Byretten i Århus har afsagt en dom, hvorefter en hovedaktionær undgik beskatning af bil, der var vinteropbevaret og stilstandsforsikret.
Ingen beskatning af fri bil
En hovedaktionær var blevet beskattet af fri bil til og med november 2010. Den 29. november 2010 blev bilens nummerplader afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, bilen overgik til stilstandsforsikring og blev herefter opbevaret i selskabets lagerlokale beliggende otte kilometer fra aktionærens bolig. Primo maj 2011 blev bilen solgt.
Skattestyrelsen var af den opfattelse, at hovedaktionæren skulle beskattes af fri bil i perioden med stilstandsforsikring og henviste som begrundelse herfor til to domme fra Østre Landsret i 2014.
Det har i flere år været Skattestyrelsens opfattelse, at hovedaktionærer kun kan undgå beskatning af bil, der i øvrigt var til aktionærens rådighed, hvis bilens nummerplader blev afleveret til Motorstyrelsen.
Byretten i Århus var af den opfattelse, at hovedaktionæren ved de foretagne handlinger havde godtgjort, at han ikke havde umiddelbar adgang til en lovlig faktisk rådighedover bilen. Byretten fandt, at rådighedshindringen var effektivt etableret og opretholdt. Det var uden betydning, om der i perioden var ført kørebog, ligesom fraværet af en skriftlig aftale mellem aktionæren og selskabet om, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse, ikke kunne tillægges afgørende betydning. Hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af fri bil i den omhandlede periode, selv om der ikke var sket aflevering af nummerpladerne til Motorstyrelsen.
Hvorfor når byretten i Århus til et andet resultat end Østre Landsret?
Den mest iøjnefaldende forskel mellem byretsdommen og dommene fra Østre Landsret i 2014 er, at i byretsdommen var nummerpladerne afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, hvorimod nummerpladerne i sagerne for Østre Landsret fortsat sad på bilen.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Du sidder med en jubilæumsudgave af Facit, som undtagelsesvist er på 20 sider. Normalt klarer vi os med 12 sider, men hvis mængden af reguleringer fortsætter i samme tempo, vil vi med sikkerhed ikke kunne nøjes med 12 siders udgaver af Facit om 25 år. Men giver det overhovedet mening af skrive ”hvis”?
Det er ikke tidligere i historien sket, at regelmængden er reduceret, og selv om vi i mange år har talt om regelforenkling og administrative lettelser, er realiteten en anden.
Det er muligt, at tempoet for regeludarbejdelse er reduceret – det kan man af gode grunde ikke sige noget om – men færre regler er der i hvert fald ikke blevet.
Det gode spørgsmål er, om vi som virksomhedsejere og -ledere, som ansatte, som borgere eller i det hele taget bare som mennesker kan blive ved med at kapere alle disse regler. Kan vi nå at sætte os ind i dem, kan vi forstå dem, og begriber vi sammenhængene mellem dem?
Af en eller anden grund vil vi mennesker gerne sætte regler op for hinanden. ”Min måde er den rigtige, og derfor bør du gøre lige sådan”.
Psykologer kan sikkert redegøre for, hvorfor det hænger sammen på den måde, men de tilhører jo en faggruppe, som sædvanligvis ikke får spalteplads i Facit.
Hvis man leder i historiebøgerne efter tidligere succeser med forenkling af civilisationer, så ender man i kapitler med beskrivelse af blodige revolutioner, altødelæggende krige eller sygdomme med omfattende reduktion af menneskeheden til følge. Skal vi mon helt derud igen, før det lykkes?
Lad os håbe, at Facit om 25 år er på mindst 24 sider …
God fornøjelse med læsningen.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
”Dette er første nummer af Facit …”, stod der på forsiden af vores publikation tilbage i oktober 1994.
Bortset fra baggrundsfarverne, skrifttyperne, logoet og de grafiske tricks (eller manglen på samme), er alt dog – næsten – ved det gamle.
