Indtil pandemien ramte Danmark, opførte priserne på sommerhusmarkedet sig nogenlunde lige som resten af boligmarkedet. I de mest efterspurgte områder var priserne siden den seneste finanskrise i 2008/2009 steget jævnt, og de var nogle steder nået over niveauet fra før krisen.
Andre steder havde priserne bevæget sig meget lidt siden krisen, og i yderområderne af landet langt fra storbyerne kunne man erhverve sig et sommerhus til priser langt under 1 mio. kr.
I starten af pandemien var mange eksperter enige om, at priserne på boligmarkedet generelt ville falde som følge af denstigende arbejdsløshed og de negative forventninger til samfundsøkonomien i al almindelighed, som er faktorer, der normalt - sammen med udviklingen i den lange rente – hænger sammen med udviklingen i boligpriser.
Vi ved nu, at det er gået noget anderledes, end de negative spådomme gik ud på. Både i de allerbilligste områder og i de dyre områder har vi set tocifrede prisstigninger, og i nogle tilfælde har vi set billige huse stige til næsten det dobbelte pået år.
Markante stigninger i de private opsparinger – blandt andet på grund af frigivelsen af de indefrosne feriepenge og et stort fald i det private forbrug – har haft en stor betydning for prisudviklingen i yderområderne. Dertil kommer, at anbefalingen om at holde ferie i Danmark i stedet for i udlandet på grund af rejserestriktionerne samt befolkningens forsigtige omgang med penge i al almindelighed formentlig også har bidraget til prisudviklingen.
Inflationsspøgelset har vist sit ansigt, og de lange renter har bevæget sig et nyk opad. Men eksperterne er ikke enige om, hvor, hvornår og hvor meget inflation, vi har i vente. Denkorte rente er fortsat negativ.
Den Europæiske Centralbank har til formål at holde inflationen i nærheden af og især under 2 % p.a. Det første erhidtil ikke lykkedes særligt godt, idet den i flere år har været meget lavere end 2 %. I Danmark er priserne siden 2015 ste-get mindre end 5 %.
Mere fundamentale økonomiske læreregler har spillet ind, og det vil de også gøre efter pandemien. Der har været meget tale om udviklingen af en boble i de dyreste områder – men hvordan ved man det, og hvad er en boble? En af de største økonomiske bobler i verdenshistorien – Tulipanløgsboblen iAmsterdam i 1600-tallet – har ved senere studier vist sig atfølge de normale teorier om stigende priser i tilfælde af stigende efterspørgsel og faldende udbud. På sommerhusmarkedet har vi oplevet tilsvarende tendenser med, at udbuddet af huse faldt og efterspørgslen steg. I skrivende stund er det omvendt.
Statistikken over prisudviklingen indtil nu kan i værste fald være misvisende. Både fordi der er for få transaktioner til, at det – især uden for København – giver mening at udarbejdeen statistik, og fordi motivet til at investere i fast ejendom spænder over forbrug, familieplanlægning, liebhaveri, spekulation, formueplacering, udlejning til turister og kombinationer heraf.
Det er derfor ikke blevet mindre svært at spå om fremtiden. Hvert hus, hver køber og hver sælger har en helt unik profil.
Når dette læses, er pandemien forhåbentlig ved at klinge af, og vi kan igen vende blikket mod de mange andre administrative udfordringer, erhvervslivet til stadighed må slås med.
Det var uden tvivl et større kludetæppe af forskelligartede argumenter, der førte til briternes udmeldelse af EU, men et ønske om opgør med for omfattende bureaukrati kan ikke have været et af dem.
Som det fremgår af artiklen om nogle af de moms- og toldmæssige konsekvenser af briternes nyvundne selvstændighed, så er papirgangen i forbindelse med handel med UKgået fra slemt til meget værre, og det synes efterhåndentæt på umuligt at gøre det rigtigt.
