Tag: “Rådgivning”

Man skal høre til den lille del af befolkningen, der overhovedet ikke interesserer sig for politik og undgår alle former for landsdækkende journalistik for at være blevet overrasket over, at vi den første dag i november måtte en tur forbi de valgtilforordnede, der med kyndig hånd førte os ind bag forhænget.

De radikale havde med en usædvanlig stålsat vilje allerede inden sommerferien meddelt den danske befolkning, at et valg ville blive en realitet inden næste sæson i Folketinget, og sådan blev det. Nu, hvor dette læses, er vi måske så heldige, at der er dannet en ny regering – og måske endda en bred en af slagsen. Det er vi mange, der kan se mening i.

Uanset sammensætningen af ministerholdet synes der at være bred politisk enighed om behovet for reformer på en lang række områder. Det gælder både sundhedssektoren, pensioner og andre overførselsindkomster, uddannelsessektoren, skattesystemet og flere andre aktiviteter, der varetages af det offentlige.

Der er også rigeligt at tage fat på, hvis man tager udgangspunkt i de storpolitis-
ke problemstillinger, for hvad sker der i Ukraine? Hvordan er sammenholdet i den vestlige verden? Kan Europa fortsat regne med USA’s opbakning, når det brænder på?

I november passerede menneskeheden otte milliarder levende individer, og med et gennemgående ønske om større forbrug og bedre velfærd – godt nok med vidt forskelligt udgangspunkt – står det vist klart for de fleste, at klodens ressourcer er under pres.

Klimaforandringerne er muligvis i positiv udvikling set med en dansk vinbondes øjne, men for alle andre ser det problematisk ud. Det tror jeg nu også godt, at vinbønderne kan få øje på.

Endelig har vi inflation efter en lang årrække uden, og rentesatserne er godt nok stadig lave set i et historisk perspektiv, men de er nu i modsætning til de seneste ti år til at få øje på.

I tiden op til et valg, i perioden med valgkamp og også under forhand­lingerne om en ny regeringsdannelse går det meste af lovgivningsarbejdet i stå. Derfor er der talt en masse om ovenstående, men der er ikke kommet mange løsninger på udfordringerne.

Det betyder, at det også er småt med egentlige nyheder indenfor for vores område på tidspunktet for redaktionens afslutning, og dette nummer af Facit kredser derfor mest om nye vinkler på kendte emner.

God læselyst!

Sommeren 2022 kommer for mange af os til at stå som sommeren, hvor vi fik friheden tilbage. Covid-19 har ganske vist endnu ikke sluppet sit tag i os, men vi har lært at leve med endnu en ubehagelig sygdom, og med nogle ganske få mundbindsundtagelser er restriktionerne fortid. Oven på Covid-19 har mange af os med længsel booket ferie uden for Danmarks grænser, hvilket dog for nogle er blevet en slem skuffelse. Der har været knas med afviklingen af flytrafikken, dels fordi SAS har holdt en ufrivillig flyvepause, dels fordi adskillige lufthavne har været ramt af kaos på pakkebåndet og andre funktioner som følge af mangel på personale. Usikkerheden og lange ventetider har naturligvis skabt stor utilfredshed hos de rejsende, men hvis man skal være lidt imødekommende, så har det ikke været en let ledelsesopgave at forudsige udviklingen i luftfarten. Fra fuld flyvehøjde til stort set ingen aktivitet til noget nær overophedning på et par år. Det er svært at navigere i. Der er også andre skyer på himlen, og især udviklingen i Ukraine kaster grimme skygger. Mest forfærdeligt er det selvfølgelig for de stakkels mennesker, der lever midt i ”den særlige militæroperations” rædsler, men udviklingen har også store konsekvenser for resten af verden. Påvirkningen af dagligdagen er som udgangspunkt – og forhåbentligt også fremover – kun af økonomisk art, men dette kan være slemt nok. I nogle lande vil det for dele af befolkningen medføre så markant nedgang i en i forvejen lav levestandard, at både arbejde og hjem mistes. Vi skal ikke skamme os over at være født i Danmark, men det er sundt at være sig sine mange privilegier bevidst. Det besynderlige er, at vi samtidig med ovenstående har en overophedet økonomi, hvor mangel på råvarer og arbejdskraft er massiv, og hvor inflationen efter mange års dvale er en realitet. Der er godt nok fremsat mange ryster om en betydelig mere dyster økonomisk fremtid, men udgangspunktet skulle trods alt ikke være lige så kritisk som før finanskrisen i slutningen af 00’erne. Hvis man skal finde et samlende udtryk for situationen lige nu, synes ordet ustabilitet at ligge lige for. Man bør som virksomhedsejer løfte blikket og sikre sig, at virksomheden er forberedt på pludselige skift i forretningsvilkårene. Evnen til hurtig omstilling vil uden tvivl være en vigtig – sandsynligvis helt afgørende – egenskab at være i besiddelse af i fremtiden. Udfordringer er der med andre ord nok af, og måske derfor har nogle af læserne forkælet sig selv med en rejse til udlandet og forelsket sig så meget i de besøgte lokationer, at overvejelser om en bolig i udlandet er dukket op. Derfor har vi bl.a. valgt at genopfriske reglerne herom i denne udgave af Facit. God læselyst!

