Fristen for virksomheder i regnskabsklasse B og C for indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen er 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Det betyder, at fristen for indsendelse af kalenderårsregnskaber 2024 er 30.06.2025.
Hvis fristen overskrides, sender Erhvervsstyrelsen et såkaldt påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse indeholdende 2 frister:
- En frist på 8 hverdage
- En frist på 4 uger
Overskridelse af fristen på 8 hverdage
Hvis årsrapporten indsendes inden 8 hverdage, vil Erhvervsstyrelsen ikke foretage sig yderligere. Der vil dog stadig være skattetillæg fra Skattestyrelsen vedrørende selvangivelsen, jf. særskilt afsnit nedenfor.
Hvis årsrapporten indsendes efter 8 hverdage, pålægges hvert enkelt medlem af bestyrelsen følgende afgifter (direktørerne, hvis der ikke er en bestyrelse):
- 500 kr. for 1. påbegyndte måned
- 2000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned
- 3000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned
Afgiften er maksimeret til 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og sendes til ledelsesmedlemmets personlige digitale postkasse, når den forsinkede årsrapport er modtaget og offentliggjort af Erhvervsstyrelsen.
Overskridelse af fristen på 4 uger
Udover afgifterne nævnt ovenfor, kan Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning hos Skifteretten, hvis årsrapporten indsendes efter fristen på 4 uger.
En tvangsopløsning kan have store konsekvenser for virksomheden og dens ejere, både i form af hæftelse for krav mod virksomheden og så de skattemæssige aspekter.
Under visse betingelser kan en virksomhed genoptages, selvom den er sendt til tvangsopløsning hos Skifteretten, men der vil her være omkostninger til udpeget likvidator, revisorerklæring og evt. retablering af selskabskapital. Der er desværre også tilfælde, hvor virksomheden ikke kan genoptages, og tvangsopløsning dermed ikke kan forhindres.
Overskridelse af selvangivelsesfrist
Ved overskridelse af selvangivelsesfristen (eller som det rettelig hedder ”fristen for oplysningsskemaet”) skal selskaber betale et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. For selskaber med kalenderårsregnskab 2024 er fristen 30.06.2025. Skattetillægget beregnes fra første dag, og der udsendes ikke et påkravsbrev.
Det maksimale skattetillæg er fra 15.01.2025 fordoblet, så det nu udgør 10.000 kr. Samtidigt er det værd at være opmærksom på, at Skattestyrelsen beregner skattetillæg i en sambeskatning for hvert enkelt selskab, der ikke har indberettet inden fristen.
Der gælder også en frist pr. 30.06.2025 for personligt drevne virksomheder, hvor der også skal betales et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. Dette beløb reduceres dog til 200 kr. for hver dag, maksimalt 5.000 kr. i alt, hvis den fysiske persons skattepligtige indkomst ikke overstiger topskattegrænsen.
Vær opmærksom på
Som virksomhed skal du være opmærksom på, at for sen indsendelse af regnskab sender et dårligt signal til bank, kreditorer og andre interessenter.
Så kontakt din revisor – gerne i god tid inden fristen – så du er sikker på, at virksomhedens regnskab og selvangivelse kan udarbejdes og indleveres rettidigt. Hvis uheldet er ude, og fristen er blevet overskredet, så få aftalt det videre forløb med din revisor for at minimere ”dummebøderne”.
Det er værd at bemærke, at L 193 ikke opstår i et vakuum. EU’s finansielle aktører har i flere år arbejdet med ESG-integration, blandt andet gennem Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som blev introduceret som en del af EU Green Deal. SFDR stiller krav til finansielle institutioner om at oplyse, hvordan bæredygtighed indgår i deres investeringsbeslutninger – netop for at sikre mere gennemsigtighed og for at støtte op om EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.
Med L 193 udvides denne logik til også at omfatte kreditvurderinger i banker og realkreditinstitutter. ESG bliver dermed ikke kun et investeringskriterie, men også en del af det bredere risikovurderingsværktøj i långivning.
