Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der omhandler en række midlertidige tiltag for at afbøde de skattemæssige konsekvenser, som udlandsdanskere og personer, der arbejder i udlandet, oplever som følge af de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredning af covid-19.
Udlandsdanskeres ophold i Danmark
Mange danskere, der normalt er bosat i udlandet, opholder sig pt. i Danmark. Et ophold, der kan betyde, at der indtræder fuld dansk skattepligt efter interne regler.
Der foreslås indført en ordning, der betyder, at en person kan vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, hvorefter der ikke indtræder fuld skattepligt, selv om opholdet i Danmark har haft en varighed af mere end 3 måneder i sammenhæng eller ved samlede ophold i Danmark over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Dansk beskatning af løn under ophold i Danmark
Vælges den midlertidige ordning, betyder det, at der kan udføres arbejde under opholdet i Danmark i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt.Til gengæld er personen begrænset skattepligtig til Danmark af løn og honorarer i den omhandlede periode. Indkomsten skal dog kun beskattes i Danmark, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og bopælslandet ikke er til hinder herfor.
Den skattepligtige indkomst opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag gange antal opholdsdage, der normalt er arbejdsdage. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende. Der er med andre ord tale om en skematisk beregning af det skattepligtige beløb uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark i den omhandlede periode.
Valg af ordningen
Valg af den midlertidige ordning skal ske senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
Personer, der arbejder i udlandet
Personer, der arbejder i udlandet, anvender ofte den gunstige regel i ligningslovens § 33 A, der betyder, at der enten ikke skal betales skat af lønnen, eller også skal der kun betales halv dansk skat. Lønnen skal altid selvangives i Danmark, da personen normalt er omfattet af fuld dansk skattepligt.
For at kunne anvende ligningslovens § 33 Askal følgende betingelser være opfyldt:
- Opholdet i udlandet skal have en varighed af mindst 6 måneder.
- Ophold i Danmark må maksimalt udgøre 42 dage inden for enhver periode på 6 måneder.
- De 42 dage skal være ferie- og fridage, dog accepteres absolut nødvendigt arbejde, der direkte relaterer sig til arbejdet i udlandet.
Der foreslås indført en ordning, der betyder, at en person kan vælge at se bort fra ophold i Danmark fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udføres, dog senest til og med den 30. juni 2020. Et sådant ophold afbryder således ikke muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A, selv om 42-dages-reglen overskrides. I denne periode må der også udføres arbejde i Danmark.
Dansk beskatning af løn under ophold i Danmark
Konsekvensen af valget af denne midlertidige ordning er, at der skal betales dansk skat af løn for perioden i Danmark. Den skattepligtige indkomst opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag gange antal opholdsdage, der normalt er arbejdsdage.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende. Der er med andre ord tale om en skematisk beregning af det skattepligtige beløb uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark i den omhandlede periode.
Valg af ordningen
Valg af den midlertidige ordning skal ske senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
Regeringen har fremsat forslag til nedsættelse af ejendomsskatterne for 2021 og frem. Herudover videreføres indefrysningsordningen af grundskyld (ejendomsskat). Årsagen til dette er, at det har vist sig nødvendigt at udskyde omlægningen af boligskatterne fra 2021 til 2024. Det forventes, at lovforslaget skal træde i kraft pr. 1. juli 2020, såfremt det vedtages i Folketinget.
Nedsættelse af ejendomsværdiskattesatsen
Satsen for beregning af ejendomsværdiskat nedsættes fra 1,0 % til 0,92 % for den del af beregningsgrundlaget, der er mindre end 3.040.000 kr., med virkning fra og med indkomståret 2021 og frem til vedtagelsen af et kommende lovforslag omboligbeskatningen fra og med 2024.
I forlængelse heraf ændres de særlige nedslag, der gives pensionister eller boligejere, som har købt ejerbolig senest den 1. juli 1998, proportionalt, da disse boligejere ellers vil kunne komme til at betale negativ ejendomsværdiskat.
Indførelse af stigningsbegrænsning
Der indføres en stigningsbegrænsning på grundlaget for grundskylden (ejendomsskatter) på ejerboliger, således at dette grundlag i 2022 og 2023 maksimalt kan stige med 2,8 % pr. år. Tidligere kunne det stige med 7 % pr. år. For andre ejendomme skal stigningsbegrænsningen gælde fra 2023.