Et af de områder, der fremover skal håndteres af mange SMV´er, bliver ESG-rapporter. ESG står for Environmental, Social og Governance, der ofte oversættes til bæredygtighed og samfundsansvar. At bæredygtighed og samfundsansvar får større betydning, ses af, at flere og flere kunder forventer, at virksomheder arbejder positivt med bæredygtighed og samfundsansvar. Folketinget forventes at barsle med krav på området, ligesom der er et direktiv på vej fra EU herom. Endvidere vil man oftere støde på kunder, der anmoder om ESG-oplysninger til brug for kundernes egne bæredygtighedsrapporter. Omfanget heraf vil være stigende i de kommende år, idet der kommer en overgangsperiode, hvor kun de største selskaber skal redegøre for ESG, hvorefter de mellemstore selskaber et par år senere ligeledes omfattes af kravet om ESG-redegørelser. Kreditgivere m.fl. forventes på et tidspunkt at opdele deres kunder, hvor de, der opfylder krav til ESG, opnår bedre handelsbetingelser end de, der halter bagud. At være aktiv på området bidrager ganske enkelt positivt til virksomhedens økonomi.

Hvorfor også fokus på SMV´erne?

På verdensplan er ca. 90 % af virksomhederne SMV (i Danmark er andelen af SMV´er større). Hvis FN’s Verdensmål skal nås, er det således essentielt, at SMV´erne også deltager.

Hvad går ESG-rapportering ud på?

Der eksisterer for nuværende 15 forslag til ESG-nøgletal, som Finansforeningen, Nasdaq og FSR – danske revisorer har præsenteret sammen, og som er følgende:

Environment	Social	Governance
CO2emission, scope 1 (tons)	Fuldtidsarbejdsstyrke (FTE)	Bestyrelsens kønsdiversitet (%)
CO2emission, scope 2 (tons)	Kønsdiversitet (%)	Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder (%)
Energiforbrug (GJ)	Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag (%)	Lønforskel mellem CEO og medarbejdere (gange)
Vedvarende energiandel (%)	Lønforskel mellem køn (gange)
Vandforbrug (kubik)	Medarbejderomsætning (%)
	Sygefravær (dage/FTE)
	Fastholdelse af kunder (%)