Facit er stadig skrevet af et nøje udvalgt korps af kompetente fagfolk og praktikere.
Facit er skrevet til revisionsfirmaets kunder – såvel virksomhedskunder som privatpersoner.
Emnerne strækker sig vidt omkring, men har fokus på revisors kerneydelser: Revision, skatter og afgifter, regnskaber og økonomisk rådgivning.
Lige fra den allerførste udgave af publikationen har vi i redaktionen haft som målsætning at informere om aktuelle emner og problemstillinger på et forståeligt dansk - og gerne med lidt ”kant”.
Facit er ikke specifik rådgivning om vanskelige problemstillinger. Derimod får den trofaste læser af Facit adgang til viden om mange områder, som vi af erfaring ved interesserer virksomhedsejeren, direktøren eller lønmodtageren.
Revisorgruppen Danmark
I det første nummer af Facit kunne det bekendtgøres, at det faglige netværk af revisionsfirmaer, som tilbage i foråret 1992 blev stiftet under det velklingende navn ”Gruppen af selvstændige statsautoriserede revisionsfirmaer” for fremtiden skulle tituleres ”Revisorgruppen Danmark”.
På sekretariatet blev det efterfølgende noget nemmere at modtage telefonopkald …
Offentlighedenstillidsrepræsentant
Vi har gennem årene bragt flere artikler om de regler, revisorer er underlagt. Revisorloven undergår som al anden lovgivning justeringer og nyskabelser, og en af de mere markante ændringer kom, da begrebet ”offentlighedens tillidsrepræsentant” blev skrevet ind i loven.
Begrebet dækker over det forhold, at vi som revisorer skal varetage hensynet til kundevirksomhedens omverden eksempelvis i form af offentlige myndigheder, medarbejdere, investorer og kreditorer, når vi afgiver revisionspåtegninger og andre erklæringer med sikkerhed.
Disse interessenter kan have modstående interesser i forhold til kundevirksomhedens ledelse, som jo er ansvarlige for det produkt, vores erklæring er rettet imod. At være offentlighedens tillidsrepræsentant forpligter!
År 2000 problematikken
Selv om det er mange år siden, skaber denne overskrift ganske givet ”søde” minder hos mange Facit-læsere.
Citat fra Facit, juni 1997:
”År 2000-problemet består i korthed i, at edb-systemer (ja, det hed det dengang), der anvender datoer, risikerer at bryde ned, når årstallet 2000 begynder at forekomme i de data, systemet anvender.”
Der blev slået på stortromme – særligt fra it-branchen – men virksomheder og revisorer var også i en slags alarmberedskab. Problemet kunne jo ultimativt tage livet af en virksomhed, hvis ”intet” fungerede den 1. januar 2000.
Helt så slemt gik det heldigvis ikke, selv om bølgerne gik temmelig højt i perioden op til årtusindeskiftet.
Med den for nyligt gennemlevede periode frem mod en ny GDPR-lovgivning in mente, kunne man næsten føle sig ramt af deja-vu …
Revisors rapportering
I de 25 år der er gået, siden første udgave af Facit så dagens lys, har revisors kommunikation i form af erklæringer og intern rapportering været igennem en rivende udvikling. Nogle vil mene, at omfanget af de påtegninger og erklæringer, revisorerne afgiver i 2019, er urimeligt stort og ikke medvirker til at skabe bedre forståelse for det arbejde og de konklusioner, revisorerne er nået frem til.
Dertil er der blot at sige, at revisorerne er underlagt lovbekendtgørelser og internationale standarder, der stiller en lang række specifikke krav til revisors erklæringer og anden rapportering.
Vi har i perioden fra 1994 til i dag blandt andet omtalt indførelsen af begreberne ”grad af sikkerhed” og ”den uafhængige revisor”.
