Kategori: Faglig viden

Frikort eller ej

Fra og med den 1. januar 2026 skal unge ikke længere betale AM-bidrag. Fritagelsen for betaling af AM-bidrag gælder til og med den 31. december i det år, hvor personen fylder 17 år.

Mange unge mennesker med frikort har ”undret” sig over at skulle betale en skat benævnt AM-bidrag. Sådan skal det ikke længere være – et frikort for et ungt menneske betyder nu, at der hverken skal betales AM-bidrag eller A-skat.

Fritagelsen for AM-bidrag for de unge mennesker gælder, uanset om de har et frikort eller et skattekort.

Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 % til 10 %, pengetankreglen ikke skal omfatte aktiv udlejning af fast ejendom, og at der indføres et retskrav på skematisk værdiansættelse. Og så skal gaver til søskende være afgiftspligtige i stedet for skattepligtige.

Lavere bo- og gaveafgift

Bo- og afgiftssatsen skal efter lovforslaget reduceres fra 15 % til 10 % ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder (virksomheder, der ikke er omfattet af pengetankreglen) til børn, børnebørn m.fl.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af en gave- eller boafgift på 10 %:

• Gavegiver/arvelader har ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet
• Gavegiver/arvelader eller dennes nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (personlig virksomhed) eller deltaget i selskabets ledelse (selskab) i mindst ét år af ejertiden
• Gavemodtager/arving opretholder ejerskabet til virksomheden i mindst tre år.

Afgiftssatsen på 10 % skal have virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer til personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Pengetankreglen

En virksomhed, der er omfattet af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse), kan f.eks. ikke overdrages fra en far til sønnen med skattemæssig succession. Den manglende successionsadgang betyder, at faderen på normal vis skal beskattes af en fortjeneste ved overdragelsen.

Pengetankreglen har desuden betydning på andre områder, f.eks. muligheden for at tegne en ophørspension ved salg af virksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., eller hvis handelsværdien af de nævnte ”passive” aktiver udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Efter lovforslaget skal ”Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom” ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Udlejningsejendomme har hidtil ofte gjort det umuligt at overdrage en virksomhed med succession. Det skal ikke længere være tilfældet, forudsat at der en tale om ”aktiv” udlejningsvirksomhed, hvorved forstås:

• Ejerandelen (direkte eller indirekte ejerskab) af den faste ejendom skal udgøre mere end 50 % (ejerandele tilhørende ægtefælle, børn mfl. medregnes)
• Opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden må ikke i overvejende grad være overgivet til en uafhængig administrator
• Ejendommen skal være været ejet i mindst ét år før overdragelsen, og i hele denne periode været aktivt udlejet, medmindre den indgår i en aktiv ejendomsportefølje.

Ændring af pengetankreglen skal have virkning for overdragelser mv., der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Retskrav på skematisk værdiansættelse

Efter gældende regler skal en virksomheds værdi ved beregning af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke findes en objektiv konstaterbar handelsværdi, anvender parterne typisk nogle hjælperegler, som SKAT offentliggjorde for 25 år siden. Der er imidlertid ikke et retskrav på at anvende den værdi, der fremkommer på baggrund af hjælpereglerne.

Ifølge det foreliggende lovforslag indsættes der en bestemmelse i boafgiftsloven om, at parterne ved gaveoverdragelse eller arv kan vælge at anvende en ny skematisk model til værdiansættelse af erhvervsvirksomheder, såvel de personligt ejede som selskaber. Parterne har et retskrav på at anvende denne skematiske værdiansættelse, dog ingen regel uden undtagelser.

Kravet på skematisk værdiansættelse af virksomheden har virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Gaver til søskende

Gaver mellem søskende er efter gældende regler skattepligtige.

Det foreslås, at søskende fra og med den 1. januar 2027 tilføjes kredsen af nærtstående familie, der er omfattet af reglerne om en gaveafgift på 15 %, herunder afgiftsfri årlige gaver på op til en bundgrænse på 76.900 kr. (2025).

Selskabslovens §§ 210-212, der fastsatte særlige eller formelle betingelser for ydelse af kapitalejerlån, er ophævet pr. 1. januar 2025.

Selvom ophævelsen af de selskabsretlige bestemmelser vedrørende betingelserne for kapitalejerlån er en realitet, betyder ophævelsen dog ikke, at kapitalselskaber nu uden videre – direkte eller indirekte – kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for hovedaktionærer.

Selskabets ledelse skal nemlig fortsat være opmærksom på, at den til enhver tid, jf. selskabsloven, er forpligtet til at sikre, at:

• selskabets virksomhed er forsvarligt organiseret.
• bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende vis.
• der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
• der rapporteres om selskabets finansielle forhold.
• direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
• delskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
• dispositioner ikke åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning (*).