Ligeledes foreslås det, at de kommunale grundskyldspromiller og dækningsafgiftssatser ikke skal kunne sættes op i 2021-2028. Således kan grundskylden i denne periode maksimalt udgøre grundskylden i 2020. I 2024 fastsættes grundskyldspromillerne ved lov, og kommunernes provenu kan ikke overstige, hvad grundskylden i 2024 vil udgøre med de skatteregler, der er gældende i 2023.
Nye ejendomme
For nye ejendomme vil man kunne risikere, at der på disse ejendomme vil skulle betales grundskyld af en værdi, der ligger tæt på den nye grundvurdering minus 20 %. Til imødegåelse af dette foreslås det, at der på disse ejendomme i perioden 2021-2023 vil ske fastsættelse af et beskatningsgrundlag, der sikrer, at grundskylden nogenlunde vil svare til, hvad grundskylden ville have udgjort ved indførelsen af boligskatteomlægningen.
Videreførelse af indefrysningsordning
Den allerede eksisterende indefrysningsordning videreføres indtil 2024, hvorefter den midlertidige ordning erstattes af en permanent ordning. Ordningen vil fortsat frem til 2024 være rentefri.
Det vil blive muligt aktivt at fravælge indefrysning, således at den indefrosne grundskyld ikke kommer til betaling ved salg af boligen, men i stedet betales løbende.
Genoptagelse af gamle ejendomsvurderinger
Med et ønske om at Skatteforvaltningen ikke skal anvende ressourcer på sager omkring gamle ejendomsvurderinger, og i stedet kan fokusere på de nye vurderinger, indføres det, at både Skatteforvaltningen og skatteyderen pr. 1. november 2020 ikke længere kan foretage genoptagelse af gamle ejendomsvurderinger.
Udvidelse af tilbagebetalingsordningen
Det fremgår af lovforslaget, at det også skal være muligt at få tilbagebetalt for meget betalt ejendomsværdiskat for 2020. Tilbagebetalingen forventes at ville kunne ske i 2022. Det er i forvejen muligt at få tilbagebetalt for perioden 2011-2019.
”Samtidighedsferie” og administrative udfordringer
Især det nye begreb ”samtidighedsferie” og den nye definition af ferieåret vil give anledning til regnskabsmæssige og administrative udfordringer for især de virksomheder, der har medarbejdere med ret til ferie med løn, hvorimod der kun i begrænset omfang vil være en påvirkning, når der er tale om timelønnede.
Hvornår træder de nye regler i kraft?
Reglerne har ikrafttrædelsesdato 1. september 2020. Det betyder dog ikke, at man blot kan forholde sig afventende, idet ændringerne allerede fra 1. januar 2019 har betydning for optjeningen af ferie.
Samtidighedsferie
Efter de ”gamle” (nuværende) ferieregler er der en stor tidsmæssig forskydning mellem optjeningsåret og ferieafholdelsesperioden. Forskydningen er imidlertid i strid med EU-retten, og denne diskrepans vil det nye begreb ”samtidighedsferie” rette op på.
Samtidighedsferie betyder, at optjening og afholdelse af ferie sker med en større grad af tidsmæssig sammenhæng. Medarbejderne får med andre ord mulighed for at afholde ferie i takt med, at ferien optjenes.
De nuværende regler betyder, at der potentielt kan gå op til 16 måneder fra det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og til den kan afholdes. Her er optjeningsåret lig med kalenderåret, medens ferieafholdelsesperioden først begynder 1. maj året efter.
Efter de nye regler optjenes ferie i perioden fra 1. september - 31. august svarende til 12 måneder. Ferie afholdes fra 1. september og 16 måneder frem. Der er altså grundlæggende tale om samtidighed mellem optjening og afvikling, idet afviklingsperioden dog er udvidet med 4 måneder frem til 31. december.
Når ferieåret er blevet ændret til perioden 1. september til 31. august er dette sket under hensyntagen til, at ferien i videst muligt omfang vil være optjent på de tidspunkter, hvor danskere typisk afholder ferie.
I princippet vil man således starte ferieåret uden at have optjent ferie. Lønmodtagere optjener herefter 25 betalte feriedage (2,08 dag pr. måned) i løbet af ferieåret.
Princippet om samtidighedsferie kan betyde, at medarbejdere kan have behov for at aftale forskudsferie. En sådan aftale sikrer, at medarbejderen kan afholde ferie, før den reelt er optjent.
