Punktafgifter er særlige afgifter på eksempelvis emballage, spiritus, øl, vin, chokolade, is og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og energiafgifter, det gælder fx afgifter på batterier, dæk, el og olie. Som udgangspunkt skal en virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. Der er flere former for registrering og afregning af punktafgifter.
Skattemyndighederne har generelt stort fokus på punktafgifterne. Det gælder især energiafgifterne, men også påandre områder – ikke mindst chokoladeafgiften – ses et stigende antal sager og efterbetalingskrav. Det er væsentligt at være opmærksom på pligten til registrering og afregning afde mange forskellige punktafgifter.
Afgiftspligtige varer
Det er i første omgang væsentligt for en virksomhed at være opmærksom på, om man fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer.
Der findes en lang række forskellige punktafgifter. Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som detafgiftspligtige vareområde. Alt inden for det afgiftspligtigevareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.
For afgifter, som er lagt på bestemte aktiviteter eller ydelser, så som afgift på forsikringer eller udledning af miljøbelastende stoffer, vil den afgiftspligtige ydelse eller aktivitet også være præcist defineret i afgiftsloven.
Registrering
Når det er fastslået, at ens virksomhed fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer, skal det vurderes, om virksomheden er pligtig til at lade sig registrere for den pågældende punktafgift. Der skal i gives fald ske registrering for hver enkelt relevant punktafgift.
Virksomheder, der fremstiller eller forarbejder afgiftspligtige varer, skal som hovedregel registreres som oplagshaver.
En registrering som oplagshaver medfører som udgangspunkt, at virksomheden kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere, uden at varen betragtes som overgået til forbrug.
Tidspunktet for varens overgang til forbrug og dermed pligten til at betale punktafgift opstår først ved forbrug hos oplagshaveren eller ved udlevering til andre, som ikke er registrerede som oplagshavere.
Virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, og erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet, skal registreres som varemodtagere.
En registrering som varemodtager medfører, at virksomheden eller den erhvervsdrivende kan modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten til Skatteforvaltningen, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen.
Afregning
Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal betales med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi.
Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe, som er omfattet af loven.
Hvis afgiften er en mængdeafgift, definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig enhed som ved spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol.
Hvis afgiften er en værdiafgift, definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris.
Den afgiftspligtige mængde eller værdi skal efter afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode. Som hovedregel er afgiftsperioden fastsat som kalendermåneden. I visse punktafgiftslove kan der dog være bestemmelser om en anden periode end kalendermåneden. Det gælder fx for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og spildevandsafgiften.
Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har udleveret i perioden. Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
Varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har modtaget fra udlandet i perioden.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
Begrebet "fritaget for afgift" betyder, at varen er omfattet af lovens bestemmelser om det afgiftspligtige vareområde, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser. Det kan blandt andet være:
- varer leveret til udlandet
- varer til diplomater
- varer der bruges til særlige formål
Der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte afgiftsfritagelse.
Herudover indeholder en række afgiftslove regler om godtgørelse (tilbagebetaling) af afgift, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette gælder primært de momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af energiafgifter.
Afsluttende bemærkninger
Manglende opmærksomhed på pligten til afregning af punktafgifter kan koste en virksomhed dyrt. Det er fast praksis, at Skatteforvaltningen foretager efteropkrævning med 3 års tilbagevirkende kraft. Ofte går de også længere tilbage med den begrundelse, at der er udvist grov uagtsomhed ved den manglende afregning.
Desværre – dette er ikke en opskrift på en ny metode i det omsiggribende univers vedrørende hvidvask og sortvask.
Tværtimod! Lige inden redaktionens slutning offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en holdning til indberetning i henhold til hvidvaskloven. Emnerne er lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer, som er ydet i strid med selskabslovens bestemmelser.
Der skal efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke være megen skelen til forholdene vedrørende lånets opståen eller en eventuel efterfølgende opretning af skattemæssige forhold vedrørende lånene. Skattemæssigt og selskabsretligt er behandlingen af lånet forskellig.
Dette forhold har givet mange udfordringer for vores kunder og for os. Indtil nu har vi kunnet nøjes med at hjælpe med den skatteretlige opretning af problemstillingen, og vi har som følge af lovgivningen skullet oplyse dette i vores revisionspåtegninger.
Det kan vi ikke nøjes med længere. Nu kræver Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Hvidvasksekretariatet, at vi anmelder alle ulovlige lån til Hvidvaskdirektoratet. Det kan vi ikke slippe for.
