Ifølge selskabslovens gældende bestemmelser er udlån til selskabets ledelse og kapitalejere ulovlige, medmindre de særlige krav, som fremgår af selskabslovens §§ 210-214, er opfyldt.
I et udsendt høringsudkast foreslår Erhvervsstyrelsen, at selskabsloven ændres ved at ophæve §§ 210, 211 og 212.
Hvis høringsudkastet vedtages med den fremsatte ordlyd, vil det lavpraktisk betyde, at alle kapitalejerlån i udgangspunktet vil være lovlige efter selskabslovens bestemmelser. Det gælder både de kapitalejerlån, som i dag er ulovlige, de kapitalejerlån, som allerede i dag er lovlige, og alle fremtidige kapitalejerlån.
Hvis høringsforslaget vedtages
Ifølge høringsforslaget kan hensynet til selskabets kreditorer og andre interesserede parter sagtens sikres med mildere regler end det nuværende forbud. At fjerne forbuddet vil desuden give danske selskaber mere fleksibilitet.
Årsagen er, at selskabets ledelse skal være opmærksom på, at den til enhver tid, jf. selskabsloven, er forpligtet til at sikre, at
- selskabets virksomhed er forsvarligt organiseret.
- bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende vis.
- der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
- der rapporteres om selskabets finansielle forhold.
- direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
- selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
At selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, vil i bund og grund sige, at ledelsen skal sikre, at selskabet har tilstrækkelig likviditet til at imødekomme selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det betyder også, at ledelsen ikke må disponere på en sådan måde, at en disposition er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.
Endelig skal ledelsen fortsat sikre sig, at et eventuelt kapitalejerlån til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation.
Med dette høringsudkast har Erhvervsstyrelsen vurderet, at selskabslovens almindelige bestemmelser vil give selskabets kreditorer med flere en betryggende sikkerhed, hvorfor reglerne om kapitalejerlån kan ophæves.
Hvad ændres ikke?
Ændringerne omfatter kun de selskabsretlige regler om kapitalejerlån, og der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til en ændring af de skatteretlige regler. Det betyder, at selvom høringsudkastet vedtages i den foreliggende form, og at kapitalejerlån dermed selskabsretligt bliver lovlige, vil disse fortsat skulle beskattes på udbetalingstidspunktet og altså behandles efter de gældende skatteregler i ligningslovens § 16E.
Der kan måske være en lille åbning for en ændring af de skattemæssige regler. I forbindelse med regeringens iværksætterpakke fra juni 2024 kom der forslag om at se på reglerne for den skattemæssige håndtering af kapitalejerlån – særligt de situationer, hvor et beløb hæves og tilbagebetales for så igen at blive hævet. Det er dog vigtigt at bemærke, at der endnu ikke er fremsat konkret forslag, og det er derfor stadig udvist, om der sker ændringer af skattereglerne.
Selskabslovens nuværende bestemmelser om forbud mod selvfinansiering ændres heller ikke og vil derfor fortsat være gældende i uændret form.
Hvornår har ændringerne virkning fra?
Da der er tale om et høringsudkast, og reglerne endnu ikke er vedtaget, kan der forekomme ændringer frem mod en vedtagelse.
Der lægges dog op til, at ændringen skal have virkning fra januar 2025.
Fra 1. januar 2025 skal virksomheder, der bruger ikke-registrerede bogføringssystemer, leve op til nye krav fra bogføringsloven, hvis deres regnskab følger kalenderåret. For virksomheder med en forskudt regnskabsperiode vil kravet træde i kraft tilsvarende forskudt. Det betyder, at du som virksomhed allerede nu bør forberede dig på, hvordan kontrollen vil foregå, og hvad der forventes af dokumentation.
I denne artikel får du et overblik over de vigtigste forhold, så du kan sikre, at du undgår sanktioner og er godt rustet til at håndtere de kommende ændringer.
Hvad er et ikke-registreret bogføringssystem, og hvem bruger det?
Et ikke-registreret bogføringssystem er et digitalt system, som ikke er på Erhvervsstyrelsens liste over forhåndsgodkendte systemer. Du kan nemlig i stedet vælge at leve op til kravene for ikke-registrerede bogføringssystemer.
Typisk vælger virksomheder at bruge et ikke-registreret system, hvis de har specifikke behov, der går ud over, hvad et standardsystem kan tilbyde. Dette gælder ofte virksomheder, som har udviklet sig gennem tiden og tilpasset deres systemer for at kunne håndtere processer, der passer til netop dem eller deres branche.
Ved at bevare og tilpasse sit nuværende system til de nye krav, kan man undgå at starte helt forfra. Denne fleksibilitet er understøttet af Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om ikke-registrerede systemer, som du kan læse mere omher.
Det anslås, at op mod 100.000 virksomheder vil anvende et ikke-registreret bogføringssystem ved indgangen til 2025. Selvom det præcise antal og hvilke typer systemer, der anvendes, først bliver klart efter den næste indrapportering af årsrapporter, står det allerede nu klart, at mange virksomheder vil skulle forberede sig på de nye krav.
Typer af ikke-registrerede bogføringssystemer
- Legacy system (evt. i kombination med 3. parts systemer)
- Kombination af 3. parts systemer
- Registreret standard bogføringssystem i kombination med andre systemer
- Open source-system (evt. i kombination med 3. parts systemer)
- Eget udviklet bogføringssystem (evt. i kombination med 3. parts systemer)
Ved indsendelse af årsrapporten skal det også rapporteres, hvilken type ikke-registreret bogføringssystem der anvendes. Over 80 % af de virksomheder, der bruger ikke-registrerede bogføringssystemer, anvender såkaldte legacy-systemer, hvor udbyderen eller producenten ikke tilbyder systemet som et registreret standardsystem. Eksempler på sådanne systemer kan være C5, XAL, AX og NAV. Derudover findes der en del virksomheder, som bruger udenlandske bogføringssystemer, fordi de anvender samme system som deres udenlandske moderkoncern, hvor kravene til dansk bogføringslovgivning ikke nødvendigvis er en prioritet.
Heldigvis har de nye krav ført til, at markedet har udviklet standardløsninger, der kan lægges ovenpå disse systemer for hurtigt og effektivt at sikre, at de overholder de nye regler. Disse løsninger fås nu helt ned til under 1.000, - om måneden.
Pas på Compliance-fælden
Når du sikrer, at dit bogføringssystem lever op til kravene for ikke-registrerede bogføringssystemer, er det vigtigt at være opmærksom på den såkaldte compliance-fælde.