Samtidighedsprincippet løser det ”problem” som hidtil har ramt eksempelvis nye på arbejdsmarkedet. Denne kategori af medarbejdere har efter de nuværende regler først skullet optjene ret til ferie i et optjeningsår, før ferien så har kunnet afholdes i det efterfølgende ferieår.
Det skal understreges, at det alene er ferielovens 5 ugers ferie, der er omfattet af ændringerne. Feriefridage, en 6. ferieuge, direktørers ferieforhold mv. er således ikke omfattet og vil derfor fortsat være reguleret af overenskomster eller indgåede aftaler.
Overgangsordning
Indførelse af samtidighedsferie medfører behov for en overgangsordning, som kan håndtere en hensigtsmæssig afvikling af ferie i overgangsperioden fra forskudt ferie til samtidighedsferie.
På tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler vil medarbejderne have optjent ferie efter de nuværende regler. Samtidig hermed vil de imidlertid begynde at optjene ferie efter de nye regler om samtidighedsferie, der kan afholdes takt med optjeningen.
Uden en overgangsordning ville der blive optjent (og afviklet) dobbeltferie. Overgangsordningen sikrer, at medarbejderne fortsat kun kan afholde 5 ugers betalt ferie i overgangsperioden, og at virksomhederne ikke pålægges at udbetale op til 10 ugers ferie i en periode på ét år.
Ordningen betyder, at den ferie, der er optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, indefryses, og således ikke kan udbetales, før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Der er ikke mulighed for at fravige denne overgangsordning, hvorfor det ikke vil kunne komme på tale alligevel at udbetale pengene til medarbejderen, eller lade denne afholde dobbelt ferie i det første år under den nye ferielov.
Den ”indefrosne” ferie skal håndteres i en særlig fond – Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler – og vil skulle udbetales til medarbejderne, i takt med at de forlader arbejdsmarkedet, typisk når de rammer pensionsalderen.
Den ferie, der er optjent i overgangsperioden, skal opgøres og indberettes til fonden. Senest 31. december 2020 foretages indberetningen, uanset om virksomheden vælger at indbetale beløbet til fonden, eller vælger blot at foretage indberetningen. Ved indberetningen til fonden senest 31. december 2020 skal virksomheden tilkendegive, om den ønsker at beholde feriemidlerne, indtil de forfalder til betaling.
Feriemidlerne skal afregnes til fonden i takt med, at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet. Der kan ikke ske afregning direkte til medarbejderen. Virksomheden modtager hvert år en opgørelse fra fonden over medarbejdere, der har forladt arbejdsmarkedet det seneste år.
Vælges feriemidlerne helt eller delvist at bibeholdes i virksomheden, skal man herefter hvert år, og senest 31. august, bekræfte overfor fonden, hvorvidt ikke-forfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden.
Valget mellem indbetaling til fonden kontra at beholde feriemidlerne i virksomheden afhænger bl.a. af de konkrete likviditetsmæssige forhold sammenholdt med de administrative fordele, der vil være forbundet med én gang for alle at afregne de indefrosne feriemidler med fonden.
Beholder virksomheden feriemidlerne, skal disse forrentes (indekseres) svarende til den gennemsnitlige lønstigning.
Regnskabsaflæggelsen
I en lang årrække har virksomhederne kunnet vælge mellem to alternative metoder for opgørelse af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse, henholdsvis den summariske og den konkrete metode.
Efter den summariske metode beregnes feriepengeforpligtelsen på baggrund af satserne for feriepengeforpligtelser i SKATs juridiske vejledning. Der er tale om en skønsmæssig metode, som rent administrativt er nem at håndtere.
Med indførelse af den nye ferielov vil den summariske metode ikke længere kunne anvendes. Fremover kan alene den konkrete metode anvendes. Efter denne metode opgøres den konkrete forpligtelse for hver enkelt medarbejder. Det sker ved at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders faktiske antal optjente feriedage inklusive restferiedage på balancetidspunktet ganget med den lønomkostning pr. dag som virksomheden belastes med under medarbejdernes afholdelse af ferie.
Begge metoder kan fortsat anvendes af virksomheder med balancedag senest 31. august 2019.
