Kategori: Faglig viden

En række vigtige selskabsdokumenter skal i henhold til selskabsloven underskrives for at opnå retsvirkning, herunder eksempelvis:

• Stiftelsesdokumenter
• Generalforsamlingsprotokollater
• Ejerbeviser

De pågældende dokumenter kræver derfor enten en fysisk eller digital underskrift for at få retsvirkning efter sit indhold.

I relation hertil udstedte Erhvervsstyrelsen den 9. juli 2021 en vejledning om brugen af digitale underskrifter på selskabsretlige dokumenter. Vejledningen finder udelukkende anvendelse på dokumenter, der efter selskabsloven skal underskrives. Dette indebærer, at vejledningen bl.a. også finder anvendelse på dokumenter, der ikke skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, men som efter selskabsloven alligevel skal underskrives, som eksempelvis et generalforsamlingsprotokollat, hvor der ikke er truffet anmeldelsespligtige beslutninger. Vejledningen finder ikke anvendelse på regnskabsdokumenter, som i stedet er behandlet i indsendelsesbekendtgørelsen.

Reguleringen af digitale underskrifter

Anvendelsen af digitale signaturer er reguleret i eIDAS-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014) (herefter ”Forordningen”), som fastsætter reglerne for gensidig anerkendelse af digitale underskriftsløsninger mellem medlemsstaterne og sætter rammerne for, hvornår en digital signatur har samme virkning som en fysisk underskrift.

Forordningen opdeler – ud fra særlige tekniske og sikkerhedsmæssige kriterier – digitale signaturer i tre kategorier:

• Elektroniske signaturer
• Avancerede elektroniske signaturer
• Kvalificerede elektroniske signaturer

Hvis en digital underskriftsløsning kategoriseres som værende en kvalificeret elektronisk signatur, forpligter Forordningen medlemsstaterne til at anerkende denne på lige fod med en fy-sisk underskrift. Dette betyder modsat, at digitale signaturer, der kategoriseres som enten elektroniske signaturer eller avancerede elektroniske signaturer, ikke efter Forordningen kan kræves at have samme virkning som en fysisk underskrift i medlemsstaterne.

Forordningen foreskriver imidlertid tillige, at medlemsstaterne ikke kan nægte en digital underskrift alene begrundet i, at underskriften er elektronisk, eller at den ikke opfylder kravene i Forordningen til at være en kvalificeret elektronisk signatur. En digital underskrift kan derimod nægtes retsvirkning, såfremt underskriftsløsningens sikkerhed findes tvivlsom, eller hvis det ikke er muligt at identificere underskriveren på baggrund af underskriften.

Kategoriseringen af de enkelte digitale underskriftsløsninger foretages af nationalt udpegede tilsynsorganer i medlemsstaterne. Forordningen forudsætter derfor en vis grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne ved vurderingen af de enkelte underskriftsløsninger, der således kan have direkte virkning i de øvrige medlemslande. EU-kommissionen har i denne forbindelse oprettet en liste over kvalificerede tillidstjenesteudbydere (udbydere af kvalificerede elektroniske signaturer) i de forskellige medlemsstater (eIDAS Trusted List).

Erhvervsstyrelsens praksis

Underskrift med en digital signatur, der efter Forordningen er en kvalificeret elektronisk signatur, og som fremgår af eIDAS Trusted List, vil uden videre blive anerkendt af Erhvervsstyrelsen, hvorefter det pågældende selskabsdokument efterfølgende vil få retsvirkning efter sit indhold.

Ved en underskrift med en digital underskriftsløsning, der ikke er en kvalificeret elektronisk signatur i Forordningens forstand, vil Erhvervsstyrelsen – henset til Forordningens forbud mod nægtelse af digitale underskrifter alene med begrundelse i, at de ikke kan kategoriseres som kvalificerede elektroniske signaturer efter Forordningen – foretage en konkret vurdering af, hvorvidt underskriften kan anerkendes.

I denne vurdering vil Erhvervsstyrelsen ifølge vejledningen lægge vægt på:

• om underskriften er klart knyttet til underskriveren
• om underskriften kan identificere underskriveren og
• om sikkerheden i underskriftsløsningen er tilfredsstillende.