Dertil er også kommet de efterhånden mange forskellige erklæringstyper – herunder også erklæringer med forbehold (som i dag omtales som erklæringer med modificeret konklusion). Der er kommet erklæringer med fremhævelser (som tidligere hed supplerende oplysninger), og der er kommet udtalelse om ledelsesberetningen og meget andet.
Selv den gode gamle revisionsprotokol, som igennem flere menneskealdre var revisors lovkrævede meddelelsesmiddel til virksomhedernes øverste ledelser, når der var udført revision, er nu ikke længere et krav (lige bortset fra ved revision af de børsnoterede virksomheder).
Det har dog ikke betydet, at der ikke længere udarbejdes revisionsprotokollater, men der kan skimtes en tendens til, at revisor i større og større grad lader protokollatet erstatte af et såkaldt ledelsesbrev.
Selskabslovgivningen
Dette regelsæt, som tilbage i 1994 var delt i to love, henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, har været flittigt omtalt – og med god grund.
Selskabsloven regulerer den overvejende del af de virksomhedskunder, revisorerne til dagligt rådgiver, og det er således vores forpligtelse at bidrage til en bedre forståelse af regelsættet og de væsentlige ændringer og fortolkninger heraf, som vi har oplevet over de seneste årtier.
Tænk blot på emner som kapitalkrav, udbytteregler, aktionærlån (lovlige og ulovlige) og selvfinansiering, iværksætterselskaber, partnerselskaber, ejerbog og ejerregister samt mange andre ”nyheder”.
Skattelovgivning
Skatte- og afgiftslovgivningen i Danmark er særdeles omfattende og kompliceret. Det er over årene blevet afspejlet i nærmest utallige artikler om store såvel som mindre ændringer af dette centrale område.
På redaktionen giver netop det skattemæssige område ofte anledning til udfordringer, fordi der er så mange emner at tage fat i. Her kan man virkelig tale om begrænsningens kunst.
Vi har over de seneste 25 år blandt andet behandlet diverse «pakker» (fx Pinsepakken og Forårspakker), generationsskifte og omstrukturering, forskerskatteordninger, transfer pricing og dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Også mere jordnære emner som bilbeskatning, ”håndværkerfradrag” og forældrekøb har fundet vej til spalterne i Facit. I en årrække var temaet ”skattemæssige overvejelser inden nytår” en fast bestanddel af december-udgaven af Facit. Det er knap så relevant længere.
Det er 23 år siden, vi kunne oplyse, at Folketinget som led i forliget om Finansloven for 1996 havde besluttet at afskaffe formueskatten! Nu forlyder det, at der fra politisk hold gøres tiltag i retning af genindførelse af denne beskatning. Tankevækkende, som alting går i ring …
Alt det andet
Som det fremgår af dette tilbageblik på de første 99 udgaver af Facit, kommer man vidt omkring som Facit-læser.
Læg hertil mange andre interessante emner, hvor eksempelvis indførelse af euroen i nogle af EU-landene, efterlønsreglerne, erhvervsservicekonceptet, reglerne om virksomhedspant, ny arvelovgivning, utallige ændringer af årsregnskabsloven, hvidvaskregler, GDPR og ansættelsesforhold er værd at fremhæve. Så får man et lille indblik i den alsidighed, vi tilstræber at finde plads til i publikationen.
De næste 25 år
Med et ønske og håb om fortsat at kunne bidrage til at imødekomme vores læseres nysgerrighed og behov for viden har vi en forventning om at kunne markere 50-års jubilæet for Facit i år 2044.
God læselyst!
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
58 % af alle små og mellemstore virksomheder har fejl i det regnskab, de indberetter til skatteforvaltningen. Det vil sige, at hvis du møder en mand på gaden, og han fortæller dig, at han har sin egen virksomhed, så er der statistisk set større sandsynlighed for, at han har rod i sit regnskab, end at han ikke har.
Skal vi være tilfredse med det? Nej, det mener jeg bestemt ikke – og det mener jeg hverken som skatteyder eller folketingsmedlem og slet ikke som skatteminister!
