Kigger vi blot et par år tilbage, har der været en del skriverier i medierne om en række store virksomheder, der har været udsat for hackerangreb, it-nedbrud, tab af persondata, ransomware og mange andre it-katastrofer. De virksomheder, der er flest af i Danmark – altså de små og mellemstore virksomheder – er bestemt også i søgelyset her, for selvfølgelig er det ikke kun de største virksomheder, der udsættes for sådanne udfordringer.
Men hvad kan man som ledelse – måske endda øverste ledelse såsom bestyrelse eller ejerkreds, der ikke deltager i den daglige drift – gøre for at sikre det rigtige it-sikkerhedsniveau?
Sikkert er det, at man aldrig kan opnå 100 % it-sikkerhed. Denne erkendelse er meget vigtig. Sikkert er det også, at man kan poste millioner af kroner i teknisk it-sikkerhed (firewalls, kryptering, backup osv.), men alt dette vil og kan ikke sikre mod en tankeløs eller naiv bruger, der klikker på det ”forkerte” link. Artiklens ærinde er imidlertid ikke at pege på konkret udstyr eller software, der bør anskaffes, men i stedet, hvilke beslutninger der skal træffes – og ikke mindst af hvem.
Kan man som virksomhed outsource hele it-sikkerhedsområdet og dermed få løst problemet? Nej, ansvaret for it-sikkerheden kan aldrig outsources. Ansvar i det hele taget kan aldrig outsources. Ansvaret er altid placeret hos ledelsen, og spørgsmålet er herefter, hvordan ledelsen kan sikre, at it-sikkerheden er på det rette niveau.
Bestyrelsen bør starte med at spørge direktøren om tiltag, der er gjort for at sikre en stabil it-drift og undgå datatab. Spørgsmålet lyder enkelt, men det vil svaret givetvis ikke være. Direktøren må helst ikke svare, at ”det ved den it-ansvarlige, så det ved jeg ikke”. Måske svarer direktøren ud fra den antagelse, at hun/han skal komme med tekniske forklaringer, hvilket ikke er meningen. I værste fald er direktøren bare ærlig …
CIA og it-sikkerhed
Enhver virksomhed bør som minimum gøre sig overordnede tanker om risici i forhold til sikring af:
• Datafortrolighed. Tab eller uønsket offentliggørelse af data (især person- eller andre fortrolige data) kan ikke ske.
• Stabil it-drift. Systemerne skal virke og afvikles som forventet, og der skal være testede planer for at vende tilbage til normal drift inden for en estimeret tidsramme.
• Dataintegritet. Data kan ikke uretmæssigt ændres eller slettes.
Ovennævnte er også kendt som CIA (confidentiality, integrity og availability) og benyttes af mange inden for sikkerhedsbranchen som den helt overordnede paraply ift. adressering af it-sikkerhed.
Afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet kan ovennævnte overvejes og dokumenteres mere eller mindre struktureret, men efterhånden er it-afhængigheden i næsten alle virksomheder så omfattende, at det af et bestyrelsesmedlem vil anses for en mangel, hvis den daglige ledelse ikke har gjort tiltag til at beskrive risici ved og afhængighed af it. Vurdering af it-sikkerheden bør være en del af bestyrelsens årshjul på lige fod med fx CSR, miljøforhold, væsentlige kommercielle risici, forsikringsforhold mv.
For nogle virksomheder giver det mening at starte med en risikoanalyse i forhold til førnævnte CIA-principper, som efterfølgende udmøntes i en række konkrete tiltag såsom beskrivelse af politikker og procedurer, kriterier for valg af leverandører osv. Andre virksomheder kan måske nøjes med politik og procedure for adgangsstyring, ændringsstyring og leverandørstyring, hvor kravene sættes kvalitativt direkte i dokumenterne, så det for virksomheden fremover ikke vil være muligt at etablere samarbejde med en it-leverandør, der ikke har et passende sikkerhedsniveau.
Opmærksomheden på it-sikkerhed er ikke ny, men omvendt er det stadig ikke helt så almindeligt at tildele it-sikkerhed samme opmærksomhed som virksomhedens økonomifunktion, salgsfunktion m.m. Mange direktører har det måske lidt svært med at udfordre it-folkene i virksomheden, for så “begynder de jo bare at tale et sprog, vi ikke forstår”. Påstanden kan nok ikke helt afvises, men på den anden side vil en økonomichef i ondt lune også kunne kommunikere på en måde, som en allround-direktør ikke helt forstår. Direktøren (og bestyrelsen) må blot være bevidste om at have en kommunikation med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandører på et forretningsmæssigt, ikke-teknisk niveau.
Rapportering om dataetik
Via selskabslovgivningen har myndighederne også sat mere fokus på virksomhedernes håndtering af it og data. I 2021 blev det således vedtaget, at de største virksomheder fremover skal rapportere om dataetik i deres årsrapporter. Tilsvarende vil revisorerne fremover i højere grad have fokus på kundernes it-forhold og it-sikkerhed.