Vi har anlagt den betragtning, at kun lån konstateret (ikke ydet!) efter starten af november 2019 er omfattet af vores indberetningspligt. Det er ikke tilladt for os at informere vores kunder om den foretagne indberetning.
Efter vores opfattelse er lån ikke lige den bedste måde at hvidvaske på, og det er vores opfattelse, at realiteten er overbelastning af Hvidvasksekretariatet og ærgrelser over spild af tid.
Vi modtager flere og flere henvendelser fra danske og udenlandske firmaer, der udsender medarbejdere eller ansætter medarbejdere på tværs af landegrænser til at udføre opgaveri et andet land.
Fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft er en væsentlig del af det fundament, som den europæiske union er bygget på. I praksis har det vist sig at være mere end vanskeligt at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed.
EU-domstolen har over årene afgjort mere end 400 sager om den ”vandrende arbejdskraft”, som det kaldes på EU-sprog. EU-reglerne om den vandrende arbejdskraft skal sikre, at EU-borgere kan slå sig ned og arbejde i et hvilket som helst EU-land uden at være stillet ringere end borgerne i værtslandet.
I princippet skal en EU-borger have ret til samme ydelser,som borgerne i værtslandet, og samtidig skal man kunne bevare de rettigheder, man har med sig fra andre EU-lande.
Det danske velfærdssystem er som hovedregel skattefinansieret. Det betyder, at alle danske statsborgere, som opfylder lovens betingelser, er berettiget til ydelserne.
De fleste andre EU-lande baserer i varierende omfang deres systemer på forsikringsordninger, hvor sociale bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere til diverse fonde og sygekasser finansierer en stor del af velfærdsydelserne.
Det sociale tilhørsforhold er derfor en vigtig del af det regelsæt, der skal iagttages, når man modtager eller udsender en arbejdstager.
I praksis søger man om en attest, der dokumenterer, hvilket land man er omfattet af social sikring i, når man ikke kun arbejder i sit hjemland. Udbetaling Danmark administrerer reglerne i Danmark og fastlægger for en periode af 2 år– med mulighed for forlængelse i op til 3 år – hvor man er socialt sikret under udlandsopholdet.
Danmark har tillige indgået en lang række socialkonventioner med lande uden for EU og EØS.
Sociale afgifter i Danmark udgør ATP, bidrag til Barsel DK,AES, forsikring mod følger af arbejdsulykker og sygedagpenge efter dagpengelovens regler.
Når det er fastlagt, hvor medarbejderen er socialt sikret,udestår der fortsat et stort arbejde med at sikre sig, at de lokale regler for opnåelse af arbejdstilladelse bliver overholdt, og at medarbejderen bliver beskattet i udstationeringslandet efter de der gældende regler. Dette vender vitilbage til i næste nummer af Facit.
Siden 2016 har bo- og gaveafgiftssatsen været mindre end den normale sats på 15 % ved overdragelse til børn m.fl. I 2019 udgør satsen 5 %. Fra og med 2020 er det formentlig ikke sådan længere.
Reglerne rulles tilbage
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der tilbageruller lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed. Bo- og gaveafgiften skal efter forslaget være den samme, uanset om gaven eller arven består af kontanter mv. eller en erhvervsvirksomhed.
De foreslåede regler gælder for gaver, der ydes fra og med den 1. januar 2020. For så vidt angår arv gælder reglerne for personer, der afgår ved døden den 1. januar 2020 eller senere.
Henstand
De gældende henstandsregler om betaling af bo- og gaveafgift foreslås ophævet og erstattet af nye regler.
Det foreslås, at en arving eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager:
- aktier, der ikke er omfattet af pengetanksreglen,
- en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf, hvori der kan ske succession (ingen beskatning af overdrageren og modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige position),
kan vælge at afdrage bo- eller gaveafgiften over maksimalt 30 år med lige store årlige afdrag. Gælden skal forrentes med en rente, der fastsættes årligt som et simpelt gennemsnit af den af Nationalbanken opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli-september. Denne rente udgør 2,7 % i 2019.
Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen. For så vidt angår gaveafgift skal meddelelse om en afdragsordning indgives sammen med gaveanmeldelsen.
For en virksomhedsejer kan et virksomhedssalg opstå pludseligt eller efter grundige overvejelser. Uanset hvad årsagen er, er det alfa og omega at sikre den bedst mulige pris på de bedst mulige vilkår, og at der sættes et kompetent rådgiverteam til at gennemføre salget af virksomheden.