God vilje og gennemsnitlige administrative kompetencer eri hvert fald ikke længere tilstrækkeligt. Det kræver både ekspertviden og stor datakraft at håndtere salg af en børnecykel til en brite.
Inden vi kommer for godt i gang med at kritisere briterne og/eller EU for at komplicere vilkårene for erhvervslivet, kan vi passende se lidt på eget lovkompleks.
De fleste må være bekendte med minksagen og alle dens konsekvenser, og selvfølgelig er der også en stribe skattemæssige problemstillinger at tage højde for.
Erstatning er nemlig ikke bare erstatning, når det kommer til beskatningen af den.
Det er faktisk altafgørende for beskatningen at få præcist defineret, hvad erstatningen dækker, idet den skattemæssige behandling kan strække sig fra skattefrihed for nogle elementer over ”behersket” beskatning af andre til marginalbeskatning med AM-bidrag og topskat af de sidste.
Det er nok kendt for de fleste, at vores skattesystem er ualmindeligt indviklet, men det skyldes et velment ønske om retfærdig og ensartet behandling af virksomheder og borgere, hvilket man naturligvis bør have in mente.
Med baggrund i ovenstående betragtninger synes et ønske om reduktion af bureaukrati og administrative byrder ikke at være et slagkraftigt argument for at melde et land ud af EU.
Som bekendt er intet umuligt for den, der bærer viljen i hjertet, og kombineres viljen med lidt bistand fra revisor, vil det nok fortsat være muligt at handle med folket på øerne mod vest og få erstatningerne opgjort korrekt – trods alt.
Korttidsudlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus
Landsskatteretten har afsagt en kendelse, hvor den skattepligtige indkomst ved korttidsudlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus kunne opgøres med et bundfradrag på 24.000 kr.
Tofamiliehuse er ejendomme med to selvstændige lejligheder. Vurderingsmyndigheden skal for sådanne ejendomme fordele ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder.
Er begge lejligheder udlejet, behandles ejendommen som en udlejningsejendom.
Når ejeren bebor den ene lejlighed i tofamiliehuset, medregnes lejeindtægten for den udlejede lejlighed i kapitalindkomsten, og ejeren betaler ejendomsværdiskat af den lejlighed, som han selv bebor.
Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke fratrækkes. Dette gælder også andre løbende driftsudgifter, eksempelvis udgifter til forsikring af ejendommen, renovation, skorstensfejning mv. Efter praksis godkendes der dog fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendomsskatterne.
Udgifter i forbindelse med selve udlejningen er fradragsberettigede, eksempelvis honorar til en ejendomsformidler.
Efter de såkaldte regler om værelsesudlejning mv. kan der opnås et standardfradrag i lejeindtægten på minimum 24.000 kr. om året. Dette gælder eksempelvis, når ejeren af et enfamiliehus lejer nogle værelser ud og selv bebor den øvrige del af ejendommen. Til gengæld skal der betales fuld ejendomsværdiskat af ejendommen. Dette standardfradrag kan efter praksis ikke anvendes ved udlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus, hvor ejeren selv bebor den anden lejlighed. Der er nemlig ikke tale om værelsesudlejning, men udlejning af en selvstændig bolig.
En ny kendelse fra Landsskatteretten har dog godkendt anvendelse af standardfradraget på 24.000 kr., hvor der var tale om korttidsudlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus.
Landsskatteretten godkender standardfradrag ved korttidsudlejning
Sagen for Landsskatteretten omhandler et tofamiliehus, hvor ejeren boede i den ene lejlighed. Den anden lejlighed havde i 2017 været korttidsudlejet i alt 47 gange til forskellige lejere.
Ved opgørelsen af det skattepligtige resultat for den udlejede lejlighed havde ejeren reduceret lejeindtægten med standardfradraget på 24.000 kr. Dette godkendte Skattestyrelsen ikke, og indkomsten blev derfor forhøjet med 24.000 kr.
