I 2021 kan en arbejdsgiver give den enkelte medarbejder et gavekort med en værdi op til 1.200 kr., uden at der skal betales skat heraf. Skattefriheden gælder dog kun til nydelser på restauranter o.l., overnatning på hoteller samt oplevelser i Tivoli og andre forlystelser.
De skattefri gavekort i 2021
De skattefri gavekort kan kun gives til medarbejdere, hvilket vil sige personer, der er i et ansættelsesforhold.
Bestyrelsesmedlemmer og andre, der ikke er i et ansættelsesforhold, er ikke omfattet af skattefriheden.
Skattefriheden gælder kun gavekort, og det betyder, at der skal være udstedt et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb. Medarbejderen kan ikke gå på restaurant sammen med kæresten og få udgiften refunderet af arbejdsgiveren som udlæg efter regning, idet skattefriheden kun gælder gavekort.
Gavekortets anvendelsesmuligheder
Gavekortet skal være udstedt af/til restauranter, cafeer og lignende, hvor man kan nyde mad og drikke.
Gavekort til hoteller, feriecentre og lignende, hvor der kan overnattes, er også omfattet af skattefriheden.
Endelig er gavekort til oplevelser, eksempelvis forlystelsesparker, teatre, biografer, cirkus og sportsarrangementer mv. også skattefri.
Gavekortet må ikke være et gavekort til butikker eller lignende, idet der her er mulighed for at anvende kortet til andet end de skattefrimuligheder.
Beløbsgrænsen på 1.200 kr.
Beløbsgrænsen på 1.200 kr. gælder for den enkelte person. Hvis en person har to arbejdsgivere, og begge arbejdsgivere giver medarbejderen et gavekort på 800 kr., er værdien af gavekortene på i alt 1.600 kr. skattepligtig for medarbejderen. Idet den enkelte arbejdsgiver ikke har overskredet beløbsgrænsen, skal han ikke indeholde A-skat mv. Det er medarbejderen, der har pligt til at selvangive det skattepligtige beløb på 1.600 kr.
Arbejdsgiveren bestemmer selvfølgelig selv gavekortets pålydende op til de 1.200 kr. Det står også arbejdsgiveren frit for, at medarbejderne får flere mindre gavekort, blot den samlede værdi i 2021 ikke overstiger 1.200 kr.
Skattefriheden gælder kun gavekort, der er udstedt i 2021, men det er ikke et krav for skattefriheden, at det også er anvendt i 2021.
Den 1. juli 2021 ændres momsreglerne for såkaldt fjernsalg til andre EU-lande, i praksis internetsalg af varer fra Danmark til privatpersoner i andre EU-lande. De nye regler betyder, at flere danske virksomheder skal betale moms i andre EU-lande. Endvidere sker der en forenkling af reglerne om afregning af moms i andre lande.
Fjernsalg (internethandel)
Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren, eller på dennes vegne, til en ikke-momsregistreret køber, typisk en privatperson i et andet EU-land.
Efter de nugældende regler skal en dansk sælger lade sig momsregistrere og betale moms i det EU-land, hvortil varen sendes eller transporteres, når:
- der ved fjernsalg sælges punktafgiftspligtige varer, eller
- visse beløbsgrænser bliver overskredet ved fjernsalget.
Det enkelte EU-land kan selv vælge, om beløbsgrænsen for registreringspligt ved fjernsalg til det pågældende land skal være 35.000 EUR eller 100.000 EUR.
De nye regler fra den 1. juli 2021
Fra og med den 1. juli 2021 indføres én fælles fast EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR om året for virksomhedens samlede salg til private i andre EU-lande. Overskrides denne grænse, skal virksomheden betale moms i de EU-lande, hvortil de sender varer til privatpersoner.
For at gøre det nemmere for virksomhederne at betale moms i andre EU-lande er der lavet en frivillig EU-ordning, kaldet One Stop Shop-ordningen, der gør det muligt at undgå momsregistrering i de andre lande og i stedet afregne moms via Skattestyrelsen i Danmark. Det er dog momssatsen i de andre lande, som er gældende.