Som udgangspunkt indregnes feriepengeforpligtelsen stammende fra overgangsordningen som en langfristet gældsforpligtelse, når virksomheden har til hensigt at beholde feriemidlerne. Imidlertid skal den del af forpligtelsen, som forventes indbetalt inden for et år efter balancedagen, indregnes som en kortfristet gældsforpligtelse.
Indeksreguleringen af feriemidler, der beholdes i virksomheden, vil skulle indregnes som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen.
Opsummering
Den nye ferielov giver en række administrative og regnskabsmæssige udfordringer for virksomhederne.
Der er indført et nyt ferieår, således at der pr. 1. september 2020 opnås samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie. Forskudt ferie erstattes med andre ord af samtidighedsferie.
Den ferie, der optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 indefryses. Der er valgmulighed mellem at indbetale feriemidlerne for denne periode til en særlig fond, eller alternativt at beholde pengene (og forpligtelsen) i virksomheden. Beholdes forpligtelsen i virksomheden, skal denne indeksreguleres indtil betalingstidspunktet.
Den summariske metode til opgørelse af feriepengeforpligtelsen vil forsvinde. Det betyder, at alle virksomheder fremover skal have administrative rutiner, som kan håndtere opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete opgørelsesmetode.
En nylig afsagt byretsdom tager stilling til, hvad der skal forstås ved ”nyvognsprisen”, som er den værdi, der udgør beskatningsgrundlaget, når bilen ved købet maksimalt er tre år gammel.
Hvad er nyvognsprisen – når bilen ikke er helt ny?
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af værdien over 300.000 kr. Værdien beregnes dog af mindst 160.000 kr. Den værdi, der skal anvendes ved beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil, afhænger af bilens alder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren anskaffer bilen.
Hvis arbejdsgiveren køber en firmabil, der er højst tre år gammel regnet fra bilens første indregistrering, skal værdi af fri bil beregnes ud fra bilens nyvognspris. Ved nyvognsprisen forstås bilens faktiske købspris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt fabriksmonteret tilbehør. Ekstraudstyr, der leveres og monteres af forhandleren og vises særskilt på fakturaen, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket.
Sagen for byretten omhandlede en Mercedes, der blev indregistreret første gang den 11. maj 2010. Der var tale om en bilforhandler/bilimportør, der indregistrerede bilen til brug for en medarbejder. Bilens beskatningsgrundlag var i den forbindelse opgjort til 467.072 kr. Det var ikke dette beskatningsgrundlag, som SKAT havde anfægtet.
Bilforhandleren/bilimportøren solgte bilen den 7. juni 2011. Salgsprisen udgjorde 860.000 kr.
Spørgsmålet var nu, hvilken værdi, der skulle anvendes som beskatningsgrundlag for fri bil – var det 467.072 kr., 860.000 kr. eller et helt tredje beløb?
Hovedaktionæren i det selskab, der havde købt bilen, havde naturligvis ikke anvendt de 860.000 kr., da bilen på købstidspunktet var mere end ét år gammel og tillige havde kørt 24.000 km, idet denne værdi næppe kunne betegnes som nyvognsprisen. Hovedaktionæren var af den opfattelse, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., hvilket var det beløb, som bilforhandleren havde oplyst, da han købte bilen.
SKAT var ikke enige i, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., men havde i stedet ansat beskatningsgrundlaget til 860.000 kr., hvilket var hovedaktionærselskabets købspris.
Påstanden for byretten var, at beskatningsgrundlaget for fri bil udgjorde 467.072 kr. Begrundelsen var i korte træk som følger:
Det følger af loven, at ved anskaffelse af en bil højst tre år efter første indregistrering, er det nyvognsprisen, der udgør beskatningsgrundlaget. Det fremgår af lovforarbejder, cirkulære, Den Juridiske Vejledning og praksis, at nyvognsprisen (inklusive forhandleravance på 9 %) udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen.
SKAT havde ikke bestridt, at bilen var indregistreret til den rigtige værdi, herunder en forhandleravance på 9 %.
Byretten fandt, at begrebet ”nyvognspris” må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved køb af en ny bil og var enige med SKAT i, at beskatningsgrundlaget kunne fastsættes til 860.000 kr.
Kommentarer om afgiftsberigtigelse
I 2010 og tidligere var det praksis, at forhandlere ved indregistrering af biler til demobrug og anden brug i virksomheden kunne afgiftsberigtige bilerne på grundlag af den indkøbspris, som lå til grund for købet fra fabrikken, når blot denne indeholdt en positiv forhandleravance på 9 %.