Da lejligheden havde været korttidsudlejet, fandt Landsskatteretten, at betingelsen for at anvende bundfradragsreglen var opfyldt, og fradraget (en reduktion af den skattepligtige del af bruttolejeindtægten) på 24.000 blev dermed godkendt.
Skal beskatning af fri autocamper ske efter de almindelige regler for beskatning af fri bil? Højesteret har svaret på dette spørgsmål.
Hvis ikke fri bil, hvad så?
Hovedreglen for beskatning af personalegoder er markedsværdien, medmindre der er fastsat særlige regler.
Beskatning af fri bil sker fra og med den 1. juli 2021 som 24,5 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20,5 % af et resterende beregningsgrundlag. Til denne værdi tillægges et miljøtillæg, der udgør den grønne ejerafgift med tillæg af 150 %.
Til og med Vestre Landsret var den skattepligtige værdi af rådighed over en autocamper opgjort til markedslejen, og alle instanser havde været enige om, at den pågældende hovedanpartshaver havde rådighed over autocamperen med beskatning til følge.
Hvad sagde Højesteret?
Sagen for Højesteret omhandlede en eneanpartshaver, hvor anpartsselskabet havde leaset en autocamper. Autocamperen havde på et tidspunkt i den omhandlede 3-årige periode været parkeret på den private adresse. Der var ikke løbende ført kørselsregnskab.
Det var ubestridt, at der ikke var foretaget nogen form for specialindretning af autocamperen til erhvervsmæssigt formål.
Da der ikke var oplyst om forhold, der effektivt havde hindret eneanpartshaveren i at råde over autocamperen, fandt Højesteret, at der skulle ske beskatning af rådighed over autocamperen i de tre omhandlede indkomstår.
Højesteret tog herefter stilling til, om beskatningsgrundlaget var markedslejen, eller en værdi opgjort efter de almindelige regler for beskatning af fri bil.
Indledningsvis udtaler Højesteret, at det afgørende for, om en bil er omfattet af de almindelige regler for beskatning af fri bil, er, om den er egnet til privat benyttelse.
Højesteret fandt, at autocamperen var egnet til privat benyttelse henset til, at den var indregistreret som en personbil på hvide nummerplader, og at anvendelsen ifølge registreringsattesten var angivet som beboelse. Autocamperen havde otte siddepladser, og den var indrettet til campering.
Højesterets konklusion var derfor, at rådighedsbeskatningen af autocamperen skulle ske efter de almindelige regler for beskatning af fri bil.
Ikke-børsnoterede selskabers ordinære generalforsamling skal afholdes i så god tid, at selskabets godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. De fleste selskaber har kalenderåret som regnskabsår og skal dermed indsende årsrapport senest den 31. maj 2022. Det er med andre ord sæson for afholdelse af ordinære generalforsamlinger.
Selvom restriktionerne er ophævet, er COVID-19-pandemien fortsat over os. I mange selskaber vil man igen i 2022 have et ønske om at afholde generalforsamling helt eller delvist elektronisk. Ud over den åbenlyse sundhedsmæssige betydning – i form af begrænset smittespredning – ved en elektronisk generalforsamling, kan bekvemmeligheden ved muligheden for digital deltagelse desuden potentielt styrke fremmødet til generalforsamlingen.
Som bekendt har digital afholdelse af generalforsamlinger ikke givet anledning til problemer i 2020 og 2021, idet regeringen udstedte en bekendtgørelse i 2020, hvorefter generalforsamlinger kunne afholdes digitalt uanset indholdet af selskabets vedtægter. Bekendtgørelsen udløb imidlertid den 31. december 2021, og selskabslovens regler skal således igen iagttages, hvis selskaber ønsker at afholde ordinær generalforsamling helt eller delvist digitalt.
Selskabslovens regler om afholdelse af digital generalforsamling
Selskabers mulighed for at afholde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk følger af selskabslovens § 77:
Stk. 1.
Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan det centrale ledelsesorgan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6.
Stk. 2.
Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 106 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.
Fuldstændig elektronisk generalforsamling
I henhold til ordlyden i selskabslovens § 77, stk. 2, vil et selskab alene kunne
afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis denne metode er foreskrevet i selskabets vedtægter.
I tilfælde af at vedtægterne ikke indeholder en bestemmelse om fuldstændig elektronisk afholdelse af generalforsamling, vil en vedtægtsændring således som udgangspunkt være påkrævet. For en sådan ændring i vedtægterne skal de almindelige regler for vedtægtsændringer påses, hvorved beslutningen skal vedtages af generalforsamlingen med et flertal på 2/3.
Betyder det så, at man kun kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis man først mødes til en fysisk generalforsamling og beslutter en vedtægtsændring?
Nej. Selskabet kan, jf. bemærkningerne til selskabsloven, med samtykke fra samtlige kapitalejere beslutte, at den kommende generalforsamling skal afholdes fuldstændig elektronisk trods manglende hjemmel hertil i vedtægterne.
Desuden er der i mange selskabers vedtægter indsat en bemyndigelse til, at det centrale ledelsesorgan fra gang til gang kan bestemme, om generalforsamlingen skal afholdes fuldstændig elektronisk. Selvom dette forekommer at være en god, praktisk løsning, bemærkes det, at modellens lovmæssighed er udfordret i den selskabsretlige teori (herunder bl.a. af professor Erik Werlauff).
Delvist elektronisk generalforsamling
Hvis selskabet ikke ønsker at overgå til fuldstændig elektroniske generalforsamlinger gennem en vedtægtsændring, kan selskabets centrale ledelsesorgan med hjemmel i selskabslovens § 77, stk. 1, beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes delvist elektronisk. Under denne ordning vil der som supplement til fysisk fremmøde være mulighed for at deltage digitalt.
Afholdelse af en delvist elektronisk generalforsamling kræver ikke direkte hjemmel i vedtægterne, idet muligheden dog modsat kan være udelukket af en vedtægtsbestemmelse om, at generalforsamlingen alene kan afholdes fysisk.
Ovenstående forkortelser var indtil for relativt nylig forbeholdt kredsen af (meget) store virksomheder og dertilhørende investorer, långivere og analytikere.
Der er tale om begreber, der er knyttet til den såkaldte ikke-finansielle rapportering, som flere og flere virksomheder må forventes at skulle forholde sig til. Det gælder også mindre og mellemstore virksomheder.
I årsregnskabsloven har det i efterhånden en del år været et krav for meget store virksomheder at rapportere om CSR i form af en redegørelse for samfundsansvar. Denne rapportering er blevet givet i tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten.
Som et af de seneste skud på stammen af ”bæredygtighedsrapportering” er begrebet ESG (environmental, social og governance), blevet en integreret del af flere af de helt store virksomheders eksterne rapportering. Enten som en selvstændig bæredygtighedsrapport eller som en integreret del af virksomhedens årsrapport.
Der er ingen tvivl om, at ESG-data allerede nu bliver flittigt brugt ved vurderingen af virksomhedernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. Sammenligneligheden på tværs af virksomheder, som rapporterer om ESG, bliver styrket af de guidelines, der allerede er udarbejdet vedrørende ESG-nøgletalsindikatorer. Senest har Finansforeningen, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen bidraget med en fælles standardiseret ESG-hoved- og nøgletalsoversigt, der kan medtages i årsrapporten.
SMV-segmentet
”Er det relevant for mig?” – kan man som ejerleder spørge sig selv. Svaret kendes ikke med fuldstændig sikkerhed, men alligevel kommer der her et bud.