Hvis udbetaling til kapitalejer er foretaget i strid med disse, er der – på trods af ophævelsen af selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån – fortsat tale om ulovlig kapitalafgang, der efter selskabsloven skal tilbagebetales sammen med en årlig rente af beløbet svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 % (§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.) samt et yderligere tillæg af 2 procentpoint.

Hertil kommer, at et direkte eller indirekte lån til en hovedaktionær forsat skal beskattes på udbetalingstidspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16E. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner beskattes fortsat ikke. Dette skyldes, at de skatteretlige regler vedrørende kapitalejerlån ikke er ændret.

Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at Skatteministeriet har fremsat forslag om ændring af ligningslovens § 16 E. Ud over forsøg på hindring af dobbeltbeskatning – når for eksempel et utilsigtet lån repareres ved tilbagebetaling – forekommer rækkevidden af forslaget uafklaret.

Pas på med (utilsigtede) hævninger

Du bør som hovedaktionær fortsat være opmærksom på hævninger fra dit kapitalselskab og ikke mindst utilsigtede hævninger. Eksempler herpå er udbetaling af udlæg, der ikke er bogført, eller udbetaling af udbytte, der ikke formelt er afsat i årsrapporten.

I tvivlstilfælde bør du altid drøfte udbetalinger med din revisor, ligesom du altid bør tale med din revisor, hvis skaden er sket.

*)127 Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Tilbage i sensommeren 2024 blev der fremsat et lovforslag om ændringer til selskabsloven. Lovforslaget indeholdt bl.a. forslag om at nedsætte kapitalkravet til anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Kort inden nytår 2024 blev lovforslaget vedtaget med en ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025. Derfor er det nu muligt at stifte et anpartsselskab med kun 20.000 kr. i selskabskapital. Om end vi i skrivende stund stadig afventer Erhvervsstyrelsens IT-systemer og en tilretning heraf, hvorfor der pt. er nogle lavpraktiske udfordringer med selve registreringen.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Uanset, at kapitalkravet i et anpartsselskab nu er nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr., er selskabets ledelse stadig ansvarlig for en løbende vurdering af, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde både sine nuværende, men også fremtidige forpligtelser. Det vil sige, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske situation og i den forbindelse løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab skal sikre, at anpartsselskabets kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet eller væsentlige risici. Kravet om, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, påhviler alle ledelsesorganer i anpartsselskabet uanset den valgte ledelsesstruktur, dvs. bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller direktionen alene, der almindeligvis ses i de mindre anpartsselskaber.

Risiko for at havne i kapitaltabsreglerne

Selskabsloven indeholder en række bestemmelser om, hvornår et selskab (fx A/S eller ApS) har tabt en andel af sin kapital, som bevirker, at ledelsen skal tage aktive skridt til at retablere denne. Disse bestemmelser omtales til daglig blot som 'kapitaltabsreglerne'. Kapitaltabsreglerne foreskriver, at har et selskab (fx A/S eller ApS) tabt mere end 50 % af den registrerede selskabskapital – sagt med andre ord; udgør selskabets samlede egenkapital mindre end 50 % af den registrerede selskabskapital – er selskabet omfattet af kapitaltabsbestemmelserne.

Konsekvensen af at havne i kapitaltabsreglerne er bl.a., at ledelsen på en generalforsamling, som afholdes senest 6 måneder efter kapitaltabet er konstateret, skal redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag til tiltag, som bevirker, at kapitalen retableres.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at udover ovennævnte omkring ledelsens ansvar om løbende at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, skal et anpartsselskab med en kapital på 20.000 kr. ikke realisere mange eller store underskud, førend kapitaltabsbestemmelserne bringes i spil.

Equity crowdfunding

Med vedtagelsen af ændringerne til selskabsloven kan crowdfunding nu også anvendes i anpartsselskaber. Dette kan ske både ved stiftelsen og som led i en kapitalforhøjelse.

Der findes en række betingelser for at kunne gøre brug af crowdfunding. Anparterne skal bl.a. udbydes til offentligheden via en crowdfundingplatform efter reglerne i crowdfundingforordningen. Ligeledes følger bl.a. betingelser om:

• Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.
• Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
• Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
• Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Udover ovenstående findes yderligere betingelser ved crowdfunding, hvorfor dette altid skal vurderes i de konkrete tilfælde.

Alt for mange borgere får ikke fradrag for alle deres foretagne pensionsindbetalinger. I 2024 kan der for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter maksimalt opnås fradrag og/eller bortseelsesret for kr. 63.100 samlet set. Det gælder for både private og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger.

Som borger går man glip af sine fradrag, hvis man indbetaler for meget til sin pensionsordning. Men hvorfor er det egentlig sådan?

