Som udgangspunkt opstår der ikke momspligt ved enkeltstående salg af fast ejendom. Dette gælder imidlertid ikke ved salg af fast ejendom, hvor sælgeren har drevet momspligtig virksomhed på ejendommen. Her opstår der momspligt ved salg af ejendommen, når der er tale om en byggegrund eller en ny bygning, uanset den momspligtige virksomheds omfang.

Momspligten ved salg af byggegrunde og nye bygninger omfatter kun erhvervsmæssigt salg. Det betyder, at kun såkaldte ”momspligtige personer” skal afregne moms ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Momspligtige personer defineres som ”juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Økonomisk virksomhed

Der udøvesøkonomisk virksomhed og dermed momspligtigt salg af fast ejendom, når sælgeren tager ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” af den faste ejendom, og der samtidig er tale om ”indtægter af en vis varig karakter”.

Aktive skridt kan bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Udover byggeri i form af opførelse/ombygning af bygninger og andre faste anlæg forstås ved bygge- og anlægsarbejder etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak-, vand- og elektricitetsforsyning mv., det vil sige almindelig byggemodning af jord.

Udover at sælgeren skal tage ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse”, er det yderligere en forudsætning for at statuere momspligt ved salg af fast ejendom, at den økonomiske udnyttelse af byggegrunde eller bygninger sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås ”indtægter af en vis karakter”, kan anses for opfyldt. Dette kriterie udelukker som udgangspunkt enkeltstående salg fra momspligten, dog ikke når sælger har opført/ombygget en bygning med henblik på salg.

Forudgående anvendelse til momspligtige aktiviteter

Et selskab eller en virksomhed, der sælger fast ejendom, som helt eller delvist har været anvendt til brug for den pågældendes momspligtige aktiviteter, anses altid for at handle i egenskab af momspligtig person ved salg af den pågældende ejendom. Her kan der således opstå momspligt, også ved enkeltstående salg, og uanset at der ikke er foretaget ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” forud for salget. Dette gælder eksempelvis en virksomheds salg af sin domicilejendom, fabriksejendom, lagerejendom, landbrugsejendom eller salg af en frivilligt momsregistreret udlejningsejendom, eller bare udstykning af en byggegrund fra den pågældende ejendom.

Det er tilstrækkeligt, at alene en del af ejendommen har været anvendt til brug for momspligtige aktiviteter. Derfor kan der også opstå momspligt ved salg af en udlejningsejendom, selv om kun en mindre del af ejendommen er frivilligt momsregistreret samt ved salg af villa/parcelhus etc., såfremt ejeren og dermed sælgeren har drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen, herunder eksempelvis administreret sin momspligtige enkeltmandsvirksomhed fra adressen. Dette gælder, uanset at ejendommen også har tjent som privat bolig for ejeren og dennes familie.

Byggegrunde og nye bygninger

Der kan kun være momspligt ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Salg af gamle bygninger er fritaget for moms. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at ved salg af gamle (nedrivningsklare) bygninger er udgangspunktet, at hvis salget sker med henblik på nedrivning af de gamle bygninger og opførelse af en ny bygning, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt, når de gamle bygninger har været anvendt til momspligtig virksomhed.

Endvidere omfatter definitionen ”nye bygninger” ikke kun nyopførte bygninger, men også væsentligt renoverede bygninger, når arbejdet er færdiggjort 5 år forud for et salg.

Et renoveringsarbejde er af væsentligt omfang, når værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms overstiger 25 % af ejendomsværdien med tillæg af værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms. Hvis salgsprisen overstiger ejendomsværdien med tillæg af værdien af udført renoveringsarbejde ekskl. moms, kan sælger vælge at anvende salgssummen som beregningsgrundlag i stedet for ovennævnte beregningsgrundlag.