Lovgivningsmæssigt har der indtil nu været vide rammer for rapportering om samfundsansvar og ESG-relaterede forhold. Et EU-direktiv (CSRD) er under udarbejdelse, og herigennem pålægges store virksomheder inden for få år at følge EU-standarden for ESG-data. Små og mellemstore virksomheder kan på længere sigt blive omfattet eller påvirket indirekte.
Ved siden af de lovgivningsmæssige krav, som måtte komme – også til de mindre og mellemstore virksomheder – må det generelle samfundsmæssige fokus på bæredygtighed nødvendigvis betyde, at alle virksomhedsledere skal gøre sig nogle overvejelser om at ”komme i gang” på dette område. Det behøver ikke at betyde, at alle kanoner skal køres i stilling, men at tro, at bæredygtighed er en døgnflue, må betragtes som en noget risikabel strategi.
Den nye skatteminister har fremsat et lovforslag om afskaffelse af håndværkerfradraget fra og med den 1. april 2022.
Afskaffelse af håndværkerfradraget
Med aftalen om finansloven for 2022 blev regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen i boligjobordningen. Det betyder, at reglerne om fradrag for serviceydelser (rengøring, havearbejde, børnepasning mv.), der i 2022 udgør maksimalt 6.400 kr., fortsat gælder uændret.
Sidste frist for at få udført grøn istandsættelse mv., hvor lønudgiften kan fratrækkes efter de gældende regler, er den 31. marts 2022. Fradrag i 2022 forudsætter endvidere, at regningen er betalt senest den 31. maj 2022.
Fradraget for løn til håndværkere til grøn istandsættelse mv. udgør i 2022 maksimalt 12.900 kr. Har man fået udført fradragsberettiget arbejde i årets første tre måneder i 2022, hvor lønudgiften udgør 12.900 kr., kan hele beløbet fratrækkes.
Allerede i forrige nummer af Facit gav vi i lederen udtryk for bekymring over en mulig overophedning af økonomien. Aktiekurser, der er all-time-high, et boligmarked, der er rødglødende, mangel på arbejdskraft og råvarer, og en lurende inflation bør give anledning til panderynker. De seneste tre måneder har ikke betydet ændringer i denne udvikling. Måske ser det hele anderledes ud nu, hvor dette læses, idet der så er gået nogle uger, siden det blev skrevet.
Uanset om man hører til de bekymrede eller blot i almindelighed gerne vil sprede sine investeringer, er der grund til at se sig om efter alternativer til de gængse investeringsobjekter. Det kunne fx være investering i ikke-børsnoterede aktier – altså unoterede aktier. Nogle vil nok mene, at det er mere risikabelt end investering i traditionelle værdipapirer eller fast ejendom, men sandsynligheden taler dog for, at disse aktier ikke er helt så aggressivt prissat, som de børsnoterede. Efterspørgslen på sidstnævnte er voldsomt høj, og det er medvirkende til at presse priserne op.
Hvis man er i besiddelse af frie midler, der skal investeres, har unoterede aktier altid været en mulighed, men faktisk har det i en årrække også været muligt at investere i sådanne aktier for midler opsparet i en pensionsordning. Muligheden er ledsaget af en række betingelser og begrænsninger, og naturligvis er beskatningen kompliceret. I denne udgave af Facit har vi valgt at belyse emnet, idet der er tale om en interessant og delvist overset investeringsform.
Der er også mulighed for at læse om momsreglerne ved salg af biler. Der findes en række særregler på dette område, for biler er som bekendt også belagt med registreringsafgift, og den skal der ikke betales moms af. Det medfører nogle udfordringer i forbindelse med videresalg af nyere, brugte biler, og der er for nyligt justeret i regelsættet for netop denne kategori af biler.
Vi bringer også noget om mulighederne for og kravene til anvendelse af digitale underskrifter på selskabsretlige dokumenter, ligesom der findes en artikel om et af de varmeste emner i øjeblikket, nemlig hvidvask.