Vejledningen indeholder endvidere en ikke-udtømmende liste over digitale underskriftsløsninger, der efter Erhvervsstyrelsens praksis umiddelbart vil blive henholdsvis accepteret og afvist. Afgørende for denne vurdering er, om underskriften påføres på en sådan måde, at den sikrer en entydig identifikation af underskriveren.

Følgende digitale underskrifter accepteres umiddelbart efter vejledningen:

• Underskrift ved brug af en dertil indrettet software, der anvender NemID, eksempelvis Penneo og esignatur.
• Underskrift ved brug af en underskriftsløsning, der fremgår af eIDAS Trusted List.
• Underskrift i hånden med et tegneprogram, eksempelvis på iPad med en touchskærm.

Følgende digitale underskrifter accepteres umiddelbart ikke efter vejledningen:

• Underskrift med en kursiv eller anden skrifttype i et tekstbehandlingsprogram, eksempelvis i Word.
• Underskrift, der udelukkende er valideret via underskrivers e-mailadresse.
• Underskrift af en fuldmægtig på vegne af underskriver, hvor fuldmagten ikke samtidig med anmeldelsen er indberettet til Erhvervsstyrelsen.

Underskriftstidspunktet

Digitale underskriftsløsninger angiver som oftest, hvornår et dokument er blevet underskrevet elektronisk, og de digitale løsninger opfylder i de tilfælde kravet om datering af selskabsdokumenter. Efter Erhvervsstyrelsens praksis regnes dokumentets underskriftsdato som den dato, hvor det pågældende selskabsdokument er blevet elektronisk underskrevet. Er der flere underskrivere, er tidspunktet for den sidste persons underskrift afgørende for underskriftsdatoen. Det skal i denne relation erindres, at der skal være overensstemmelse mellem dokumentets underskriftsdato og en i selskabsdokumentet angivet dato, eksempelvis ved udfærdigelsen af et stiftelsesdokument med angivelse af en specifik stiftelsesdato.

Såfremt det findes praktisk umuligt for de påkrævede underskrivere at underskrive dokumentet samme dag, vil det være muligt at udfærdige en tydeligt afgrænset specialfuldmagt, hvorefter den fuldmægtige kan underskrive på fuldmagtsgivers vegne. En sådan fuldmagt må i så fald indberettes sammen med det pågældende dokument for at undgå afvisning af dokumentet.

Opbevaring af selskabsdokumenter

Erhvervsstyrelsens vejledning fastslår slutteligt, at de gældende regler for opbevaring af selskabsdokumenter tillige finder anvendelse, hvor dokumenterne er underskrevet med en digital underskrift. Digitalt underskrevne dokumenter skal således også opbevares på betryggende vis i minimum fem år fra udløbet af det regnskabsår, dokumenterne vedrører.

En revisor udfører mange forskellige arbejdsopgaver og skal i denne forbindelse efterleve lovreguleringen inden for sit felt, herunder hvidvaskloven.

Revisorer er omfattet af hvidvasklovens regler ligesom banker, ejendomsmæglere, advokater mfl., hvilket medfører strenge krav til revisionsfirmaets risikovurdering, politikker og forretningsgange i forhold til deres kunder, ydelser mv. Revisor skal foretage en kundekendskabsprocedure, der bl.a. omfatter en konkret risikovurdering af, hvorvidt revisor kan blive misbrugt til bl.a. hvidvask eller skatte- og momsunddragelse. Revisor skal også have indblik i og indhente identitets- og kontroloplysninger på dig og din virksomhed.

Du har sikkert allerede oplevet, at både din revisor, bankforbindelse og din advokat efterspørger legitimationsoplysninger og herunder anmoder om kontroloplysninger i form af kopi af pas, kørekort, sundhedskort eller lignende, der bekræfter dine ID-oplysninger.

Kravene er mange og stigende, selvom det måske kan synes overflødigt at skulle give endnu flere oplysninger til en revisor, som du har haft igennem flere år.

Hvilke oplysninger kan din revisor kræve?

