Skal beskatning af fri autocamper ske efter de almindelige regler for beskatning af fri bil? Højesteret har svaret på dette spørgsmål.

Hvis ikke fri bil, hvad så?

Hovedreglen for beskatning af personalegoder er markedsværdien, medmindre der er fastsat særlige regler.

Beskatning af fri bil sker fra og med den 1. juli 2021 som 24,5 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20,5 % af et resterende beregningsgrundlag. Til denne værdi tillægges et miljøtillæg, der udgør den grønne ejerafgift med tillæg af 150 %.

Til og med Vestre Landsret var den skattepligtige værdi af rådighed over en autocamper opgjort til markedslejen, og alle instanser havde været enige om, at den pågældende hovedanpartshaver havde rådighed over autocamperen med beskatning til følge.

Hvad sagde Højesteret?

Sagen for Højesteret omhandlede en eneanpartshaver, hvor anpartsselskabet havde leaset en autocamper. Autocamperen havde på et tidspunkt i den omhandlede 3-årige periode været parkeret på den private adresse. Der var ikke løbende ført kørselsregnskab.

Det var ubestridt, at der ikke var foretaget nogen form for specialindretning af autocamperen til erhvervsmæssigt formål.

Da der ikke var oplyst om forhold, der effektivt havde hindret eneanpartshaveren i at råde over autocamperen, fandt Højesteret, at der skulle ske beskatning af rådighed over autocamperen i de tre omhandlede indkomstår.

Højesteret tog herefter stilling til, om beskatningsgrundlaget var markedslejen, eller en værdi opgjort efter de almindelige regler for beskatning af fri bil.

Indledningsvis udtaler Højesteret, at det afgørende for, om en bil er omfattet af de almindelige regler for beskatning af fri bil, er, om den er egnet til privat benyttelse.

Højesteret fandt, at autocamperen var egnet til privat benyttelse henset til, at den var indregistreret som en personbil på hvide nummerplader, og at anvendelsen ifølge registreringsattesten var angivet som beboelse. Autocamperen havde otte siddepladser, og den var indrettet til campering.

Højesterets konklusion var derfor, at rådighedsbeskatningen af autocamperen skulle ske efter de almindelige regler for beskatning af fri bil.

Østre Landsret har afsagt en dom om en dansk virksomheds anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Der var indgået entreprisekontrakter med de udenlandske virksomheder, men efter landsrettens opfattelse var der tale om leje af arbejdskraft. Konsekvensen heraf var, at den danske virksomhed skulle betale personernes skat, selv om hele entreprisesummen var afregnet til de udenlandske virksomheder.

Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt

En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft.

Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser overfor de personer, der er ansat i den udenlandske virksomhed.

Ved arbejdsudleje er medarbejderne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om disse medarbejdere ikke er ansat i den danske virksomhed, har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat.

En manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, idet virksomheden som oftest vil hæfte for denne skat, selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed.

Landsretsdommen af leje af arbejdskraft til håndværksopgaver

Sagen drejede sig om to ejendomsselskaber, der indgik i en dansk koncern. Selskaberne ejede 13 ejendomme med 81 lejere og et samlet areal på 68.930 m2.

Ejendomsselskaberne havde indgået en række entreprisekontrakter med to udenlandske selskaber blandt andet lydende på istandsættelse, malerarbejde, tømrerarbejde, byggepladsrengøring, murerarbejde, nedrivning, gipsarbejde, fugearbejde, betonarbejde og vinduesmontage fordelt på forskellige ejendomme i koncernens ejendomsportefølje. De byggematerialer mv., der blev anvendt til de nævnte arbejder, blev indkøbt af et indkøbsselskab i den danske koncern.

Hverken de to ejendomsselskaber eller andre selskaber i den danske koncern havde håndværkere ansat, der kunne udføre den regelmæssige istandsættelse og vedligeholdelse af udlejningsejendommene.

Østre Landsret skulle tage stilling til, hvorvidt de indgåede entreprisekontrakter kunne godkendes som sådan, eller om der var tale om leje af arbejdskraft.