Situationen opstår
En virksomhedsejer kan have en lang række årsager til at ville sælge sin virksomhed.
For ældre ejere starter tankerne måske med, at ejeren iagttager sin dåbsattest og konkluderer at ville udvise rettidig omhu. For en lang række ejere er det naturligt at vurdere, om der i familien er oplagte arvtagere. Ofte vil det dog ikke være lykken for hverken ejeren selv eller familien at give virksomheden i arv, og der skal derfor i stedet igangsættes en salgsproces.
Mindst lige så ofte – og særligt for de yngre ejere – udløses en salgsproces af, at en konkurrent eller en udenlandsk aktør kontakter ejeren med interesse for køb. Hvis ejeren finder henvendelsen seriøs, er det besnærende at indlede drøftelser om et salg. Det er vores erfaring, at hvis der er en interesseret køber, er virksomheden attraktiv, og så vil der også være flere interesserede købere.
Det rette tidspunkt for et salg er hverken, når dåbsattesten tilsiger det, eller når køberen banker på, men når den nuværende ejer ikke længere er den rette ejer. At den nuværende ejer ikke længere er den rette ejer kan skyldes,
- at denne ikke længere ønsker at investere i udvikling af sin virksomhed,
- eller at brancheudviklingen tilsiger, at der skal ske konsolidering i branchen,
- eller at virksomheden har vokset sig større end den eksisterende ejer kan overskue.
Uanset om årsagen til at overveje et salg af ens virksomhed er en af de ovenfor nævnte eller noget helt andet, er det vigtigt at gribe salget rigtigt an.
Udvælgelse af rådgiverteamet
For ejeren er den nærmeste betroede – ud over ægtefællen – ofte revisoren. Det er derfor oplagt at tage fat i ens revisor, når salgsprocessen skal overvejes, og drøfte tankerne med denne. Revisoren kan sammen med ejeren sammensætte et samlet rådgiverteam til opgaven. Ud over revisoren vil teamet kunne bestå af en advokat og en rådgiver i køb og salg af virksomhed. De tre rådgivere i salgsprocessen udfylder hver deres rolle og agerer i tæt samspil.
Efter de indledende drøftelser med revisoren tager ejeren kontakt til en eller flere rådgivere for at få deres syn på virksomheden og mulighederne for et salg. Hvis ejeren selv kender en eller flere rådgivere, vil det være oplagt at kontakte disse, men ellers vil revisor, advokat, bestyrelse eller netværk i øvrigt ofte kunne udpege kompetente rådgivere.
Rådgiveren vil efter den indledende kontakt med ejeren levere et forslag om salget af virksomheden. Forslaget vil blandt andet indeholde rådgiverens foreløbige vurdering af en realistisk værdi af virksomheden samt en analyse af potentielle købere. Derudover vil forslaget indeholde et overblik over, hvorledes salgsprocessen vil blive struktureret, idet rådgiveren er totalrådgiver ved salgsprocessen.
Det er således rådgiveren, som driver processen og har al kontakt med de potentielle købere. Samtidig er det rådgiverens fornemste opgave at maksimere virksomhedens værdi på de bedst mulige vilkår for ejeren. Endelig er det også rådgiverens rolle at aflaste såvel ejer som ledelse gennem hele processen, så fokus fastholdes på at drive virksomheden frem til salget.
Hvis virksomheden ikke allerede har tilknyttet en advokat, vil ejer, revisor og rådgiver i samarbejde udvælge en advokat til rådgiverteamet. Det er i den henseende vigtigt, at der vælges en advokat, som har erfaring med virksomhedstransaktioner.
Start af salgsprocessen
Når rådgiverteamet er sat, er det på med arbejdshandskerne.
I den kommende periode vil ejeren eller dennes ledelse arbejde tæt sammen med rådgiveren som pennefører i udarbejdelsen af salgsmaterialet.
Dette materiale skal give potentielle købere til virksomheden en detaljeret forståelse for virksomheden, dens produkter, dens organisation og medarbejdere, den eksterne og interne værdikæde, konkurrentbilledet og markedet, den finansielle udvikling både historisk og fremtidigt, og naturligvis en overordnet forståelse af udviklingspotentialet. Formålet erat give potentielle købere en grundiggennemgang og hjælp til de rette konklusioner i forhold til at afgive et budpå virksomheden.
