet på at se, hvilke konsekvenser det skulle have, hvis man som almindelig dansk virksomhed ikke håndterer sin persondatabeskyttelse tilstrækkeligt, for selv om vi alle gerne vil leve op til love og regulativer, kan det være svært med motivationen, hvis der ikke er en konsekvens.
Idet der er tale om en EU-forordning, har vi set reglerne håndhævet i forskellige Europæiske Datatilsyn, og her er der udstedt bøder, som har været langt over, hvad vi har set under de gamle regler (et EU-direktiv, som i Danmark var udmøntet i Persondataloven).
I marts 2019 kom det danske Datatilsyn med den første politianmeldelse, hvor det anbefales, at et taxaselskab idømmes en bøde på 1,2 mio. kr. Taxaselskabet har behandlet almindelige persondata om deres kunder i længere tid, end der er hjemmel til, og det er dette forhold, taxaselskabet i givet fald måtte få en bøde for.
Efter det oplyste har der ikke været datalæk eller problemer med it-sikkerheden generelt.
Det danske Datatilsyn indikerer dermed, at alene det at have data til rådighed – som i øvrigt ikke er følsomme – i ”for lang tid”, kan give en velvoksen bøde.
Om det er rimeligt eller ej, forholder vi os ikke til, men vigtigt er, at selv den helt almindelige virksomhed i sin fortegnelse (GDPR, art. 30) tager stilling til, hvor lang tid data må opbevares, før de skal slettes.
Datatilsynet har – og er – på tilsynsbesøg hos en række virksomheder, og man fokuserer specielt på, at virksomhederne har styr på fortegnelser (oversigt over, hvilke personoplysninger der behandles), placering af data (inden for eller uden for EU), risikoafvejning og databehandlere (underleverandører).
GDPR er ikke en døgnflue. Alle er nødt til at forholde sig til GDPR.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Skattestyrelsen har gennem de seneste år haft fokus på den momsmæssige behandling af salgsfremmende tiltag i form af levering af ”gratis” varer og tjenesteydelser – også kaldet tilgift. Et nyt styresignal præciserer nu reglerne.
Mange virksomheder annoncerer med, at der ved køb af deres varer eller tjenesteydelser samtidig kan fås forskellige andre varer eller tjenesteydelser gratis. Det kan fx være en gratis dessert ved køb af en hovedret, en gratis middag på sin fødselsdag, gratis kaffe mellem kl. 7-9 om morgenen eller en gratis bilvask, kaffe og sodavand efter et vist antal køb. Andre virksomheder, fx tøjforretninger og kosmetikforretninger, har diverse medlemsordninger, hvor der ved køb i forretningen optjenes point, der kan anvendes ved fremtidige køb af varer i samme forretning.
Som udgangspunkt er der ikke momsfradrag på indkøb af varer og ydelser, som gives bort i form af ”gratis” varer og tjenesteydelser (såkaldt tilgift). Virksomheder, som allerede har taget momsfradrag på indkøbs-/fremstillingstidspunktet, og som efterfølgende anvender det indkøbte til en sådan gratis leverance, skal i stedet betale udtagningsmoms af varens indkøbs-/fremstillingspris. Skattestyrelsen har derfor opkrævet udtagningsmoms, når en virksomhed i salgsøjemed leverer varer eller tjenesteydelser til sine kunder uden konkret betaling, både ved anvendelse af point og ved samtidigt køb af forskellige andre varer eller tjenesteydelser.
Det præciseres nu i et styresignal, at der er så stor en tilknytning mellem betalingen for fx 9 kopper og leveringen af den 10. kop kaffe, at den 10. kop ikke kan anses for ”gratis”. Der skal derfor ikke betales udtagningsmoms for værdien af den 10. kop. Herudover præciseres det, at de udløsende køb kan bestå af forskellige varer, så længe den ”gratis” vare indgår som en naturlig del af virksomhedens sortiment. Løbende køb af 9 sodavand, kopper kaffe eller slikposer kan således fx godt udløse en gratis chokoladebar, så længe alle varer indgår som en naturlig del af viksomhedens sortiment. Herudover er det en forudsætning for, at der ikke skal betales udtagningsmoms, at der i forbindelse med udleveringen af den ”gratis” vare forevises dokumentation for de udløsende køb, fx i form af et udfyldt rabatkort.
For så vidt angår øvrige salgsfremmende ordninger, bør der fortsat udvises stor påpasselighed i relation til moms. Måden, hvorpå virksomheden annoncerer over for kunden, kan have afgørende betydning, ligesom det ikke er ligegyldigt, om der tilbydes ”gratis” varer eller tjenesteydelser.