Jeg mener, at vi skal gøre noget politisk. Spørgsmålet er hvad? Et oplagt svar er at kigge på kravene til virksomhedernes brug af revisorer.
Revisorerne er det første forsvar imod fejl
Selv om over halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har fejl i deres regnskaber, så er det ”kun” ca. 10 %, der bevidst forsøger at snyde med skat eller moms.
Det fortæller mig, at langt de fleste af de små og mellemstore virksomheder har hjertet på rette sted. Men mange af dem har brug for en hjælpende hånd. Det kunne eksempelvis være revision.
Revisorer er nemlig den første forsvarslinje, vi har imod fejl, når virksomhederne bevæger sig ind i regnskabets jungle af rubrikker og begreber. Rubrikker og begreber, der kan forvirre selv skarpe og dygtige iværksættere.
Vi ved, at de regnskaber, der har været i hænderne på en revisor, generelt har færre fejl, end dem, der ikke har. Og det er faktisk uanset, om revisorerne har foretaget en decideret revision af regnskabet, eller om revisoren blot har hjulpet med review eller assistance.
Derfor er en udvidelse af revisionspligten ikke det eneste gangbare politiske tiltag. I mange tilfælde vil bare en hjælpende hånd fra en revisor skabe stor værdi.
Vores indsats skal være fokuseret
Som liberal skatteminister vil jeg virksomhederne det bedste. Derfor ønsker jeg ikke at pålægge dem krav, som vil bremse deres vækst og virkelyst unødigt.
Vi politikere på Christiansborg er godt i gang med at drøfte kravene til brugen af revisorer, og jeg håber på en løsning, hvor det ikke bare er virksomhedens størrelse, der afgør, hvilke krav vi stiller.
Hvis myndighederne eksempelvis vurderer, at der er risiko for, at en virksomhed enten har eller vil overtræde regnskabslovgivningen, så kunne et konkret initiativ være at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en sådan virksomhed at få tjekket sin bogføring og sit regnskab af en godkendt revisor.
Det er for mig helt afgørende, at vi fokuserer indsatsen frem for at skyde med spredehagl. Ideelt set kommer vi i land med en løsning, som ikke unødigt øger kravene til de virksomheder, der i forvejen har styr på regnskabet, men derimod får de rigtige virksomheder til at spørge: ”Er der en revisor til stede?
Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at der alligevel ikke skal være skattefrihed for fri telefon og arbejdsgiverbetalt internet fra og med 2020. Forslaget betyder, at de i 2019 gældende regler om, hvornår der skal ske beskatning af fri telefon og internet videreføres.
Tilbagerulning af reglerne for beskatning af telefon og internet
Fri telefon og/eller arbejdsgiverbetalt internet beskattes i 2019 med et årligt beløb på 2.800 kr. 2019 skulle have været sidste år, hvor der skulle betales skat af sådanne personalegoder, hvilket blev vedtaget i Folketinget under den tidligere regering.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at der i 2020 og fremover fortsat skal ske beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon og internet på ganske samme vis som tidligere. Det foreslås kun at fastholde beskatningen. Der ændres ikke på, i hvilket omfang telefon og internet er skattepligtigt.
Mobiltelefoner
For mobiltelefoner er hovedreglen, at der skal ske beskatning af fri telefon, hvis telefonen medtages til den private bopæl. For at undgå beskatning skal der indgås en tro og love-erklæring om, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Der skal dog ikke ske beskatning af fri telefon, hvis medarbejderen kun undtagelsesvis har foretaget opkald til hjemmet.
Internet
Arbejdsgiverbetalt internetforbindelse på bopælen er fortsat et skattefrit personalegode, hvis medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner, dokumenter mv. som på arbejdspladsen.
Selvstændigt erhvervsdrivende
Selvstændigt erhvervsdrivende skal også i 2020 og senere kun beskattes efter de regler, der er gældende for 2019.