Til inspiration kan nævnes, at Bestyrelsesforeningen har udarbejdet vejledninger til bestyrelser (som også bør læses af direktører) om, hvordan it-sikkerhed kan komme på dagsordenen i bestyrelseslokalet. Direktøren vil naturligvis skulle eksekvere, og vejledningen kan dermed inspirere direktøren i forhold til kommunikationen med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandør. En anden inspirationskilde, der nok er mest relevant for de lidt større og komplekse virksomheder, er CIS18-kriterierne (critical security controls). Disse kriterier giver et billede af, hvordan man kommer “hele vejen rundt” om de væsentlige elementer i it-miljøet, og CIS18-kriterierne kan derfor også være et passende grundlag for den løbende rapportering til bestyrelsen.
Små og mellemstore virksomheder har under COVID-19-pandemien haft mulighed for at tage rentefrie lån til A-skatter og moms hos Skattestyrelsen. Det er ikke længere muligt at søge om disse lån, tværtimod nærmer forfaldsdatoen sig. Lån, der oprindeligt forfaldt til betaling henholdsvis den 1. november 2021 og den 1. februar 2022, har fået udskudt forfaldsdatoen til den 1. april 2022.
Hvis virksomhederne ikke har likviditet til indfrielse af lånene, er der åbnet mulighed for en udvidet betalingsordning, når visse betingelser er opfyldt.
Momslån
For små virksomheder var der mulighed for momslån gældende for indberetningsperioden 2. halvår
2019 samt 1. og 2. halvår 2020.
For mellemstore virksomheder var det gældende for 4. kvartal 2019, 3. og 4. kvartal 2020 samt 1. kvartal 2021. For momslån vedrørende 1. kvartal 2021 er der dog først frist til betaling den 1. november 2022.
A-skatter
Lån til A-skatter, der forfalder til betaling den 1. april 2022, vedrører indberetninger for januar 2021 for små og mellemstore virksomheder og februar 2021 for store virksomheder. Der er flere forskellige forfaldsdatoer knyttet til forskellige indberetningsperioder, hvor der var mulighed for at tage imod lån til A-skatterne.
Betalingsordning med Skattestyrelsen
Hvis virksomheder har udfordringer med tilbagebetaling af lånene, er der mulighed for at anmode om en betalingsordning. Denne betalingsordning er udvidet med op til 24 måneder mod almindeligvis 12 måneder. Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan indgås en betalingsordning, herunder:
- Der må ikke være skattekontogæld under inddrivelse
- Betalingsordninger på skattekontoen skal være overholdt inden for den sidste måned
- Der kan kun være en betalingsordning ad gangen
- Der kan ikke ændres afgiftsperiode, når der oprettes en betalingsordning
- Hvis der er fastsat foreløbige indberetninger, fordi lånene ikke tidligere er blevet indberettet, skal der ske indberetning af disse, før der kan oprettes en betalingsordning.
En betalingsordning med Skattestyrelsen er imidlertid ikke gratis. Det koster pt. 0,7 % i rente om måneden, svarende til en årlig rente på 8,4 %. Renten er ikke fradragsberettiget.
Kontakt din revisor, hvis du har brug for rådgivning og hjælp til at finde den optimale løsning for afregning af lånene.
|
Forfaldsdatoer |
Indberetningsperioder |
|
|---|---|---|
|
Små og mellemstore virksomheder |
Store virksomheder |
|
|
1. april 2022 |
Januar 2021 |
Februar 2021 |
|
1. juni 2022 |
September 2020 og februar 2021 |
September 2020 og marts 2021 |
|
1. november 2022 |
August 2020 og december 2020 |
August 2020 og december 2020 |
|
1. februar 2023 |
Marts 2021 |
April 2021 |
|
1. maj 2023 |
Oktober 2020 |
Oktober 2020 |
Momsangivelsesperioder
Momsangivelsesperioder afhænger af størrelsen af en virksomhed. Små virksomheder med en årlig omsætning på under 5 mio. kr. skal angive momsen halvårligt, mens mellemstore virksomheder, der har en årlig omsætning på mellem 5 mio. kr. og 50 mio. kr., skal angive momsen kvartalsvist. Store virksomheder med en årlig omsætning på over 50 mio. kr. skal angive momsen månedligt.
Angivelsesperioder for A-skat og AM-bidrag
Hvis de årlige AM-bidrag er under 250.000 kr., og/eller A-skatter er under 1. mio. kr., bliver en virksomhed i denne sammenhæng betragtet som en lille eller mellemstor virksomhed. Hvis disse grænser overskrides, bliver virksomheden betragtet som stor.
Siden 2011 har danskerne kunnet trække udvalgte håndværksydelser fra i skat, men fra 1. april 2022 er det slut med håndværkerfradraget.