Mange udbydere af 3. parts systemer reklamerer med, at deres moduler er compliant, men de refererer ofte kun til enkelte krav, som deres løsning løser – ikke nødvendigvis hele compliance-kravet. Det betyder, at du ikke automatisk bliver compliant i sin helhed ved blot at tilføje enkelte moduler.
Derfor er det afgørende at sikre, at de services eller moduler, du eventuelt tilkøber, også inkluderer den nødvendige dokumentation og løbende opdateringer. På den måde sikrer du, at dit system forbliver compliant – også når bogføringsloven strammes med nye og opdaterede krav.
Bogføringsloven og digitaliseringen er i konstant udvikling, og det er vigtigt at være forberedt på fremtidige ændringer.
Hvordan kan du forvente, at kontrollen vil foregå?
Fra 2025 vil Erhvervsstyrelsen få bedre muligheder for at gennemføre målrettet og datadrevet kontrol med virksomheder, der anvender ikke-registrerede bogføringssystemer. Dette vil ske ved hjælp af en risikobaseret tilgang, hvor forskellige faktorer spiller ind for at identificere de virksomheder, der potentielt kan have udfordringer med at overholde kravene.
Som virksomhed skal du eller din revisor fremadrettet indberette nye oplysninger i forbindelse med dit årsregnskab. En af de nye oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil få indsigt i, er, om du anvender et ikke-registreret bogføringssystem. Derudover skal du angive typen af systemet samt, hvordan sikkerhedskopiering af data og bilag foregår, og hvor sikkerhedskopien opbevares. Hvis sikkerhedskopien opbevares uden for Danmark, skal du også indberette landekode og registreringsoplysninger for den udenlandske opbevaringsvirksomhed.
Skemaet nedenfor viser nogle af de faktorer, der kan indgå i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol:
Mulige datapunkter for Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol
- Oplysning i revisors erklæring i årsrapporten
- Fravalg af revision
- Ikke-registreret bogføringssystem
- Manglende tilmelding til Nemhandel-netværket
- Manglende tilmelding til Peppol-netværket
- Ingen tilmelding til SAF-T ved Skat.
En oplysning i årsrapporten vil være en af de faktorer, der får de røde alarmklokker til at ringe. Hvis revisor reviderer eller foretager udvidet gennemgang på dit årsregnskab, er revisor forpligtet til at give denne oplysning, hvis din virksomhed ikke lever op til kravene i bogføringsloven.
Andre faktorer, der kan påvirke risikoen for kontrol, inkluderer fravalg af revision og manglende tilmelding til netværk som Nemhandel og Peppol samt SAF-T-indberetning til Skat.
Med digitaliseringen får Erhvervsstyrelsen altså langt bedre muligheder for præcist at identificere, hvilke virksomheder de bør fokusere på i deres kontrol. Derfor er det endnu vigtigere at have styr på dokumentationen, da manglende overholdelse af kravene kan resultere i sanktioner.
Heldigvis behøver det ikke at være en kompleks proces. Markedet for digitale bogføringssystemer har udviklet sig markant, og dette giver langt flere virksomheder mulighed for at opnå de fordele, der følger med kravene og digitaliseringen, som tidligere var forbundet med store omkostninger, hvis man skulle gå til sin ERP-konsulent for at få opfundet “den dybe tallerken”.
Bøder og risici: Når et systemskifte kan koste mere end bødestraffen
Selvom der kan blive tale om bøder på op til 1,5 millioner kroner, afhængigt af virksomhedens størrelse og overtrædelsens alvor, kan det for mange virksomheder være en endnu større udfordring at miste muligheden for at anvende et ikke-registreret bogføringssystem.
For virksomheder, der har tilpasset deres systemer til særlige behov, kan et påbud om at skifte til et standardiseret system medføre både store omkostninger og forstyrrelser i driften. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man lever op til kravene.
Gennemgå evt. den tjekliste, som også din revisor har fået adgang til fra Erhvervsstyrelsen, og bliv samtidig guidet igennem de enkelte krav på listen med compliance-guiden, der indeholder videoer, så du kan få styr på både krav og dokumentationen på under 1 time.
Skematisk oversigt over bødeniveauer for overtrædelse af bogføringsloven:
| Grad af overtrædelse | Virksomhed med en nettoomsætning under 10 mio. kr. | Virksomhed med en nettoomsætning mellem 10-100 mio. kr. | Virksomhed med en nettoomsætning over 100 mio. kr. |
| Mindre omfattende overtrædelser |
10.000-25.000 kr. |
25.000-100.000 kr. |
100.000-250.000 kr. |
| Mere omfattende overtrædelser |
25.000-100.000 kr. |
100.000-250.000 kr. |
250.000-1.000.000 kr. |
| Særligt omfattende overtrædelser (skærpet bøde) |
100.000-250.000 kr. |
250.000-1.000.000 kr. |
|
Mulighed for at tvinge en virksomhed til at bruge et digitalt standard bogføringssystem (måske den mest omfattende sanktion for mange virksomheder) |
|||
De positive gevinster ved kravene til ikke-registrerede bogføringssystemer
Kravene til ikke-registrerede bogføringssystemer har bragt mange positive forandringer med sig. Som allerede nævnt har disse krav medført en markant vækst i markedet for udviklere af digitalisering og automatisering. Det har resulteret i lavere priser og løsninger, som tidligere var nærmest økonomisk uoverkommelige for SMV-virksomheder.
Udbydere af bogføringssystemer, der oprindeligt var skeptiske over for de nye krav fra Erhvervsstyrelsen, har nu indset, at forretningscasen er blevet langt bedre, og denne udvikling kommer også dig til gode som bruger af et ikke-registreret bogføringssystem.
Et konkret eksempel er afsendelse af e-fakturaer, hvor priserne er faldet så markant, at det for nogle virksomheder faktisk er blevet en økonomisk fordel at investere i en compliancepakke – og det er uden at medregne den tid, der spares på automatisering. I de kommende år vil vi sandsynligvis se flere krav til systemer, som først vil påvirke standardsystemerne og derefter medføre ny funktionalitet for brugere af ikke-registrerede systemer. Denne udvikling, ofte omtalt som "positiv nudging", er i virkeligheden det, som Erhvervsstyrelsen allerhelst vil fremme – nye muligheder og teknologiske forbedringer vil drive virksomhederne mere end kontroller og sanktioner.