Sådan påvirkes din private pensionsordning

Hvis maxgrænsen kr. 63.100 overskrides, er det altid den private ordning – hvis der er en sådan – som står for skud. Dvs. at i tilfælde, hvor der samlet indbetales mere end kr. 63.100, vil det altid være fradraget på årsopgørelsen (rubrik 21), som reduceres med det overskydende indbetalte beløb.

Indbetales der i 2024 f.eks. kr. 55.000 på en arbejdsgiveradministreret ordning, så er den løn, som borgeren bliver beskattet af hos arbejdsgiveren, grundet bortseelsesretten allerede nedsat med det indbetalte beløb. Indbetaler borgeren så også selv af beskattede midler til en privattegnet ordning f.eks. kr. 10.000, så vil fradraget på dennes årsopgørelse (normalt de 10.000) blive reduceret til kr. 8.100, idet der samlet set er indbetalt kr. 1.900 mere end maxgrænsen på 63.100 (2024).

Hvad kan du gøre?

For at løse overskridelsen af maxgrænsen kr. 63.100 fra privattegnet ratepension eller ophørende livrente, findes der 2 muligheder:

1. Det overskydende beløb indbetalt af beskattede midler på privattegnet ordning, i dette tilfælde kr. 1.900, kan udbetales uden konsekvenser for årsopgørelsen, idet man jo netop ikke har fået fradrag for beløbet.
2. Det overskydende beløb kan overføres til en anden fradragsberettiget ordning (livsvarig ordning).

Sidstnævnte løsning skal indberettes af pensions-/pengeinstituttet til Skattestyrelsen, inden fradraget for de sidste kr. 1.900 kan opnås. NB! Forvent i den forbindelse ikke, at årsopgørelsen automatisk ændres. Skattestyrelsen skriver selv følgende i deres vejledning:

”Når pensionsselskabets indberetning fremgår af dine skatteoplysninger, kan vi lave en ny årsopgørelse. Hvis ikke du automatisk modtager en ny årsopgørelse inden for en måned efter, at ændringen fremgår af dine skatteoplysninger, skal du kontakte os.”

Man er også ”velkommen” til ikke at foretage sig noget. I så fald ender det nok blot med dobbelt beskatning (indbetaling af beskattede midler og beskatning ved udbetaling). Denne dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man ved udbetalingen af sin pensionsopsparing kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag på tidspunktet for indbetalingen, selvom det måske ligger 30-40 år tilbage.

Vil denne dokumentation være mulig, og vil det være muligt for pensions- eller pengeinstituttet at administrere dette, kan beløbet – som der ikke tidligere er foretaget fradrag for – blive udbetalt skattefrit.

Overskridelse af arbejdsgiverindbetaling: Hvad betyder det, og hvad kan du gøre?

Beskatning ved overskridelse af maksimumgrænsen

Hvis din arbejdsgiver indbetaler mere end 63.100 kr. (2024) til en ratepension eller ophørende livrente, registrerer Skattestyrelsen automatisk det overskydende beløb som skattepligtig indkomst i rubrik 347. Dette sker, fordi beløbet allerede er trukket fra din løn, der er blevet beskattet.

Mulige løsninger ved overskridelse:

1. Udbetaling af det overskydende beløb: Det overskydende beløb, f.eks. 1.900 kr., kan udbetales uden yderligere konsekvenser, da det allerede er beskattet.
2. Overførsel til livsvarig ordning: Beløbet kan overføres til en livsvarig pensionsordning, hvor det bliver fradragsberettiget. Dette eliminerer beskatningen af beløbet i rubrik 347.

Risiko for dobbeltbeskatning: Husk at indberette til Skattestyrelsen

Hvis du vælger at overføre det overskydende beløb til en livsvarig pensionsordning, skal pensionsselskabet indberette ændringen til Skattestyrelsen. Bemærk, at årsopgørelsen ikke automatisk opdateres, og du skal selv kontakte Skattestyrelsen, hvis den ikke ændres inden for en måned.

For såvel overskridelse af maksimumgrænsen ved private indskud og/eller arbejdsgiveradministreret indskud gælder, at tager du ikke handling, enten ved udbetaling af det overskydende beløb eller overførsel til en fradragsberettiget ordning (fx en livsvarig pensionsordning) kan du risikere dobbeltbeskatning: først ved indbetaling af beskattede midler og senere ved udbetaling. Denne dobbeltbeskatning kan kun undgås, hvis du ved udbetaling kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag ved indbetalingen – selv hvis det ligger 30-40 år tilbage.

Hvad gælder for en livsvarig pensionsordning?

Hvad angår fradrag for indskud på livsvarige pensionsordninger, så gælder en del andre regler og fradragsmuligheder, end hvad der er gældende for indskud på ratepension og ophørende livrente.