Virksomheder, der i dag er momsregistrerede i andre EU-lande for fjernsalg, kan med virkning fra den 1. juli 2021 afmelde deres momsregistreringer.
Hvis virksomhedens samlede salg til privatpersoner i andre EU-lande er mindre end 10.000 euro i løbet af et kalenderår, kan virksomheden vælge kun at betale dansk moms via den normale momsangivelse.
Skatteministeren har fremsat lovforslag, der betyder, at lønkompensation mv., der tilbagebetales, ikke skal beskattes.
Tilbagebetaling af COVID-19-støtte
Efter gældende regler er beløb, der udbetales i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19 (lønkompensation osv.), skattepligtig indkomst for modtageren. Beløbet skal beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet.
Tilbagebetaling af modtaget støtte kan ske frivilligt eller som følge af, at modtageren er forpligtet til at tilbagebetale støtten, eksempelvis fordi betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt.
Hvis modtageren vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb eller en del heraf, efter at der er erhvervet endelig ret til beløbet, er der ikke hjemmel til at anse denne tilbagebetaling for fradragsberettiget. Tilbagebetalingen indebærer heller ikke, at skattepligten af det modtagne beløb ophører.
Forslag om fradrag ved tilbagebetaling af COVID-19-støtte
Det foreslås, at beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19, og som er tilbagebetalt senest tre år efter modtagelsen, er skattefrit. Skattefriheden gælder, uanset om der er tale om frivillig tilbagebetaling eller tilbagebetaling af støttebeløb, som man alligevel ikke var berettiget til.
Skattefritagelsen af tilbagebetalt COVID-19-støtte omfatter alle beløb, der siden indførelsen af de første restriktioner den 11. marts 2020 er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19.
Hvis det modtagne støttebeløb er selvangivet, inden der sker tilbagebetaling, skal personen eller selskabet mv. anmode Skatteforvaltningen om at genoptage skatteansættelsen efter de almindelige regler herom. En anmodning om genoptagelse vedrørende et tilskud, hvortil der er erhvervet ret eksempelvis i indkomståret 2020, skal således senest indgives den 1. maj 2024.
Hvis tilbagebetalingen af støttebeløbet finder sted så hurtigt, at det modtagne beløb endnu ikke er selvangivet, kan man undlade at selvangive det modtagne støttebeløb i det omfang, det er tilbagebetalt.
Skatteministeren har fremsat lovforslag, der betyder skattefrihed for visse forlystelsesgavekort og COVID-19-test.
Skattefrihed for gavekort til restauranter mv., teatre og andre forlystelser
Det foreslås, at værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser, restaurationsydelser og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer mv. i Danmark eller et andet EU/EØS-land, er skattefrit, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr.
Eksempler på omfattede gavekort/ydelser:
- Overnatninger på hoteller, vandrerhjem, campingpladser mv. inklusive mad og drikkevarer samt andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen
- Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant
- Mad og drikkevarer til nydelse på en café
- Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn
- Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant
- Drikkevarer til nydelse på en bar
- Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria
- Adgangsbilletter til forlystelsesparker, inklusive billetter til forlystelser
- Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter
- Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer mv., inklusive rundvisninger.
Gavekortet vil også være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem (to-go), så længe udbyderen også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser. Der vil ligeledes være skattefrihed, hvis et gavekort til eksempelvis en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et hotel, der også kan anvendes til eksempelvis adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger.
Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte COVID-19-test mv.
Der foreslås indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte test for COVID-19, test for antistoffer for COVID-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med COVID-19. Skattefriheden gælder også for de test mv., som arbejdsgiveren betaler for medarbejderens husstand.
Skattefriheden gælder endvidere for personer uden for ansættelsesforhold (eksempelvis B-indkomst-modtagere), medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner o.l. Også her skal der gælde skattefrihed for eksempelvis et bestyrelsesmedlems husstand.