Når salgsmaterialet er udarbejdet, vil rådgiveren kontakte de potentielle købere af virksomheden. Typisk giver rådgiveren anonymt det potentielle oplæg mundtligt til den øverste ledelse for at sikre fortroligheden, og ligeledes vil rådgiveren have identificeret præcist, hvorfor potentielle købere bør være interesserede i at evaluere et potentielt opkøb af virksomheden.
Hvis der er interesse hos en potentiel køber for at fortsætte overvejelserne, vil denne kunne underskrive en fortrolighedserklæring, hvorefter salgsmaterialet fremsendes. Kort efter fremsendelse af salgsmaterialet vil rådgiveren afholde et møde med den potentielle køber, hvor de væsentligste salgsargumenter gennemgås, og den potentielle køber kan stille spørgsmål.
Herefter vil rådgiveren gennem en periode være i tæt dialog med de forskellige potentielle købere og besvare deres spørgsmål frem mod en deadline, inden for hvilken de potentielle købere skal afgive deres bud på virksomheden.
Ejeren inddrages i kontakten med potentielle købere
Baseret på det afgivne bud på virksomheden samt den hidtidige kontakt med de potentielle købere vil rådgiveren udarbejde et beslutningsoplæg til ejeren med sine anbefalinger om udvælgelse af potentielle købere til et møde med ejeren og en eventuelt ansat ledelse.
På mødet med de potentielle købere er det ejeren selv eller virksomhedens ledelse, som skal præsentere virksomheden for de potentielle købere, ligesom der skal drøftes synergier mellem de to parter og det fælles udviklingspotentiale.
Det er i høj grad også de potentielle købere, som skal sælge sig selv til ejeren. Køberne kan være i konkurrence, og der bliver ikke en handel uden god kemi mellem parterne.
Baseret på mødet og efterfølgende samtaler afgiver de potentielle købere deres endelige bud på virksomheden, og igen udarbejder rådgiveren et beslutningsoplæg til ejeren vedrørende den videre proces.
Due diligence og forhandlinger
Salget af virksomheden bliver efterhånden mere og mere konkret for ejeren, og efter de endelige bud og forhandling af hensigtserklæringer, som beskriver vilkårene, er det tid til due diligence. Due diligence betyder købers og dennes rådgiveres grundige gennemgang af virksomheden fra ende til anden. Due diligence er en tidskrævende proces, og igen er det vigtigt at have et samlet rådgiverteam til at aflaste ejeren, idet særligt revisoren her kan bistå ejeren qua sit kendskab til virksomheden og dens finansielle forhold.
Efter en due diligence er det primært advokatens opgave at slutforhandle vilkårene i hensigtserklæringen til endelige dokumenter. Når der er enighed mellem parterne om dokumenterne, er det tid til at skrive under, overføre købesummen og åbne champagnen.
Ofte bliver udenlandske virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen momsregistreret i Danmark, når disse kommer til landet for at udføre bygge-og anlægsarbejder. Mange af virksomhederne bliver momsregistreret, idet de skattemæssigt får fast driftssted her i landet i forbindelse med den aktivitet, som udføres. Spørgsmålet er blot, om momsregistreringen altid er nødvendig, herunder hvornår den danske momsregistrering skal anvendes ved køb og salg af varer og ydelser, og hvornår momsregistreringen i hjemlandet skal anvendes.
Momsregistrering ved fast forretningsstedi Danmark
Når en udenlandsk byggevirksomhed etablerer et fast forretningssted i Danmark, hvorfra den leverer tjenesteydelser, skal den pågældende virksomhed momsregistreres og afregne dansk moms ved levering af sine tjenesteydelser til dets kunder. Det faste forretningssted her i Danmark får dermed fortrinsret i forhold til det økonomisk etablerede hjemsted i udlandet.
Begrebet ”fast forretningssted” er ikke sammenfaldende med det skattemæssige begreb ”fast driftssted”. Et fast forretningssted er defineret som ”en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer”, hvor det er disse menneskelige ressourcer, der kontraherer med kunden. Det betyder i praksis, at der som udgangspunkt skal være en form for fysisk etablering samt personale, der selvstændigt kan levere/modtage de pågældende ydelser.
Det er sjældent, at udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark. Sådanne virksomheder vil typisk kun være i Danmark i en begrænset periode uden fysisk etablering, og de medarbejdere, som er her i landet, kan ikke agere selvstændigt over for kunden.