Din revisor skal indhente identitetsoplysninger om dig, hvad enten du er en fysisk kunde eller en såkaldt reel ejer af en virksomhed. For fysiske kunder omfatter dette navn og CPR-nr., og for juridiske personer (virksomheder, herunder bl.a. selskaber) omfatter det navn og CVR-nr. For juridiske personer skal revisor ligeledes klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for bl.a. at identificere de reelle ejere.

Det er ligeledes krævet, at din revisor kontrollerer disse identitetsoplysninger til dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en ”pålidelig og uafhængig kilde”. Omfanget af kontroloplysninger afhænger af revisors konkrete vurdering, men vil typisk omfatte pas, kørekort, sundhedskort og lignende. For juridiske personer kan kontroloplysningerne bl.a. være stiftelsesdokumenter, vedtægter, udskrifter fra styrelsesregistre mv.

Dertil skal revisor vurdere og indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Det er nok ikke noget, som du tænker så meget over, når du har haft din revisor igennem en længere årrække. Men revisor skal, for nye såvel som eksisterende kunder, i sin dokumentation redegøre for formålet med ydelsen, herunder redegøre for, hvor dine midler stammer fra, og hvordan din virksomhed opnår sin indtjening. Det er derfor muligt, at din revisor spørger om dette, medmindre det i forvejen er indlysende og kendt.

Derudover skal din revisor også vurdere, om forretningsforhold, aktiviteter og transaktioner har forbindelse til brancher eller lande med særlige risici for hvidvask og/eller terrorfinansiering mv., da dette vil medføre skærpede kundekendskabsprocedurer.

Din revisor vil ofte også spørge ind til, hvorvidt der bl.a. er tilknyttet en politisk eksponeret person (PEP) til din virksomhed, da det ligeledes vil medføre en skærpet kundekendskabsprocedure, hvis det er tilfældet.

Ved skærpede kundekendskabsprocedurer vil revisor ofte skulle forespørge og indhente yderligere oplysninger om sin kunde.

Revisors indberetnings- og underretningspligter

Din revisors mange pligter omfatter også en indberetningspligt til Erhvervsstyrelsen, hvis de registrerede reelle ejere af din virksomhed ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Derudover har din revisor også en underretningspligt til hvidvasksekretariatet hos SØIK, hvis der opstår mistanke til eller konstateres forhold, der relaterer sig til hvidvask og/eller terrorfinansiering samt skatte- og/eller momsunddragelse. Du kan læse mere herom i Facit fra marts 2020, hvor revisors underretningspligt er belyst.

Hvidvaskloven og GDPR

Din revisor er efter hvidvaskloven forpligtet til at opbevare alle oplysninger, så længe kundeforholdet eksisterer og op til 5 år, efter at et kundeforhold er ophørt. Du har naturligvis altid mulighed for at få indsigt i, hvilke oplysninger din revisor ligger inde med. Dette gælder dog ikke, hvis der er oplysninger, der hidrører fra forhold, der måtte være underrettet til hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Hvidvasktilsyn

Revisorer er omfattet af hvidvasktilsyn. Dette betyder, at revisor kan blive udtaget til kontrol, hvor Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn bl.a. vil foretage kontrol af, hvorvidt revisor har foretaget behørig risikovurdering af ydelser og kundeforhold, herunder indhentet tilstrækkelige legitimations- og kontroloplysninger på sine kunder.

Afsluttende kommentarer

Der kan være mange årsager til, at din revisor efterspørger yderligere oplysninger om dig eller din virksomhed. Det behøver ikke at have noget konkret formål ud over at være en løbende ajourføring af kundekendskabet. Revisor er nemlig også forpligtet til at ajourføre og opdatere kundekendskabet, hvis der er væsentlige forhold, der ændrer sig. Det kan eksempelvis være, hvis din virksomheds aktivitet ændrer sig, eller der sker ændringer i ejerforholdene i din virksomhed.

Hvem er reelle ejere af en juridisk person? Reelle ejere er i hvidvaskloven defineret som den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed eller den eller de fysiske personer, en transaktion eller aktivitet gennemføres på vegne af. Det betyder eksempelvis, at fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandele og/eller stemmerettigheder i et selskab, betragtes som reelle ejere. En direkte eller indirekte kontrol med over 25 % af stemmerne anses som en indikation på reelle ejere. Hvis der ikke er ejere med over 25 % af stemmerne, er de reelle ejere af selskabet den daglige ledelse eller personer, der sidestilles hermed. For fonde vil det være bestyrelsen, der betragtes som reelle ejere, hvilket også er tilfældet for visse foreninger.