Denne udgave af Facit er med andre ord sammensat af lidt af hvert. Noget er nyt, og noget er knap så nyt men overset og stadig relevant. Men blandede bolsjer er da ikke det værste, der findes.
God fornøjelse med læsningen!
Et af de spørgsmål, vi som rådgivere ofte får, er, om en given aktieinvestering skal ske gennem et selskab eller med private midler.
Svaret afhænger af mange konkrete forhold i den enkelte kundes formueplanlægning, herunder investeringshorisonten og adgangen til likviditet. Herudover er der forskel på, om aktien er noteret på et reguleret marked eller ikke, idet der er forskel på beskatningen af de to typer af aktier.
Selskaber bliver lagerbeskattet med 22 % af værdiudsving på noterede aktier, men betaler som udgangspunkt ikke skat af fortjeneste på unoterede aktier. Udbytte bliver heller ikke beskattet ens. Udbytter af unoterede porteføljeaktier medregnes i den skattepligtige indkomst med 70 % af udbyttebeløbet.
Personer betaler først skat af fortjeneste på aktier, når fortjenesten bliver realiseret. Udbytte bliver beskattet med samme skatteprocent som fortjeneste. Skatten er enten 27 % eller 42 %, og skatteprocenten er – for så vidt angår unoterede aktier – den samme, uanset om aktien stiger eller falder i værdi.
Unoterede aktier i pensionsdepotet
Det er velkendt, at man kan placere noterede aktier i et pensionsdepot, men det er en ofte overset mulighed, at det også gælder unoterede aktier. Især for personer med en lang investeringshorisont kan det være en overvejelse værd. Det kan også være en interessant mulighed for direktører og ledende medarbejdere, der bliver tilbudt en mindre ejerandel i den virksomhed, som de er ansat i.
Isoleret set kan det være tillokkende at anvende pensionsmidlerne, da dette betyder, at der kan opnås indirekte skattefradrag for investeringen. Dette fradrag bliver dog modsvaret af, at udbytter og gevinster ved salg af aktierne til sin tid bliver beskattet som personlig indkomst eller i form af en éngangsafgift på 40 %, når pensionen bliver udbetalt. Ofte er det adgangen til likviditet, der er afgørende for beslutningen om at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier.
Pensionsmidler bliver løbende lagerbeskattet med den såkaldte pensionsafkastskat på 15,3 % af såvel årets udbytte af de unoterede aktier som af kursgevinster på disse. Da der ikke foreligger en løbende opgjort markedsværdi på unoterede aktier, bliver gevinst og tab beregnet af forskellen mellem det største beløb af enten aktiernes anskaffelsessum eller aktiernes værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret og den tilsvarende værdi ved årets begyndelse. Skatten følger derfor selskabets udvikling gennem årene.
Hvornår og hvor meget kan investeres?
For at kunne anvende reglerne skal værdien af kapital- og ratepensioner være på mindst 500.000 kr. og skal være samlet i et penge- eller pensionsinstitut. Siden 1. januar 2021 har midler i aldersopsparing ikke kunnet investeres i unoterede aktier.
Den højeste andel af unoterede aktier, der kan placeres i et pensionsdepot, bliver opgjort i procent af, hvor stor markedsværdien af pensionsopsparingen er på investeringstidspunktet.
Af de første 2 mio. kr. kan der investeres 20 %, af de næste 2 mio. kr. kan der investeres 50 %, mens der kan investeres 75 % af opsparingen over 4 mio. kr. Er opsparingen fx 6 mio. kr., kan der altså investeres 2.900.000 kr. i unoterede aktier.
Man skal investere mindst 100.000 kr. i hvert selskab og passe på, at værdien af resten af pensionsopsparingen ikke dykker.