Scope 2 inden for CO2-udledning er årsagen til, at mange SMV´er kan forvente at blive anmodet om at afgive ESG-nøgletal til deres kunder, idet scope 2 omfatter underleverandørernes udledning. Scope 1 er virksomhedens egen direkte udledning, som måles på egne faciliteter inklusive egne og leasede køretøjer. På et tidspunkt kommer der krav om scope 3-redegørelser, hvor hele værdikædens udledning skal opgøres, herunder bl.a. transport, fremstilling af varer, forbrug af produkter, affaldshåndtering, udledning fra leverandører, investeringers udledning m.v. Scope 3 forventes at blive et væsentligt nøgletal, der får betydning for, hvorledes virksomheder sammensætter deres team af underleverandører. Banker har interesse i ESG for at fastsætte lånerenter, idet virksomheder med knap så gode ESG-nøgletal kan få dårligere indtjening og måske ligefrem være overlevelsestruede på lidt længere sigt. Der forventes ligeledes at komme ESG-obligationer, hvor de, der lever op til ESG-mål, får en billigere finansiering, og prisen betales af dem, der ikke gør.

Hvorledes opbygges en ESG-rapport?

Hvor nøgletal for Social og Governance umiddelbart ikke giver de helt store forståelsesmæssige udfordringer, er der på miljøområdet lovgivning på vej, der præciserer, hvorledes miljødelen skal håndteres, bl.a. hvorledes det sikres, at det er valide data, der indgår. De nuværende klimanøgletal, der indgår i de 15 forslag, er dog relativt håndterbare, men der er yderligere klimanøgletal på vej, efterhånden som ESG bliver indarbejdet. For måling af CO2-udledning er flere virksomheder i gang med at opstille og finpudse modeller til at hjælpe hermed. Ligeledes har myndigheder udviklet løsninger til hjælp herfor. At der kan være tale om et stort arbejde fremgår af, at der kan være store forskelle på virksomhedens nøgletal afhængigt af, hvorfra den f.eks. får sin varmeleverance – er det et fjernvarmeværk, der fyrer med affald, flis eller kul? Derfor ligger der et større arbejde for modelbyggerne, så løsningerne kan tage højde for disse forskelle. Bor man for eksempel til leje og er leverandør til en virksomhed, der aflægger ESG-rapport, kan der være behov for at få indsigt i udlejers afregninger af energi- og vandregninger. Alternativt kan man få sat egne bimålere op til brug for beregning af udledninger og forbrug. ESG-rapporter kan enten indgå som en del af årsrapporten, men kan i sagens natur også opstilles som selvstændige dokumenter indeholdende en beretning, hvor ledelsen præsenterer udviklingen i nøgletallene, målsætninger for udvikling i de nøgletal, virksomheden arbejder med, en redegørelse for hvorledes måltallene er opgjort (en form for ”anvendt regnskabspraksis”) samt yderligere noter m.v. Virksomheder, der lægger stor vægt på at præsentere sig som aktive deltagere i en bæredygtig udvikling med øje for samfundsansvar, er frontløbere på dette område. Som et yderligere kvalitetsstempel kan virksomheden anmode sin revisor om at gennemgå og erklære sig om ESG-rapporteringen. Der er regler på vej om, hvorledes revisorer skal afgive erklæringer på ESG-rapporterne, og hvilket arbejde revisorerne skal have udført som grundlag for deres erklæringer.

På det lidt længere sigt

Folketinget har et mangesidigt formål med indførelse af krav om ESG-rapportering, idet lovgiver gerne ser større bæredygtighed, men også gerne ser en større mulighed for at beskatte dem, der belaster miljøet. At arbejde med virksomhedens miljøforhold kan således være hensigtsmæssigt af flere grunde.

Ved fastlæggelsen af, hvilke normer der skal gælde for ledelsen i kapitalselskaber, er der overordnet to hensyn, der står over for hinanden. Dels hensynet til at sikre kapitalejere, kreditorer, medarbejdere m.v. mod tab og dels hensynet til at give bestyrelse eller tilsynsråd og direktion den nødvendige frihed til at træffe forretningsmæssige beslutninger, som er nødvendige for driften af et selskab og i alles interesse. Ved vurderingen af ledelsesansvaret i kapitalselskaber er bestyrelsen underlagt en culpanorm. Denne artikel giver en kortfattet introduktion til culpanormen samt bestyrelsens mulighed for at afdække et eventuelt ledelsesansvar via en bestyrelsesansvarsforsikring.