Landsretten fastslog, at selskaberne reelt bar ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet. Landsretten lagde vægt på, at de indgåede kontrakter alene indeholdt helt overordnede angivelser af de håndværksopgaver, der skulle leveres, og at selskaberne udøvede et tæt tilsyn med arbejdets udførelse. Landsretten lagde endvidere vægt på, at der var tale om relativt ukomplicerede opgaver, og at retten til at udvælge de rette personer og deres kvalifikationer derfor var af begrænset betydning.

Selv om ejendomsselskaberne ikke udøvede sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over de udenlandske ansatte og ikke kunne bestemme den måde, arbejdet skulle udføres på, eller hvem eller hvor mange personer der skulle udføre arbejdet, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at de opgaver, der blev udført af den udenlandske arbejdskraft, i skatteretlig henseende måtte anses for arbejdsudleje.

Ejendomsselskaberne havde gjort gældende, at hvis landsretten fandt, at der var tale om arbejdsudleje, så hæftede de to danske selskaber ikke for arbejdsudlejeskatten og AM-bidraget. Dette var landsretten ikke enig i.

Kommentarer

Som det er konstateret mange gange før, er det ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en aftale i form af en entreprisekontakt for at undgå reglerne om leje af arbejdskraft. Kontrakterne indeholdt i øvrigt en generel henvisning til, at AB 92 var vedtaget mellem parterne.

Da kontraktgrundlaget og de faktiske omstændigheder ikke var gode nok til at anse opgaverne for entreprisearbejde, var konsekvensen, at der var tale om leje af arbejdskraft, og de danske selskaber hæftede for skatten, selv om de havde afregnet hele kontraktsummen til de to udenlandske selskaber.

Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.

En person gik glip af et stort tab på investeringsbeviser til modregning i de følgende års gevinster, da tabet var selvangivet i en forkert rubrik, og han opdagede dette for sent.

Anmodning om ændring af indkomsten for tidligere år

Har man eksempelvis glemt at selvangive et fradrag, eller har man selvangivet et tab i en forkert rubrik, gælder der en såkaldt 3-års-frist også kaldet ordinær genoptagelse. Fristen regnes fra udgangen af det pågældende kalenderår og udgør reelt 3 år og 4 måneder. Ønsker man en ændring af indkomsten for indkomståret 2018, skal man anmode Skattestyrelsen herom senest den 1. maj 2022. Overskrides denne 3-års-frist, er det så godt som umuligt at få ændret den selvangivne indkomst.

Der er dog en lovbestemmelse, der giver mulighed for såkaldt ekstraordinær genoptagelse, hvilket vil sige genoptagelse for år, hvor 3-års-fristen er overskredet. Efter denne bestemmelse kan en person blandt andet få ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Højesteret har for nylig afsagt en dom, hvor retten tog stilling til, om der forelå ”særlige omstændigheder”.

Højesteretsdommen om anvendelse af den forkerte rubrik på selvangivelsen

Sagen for Højesteret omhandlede en person, der i 2009 selvangav et tab på investeringsbeviser i en forkert rubrik. Der var tale om et tab, der ikke kunne fratrækkes i anden indkomst, men alene anvendes til modregning i senere års eventuelle gevinster på tilsvarende investeringsbeviser.

Først i 2014 opdagede personen, at tabet ikke var fremført til modregning i senere års gevinster. Anvendelsen af den forkerte rubrik havde den konsekvens, at personen ikke havde mulighed for at fratrække tabet for 2009 i sine gevinster på investeringsbeviserne i senere år. Han anmodede derfor Skattestyrelsen om en ekstraordinær genoptagelse, der bestod i, at de blot skulle acceptere, at beløbet blev overført til den korrekte rubrik.

Denne anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev ikke imødekommet. Sagen endte i Højesteret.

Højesteret anførte, at bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse som følge af ”særlige omstændigheder” antages at have et snævert anvendelsesområde. Af forarbejderne fremgår blandt andet, at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår desuden, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Personen havde ikke glemt et fradrag, men blot anført tabet i en forkert rubrik. Det blev gjort gældende, at der var tale om særdeles komplicerede skatteregler, og at tabet udgjorde et betydeligt beløb.