Ved renoveringsarbejder, eksempelvis af en virksomheds domicilejendom eller udlejningsejendom, vil det forekomme, at renoveringsarbejdet udføres etapevis over en årrække. Der er som udgangspunkt tale om arbejder, som set over perioden hvor byggearbejderne foregår, udgør renoveringsarbejde, og de samlede successivt udførte arbejder skal dermed vurderes samlet i forhold til 25-procentsreglen. Dette gælder også, når ejerne ikke havde nogen planer om salg på renoveringstidspunktet. Ved salg af en ejendom skal det derfor altid vurderes, om der inden for de seneste 5 år forud for salget er færdiggjort et væsentligt renoveringsarbejde.

Flere og flere selvstændige erhvervsdrivende er begyndt at drive virksomhed inden for områder som coaching, terapi, supervision mv. Mange af disse erhvervsdrivende er af den klare opfattelse, at de ikke er momspligtige og derfor ikke skal afregne moms af deres indtægter. Kriterierne for momsfritagelse af coaching, terapi, supervision mv. er imidlertid ret snævre, hvilket reelt medfører momspligt for mange af disse erhvervsdrivende.

Momspligt

Hovedreglen i momsloven er, at levering af tjenesteydelser er momspligtige. Dermed er aktiviteter som coaching, terapi, supervision mv. momspligtige, medmindre de specifikt er omfattet af en af momslovens fritagelsesbestemmelser. Der er typisk to momsfritagelser, som kan bringes i spil:

  • Momsfritagelsen for sundhedsydelser
  • Momsfritagelsen for undervisning.

Sundhedsydelser

For at momsfritagelsen for sundhedsydelser finder anvendelse, skal den erhvervsdrivende for det første have et vist uddannelsesniveau. Herved forstås, at den erhvervsdrivende enten skal have opnået en autorisation eller have gennemgået en uddannelse bestående af minimum 660 undervisningstimer, hvoraf følgende som minimum skal indgå:

  • Anatomi/fysiologi 200 undervisningstimer
  • Sygdomslære/farmakologi 100 undervisningstimer
  • Den primære behandlingsform 250 undervisningstimer
  • Klinikvejledning/klientbehandling 10 undervisningstimer
  • Øvrig sundhedsfaglig undervisning 100 undervisningstimer

For så vidt angår psykoterapi, vil undervisningstimerne i anatomi/fysiologi og sygdomslære/farmakologi skulle erstattes af undervisningstimer i den primære behandlingsform, herunder eksempelvis i teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtagelse af supervision. Alle undervisningstimerne skal være relevante for behandling eller forebyggelse af sygdomme. Det betyder, at eksempelvis undervisning i mersalg, salgspsykologi, markedsføring, personlighedsudvikling mv. ikke kan falde ind under ovennævnte kategorier.

Udover at den erhvervsdrivende skal have et vist uddannelsesniveau, skal der også være tale om behandling af personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier). En erhvervsdrivendes klienter inden for coaching, terapi, supervision mv. kan sjældent betragtes som syge personer, hvorfor momsfritagelsen for sundhedsydelser sjældent finder anvendelse, uanset om behandlingskravet er opfyldt eller ej. For at fritagelsen finder anvendelse, skal der således foreligge en diagnosticeret lidelse, der søges behandlet og helbredt.

Undervisning

Undervisningsfritagelsen omfatter skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning. Undtaget fra momsfritagelsen er dog kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når virksomheden drives med gevinst for øje. Kursusvirksomhed er således momspligtig.

En undervisningsydelse, der ikke er skoleundervisning, faglig uddannelse og lignende, er ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og er dermed momspligtig. Dette gælder, uanset om fakturaen udstedes til en privatperson eller til en virksomhed/institution.

Coaching, terapi, supervision etc. ydet over for enkeltpersoner kan sjældent betragtes som skolemæssig eller faglig undervisning, hvorfor momsfritagelsen for undervisning som oftest heller ikke vil finde anvendelse for coaching, terapi, supervision etc. Hvis den erhvervsdrivendes kunder er virksomheder eller institutioner, vil der endvidere kunne være tale om momspligtig kursusvirksomhed.

De snævre kriterier for momsfritagelse af coaching, terapi, supervision mv. vil således ofte medføre momspligt for den erhvervsdrivende.

Ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sker der som udgangspunkt overdragelse af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. fra et selskab til et andet. Dette medfører, at såfremt der er tale om overdragelse af momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv., skal der afregnes moms i forbindelse med transaktionen, medmindre der efter en konkret vurdering i stedet er tale om en virksomhedsoverdragelse.

Særligt i relation til fast ejendom skal man være opmærksom på momspligten ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse. Det er således ikke muligt ved eksempelvis spaltning at overføre byggegrunde til andre selskaber, uden at det får momsmæssige konsekvenser for selskaberne.

Momspligt

Der opstår momspligt, når der leveres varer eller tjenesteydelser mod betaling. Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sidestilles momsmæssigt med levering mod betaling, hvorfor der opstår momspligt ved disse transaktioner, når momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv. overføres fra et selskab til et andet. Førstnævnte selskab skal afregne udgående moms, mens det selskab, som får overført varer, driftsmidler, fast ejendom mv., har fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsregler.

Såfremt der er tale om overførsel af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, og køberen (det fortsættende selskab) er momsregistreret, hverken kan eller skal der dog afregnes moms i forbindelse med overførslen. For at der foreligger en sådan momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der i almindelighed være tale om, at sælgeren (det ophørende selskab) ophører med at drive den overdragne del af virksomheden, mens køber (det fortsættende selskab) viderefører virksomheden.

Fast ejendom

Som hovedregel er salg af fast ejendom momsfritaget. Undtaget herfra er dog salg af byggegrunde og nye bygninger, der således er momspligtigt, når salget foretages af en momspligtig virksomhed.

Salg af aktier, anparter og andre selskabsandele er som udgangspunkt fritaget for moms. Det betyder, at salg af selskaber, som ejer byggegrunde eller nye bygninger, ikke medfører momspligt, medmindre køberen af selskabet opnår en såkaldt eksklusiv brugsret til de pågældende byggegrunde eller nye bygninger. Dette er ifølge praksis kun tilfældet ved køb af andelsboliger og lignende, der imidlertid er fritaget for moms, idet de sidestilles med udlejningsboliger.

Mange selskaber overvejer muligheden for momsfrit salg af selskaber indeholdende byggegrunde eller nye bygninger i stedet for ”almindeligt” momspligtigt salg af de pågældende byggegrunde / nye bygninger.

Et scenarie kan være, at et selskab ejer et større antal byggegrunde, som skal sælges. Det er tanken, at køberne af grundene skal opføre bygninger på grundene med henblik på udlejning til boligformål. Idet udlejning til boligformål er fritaget for moms, kan køberne ikke fratrække eventuel moms ved køb af grundene. Her medfører et køb af selskabet ikke moms på grundene. Hvis grundene derimod spaltes ud i forskellige selskaber med henblik på salg af de enkelte selskaber, vil spaltningerne medføre moms på grundene, som ikke kan fradrages i de fortsættende selskaber, idet selskaberne skal drive momsfri boligudlejning.

Ved alle former for omstruktureringer mv. er det således meget væsentligt på forhånd at være opmærksom på, om disse omstruktureringer medfører momsmæssige konsekvenser for selskaberne. Det vil være særdeles vanskeligt efterfølgende at rette op på utilsigtede momsmæssige konsekvenser.

Skattestyrelsen har i efteråret 2018, på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen, udsendt et styresignal om, at salg af elevproducerede varer og ydelser på produktionsskoler mv. på visse betingelser kan anses for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning, og dermed i lighed med undervisningen være fritaget for moms.

Produktionsskolers levering af elevproducerede varer og ydelser har hidtil været momspligtige, idet disse ikke har været anset for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning. Dette har været en fordel for mange produktionsskoler, idet momspligten har medført fuld fradragsret for moms af omkostninger til produktionen samt delvis fradragsret for fællesomkostninger.

Betingelser for momsfritagelse

Elevproducerede varer og ydelser er ifølge Skattestyrelsen fritaget for moms på følgende betingelser

  • Varerne og ydelserne leveres af den undervisningsinstitution, som udbyder den momsfritagne undervisning, som giver anledning til produktionen af varerne og ydelserne.
  • Leveringen af varerne og ydelserne tager ikke hovedsageligt sigte på at give undervisningsinstitutionen yderligere indtægter. Denne betingelse anses ifølge Skattestyrelsen for opfyldt, når de elevproducerede varer og ydelser sælges til fremstillingsprisen eller lavere.
  • Leveringen af varerne og ydelserne sker ikke i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.