Gennem årene er fradraget blevet justeret baseret på de skiftende politiske prioriteringer og flertal. Et af hovedmotiverne har hele tiden været at forebygge sort arbejde og at fremme beskæftigelsen for håndværkere i tider med høj ledighed. I de senere år har fokus tillige været rettet mod at understøtte investeringer i energibesparende foranstaltninger.
I løbet af 2021 har beskæftigelsen udviklet sig positivt i byggebranchen, og håndværkerfradraget blev i lyset heraf afskaffet som en del af finanslovsaftalen for 2022. Med virkning fra 1. april 2022 er det derfor slut med at få fradrag for håndværksydelser. Ønsker man at bruge fradraget for 2022 inden da, skal arbejdet som udgangspunkt være udført senest den 31. marts, og regningen for arbejdets udførelse skal være betalt senest den 31. maj 2022.
Fradragets størrelse bliver tillige sænket fra årsskiftet. Man kan fra 1. januar til 31. marts 2022 ikke længere få 25.000 kr. pr. person i fradrag, som var satsen i 2021, men kun 12.900 kr. Man kan som hidtil kun trække arbejdslønnen fra og ikke udgifterne til materialer.
Servicefradraget
Der har siden 2011 også været mulighed for at opnå det såkaldte servicefradrag. Servicefradraget fortsætter i 2022, men satsen bliver sat ned i forhold til 2021, hvor den ekstraordinært var firedoblet til 25.000 kr. pr. person. Fradraget er i 2022 på 6.400 kr. pr. person.
Har du glemt et fradrag?
Har man glemt at indtaste fradragene for tidligere år, er det muligt at gøre Skattestyrelsen opmærksom på det ved at bede om genoptagelse af årsopgørelsen for årene 2018, 2019 og 2020. Sidste frist for genoptagelse af 2018 er 1. maj 2022.
Servicefradrag
- Almindelig rengøring
- Vask og aftørring af flader i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask, tøjvask og strygning
- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Fradraget gælder ikke for udgifter til en au pair, som bor i den helårsbolig, hvori arbejdet bliver udført.
- Indvendig og udvendig vinduespudsning.
- Børnepasning i hjemmet eller i fritidsboligen.
- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter.
- Almindeligt havearbejde, fx græsslåning, klipning af hæk, lugning, beskæring af buske og træer, men ikke træfældning og fjernelse af væltede træer.
- Snerydning samt afrensning af terrassefliser og indkørsler m.m.
Betingelser for fradrag
- Fuld skattepligtig til Danmark i det år, hvori arbejdet blev udført. (Personer omfattet af grænsegænger-reglen har også adgang til fradraget).
- Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt. Beløbene overføres ikke automatisk, så de skal indtastes for hver person hver for sig i skattemappen.
- Hvis andre i en husstand – herunder hjemmeboende børn over 18 år – skal have fradrag for udgifter, skal de selv have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til leverandøren eller til den i husstanden, som har betalt leverandøren.
- Man skal bo i en helårsbolig, mens arbejdet bliver udført.
- Man kan ikke få fradrag for nybyggeri og heller ikke for arbejde i forbindelse med anlæggelse af have.
- Beløbet skal betales elektronisk med fx dankort, MobilePay eller netbank.
- Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura.
- Bor man til leje, i andelsbolig eller ejerlejlighed, kan man kun få fradrag for vedligeholdelsesarbejde, som er udført inden for råderetten over boligens ydre og indre rammer.
- Kun ejerne og deres samlevere kan få fradrag for håndværksudgifterne i fritidsboligen, og de kan ikke få fradrag for serviceydelser, hvis de lejer sommerhuset ud, da der her gælder andre fradragsregler.
Desværre blev 2021 igen et år, der stod i COVID-19-pandemiens tegn. De regnskabsmæssige udfordringer for 2021 vil for langt de fleste virksomheder primært bestå af forhold, der kan relateres til COVID-19. Store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D skal imidlertid også iagttage det nye krav om en redegørelse for virksomhedens politikker for dataetik i ledelsesberetningen.
Konsekvenserne af COVID-19 kan være nedlukninger af aktiviteter som følge af indførte restriktioner, konstaterede eller forøgede risici for tab på kundetilgodehavender, faldende indtjening og deraf afledt risiko for nedskrivning af anlægsaktiver, faldende omsætningshastighed på varelagre og deraf afledt nedskrivningsrisiko, presset likviditet med potentiel risiko for, at virksomheden ikke vil kunne honorere sine forpligtelser osv.
I værste fald kan følgerne af COVID-19 betyde, at virksomheden har problemer med at fortsætte driften. Ved ledelsens underskrift på årsregnskabet skal ledelsen derfor forholde sig til, om virksomheden som minimum er i fortsat drift frem til næste balancedag. Hvis ikke dette er tilfældet, skal årsregnskabet korrigeres, så problemet med den fortsatte drift afspejles i årsregnskabet. Korrektionerne vil primært omfatte nødvendige nedskrivninger til realisationsværdier og indregning af hensatte forpligtelser samt omtale af problemerne med den fortsatte drift.