Lovforslaget stiller krav til banker og realkreditinstitutter om at:
- udarbejde ESG-omstillingsplaner
- integrere bæredygtighedsrelaterede risici i deres kreditvurderinger og forretningsstrategier
- overvåge og rapportere ESG-data som en del af deres risikostyring.
Selvom loven formelt retter sig mod den finansielle sektor, vil konsekvenserne ramme bredt – også blandt SMV’er, som i stigende grad skal kunne levere ESG-data til deres finansielle samarbejdspartnere.
Hvad betyder det for dig som SMV?
L 193 betyder, at ESG-arbejdet ikke længere er frivilligt eller begrænset til de største virksomheder. Når bankerne bliver forpligtede til at vurdere bæredygtighedsrisici, bliver de også nødt til at spørge deres kunder – herunder små og mellemstore virksomheder – om eksempelvis:
- Klimaregnskaber og energiforbrug
- Arbejdsmiljø, sociale forhold og diversitet
- Ansvarlighed i værdikæden – fx leverandører og underentreprenører.
ESG som konkurrenceparameter
Bankernes opgave er at vurdere den samlede risiko ved udlån, og fremover bliver ESG en integreret del af denne vurdering. Det betyder, at:
- virksomheder med høj ESG-risiko kan opleve højere renter eller lavere kreditgrænser
- ESG-parathed kan styrke virksomhedens position i dialogen om finansiering
- det bliver en konkurrencefordel at kunne dokumentere sin bæredygtighed.
ESG bliver altså ikke kun en compliance-øvelse, men et forretningsvilkår, som kan påvirke alt fra kreditvurdering til markedsadgang og partnerskaber.
Hvad med “pausen” fra regeringen?
Erhvervsministeren har i samme periode tilkendegivet, at regeringen ønsker at “trykke på pauseknappen” ift. implementering af visse ESG-krav – herunder justeringer af CSRD. Det skaber naturligt nok forvirring, men det ændrer ikke på, at de finansielle aktører allerede nu forbereder sig på L 193, og at der er stærke markedskræfter, som fortsat vil efterspørge ESG-data.
Det vil derfor være en strategisk fordel at fortsætte ESG-arbejdet – ikke kun for at leve op til krav, men også for at positionere sig stærkt overfor kunder, investorer og samarbejdspartnere.
Hvad kan SMV’er gøre nu?
Få overblik over ESG-forhold i virksomheden: hvor er de største risici og muligheder?
- Begynd at indsamle data: start simpelt, men struktureret.
- Overvej, hvordan ESG hænger sammen med forretningsstrategien – ikke som noget ved siden af, men som en integreret del af kerneforretningen.
- Vil du som SMV være godt forberedt på fremtidens krav og dialogen med din bank? Så er det nu, du skal tage stilling til din ESG-parathed.
ESG-arbejde kan ses som en investering i fremtidig adgang til kapital i og med, at L 193 ændrer forudsætningerne for virksomheders adgang til finansiering. Det er uomtvisteligt, at ESG bliver en del af kreditvurderingen, og de virksomheder, der allerede nu tager opgaven seriøst, vil stå stærkere i en stadig mere bæredygtighedsorienteret økonomi.
I artikel 1 og 2 i serien har vi set på de forhold, der påvirker ledelsens vurdering af going concern samt den regnskabsmæssige behandling heraf. I denne sidste artikel ser vi ind i revisors rolle, og hvorfor tidspunktet for vurderingen af fortsat drift i forbindelse med årsregnskabet er vigtigt.
Tidspunkt for vurderingen af fortsat drift
Ledelsen foretager løbende budgettering og vurderer dermed også løbende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Der kan dog gå lang tid mellem budgetlægning og de overvejelser, der er foretaget, og det tidspunkt, hvor årsregnskabet underskrives.
Det er vigtigt, at ledelsen opdaterer deres vurderinger og forudsætninger tæt på den dag, årsregnskabet underskrives, især med den omskiftelighed, som vi lige nu oplever i verden fra fx Trump-administrationens pludselige tiltag og krigen i Ukraine.