Herudover skal selve leveringen af varerne og ydelserne være uomgængeligt nødvendige for udførelsen af den momsfritagne undervisning. Denne betingelse anses for opfyldt, hvis:

  • Leveringen af varerne og ydelserne er nødvendige for at opnå formålet med undervisningen.
  • Fremstillingen af varerne og ydelserne varetages af eleverne under vejledning af underviserne.
  • Eleverne af uddannelsesmæssige årsager er aktivt involveret i leveringen af varerne og ydelserne.
  • Formålet med elevproduktionen er at give eleverne mulighed for at lære faget i en praktisk sammenhæng.

Dette var netop tilfældet i sagen for EU-domstolen, hvor en engelsk uddannelsesinstitution som led i skolens hotel- og cateringuddannelser samt teateruddannelser solgte billetter til arrangementer, hvor eleverne serverede deres mad og opførte deres forestillinger for et eksternt nærmere afgrænset publikum til væsentligt under ydelsernes reelle værdi.

Betingelsen vil efter Skattestyrelsens opfattelse f.eks. ligeledes være opfyldt, såfremt der er tale om elevers udførelse af klipninger på eksterne kunder på en frisørskole, elevers udførelse af kosmetologiske behandlinger på eksterne kunder på en kosmetologskole mv.

Endvidere vil betingelsen være opfyldt, når:

  • Eleverne på en produktionsskole i undervisningen fremstiller en række trævarer, som efterfølgende sælges.
  • Eleverne på en bager- og konditorskole i undervisningen fremstiller kager, som efterfølgende sælges.
  • Eleverne på en designskole i undervisningen fremstiller tøj, brugskunst mv., som efterfølgende fremvises på modeshows mod deltagerbetaling.

Virkningstidspunkt

Praksisændringen (momsfritagelsen) træder i kraft den 29. april 2019, når den samlet er en ulempe for en skole, hvilket som udgangspunkt er tilfældet, idet de fleste skoler har negativt momstilsvar.

Såfremt momsfritagelsen er en fordel for skolen, kan der anmodes en genoptagelse tilbage til og med den momsperiode, der var påbegyndt den 4. maj 2007. Anmodning om genoptagelse skal indsendes til Skattestyrelsen senest den 29. april 2019.

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

En virksomheds salg af aktiver kan blive anset for en momsfri virksomhedsoverdragelse, når en række betingelser er opfyldt.

Læser man momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., fremgår det direkte af dens ordlyd, at en af betingelserne er, at køber er eller bliver momsregistreret.

Nu skal man jo som bekendt ikke altid tro på, hvad man læser, og det gælder også her.

Skatterådet har nemlig (senest i SKM2018.460.SR) fastslået, at der skal ses bort fra denne betingelse, hvis en virksomhed, der har momsfrie aktiviteter, overdrager sin virksomhed til en køber, der vil videreføre den i en eller anden form. I den situation vil der ifølge Skatterådet være tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, selv om køber ikke er og heller ikke kan blive momsregistreret.

Et område, hvor denne nye fortolkning kan få betydning, vil være i forhold til salg af fast ejendom, hvor køber vil udleje ejendommen til boligformål.

Hovedreglen er, at salg af fast ejendom er fritaget for moms, men hvis ejendommen er en ”ny bygning”, er salget som udgangspunkt momspligtigt. Momsbekendtgørelsen definerer, hvad der forstås ved ”bygning” og ”ny”.

En virksomhed, der opfører en bygning og umiddelbart derefter sælger den, skal derfor som den klare hovedregel opkræve moms af salgsprisen, idet bygningen er ”ny”. Hvis køber vil anvende bygningen til boligudlejning, som er en momsfri aktivitet, har køber ikke ret til at blive momsregistreret herfor og har heller ikke ret til at fradrage momsen af købet.