Under denne overskrift gemmer sig en helt ny lovgivning, som blev vedtaget af Folketinget op til sommerferien 2021. Loven betyder, at nogle (større) virksomheder forpligtes til at etablere en whistleblowerordning. Ordningerne skal etableres, så whistleblowere beskyttes tilstrækkeligt, og der skal udpeges en såkaldt intern whistleblowerenhed i form af en afdeling eller person, som skal varetage opgaver relateret til ordningen.

Hvem?

Arbejdsgivere (virksomheder eller offentlige myndigheder) med 50 eller flere ansatte skal etablere en whistleblowerordning. Det gælder såvel private som offentlige arbejdsgivere.

Hvornår?

Svaret afhænger af virksomhedens størrelse. Samtidig er der i loven forskellige ikrafttrædelsesregler, alt efter hvor mange ansatte der er tale om.

Private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2021.

Private arbejdsgivere med 50-249 ansatte skal først have etableret ordningen den 17. december 2023.

Såvel private som offentlige arbejdsgivere med færre end 50 ansatte er friholdt for kravet om etablering af en whistleblowerordning.

Hvordan?

Loven indeholder regler for procedurer for indberetning og opfølgning i whistleblowerordningen, ligesom whistlebloweren via reglerne sikres tilstrækkelig beskyttelse mod repressalier.

Ordningen kan principielt etableres ved en fysisk postkasse til klager, men der er i markedet flere udbydere af elektroniske ordninger. Enhver løsningsmodel skal naturligvis leve op til kravene om fortrolighed omkring indberetninger og identiteten af whistlebloweren. Der skal udpeges en eller flere upartiske personer, som skal stå for håndteringen af indberetninger, opfølgning og feedback inden for visse tidsfrister.

Husk GDPR!

Indberetninger i en whistleblowerordning vil betyde behandling af en række personfølsomme oplysninger. Derfor er det meget vigtigt, at det sikres, at ordningen efterlever GDPR-reglerne.

Kan en hovedaktionær nøjes med at betale markedsprisen?

Herning byret har afsagt en dom, hvor hovedaktionæren blev beskattet af maskeret udlodning på 7,6 mio. kr. i forbindelse med køb af en af selskabet ejet ejendom, selv om der blev handlet på markedsvilkår.

Armslængdevilkår

Ved overdragelse af et aktiv mellem en hovedaktionær og et selskab, som han har bestemmende indflydelse i, skal aktivet værdiansættes til handelsværdien. Der skal være tale om samme pris og vilkår, som hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter.

Sælger en hovedaktionær et aktiv til det af ham ejede selskab til en pris, der ligger over handelsværdien, er overprisen skattemæssigt at betragte som en skattepligtig maskeret udlodning. Selskabets anskaffelsessum for aktivet nedsættes til handelsværdien.

Køber en hovedaktionær et aktiv af det af ham ejede selskab til en pris, der er mindre end handelsværdien, beskattes hovedaktionæren af forskellen mellem aktivets handelsværdi og købsprisen som maskeret udlodning.

Domspraksis viser, at det ikke altid er tilstrækkeligt, at hovedaktionæren betaler markedsprisen, når han køber et aktiv af det af ham ejede selskab. Denne praksis er særligt udbredt på ejendomsområdet.

Byretsdom

Sagen for byretten i Herning omhandlede et selskab, der i 2007 købte en ejendom. Bygningen på ejendommen blev nedrevet, og i 2008/2009 opførte selskabet et enfamiliehus på grunden. Dette hus blev fra og med den 1. november 2009 udlejet til hovedaktionærens datter og svigersøn.

Den 27. oktober 2010 købte hovedaktionæren ejendommen af selskabet for 11 mio. kr., der ubestridt udgjorde handelsværdien. Selskabets samlede kostpris for ejendommen udgjorde 18,6 mio. kr. Ejendommen forblev udlejet til datteren og svigersønnen.