Der er siden sket flere justeringer af registreringsafgiftsloven, hvilket betyder, at det ikke længere er muligt at anvende indkøbsprisen indregnet en positiv forhandleravance på mindst 9 %. Senest har Folketinget i 2017 vedtaget, at der skal ske genberegning af registreringsafgift, når en bil, som er indregistreret til demobrug, udlejning mv., efterfølgende sælges til en slutbruger.
Folketinget har i dag, tirsdag den 24. marts 2020, vedtaget "Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med COVID-19", og det forventes, at portalen for ansøgning om lønkompensation åbner i morgen onsdag den 25. marts 2020.
Ansøgning om lønkompensation
Ansøgningen skal ske digitalt og antageligt via Erhvervsministeriets hjemmeside.
Der skal anføres følgende i ansøgningen:
-
Andel af medarbejdere, der er hjemsendt (mindst 30 % eller min. 50 medarbejdere).
-
CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad (er medarbejderen fuldtids- eller deltidsansat) pr. medarbejder.
-
Periode, der ønskes kompensation for, samt begrundelse herfor, eksempelvis at virksomheden er tvangslukket på grund af COVID-19, arbejdsmangel mv.
-
Tro- og loveerklæring fra ledelsen om, at de afgivne oplysninger er korrekte.
Lønkompensationen udbetales herefter hurtigst muligt.
Arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling (L 141)
En lønmodtager er under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejdspligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan med 1 dags varsel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdspligten.
Lønkompensationen til arbejdsgiveren er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferieog/eller afspadsering på i alt 5 dage, hvis hjemsendelsesperioden på grund af COVID-19 udgør 3 måneder. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.
Hvis hjemsendelsesperioden er mindre end 3 måneder, reduceres de 5 tvungne feriedage mv. forholdsmæssigt.
Folketinget har vedtaget, at visse frister for betaling af skatter mv. midlertidigt udskydes for at lette presset på danske virksomheders likviditet som følge af COVID-19.
A-skat og AM-bidrag
De normale betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag er udskudt for de kommende 3 måneder.
Fristen for indberetning af løn er uændret.
Små og mellestore virksomheder
Betalingsfristerne er følgende for små og mellemstore virksomheder:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April-rate 11. maj 10. september
Maj-rate 10. juni 12. oktober
Juni-rate 10. juli 10. november
Store virksomheder
Betalingsfristerne er følgende for store virksomheder:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April-rate 11. maj 10. september
Maj-rate 10. juni 12. oktober
Juni-rate 10. juli 10. november
B-skat og foreløbigt AM-bidrag
Den normale betalingsfrist for B-skat og foreløbigt AM-bidrag er udskudt for to rater, nemlig raterne for april og maj måned.
Betalingsfristerne er følgende:
Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
Maj-rate 20. maj21. december
Moms – udskudt angivelse og betaling
Fristerne for angivelse og betaling af moms er udskudt.
Virksomheden afregner månedsmoms
Fristen for angivelse og afregning af månedsmoms er udskudt én måned. Den udskudte frist gælder dog ikke, hvis månedsmoms er pålagt som følge af kreditbegrænsning.
Afgiftsperiode Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist
April måned 25. maj25. juni
Maj måned 25. juni27. juli
Virksomheden afregner kvartalsmoms
Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.
Afgiftsperioden for første og andet kvartal i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1. september 2020.
Virksomheden afregner halvårsmoms
Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.
Afgiftsperioden for første og andet halvår i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte afgiftsperiode er den 1. marts 2021.
Der arbejdes på højtryk på Christiansborg mv. for at hjælpe danske virksomheder som følge af COVID-19.
Lønkompensation for lønmodtagere
Folketinget vil i morgen tirsdag den 24. marts 2. og 3. behandle lovforslag L 141 med det formål at gennemføre den lønkompensationsordning, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:
-
Lønkompensationsordningen gælder for alle private virksomheder, der står overfor herhjemme at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
-
Medarbejderne skal være ansat før den 9. marts 2020.
-
Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden fortsat betaler fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden.
-
Medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.
-
Lønkompensationen er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferie, og/eller afspadsering på i alt 5 dage i løbet af kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.
Hvor meget udgør lønkompensationen?