Højesteret var for så vidt enig i, at der var tale om komplicerede regler, og at det var et betydeligt beløb, som personen gik glip af til modregning i de følgende års gevinster. Disse kendsgerninger kunne efter Højesterets opfattelse ikke tillægges nogen betydning. Der var tale om en personlig fejl begået ved udfyldelsen af selvangivelsen, og dette var ikke en særlig omstændighed, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Konsekvensen var med andre ord, at gevinst på investeringsbeviserne i 2010 og følgende år fuldt ud blev beskattet, da tabet i 2009 ikke kunne fremføres til modregning.

Kan det være rigtigt?

Dommen er i overensstemmelse med praksis på området. Nævnes kan en højesteretsdom fra 2017, hvor en person havde tilbagebetalt kontanthjælp på 303.853 kr. Tilbagebetalingen skyldtes, at han ikke til den sociale forvaltning i kommunen havde oplyst, at han havde modtaget arv og arveforskud fra Norge.

En tilbagebetaling af kontanthjælpen betød, at personen skulle have et fradrag i indkomsten i det år, hvor tilbagebetalingen skete. Kommunen havde en lovfæstet pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen. Kommunen havde foretaget indberetning, men fejlagtigt kun anført et tilbagebetalt beløb på 643 kr.

Personen opdagede først efter 3-års-fristens udløb, at han ikke havde fået fradrag for tilbagebetalingen. Han anmodede derfor om ekstraordinær genoptagelse, hvilket Skattestyrelsen afslog. Også denne sag endte i Højesteret, hvor udfaldet af sagen blev det samme.

Skatteministeren har efter aftale med flere af Folketingets partier bedt Skattelovrådet om at se på genoptagelsesreglerne. Så får vi se, om det kunne betyde lempeligere regler.

Fra og med den 1. juli 2021 skal beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil opgøres efter ændrede satser. Den 1. januar 2022 forøges beskatningsgrundlaget yderligere med et højere miljøtillæg. Et enkelt lyspunkt eller måske to er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ladestandere til elbiler mv. og et særligt bundfradrag ved privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler.

Beskatning af fri bil

Fra og med den 1. juli 2021 opgøres beskatningsgrundlaget for fri bil som:

  • 24,5 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 % af en resterende del.

  • Den beregnede værdi forhøjes med et miljøtillæg, der udgør den grønne ejerafgift plus 150 %.

Satserne i 2022 og senere

Den sats, der skal anvendes af beregningsgrundlaget op til 300.000 kr., nedsættes i 2022 og følgende år årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025. I 2022 er satsen således på 24 %.

Den sats, der skal anvendes af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger 300.000 kr., forhøjes i 2022 og følgende år årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025. I 2022 er satsen således på 21 %.

Fra og med 2025 er satsen på 22,5 %, uanset beregningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Forhøjelse af miljøtillægget

Miljøtillægget forhøjes også de kommende år og udgør den grønne ejerafgift med tillæg af:

  • 250 % i 2022
  • 350 % i 2023
  • 500 % i 2024
  • 600 % i 2025 og følgende år.

Dette betyder, at hvis der betales en årlig ejerafgift på en bil på eksempelvis 3.000 kr., udgjorde miljøtillægget i 2020 3000 kr. + 1.500 kr. (50 % af 3.000 kr.) = 4.500 kr. for hele året. For 2025 vil miljøtillægget udgøre 3.000 kr. + 18.000 kr. (600 % af 3.000 kr.) = 21.000 kr.

Elbil og arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen

Arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen skal fra og med den 1. juli 2021 ikke længere indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil, når medarbejderen har fri bil i form af en elbil eller en pluginhybridbil.

Der er fra og med den 1. juli 2021 endvidere indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalt ladestander på den private bopæl, der overgår til udelukkende privat anvendelse, når medarbejderen i en sammenhængende periode på mindst seks måneder er blevet beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil.

Personer, der anvender virksomhedsskatteordningen, er ikke omfattet af denne lovændring. En ladestander (erhvervsmæssig og privat anvendt) kan efter gældende regler ikke indgå i virksomhedsordningen.