Hvis den del af pensionsopsparingen, der ikke er investeret i unoterede aktier, falder til en værdi mindre end 350.000 kr., skal man inden 3 måneder afhænde aktierne. Det er tilladt, at man selv køber aktierne for frie midler. Hvis man ikke afhænder de unoterede aktier inden 3 måneder, pålægges de en afgift på 60 %, hvilket er det samme som afgiften ved hævning af en pensionsordning i ”utide”.
Hertil kommer, at man sammen med sin familie samlet set højst må eje 24,99 % af kapitalen i det unoterede selskab. ”Familie” er i denne sammenhæng ægtefællen, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt ægtefæller til de nævnte. Dødsboer efter forannævnte personkreds og selskaber, hvori personkredsen har bestemmende indflydelse, skal også medregnes.
Kommer man til at eje 25 % eller mere, har det alvorlige konsekvenser.
Hvis man ikke inden 3 måneder, efter grænsen er overskredet, afhænder aktier til tredjemand, så ejerandelen kommer under 25 %, skal man betale 60 % i afgift af en eventuel avance. Denne opgøres som forskellen på salgssummen til tredjemand og anskaffelsessummen i pensionsordningen. Hvis der er tab, skal der ikke betales afgift.
Hvis man køber alle aktierne ud for frie midler, skal der ligeledes betales afgift af avancen som anført ovenfor, men man skal være opmærksom på, at man skal handle alle aktierne, og at salgssummen ikke kan være mindre end den oprindelige anskaffelsessum, selv om markedsværdien er lavere på salgstidspunktet.
Der skal betales afgift på 60 % af pensionsmidler investeret i unoterede aktier, hvis ejerandelen ikke er nedbragt inden 3 måneder.
Hvem og hvad må man handle med?
Det er muligt at handle aktier med sig selv. Alle handler mellem privatsfæren og pensionsdepotet skal ske til det højeste beløb af enten det beløb, aktierne blev anskaffet for til pensionsdepotet eller markedsværdien på handelstidspunktet.
De selskaber, man investerer i, behøver ikke at ligge i Danmark. Man kan investere i selskaber i alle EU-lande og i Island, Liechtenstein og Norge.
Der skal være tale om aktieselskaber eller lignende. Man kan under særlige betingelser også investere i kommanditselskaber. Der må gerne være tale om et investerings- eller holdingselskab, og der er intet til hinder for, at selskabet investerer hele eller dele af sin formue i selskaber uden for EU/EØS. Selskabet må ikke have til formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende til aktionærerne. Pensionsopsparingen kan derfor ikke via et unoteret selskab anvendes til køb af en aktielejlighed til privat benyttelse for investorerne.
Investering i unoterede aktier adskiller sig på flere punkter fra investering i børsnoterede aktier, og det vil ofte være både vanskeligt og omkostningstungt at købe eller sælge. Alene udfordringen med at finde en køber eller sælger kan bremse processen.
Investering i unoterede aktier bør derfor normalt ske med henblik på et længerevarende ejerskab, og man skal være opmærksom på, at der sædvanligvis vil være et betydeligt ringere informations-flow fra sådanne virksomheder end fra børsnoterede selskaber. Der kan således opstå situationer, man ikke kan nå at reagere på, fx fusioner eller andre omstruktureringer, væsentlige ændringer i den øvrige ejerkreds, strategiske retningsskift m.m.
Din revisor kan altid bidrage med yderligere viden om risici og muligheder ved pensionsopsparing i unoterede aktier.
Ved salg af såvel nye som brugte biler i Danmark skal der som udgangspunkt betales moms af hele salgsprisen. I det omfang, registreringsafgiften indbetales på vegne af køberen af bilen, kan registreringsafgiften dog holdes uden for momsgrundlaget som et udlæg. Bilforhandlere, leasingselskaber og køreskolevirksomheder, der indregistrerer biler til eget brug, kan ikke anvende udlægsreglen ved et senere salg af bilen. I momslovens § 30 findes der dog en regel, som sikrer, at disse virksomheder ikke betaler moms af registreringsafgiften ved senere salg.