Culpa som baggrund for ledelsens ansvar

Udgangspunktet i dansk ret, hvor intet andet følger af lov eller retspraksis, er, at ansvarsgrundlaget er culpa. Culpareglen har den fordel, at den er fleksibel, idet det er op til domstolene at vurdere, hvad der er culpøst i det konkrete tilfælde. Culpareglen kan med andre ord ”følge med tiden”. Området for ledelsesansvar er underlagt en culpabedømmelse. Culpareglen er for medlemmer af selskabets ledelse kodificeret i selskabslovens (SL) § 361, stk. 1, der er formuleret således: ”Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.” Oprindeligt tog man i culpavurderingen udgangspunkt i en bonus pater familias-standard, hvorefter en person antages at have handlet uagtsomt, såfremt personen ikke udviser den grad afagtpågivenhed, som en god og fornuftig person ville udvise i en tilsvarende situation. Bonus pater-figuren som grundlag for culpavurderingen har imidlertid været udsat for kritik, hvor det bl.a. har været fremført, at bonus pater-figuren per definition ikke kan begå fejl, hvorfor denne netop ikke er en bonus pater (en god familiefader). Endvidere er bonus pater-figuren fra en mere ”simpel” tid, hvor tilværelsen var overskuelig forstået på den måde, at det var enklere at sætte sig ind i vilkårene for livet i samfundet. I dag er specialiseringen og kravene til viden, uddannelse m.v. så høje, at det ofte kan savne mening at sammenligne den konkret handlende person med en bonus pater familias. I dag antages det derfor almindeligvis, at culpareglen er underlagt en objektiveret bedømmelse. Denne objektivering af ansvarsbedømmelsen betyder, at man i modsætning til at se på, hvad en fornuftig person plejer at gøre i tilsvarende situationer, i stedet foretager en bedømmelse af, om den konkret udviste adfærd afviger fra på forhånd anerkendte adfærdsmønstre. Efter den klassiske bonus pater familias lære var det relevante spørgsmål: Handlede personen uforsigtigt/uforsvarligt? Efter den objektiverede bedømmelse er spørgsmålet anderledes: Var den måde, hvorpå skadevolderen handlede, den rette? Efter culpareglen kan der ifaldes erstatningsansvar for påregnelige skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder har begået forsætligt eller uagtsomt. Udgangspunktet ved denne vurdering er, om der foreligger en adfærd, der kan siges at være retsstridig. For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at fastlægge en norm for, hvad der i den givne situation udgør en retsstridig adfærd, og dette kan være styret af retsregler i den relevante lovgivning eller normer, der har udviklet sig i forbindelse med bestemte hverv eller funktioner.

Bestyrelsens pligter og typiske ansvarssager

Den norm, der særligt fastlægger, hvad der udgør ”retsstridig adfærd”, er for ledelsesmedlemmer i kapitalselskaber reguleret i selskabsloven. Ved en gennemgang af selskabsloven, herunder særligt SL § 115 og SL § 127, som baggrund for den objektiverede culpabedømmelse, bliver det herefter klart, at bestyrelsens overordnede pligter (og ansvar) kan rubriceres således:

• • Pligt til at føre tilsyn med selskabets økonomi

• • Pligt til at føre tilsyn med selskabets direktion

• • Pligt til at sikre en forsvarlig organisation, herunder foretagerisikostyring

• • Pligt til at agere loyalt over for selskabet, kreditorerne og kapitalejerne.