For livsvarige pensionsordninger gælder der som udgangspunkt en maksimal årlig fradragsgrænse. Denne grænse kaldes opfyldningsfradraget og er på 58.100 kr. (2024). Der findes dog særlige regler, som kan gøre sig gældende. For eksempel gælder der særlige vilkår for selvstændige, ligesom reglerne varierer afhængigt af, om ordningen er arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.

Derudover findes der specifikke regler for engangsindbetalinger. Disse forhold betyder, at mange borgere ofte opnår eller har ret til fradrag, der overstiger den nævnte fradragsgrænse.

• Arbejdsgiveradministreret livsvarig pensionsordning

Der er ingen øvre grænse for, hvor stort et beløb der er bortseelsesret for i en arbejdsgiveradministreret livsvarig ordning. Har du f.eks. en løn på kr. 50.000 om måneden, er det således muligt at indbetale kr. 50.000 med fuld bortseelsesret (fradrag i din løn) hver måned.

• Privattegnet livsvarig pensionsordning

For de privattegnede livsvarige ordninger gælder umiddelbart et opfyldningsfradrag på kr. 58.100 (2024). Det er – som beskrevet i vores tidligere artikel – netop her, der ”gemmer sig” rigtig mange glemte fradrag.

• En éngangsindbetaling på en privattegnet ordning fordeles umiddelbart over 10 år
• Engangsindbetaling kr. 1.000.000 – årligt fradrag i 10 år på 100.000
• Engangsindbetaling kr. 400.000 – årligt fradrag i 10 år på 40.000 (som udgangspunkt).

Men hvis opfyldningsfradrag kr. 58.100 (2024) ikke er overskredet, kan der foretages fradrag herfor. Dvs. fradrag i alt kr. 400.000 kan være opbrugt efter 7 år.

Aftale med pensions-/pengeinstitut om indbetaling i 10 år giver også ret til fuldt fradrag for det indbetalte hvert år.

Få en nærmere uddybning omkring opfyldningsfradraget og et konkret eksempel i denne artikel.

Nedenfor kan du se, hvordan éngangsindbetalinger på privattegnede livsvarige ordninger kan fradrages:

Eksempel, hvor 1/10 fradrag altid udgør et mindre beløb end opfyldningsfradraget:

Èngangs indbetalinger	År 1	År 2	År 3	År 4	År 5	År 6	År 7	År 8	Rest fradrag
År 1 kr. 300.000	30.000	30.000	30.000	30.000	30.000	29.500			0,-
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)		28.100	28.100	28.100	8.100
År 5 kr. 200.000					20.000	20.000	20.000	20.000	35.200
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)						8.600	38.100	38.100
Fradrag i alt	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100

Eksempel, hvor 1/10 fradrag i en periode er mindre og en periode er højere end opfyldningsfradraget:

Èngangs indbetalinger	År 1	År 2	År 3	År 4	År 5	År 6	År 7	År 8	Restsaldi til fradrag
År 1 kr. 300.000	30.000	30.000	30.000	30.000	30.000	30.000	7.600		0,-
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)	28.100	28.100	28.100	28.100
År 5 kr. 500.000					50.000	50.000	50.000	50.000	291.400
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)							500	8.100
Fradrag i alt	58.100	58.100	58.100	58.100	80.000	80.000	58.100	58.100

NB! I ovenstående skemaer er anvendt 2024 satsen kr. 58.100 som opfyldningsfradrag for alle år.

For at sikre dig et overblik har vi lavet en oversigt over de mest relevante beløbsgrænser, som reguleres:

• Iværksætterpakken er vedtaget 19. december 2024, hvilket betyder, at grænsen for aktieindkomst, som beskattes med 27 %, stiger fra 61.000 kr. i 2024 til 67.500 kr. i 2025 (51.500 kr. 2010-niveau); 75.700 kr. i 2026 (57.800 kr. 2010-niveau) og 83.100 kr. i 2027 (63.400 kr. 2010-niveau). Ægtefæller har tilsammen et dobbelt bundfradrag på 2 gange beløbet, før der skal betales 42 % i skat.
  
  
• Topskattegrænsen stiger fra 588.900 kr. efter AM-bidrag i 2024 til 611.800 kr. efter AM-bidrag i 2025.
  
  
• Personfradraget stiger fra 49.700 kr. i 2024 til 51.600 kr. i 2025. Det betyder, at personer kan tjene mere, før de skal betales skat af indkomsten.
  
  
• Det maksimale beskæftigelsesfradrag stiger fra 45.100 kr. i 2024 til 55.600 kr. i 2025. Det betyder, at alle skatteydere med lønindkomst eller overskud fra selvstændig virksomhed kan få et højere fradrag i indkomsten.
  
  
• Det forventes, at et ”grønt” håndværkerfradrag genindføres med 8.600 kr., og at servicefradraget stiger til 17.500 kr. og udvides. Dette var en del af Finansloven 2024, og lovforslaget forventes vedtaget i januar 2025. I tabellen er alene anført det på nuværende tidspunkt gældende servicefradrag på 12.400 kr. for 2025.
  