Det er derfor – i lighed med sidste år – vigtigt, at virksomhederne ved regnskabsaflæggelsen for 2021 er opmærksomme på det øgede behov for beskrivelser af de usikkerheder, som er knyttet til regnskabsaflæggelsen og beskrivelser af de forudsætninger, som virksomhederne har lagt til grund for den foretagne indregning og måling af aktiver og forpligtelser, som er påvirket af disse usikkerheder.
Særligt om støtteordninger
For at imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19 har virksomheder mulighed for at ansøge om og modtage løntilskud og andre økonomiske kompensationer. I relation til regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende indregning af løntilskud, kompensation for faste omkostninger og andre forhold relateret til COVID-19 har Erhvervsstyrelsen udsendt en vejledning, som giver følgende rettesnore:
- Modtagne løntilskud og kompensation for faste omkostninger må ikke modregnes i de omkostninger, de kompenserer for. I stedet for skal modtagne kompensationsindtægter præsenteres som ”andre driftsindtægter” i resultatopgørelsen.
- Der skal oplyses om modtagne kompensationsindtægter som ”særlige poster” i noterne til resultatopgørelsen, herunder informeres om deres art og beløbsmæssige størrelse, medmindre de modtagne kompensationsindtægter ud fra en konkret vurdering udgør uvæsentlige beløb.
- Modtagne tilskud relateret til COVID-19 skal indregnes i den regnskabsperiode, de vedrører. Det er en forudsætning for indregning, at der ansøges om det pågældende tilskud inden for de gældende frister, og at de objektive kriterier for at opnå tilskuddet er opfyldt.
- Lejereduktioner skal periodiseres over den resterende lejeperiode og kan ikke indregnes straks i resultatopgørelsen. Hvis virksomheden alene har fået henstand med betaling af lejen, påvirkes indregningen i resultatopgørelsen ikke.
Fremtiden
Ser man lidt ud i fremtiden, ligger der dels nogle udfordringer men også visse lempelser i regnskabsreguleringen. Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag i høring, som vil betyde modernisering af bogføringslovgivningen (herunder øget digitalisering), nye regler i årsregnskabsloven om øget revisorinddragelse samt permanent forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporterne fra fem til seks måneder for regnskabsklasse B og C.
Moderniseringen af bogføringsloven vil bl.a. omfatte et krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og en sikkerhedskopi heraf. Kravet vil dog ikke gælde for meget små virksomheder med personlig hæftelse.
Den øgede revisorinvolvering vil dels omfatte krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning. Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år er et andet bemærkelsesværdigt element i udkastet.
I udkastet til lovforslaget lægges der op til, at ovennævnte ændringer om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
Hvis udkastet til lovforslaget vedtages i uændret form, vil fristudskydelsen fra fem til seks måneder først kunne anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller senere. Kalenderårsregnskaberne for 2021 vil således fortsat have indberetningsfrist den 31. maj 2022, som det ser ud ved redaktionens afslutning.
Ved fastlæggelsen af, hvilke normer der skal gælde for ledelsen i kapitalselskaber, er der overordnet to hensyn, der står over for hinanden. Dels hensynet til at sikre kapitalejere, kreditorer, medarbejdere m.v. mod tab og dels hensynet til at give bestyrelse eller tilsynsråd og direktion den nødvendige frihed til at træffe forretningsmæssige beslutninger, som er nødvendige for driften af et selskab og i alles interesse.
Ved vurderingen af ledelsesansvaret i kapitalselskaber er bestyrelsen underlagt en culpanorm.
Denne artikel giver en kortfattet introduktion til culpanormen samt bestyrelsens mulighed for at afdække et eventuelt ledelsesansvar via en bestyrelsesansvarsforsikring.
Culpa som baggrund for ledelsens ansvar
Udgangspunktet i dansk ret, hvor intet andet følger af lov eller retspraksis, er, at ansvarsgrundlaget er culpa. Culpareglen har den fordel, at den er fleksibel, idet det er op til domstolene at vurdere, hvad der er culpøst i det konkrete tilfælde. Culpareglen kan med andre ord ”følge med tiden”. Området for ledelsesansvar er underlagt en culpabedømmelse. Culpareglen er for medlemmer af selskabets ledelse kodificeret i selskabslovens (SL) § 361, stk. 1, der er formuleret således:
”Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.”
Oprindeligt tog man i culpavurderingen udgangspunkt i en bonus pater familias-standard, hvorefter en person antages at have handlet uagtsomt, såfremt personen ikke udviser den grad afagtpågivenhed, som en god og fornuftig person ville udvise i en tilsvarende situation.