Disse fire generelle pligt-/ansvarskategorier fører til, at en ledelsesansvarssag typisk vil udmøntesig i et krav fra enten:

• • Selskabet (eller dettes konkursbo)

• • En kapitalejer/flere kapitalejere

• • En enkelt/flere kreditorer eller tredjemand.

Ansvarsforsikring og valg heraf

Som følge af det ansvar, der følger med rollen som bestyrelsesmedlem, vælger flere og flere at forsikre sig via ledelses-/bestyrelsesansvarsforsikringer. En gennemgang af vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber viser dog, at det er særdeles vigtigt at læse de generelle betingelser, inden der tegnes en ledelsesansvarsforsikring, idet der er væsentlige forskelle i vilkårene og dermed dækningen. Nedenfor er vist et eksempel på undtagelsesbestemmelserne i en ledelses­ansvarsforsikring fra et af Danmarks største forsikringsselskaber. Af deres vilkår fremgår følgende undtagelser: ”Forsikringen dækker ikke

• • Krav, der direkte eller indirekte vedrører offentlige skatter og afgifter

• • Krav rejst af selskabet eller et associeret selskab, hvad enten kravet rejses i selska- bets navn eller rejses af en aktionær på selskabets vegne, medmindre kravet hviler på en generalforsamlingsbeslutning og beslutningen er eller kunne have været vedtaget uden deltagelse, herunder ved fuldmagt af aktionærer, som også er sikrede som bestyrelsesmedlem eller direktør

• • Krav rejst af eller på vegne af en aktionær/anpartshaver, der via sin aktiebesiddelse/anpart har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.”

Dette betyder overordnet, at forsikringen ikke dækker:

• • Krav der direkte eller indirekte vedrører skatter, moms m.v. (der vil næsten altid være krav fra Skattestyrelsen ved et selskabs konkurs)

• • Krav rejst af selskabet mod et bestyrelsesmedlem, medmindre ovenstående forudsætninger er opfyldt

• • Krav rejst af en kapitalejer, hvis denne har udøvet en bestemmende indflydelse i virksomheden.

Der er således tale om væsentlige undtagelser til en forsikringsdækning. I praksis kan det konstateres, at et eventuelt ledelsesansvar ofte vil hidrøre fra særligt pkt. 1 og 2 oven for. Lidt kækt kan man stille det spørgsmål, hvad man betaler for ved en sådan forsikring med ovenstående undtagelser? Det må således overordnet anbefales, at man som bestyrelse i sit valg af ansvarsforsikring er særlig opmærksom på vilkårene hos de forskellige forsikringsselskaber, da disse er væsensforskellige fra selskab til selskab.

Tiden nærmer sig for de sidste slutafregninger for virksomhedernes ansøgte og modtagne kompensationer under Covid-19-ordninger for bl.a. faste omkostninger, lønkompensation og tabt omsætning, som alle er administreret af Erhvervsstyrelsen. Udmeldinger fra myndigheder, styrelser og antallet af udstedte bekendtgørelser har været mange gennem de seneste par år, og det har været en udfordring at få et overblik over omfanget af ordningerne, herunder slutafregninger og tidsfrister.

Fristen for slutafregninger

Tidligere var der forskellige frister for slutafregninger af kompensationer, der var ansøgt om, for de forskellige kompensationsordninger og -perioder. Der er nu fastsat én tidsfrist for slutafregninger af alle ikke-slutafregnede kompensationsordninger, og det er 30. september 2022.