Lønkompensationen udgør 75 % af medarbejderens bruttoløn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær.
For ikke-funktionærer udgør lønkompensationen 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
Den aftalte kompensationsperiode dækker 9. marts – 9. juni 2020.
I løbet af indeværende uge forventes virksomheden at kunne påbegynde ansøgning om lønkompensation.
Kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende
Regeringen har foreslået en midlertidig kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der skal gælde for perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:
-
Et forventet omsætningstab på minimum 30 %
-
En gennemsnitlig omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode
-
Virksomhedsejeren skal eje mindst 25 % og arbejde i virksomheden
-
Virksomheden må maksimalt have 10 fuldtidsansatte
-
Virksomheden skal have været registreret senest den 1. februar 2020.
Hvor meget udgør kompensationen?
Kompensationen vil udgøre 75 % af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i det seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned, dog 46.000 kr., hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.
Personer, der modtager folkepension eller sygedagpenge, kan ikke modtage omsætningskompensation.
Der er ikke åben for ansøgning endnu.
Kompensationsordning for freelancere mv.
For selvstændige uden CVR-nr. foreslås indført en kompensationsordning ligeledes på 75 % af det forventede indkomsttab (B-indkomst), dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt indkomsttabet (det forventede) på grund af COVID-19 udgør mindst 30 % i perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Ordningen skal gælde personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, dog forventes ligeledes fastsat regler for personer, der ikke har haft B-indkomst i 2019.
Kompensation for virksomheders faste udgifter
Regeringen har foreslået, at der indføres en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder eksempelvis husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (eksempelvis leasing) i en periode, hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang.
Der lægges op til, at en andel af de faste udgifter kompenseres efter følgende model:
-
80 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 %
-
50 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 %
-
25 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60 %.
Erhvervsdrivende, som er påbudt fuldt lukket, vil i denne periode blive kompenseret svarende til 100 % af de faste udgifter.
Der kan ikke søges om kompensation, hvis de faste udgifter udgør mindre end 25.000 kr. i perioden 9. marts – 9. juni 2020.
Ansøgning mv.
Der er ikke åbnet op for adgang til ansøgning om kompensation endnu.
I forbindelse med ansøgning skal der:
-
Indsendes en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætningsnedgang i perioden fra 9. marts til 9. juni som følge af COVID-19.
Der ydes 80 % i støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen.
Der gennemføres løbende stikprøvekontrol, og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, hvorefter der vil ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.
I skrivende stund er vi alle i sjælden grad ude af stand til at vurdere, hvad der vil ske i selv den nærmeste fremtid.
Som erhvervsdrivende vil man have usikkerhed på mange områder – personale, varesalg, varekøb, likviditet, restriktioner i transport og detailhandel, svigtende ordretilgang, likviditet, udlandshandel og så videre.
Listen forekommer at være uendelig – og den kan se helt anderledes ud i morgen. Vi er ikke selv herrer over udviklingen.
Det er svært at mødes på grund af opfordringerne til at undgå fysisk tilstedeværelse i videst muligt omfang, og rejseaktiviteterne er begrænsede.
Som revisorer er vi i dagligdagen meget afhængige af teknologi. Vi arbejder i meget stort omfang elektronisk, og vi kommunikerer i lige så stort omfang elektronisk i form af mail samt via telefonen.
Det vil sige, at vi uanset de mere eller mindre frivillige begrænsninger i hverdagen er i stand til at udføre vores arbejde på nogenlunde normale vilkår. Vi har mange medarbejdere, der arbejder hjemmefra – men via internetopkobling tilstræber vi at arbejde lige så effektivt på hjemmekontoret som på det daglige kontor, og telefon og mail er ved hånden hele tiden.
Vi er bevidste om, at vores kunder har mange tanker og spørgsmål vedrørende deres virksomhed og fremtiden.
Det er vi klar til at rådgive om i det omfang, vi kan. Vi vil herudover også løbende informere i takt med den udvikling, der sker.
Nogle af de emner, vi vil kunne hjælpe vores kunder med, er:
- Den statslige hjælp til lønninger – hvordan og hvornår?
-
Ferie og afspadseringsmuligheder
-
Metoder til dækning af finansieringsbehovet her og nu; udsættelse af betalinger til det offentlige, kreditudvidelser
-
Tilretning af budgetter og beregninger om drift og likviditet
-
Hvordan påvirkes årsregnskaberne her og nu?