Dette indebærer et behov for, at nye regnskabstal for perioden mellem balancedagen og underskriftsdagen udarbejdes og gennemgås, og at begivenheder, som er forekommet efter budgettet er aflagt, nu bliver afspejlet i budgettet. Begivenheder, der skal afspejles, kan for eksempel være pludselige toldændringer, væsentlige ændringer i renteniveau, annullering af aftaler/kontrakter eller svigtende salg, som er opstået efter balancedagen.
Vurderingen af fortsat drift kan derfor stille store krav til det arbejde, som ledelsen skal udføre i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen og dermed opdateringen af fremtidsforventninger løber helt frem til det tidspunkt, årsregnskabet underskrives.
Revisors rolle i forbindelse med fortsat drift
Det er ledelsen, der aflægger og har ansvaret for årsregnskabet. Revisors ansvar består i at efterprøve ledelsens forudsætninger og gennemgå årsregnskabet for at sikre, at det overholder lovgivningen. I de tilfælde, hvor regnskabstal eller andre omstændigheder indikerer, at der kan være udfordringer i forhold til virksomhedens fortsatte drift, vil revisor stille en række spørgsmål og bede om underliggende dokumentation fra ledelsen. Dette er for at sikre et indgående kendskab til ledelsens forudsætninger og vurderinger. Spørgsmålene stilles og dokumentationen efterspørges, idet revisor skal sikre, at virksomheden er en fortsat drift, og at ledelsen oplyser tilstrækkeligt om betydelige usikkerheder og forudsætninger i årsregnskabet. Er ledelse og revisor uenige om, hvorvidt der er en betydelig usikkerhed, eller om virksomheden overhovedet med rimelighed kan antages at være en going concern, vil det – afhængigt af revisors erklæringstype – resultere i et forbehold i revisors erklæring.
Det kan virke, som om revisor nærer mistro til ledelsens oplysninger, men revisor har pligt til at dokumentere de overvejelser, han/hun gør sig. I forbindelse med vurderingen af fortsat drift kræver revisor derfor dokumentation fra ledelsen for deres foretagne vurderinger. Dokumentationen kan fx være:
- Opdaterede budgetter, herunder særligt forudsætningerne for disse
- Dokumentation for virksomhedens finansiering fx bankaftaler eller bekræftelser fra bankforbindelse
- Nyligt opdaterede regnskabstal efter regnskabsårets afslutning
- Opdaterede forecasts.
Hvad så nu?
Som illustreret i de 3 artikler er going concern en afgørende forudsætning i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er det en god ide at tage sin revisor med tidligt i processen, da ledelse og revisor helst skal være enige om vurderingerne, og fordi det kan være nødvendigt at udarbejde yderligere dokumentation for vurderingerne.
Ofte er virksomhedens bankforbindelse en væsentlig del af sikring af virksomhedens finansielle grundlag og dermed i opfyldelse af going concern-forudsætningen. Inddragelse af banken i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskabet kan således også være nødvendig.
Virksomheder, som er drevet i selskabsform, fx ApS eller A/S, har siden 1/7 2024 været omfattet af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, herunder digital opbevaring af bilag og regnskabsmaterialer.
Erhvervsstyrelsen har nu meldt ud, at den sidste gruppe af virksomheder, nemlig de ikke-regnskabspligtige virksomheder (de personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv.) også bliver omfattet af kravet om digital bogføring.
Hvornår omfattes disse virksomheder af kravet?
Fra og med 1. januar 2026 vil fx de personligt ejede virksomheder blive omfattet af kravet om digital bogføring, hvis virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i 2 på hinanden følgende år (indkomstår).
Målepunktet er virksomhedens nettoomsætning, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den faktiske realiserede nettoomsætning, som tæller, og ikke en budgetteret nettoomsætning eller en nettoomsætning omregnet til 12 måneder.