Reglen om betalingspligt (reverse charge)ved levering til virksomheder
Uanset det forhold, at få udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark, skal der dog altid afregnes dansk moms af byggeydelser mv. vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark. Momslovgivningen foreskriver således, at bygge- og installeringsarbejde vedrørende fast ejendom altid skal momsbelægges der, hvor den faste ejendom er beliggende.
Er den udenlandske virksomheds kunde en anden danskvirksomhed, skal den udenlandske virksomhed ikke momsregistreres i Danmark men i stedet anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden. I stedet er det den udenlandske virksomheds danske kunde, som påtager sig pligten til at beregne og angive dansk moms. Dette gælder, uanset om kunden er bygherre eller en anden byggevirksomhed. Hvis den danske kunde ikke er momsregistreret i forvejen, skal kunden momsregistreres for at kunne afregne momsen.
Momsregistrering ved levering tilprivatpersoner i Danmark
Hvis den udenlandske byggevirksomheds kunde er en privatperson, skal den udenlandske virksomhed momsregistreres i Danmark og udstede fakturaer med dansk moms til kunden. Privatpersoner kan ikke påtage sig betalingspligten, og det er derfor nødvendigt, at den udenlandske virksomhed bliver registreret og afregner dansk moms af salget til private.
En momsregistrering i Danmark som følge af levering af byggeydelser til privatpersoner medfører dog fortsat ikke pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Her skal den udenlandske virksomhed fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Som følge af den udenlandske virksomheds danske momsregistrering, kan den nu opnå almindelig fradragsret for moms af sine omkostninger med dansk moms.
Momsregistrering ved anvendelse afudenlandske underleverandører
Når en udenlandsk byggevirksomhed anvender andre udenlandske underentreprenører vedrørende byggeri i Danmark, skal der afregnes dansk moms af underentreprenørydelser.
I en sådan situation er det altid den udenlandske hovedentreprenør (byggevirksomheden), og dermed ikke alle underentreprenørerne, der skal momsregistreres i Danmark. Hovedentreprenøren (byggevirksomheden) skal så afregne dansk moms efter reglen om omvendt betalingspligt.
Som følge af den udenlandske virksomheds danske momsregistrering kan den opnå almindelig fradragsret for momsaf sine omkostninger med dansk moms, herunder ved anvendelse af danske underentreprenører.
Momsregistreringen i Danmark medfører dog heller ikke i den situation pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Her skal den udenlandske virksomhed fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Dansk moms på fakturaen – Pas på!
Som det fremgår, medfører en dansk momsregistrering ikke nødvendigvis pligt til at udstede fakturaer med dansk moms.
Hvis den danske kunde er en dansk virksomhed, skal kundensåledes altid afregne den danske moms efter reglen om omvendt betalingspligt, uanset om den udenlandske virksomhed er momsregistreret i Danmark eller ej, medmindre den udenlandske virksomhed har etableret et fast forretningssted i Danmark.
Hvis en dansk virksomhedskunde modtager en faktura fra en udenlandsk byggevirksomhed med dansk moms, og denne moms efter reglerne ikke burde være anført på fakturaen, vil den danske virksomhedskunde ikke være berettiget til at fratrække den fakturerede moms som indgående moms. Kunden skal i stedet anmode om en ny faktura uden moms.
Der findes eksempler på, at SKAT har nægtet en dansk virksomhedskunde fradragsret for ”urigtig moms”, og forlangt tilbagebetaling af denne moms.
Afsluttende bemærkninger
Som det fremgår af ovenstående, er der en række tilfælde, hvor en udenlandsk byggevirksomhed skal momsregistreres i Danmark.
Det er dog særdeles væsentligt, at virksomhedernes danske kunder får korrekte fakturaer fra den udenlandske byggevirksomhed, hvilket i langt hovedparten af tilfældene vil være fakturaer uden dansk moms.
Det er almindeligt kendt, at den finansielle sektor – qua dens naturgivne indsigt i kundernes pengetransaktioner – skal undersøge og underrette om mistænkelige forhold.
Mindre kendt er det, at din revisor er underlagt samme forpligtelse, og som noget forholdsvis nyt skal revisorer, som i forbindelse med erklærings- og rådgivningsopgaver måtte opnå viden om ulovlige kapitalejerlån (i daglig tale ”aktionærlån”), foretage underretning herom til SØIK (i daglig tale Bagmandspolitiet.