Afslutningsvis er det værd at nævne et nyt lovforslag, der lige nu behandles i Regelforum og forventes at sikre, at offentlige forsyningsvirksomheder fremover skal kunne sende e-fakturaer. Når først det offentlige begynder at sende e-fakturaer, vil det ikke bare være et krav, men også en nødvendighed at kunne modtage fakturaer som data i stedet for PDF.
Lovforslag L 28 og L 25
De 2 lovforslag indeholder bl.a. følgende ændringer:
- Ingen beskatning af udbytte af skattefri porteføljeaktier
- Permanent forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
- Ingen straksafskrivning af edb-software, knowhow og patentrettigheder
- Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto
- Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst
- Nedsættelse af lønkravet i ekspertskatteordningen.
Ingen beskatning af udbytte af skattefri porteføljeaktier
Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 % af kapitalen i porteføljeselskabet. Udbytte af sådanne aktier er skattepligtigt. 70 % af det modtagne bruttoudbytte medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, og den reelle beskatning udgør således 15,4 %.
Det foreslås, at udbytte af skattefri porteføljeaktier skal være skattefrit for udbytte, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere.
Permanent forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Forhøjet fradrag for de særlige udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed har i de senere år været ændret af Folketinget en del gange, idet man har ønsket at give danske virksomheder større incitament til at udføre sådan virksomhed.
Efter gældende regler kan sådanne udgifter fratrækkes med 108 % i såvel 2024 som i 2025.
Folketinget har nu foreslået, at ordningen med forhøjet fradrag gøres permanent, og fradraget skal udgøre 120 % af de afholdte udgifter, men først fra og med indkomståret 2028.
For indkomstårene 2026 og 2027 skal fradraget udgøre henholdsvis 114 % og 116 %.
Ingen straksafskrivning af edb-software, knowhow og patentrettigheder
Udgifter til erhvervelse af edb-software kan efter gældende regler afskrives efter saldoprincippet med højst 25 % eller straksafskrives. Muligheden for straksafskrivning af udgifter til edb-software foreslås afskaffet for anskaffelser, der sker 1. januar 2025 eller senere.
Udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder kan efter gældende regler afskrives med 1/7 årligt eller straksafskrives. Muligheden for straksafskrivning af udgifter til knowhow og patentrettigheder foreslås afskaffet for anskaffelser, der sker 1. januar 2025 eller senere.
Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto
Det foreslås at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000 kr. (2024-niveau) fra og med kalenderåret 2025.
Det gældende loft for 2024 udgør 135.900 kr.
Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst
En årlig aktieindkomst op til 61.000 kr. (2024) beskattes med 27 %. Aktieindkomst over denne progressionsgrænse beskattes med 42 %. For samlevende ægtefæller gælder en samlet progressionsgrænse på 122.000 kr. (2024).
Det foreslås at progressionsgrænsen hæves til 80.000 kr./160.000 kr. (2024-niveau) fra og med indkomståret 2025.
Nedsættelse af lønkravet i ekspertskatteordningen
Personer omfattet af ekspertskatteordningen betaler AM-bidrag på 8 % og en skat på 27 % af den resterende del af lønnen.
En række betingelser skal være opfyldt for at opnå denne gunstige beskatning. En af betingelserne er løn af en vis størrelse (minimumsløn) for de personer, der ikke er ansat på et godkendt forskningsprojekt. Kravet til minimumslønnen udgør 75.100 kr. (2024) pr. måned efter fradrag af ATP.
Det foreslås, at kravet til minimumslønnen nedsættes til 60.100 kr. pr. måned (2024-niveau) fra og med indkomståret 2026.
Den 1. juli 2024 trådte nye regler i kraft for registrering af brugere af køretøjer i virksomheder, hvilket vi tidligere har behandlet i denne artikel.
Reglerne har givet anledning til kritik, og skatteministeren har hastefremsat et ændringsforslag til bekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft 15. oktober 2024.
Hvad medfører ændringen?
Ændringen til det oprindelige forslag medfører, at arbejdstagere alligevel ikke skal registreres som brugere af et arbejdskøretøj, som arbejdsgiver stiller til rådighed. Dermed fjernes risikoen for, at en arbejdstager kommer til at hæfte for en arbejdsgivers manglende betaling af periodiske afgifter på et køretøj, hvilket må siges at give god mening.
Bemærk dog, at brugere, som får stillet fri bil til rådighed, stadig skal registreres som bruger af køretøjet og dermed stadig risikerer at hæfte for arbejdsgivers manglende betaling af periodiske afgifter.
Vores anbefaling
Vi anbefaler at vente med eventuel registrering eller ændring af registrering af brugere på køretøjer, indtil ændringen af bekendtgørelsen er vedtaget, så der er klarhed over, hvilke regler der er gældende.
Læs Skatteministeriets nyhed om ændringen, og se høringsdetaljerne her
Holdingselskaber og andre mindre selskaber er omfattet af bogføringsloven. Det betyder, at de bl.a. skal sørge for bogføring, opbevaring af dokumentation og anvendelse af et digitalt bogføringssystem.
Herunder gennemgår vi, hvilken betydning det har for dit selskab.
Digitaliseringskravet
De, som har pligt til at indsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen (i praksis alle selskaber), er forpligtet til at bruge et digitalt bogføringssystem.
Reglerne om digitalisering for de virksomheder, der benytter et ikke-registreret bogføringssystem, træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Det betyder, at har du et holdingselskab med regnskabsafslutning 30. juni, så er din virksomhed allerede omfattet af kravet.
Kravet om at have et digitalt bogføringssystem omfatter alle selskaber uden undtagelse.
Valg af regnskabssystem
Virksomheden kan fremover anvende 2 typer regnskabssystemer:
- Et registreret bogføringssystem, hvilket betyder, at bogføringssystemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, således det opfylder kravene i bogføringsloven.
- Et ikke-registreret bogføringssystem, som betyder, at virksomheden selv har ansvaret for, at bogføringsloven overholdes.
Er virksomheden et holdingselskab eller et mindre selskab, vil det være hensigtsmæssigt at benytte et registreret bogføringssystem, da virksomheden i så fald er sikker på, at bogføringsloven overholdes. Bemærk i den sammenhæng, at Excel ikke er et registreret system og ikke overholder bogføringsloven, da et bogføringssystem bl.a. skal kunne:
- sende og modtage e-fakturaer.
- opbevare de omfattede bilag digitalt.
- tage sikkerhedskopi af bogføring.
Se listen over registrerede bogføringssystemer her Liste over registrerede bogføringssystemer.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl, om din virksomhed opfylder kravene, eller om du er tilstrækkelig forberedt, så kontakt din revisor.