  
• Progressionsgrænsen for ejendomsværdiskat er hævet, hvilket er en del af ændringerne omkring ejendomsværdiskat, som de nye vurderinger medførte. Ejendomsværdiskatten beregnes med 0,51 % op til progressionsgrænsen og med 1,4 % af den del, som ligger over progressionsgrænsen.

Beskrivelse	2024	2025
Topskattegrænse	588.900	611.800
Personfradrag	49.700	51.600
Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst	50.500	52.400
Progressionsgrænse for aktieindkomst	61.000	67.500
Loft for indskud på aktiesparekonto	135.900	142.500
Bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger fra tredjepart	46.100	47.900
Bundfradrag ved udlejning af helårsboliger fra tredjepart	32.300	33.500
Maks. beskæftigelsesfradrag	45.100	55.600
Maks. fradrag for udgifter til arbejdsløn for serviceydelser	11.900	12.400
Progressionsgrænse for ejendomsværdiskat	3.040.000	9.200.000
Indregningsgrænse for restskat	23.100	24.000
Bundfradrag ved gaveafgift	71.500	74.100
Bundfradrag ved gaveafgift, svigerbørn	25.000	25.900
Skattepligtigt beløb ved fri telefon	3.100	3.200
Småanskaffelsesgrænse jf. afskrivningsloven § 11	15.600	16.200
Småsaldigrænse og småaktivgrænse jf. afskrivningslovens §§ 5 og 6	33.100	34.400

Hvert år oplever mange borgere, at de ikke får de pensionsfradrag, de faktisk er berettiget til. Ser man alene på indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, er intet mindre end 35.000 - 40.000 borgere berørt (jf. Skattestyrelsen).

Medregnes også de borgere, som indbetaler eller tidligere har indbetalt til livsvarige pensionsordninger uden at få fuldt fradrag, er det endnu flere, der årligt “snyder” sig selv.

Beløbsmæssigt taler vi om svimlende summer. For ratepensioner og ophørende livrenter alene løber de manglende fradrag op i cirka 359 millioner kroner årligt (2022-tal jf. Skattestyrelsen), svarende til omkring 9.000 kroner per berørt borger. Ikke alene går borgerne glip af fradraget på årsopgørelsen – de risikerer også dobbeltbeskatning. Dette sker, fordi indbetalingen er foretaget af beskattede midler, som beskattes igen, når pensionsopsparingen udbetales.

Derfor opstår de manglende fradrag

Årsagen er, at man – for indskud til ratepension og ophørende livrente – maksimalt kan opnå fradrag for 63.100 kroner i 2024. Mange af de 35.000 - 40.000 borgere indbetaler imidlertid mere end dette beløb. Dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man på udbetalingstidspunktet kan dokumentere, at man ikke fik fradrag for det udbetalte beløb.

Dokumentationskravet kan dog være problematisk, især ved pensionsopsparinger, der er opsparet over 30 - 40 år, hvor fradragsloftet kan være overskredet flere gange. I sådanne tilfælde kan vi forvente, at hele beløbet bliver skattepligtigt.

Kun en dråbe i havet

De manglende fradrag på 359 millioner kroner årligt kan synes som en dråbe i havet, hvis man sammenligninger med det samlede omfang af manglende fradrag for pensionsindbetalinger. Ud over ratepensioner og ophørende livrenter indbetales der hvert år også betydelige beløb til livsvarige pensionsordninger, som der heller ikke altid opnås fuldt fradrag for.

For privatpersoner er opfyldningsfradraget for livsvarige pensionsordninger i 2024 på 58.100 kroner. Ved engangsindskud eller aftaler om løbende indbetalinger kan fradraget dog fordeles over flere år. For eksempel berettiger et engangsindskud på 1 million kroner til et fradrag på 100.000 kroner årligt i 10 år.

Hvis der derimod indbetales 300.000 kroner som engangsindskud, vil opfyldningsfradraget i 2024 betyde, at der kan fradrages 58.100 kroner. Dette betyder, at fradraget for de 300.000 kroner kan være opbrugt på 5 - 6 år, forudsat at der ikke foretages yderligere indbetalinger.

Selvstændigt erhvervsdrivende har dog andre muligheder gennem eksempelvis “30 %-ordningen” og “ophørsordningen,” hvor der kan indbetales og opnås fradrag for større beløb.

Problemet med manglende fradrag

De komplekse regler for indbetaling til livsvarige pensionsordninger betyder, at mange borgere hvert år går glip af betydelige fradrag. Selvom pensionsselskaber og pengeinstitutter indberetter indbetalingerne til Skattestyrelsen, og disse tilgår borgerens skattemappe, overføres oplysningerne ikke automatisk til selvangivelsen. Dette skyldes, at Skattestyrelsen ikke ved, hvordan borgeren ønsker at fordele fradraget. Og hvis man ikke selv er opmærksom, går fradraget tabt.