Underretningspligten
Når en revisor udfører erklæringsopgaver for sine kunder, fx ved at afgive revisionspåtegning på et regnskab, skal såkaldte ”grove formueforbrydelser” potentielt set medføre underretning til SØIK. Forpligtelsen til at foretage underretning er dog betinget af, at en række konkrete kriterier vedrørende de økonomiske forbrydelser er opfyldt. Der skal være tale om betydelige beløb, og forbrydelsen skal have karakter af eksempelvis underslæb, mandatsvig, bedrageri, skattesvig eller lignende.
Typisk vil revisoren inden underretningen have henvendt sig til virksomhedens ledelse om den formodede forbrydelse, og underretningen er af samme grund ikke tavshedsbelagt over for kunden.
Revisorer er herudover omfattet af hvidvasklovens regler om underretningspligt. Efter hvidvaskloven skal en revisor alene ved mistanke om kundens ”relation” til hvidvask eller terrorfinansiering foretage underretning til Hvidvasksekretariatet hos SØIK, og der skal i den forbindelse ikke henses til, hvorvidt der er tale om grove overtrædelser.
Underretning efter hvidvaskloven er ikke begrænset til konkrete erklæringsopgaver. Revisoren er således i alle professionelle sammenhænge, herunder ved udførelse af rådgivningsopgaver, omfattet af dette regelsæt.
I modsætning til underretning om formueforbrydelser vil underretning efter hvidvaskloven skulle ske ved iagttagelse af tavshedspligten over for kunden. Revisoren må under ingen omstændigheder orientere kunden om en underretning foretaget efter hvidvaskloven.
Kapitalejerlån
Kapitalejerlån er ikke altid ulovlige, idet selskabsloven indeholder en mulighed for at etablere lovlige lån mellem et selskab og kapitalejerne, ledelsen eller nærtstående til kapitalejerne og ledelsen.
Ulovlige kapitalejerlån opstår nogle gange, fordi man ikke har tilstrækkeligt kendskab til regelsættet herom i selskabsloven. Mellemregningskonti med selskabet er som udgangspunkt ulovlige, hvis mellemregningen ikke er i kapitalejerens favør. Dette gælder uanset størrelsen på tilgodehavendet, og uanset hvor længe tilgodehavendet hos kapitalejeren består.
Hvis revisoren ved udførelsen af en opgave for en kunde konstaterer, at der eksisterer et ulovligt kapitalejerlån, vil dette være ensbetydende med en underretningspligt for revisoren. Det følger af en vejledning, som Erhvervsstyrelsen har offentliggjort i november måned 2019. Af vejledningen fremgår det, at der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse altid vil være mistanke om hvidvask, når der er etableret et ulovligt kapitalejerlån.
Det er værd at bemærke, at Erhvervsstyrelsen i vejledningen understreger, at underretning skal ske uanset størrelsen af det ulovlige kapitalejerlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt, eller om der er foretaget skattemæssig berigtigelse.
Hvad skal din revisor gøre?
Revisoren har en undersøgelsespligt, når der opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
Erklæringsopgaver eller rådgivningsopgaver, der afsluttes efter 4. november 2019 (datoen for offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens vejledning, jf. ovenfor i artiklen), skal medføre underretning til SØIK, når der er opnået viden om et ulovligt kapitalejerlån. Derfor skal der underrettes om lån fra foregående og indeværende år, hvis der fx skal oplyses herom i en revisionspåtegning dateret efter 4. november 2019.
Der skal kun foretages én underretning om samme konkrete låneforhold, med mindre lånets hovedstol forøges brutto. Tilskrivning af renter er ikke en forøgelse af lånet i denne sammenhæng. Pligten gælder også for ulovlige lån i koncernforhold.
Underretningen, som foretages via et særligt login til SØIKs IT-system, skal foretages, når revisoren opnår viden om det ulovlige lån. Underretningen skal under hensyntagen til almindelige praktiske foranstaltninger foretages hurtigst muligt.
Revisoren har tavshedspligt, når SØIK underrettes efter hvidvaskloven.
Perspektivering
I adskillige år har den finansielle sektor været storleverandør af underretninger om mistanke om hvidvask til SØIK. Af og til har der været stillet spørgsmålstegn ved årsagen til de relativt få underretninger, SØIK har modtaget fra godkendte revisorer.
Med baggrund i Erhvervsstyrelsens vejledning om ulovlige kapitalejerlån og disses kategorisering i forhold til hvidvaskreglerne må det forventes, at antallet af underretninger fra revisorbranchen kommer til at eksplodere.