Tillad lederskribenten at fremsætte en lille teori: Det har vist sig, at der findes enkelte borgere i en ikke nærmere angivet udkant af landet, der har gennemskuet det nuværende skattesystems mange satser og beregningsmodeller. Det kan vores politikere naturligvis ikke have siddende på sig, så derfor er der nu indført en række nye satser med et utal af indfasningsperioder og særlige rettigheder for særlige grupper i særlige perioder. Så er den ged barberet!
Nu er der i hvert fald absolut ingen, der vil være i stand til at gennemskue deres årsopgørelse, og det er nok også det bedste. For med Skattestyrelsens succesrate med IT-systemer er det vel en reel risiko, at årsopgørelserne ikke i fuld udstrækning afspejler resultatet af de unødigt komplicerede regler på skatteområdet.
Var det mon ikke bedre at droppe millimeterretfærdigheden og i stedet indføre et system, alle – eller i hvert fald de fleste – forstår? Ville det i øvrigt ikke samtidig være mere retfærdigt, for hvem synes, det øger retfærdigheden at være deltager i et spil, hvor ingen kan gennemskue reglerne?
Retfærdigheden – som vel i denne sammenhæng i virkeligheden er et dæknavn for omfordeling af midlerne i samfundet – kunne så håndteres via måden samfundet anvender midlerne på. Det gør vi sådan set allerede i forvejen. Desværre er omfordelingsreglerne lige så komplicerede som opkrævningsreglerne, så der er heller ikke ret mange, der fatter, hvornår man er berettiget til en offentlig ydelse eller ej.
Flad og gennemskuelig skat, tak. Færre og forståelige regler for offentlige ydelser, tak. Meget mindre bureaukrati, mange tak!
Og skulle vi så ikke anvende al den frigivne tid på at passe bedre på børn, gamle, syge og alle vi andre, der bare prøver på at passe vores arbejde. Jeg vover den påstand, at den reelle velfærd kunne øges betragteligt, hvis vi brugte pengene på velfærd i stedet for bureaukrati, og mon ikke vi så alle kunne se igennem fingre med, at en enkelt borger eller to ikke blev behandlet på fuldstændig samme måde som alle andre. Faktisk taler vi rigtig meget om individuelt tilpassede løsninger, men vi prøver alligevel at presse disse løsninger ind i et endeløst virvar af love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, kontrolskemaer, tilsyn…
Nogle fristes måske til at tro, at denne lederskribent gerne vil have fortiden tilbage. Det er dog på ingen måde tilfældet, men lad os droppe ligningen udvikling
= indvikling og i stedet arbejde med en ny ligning: udvikling = forenkling.
Ovenstående kommer til at stå som de afsluttende ord i lederen i Facit, som magasinet har set ud i 30 år. Fremover vil informationer fra din revisor komme løbende og dermed være mere aktuelle. Meget mere herom senere.
God fornøjelse med den afsluttende læsning af Facit.
Den 2. maj 2024 blev lov om implementering af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) vedtaget af Folketinget. CSRD erstatter de eksisterende regler om samfundsansvar, som er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99a.
Selvom CSRD’s nye og væsentligt mere omfangsrige krav for nuværende kun gælder direkte for regnskabsklase C (stor) og børsnoterede virksomheder, vil mange SMV’ere blive indirekte påvirket af de nye regler. Det skyldes helt grundlæggende et nyt og stort værdikædefokus.
CSRD kræver, at de rapporteringspligtige virksomheder rapporterer på en række forhold relateret til værdikæden. Dette ændrer markant på det grundprincip, der historisk har hersket i årsregnskabsloven, om, at der rapporteres for virksomheden selv, og i tilfælde af en koncern konsolideres der for moderselskabet og datterselskaber.
En SMV, der indgår som aktør i en værdikæde, hvor en stor virksomhed skal rapportere efter CSRD, vil således potentielt skulle levere data og informationer til den rapporteringspligtige virksomhed til brug for denne virksomheds overholdelse af rapporteringsforpligtelser.
På denne måde kan SMV’en indirekte blive omfattet af CSRD, og selvom SMV’en ikke lovmæssigt pålægges nogen former for rapporteringspligt, kan konsekvensen af ikke at kunne levere disse data blive økonomiske tab i form af kundeafgang/manglende tilgang osv. SMV’ens rapportering af relevante forhold til store virksomheder i værdikæden bliver således et konkurrencemæssigt parameter.
I hvilken grad SMV’en omfattes indirekte, afhænger af en række forhold, herunder særligt kundesammensætningen, ligesom et behov for ekstern finansiering kan påvirke behovet for information krævet af långivere.
Som SMV bør man proaktivt overveje, om det konkurrencemæssigt kan betale sig at supportere større nuværende og potentielle kunder med nødvendige data og information i et let tilgængeligt og struktureret format. I den sammenhæng kan revisor spille en vigtig rolle, da det i forbindelse med udarbejdelsen af en ”rapporteringspakke” også skal overvejes, om der skal afgives en erklæring på informationerne og dermed reducere de enkelte brugeres behov for validering.
Om det for den enkelte SMV er relevant at udarbejde en rapporteringspakke til brug for andre værdikædeaktørers egne rapporteringsforpligtelser, og om denne rapporteringspakke skal gennemgås af revisor, bør vurderes i den konkrete situation. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt i den faktiske og forventede efterspørgsel fra virksomhedens interessenter, ikke mindst kunder og bank.
ESG-arbejdet i SMV
Hvis en SMV ønsker at starte med at styrke sin position overfor interessenter, vil første skridt være at designe den rapportering, der skal udarbejdes. Et godt sted at begynde vil være at fokusere på de krav, der stilles i EFRAG’s frivillige ESRS-standard for SMV’er, den såkaldte VSME (voluntary sustainability reporting standard for non-listed SMEs). Den giver SMV-virksomheder en ramme for oplysninger, der med fordel kan indgå i en rapportering. Et af standardens hovedformål er at øge konsistensen og ensarte værdikæderapporteringer, så VSME-standarden vil være et naturligt sted at starte.
En virksomhed kan vælge at følge hele eller dele af standarden. Basismodulet indeholder 12 oplysningskrav, som de fleste vil kunne leve op til. Fokus er her særligt på klima (CO2-aftryk i scope 1, 2 og 3), personaleforhold og menneskerettigheder. For en dansk virksomhed vil den største udfordring typisk være opgørelsen af CO2-aftryk.