Arbejdsgiveren m.fl. har fradragsret for disse udgifter.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om forbedring af BoligJobordningen i 2021.
Forbedring af BoligJobordningen i 2021
Efter gældende regler kan der i 2021 opnås fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. pr. person for håndværksydelser (lønudgifter). Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og har en fradragsværdi på 25,6 %.
Forhøjelse af fradraget for serviceydelser og håndsværksydelser i 2021
Det foreslås, at fradragene for udgifter til såvel serviceydelser som håndværksydelser (løn) i indkomståret 2021 forhøjes til 25.000 kr. pr. person.
Håndværksydelser, der berettiger til fradrag for lønudgiften, er fortsat udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Der foreslås ikke ændringer på dette område eller i øvrigt med hensyn til fradragstidspunkt mv.
Den eneste ændring, der foreslås ud over en forhøjelse af fradragene i 2021, er en forhøjelse af fradragsværdien for serviceydelser. Fradragsværdien af serviceydelser bliver cirka 35 %, mens fradragsværdien af håndværksydelser fortsat kun vil være cirka 25,6 %. Har en person afholdt fradragsberettigede udgifter til serviceydelser i 2021 på 25.000 kr., er det dette beløb, der skal indtastes til Skattestyrelsen. I forbindelse med årsopgørelsen bliver fradraget omregnet med en faktor 1,35, og fradraget udgør således 33.750 kr. Hermed bliver fradragsværdien af den afholdte udgift forhøjet fra cirka 25,6 % til 35 %.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag i Folketinget, der vil betyde en lidt ændret beskatning af fri bil fra og med den 1. juli 2021. De foreslåede ændringer er ikke for at gøre det generelt billigere at blive beskattet af fri bil. Der er tale om en ændring af satserne til gunst for de billigere biler samt en forhøjelse af miljøtillægget til ugunst for biler, hvor der betales en høj grøn ejerafgift.
En enkelt skattebesparelse er dog med i lovforslaget, nemlig skattefrihed for arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen.
Beskatningsgrundlaget for fri bil
Efter gældende regler opgøres den skattepligtige værdi af fri bil som 25 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af en resterende del. Denne skattepligtige værdi forhøjes med den grønne ejerafgift ganget med 1,5 også kaldet et miljøtillæg.
Ændring af satserne
Satsen på 25 % foreslås nedsat til 24,5 % fra og med den 1. juli 2021. I 2022 og følgende år nedsættes satsen årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025.
Satsen på 20 % foreslås forhøjet til 20,5 % fra og med den 1. juli 2021. I 2022 og følgende år forhøjes satsen årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025.
Fra og med 2025 er satsen således den samme uanset bilens beskatningsgrundlag.
Forhøjelse af miljøtillægget
Efter gældende regler beregnes miljøtillægget som den grønne ejerafgift ganget med 1,5. Betales der en årlig ejerafgift på eksempelvis 2.000 kr., udgør miljøtillægget 3.000 kr., som forhøjer den skattepligtige værdi af fri bil.
Miljøtillægget foreslås forhøjet fra og med 2022 til 2,5 x den grønne ejerafgift. Tillægget forhøjes til 3,5 i 2023, 5,0 i 2024 og 6,0 i 2025 og følgende år.
Elbil og arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen
Efter gældende regler er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis en arbejdsgiver får opstillet en ladestander på bopælen hos en medarbejder, der har fri elbil. Værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.
Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen ikke længere skal indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil, når medarbejderen har fri bil i form af en elbil eller en pluginhybridbil.
Når et arbejdsgiverbetalt personalegode overgår til udelukkende privat anvendelse, skal medarbejderen normalt beskattes af aktivets værdi på overgangstidspunktet.
Der foreslås indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalt ladestander på den private bopæl, der overgår til udelukkende privat anvendelse, når medarbejderen i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder er blevet beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil.
Skattefriheden skal gælde fra og med den 1. juli 2021.