Købers manglende momsfradragsret må forventes at presse salgsprisen, idet købers fokus er på prisen inklusive moms og ikke eksklusive moms. Sælger har derfor en interesse i, at salget bliver fritaget for moms. Spørgsmålet er nu, om den nye fortolkning af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. giver sælger en mulighed for at gøre salget momsfrit efter reglerne for momsfri virksomhedsoverdragelse.

Vil det eksempelvis blive anset for en momsfri virksomhedsoverdragelse, hvis sælger i stedet for at sælge den nyopførte bygning uden lejere sælger bygningen med lejere, og køber ifølge aftalen indtræder i samtlige lejekontrakter og overtager alle rettigheder og forpligtelser forbundet med lejemålene?

Betingelserne for en momsfri virksomhedsoverdragelse er isoleret set opfyldt. Sælger overdrager sin udlejningsvirksomhed til køber, der vil videreføre udlejningen. Det forhold, at køber i denne situation ikke er og heller ikke kan blive momsregistreret, er irrelevant, idet købers momsregistrering ikke længere er en betingelse for en momsfri virksomhedsoverdragelse. Svaret bør derfor været et ”ja”.

Skatterådet synes at være enig i dette svar, hvis sælger og køber indgår aftalen, efter at byggeriet er påbegyndt, og sælger enten har påbegyndt udlejningen i sælgers navn på tidspunktet for overdragelsen af bygningen eller som minimum har indgået lejeaftaler i sælgers navn på tidspunktet for overdragelsen af bygningen. Dette synes at fremgå af to bindende svar, som Skatterådet for nylig har givet. Svarene er dog ikke ganske klare, og praksis på området er endnu sparsom. Derfor bør man overveje at anmode Skattestyrelsen om et bindende svar, hvis man vil være sikker på, om salg af en ”ny bygning”, kan anses som værende en momsfri virksomhedsoverdragelse.

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

Skattestyrelsen har gennem de seneste år haft fokus på den momsmæssige behandling af salgsfremmende tiltag i form af levering af ”gratis” varer og tjenesteydelser – også kaldet tilgift. Et nyt styresignal præciserer nu reglerne.

Mange virksomheder annoncerer med, at der ved køb af deres varer eller tjenesteydelser samtidig kan fås forskellige andre varer eller tjenesteydelser gratis. Det kan fx være en gratis dessert ved køb af en hovedret, en gratis middag på sin fødselsdag, gratis kaffe mellem kl. 7-9 om morgenen eller en gratis bilvask, kaffe og sodavand efter et vist antal køb. Andre virksomheder, fx tøjforretninger og kosmetikforretninger, har diverse medlemsordninger, hvor der ved køb i forretningen optjenes point, der kan anvendes ved fremtidige køb af varer i samme forretning.

Som udgangspunkt er der ikke momsfradrag på indkøb af varer og ydelser, som gives bort i form af ”gratis” varer og tjenesteydelser (såkaldt tilgift). Virksomheder, som allerede har taget momsfradrag på indkøbs-/fremstillingstidspunktet, og som efterfølgende anvender det indkøbte til en sådan gratis leverance, skal i stedet betale udtagningsmoms af varens indkøbs-/fremstillingspris. Skattestyrelsen har derfor opkrævet udtagningsmoms, når en virksomhed i salgsøjemed leverer varer eller tjenesteydelser til sine kunder uden konkret betaling, både ved anvendelse af point og ved samtidigt køb af forskellige andre varer eller tjenesteydelser.

Det præciseres nu i et styresignal, at der er så stor en tilknytning mellem betalingen for fx 9 kopper og leveringen af den 10. kop kaffe, at den 10. kop ikke kan anses for ”gratis”. Der skal derfor ikke betales udtagningsmoms for værdien af den 10. kop. Herudover præciseres det, at de udløsende køb kan bestå af forskellige varer, så længe den ”gratis” vare indgår som en naturlig del af virksomhedens sortiment. Løbende køb af 9 sodavand, kopper kaffe eller slikposer kan således fx godt udløse en gratis chokoladebar, så længe alle varer indgår som en naturlig del af viksomhedens sortiment. Herudover er det en forudsætning for, at der ikke skal betales udtagningsmoms, at der i forbindelse med udleveringen af den ”gratis” vare forevises dokumentation for de udløsende køb, fx i form af et udfyldt rabatkort.