VSME-standarden er således et godt og overskueligt sted at starte, og den vil i de fleste tilfælde afdække de klassiske informationsbehov, der vil blive stillet fra interessenter, eksempelvis kunder og banker.
Såfremt det efterspørges, eller SMV’en kan se en forretningsmæssig mulighed i det, vil et naturligt næste skridt være at lade selskabets revisor gennemgå rapporteringen. På den måde sikres pålideligheden af den rapporterede information centralt på en omkostningseffektiv måde. Erklæringsvalget vil naturligt falde på en ISAE 3000-erklæring med begrænset sikkerhed.
For en række SMV’er vil udformningen af en relevant rapportering, der gør den nødvendige information tilgængelig i rette kvalitet til de CSRD rapporteringspligtige store virksomheder, kunne fremhæve den enkelte virksomhed fremfor konkurrenter. På den måde kan både indgåelsen af et kunde-/leverandørforhold lettes, samtidig med at det løbende samarbejde smidiggøres. Ligesom der laves en kreditvurdering ved leverandøroprettelse, vil forholdet omkring bæredygtighedsinformationers tilgængelighed blive en del af leverandøroprettelsesprocessen.
Revisor har en vigtig rolle i SMV’ers arbejde med bæredygtighedsrapportering. Både som betroet rådgiver i forhold til at hjælpe virksomheden på rette vej og senere ved at tilføre yderligere troværdighed til ESG-rapporteringen som erklæringsafgiver.
Top-topskatten er på vej, og mellemskatten bliver genindført
Folketinget har vedtaget den meget omtalte (lille) skattereform 2024, som indfører top-topskatten fra og med 2026. Den bider samtidig topskatten over i 2 trin ved at genindføre en mellemskat på 7,5 % og reducere topskatten fra 15 til 7,5 %.
Om der er tale om en reform, er en smagssag, idet der i realiteten er tale om, at danskerne fremover skal leve med 2 ekstra skattesatser oven i de mange, vi har i forvejen. Hertil kommer, at det såkaldte skrå skatteloft bliver justeret, så det kommer til at rumme den nye mellemskat og top-topskatten. Vi får fremover reelt 4 forskellige skrå skattelofter i stedet for 2.
Vores mulighed for at gennemskue årsopgørelsen bliver dermed endnu ringere, end den er i forvejen.
Mange nye satser og overgange
Udover de nye skattesatser rummer reformen også en stigning i beskæftigelsesfradraget og en lille, gradvis justering af bundfradraget i boafgiftsloven over de kommende år samt i satsen ved arv mellem søskende. For søskende, som arver hinanden, skal der fra 2027 maksimalt betales en boafgift på 15 %.
Reformens forskellige elementer får virkning for årene 2025-2030 på følgende måde:
2025 - Beskæftigelsesfradraget stiger til 12,30 %, dog højst 53.500 kr. (2024-niveau), og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger til 11,5 %, dog højst 46.500 kr. (2024 niveau).
2026 - Beskæftigelsesfradraget stiger til 12,75 %, dog højst 58.200 kr. (2024-niveau). Der kommer derudover et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer på 1,4 %, dog højst 5.600 kr. (2024-niveau), en ny mellemskat på 7,5 %, en højere topskattegrænse (arbejdsindkomst over 750.000 kr.) samt en ny top-topskat på 5 % gældende for arbejdsindkomst over 2,5 mio. kr.
2029 - Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger til 3,8 %, dog højst 15.300 kr. (2024-niveau).
2030 - Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger til 3,9 %, dog højst 15.700 kr. (2024-niveau).
Fradraget for beskæftigede seniorer gælder kun i de 2 indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori man når pensionsalderen. Når den beskæftigede senior fx når pensionsalderen i 2028, vil den pågældende kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027. De beskæftigede seniorer, som når pensionsalderen i 2027, får kun fradraget i indkomståret 2026.
Fradraget for beskæftigede seniorer er, ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, et ligningsmæssigt fradrag. Det vil sige, at det er et fradrag i den skattepligtige indkomst, men ikke i den personlige indkomst. Det bliver beregnet af løn og virksomhedsindkomst efter AM-bidrag.
Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag er i en gennemsnitlig kommune i 2024 25,067 % plus en eventuel kirkeskat på i gennemsnit 0,648 %, i alt rundt regnet 26 %. Ligningsmæssige fradrag kan ikke trækkes fra i statsskatterne.
Indkomstskatten af positiv indkomst udgør summen af bundskat, mellemskat, topskat, top-topskat, kommunal indkomstskat og en eventuel kirkeskat. Hertil kommer skat af aktieindkomst og CFC-indkomst, beregnet med særskilte satser.
I 2024 udgør bundskatten 12,1 % af indkomst over personfradraget på 49.700 kr.
Den nye mellemskat udgør 7,5 % af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, som overstiger et grundbeløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang, at det samlede beløb overstiger 588.900 kr. (2024-niveau).
Topskatten udgør 7,5 % af den personlige indkomst, i det omfang at den personlige indkomst overstiger 714.400 kr. (2024-niveau).
Top-topskatten udgør 5 % af den personlige indkomst, i det omfang at den personlige indkomst overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau).
Hvis statsskatten tillagt den kommunale indkomstskat overstiger 42,0 % (plus kirkeskat) af kapitalindkomsten, får man fremover stadig et nedslag (det skrå skatteloft for kapitalindkomst) i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af statsskatten bliver nedsat med de overskydende procenter.
Skatteloftet for kapitalindkomst får fremover større betydning for personer, som anvender virksomhedsordningen, da kapitalafkastsatsen nu igen er positiv efter en længere årrække på nul. Det betyder, at en del af virksomhedens resultat igen kan beskattes som kapitalindkomst afhængigt af, hvor højt kapitalafkastgrundlaget er. I 2023 er satsen 3 %.
Hvis statsskatten tillagt den kommunale indkomstskat overstiger 44,57 % (plus kirkeskat) af den personlige indkomst, får man et nedslag (det skrå skatteloft for personlig indkomst) i statsskatten svarende til, at statsskatten bliver nedsat med de overskydende procenter. Det skrå skatteloft på 44,57 % (plus kirkeskat) for personlig indkomst bliver som noget nyt beregnet før beregningen af topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det, at skatteloftet også fremover bliver 52,07 % (plus kirkeskat) for indkomst beskattet med topskat, og at det bliver 57,07 % (plus kirkeskat) for indkomst beskattet med den nye top-topskat.
Skattesatserne bliver beregnet af indkomster efter fradrag af AM-bidrag. Skatteværdien af AM-bidraget skal derfor lægges oveni satserne for at finde frem til den samlede marginalskat.