For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2020 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2020 også ske i perioden 1. januar 2021 – 1. juli 2021. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2021, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar -1. juli 2021, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2021, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2021 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at vente med betaling til 2021 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2021 – 1. juli 2021
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2021 -1. juli 2021 skal der betales en dag til dag-rente på 1,8 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2021, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 1,8 % x 30/365 = 148 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2021.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2021
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2021, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 3,8 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 71.000 kr., indregnes 21.000 kr. med tillæg af 3,8 % eller i alt 21.798 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2022. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 3,8 % eller i alt 51.900 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2021.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, da godtgørelsesprocenten er beregnet til 0. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2021.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der øger muligheden for tildeling af skattebegunstigede medarbejderaktier, når der er tale om en ny og mindre virksomhed.
Medarbejderaktier – gældende regler
Hovedreglen er, at medarbejdere, der tildeles aktier i arbejdsgiverselskabet mv., er skattepligtige af aktiernes værdi som yderligere løn.
Når en række betingelser er opfyldt, kan arbejdsgiveren tildele såkaldte skattebegunstigede medarbejderaktier. Det betyder, at medarbejderen ikke skal beskattes på tidspunktet for tildelingen af aktierne, selv om disse tildeles medarbejderen uden betaling eller til en lavere kurs end den reelle værdi.
De gældende regler om skattebegunstigede medarbejderaktier betyder, at et favørkurselement først beskattes, når aktierne sælges, og beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning.
Favørkurselementet må højst udgøre 10 % af medarbejderens årsløn. Favørkurselementet må dog udgøre op til 20 % af medarbejderens årsløn, hvis arbejdsgiver tilbyder alle virksomhedens medarbejdere, at de på lige vilkår har adgang til at blive aktionær. Grænsen på 20 % gælder dog også, hvis adgangen til at erhverve aktier kun tilbydes mindst 80 % af selskabets medarbejdere. Udvælgelsen af de mindst 80 % af medarbejderne skal dog ske ud fra almene kriterier.
Lovforslag
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, hvor den gældende grænse for favørkurselementet på 10 % (eller 20 %) af medarbejderens årsløn forhøjes til 50 %, når en række betingelser er opfyldt. De betingelser, der skal være opfyldt, er i hovedtræk følgende:
- Arbejdsgiverselskabet har været aktivt i mindre end fem år
- Arbejdsgiverselskabet må ikke drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse
- Arbejdsgiverselskabet har ikke haft mere end 50 ansatte i de seneste to regnskabsår
- Arbejdsgiverselskabet har ikke haft en nettoomsætning, der oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der oversteg 15 mio. kr. i de to seneste godkendte årsregnskaber
- Medarbejderen må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 % af kapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmeværdien i det selskab, som yder aktielønnen. Aktier, der ejes af nærtstående (ægtefælle, forældre, børn m.fl.), medregnes.
De nye regler skal efter lovforslaget gælde for aftaler om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter til aktier, der indgås fra og med den 1. januar 2021.
Fra og med 1. januar 2021 er det ikke længere muligt at købe unoterede aktier mv. for indestående på en aldersopsparing. Allerede foretagne investeringer skal afvikles senest den 30. juni 2021.
Puljepensionsbekendtgørelsen
Den såkaldte puljepensionsbekendtgørelse giver mulighed for at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i unoterede aktier, anparter mv. og i andele i alternative investeringsfonde.
Puljebekendtgørelsen blive ændret, således at der fra og med den 1. januar 2021 ikke længere er mulighed for at erhverve unoterede aktier, anparter mv. for indestående på aldersopsparingskonti.
Det nytter ikke noget at foretage køb af unoterede aktier, anparter mv. for aldersopsparingsmidler inden årets udgang, da allerede foretagne investeringer i sådanne værdipapirer skal afvikles inden 1. juli 2021.
Afvikling af allerede foretagne investeringer
Unoterede aktier, anparter mv., der allerede er i et aldersopsparingsdepot, skal afvikles inden den 1. juli 2021.