Bonus pater-figuren som grundlag for culpavurderingen har imidlertid været udsat for kritik, hvor det bl.a. har været fremført, at bonus pater-figuren per definition ikke kan begå fejl, hvorfor denne netop ikke er en bonus pater (en god familiefader). Endvidere er bonus pater-figuren fra en mere ”simpel” tid, hvor tilværelsen var overskuelig forstået på den måde, at det var enklere at sætte sig ind i vilkårene for livet i samfundet. I dag er specialiseringen og kravene til viden, uddannelse m.v. så høje, at det ofte kan savne mening at sammenligne den konkret handlende person med en bonus pater familias.
I dag antages det derfor almindeligvis, at culpareglen er underlagt en objektiveret bedømmelse. Denne objektivering af ansvarsbedømmelsen betyder, at man i modsætning til at se på, hvad en fornuftig person plejer at gøre i tilsvarende situationer, i stedet foretager en bedømmelse af, om den konkret udviste adfærd afviger fra på forhånd anerkendte adfærdsmønstre. Efter den klassiske bonus pater familias lære var det relevante spørgsmål: Handlede personen uforsigtigt/uforsvarligt? Efter den objektiverede bedømmelse er spørgsmålet anderledes: Var den måde, hvorpå skadevolderen handlede, den rette?
Efter culpareglen kan der ifaldes erstatningsansvar for påregnelige skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder har begået forsætligt eller uagtsomt. Udgangspunktet ved denne vurdering er, om der foreligger en adfærd, der kan siges at være retsstridig. For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at fastlægge en norm for, hvad der i den givne situation udgør en retsstridig adfærd, og dette kan være styret af retsregler i den relevante lovgivning eller normer, der har udviklet sig i forbindelse med bestemte hverv eller funktioner.
Bestyrelsens pligter og typiske ansvarssager
Den norm, der særligt fastlægger, hvad der udgør ”retsstridig adfærd”, er for ledelsesmedlemmer i kapitalselskaber reguleret i selskabsloven.
Ved en gennemgang af selskabsloven, herunder særligt SL § 115 og SL § 127, som baggrund for den objektiverede culpabedømmelse, bliver det herefter klart, at bestyrelsens overordnede pligter (og ansvar) kan rubriceres således:
- Pligt til at føre tilsyn med selskabets økonomi
- Pligt til at føre tilsyn med selskabets direktion
- Pligt til at sikre en forsvarlig organisation, herunder foretagerisikostyring
- Pligt til at agere loyalt over for selskabet, kreditorerne og kapitalejerne.
Disse fire generelle pligt-/ansvarskategorier fører til, at en ledelsesansvarssag typisk vil udmøntesig i et krav fra enten:
- Selskabet (eller dettes konkursbo)
- En kapitalejer/flere kapitalejere
- En enkelt/flere kreditorer eller tredjemand.
Ansvarsforsikring og valg heraf
Som følge af det ansvar, der følger med rollen som bestyrelsesmedlem, vælger flere og flere at forsikre sig via ledelses-/bestyrelsesansvarsforsikringer.
En gennemgang af vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber viser dog, at det er særdeles vigtigt at læse de generelle betingelser, inden der tegnes en ledelsesansvarsforsikring, idet der er væsentlige forskelle i vilkårene og dermed dækningen.
Nedenfor er vist et eksempel på undtagelsesbestemmelserne i en ledelsesansvarsforsikring fra et af Danmarks største forsikringsselskaber. Af deres vilkår fremgår følgende undtagelser:
”Forsikringen dækker ikke
- Krav, der direkte eller indirekte vedrører offentlige skatter og afgifter
- Krav rejst af selskabet eller et associeret selskab, hvad enten kravet rejses i selska- bets navn eller rejses af en aktionær på selskabets vegne, medmindre kravet hviler på en generalforsamlingsbeslutning og beslutningen er eller kunne have været vedtaget uden deltagelse, herunder ved fuldmagt af aktionærer, som også er sikrede som bestyrelsesmedlem eller direktør
- Krav rejst af eller på vegne af en aktionær/anpartshaver, der via sin aktiebesiddelse/anpart har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.”
Dette betyder overordnet, at forsikringen ikke dækker:
- Krav der direkte eller indirekte vedrører skatter, moms m.v. (der vil næsten altid være krav fra Skattestyrelsen ved et selskabs konkurs)
- Krav rejst af selskabet mod et bestyrelsesmedlem, medmindre ovenstående forudsætninger er opfyldt
- Krav rejst af en kapitalejer, hvis denne har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.
Der er således tale om væsentlige undtagelser til en forsikringsdækning. I praksis kan det konstateres, at et eventuelt ledelsesansvar ofte vil hidrøre fra særligt pkt. 1 og 2 oven for.
Lidt kækt kan man stille det spørgsmål, hvad man betaler for ved en sådan forsikring med ovenstående undtagelser?