Ved en eksisterende virksomhed skal nettoomsætningen derfor opgøres for de 2 indkomstår, som ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. For hovedparten omfatter det kalenderårene 2024 og 2025.
Virksomheder, som har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både 2024 og 2025, bliver dermed omfattet af kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026.
Hvad hvis virksomheden ikke har afsluttet 2 hele indkomstår inden 1/1 2026?
Har virksomheden pr. 1. januar 2026 endnu ikke afsluttet 2 indkomstår, vil kravet – som udgangspunkt – tidligst træde i kraft fra og med starten af virksomhedens 3. indkomstår.
På trods af ovenstående er det dog yderst vigtigt at være opmærksom på, at hvis virksomheden realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både sit første og andet indkomstår, vil den alligevel blive omfattet af kravet om digital bogføring pr. 1. januar 2026.
Med andre ord: Hvis virksomheden fx er startet 1. juli 2024, og virksomheden i perioden 1. juli – 31. december 2024 OG i perioden 1. januar – 31. december 2025 realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af årene, vil digital bogføring være påkrævet fra 1. januar 2026.
Hvad med nystiftede virksomheder?
Oprettes der en ny virksomhed efter 1. januar 2026, vil denne som udgangspunkt først blive omfattet af kravet om digital bogføring, når der i 2 indkomstår i træk er realiseret en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af disse.
Dermed vil nystiftede virksomheder ikke automatisk blive omfattet af kravet fra stiftelsestidspunktet. Heller ikke selvom der budgetteres med en nettoomsætning over 300.000 kr. Dette fordi der skeles til den faktisk realiserede nettoomsætning.
Vær dog opmærksom på, at der også her gælder reglerne om, at det ikke behøver at være 2 fulde indkomstår, jf. ovenfor beskrevet. Derfor kan en nystiftet virksomhed godt blive omfattet af kravene inden den fylder 2 år.
Er det kun personligt ejede virksomheder, der bliver omfattet?
Det korte svar er nej.
I udgangspunktet rammer sidste bølge alle ikke-regnskabspligtige virksomheder. Derfor vil personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv. være omfattet.
Afgørende er stadigvæk kravet om en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i 2 indkomstår i træk, og at det skal være fra en erhvervsmæssig aktivitet.
Dette vil naturligt rejse spørgsmålene om, hvorvidt fx andelsboligforeninger, ejerforeninger mv. bliver omfattet, for hvad er reelt erhvervsmæssig aktivitet, og hvad skal tælles med som nettoomsætning?
Ud fra Erhvervsstyrelsens udmeldinger betragtes andelsboligforeninger som erhvervsdrivende og dermed som værende omfattet af bogføringsloven.
Anderledes forholder det sig dog ved fx ejerforeninger. Her skal man overveje, om foreningen leverer ydelser til sine medlemmer eller tredjeparter, som ikke kan betragtes som en del af foreningens sædvanlige aktivitet. Dette kunne fx være udlejning af kælder-/loftsrum, vaskeri, udlejning af selskabslokaler eller aktiviteter, hvor der modtages særskilt vederlag.
I sådanne tilfælde vil disse aktiviteter blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet, og hvis summen af nettoomsætningen herfra overstiger 300.000 kr. 2 år i træk, vil foreningen blive omfattet af kravet om digital bogføring.
Indtægter fra foreningens sædvanlige aktivitet (ved en ejerforening fx snerydning, vicevært, renovation og vedligeholdelse) er aktiviteter, som dækkes via medlemmernes kontingentbetalinger, og sådanne vil ikke blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet og skal dermed ikke indgå i vurderingen af de 300.000 kr.
Hvornår ophører kravet om digital bogføring?
I modsætning til, hvad der i øvrigt gælder i den danske regnskabslovgivning, vil kravet om digital bogføring ophøre året efter, at virksomheden ikke længere har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.