Nye regler
Denne bestemmelse er blevet ændret med virkning fra 1. juli 2021. Ændringen af bestemmelsen indebærer, at der fremover skal skelnes mellem, hvorvidt en tidligere anvendt indregistreret bil sælges med fortjeneste eller med tab. Ændringen af bestemmelsen udvider også adgangen til at anvende reglerne om at betale moms på et reduceret momsgrundlag, idet bilforhandlere ved salg af indregistrerede demonstrations- og udlejningspersonbiler tillige kan anvende bestemmelsen.
Ændringen betyder således:
- Fremover skal der sondres mellem biler, der indeholder registreringsafgift, og biler, der ikke indeholder registreringsafgift.
- Der skal sondres mellem biler solgt med tab eller fortjeneste.
- Beregningsprincippet ændres.
- Bilforhandlere, som sælger demonstrations- og udlejningspersonbiler, kan nu også anvende regelsættet.
For biler, der indeholder registreringsafgift på salgstidspunktet, og som sælges til en lavere pris end indkøbsprisen, skal salgsmomsen beregnes på følgende måde:
Moms ved første indregistrering i Danmark x salgsprisen / den oprindelige købspris.
EksempelEt udlejningsfirma har anskaffet en bil til 305.000 kr. Registreringsafgiften udgør 180.000 kr., og momsen udgør 25.000 kr. Dvs. bilen koster 100.000 kr. ekskl. moms og afgifter. Bilen sælges efter 12 måneder til 265.000 kr. Momsen, som skal afregnes, udgør 23.660 kr. |
Ved ”indkøbsprisen/den oprindelige købspris” forstås, jf. Skattestyrelsen det momsgrundlag, som momsen ved bilens første indregistrering er beregnet af, dvs. bilens pris inkl. momsbelagt ekstraudstyr, leveringsomkostninger mv. og den betalte registreringsafgift.
Ved ”salgsprisen” forstås det aftalte vederlag og omkostninger, fx leveringsomkostninger, som sælgeren kræver betalt af køberen som betingelse for levering af bilen. Udgift til nummerplader kan dog holdes udenfor. Ekstraudstyr i form af anhængertræk eller alufælge, som køberen tilkøber, dvs. som tilføres bilen i forbindelse med salget, skal ikke medregnes i ”salgsprisen”.
Sælges en bil med fortjeneste, dvs. at salgsprisen inkl. registreringsafgift overstiger købsprisen inkl. registreringsafgift, skal salgsmomsen beregnes på følgende måde:
20 % af differencen mellem salgsprisen og den betalte registreringsafgift på købstidspunktet.
EksempelSamme bil som i tidligere eksempel sælges efter 6 måneder til 315.000 kr. Her skal der betales 27.000 kr. i salgsmoms. |
Demo og udlejningsbiler
Bilforhandlere, som sælger biler, der er indkøbt som demonstrations- og udlejningspersonbiler og har været anvendt til forhandlerens fradragsberettigede formål, kan også beregne salgsmomsen efter de nye regler. Det gælder dog kun, hvis der ved indkøbet af køretøjet/indregistreringen er blevet betalt fuld registreringsafgift.
Det betyder, at autoforhandlere heller ikke fremover skal betale moms af den indeholdte registreringsafgift. Men som noget nyt skal autoforhandlere ved salg af de nævnte køretøjer betale moms af den eventuelle fortjeneste ved salget.
Fakturakrav
Ved anvendelse af de særlige momsregler i § 30 er det en betingelse, at der ikke fremgår noget momsbeløb på fakturaen overfor køberen. Det anbefales at anføre en særlig tekst på fakturaen, som henviser til reglerne og oplyser køberen om, at der ikke kan opnås momsfradrag.
Ved salg af andre brugte biler kan momsberegningen enten ske efter de almindelige regler eller efter de særlige brugtmomsregler.