Frivillige ulønnede medhjælpere i foreninger
Det fremsatte lovforslag betyder også, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt, ulønnet personel i hjemmeværnet, fortsat ikke skal beskattes af fri telefon og internet.
Satsen for beskatning af fri telefon
Satsen for beskatning af fri telefon og/eller internet forventes i 2020 at udgøre 2.900 kr.
Fra den 1. januar 2020 sker der flere ændringer af momsreglerne ved EU-varehandel.
Det bliver nemmere at etablere konsignationslagre (call off stocks) i Danmark, reglerne for moms ved kædehandel præciseres, og kravene til dokumentation og indberetning af købers momsnummer ved momsfrit EU-salg skærpes.
Konsignationslagre
Fra den 1. januar 2020 forenkles momsreglerne for konsignationslagre (call off stocks). Sælger kan undgå at skulle momsregistreres i Danmark.
Der er tale om en konsignationsaftale, når sælger og køber har indgået en aftale om, at køber har ret til at overtage ejerskabet til nogle varer på et tidspunkt ude i fremtiden. Det vil sige, at varerne er beregnet til salg til denne køber. Reglen gælder, hvis varerne i forbindelse med aftalen forsendes eller transporteres fra et andet EU-land til Danmark.
Det er et krav, at sælgeren ikke er etableret i Danmark, mens køberen skal være momsregistreret i Danmark. Sælger skal kende den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes.
Den nye regel betyder, at sælger kan undgå at blive momsregistreret i Danmark. Til gengæld vil ordningen af kontrolhensyn indebære, at både sælger og køber skal føre et register over varer omfattet af ordningen. Sælger vil ligeledes skulle indberette den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer til Skattestyrelsen.
Hvis betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt, vil momspligten først indtræde på det tidspunkt, hvor den potentielle køber overtager retten til som ejer at råde over varen. Sælger angiver så et momsfrit salg (0-moms) i sit hjemland, og køber betaler EU-erhvervelsesmoms.
Reglen kan kun anvendes, hvis salget (købers overtagelse af retten til som ejer at råde over varen) sker senest 12 måneder efter det tidspunkt, hvor varen rent faktisk ankom til Danmark.
Kædehandel
Ved kædehandel forstås i momsmæssig henseende den situation, hvor en vare handles i flere led mellem virksomheder inden for EU, men hvor varen rent fysisk sendes direkte fra første til sidste led. Helt på samme måde som ved trekantshandler, men blot med mere end én mellemhandler.
Den nye regel præciserer momsafregningen ved kædehandel. Som hovedregel vil det kun være handlen i første led (salget til den første mellemhandler), som kan ske uden moms som et momsfrit EU-salg.
Den første mellemhandler kan dog vælge, at det i stedet for skal være dennes salg til den næste mellemhandler, der skal være uden moms. I så fald skal salget fra den første virksomhed i kæden faktureres med momssatsen i det land, hvor denne er hjemmehørende. Denne fremgangsmåde forudsætter, at den første mellemhandler er momsregistreret i det første land.
Dokumentation for momsfrit EU-salg
Ved et momsfrit EU-salg af varer skal leverandøren dokumentere, at varerne rent fysisk sendes til et andet EU-land.
Hvis varerne er blevet forsendt eller transporteret af leverandøren selv eller af en tredjemand for leverandørens regning, skal leverandøren fra den 1. januar 2020 være i besiddelse af mindst to separate dokumenter vedrørende varernes forsendelse eller transport til et andet EU-land:
- Et dokument vedrørende varernes forsendelse eller transport, så som et undertegnet CMR-dokument eller ledsagedokument, et konnossement, et luftfragtbrev, en faktura fra transportøren af varerne.
- samt ét af følgende dokumenter:
-
en forsikringspolice vedrørende varernes forsendelse eller transport,
-
bankbilag for betalingen af varernes forsendelse eller transport,
-
officielle dokumenter, der er udstedt af en offentlig myndighed, eksempelvis en notar, og som bekræfter varernes ankomst i bestemmelsesstaten,
-
en kvittering, der er udstedt af en oplagshaver i bestemmelsesstaten, og som bekræfter varernes oplagring i denne medlemsstat.