For så vidt angår øvrige salgsfremmende ordninger, bør der fortsat udvises stor påpasselighed i relation til moms. Måden, hvorpå virksomheden annoncerer over for kunden, kan have afgørende betydning, ligesom det ikke er ligegyldigt, om der tilbydes ”gratis” varer eller tjenesteydelser.

og momsen er nedsat - hurra for Mette

Fra den 1. januar 2020 sker der flere ændringer af momsreglerne ved EU-varehandel.

Det bliver nemmere at etablere konsignationslagre (call off stocks) i Danmark, reglerne for moms ved kædehandel præciseres, og kravene til dokumentation og indberetning af købers momsnummer ved momsfrit EU-salg skærpes.

Konsignationslagre

Fra den 1. januar 2020 forenkles momsreglerne for konsignationslagre (call off stocks). Sælger kan undgå at skulle momsregistreres i Danmark.

Der er tale om en konsignationsaftale, når sælger og køber har indgået en aftale om, at køber har ret til at overtage ejerskabet til nogle varer på et tidspunkt ude i fremtiden. Det vil sige, at varerne er beregnet til salg til denne køber. Reglen gælder, hvis varerne i forbindelse med aftalen forsendes eller transporteres fra et andet EU-land til Danmark.

Det er et krav, at sælgeren ikke er etableret i Danmark, mens køberen skal være momsregistreret i Danmark. Sælger skal kende den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes.

Den nye regel betyder, at sælger kan undgå at blive momsregistreret i Danmark. Til gengæld vil ordningen af kontrolhensyn indebære, at både sælger og køber skal føre et register over varer omfattet af ordningen. Sælger vil ligeledes skulle indberette den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer til Skattestyrelsen.

Hvis betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt, vil momspligten først indtræde på det tidspunkt, hvor den potentielle køber overtager retten til som ejer at råde over varen. Sælger angiver så et momsfrit salg (0-moms) i sit hjemland, og køber betaler EU-erhvervelsesmoms.

Reglen kan kun anvendes, hvis salget (købers overtagelse af retten til som ejer at råde over varen) sker senest 12 måneder efter det tidspunkt, hvor varen rent faktisk ankom til Danmark.

Kædehandel

Ved kædehandel forstås i momsmæssig henseende den situation, hvor en vare handles i flere led mellem virksomheder inden for EU, men hvor varen rent fysisk sendes direkte fra første til sidste led. Helt på samme måde som ved trekantshandler, men blot med mere end én mellemhandler.

Den nye regel præciserer momsafregningen ved kædehandel. Som hovedregel vil det kun være handlen i første led (salget til den første mellemhandler), som kan ske uden moms som et momsfrit EU-salg.

Den første mellemhandler kan dog vælge, at det i stedet for skal være dennes salg til den næste mellemhandler, der skal være uden moms. I så fald skal salget fra den første virksomhed i kæden faktureres med momssatsen i det land, hvor denne er hjemmehørende. Denne fremgangsmåde forudsætter, at den første mellemhandler er momsregistreret i det første land.

Dokumentation for momsfrit EU-salg

Ved et momsfrit EU-salg af varer skal leverandøren dokumentere, at varerne rent fysisk sendes til et andet EU-land.

Hvis varerne er blevet forsendt eller transporteret af leverandøren selv eller af en tredjemand for leverandørens regning, skal leverandøren fra den 1. januar 2020 være i besiddelse af mindst to separate dokumenter vedrørende varernes forsendelse eller transport til et andet EU-land:

  • Et dokument vedrørende varernes forsendelse eller transport, så som et undertegnet CMR-dokument eller ledsagedokument, et konnossement, et luftfragtbrev, en faktura fra transportøren af varerne.
  • samt ét af følgende dokumenter:
  1. en forsikringspolice vedrørende varernes forsendelse eller transport,

  2. bankbilag for betalingen af varernes forsendelse eller transport,

  3. officielle dokumenter, der er udstedt af en offentlig myndighed, eksempelvis en notar, og som bekræfter varernes ankomst i bestemmelsesstaten,

  4. en kvittering, der er udstedt af en oplagshaver i bestemmelsesstaten, og som bekræfter varernes oplagring i denne medlemsstat.