Bundfradrag ved deleøkonomi

Fra og med indkomståret 2021 er der indført et særligt bundfradrag på 20.000 kr. (2021) ved privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler (under 50 g C02 pr. kilometer). Dette bundfradrag gælder sideløbende med fradraget på 10.700 kr. (2021) ved udlejning af andre personbiler, lystbåde mv. Hvis årets bruttoindkomst ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler overstiger bundfradraget på 20.000 kr. (2021), er kun 60 % af det overskydende beløb skattepligtigt.

I 2021 kan en arbejdsgiver give den enkelte medarbejder et gavekort med en værdi op til 1.200 kr., uden at der skal betales skat heraf. Skattefriheden gælder dog kun til nydelser på restauranter o.l., overnatning på hoteller samt oplevelser i Tivoli og andre forlystelser.

De skattefri gavekort i 2021

De skattefri gavekort kan kun gives til medarbejdere, hvilket vil sige personer, der er i et ansættelsesforhold.

Bestyrelsesmedlemmer og andre, der ikke er i et ansættelsesforhold, er ikke omfattet af skattefriheden.

Skattefriheden gælder kun gavekort, og det betyder, at der skal være udstedt et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb. Medarbejderen kan ikke gå på restaurant sammen med kæresten og få udgiften refunderet af arbejdsgiveren som udlæg efter regning, idet skattefriheden kun gælder gavekort.

Gavekortets anvendelsesmuligheder

Gavekortet skal være udstedt af/til restauranter, cafeer og lignende, hvor man kan nyde mad og drikke.

Gavekort til hoteller, feriecentre og lignende, hvor der kan overnattes, er også omfattet af skattefriheden.

Endelig er gavekort til oplevelser, eksempelvis forlystelsesparker, teatre, biografer, cirkus og sportsarrangementer mv. også skattefri.

Gavekortet må ikke være et gavekort til butikker eller lignende, idet der her er mulighed for at anvende kortet til andet end de skattefrimuligheder.

Beløbsgrænsen på 1.200 kr.

Beløbsgrænsen på 1.200 kr. gælder for den enkelte person. Hvis en person har to arbejdsgivere, og begge arbejdsgivere giver medarbejderen et gavekort på 800 kr., er værdien af gavekortene på i alt 1.600 kr. skattepligtig for medarbejderen. Idet den enkelte arbejdsgiver ikke har overskredet beløbsgrænsen, skal han ikke indeholde A-skat mv. Det er medarbejderen, der har pligt til at selvangive det skattepligtige beløb på 1.600 kr.

Arbejdsgiveren bestemmer selvfølgelig selv gavekortets pålydende op til de 1.200 kr. Det står også arbejdsgiveren frit for, at medarbejderne får flere mindre gavekort, blot den samlede værdi i 2021 ikke overstiger 1.200 kr.

Skattefriheden gælder kun gavekort, der er udstedt i 2021, men det er ikke et krav for skattefriheden, at det også er anvendt i 2021.

Den 1. juli 2021 ændres momsreglerne for såkaldt fjernsalg til andre EU-lande, i praksis internetsalg af varer fra Danmark til privatpersoner i andre EU-lande. De nye regler betyder, at flere danske virksomheder skal betale moms i andre EU-lande. Endvidere sker der en forenkling af reglerne om afregning af moms i andre lande.

Fjernsalg (internethandel)

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren, eller på dennes vegne, til en ikke-momsregistreret køber, typisk en privatperson i et andet EU-land.

Efter de nugældende regler skal en dansk sælger lade sig momsregistrere og betale moms i det EU-land, hvortil varen sendes eller transporteres, når:

  • der ved fjernsalg sælges punktafgiftspligtige varer, eller
  • visse beløbsgrænser bliver overskredet ved fjernsalget.

Det enkelte EU-land kan selv vælge, om beløbsgrænsen for registreringspligt ved fjernsalg til det pågældende land skal være 35.000 EUR eller 100.000 EUR.

De nye regler fra den 1. juli 2021

Fra og med den 1. juli 2021 indføres én fælles fast EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR om året for virksomhedens samlede salg til private i andre EU-lande. Overskrides denne grænse, skal virksomheden betale moms i de EU-lande, hvortil de sender varer til privatpersoner.