Der er mange flere emner,og behovet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, lige som der –afhængigt af den kommende tids udvikling – vil kunne dukke nye emner op.
Vigtigst af alt: Kontakt os, hvis du mangler hjælp og rådgivning. Ganske vist har vi travlt med årsregnskaberne for tiden, men det er vigtigere, at vi hjælper vores kunder i den situation, vi uventet er kommet i.
Den 20. marts 2020 er en dato, hvor mange selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat. Satserne for tillæg og dekort til frivillig indbetalt acontoskat for indkomståret 2020 kendes endnu ikke, men forventes at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019. Det betyder, at der ikke er nogen fordel i at indbetale frivillig acontoskat den 20. marts 2020, medmindre selskabet betaler negativ rente.
Frivillig indbetaling af acontoskat
Selskaber kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2020 frem til og med den 1. februar 2021.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat beregnes der et tillæg eller en dekort afhængig af indbetalingstidspunktet. De normale tidspunkter, hvor selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat, er den 20. marts, 20. november og 1. februar i året efter.
Satserne for tillæg, dekort og restskat for indkomståret 2020 offentliggøres først i december 2020.
Satserne for indkomståret 2020 forventes ikke at ændre sig nævneværdigt i forhold til satserne for indkomståret 2019. For indkomståret 2019 var der ingen tillæg eller dekort til frivillige indbetalinger af acontoskat hverken den 20. marts 2019 eller den 20. november 2019. Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2019 til 1. februar 2020 var dekorten på 0,9 %.
Restskat for indkomståret 2020 skal betales senest den 20. november 2021. Tillægget til restskat for indkomståret 2019 udgjorde 4,7 %, og der er tale om en ikke fradragsberettiget rente. Det svarer til en før skat-rente på 6,0 % p.a.
Valg af tidspunkt for frivillig indbetaling af acontoskat
Da der hverken ydes tillæg eller sker reduktion med en dekort ved indbetaling af frivillig acontoskat, når det forudsættes, at satserne bliver de samme for indkomståret 2020 som for indkomståret 2019, kan selskabet umiddelbart lige så godt vente med en eventuel frivillig indbetaling til den 20. november 2020. Kun hvis selskabet betaler negativ rente, vil det være en fordel at foretage frivillig indbetaling den 20. marts 2020 eller for den sags skyld et senere tidspunkt, hvis situationen med negativ rente først opstår senere på året, men dog indbetaling senest den 20. november 2020, hvis dekort skal undgås.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2020 til 1. februar 2021 forventes dekorten at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019, hvilket vil sige 0,9 %. Indbetales der således 100.000 kr. i frivillig acontoskat den 1. februar 2021 godskrives selskabet kun en skattebetaling på 99.100 kr.
Tillægget til overskydende skat udgjorde for indkomståret 2019 0,1 % og forventes at være i samme størrelsesorden for indkomståret 2020.
Folketinget har vedtaget et ændret beskatningsgrundlag for visse biler.
Beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgift
Efter registreringsafgiftslovens § 9 askal der i visse tilfælde ske fornyet fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og genberegning af registreringsafgift. Dette gælder blandt for leasingselskabers biler.
Folketinget har vedtaget, at beskatningsgrundlaget for fri bil, når der sker genberegning af registreringsafgiften, udgør den genberegnede nyvognspris, når den er højere end den oprindelige pris. Indtil der sker genberegning,reguleres beskatningsgrundlaget ikke.
Den genberegnede nyvognspris skal anvendes som beskatningsgrundlag, uanset om bilen er købt eller leaset af arbejdsgiveren.
Ændringen har virkning for biler, der stilles til rådighed for en medarbejder første gang fra og med den 1. februar 2020.
Lempelser for elbiler og pluginhybridbiler
Folketinget har vedtaget, at den planlagte stigning i registreringsafgiften for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler fra den 1. januar 2020 annulleres, og i stedet videreføres de i 2019 gældende satser for registreringsafgift for disse biler.
Endvidere har Folketinget vedtaget, at der for perioden 1. april – 31. december 2020 indføres et fradrag i beskatningsgrundlaget for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler på 40.000 kr. opgjort på årsbasis. Denne nedsættelse af beskatningsgrundlaget gælder også for allerede indregistrerede biler.