Realiserer virksomheden fx en nettoomsætning på 400.000 kr. i både år 1 og år 2, vil den være omfattet af det digitale krav i år 3. Hvis nettoomsætningen fx i år 3 udgør 250.000 kr., vil kravet om digital bogføring ophøre med virkning fra år 4 og først indtræde igen, når der er realiseret 2 år med en nettoomsætning over 300.000 kr.
Er du forvirret på et højere plan?
Selvom de ovenfor nævnte virksomhedstyper nu ved lov omfattes af kravet om digital bogføring, er det forventningen, at en lang række af disse ganske givet allerede bruger et godkendt digitalt bogføringssystem.
Herudover er det forventningen, at nystiftede virksomheder også allerede har en bogføring, som ganske givet også er i et digitalt system. Dette for at kunne foretage korrekt indberetning af moms, afgifter mv.
Er din virksomhed en af dem, som allerede anvender et digitalt bogføringssystem, vil overvejelserne givet primært kredse om, hvorvidt systemet er godkendt, og hvordan håndtering og opbevaring af bilagsmaterialerne skal foregå.
Anvendes derimod på nuværende tidspunkt ikke et digitalt bogføringssystem, ligger der en opgave foran dig med at få sikret, at virksomheden pr. 1. januar 2026 overholder bestemmelserne, hvis virksomheden vel at mærke omfattes heraf.
Husk, at du altid kan række ud til din revisor med spørgsmål til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og din virksomhed.
Ultimo februar fremlagde EU-Kommissionen en række forslag, som vil medføre væsentlige ændringer til bæredygtighedsrapporteringen, herunder omfang, indhold og tidsfristerne. Disse forslag til en forenkling blev fremlagt i forbindelse med præsentationen af Omnibussen.
Forslaget om at udskyde bæredygtighedsrapporteringen for store virksomheder, som efter de gældende regler skal rapportere første gang fra regnskabsåret 2025 eller senere (virksomheder i bølge 2), i 2 år er medio april 2025 blevet endelig godkendt i EU.
Pt. henstår behandling, vedtagelse og implementering i dansk lovgivning, men det forlyder, at de danske politikere har en ambition om og lyst til at få dette implementeret hurtigst muligt.
Vi er derfor ikke helt i mål endnu, men det nærmer sig, og meldingerne er positive.
Selvom fristen for bæredygtighedsrapportering for de pågældende virksomheder udskydes til 2027, er det stadig anbefalingen, at du søger den nødvendige rådgivning og sparring i forhold til, hvad ændringerne og lempelserne reelt har af indvirkning på din virksomhed.
Vi følger naturligvis med i udviklingen og vil løbende opdatere med nyt.
Listen herunder giver dig et hurtigt og praktisk overblik over både håndværksydelser og serviceydelser, der giver ret til fradrag – og hvad der ikke længere er omfattet. Det kan være en god idé at tjekke listen, inden du bestiller arbejde, så du er sikker på, at det udførte arbejde opfylder kravene og giver dig den ønskede skattefordel.
Håndværkerfradrag for 2025-2027
- Installation, reparation eller udskiftning af gulvvarmeslanger og rørføring.
- Isolering af loft.
- Installation, reparation og udskiftning af cirkulationspumpe.
- Borehul i forbindelse med arbejde på varmepumpe.
- Ændring af skorstenshøjde – den tilhørende brændeovn eller pejs skal nu efterleve reglerne om alder (reglerne om skrotning af ældre brændeovne/pejse).
- Isolering af tag og loft.
- Reparation og forbedring af skorsten, fx indsættelse af isolerende foring og filter.
- Montering af røgsuger.
- Udskiftning af vinduer og yderdøre, fx ruder, vinduer og forsatsvinduer m.v., terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas, og yderdøre (dørlåse er kun omfattet af fradraget ved udskiftning af yderdøre og terrassedøre).
- Isolering af ydervægge, hulmure, gulve, terrændæk, krybekælder mm.
- Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats.
- Arbejde på varmestyringsanlæg, fx installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring og cirkulationspumper.
- Arbejde på anlæg til vandbåren varme, fx installation, reparation eller udskiftning af radiatorer, gulvvarmeslanger og rørføring.