Opgjort inklusive kirkeskat udgør skattesatsen for ligningsmæssige fradrag 25,72 %, skattepligtig indkomst op til det skrå skatteloft 42,71 %, skatteloftet inklusive mellemskat 49 %, skatteloftet inklusive topskat 55,9 % og skatteloftet inklusive top-topskat 60,5 %.
Overvejelser for virksomhedsejere
Selvstændige erhvervsdrivende, som har en meget høj indkomst i en periode af deres liv eller en meget svingende indkomst, vælger ofte at anvende reglerne om opsparet overskud i virksomhedsskatteloven. Det giver mulighed for at udligne svingende indkomst over en årrække og vil kunne anvendes som et værn mod den uheldige situation, som ville indtræffe, hvis indkomsten overstiger top-topskattegrænsen i gode år og ligger langt under top-topskattegrænsen i dårlige år. Der er fremover endnu mere grund til at vælge virksomhedsordningen.
Hvis virksomheden bliver drevet i selskabsform, vil mange – som hidtil – kunne holde gagen under enten topskattegrænsen eller top-topskattegrænsen. Yderligere behov for hævninger fra selskabet vil kunne udloddes som udbytte. Det kræver, at der er fri egenkapital. Udlodder man et skattepligtigt overskud som udbytte, bliver den samlede marginale skatteprocent 22 plus 42 % af resten. Det vil sige i alt 54,76 %. Udbytter op til bundgrænsen for den samlede aktieindkomst på 61.000 kr. (2024-niveau) pr. år pr. ægtefælle bliver beskattet lavere, nemlig med 27 %, hvilket giver en samlet skatteprocent på 39,16.
Lønmodtagere, som ønsker at undgå top-topskatten, har – som hidtil – også mulighed for at lade arbejdsgiveren indbetale en del af gagen på en pensionsordning og dermed udsætte beskatningen til pensionsalderen.
Det ville selvfølgelig være enklere, hvis lønmodtagere kunne anvende virksomhedsskatteloven og dermed udsætte beskatningen til et år med en lav gage mod at spare beløbet op, men det er desværre ikke en mulighed.
Seniorer bliver stimuleret til at blive på arbejdsmarkedet
Seniorer, som har indkomst fra lønarbejde eller overskud af virksomhed, bliver med det netop vedtagne nye beskæftigelsesfradrag for seniorer fra 2026 stimuleret ekstra til at blive på arbejdsmarkedet.
Fradraget er dog begrænset til de 2 år forud for pensionsalderen og får først virkning fra 2026, hvor det udgør 1,4 %, dog højst 5.600 kr. (2024-niveau). I 2029 stiger det til 3,8 %, dog højst 15.300 kr. (2024-niveau) og i 2030 stiger det til 3,9 %, dog højst 15.700 kr. (2024-niveau).
Seniorer, som er født efter d. 1.1.1954, og som har nået pensionsalderen, har allerede i dag mulighed for at opnå en seniorpræmie. Denne præmie bliver opjusteret i skattereformen 2024.
For at opnå seniorpræmien skal man have mindst 1.560 løntimer i løbet af de første 12 måneder efter, man er nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at man i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen. Man kan optjene de 1.560 løntimer på kortere tid i optjeningsperioden, hvis man fx arbejder 37 timer om ugen.
Er man selvstændig, har man mulighed for at få seniorpræmie på baggrund af overskuddet i virksomheden. Overskuddet bliver omregnet til løntimer ved brug af en omregningstimesats på 136,81 kr. (2024-niveau). Det samme gælder lønindkomst for sporadisk opgjort lønindkomst for arbejde, hvor arbejdsgiver ikke har indberettet løntimer.
Seniorpræmien for det første år udgør i 2024 46.868 kr. Beløbet bliver i 2026 forhøjet med 5.000 kr. (2024-niveau) og i 2029 med yderligere 8.585 kr. (2024-niveau). Andet års seniorpræmie udgør i 2024 27.898 kr. og bliver i 2026 forhøjet med 2.967 kr. (2024-niveau) og i 2029 med yderligere 5.000 kr. (2024-niveau).
Man kan simulere sin seniorpræmie på Borger.dk. Hvis man fx bliver 67 i december 2024, kan man opnå seniorpræmie første gang for perioden 1.1.-31.12.2025 og anden gang for perioden 1.1.-31.12.2026. Lønmodtagere får beløbet i februar i året efter optjeningsåret, og selvstændige erhvervsdrivende må vente til december i året efter optjeningsåret eller januar i det efterfølgende år.
Udvalgte regler fra selskabsloven
Motiver for tilbagekøb af egne kapitalandele
Køb og salg med egne kapitalandele kan være en fordel for selskabet i en række forskellige situationer. Det kan blandt andet skyldes et ønske om at tilpasse selskabets kapitalstruktur, fx som et alternativ til en kapitalnedsættelse. Tilbagekøb kan også anvendes som led i aktieaflønning til medarbejderne i selskabet, idet tilbagekøb og salg af egne aktier ofte vil være mere smidigt i forbindelse med til- og fratræden af medarbejdere. Som et sidste eksempel kan nævnes et ønske fra en kapitalejer om at blive købt ud af selskabet, hvor selskabet, i mangel af andre købere til kapitalandelene, kan tilbyde at erhverve sig disse.
Selskabslovens regulering
Reglerne for et kapitalselskabs erhvervelse af egne kapitalandele fremgår af selskabslovens kapitel 12, som består af §§ 196-205.
Essensen af reglerne er følgende.
Erhvervelse, men ikke tegning
Et kapitalselskab kan kun erhverve egne kapitalandele, der i forvejen eksisterer, og kan altså ikke tegne egne kapitalandele i forbindelse med kapitalforhøjelser. Erhvervelse kan ske til både eje og pant.
Desuden kan selskabet alene erhverve kapitalandele, der er fuldt indbetalt, idet selskabet i modsat fald ville have et krav mod sig selv på indbetaling af selskabskapitalen. Konsekvensen heraf ville være, at kapitalandelene reelt ikke blev indbetalt.
Det er muligt at erhverve egne kapitalandele uden vederlag, fx ved gave.
Denne artikels fokus vil dog være erhvervelse mod vederlag.
Erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag
Hvis et kapitalselskab erhverver egne kapitalandele mod vederlag, må selskabet alene anvende midler, der ville kunne anvendes til udlodning af ordinært udbytte. Dette indebærer, at der alene kan anvendes de frie reserver, som fremgår af selskabets seneste årsrapport, selvom selskabet efterfølgende måtte have optjent overskud eller i øvrigt fået frigjort reserver.