I en analyse fra FSR - danske revisorer fra 2018 fremgår det, at revisor ca. 3.200 gange i 2016-årsregnskaberne havde gjort opmærksom på eksistensen af et ulovligt kapitalejerlån. Analysen estimerer, at et sted mellem 2.800 og 6.900 af de selskaber, der havde fravalgt revision og af samme årsag ikke havde revisoranmærkning om eksistensen af ulovlige kapitalejerlån, ville have fået anmærkningen, hvis de havde haft revision.
Det er således uomtvisteligt, at SØIK må forvente om ikke en lind strøm af underretninger så under alle omstændigheder en voldsom vækst i underretninger alene med baggrund i den nye praksis på området.
Man kan ikke undgå at få den tanke, at en stor del af de underretninger, der fremover bliver foretaget med baggrund i revisorens konstatering af eksistensen af et ulovligt kapitalejerlån, aldrig vil føre til yderligere efterforskning.
Retfærdiggørelsen af den noget rigide tilgang til underretningspligten må derfor primært være under den forudsætning, at visse underretninger af selv mindre væsentlige kapitalejerlån potentielt set vil kunne medvirke til at afsløre en mere omfattende kriminalitet.
Det er ikke sjældent, at IT-projekter ender i grøften. Oftest hører man dette om offentlige IT-projekter, og man tænker måske nok, at det ”kun sker for naboen”. Men det tænker naboen også – og det sker også for naboen.
Det ses ofte, at beslutninger om IT-anskaffelser træffes hurtigere og uden en reel analyse, end hvis der var tale om indkøb af en kaffemaskine til kontorets medarbejdere. Her udformes der analyser af behov, kaffekvalitet, antagelser om dagligt forbrug, om maskinen skal leases, om den skal serviceres osv.
Ofte sker udskiftning af et økonomisystem baseret på mavefornemmelser og nogle hurtige telefonopkald til tre forskellige firmaer. Disse firmaer får til opgave at komme med en listepris på et standardsystem, som ”selvfølgelig skal kunne det samme som det, vi har i dag”.
Så bliver det svært. Leverandøren skal hurtigt forstå situationen og behovet og i øvrigt levere til det halve af, hvad det nuværende system koster i dag. Det er lige her, vejen til et dyrt og ufuldstændigt IT-projekt starter.
Er det leverandøren, der ikke har forstået, hvad ’vi’ har brug for? Er det fordi, leverandøren vil sælge? Med det antal forfejlede IT-projekter, der er set gennem tiderne (og her tænkes der ikke kun på de store dyre offentlige projekter), var det måske muligt, at det ikke kun er leverandøren, der er problemet.
Et klassisk eksempel
En virksomhed skal have nyt økonomisystem. Det nuværende kan ikke opdateres længere. Det virker, men det er jo også smart at kunne læse bilag ind automatisk og at kunne sende elektroniske fakturaer. Der skal en udskiftning til.
Kravspecifikationen, som det hedder, når man som brugervirksomhed (kunde) ønsker at specificere, hvad IT skal kunne, er klar: ”Vi skal kunne det samme – og så alt det smarte nye”.
En 2-3 leverandører inviteres på kaffe. Virksomhedens direktør eller økonomichef fortæller, at ”de jo sådan set kører helt standard”. Det er imidlertid ikke helt tilfældet, konstaterer leverandøren 3-4 måneder inde i implementeringsforløbet. Så hober regningerne sig op, og man skændes om, hvem der skal betale for overskridelserne. Direktøren for virksomheden siger, at ”det burde leverandøren da have fundet ud af, inden der blev afgivet tilbud. Det er jo leverandøren, der er den profes-
sionelle”.
I et godt samarbejde må begge parter agere professionelt. Virksomheden behøver ikke nødvendigvis at have hverken advokater, IT-specialister eller IT-projektledere ved sin side
– blot sund fornuft.
Et alternativ til ovenstående kunne være, at leverandøren engageres til at foretage en foranalyse for derpå at afgive tilbud på den påtænkte opgradering af økonomisystemet. Dermed lægges der tilpas med kræfter i afdækning af behov, specielle rapporter, integrationer til øvrige systemer mv. Den juridiske del kan efterfølgende udformes, så leverandøren påtager sig risikoen, hvis denne ikke selv har afdækket behovet korrekt.