Byretten fandt, at selskabets opførelse af ejendommen kun var sket med henblik på, at den skulle tjene til bolig for hovedaktionærens datter og svigersøn eller hovedaktionæren selv. Hovedaktionæren var derfor med rette blevet beskattet af differencen mellem salgsprisen og kostprisen, hvilket vil sige en maskeret udlodning på 7,6 mio. kr.

Hvornår gælder armslængdeprincippet ikke?

Dommen fra byretten er i overensstemmelse med gældende praksis – de såkaldte guldvandhanesager. Disse sager er kendetegnet ved, at selskabet afholder udgifter til ombygning eller køb af en ejendom, uden at udgifternes afholdelse modsvares af en tilsvarende værdiforøgelse af ejendommen – deraf navnet guldvandhanesager.

Højesteret har sanktioneret denne praksis. Højesteret har udtalt, at det er i overensstemmelse med armslængeprincippet at anse et selskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov for en udlodning, der skal beskattes som udbytte. Når et selskab afholder udgifter til opførelse af et hus til hovedaktionærens private brug, som ikke betyder en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, er der tale om en maskeret udlodning, medmindre hovedaktionæren kan godtgøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

Nogle gange bliver man overrasket over de justeringer, der finder sted, fra et lovforslag ligger i udkast, og indtil det endelige lovforslag fremsættes i Folketinget.

Folketinget vedtog den 19. maj 2022 en ændring til årsregnskabsloven, der betyder, at fristen for indberetning af årsrapporten permanent forlænges fra de hidtidige 5 måneder til 6 måneder. I det oprindelige udkast til lovforslaget var det hensigten, at fristforlængelsen først skulle have virkning for 2022-kalenderårsrapporterne.

Årsrapporterne for virksomheder i regnskabsklasse B og C for kalenderåret 2021 bliver således de første, der bliver omfattet af fristforlængelsen i den ændrede bestemmelse i årsregnskabsloven. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) er ikke omfattet af den gennemførte lempelse af indberetningsfristerne og skal således fortsat indberettes 4 måneder efter balancedagen.

Lovændringen har også den betydning, at fristen for anmeldelse af omlægning af regnskabsår for virksomheder i regnskabsklasse B og C er forlænget fra 5 til 6 måneder. Det betyder, at anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om omlægning af regnskabsår fremover skal være modtaget senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb.

Når man har ønsket at forlænge indberetningsfristen for årsrapporterne, skyldes det, at virksomhedernes frist for indberetning af oplysningsskemaet (selvangivelsen) til Skattestyrelsen skal ske senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Herefter vil alene de virksomheder, som har regnskabsafslutning i perioden 1. februar til 31. marts opleve, at indsendelsesfristerne er forskellige. Det drejer sig ifølge lovbemærkningerne til ændringsloven om ca. 1 % af virksomhederne i regnskabsklasse B og C.

På grund af de stigende priser på brændstof har Skatterådet forhøjet fradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads samt satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Det forhøjede befordringsfradrag gælder for hele 2022, mens de højere satser for skattefri kørselsgodtgørelse gælder for kørsel fra og med den 1. maj 2022.

Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads

Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er i 2022 følgende:

• 0 - 24 kilometer inklusive, intet fradrag

• 25 - 120 kilometer inklusive, 2,16 kr. pr. kilometer

• Over 120 kilometer, 1,08 kr. pr. kilometer.

For pendlere i en yderkommune beregnes fradraget for befordring over 120 kilometer med 2,16 kr. pr. kilometer.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Fra og med den 1. maj 2022 er satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil følgende:

• Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,70 kr. pr. kilometer

• Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 2,17 kr. pr. kilometer

• For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil

• For benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul er satsen 0,57 kr. pr. kilometer.

Splitleasing - kørsel for andre virksomheder er privat kørsel

Kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, er ikke erhvervsmæssig kørsel.

Leasingtagerne var en hovedanpartshaver og hans holdingselskab

Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der fastslår, at kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, ikke er erhvervsmæssig kørsel.

Der var tale om en anpartshaver, som via et holdingselskab ejede 50 % af anparterne i to selskaber, der var 100 % ejer af tre ejendomsselskaber.