De to dokumenter skal være overensstemmende (de må ikke være indbyrdes modstridende) og skal være udstedt af to forskellige parter, der skal være uafhængige af hinanden, af leverandøren og af køberen.

Hvis varerne er blevet forsendt eller transporteret af køberen selv eller af en tredjemand for køberens regning, skal leverandøren kunne fremlægge en skriftlig erklæring fra køberen, hvoraf det fremgår, at det er køberen, som har stået for transporten og med oplysning om varernes bestemmelsesmedlemsstat.

Den skriftlige erklæring skal angive:

  • udstedelsesdatoen,

  • køberens navn og adresse,

  • mængden og arten af varerne,

  • datoen og stedet for varernes ankomst, i tilfælde af levering af transportmidler transportmidlets registreringsnummer,

  • identifikation af den person, der modtog varerne på køberens vegne.

Indberetning af købers momsnummer ved momsfrit EU-salg

Momsfrit EU-salg af varer forudsætter i praksis, at køber er momsregistreret i et andet EU-land, samt at sælger indberetter salget til ”EU-salg uden moms”.

Det bliver nu et decideret lovkrav for momsfrit EU-salg, at købers momsnummer er oplyst til sælger, og at sælger i forbindelse med salget har indberettet momsnummeret til Skatteforvaltningen (”EU-salg uden moms”). Momsfrit EU-salg godkendes dog, selv om momsregistreringsnummeret ikke er indberettet eller fejlindberettet, hvis det beror på en simpel fejl.

Punktafgifter er særlige afgifter på eksempelvis emballage, spiritus, øl, vin, chokolade, is og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og energiafgifter, det gælder fx afgifter på batterier, dæk, el og olie. Som udgangspunkt skal en virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. Der er flere former for registrering og afregning af punktafgifter.

Skattemyndighederne har generelt stort fokus på punktafgifterne. Det gælder især energiafgifterne, men også påandre områder – ikke mindst chokoladeafgiften – ses et stigende antal sager og efterbetalingskrav. Det er væsentligt at være opmærksom på pligten til registrering og afregning afde mange forskellige punktafgifter.

Afgiftspligtige varer

Det er i første omgang væsentligt for en virksomhed at være opmærksom på, om man fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer.

Der findes en lang række forskellige punktafgifter. Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som detafgiftspligtige vareområde. Alt inden for det afgiftspligtigevareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.

For afgifter, som er lagt på bestemte aktiviteter eller ydelser, så som afgift på forsikringer eller udledning af miljøbelastende stoffer, vil den afgiftspligtige ydelse eller aktivitet også være præcist defineret i afgiftsloven.

Registrering

Når det er fastslået, at ens virksomhed fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer, skal det vurderes, om virksomheden er pligtig til at lade sig registrere for den pågældende punktafgift. Der skal i gives fald ske registrering for hver enkelt relevant punktafgift.

Virksomheder, der fremstiller eller forarbejder afgiftspligtige varer, skal som hovedregel registreres som oplagshaver.

En registrering som oplagshaver medfører som udgangspunkt, at virksomheden kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere, uden at varen betragtes som overgået til forbrug.

Tidspunktet for varens overgang til forbrug og dermed pligten til at betale punktafgift opstår først ved forbrug hos oplagshaveren eller ved udlevering til andre, som ikke er registrerede som oplagshavere.

Virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, og erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet, skal registreres som varemodtagere.

En registrering som varemodtager medfører, at virksomheden eller den erhvervsdrivende kan modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten til Skatteforvaltningen, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen.

Afregning

Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal betales med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi.

Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe, som er omfattet af loven.

Hvis afgiften er en mængdeafgift, definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig enhed som ved spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol.

Hvis afgiften er en værdiafgift, definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris.