Indberetningsløsninger og -perioder

Erhvervsstyrelsen har etableret de fleste indberetningsløsninger til brug for slutafregningerne. Der har allerede været en runde med slutafregninger på ordningerne, der relaterede sig til ansøgte og modtagne kompensationer i perioden forår/sommer 2020. Det var tidligere planen, at der skulle ske slutafregning for hver kompensa­tionsperiode på en given kompensations­ordning, men Erhvervsstyrelsen har åbnet muligheden for at foretage én samlet slutafregning for alle ikke-slutafregnede kompensationsperioder for hver af kompensationsordningerne, hvilket sandsynligvis vil lette den administrative byrde. De resterende ikke-slutafregnede kompensationer vedrører ansøgte og modtagne kompensationer fra sommeren 2020 og frem på udvalgte ordninger:

Kompensations- ordning	Indberetningsperiode for modtagne kompensationer	Indberetningsløsning
Faste omkostninger	9. juli 2020 - 28. februar 2022	Samlet indberetning for alle ordninger i perioden
Faste omkostninger – stedbundne	9. august 2020 - 28. februar 2022	Samlet indberetning for alle ordninger i perioden*
Lønkompensationer	30. august 2020 - 15. februar 2022	Samlet indberetning for alle ordninger i perioden
Tabt omsætning	1. september 2020 - 28. februar 2021 1. marts 2021 - 30. juni 2021 1. juli - 30. september 2021 1. december - 28. februar 2022	Virksomheder kan blive anmodet om at foretage indberetning for hver af perioderne og andre for hele perioden 1. september 2020 - 28. februar 2022

* Hvis en virksomhed både har modtaget kompensation for faste omkostninger og stedbundne faste omkostninger, skal der foretages særskilt indberetning for hver af de to kompensationsordninger.

Efterkontrol og revisorbistand

Erhvervsstyrelsen vil have øget fokus på særligt risikable sager og ligeledes foretage en større efterkontrol af en række virksomheders slutafregninger ud fra en væsentligheds- og risikobetragtning på de forskellige ordninger. Dette skal være med til at reducere utilsigtede fejl og minimere risikoen for svindel med ordningerne. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse kræve revisorbistand og revisorerklæring om en virksomheds indsendte slutafregning på bl.a. lønkompensationer og tabt omsætning, som det også er set på tidligere slutafregninger.

I 1949 blev George Orwells roman ”1984” udgivet. Den ældre eller litterært interesserede Facit-læser har sikkert allerede gættet, hvor jeg er på vej hen, men romanen er så gammel, at de, der undrer sig, er undskyldt.

Orwell beskriver en dyster og negativ forventning til fremtiden, der bliver fremstillet som et overvågningssamfund med indskrænkninger i borgernes rettigheder og frihed.

Forudsigelserne i ”1984” bruges ofte som benchmark for den faktiske udvikling i forskellige lande, og mange er i dag af den opfattelse, at virkeligheden har overhalet Orwells fantasi – i hvert fald på nogle områder.

I december måned 2021 vedtog Folketinget en lov, der giver myndighederne beføjelser til at kigge virksomhederne i kortene i et hidtil uset omfang. Uden at spørge om lov først eller fortælle om det bagefter. Det synes at være en ganske vidtgående lov, som bl.a. Dataetisk Råd har sat spørgsmålstegn ved.

Vi har i de senere år set flere lignende tiltag, og overvågningssamfundet må siges at være en realitet. Der er uden tvivl stor forskel på, om man kan lide denne udvikling eller ej, og vi ser lidt nærmere på indholdet af ovennævnte lov i artiklen på side 4-5.

Regelmylderet kommer ikke af ingenting, og hverken EU, det internationale samfund eller vores eget Folketing strammer reglerne alene med det formål at genere virksomhederne og borgerne.

Vi har tidligere haft flere artikler om hvidvask, hvor det vel for de fleste synes indlysende, at der er behov for yderligere tiltag, hvis myndighederne skal holde trit med det kriminelle miljø. Om lovgiverne så rammer tilstrækkelig præcist, eller om der skydes med spredehagl, ser vi nok ikke helt ens på, og kun fremtiden kan vise, om effekten bliver, som ønsket.

Kryptovaluta er en relativt ny opfindelse, og det er et område i voldsom vækst. Reguleringen er begrænset, og ud over udfordringer med den retlige, regnskabsmæssige og skattemæssige behandling – hvor sidstnævnte behandles i denne udgave af Facit – er der almindelig bekymring for, at disse ”syntetiske” valutaer er lette at anvende i det kriminelle miljø. Konkrete eksempler findes allerede.