På servicebrevet markeres rubrik 24 med en stjerne (*), som ifølge vejledningen betyder:

“En stjerne (*) ud for en rubrik betyder, at vi har modtaget oplysninger til rubrikken, men oplysningen ikke umiddelbart kan overføres til oplysningsskemaet.”

Der gives ingen oplysninger om beløbets størrelse, hvem der har indberettet det, eller hvorfor det ikke overføres.

Større fradrag kræver bedre værktøjer

For at hjælpe borgerne kunne et digitalt hjælpeværktøj – eksempelvis i Excel – være en løsning. Dette værktøj kunne holde styr på fradragene og restfradragssaldi, især hvis der foretages flere indbetalinger over tid.

For eksempel vil en borger, der i år 5 (2028) foretager et yderligere engangsindskud på 500.000 kroner, stå med samme udfordringer som beskrevet ovenfor. I år 10 vil fradraget for den første indbetaling på 1 million kroner være opbrugt, og fra år 11 (2034) kan borgeren fratrække 50.000 kroner årligt for den nye indbetaling i 2028 – medmindre denne ønsker at anvende opfyldningsfradraget kr. 58.100 (2024).

Et hjælpeværktøj kunne lette denne proces for både borgere og Skattestyrelsen og sikre, at ingen går glip af deres retmæssige fradrag.

Sådan kunne et hjælpeværkstøj se ud

Indbetalinger	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034	Rest fradrag
2024 kr. 1 mio.	100.000	100.000	100.000	100.000	100.000	100.000	100.000	100.000	100.000	100.000	0	0
Opfyldningsfradrag
2028 kr. 0,5 mio.					50.000	50.000	50.000	50.000	50.000	50.000	50.000	141.900
Opfyldningsfradrag											8.100
Fradrag i alt	100.000	100.000	100.000	100.000	150.000	150.000	150.000	150.000	150.000	150.000	58.100

I årene 2024 - 2033 opnås fradrag for 1/10 af begge éngangsindbetalinger.

Fra år 2034 eksisterer kun restsaldo fra éngangsindbetalingen i 2028. Denne indbetaling udgjorde kr. 500.000, hvorfor der som udgangspunkt indrømmes fradrag for kr. 50.000 årligt (1/10), men på grund af reglen om opfyldningsfradraget kan der i år 2034 fradrages yderligere kr. 8.100.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

Andre eksempler til illustration

Eksempel 1

Indbetalinger	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	Rest fradrag
2024 kr. 300.000	30.000	30.000	30.000	30.000	30.000	29.500			0,-
Opfyldningsfradrag	28.100	28.100	28.100	28.100	8.100
2028 kr. 200.000					20.000	20.000	20.000	20.000	35.200
Opfyldningsfradrag						8.600	38.100	38.100
Fradrag i alt	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100

I ovenstående eksempel (1) overskrides opfyldningsfradraget ikke på noget tidspunkt, når der tages 1/10 fradrag årligt, hverken i tidsrummet hvor éngangsindbetalingen fra 2024 fradrages alene, eller i tidsrummet hvor både éngangsbetalingen fra 2024 og 2028 fradrages sammen, hvorfor opfyldningsfradraget kommer i spil i hele perioden. Der opnås således fradrag for kr. 58.100 for alle år.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

Eksempel 2

Indbetalinger	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	Rest fradrag
2024 kr. 300.000	30.000	30.000	30.000	30.000	30.000	30.000	7.600		0,-
Opfyldningsfradrag	28.100	28.100	28.100	28.100
2028 Kr. 500.000					50.000	50.000	50.000	50.000	291.400
Opfyldningsfradrag							500	8.100
Fradrag i alt	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100	58.100

I ovenstående eksempel (2) overskrides opfyldningsfradraget først i 2028, hvor der foretages en yderligere éngangsbetaling på kr. 500.000. De første 4 år kan således som udgangspunkt fradrages 1/10 af éngangsbetalingen på 300.000, svarende til kr. 30.000 årligt. Men her er opfyldningsfradraget i spil i perioden 2024 til 2028, hvorfor der indrømmes fradrag for kr. 58.100.

Fra 2028, hvor anden éngangsbetaling på kr. 500.000 finder sted, overstiger 1/10 af betalingen på 300.000 og 1/10 af betalingen på kr. 500.000 opfyldningsfradraget, hvorfor fradraget stiger til i alt kr. 80.000 for 2028 og 2029. I 2030 opbruges restfradraget af indbetalingen i 2024 på kr. 300.000 ved at der fradrages kr. 7.600 (restbeløbet). Dette tillagt 1/10 af betalingen fra 2028 kr. 50.000 overstiger ikke opfyldningsfradrag, hvorfor der kan fradrages yderligere kr. 500 fra betalingen i 2028.