Eneanpartshaveren og holdingselskabet påtænkte at indgå en splitleasingaftale, der opfyldte de gældende krav til sådanne aftaler, og som således havde to kontraktparter.

Der var indhentet et bindende svar på blandt andet følgende spørgsmål:

• Kan det bekræftes, at kørsel for andre selskaber i koncernen vil blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingaftale, når kørslen sker i forbindelse med varetagelse af holdingselskabets kapitalinteresser?

Skattestyrelsens svar på dette spørgsmål var nej.

Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Det var Landsskatterettens opfattelse, at kørsel på vegne af koncernselskaber, der ikke var kontraktpart i leasingaftalen, ikke kunne betragtes som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingkontrakt med holdingselskabet som leasingtager og et leasingselskab som leasinggiver.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for et andet firma/selskab end det, der har stillet bilen til rådighed efter praksis, udløser beskatning af fri bil, fordi kørslen anses for privat i relation til det selskab, der har stillet bilen til rådighed.

Den kendsgerning, at kørslen indirekte ville varetage holdingselskabets kapitalinteresser, kunne ikke føre til et andet udfald af sagen.

Afslutningsvis anfører Landsskatteretten, at praksis for splitleasingkontrakter er restriktiv, og at det afgørende for kørslens karakter er, hvilket selskab kørslen udføres på vegne af.

Kommentarer

Når Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel for holdingselskabet, så betyder det, at der er tale om privat kørsel for hovedanpartshaveren. En splitleasingaftale er derfor ”ubrugelig” i en situation som sagen for Landsskatteretten.

Kendelsen er - som det også anføres - af Landsskatteretten i overensstemmelse med gældende praksis for beskatning af firmabiler. Bliver en person i forvejen beskattet af fri bil, vil der ikke udløses yderligere beskatning, selv om der køres for en anden virksomhed end den, der har stillet bilen til rådighed.

Svaret er - det kommer normalt an på, hvor mange tommer skærmen er. Kun når der kan anføres en konkret begrundelse for, at skærmen skal være større end 32”, vil skattefriheden fortsat gælde.

Computer med sædvanligt tilbehør - et skattefrit personalegode

Privat benyttelse af en arbejdsgiverbetalt computer, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er et skattefrit personalegode.

Skattefriheden gælder computer med ”sædvanligt tilbehør”, såsom computerskærm, printer, softwareprogrammer mv., som der er et arbejdsmæssigt behov for. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Indtil for nylig var praksis, at en skærm på op til 26” blev anset for ”sædvanligt tilbehør” og dermed omfattet af skattefriheden.

Skatterådet har nu taget stilling til, om tidens standarder er en anden.

Sagen for Skatterådet

Skatterådet har taget stilling til, om en skærm til hjemmearbejdspladsen på 32”-49” er omfattet af ”sædvanligt tilbehør” til en arbejdscomputer og dermed et skattefrit personalegode.

Skatterådet svar var, at computerskærme op til 32” kan anses som ”sædvanligt tilbehør” og dermed ikke medfører beskatning af den medarbejder, der af og til eller ofte arbejder hjemme fra.

En skærm på mere end 32” kan dog være omfattet af skattefriheden, hvis der kan anføres en konkret begrundelse for den arbejdsmæssige nødvendighed af en større skærm.

Bogføring af leasingudgifter og øvrige biludgifter i virksomhedsskatteordningen betød, at den selvstændigt erhvervsdrivende blev beskattet af to firmabiler. Det var ikke det, ejeren havde regnet med.

Blandet benyttede biler og virksomhedsskatteordningen

Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, kan vælge, at biler, der anvendes såvel til private som erhvervsmæssige formål, skal indgå i virksomhedsskatteordningen eller holdes udenfor.

Indgår en af ejeren blandet benyttet bil i virksomhedsskatteordningen, bliver han beskattet af værdi af fri bil efter de almindelige regler. Vælger ejeren derimod, at bilen holdes uden for virksomhedsskatteordningen, kan virksomhedsskatteregnskabet belastes med den del af udgifterne, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel. I stedet for fradrag for en andel af bilens faktiske udgifter, kan ejeren vælge at få refusion for de erhvervsmæssigt kørte kilometer efter Skatterådets satser.