Afviklingen kan ske ved, at aktierne, anparterne mv. sælges til tredjemand eller købes af pensionsopspareren for frie midler. Købet skal naturligvis ske til handelsværdien.
Pensionsopspareren kan dog også vælge, at de unoterede aktier, anparter mv. udloddes til ham fra depotet. Der er hermed tale om en udbetaling fra aldersopsparingen med et beløb svarende til værdipapirernes handelsværdi.
Har pensionsopspareren nået pensionsudbetalingsalderen, er udlodningen (udbetalingen) efter gældende regler skatte- og afgiftsfri. Er personen yngre end pensionsudbetalingsalderen, vil en sådan udlodning af aktier, anparter mv. efter gældende regler medføre en afgift på 20 % af det udloddede beløb.
Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at udbetalinger i form af udlodninger til pensionsopspareren af aktier, anparter og andele i alternative investeringsfonde, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, der sker i perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2021, er afgiftsfri. Den ”yngre” pensionsopsparer undgår dermed en afgift på 20 %.
Udlån til faderen var ikke omfattet af reglerne om beskatning af aktionærlån
Ved udlån mv. fra et selskab til en personlig aktionær, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab, skal låneprovenuet beskattes hos aktionæren. Ved afgørelsen af, om aktionæren har bestemmende indflydelse, medregnes aktier, der ejes af forældre, børn m.fl. Landsskatteretten har truffet en afgørelse, hvorefter udlån til en fader fra et selskab, der var ejet af datteren, ikke medførte beskatning af faderen efter reglerne om skattepligtige aktionærlån.
Beskatning af aktionærlån – kort fortalt
I 2012 indførte Folketinget en regel om, at hvis en aktionær med bestemmende indflydelse optager mv. et lån i det af ham ejede selskab, skal låneprovenuet beskattes hos aktionæren som løn eller udbytte. Dette gælder, selv om aktionæren efter de selskabsretlige regler er forpligtet til at tilbagebetale lånet med tillæg af renter. Skattemæssigt er der tale om en hævning uden tilbagebetalingspligt, og der sker derfor beskatning, selv om aktionæren tilbagebetaler lånet.
Alle aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab, er omfattet. Ved bestemmende indflydelse forstås:
- Ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at personen direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne.
Ved afgørelsen af, om personen har bestemmende indflydelse i selskabet, medregnes aktier, som ejes af koncernforbundne selskaber og nærtstående personer, det vil sige ægtefælle, forældre, børn, børnebørn m.fl.
Afgørelsen fra Landsskatteretten
Sagen for Landsskatteretten omhandlede et selskab, der var ejet af en eneaktionær (datteren), og som havde ydet et lån til faderen.
Skattestyrelsen havde beskattet faderen efter reglen om beskatning af aktionærlån. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatteretten fandt, at da faderen ikke var aktionær i det långivende selskab, var der ikke hjemmel til at beskatte ham efter denne særlige aktionærlånsbestemmelse, hvorfor hans indkomst blev nedsat med lånebeløbet.
Kommentarer
Landsskatterettens afgørelse betyder, at en låntager, der ikke ejer aktier i det långivende selskab, ikke er omfattet af reglen om aktionærlånsbeskatning, selv om låntager er nærtstående til én, der har bestemmende indflydelse i selskabet.
Havde faderen ejet 1 % af kapitalen i selskabet og datteren de resterende 99 % af aktierne, ville faderen blive beskattet af låneprovenuet.
Er det virkelig så nemt at "omgå"reglerne om beskatning af aktionærlån? Efter Skattestyrelsens og vores opfattelse er svaret på dette spørgsmål et NEJ.
Landsskatterettens afgørelser siger blot, at der ikke er hjemmel til at beskatte faderen af låneprovenuet. Det må antages, at datteren er skattepligtig af det lån, som selskabet havde ydet til faderen. Kendelsen fra Landsskatteretten tager ikke stilling hertil.