Fra 2031 og frem udgør 1/10 fradrag kun kr. 50.000, hvorfor opfyldningsfradraget også kommer i spil der, hvorfor den kan fradrages kr. 58.100.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024 som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

• Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2025, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
• Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2025, skal der betales en dag til dag-rente
• Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2025, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2025 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2025 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2025 – 1. juli 2025

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2025 – 1. juli 2025 skal der betales en dag til dag-rente på 5,3 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2025, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 5,3 % x 30/365 = 436 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2025.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2025

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2025, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 7,3 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 73.100 kr., indregnes 23.100 kr. med tillæg af 7,3 % eller i alt 24.786 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2026. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 7,3 % eller i alt 53.650 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2025.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2024 fås et tillæg på 0,6 %. Der opnås ikke procenttillæg til frivillige indbetalinger af forskudsskat.

Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2025.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Bæredygtighedsrapportering er ikke længere kun for de største virksomheder. Den nye frivillige VSME-standard giver SMV’er en enkel og struktureret ramme til at tage de første skridt ind i ESG-rapporteringens verden. Vi guider dig her gennem de vigtigste overvejelser og trin, så din virksomhed kan komme godt fra start.

Anvend VSME som rapporteringsramme

VSME (voluntary reporting standard for SMEs) er designet specifikt til SMV’er med fokus på at skabe en struktureret og skalerbar ramme for bæredygtighedsrapportering. Standarden består af 2 moduler; basismodulet og det udvidede modul. Tanken er, at virksomheder først arbejder med basismodulet, hvorefter de tager hul på det udvidede modul. Basismodulet omfatter informationer om virksomhedens forretningsmodel, bæredygtighedsinitiativer, politikker og strategi, og indeholder 9 oplysningspunkter inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold:

• Energi og CO2
• Forurening af luft, vand og jord
• Biodiversitet
• Vand
• Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering
• Arbejdsstyrke
• Sundhed og sikkerhed
• Løn, kollektive forhandlinger og uddannelse
• Domme og bøder for korruption og bestikkelse.
  
  

Det udvidede modul indeholder yderligere 7 oplysningspunkter:

• Indtægter fra visse sektorer og udelukkelse fra EU-reference dimensioner
• Kønsmæssig diversitetsratio i ledelsesorganet
• Mål for reduktion af drivhusgasser og klimaomstilling
• Klimarisici
• Arbejdsstyrke - yderligere karakteristika
• Menneskerettighedspolitikker og -processer
• Alvorlige negative hændelser relateret til menneskerettigheder.
  
  

Hen over året har der været ændringer i VSME-standarden, herunder ændringer fra 3 til 2 moduler og fjernelse af dobbelt væsentlighedsvurdering med stakeholder involvering. Den endelige version af VSME-standarden forventes godkendt af EU i januar 2025, men Erhvervsstyrelsen anbefaler, at virksomheder allerede nu retter blikket mod rapporteringsstandarden.

Overvej, hvilke ESG-nøgletal I vil rapportere på

Ud over at anvende VSME-standarden anbefaler vi, at virksomheder reflekterer over, hvilke andre nøgletal der er relevante at indsamle og rapportere på kontinuerligt.

Arbejder I aktivt med medarbejdertrivsel? Så overvej at inddrage sygefravær som indikator. Ønsker I at sikre en effektiv og mangfoldig bestyrelse? Så kan måltal for diversitet og fremmødeprocent på bestyrelsesmøder være relevante at inkludere. Ønsker I at sætte reduktionsmål for CO²-udledninger? Så bør I overveje at inkludere scope 3 i jeres CO²-regnskab, da dette scope udgør 80-95 % af de samlede udledninger i mange virksomheder.

Selvom stakeholderinvolvering er taget ud af den nye VSME, bør I alligevel overveje, om I skal inddrage vigtige interessenter. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres kunder vil stille krav, så spørg direkte ind til deres forventninger. Når I har konkrete krav og forventninger fra kunderne, kan I tilpasse jeres dataindsamling og ESG-rapportering.

Ved at gøre jer disse overvejelser og inddrage vigtige interessenter, sikrer I en relevant og strategisk ESG-rapportering, der bidrager til at styrke virksomhedens markedsposition.

Få tilskud fra puljer

Kniber det med ressourcer til en ESG-rapportering, findes der EU-støttede puljer, der giver SMV’er mulighed for at komme i gang med bæredygtighedsrapportering. Kontakt jeres lokale erhvervshus for at få rådgivning om relevante tilskud og støtteordninger.

Ved at tage hul på ESG-rapportering allerede nu, positionerer I jeres virksomhed stærkt i en tid, hvor bæredygtighed bliver en central konkurrenceparameter.