Det må således overordnet anbefales, at man som bestyrelse i sit valg af ansvarsforsikring er særlig opmærksom på vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber, da disse er væsensforskellige fra selskab til selskab.
Virksomheder inden for visse sektorer samt visse offentlige myndigheder vil fremover blive underlagt strammere regler på it-sikkerhedsområdet.
EU-Parlamentet godkendte i maj 2022 et direktiv - NIS2 - der skal sikre, at medlemslandene i februar 2024 har implementeret ny lovgivning. NIS2 har til formål at højne informations- og cybersikkerhedsniveauet i virksomheder inden for bl.a. energi, forsyning, sundhed, finans og it. Virksomhederne i disse sektorer skal bl.a. have implementeret et basalt it-sikkerhedsniveau.
NIS2 er – som navnet indikerer – version 2 af NIS: Net- og informationssikkerhed. Der er tale om en udvidelse i forhold til både brancher og sektorer. Det væsentlige er, at sikkerhedsniveauet skal kunne dokumenteres, og væsentligt er det også, at der er tale om krav, der omfatter hele forsyningskæden således, at også underleverandører og samarbejdspartnere er omfattet. Leverer en virksomhed til en NIS2-compliant virksomhed, vil det dermed ikke være utænkeligt, at leverandøren tillige skal være dokumenteret NIS2-compliant.
Lovgivningen vil kræve, at virksomheden håndterer it-sikkerhedsforhold, der på mange måder relaterer sig til ISO 27002-kontroller. Dem er der flere, der i forvejen kender, hvis virksomheden har en ISAE 3402- eller 3000-erklæring. Eksempelvis skal virksomheden tage stilling til samt implementere foranstaltninger inden for områderne: risikostyring, sikkerhedspolitik, hændelsesstyring, leverandørstyring, kryptografi, HR og beredskab. Altså forhold vi kender fra ISO 27002, men reelt også fra GDPR.
Det er afgørende, at virksomheder, der direkte eller indirekte relaterer sig til de brancher, der forventeligt omfattes af reglerne, forbereder sig på den kommende lovgivning. Før vi ser regler, vejledninger og beskrivelser fra Folketinget og diverse offentlige myndigheder, bør virksomheder forberede sig ved at arbejde med ISO-standarden.
Modsat GDPR må vi forvente, at de organisationer, der vil være underlagt NIS2, skal søge godkendelse og er underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn.
Direktivet skal udmøntes i dansk lovgivning, og arbejdet pågår allerede. Dette kan give mindelser tilbage til 2016, hvor databeskyttelseslovgivningen (GDPR) blev vedtaget til implementering i 2018, men vejledninger og instrukser først kom meget sent. Sikkert var det imidlertid, at der ville blive uddelt bøder ved manglende compliance. Det samme er formentlig tilfældet ved NIS2; lever virksomhederne ikke op til NIS2 i februar 2024, må der påregnes bøder.
Tiden nærmer sig for de sidste slutafregninger for virksomhedernes ansøgte og modtagne kompensationer under Covid-19-ordninger for bl.a. faste omkostninger, lønkompensation og tabt omsætning, som alle er administreret af Erhvervsstyrelsen.
Udmeldinger fra myndigheder, styrelser og antallet af udstedte bekendtgørelser har været mange gennem de seneste par år, og det har været en udfordring at få et overblik over omfanget af ordningerne, herunder slutafregninger og tidsfrister.
Fristen for slutafregninger
Tidligere var der forskellige frister for slutafregninger af kompensationer, der var ansøgt om, for de forskellige kompensationsordninger og -perioder. Der er nu fastsat én tidsfrist for slutafregninger af alle ikke-slutafregnede kompensationsordninger, og det er 30. september 2022.
Indberetningsløsninger og -perioder
Erhvervsstyrelsen har etableret de fleste indberetningsløsninger til brug for slutafregningerne. Der har allerede været en runde med slutafregninger på ordningerne, der relaterede sig til ansøgte og modtagne kompensationer i perioden forår/sommer 2020.
Det var tidligere planen, at der skulle ske slutafregning for hver kompensationsperiode på en given kompensationsordning, men Erhvervsstyrelsen har åbnet muligheden for at foretage én samlet slutafregning for alle ikke-slutafregnede kompensationsperioder for hver af kompensationsordningerne, hvilket sandsynligvis vil lette den administrative byrde.
De resterende ikke-slutafregnede kompensationer vedrører ansøgte og modtagne kompensationer fra sommeren 2020 og frem på udvalgte ordninger:
| Kompensations- ordning | Indberetningsperiode for modtagne kompensationer | Indberetningsløsning |
|---|---|---|
| Faste omkostninger |
|
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden |
| Faste omkostninger – stedbundne |
|
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden* |
| Lønkompensationer |
|
Samlet indberetning for alle ordninger i perioden |
| Tabt omsætning |
|
Virksomheder kan blive anmodet om at foretage indberetning for hver af perioderne og andre for hele perioden 1. september 2020 - 28. februar 2022 |
* Hvis en virksomhed både har modtaget kompensation for faste omkostninger og stedbundne faste omkostninger, skal der foretages særskilt indberetning for hver af de to kompensationsordninger.