For at gøre det nemmere for virksomhederne at betale moms i andre EU-lande er der lavet en frivillig EU-ordning, kaldet One Stop Shop-ordningen, der gør det muligt at undgå momsregistrering i de andre lande og i stedet afregne moms via Skattestyrelsen i Danmark. Det er dog momssatsen i de andre lande, som er gældende.

Virksomheder, der i dag er momsregistrerede i andre EU-lande for fjernsalg, kan med virkning fra den 1. juli 2021 afmelde deres momsregistreringer.

Hvis virksomhedens samlede salg til privatpersoner i andre EU-lande er mindre end 10.000 euro i løbet af et kalenderår, kan virksomheden vælge kun at betale dansk moms via den normale momsangivelse.

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der betyder, at lønkompensation mv., der tilbagebetales, ikke skal beskattes.

Tilbagebetaling af COVID-19-støtte

Efter gældende regler er beløb, der udbetales i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19 (lønkompensation osv.), skattepligtig indkomst for modtageren. Beløbet skal beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet.

Tilbagebetaling af modtaget støtte kan ske frivilligt eller som følge af, at modtageren er forpligtet til at tilbagebetale støtten, eksempelvis fordi betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt.

Hvis modtageren vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb eller en del heraf, efter at der er erhvervet endelig ret til beløbet, er der ikke hjemmel til at anse denne tilbagebetaling for fradragsberettiget. Tilbagebetalingen indebærer heller ikke, at skattepligten af det modtagne beløb ophører.

Forslag om fradrag ved tilbagebetaling af COVID-19-støtte

Det foreslås, at beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19, og som er tilbagebetalt senest tre år efter modtagelsen, er skattefrit. Skattefriheden gælder, uanset om der er tale om frivillig tilbagebetaling eller tilbagebetaling af støttebeløb, som man alligevel ikke var berettiget til.

Skattefritagelsen af tilbagebetalt COVID-19-støtte omfatter alle beløb, der siden indførelsen af de første restriktioner den 11. marts 2020 er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af COVID-19.

Hvis det modtagne støttebeløb er selvangivet, inden der sker tilbagebetaling, skal personen eller selskabet mv. anmode Skatteforvaltningen om at genoptage skatteansættelsen efter de almindelige regler herom. En anmodning om genoptagelse vedrørende et tilskud, hvortil der er erhvervet ret eksempelvis i indkomståret 2020, skal således senest indgives den 1. maj 2024.

Hvis tilbagebetalingen af støttebeløbet finder sted så hurtigt, at det modtagne beløb endnu ikke er selvangivet, kan man undlade at selvangive det modtagne støttebeløb i det omfang, det er tilbagebetalt.

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der betyder skattefrihed for visse forlystelsesgavekort og COVID-19-test.

Skattefrihed for gavekort til restauranter mv., teatre og andre forlystelser

Det foreslås, at værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser, restaurationsydelser og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer mv. i Danmark eller et andet EU/EØS-land, er skattefrit, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr.

Eksempler på omfattede gavekort/ydelser:

  • Overnatninger på hoteller, vandrerhjem, campingpladser mv. inklusive mad og drikkevarer samt andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen
  • Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant
  • Mad og drikkevarer til nydelse på en café
  • Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn
  • Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant
  • Drikkevarer til nydelse på en bar
  • Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria
  • Adgangsbilletter til forlystelsesparker, inklusive billetter til forlystelser
  • Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter
  • Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer mv., inklusive rundvisninger.

Gavekortet vil også være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem (to-go), så længe udbyderen også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser. Der vil ligeledes være skattefrihed, hvis et gavekort til eksempelvis en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et hotel, der også kan anvendes til eksempelvis adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger.

Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte COVID-19-test mv.

Der foreslås indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte test for COVID-19, test for antistoffer for COVID-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med COVID-19. Skattefriheden gælder også for de test mv., som arbejdsgiveren betaler for medarbejderens husstand.

Skattefriheden gælder endvidere for personer uden for ansættelsesforhold (eksempelvis B-indkomst-modtagere), medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner o.l. Også her skal der gælde skattefrihed for eksempelvis et bestyrelsesmedlems husstand.