- Eftersyn af varmeanlæg.
- Installation, reparation eller udskiftning af solceller og husstandsvindmøller, herunder i kombination med batteri, medmindre man anvender reglerne for erhvervsmæssig virksomhed.
- Installation, reparation eller udskiftning af hele solvarmesystemet inklusive varmtvandsbeholder.
- Arbejde på fjernvarmeunits, fx installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholder.
- Arbejde på varmepumper, fx installation, reparation eller udskiftning af varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion, luft til vand-varmepumper, og jordvarme inklusive jordslange og borehul.
- Installation, reparation eller udskiftning af elvandvarmer.
- Installation, reparation eller forbedring af ventilation, fx balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding.
- Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, fx kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning og etablering af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg, højvandslukkere og regnvandsfaskiner.
- Radonsikring, fx radonudsugning og radonspærre.
I forhold til det seneste håndværkerfradrag, som forsvandt i 2022, er følgende udgået, og disse arbejder er det således ikke muligt at få fradrag for i 2025-2027:
- Udvendigt malerarbejde af fx, vinduesrammer, døre og ydervægge.
- Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og etablering af stikledning.
- Tilslutning til bredbånd.
Servicefradrag for 2025-2027
- Almindelig rengøring
- Vask og aftørring af flader i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask, tøjvask og strygning
- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.v.
- Vinduespudsning, både ind- og udvendig
- Børnepasning
- Børnepasning i hjemmet eller fritidsboligen
- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter.
- Almindeligt havearbejde m.v.
- Græsslåning
- Klipning af hæk
- Lugning
- Beskæring af buske og træer
- Træfældning og bortskaffelse af væltede træer
- Snerydning og saltning
- Fliserensning af terrasser, indkørsler m.v.
- Rensning af tagrender
- Belægningsarbejde
- Anlæg af ny græsplæne.
- Installation af tyverialarm
- Reparation af hårde hvidevarer
Husk dokumentationen – og planlæg i god tid
Med reglerne for håndværker- og servicefradrag får både boligejere og fritidshusejere mulighed for at spare penge på grønne forbedringer og praktiske serviceydelser. Men det er vigtigt at være opmærksom på kravene til dokumentation, betaling og tidsfrister, hvis du vil være sikker på at få fradragene med på din årsopgørelse
Planlæg dine projekter i god tid, og sørg for at gemme fakturaer og kvitteringer. På den måde får du mest muligt ud af de nye fradragsmuligheder. Har du spørgsmål til, hvordan fradragene skal håndteres på din årsopgørelse, kan det være en god idé, at du rådfører dig med din revisor.
Et ”grønt” håndværkerfradrag betyder, at man hvert år kan trække lønnen til håndværkere fra i skat, når man får udført "grøn” istandsættelse af hjemmet eller fritidsboligen. Det kan fx være energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Det er nu bl.a. også blevet muligt at få fradrag for reparation af hårde hvidevarer.
Loven blev vedtaget 30. januar 2025 og gælder med virkning fra 1. januar 2025. Det vil altså sige, at man kan få håndværkerfradrag for arbejde udført fra 1. januar og frem, hvorimod arbejde udført i 2024, der først betales i 2025, ikke kan dækkes af fradragene.
Hvad med servicefradraget?
Servicefradraget eksisterer fortsat og har efterhånden været muligt at anvende i en længere årrække, men er dog blevet udvidet. Servicefradraget giver stadig fradrag for arbejdsløn til serviceydelser, fx rengøring, børnepasning og havearbejde, menfremover også for arbejdslønnen til reparation af hårde hvidevarer.
Udvidelsen af fradraget betyder også, at der fremover vil være fradrag for træfældning, bortskaffelse af væltede træer, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender (men ikke rensning af tage) samt installation af tyverialarm.
Hvad kan der opnås af fradrag?