Efterkontrol og revisorbistand
Erhvervsstyrelsen vil have øget fokus på særligt risikable sager og ligeledes foretage en større efterkontrol af en række virksomheders slutafregninger ud fra en væsentligheds- og risikobetragtning på de forskellige ordninger. Dette skal være med til at reducere utilsigtede fejl og minimere risikoen for svindel med ordningerne. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse kræve revisorbistand og revisorerklæring om en virksomheds indsendte slutafregning på bl.a. lønkompensationer og tabt omsætning, som det også er set på tidligere slutafregninger.
Når man siger smiley-ordning, ved de fleste, at der er tale om Fødevarestyrelsens uddeling af mere eller mindre smilende ansigter som afslutning på et kontrolbesøg i butikker, restauranter og andre virksomheder, der sælger fødevarer til forbrugerne.
I revisionsbranchen findes nogle tilsvarende ordninger, hvor kvaliteten af revisors systemer og opgaveløsninger bliver kontrolleret – dog uden uddeling af smileyer.
Erhvervsstyrelsen er således bemyndiget til at foretage periodisk kontrol i alle statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik på at efterprøve, om revisionsfirmaet efterlever de krav, der findes i henholdsvis revisorloven og hvidvaskloven.
Revisorloven indeholder en lang række krav til etablering og anvendelse af et kvalitetsstyringssystem, ligesom der stilles krav til den dokumentation, revisor skal udarbejde som grundlag for sin erklæringsafgivelse. Hertil kommer krav til revisors efteruddannelse samt krav om etablering af et internt kontrolsystem til overvågning af såvel kvalitetsstyringssystem som udførte erklæringsopgaver.
Hvidvasklovgivningen indeholder på samme måde en lang række krav, som de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, herunder bl.a. revisionsfirmaer, skal efterleve.
Ved Erhvervsstyrelsens kontroller bliver såvel revisionsfirmaet som den enkelte revisor med passende intervaller kigget i kortene, og der ligger et meget omfattende arbejde i at få gennemført en kvalitetskontrol eller hvidvaskkontrol.
Revisorer fungerer som en slags samfundets vagthunde i forhold til at sikre, at virksomheder og personer overholder gældende spilleregler i forbindelse med f.eks. regnskabsaflæggelse. Denne rolle som ”offentlighedens tillidsrepræsentant” forpligter. Derfor er det helt naturligt, at revisionsfirmaer får kontrolbesøg fra myndighederne.
Som medlemmer af Revisorgruppen Danmark er vi sikret en årlig gennemgang og kontrol af vores systemer og sagsløsninger. Denne interne kontrol foretages af uafhængige kontrollanter, hvilket understreger integriteten i kontrollanternes arbejde.
Der ofres mange ressourcer på såvel Erhvervsstyrelsens som den interne kvalitetskontrol, men begge typer af kontroller er medvirkende til at fastholde et højt kvalitetsniveau i de ydelser, vores kunder efterspørger.
I 1949 blev George Orwells roman ”1984” udgivet. Den ældre eller litterært interesserede Facit-læser har sikkert allerede gættet, hvor jeg er på vej hen, men romanen er så gammel, at de, der undrer sig, er undskyldt.
Orwell beskriver en dyster og negativ forventning til fremtiden, der bliver fremstillet som et overvågningssamfund med indskrænkninger i borgernes rettigheder og frihed.
Forudsigelserne i ”1984” bruges ofte som benchmark for den faktiske udvikling i forskellige lande, og mange er i dag af den opfattelse, at virkeligheden har overhalet Orwells fantasi – i hvert fald på nogle områder.
I december måned 2021 vedtog Folketinget en lov, der giver myndighederne beføjelser til at kigge virksomhederne i kortene i et hidtil uset omfang. Uden at spørge om lov først eller fortælle om det bagefter. Det synes at være en ganske vidtgående lov, som bl.a. Dataetisk Råd har sat spørgsmålstegn ved.
Vi har i de senere år set flere lignende tiltag, og overvågningssamfundet må siges at være en realitet. Der er uden tvivl stor forskel på, om man kan lide denne udvikling eller ej, og vi ser lidt nærmere på indholdet af ovennævnte lov i artiklen på side 4-5.
Regelmylderet kommer ikke af ingenting, og hverken EU, det internationale samfund eller vores eget Folketing strammer reglerne alene med det formål at genere virksomhederne og borgerne.