De to dokumenter skal være overensstemmende (de må ikke være indbyrdes modstridende) og skal være udstedt af to forskellige parter, der skal være uafhængige af hinanden, af leverandøren og af køberen.
Hvis varerne er blevet forsendt eller transporteret af køberen selv eller af en tredjemand for køberens regning, skal leverandøren kunne fremlægge en skriftlig erklæring fra køberen, hvoraf det fremgår, at det er køberen, som har stået for transporten og med oplysning om varernes bestemmelsesmedlemsstat.
Den skriftlige erklæring skal angive:
-
udstedelsesdatoen,
-
køberens navn og adresse,
-
mængden og arten af varerne,
-
datoen og stedet for varernes ankomst, i tilfælde af levering af transportmidler transportmidlets registreringsnummer,
-
identifikation af den person, der modtog varerne på køberens vegne.
Indberetning af købers momsnummer ved momsfrit EU-salg
Momsfrit EU-salg af varer forudsætter i praksis, at køber er momsregistreret i et andet EU-land, samt at sælger indberetter salget til ”EU-salg uden moms”.
Det bliver nu et decideret lovkrav for momsfrit EU-salg, at købers momsnummer er oplyst til sælger, og at sælger i forbindelse med salget har indberettet momsnummeret til Skatteforvaltningen (”EU-salg uden moms”). Momsfrit EU-salg godkendes dog, selv om momsregistreringsnummeret ikke er indberettet eller fejlindberettet, hvis det beror på en simpel fejl.
og momsen er nedsat - hurra for Mette
og momsen er nedsat - hurra for Mette
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Så fik vi en rød regering, der vil være så grøn, at verdens øvrige regeringsledere bliver gule af misundelse.
Det burde for så vidt ikke være en vanskelig opgave, for stort set hele den danske befolkning synes at være enige om, at noget må gøres. Spørgsmålet er blot hvornår, hvordan og hvor meget– så måske er det alligevel ikke en helt let opgave.
Alene det at få styr på fakta er en udfordring. Som alt andet politisk stof
synes også klimainformationerne ofteat være brudstykker af den større sammenhæng, og derfor får budskaberne politisk slagside. Det er der faktisk også en del forskere, der påpeger, men de får begrænset taletid i medierne, der åbenbart bedst kan håndtere unuancerede onelinere.
Netop den manglende helhed og forskellige indgangsvinkler bør give anledning til overvejelser. Politiske partier i Danmark har kæmpet om målsætningerom flest mulige elbiler i 2030.
I den debat har man fuldstændig ignoreret, at elbiler altså ikke er energineutrale. De skal lades op med el, el skal produceres, og det belaster miljøet. Nok producerer vindmøller miljøvenlig strøm, når det blæser, men produktionen og vedligeholdelsen af vindmøller belaster faktisk miljøet ganske betragteligt.
I avisen kunne man også for nylig læse, at en tysk undersøgelse viser, at en moderne dieselbil belaster miljøet mindre end en elbil, hvis man indregner alle elementer i kæden, herunder især produktionen og tilintetgørelsen af batteriet. Men kan man mon stole på den fremstilling?
Vi mangler en samlet plan, hvor alle elementer er indregnet, og som giver et overblik over, hvor indsatserne har størst effekt.
Som man kan læse om længere inde i Facit, skal større virksomheder redegøre for deres planer og politikker på miljøområdet, og opfordringen herfra må være, at virksomhedens ledelse sparer på flosklerne og i stedet fortæller loyalt om hele billedet, de konkrete tiltag, og hvorfor prioriteringen er, som den er.