Arbejdsgiveren m.fl. har fradragsret for disse udgifter.

Skatteministeren har fremsat lovforslag om forbedring af BoligJobordningen i 2021.

Forbedring af BoligJobordningen i 2021

Efter gældende regler kan der i 2021 opnås fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. pr. person for håndværksydelser (lønudgifter). Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og har en fradragsværdi på 25,6 %.

Forhøjelse af fradraget for serviceydelser og håndsværksydelser i 2021

Det foreslås, at fradragene for udgifter til såvel serviceydelser som håndværksydelser (løn) i indkomståret 2021 forhøjes til 25.000 kr. pr. person.

Håndværksydelser, der berettiger til fradrag for lønudgiften, er fortsat udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Der foreslås ikke ændringer på dette område eller i øvrigt med hensyn til fradragstidspunkt mv.

Den eneste ændring, der foreslås ud over en forhøjelse af fradragene i 2021, er en forhøjelse af fradragsværdien for serviceydelser. Fradragsværdien af serviceydelser bliver cirka 35 %, mens fradragsværdien af håndværksydelser fortsat kun vil være cirka 25,6 %. Har en person afholdt fradragsberettigede udgifter til serviceydelser i 2021 på 25.000 kr., er det dette beløb, der skal indtastes til Skattestyrelsen. I forbindelse med årsopgørelsen bliver fradraget omregnet med en faktor 1,35, og fradraget udgør således 33.750 kr. Hermed bliver fradragsværdien af den afholdte udgift forhøjet fra cirka 25,6 % til 35 %.

Skatteministeren har fremsat et lovforslag i Folketinget, der vil betyde en lidt ændret beskatning af fri bil fra og med den 1. juli 2021. De foreslåede ændringer er ikke for at gøre det generelt billigere at blive beskattet af fri bil. Der er tale om en ændring af satserne til gunst for de billigere biler samt en forhøjelse af miljøtillægget til ugunst for biler, hvor der betales en høj grøn ejerafgift.

En enkelt skattebesparelse er dog med i lovforslaget, nemlig skattefrihed for arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen.

Beskatningsgrundlaget for fri bil

Efter gældende regler opgøres den skattepligtige værdi af fri bil som 25 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af en resterende del. Denne skattepligtige værdi forhøjes med den grønne ejerafgift ganget med 1,5 også kaldet et miljøtillæg.

Ændring af satserne

Satsen på 25 % foreslås nedsat til 24,5 % fra og med den 1. juli 2021. I 2022 og følgende år nedsættes satsen årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025.

Satsen på 20 % foreslås forhøjet til 20,5 % fra og med den 1. juli 2021. I 2022 og følgende år forhøjes satsen årligt med 0,5, indtil satsen når 22,5 % i 2025.

Fra og med 2025 er satsen således den samme uanset bilens beskatningsgrundlag.

Forhøjelse af miljøtillægget

Efter gældende regler beregnes miljøtillægget som den grønne ejerafgift ganget med 1,5. Betales der en årlig ejerafgift på eksempelvis 2.000 kr., udgør miljøtillægget 3.000 kr., som forhøjer den skattepligtige værdi af fri bil.

Miljøtillægget foreslås forhøjet fra og med 2022 til 2,5 x den grønne ejerafgift. Tillægget forhøjes til 3,5 i 2023, 5,0 i 2024 og 6,0 i 2025 og følgende år.

Elbil og arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen

Efter gældende regler er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis en arbejdsgiver får opstillet en ladestander på bopælen hos en medarbejder, der har fri elbil. Værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt ladestander på bopælen ikke længere skal indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil, når medarbejderen har fri bil i form af en elbil eller en pluginhybridbil.

Når et arbejdsgiverbetalt personalegode overgår til udelukkende privat anvendelse, skal medarbejderen normalt beskattes af aktivets værdi på overgangstidspunktet.

Der foreslås indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalt ladestander på den private bopæl, der overgår til udelukkende privat anvendelse, når medarbejderen i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder er blevet beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil.

Skattefriheden skal gælde fra og med den 1. juli 2021.

Navigation til indlæg