Den afgiftspligtige mængde eller værdi skal efter afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode. Som hovedregel er afgiftsperioden fastsat som kalendermåneden. I visse punktafgiftslove kan der dog være bestemmelser om en anden periode end kalendermåneden. Det gælder fx for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og spildevandsafgiften.

Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har udleveret i perioden. Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har modtaget fra udlandet i perioden.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Begrebet "fritaget for afgift" betyder, at varen er omfattet af lovens bestemmelser om det afgiftspligtige vareområde, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser. Det kan blandt andet være:

  • varer leveret til udlandet
  • varer til diplomater
  • varer der bruges til særlige formål

Der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte afgiftsfritagelse.

Herudover indeholder en række afgiftslove regler om godtgørelse (tilbagebetaling) af afgift, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette gælder primært de momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af energiafgifter.

Afsluttende bemærkninger

Manglende opmærksomhed på pligten til afregning af punktafgifter kan koste en virksomhed dyrt. Det er fast praksis, at Skatteforvaltningen foretager efteropkrævning med 3 års tilbagevirkende kraft. Ofte går de også længere tilbage med den begrundelse, at der er udvist grov uagtsomhed ved den manglende afregning.

Et momstjek af din virksomhed – bør det overvejes?

Mange vil sikkert mene, at et momstjek er unødvendigt, for momsreglerne – i modsætning til skattereglerne – er jo nemme at forstå og administrere, så et momstjek vil enten ikke afdække nogen fejl eller kun ubetydelige fejl. Moms erjo ”bare” 25 %.

For mange år siden ville vi nok have været enige, men ikkei dag.

Fra den første momslov blev vedtaget i Danmark i 1967 og til i dag, er momsreglerne blevet mere og mere komplicerede og på godt jysk bøvlede at håndtere. Det skyldes mange forhold.

Eksempelvis har reglerne skullet forsøge at følge med virksomhedernes ændrede handelsmønstre i form af bl.a. øget grænseoverskridende handel og handel på nettet.

Herudover er momsreglerne ikke længere blot et nationalt anliggende, som de var i 1967, men er blevet underlagt EU’s forordninger, direktiver og EU-Domstolen, og det har bestemt heller ikke gjort dem enklere.

Alt dette og meget mere bevirker, at moms i dag desværre ikke blot er ”bare” 25 %.

Derfor er det også vores erfaring, at selv om virksomhederne forsøger at efterleve momsreglerne – sammen med de mange, mange andre regler, de også skal efterleve – vil et momstjek ofte afdække, at der er områder, hvor det ikke sker. Det kan skyldes misforståelse af reglerne eller manglende kendskab til dem.

Et momstjek vil afdække disse områder, og det vil ikke kun være områder, hvor virksomheden har angivet for lidt i moms, eller hvor der ligger et latent momskrav, men også områder, hvor virksomheden populært sagt har snydt sig selv og derfor har krav på at få moms tilbagebetalt.

Hvor ser man så de fleste fejl ved et momstjek?

Det er ofte i forbindelse med grænseoverskridende køb og salg af varer og ydelser, aktiviteter i andre EU-lande, herunder arbejde udført i andre EU-lande, salg fra varelagre i andre EU-lande, salg af fast ejendom, salg af brugte varer, herunder biler, salg af mad til ansatte (kantinemoms), bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, køb og drift af biler og udlæg.

Er der tale om virksomheder/institutioner, der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, og som derfor er omfattet af reglerne om delvist momsfradrag, vil fejlene som hovedregel også ses i opgørelsen af det delvise momsfradrag og ved vurderingen af, hvorvidt en aktivitet er momspligtig eller momsfri.

Ovennævnte er blot eksempler og ikke en udtømmende liste over de områder, hvor der findes fejl.

Hvis en virksomhed/institution beslutter at få foretaget et momstjek, bør den måske også overveje samtidig at få tjekket, om den får godtgjort for meget – eller for lidt – af diverse afgifter, herunder elafgift. Reglerne om godtgørelse af afgifter kan nemlig også være komplicerede, men det er en anden historie.

Navigation til indlæg