God fornøjelse med læsningen.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
En virksomheds manglende økonomiske succes kan have talrige årsagsforklaringer: Konjunkturændringer, likviditets- og finansieringsproblemer, et produkt, der ikke afhændes på markedet, eller ledelsesmæssig udygtighed kan nævnes som eksempler. Manglende succes kan resultere i insolvens, hvilket ofte vil medføre konkursbehandling af virksomheden.
Konkurser er en forretningsrisiko, og det er i disse situationer, at den begrænsede hæftelse i kapitalselskaber (ApS og A/S) kommer klarest til udtryk; kreditorerne må dele de tilbageværende aktiver forholdsmæssigt efter størrelsen på deres respektive tilgodehavender, mens virksomhedens ejere ikke skal betale personligt for den resterende gæld.
Baggrunden for en konkurs er acceptabel på nær i de situationer, hvor kreditorerne lider store tab, fordi ledelsen i det konkursramte selskab har handlet uforsvarligt. Med andre ord kan det altså accepteres, at man går konkurs, medmindre dette skyldes uforsvarlig ledelse.
En leder i en konkursramt virksomhed kan blive pålagt for-bud mod at drive virksomhed i op til 3 år. En konkurskarantæne medfører, at den karantænedømte ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden personlig hæftelse, hvilket eksempelvis kan være en stilling som direktør i et andet kapitalselskab eller i ægtefællens personligt drevne virksomhed. Hvis dette forbud overtrædes, og den karantænedømte alligevel deltager i virksomhedsledelse, vil vedkommende hæfte personligt for eventuel uerholdelig gæld under den næste konkurs.
På den måde forsøger man at undgå konkursryttere, derlader selskab efter selskab gå konkurs, efter ledelsen harforetaget selskabstømning eller andre uforsvarlige dispositioner til skade for kreditorerne – og ofte til personlig gunst for ledelsen. Reglerne om konkurskarantæne rammer dog ikke kun deciderede konkursryttere, men tillige de ledere,der anses som værende så inkompetente, at de ikke børkunne drive virksomhed.
De, der kan idømmes konkurskarantæne, er personer, der ”har deltaget i ledelsen” af den konkursramte virksomhed. Dette omfatter registrerede direktører, bestyrelsesmedlemmer samt tilsynsrådsmedlemmer.
Der er tale om en samlet vurdering, hvorefter der krævessærligt skærpede omstændigheder, der kan retfærdiggørefrakendelse af retten til at drive virksomhed. Som eksempler på forhold, der kan medføre konkurskarantæne, kan nævnes:
- Ledelsen påtager uacceptable risici – eksempelvis bestilling af store varepartier på kredit på et tidspunkt, hvor konkursen må anses for overhængende.
- Opbygning af ufrivillige restancer hos SKAT – hvor virksomheden anvender SKAT som en art tvungen kassekredit ved at opbygge restancer for at forbedre virksomhedens likviditet.
- Manglende bogføring samt indberetning af skat og moms.
- Unddragelse af aktiver, bortsalg af aktiver til underpris eller lignende op til konkursen.
De kritisable forhold skal som udgangspunkt være foregået inden for et år, før der er indleveret konkursbegæring – det være sig af en kreditor eller af virksomheden selv – til skifteretten. Der kan dog tillige lægges vægt på tidligere forhold, der ikke er bragt i orden inden for 1-årsgrænsen, ligesom der kan lægges vægt på manglende samarbejdsvillighed med kuratoren under selve konkursen.
Illustrerende for vurderingen er en ny afgørelse fra Vestre Landsret i april 2019. Her havde en direktør kort før konkursen overdraget aktivmassen i virksomheden til underpris, ligesom direktøren havde vægret sig mod udlevering af bogføringsmateriale til kuratoren.
Slutteligt var der i virksomheden sket begunstigende dispositioner til nærtstående selskaber for mere end 4 mio. kr., som altså på den måde var unddraget kreditorerne. Vestre Landsret konkluderede på baggrund af ovenstående momenter, at direktøren var uegnet til at drive virksomhed, og idømte således direktøren 3 års konkurskarantæne.