Efteråret burde være højsæson for de første trin i CSRD-rapporteringen for store C-virksomheder, da ca. 2.500 danske virksomheder skal rapportere efter de nye regler fra kommende regnskabsår. Mange virksomheder er allerede godt i gang, men forberedelserne er foregået i et noget roligere tempo, end man kunne forvente. Det kan måske hænge sammen med, at de nye krav til CSRD-rapportering stadig føles overvældende, men de virksomheder, der investerer tidligt i processen, står stærkt i forhold til at opnå langt mere end blot at overholde lovgivningen.

CSRD er et fælles projekt

En vigtig pointe i CSRD-processen er, at det kræver engagement fra alle hjørner af virksomheden. Det kan være fristende at betragte det som en opgave, der kan klares af en enkelt afdeling eller medarbejder, men CSRD er en holdsport, hvor stort set alle forretningsområder skal bidrage.

Ved at samle kræfterne kan organisationen sikre de nødvendige indsigter og præcise data, der gør rapporteringen pålidelig og værdifuld – både for virksomheden selv og for dens interessenter. Ledelsens aktive engagement er her en central faktor for succes; når topledelsen signalerer vigtigheden af CSRD, skaber det en klar fælles retning og bevidsthed om, at opgaven kræver en bred indsats på tværs af organisationen.

Tid og ressourcer som en strategisk investering

Selvom CSRD-rapporteringen kræver tid og ressourcer, er det en investering, som betaler sig i længden.

Det kan måske virke tillokkende at udskyde eller forenkle rapporteringen. Erfaring viser dog, at en grundig tilgang – herunder både udarbejdelse af DMA (dobbelt væsentlighedsvurdering) og GAP-analyse – kan spare virksomheden både tid og kompleksitet senere i processen.

Når opgaven løftes af et team fremfor en enkelt medarbejder, sikres høj kvalitet og dokumentation, der gør det lettere for revisor at godkende rapporteringen. Det skaber tillid og giver både intern og ekstern ro, da det reducerer risikoen for mangler i dokumentationen, som ellers kunne føre til udfordringer ved revisionen.

Efter DMA’ens gennemførelse følger næste skridt i processen, som er dataindsamling. CSRD-rapporteringen kræver et omfattende datagrundlag hentet både internt og fra eksterne samarbejdspartnere. Ved at prioritere systematisering for og automatisering af dataindsamling allerede nu, kan virksomheder sikre, at rapporteringen bliver en kontinuerlig og konsistent proces år efter år. Automatisering af dataindsamlingen er en investering i effektivitet og kvalitet, som både gavner virksomheden og gør revisorens arbejde lettere, når rapporteringen skal gennemgås og godkendes.

3 centrale råd til en god start på CSRD-rapportering

For at sikre et effektivt og bæredygtigt fundament for CSRD-rapporteringen kan virksomhederne med fordel fokusere på følgende 3 ting:

1. Forstå omfanget af opgaven

CSRD-rapportering er en omfattende proces, og det kræver tid og indsigt at kortlægge de nødvendige data og processer. Ved at afklare opgavens omfang i organisationen bliver det muligt at planlægge og prioritere ressourcerne optimalt.

2. Sæt systemer og processer op til fremtiden

Da CSRD-rapportering er en årligt tilbagevendende opgave, vil det være en fordel at investere i løsninger, der kan sikre præcision og stabilitet over tid.

3. Engagér topledelsen i processen

CSRD-rapportering er en opgave, der kræver støtte fra hele organisationen. Når topledelsen engagerer sig aktivt, bliver rapporteringen ikke blot et projekt for én afdeling, men en samlet indsats på tværs af organisationen.

CSRD som strategisk mulighed

Selvom CSRD-rapportering kan synes kompleks, tilbyder den også en unik mulighed for at styrke virksomhedens bæredygtighedsprofil og skabe langsigtet værdi. De virksomheder, som allerede er godt i gang med processen, rapporterer ofte, at arbejdet styrker relationerne til deres interessenter, åbner nye forretningsmuligheder og skaber en positiv kultur og sammenhold på tværs af organisationen.

CSRD kan blive meget mere end et rapporteringskrav – det kan blive et strategisk værktøj, der styrker virksomhedens relevans og konkurrenceevne i et marked, hvor bæredygtighed er blevet en nøglefaktor.

Når bæredygtighed prioriteres som en integreret del af virksomhedens strategi, skaber det både værdi og tryghed i forhold til fremtidens krav. Med CSRD som et fælles projekt bliver rapporteringen et vigtigt skridt på vejen mod en mere ansvarlig og konkurrencedygtig forretning. Uret tikker, og det første rapporteringsår nærmer sig – nu er tiden til at sætte skub i processen og omfavne CSRD som en strategisk mulighed for fremtiden.