Bogføring af leasingudgifter mv. i virksomhedsregnskabet betød beskatning af fri bil

Landsskatteretten har afsagt en kendelse om en selvstændigt erhvervsdrivende, der havde leaset to biler, der blev benyttet såvel privat som erhvervsmæssigt. Bilerne holdt ejeren uden for virksomhedsskatteordningen - troede han - men Landsskatteretten var af en anden opfattelse.

Såvel leasingydelserne som de løbende driftsudgifter var i årets løb betalt fra virksomhedens bankkonto. Når året var gået, blev den private andel af samtlige biludgifter, der var opgjort ud fra et nøje ført kørselsregnskab, overført til mellemregnings-/hævekontoen, således at virksomhedsregnskabet korrekt kun blev belastet med den erhvervsmæssige andel af udgifterne.

Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de to leasede biler indgik i virksomhedsskatteordningen, og den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af værdi af to frie biler.

Begrundelsen var, at leasingudgifterne og de øvrige driftsudgifter løbende fuldt ud var bogført som virksomhedens udgifter, og først ved årets udgang blev den private andel af udgifterne bogført på mellemregnings- og/eller hævekontoen.

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at de leasede biler ifølge bogføringen havde indgået i virksomhedsskatteordningen. Den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af to firmabiler.

Kommentarer

Bogføring i den forkerte rækkefølge havde den uheldige konsekvens for virksomhedsejeren, at han blev beskattet efter reglerne for værdi af fri bil.

Ejeren skulle i stedet have betalt samtlige leasing- og driftsudgifter privat og herefter fået den erhvervsmæssige andel refunderet af virksomheden. Han kunne også vælge at betale samtlige udgifter fra virksomhedens bankkonto og samtidig bogføre det samlede betalte beløb på mellemregnings- og/eller hævekontoen og herefter få den erhvervsmæssige andel refunderet, når den faktiske virksomhedsudgift var gjort op.

Tør man håbe, at corona er historie? I hvert fald i den form, hvor det er en samfundskritisk sygdom og griber ind i både det sociale liv og forretningslivet?

Efter at være hårdt prøvet gennem to år er det nok kun de mest optimistiske, der kaster alle mundbindene væk. Man kan jo passende gemme nogle stykker i bunden af skuffen med sokker. Just in case.

Det er under alle omstændigheder ikke helt overstået endnu. I skrivende stund kører landet endnu ikke på fuld kraft, men det kan heldigvis have rettet sig nu, hvor dette læses. Der er dog også en stribe afledte effekter, som vi kommer til at leve med både menneskeligt og i erhvervslivet.

Voldsomme hændelser får os både til at rykke sammen og blive lidt mere ekstremistiske. Vi hjælper gerne hinanden, mens det er allersværest, men tonen bliver hurtigt lidt skinger, når det første chok har fortaget sig, og vi så småt begynder at vænne os til den nye virkelighed. Tænk blot på tilhængere og modstandere af vaccinerne.

Der kommer derfor uden tvivl nogle omfattende debatter om, hvordan vi bedst kommer videre og måske kan være bedre rustet, hvis (når) noget lignende dukker op igen.

Det er vi slet ikke enige om løsningerne på, og det er måske også meget godt. Uenighed er en af de stærkeste drivkræfter for forandring og udvikling, så det er af det gode. Når blot vi kan holde os til en saglig og faktabaseret debat. Det kniber desværre nogle gange.

Ovenstående menneskelige egenskaber kommer også til at spille en rolle, når der skal findes løsninger for erhvervslivet. Nogle virksomheder har tjent styrtende med penge under pandemien, mens andre hænger helt ude på kanten og får svært ved finde likviditet til tilbagebetaling af coronalån for slet ikke at tale om mulighederne for at investere i fremtiden.

Vi vil med stor sandsynlighed også se permanent ændret adfærd i forhold til rejse- og mødeaktivitet. Hjemmearbejdspladsens popularitet er også øget. Det er alt sammen godt for klimaet, men er det også godt for arbejdsmiljøet? Ledelsesopgaven er i hvert fald ikke blevet lettere.

Der er mere end nogensinde brug for visionære og samarbejdsorienterede ledere og politikere. Lad dette være en velment opfordring.

God fornøjelse med læsningen!