Vi har tidligere haft flere artikler om hvidvask, hvor det vel for de fleste synes indlysende, at der er behov for yderligere tiltag, hvis myndighederne skal holde trit med det kriminelle miljø. Om lovgiverne så rammer tilstrækkelig præcist, eller om der skydes med spredehagl, ser vi nok ikke helt ens på, og kun fremtiden kan vise, om effekten bliver, som ønsket.
Kryptovaluta er en relativt ny opfindelse, og det er et område i voldsom vækst. Reguleringen er begrænset, og ud over udfordringer med den retlige, regnskabsmæssige og skattemæssige behandling – hvor sidstnævnte behandles i denne udgave af Facit – er der almindelig bekymring for, at disse ”syntetiske” valutaer er lette at anvende i det kriminelle miljø. Konkrete eksempler findes allerede.
Det kan derfor nok forventes, at der inden længe kommer yderligere regulering og overvågning på dette område, og igen vil der nok være uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt, eller om det er overdreven overvågning og regulering. Det er slet ikke så nemt.
God fornøjelse med læsningen!
Den 6. april 2022 fremsatte erhvervsministeren forslag til ændring af en række love, der bl.a. betyder en øget revisorinvolvering i form af ”revisorpligt” ved regnskabsaflæggelsen for visse mindre selskaber. Formålet er at styrke regelefterlevelsen og reducere antallet af fejl i de indberettede årsrapporter, i bogføringsrutiner og i skatte- og momsangivelser. Behovet for ændrede regler sker i erkendelse af, at øget involvering af en godkendt revisor skaber værdi for såvel virksomhederne som for samfundet som helhed.
Øget revisorinvolvering
Den del af lovforslaget, der indebærer øget revisorinvolvering, betyder:
- krav om valg af enten revision eller udvidet gennemgang af årsrapporter for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning og antal ansatte. Skærpelsen er primært rettet mod investeringsvirksomheder, som forvalter betydelige midler og har betydelig gæld, men har få ansatte og en lav omsætning.
- krav om en revisorerklæring fra en uafhængig revisor for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B i særlige risikobrancher* med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. De omfattede virksomheder kan selv vælge, om det skal være en erklæring om assistance, review, udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet.
- mulighed for påbud af revision eller udvidet gennemgang af årsrapporten, hvis Erhvervsstyrelsen ved en kontrol har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.
- bortfald af mulighed for at fravælge revision ved bødeforlæg eller dom for overtrædelse af hvidvasklovgivningen.
De forskellige former for revisorerklæringer
En revisorerklæring skaber tillid og troværdighed til indholdet af en virksomheds årsrapport. Det er kun en godkendt revisor, der må afgive erklæringer på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen. En godkendt revisor er i Danmark enten statsautoriseret eller registreret revisor.
En bogholder hjælper virksomheder med at bogføre og eventuelt også med at opstille en årsrapport, som den eksterne (godkendte) revisor efterfølgende afgiver erklæring om. En bogholder kan ikke afgive erklæring på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen.
I Danmark kan en godkendt revisor afgive fire typer af erklæringer på en årsrapport. De fire typer er revisorerklæring om:
- revision (revisionspåtegning)
- udvidet gennemgang
- review/gennemgang
- assistance med regnskabsopstilling.
Revision er det arbejde, der udføres i forbindelse med revisors undersøgelse af årsrapporten for en virksomhed. Hensigten med revision er at give virksomheden og dennes interessenter (fx investorer, långivere, leverandører, kunder mv.) en uafhængig (dvs. neutral og objektiv) gennemgang af årsrapporten og virksomhedens finansielle stilling. I den forbindelse tager revisor stilling til, om en virksomheds årsrapport opfylder den gældende lovgivning på bl.a. regnskabsområdet.
Arbejdet bag erklæringen om revision er det mest omfattende, og derfor resulterer det også i en erklæring, der giver den højeste grad af sikkerhed.
Revisorinvolvering skaber også værdi for virksomheden
Når en revisor skal afgive en erklæring på en årsrapport, kræver det indgående forståelse af virksomhedens art, dens drift, de typer af investeringer, der foretages eller planlægges, samt virksomhedens struktur og finansiering. Denne forståelse skal altid opnås med henblik på vurdering af virksomhedens valg af regnskabspraksis. Det betyder også, at revisor skal opnå en grundig forståelse af dele af virksomhedens forretningsgange og intern kontrol.
Opnåelse af denne indsigt i virksomheden gør – sammen med revisors detaljerede branchekendskab – at revisor samtidig med det udførte arbejde kan skabe værdi i virksomheden ved at assistere med processer og optimering af driften, omkostningsbesparelser, fremtidig strategi, skabe overblik over hvor og hvordan indtjeningen sker mv.
Løbende at have en revisor involveret skaber også værdi i forhold til de enkelte interessenter, herunder myndigheder, og signalerer, at virksomheden er klar til at blive kigget efter i kortene.
Ikrafttrædelse
Lovforslaget om ”revisorpligt” blev vedtaget den 19. maj 2022, og ændringerne om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.