Noget andet er dokumentation af IT-systemer. Ofte er det sådan, at virksomheder er langt mere interesserede i deres leverancer og produktion end i, hvordan de leverer. Underforstået: Er der en plan, hvis IT-systemet ikke fungerer? Er der en oversigt over servere, backup, test af backup, telefonnumre til teknikere, overblik over infrastruktur mv.? Det er samme situation som ved en forsikring; det er nemmere og billigere at retablere tingene, hvis man har taget sine forholdsregler.
Som leder af en virksomhed, hvor IT er vigtig, er man også leder af IT. Det behøver man ikke være IT-ekspert for at kunne håndtere. Med forberedelse, sund fornuft og måske erkendelsen af behovet for at bruge ekstern ekspertise til at styre, dokumentere og lede projektet kommer man langt, og det kan som regel betale sig.
I seneste nummer af Facit behandlede vi de overordnede forhold, når medarbejdere udsendes til et andet land eller kommer fra et andet land til Danmark. Vi beskriver her mere detaljeret problemstillingerne.
Skattesituationen i Danmark skal udredes. I nogle tilfælde fraflytter medarbejderen Danmark med dertil hørende fraflytningsselvangivelse. Andre gange bevarer medarbejderen fuld dansk skattepligt, og der skal tages stilling til lempelse for skat betalt i udlandet, og til den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der kan være mellem Danmark og arbejdslandet.
De samme udfordringer gælder, når man som virksomhed ansætter udenlandske medarbejdere til at udføre arbejde her i landet. Her skal man blandt andet sikre sig, at medarbejderen har den nævnte attest.
Udenlandske medarbejdere skal også efterleve reglerne om arbejds- og opholdstilladelse. De skal derfor registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, som er den danske stats officielle register (udstationerede medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark).
Når registreringen er på plads, skal det afklares, om medarbejderen skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje, eller om medarbejderen bliver begrænset eller fuldt skattepligtig og dermed skal have et skattekort, så arbejdsgiveren kan indeholde den korrekte kildeskat. Der kan også blive tale om anvendelse af den såkaldte højtlønsordning/forskerordning, hvor medarbejderen efter nøje afgrænsede kriterier kan opnå en skatteprocent på under 33.
Ud over de nævnte opgaver skal det afklares, om den udsendte medarbejder udløser skattepligt for arbejdsgiveren i arbejdslandet efter reglerne om fast driftssted.
Danske virksomheder, der ansætter udenlandske medarbejdere, som arbejder hjemmefra i medarbejderens hjemland, skal være opmærksomme på, at en hjemmearbejdsplads i udlandet ofte bliver ligestillet med et kontor og udgør en del af afgørelsen af, om der foreligger fast driftssted.
Det andet ben i afgørelsen af dette er, om arbejdet bliver udført fra det faste sted (hjemmekontoret). Det afgørende kriterium er, om det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed og ikke blot er etableret med henblik på at yde opgaver af forberedende eller hjælpende karakter.
Der er tale om komplicerede regler, og det er tilrådeligt at søge assistance med korrekt registrering og indberetning af hvert enkelt forhold, så det bliver gjort korrekt.
Folketinget har vedtaget et ændret beskatningsgrundlag for visse biler.
Beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgift
Efter registreringsafgiftslovens § 9 askal der i visse tilfælde ske fornyet fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og genberegning af registreringsafgift. Dette gælder blandt for leasingselskabers biler.
Folketinget har vedtaget, at beskatningsgrundlaget for fri bil, når der sker genberegning af registreringsafgiften, udgør den genberegnede nyvognspris, når den er højere end den oprindelige pris. Indtil der sker genberegning,reguleres beskatningsgrundlaget ikke.
Den genberegnede nyvognspris skal anvendes som beskatningsgrundlag, uanset om bilen er købt eller leaset af arbejdsgiveren.
Ændringen har virkning for biler, der stilles til rådighed for en medarbejder første gang fra og med den 1. februar 2020.
Lempelser for elbiler og pluginhybridbiler
Folketinget har vedtaget, at den planlagte stigning i registreringsafgiften for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler fra den 1. januar 2020 annulleres, og i stedet videreføres de i 2019 gældende satser for registreringsafgift for disse biler.
Endvidere har Folketinget vedtaget, at der for perioden 1. april – 31. december 2020 indføres et fradrag i beskatningsgrundlaget for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler på 40.000 kr. opgjort på årsbasis. Denne nedsættelse af beskatningsgrundlaget gælder også for allerede indregistrerede biler.