Det fremgår ikke entydigt af selskabsloven, om der efter erhvervelsen tillige skal være dækning for selskabskapitalen og selskabets øvrige bundne reserver, som det gælder for udlodning af ordinært udbytte. Erhvervsstyrelsen er af den opfattelse, at dette er tilfældet, idet der ifølge Erhvervsstyrelsen ikke må være forskel på udlodning af ordinært udbytte og erhvervelse af egne kapitalandele på dette område.
Henvisningen til bestemmelsen om udbytte medfører også, at der ikke kan erhverves egne kapitalandele før aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
Betydningen af selskabskapitalens størrelse
Et kapitalselskabs besiddelse af egne kapitalandele skal fradrages ved vurderingen af, om selskabslovens krav til selskabskapitalens størrelse er opfyldt. Reglen indebærer, at der ikke kan erhverves egne kapitalandele, såfremt selskabskapitalen efter fradrag af selskabets egne kapitalandele ikke overstiger minimumskravene (40.000 kr. i anpartsselskaber og 400.000 kr. i aktieselskaber).
Bemyndigelse fra generalforsamlingen
For at kunne erhverve egne kapitalandele mod vederlag er det som udgangspunkt et krav, at bestyrelsen (eller direktionen, hvor selskabet enten ikke har en bestyrelse eller har et tilsynsråd) har fået udstedt en bemyndigelse af generalforsamlingen. Denne bemyndigelse skal være tidsbegrænset til maksimalt 5 år. Bemyndigelsen skal indeholde oplysninger om den største værdi, kapitalandele må have, og det mindste og højeste beløb, som selskabet må betale for kapitalandelene. Bemyndigelsen skal – modsat visse andre bemyndigelser – ikke optages i selskabets vedtægter.
Det er dog muligt for bestyrelsen at træffe beslutning om erhvervelsen uden generalforsamlingens forudgående bemyndigelse, hvis det er nødvendigt for at undgå betydelig og truende skade for selskabet. Der gælder i en sådan situation en underretningspligt for bestyrelsen over for generalforsamlingen. Denne underretning skal ske på den førstkommende generalforsamling.
Anvendelse af egne kapitalandele som instrument til gennemførelse af andre dispositioner
Efter selskabsloven er det muligt at anvende egne kapitalandele til at gennemføre andre selskabsretlige dispositioner.
Fælles for alle disse dispositioner er, at det kan ske uden iagttagelse af kravene i selskabslovens §§ 196-198. De enkelte dispositioner vil kort blive gennemgået nedenfor.
For det første kan selskabet tilbagekøbe egne kapitalandele som led i en samlet transaktion, hvor der først sker tilbagekøb og derefter en kapitalnedsættelse. I så fald skal selskabet alene overholde reglerne om kapitalnedsættelser.
For det andet kan selskabet erhverve egne kapitalandele som led i en overgang af formuegoder ved fusion, spaltning og anden universalsuccession.
For det tredje kan selskabet erhverve egne kapitalandele til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet. Selskabsloven indeholder kun én bestemmelse, hvor det er selskabet, der har pligt til at indløse en kapitalejer. Dette er tilfældet, hvor kapitalejere har modsat sig visse særligt byrdefulde beslutninger i henhold til selskabslovens § 107, stk. 2.
Endeligt og for det fjerde kan egne kapitalandele erhverves ved køb af fuldt indbetalte kapitalandele på tvangsauktion til fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer selskabet. Dette er dog ikke muligt efter undtagelsesreglen, hvis andre bud på tvangsauktionen medfører, at selskabets fordring vil blive fyldestgjort.
Selskabets rettigheder til dets egne kapitalandele
Selskabets erhvervelse giver anledning til at overveje særligt 2 forhold omkring kapitalandelene.
For det første kan selskabet ikke udøve forvaltningsmæssige beføjelser på egne kapitalandele. Det betyder, at selskabet ikke har stemmeret på kapitalandelene, og at kapitalandelene ikke medregnes ved opgørelse af stemme- og ejerandele, fx i forbindelse med vedtægtsændringer. Dette gælder, hvad enten der er tale om erhvervelse eller sikkerhedsstillelse.
For det andet bevarer selskabet de økonomiske beføjelser tilhørende kapitalandelene. Selskabet vil således modtage udbytte på lige fod med de øvrige aktionærer, ligesom selskabet som udgangspunkt kan modtage fondsaktier.
Afhændelse af egne kapitalandele
Der er forskel på reglerne for afhændelse af egne kapitalandele afhængigt af, om de er erhvervet i overensstemmelse med selskabslovens regler eller ej.
Hvis kapitalandelene er erhvervet i overensstemmelse med selskabslovens regler, skal kapitalandelene afhændes, så snart det kan ske uden skade for selskabet. Afhændelsen skal dog senest ske 3 år efter erhvervelsen, medmindre værdien af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af kapitalandele i selskabet ikke overstiger selskabets frie reserver.
Hvis bestyrelsen beslutter at afhænde egne kapitalandele til selskabets kapitalejere under markedskurs, skal alle de kapitalejere, der eventuelt ikke måtte få tilbudt kapitalandelene, give samtykke til afhændelsen. I modsat fald vil det stride mod den selskabsretlige lighedsgrundsætning.
Hvis kapitalandele modsat ikke er erhvervet i overensstemmelse med selskabslovens regler, skal de afhændes snarest muligt. Her gælder en absolut afhændelsesfrist på 6 måneder. Det samme gælder ved pantsætning i strid med reglerne, idet pantsætningen skal bringes til ophør inden for 6-månedersfristen.
Fælles for begge tilfælde gælder, at hvis kapitalandelene ikke afhændes rettidigt, skal bestyrelsen foranledige en kapitalnedsættelse med disse kapitalandele.
Kapitalnedsættelsen skal ske efter selskabslovens kapitel 11, herunder de gældende procedurekrav for nedsættelse af selskabskapitalen.
Folketinget vedtog 2. maj 2024 ”Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love”.
Lovændringen omfatter primært implementering af EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven. Lovændringen indeholder desuden en række ændringer og præciseringer til årsregnskabsloven, hvoraf en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser*, er langt den vigtigste.
Nye regler om bæredygtighedsrapportering
De nye regler om bæredygtighedsrapportering erstatter de gældende regler i årsregnskabsloven om rapportering om samfundsansvar.