Man kan i 2025 få op til 17.500 kr. (11.900 kr. i 2024) i servicefradrag og 8.600 kr. (0 kr. i 2024) i håndværkerfradrag pr. person. Fradragenes værdi er ca. 26 %, hvilket betyder, at man kan spare op til ca. 6.800 kr. i skat, hvis der opnås fuldt fradrag for både service- og håndværkerfradrag.
Betingelser for at få fradragene
For helårsboliger gælder fradragene,uanset om man bor i eget hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller en almindelig lejebolig.Derimod er det kun ejere af fritidshuse, som kan få fradrag.
Fritidshuse beliggende i udlandet er også omfattet af reglerne, men der gælder – især for huse udenfor EU – en række særlige dokumentationskrav ud over de krav, som gælder for huse beliggende i Danmark. Danske fritidshuse ejet af udlændinge er også omfattet af reglerne. Ejerens ægtefælle kan dog ikke få fradrag, når den pågældende ikke selv er ejer.
Herudover gælder i øvrigt:
- Man skal være skattepligtig i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvori arbejdet bliver udført.
- Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget uanset, hvem der har betalt. Hver ægtefælle/samlever kan i 2025 få 17.500 kr. i fradrag for arbejdsløn til serviceydelser og 8.600 kr. i håndværkerfradrag. Beløbene overføres ikke automatisk, så man skal indtaste hver sin andel på årsopgørelsen.
- Hvis andre i en husstand – fx børn over 18 år – skal have fradrag for udgiften, skal de betale et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales digitalt enten til leverandøren af arbejdet, eller til den i husstanden, som har betalt leverandøren.
- Man skal være bosiddende i sin helårsbolig, mens arbejdet bliver udført.
- Man kan få fradrag for sine udgifter i både sin helårsbolig og sin fritidsbolig, men man kan højst få et samlet fradrag på henholdsvis 17.500 kr. og 8.600 kr. pr. person i 2025. I en fritidsbolig gælder fradraget for rengøring, vinduespolering og havearbejde ikke, hvis fritidsboligen har været udlejet i en del af året, og det er et krav, at ejerne har betalt ejendomsværdiskat for ejendommen.
- Man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, hvortil man har modtaget tilskud fra offentlige støtteordninger.
- Man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, der bliver udført af personer, som har fast bopæl i den helårsbolig, hvori arbejdet bliver udført.
- Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura (fra en virksomhed) eller en skriftlig erklæring (fra en privatperson), og arbejdet skal betales digitalt, uanset beløb.
- Udført arbejde skal betales inden 1. marts året efter.
Fælles krav til private leverandører
Det er udelukkende serviceopgaver i hjemmet, som man kan benytte private leverandører og privatpersoner til for at få fradrag. For at opnå servicefradrag ved private leverandører gælder:
- Personen er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret og har almindelig skattepligt i Danmark.
- Personen må ikke have fast bopæl i den husstand, hvor arbejdet udføres. Ved sommerhuse gælder den regel, at personen ikke til dagligt må dele bopæl med ejeren af det sommerhus, hvor arbejdet udføres.
- Få personen til at udfylde en serviceerklæring. Find eventuelt enserviceerklæring hos SKAT.
- Man skal have dokumentation for arbejdet, hvor lønudgiften fremgår særskilt.
- Betal regningen til personens bankkonto.
Fælles krav til virksomheder
- Virksomheden er momsregistreret.
- Er det en udenlandsk virksomhed, der udfører service og vedligeholdelse i Danmark, skal den desuden være registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT).
- Få dokumentation for arbejdet, hvor lønudgiften fremgår særskilt.
- Betal regningen elektronisk.
Med den nye ordning får både håndværker- og servicefradraget et markant løft – både i størrelse og i muligheder. Der er særligt fokus på grønne forbedringer og praktiske løsninger i hjemmet, og det giver danskerne nye incitamenter til at investere i energirenoveringer og vedligehold.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på de gældende betingelser, herunder krav til dokumentation og digital betaling, for at fradragene kan godkendes. Er du i tvivl, så rådfør dig med din revisor.