De nye rapporteringskrav skal skabe gennemsigtighed for bæredygtighedsrapportering på tværs af virksomhederne for investorer, konkurrenter, samarbejdspartnere og øvrige interessenter ved, at oplysningerne i bæredygtighedsrapportering skal være sammenlignelige og brugbare.
Omfanget af de nye rapporteringskrav er stort, og de oplysninger, man skal rapportere, bliver meget detaljerede og standardiserede. Virksomhederne kan altså ikke – som i dag i redegørelsen om samfundsansvar – frit vælge, hvilke oplysninger der skal gives. En lang række standarder er godkendt af EU-kommissionen og siden offentliggjort.
Hvornår træder reglerne om bæredygtighedsrapporteringen i kraft?
Årsregnskabslovens krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.
Tidsplanen for ikrafttræden er således:
- Januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte
- Januar 2025 for alle andre store virksomheder, børsnoterede som ikke-børsnoterede, efter grænserne for regnskabsklasse C (stor)*.
- Januar 2026 for små og mellemstore børsnoterede virksomheder efter grænserne for regnskabsklasse C (mellem) og regnskabsklasse B*.
De nye bæredygtighedsoplysninger skal præsenteres i eller i tilknytning til årsrapporten. For børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte træder de nye krav i kraft 1. januar 2024, hvilket indebærer, at virksomhederne skal indarbejde bæredygtighedsrapportering i årsrapporten for kalenderåret 2024, der aflægges i foråret 2025.
Som udgangspunkt er det alene børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C (stor), der bliver omfattet af direktivet. Men da direktivet kræver, at bæredygtighedsrapporten skal omfatte hele værdikæden for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, betyder dette, at selv virksomheder, der er hjemhørende i regnskabsklasse B, kan blive nødt til ”frivilligt” at udarbejde en rapportering til brug for virksomhedens kunde i regnskabsklasse C (stor).
Hvad skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen?
Implementeringen af rapporteringsdirektivet indebærer en markant udvidelse af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, som også hidtil har været reguleret i årsregnskabslovens § 99 a.
Fremover skal bæredygtighedsrapporteringen indgå som et selvstændigt punkt i ledelsesberetningen i virksomhedens årsregnskab. Rapporteringen skal ledsages af en revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Hidtil har virksomhedens ledelse kunne vælge at udskille bæredygtighedsrapporteringen i en særskilt rapport.
Rapporteringen skal udformes efter retningslinjerne i de såkaldte ESRS-standarder fra EU, som stiller krav til, hvordan rapporten skal udformes, og hvilke oplysninger der skal gives. Det gælder navnlig oplysninger om miljø- og klimaaftryk og om arbejdsforhold hos underleverandører.
Prioriteringen af oplysninger, som skal indgå i rapporten, skal ske på grundlag af en såkaldt dobbelt væsentlighedsvurdering. Dette indebærer, at der skal tages højde for forhold, som påvirker virksomhedens udvikling og finansielle stilling, men også forhold, hvor virksomhedens aktiviteter påvirker samfund, miljø og mennesker uden for virksomheden.
Reglerne omfatter også koncerner, og et moderselskab kan vælge at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapport og dermed fritage datterselskaberne fra at foretage selvstændig rapportering.
Forhøjelse af årsregnskabslovens størrelsesgrænser
Som nævnt indledningsvist er der også sket en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven.
De forhøjede størrelsesgrænser medfører, at en række virksomheder kan aflægge årsrapport efter en lavere regnskabsklasse end tidligere – med lempeligere krav til følge. Ligeledes vil en række modervirksomheder – som følge af de forhøjede størrelsesgrænser – kunne undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis koncernen samlet kommer under de nye størrelsesgrænser for klasse C (mellem).
De forhøjede beløbsgrænser trådte i kraft 1. juni 2024 for virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.
Øvrige ændringer i årsregnskabsloven
Investeringsejendomme kan i fremtiden ikke længere måles til dagsværdi over egenkapitalen (§ 41). I fremtiden skal investeringsejendomme enten indregnes til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger eller til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38). Det betyder, at der fremover alene vil være én model for måling af investeringsejendomme til dagsværdi. (Domicilejendomme kan fortsat opskrives efter reglerne i § 41).
I bestemmelserne om ikke-indbetalt virksomhedskapital (§ 35 b), specifikation af virksomhedskapitalen (§ 87 a) og oplysning om ledelsens øvrige ledelseshverv (§ 107, stk. 1) præciseres det, at kravene tillige gælder for partnerselskaber.
§ 60 i loven vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver er ophævet, da bestemmelsen i forvejen dækkes af § 90 a. En virksomhed i regnskabsklasse B, der vælger at aktivere leasingaktiver, skal følge § 90 a som led i tilvalget af praksis fra højere regnskabsklasse.
Kravet om at oplyse eventualforpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B (§ 64, stk. 1) bliver opdelt, så der fremover skal oplyses om henholdsvis den samlede størrelse af eventualforpligtelser og den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Denne opdeling skyldes, at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforpligtelser.
Det præciseres, at det skal oplyses, hvis virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1 (§ 68), da dette udgør en kontroloplysning i forhold til regnskabsklasse og valg af erklæringstype for årsregnskabet. Der skal med andre ord også gives oplysning ved 0 ansatte.
Der tilføjes en ny § 77 c, som skal sikre, at fonde, som er forpligtede til at opstille måltal og politikker vedrørende den kønsmæssige sammensætning, også bliver forpligtet til at rapportere herom efter årsregnskabsloven, uanset moderfondens egen størrelse.
§ 98 c, stk. 5 vedrørende oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden, ophæves, da disse oplysninger er tilgængelige på cvr.dk, hvor der desuden er mulighed for adressebeskyttelse.
I § 99 vedrørende kravene til ledelsesberetningen erstattes kravene om beskrivelse af videnressourcer og påvirkning af det eksterne miljø med de nye krav om bæredygtighedsrapportering og oplysning om immaterielle nøgleressourcer. Immaterielle nøgleressourcer kan eksempelvis være oplysninger om medarbejdernes kompetencer, erfaring, færdigheder og loyalitet over for virksomheden. Oplysning om virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører, vil være andre eksempler på relevante oplysninger om immaterielle ressourcer.
I § 126 med notekrav til koncernregnskaber tilføjes, at oplysningskravet i § 90 a vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver også gælder for koncernregnskabet.
*Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i regnskabsklasser afhængigt af størrelsesgrænser for virksomhedernes balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede. Se oversigten.