Det kan derfor nok forventes, at der inden længe kommer yderligere regulering og overvågning på dette område, og igen vil der nok være uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt, eller om det er overdreven overvågning og regulering. Det er slet ikke så nemt.

God fornøjelse med læsningen!

I juni 2019 vedtog EU et nyt direktiv (orlovsdirektivet), som omhandler balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og andre omsorgspersoner. Orlovsdirektivet skal implementeres i alle EU’s medlemsstater, herunder Danmark, senest den 2. august 2022. Et bredt politisk flertal i Folketinget blev tilbage i oktober 2021 enige om en ny barselsaftale. Orlovsdirektivet er blevet implementeret ved lov om ændring af barselsloven og indeholder en række ændringer til den nugældende barselslov, som kortfattet vil blive beskrevet i det følgende.

Indledningsvist skal det bemærkes, at de nye regler finder anvendelse på alle børn, der er født den 2. august 2022 eller senere med undtagelse af de nye regler for soloforældre og LGBT+familier.

Hvad betyder den nye 24:24 model for lønmodtagere?

I den nugældende barselslov har mor og far/medmor ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. Heraf har moren ret til 14 ugers øremærket barselsorlov (heraf 2 ugers pligtorlov) med barselsdagpenge, mens faren/medmoren har ret til 2 ugers øremærket fædre-/medmororlov i forbindelse med fødslen. Forældrene har i dag mulighed for at fordele de resterende 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge frit imellem sig.

Efter de nye regler i barselsloven har mor og far/medmor fortsat ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. De nye regler betyder, at hver forælder har ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel, som for moren fordeler sig på 2 ugers pligtorlov (øremærket), 8 ugers ”barselsorlov” (kan overføres til den anden forælder) og 14 ugers ”forældreorlov” (5 uger kan overføres til den anden forælder). For faren/medmoren er fordelingen 2 ugers orlov (øremærket) og 22 ugers ”forældreorlov” (13 uger kan overføres til den anden forælder). Ud af de 24 ugers orlov, som hver forælder har ret til, er 11 uger øremærket og kan således ikke overføres til den anden forælder. Den øremærkede orlov fordeler sig på 2 ugers (pligt)orlov efter fødslen og 9 ugers orlov. De øremærkede orlovsuger skal afholdes, inden barnet fylder ét år. Såfremt den ene forælder ikke ønsker eller har mulighed for at afholde de øremærkede orlovsuger, bortfalder de. Den enkelte forælder er derfor ikke forpligtet til at holde orlov, hvis vedkommende ikke ønsker det.

Hvad betyder den nye 24:24 model for selvstændige?

De ovenstående regler, hvor 9 af ugerne er øremærket til hver forælder, finder alene anvendelse på lønmodtagere. Det betyder, at hvis den ene forælder er selvstændig, og den anden forælder er lønmodtager, vil den forælder, der er selvstændig, have ret til 2 ugers øremærket orlov i forbindelse med fødslen, men kan herefter vælge at overdrage op til 22 ugers orlov med barselsdagpenge til den anden forælder. Den forælder, der er lønmodtager, vil fortsat have 9 ugers øremærket orlov, og kan derfor alene overdrage de resterende 13 uger til den forælder, der er selvstændig.

Hvis begge forældre er selvstændige, vil de hver især have 2 ugers øremærket orlov i forlængelse af fødslen. Efterfølgende vil de hver især frit kunne overdrage de resterende 22 uger til hinanden.

Hvad betyder den nye 24:24 model for enlige forældre?

I henhold til barselsloven kan enlige forældre (soloforældre) afholde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Dette gælder, uanset om den pågældende forælder er lønmodtager eller selvstændig.

I de situationer, hvor barnet kun har én forælder, får soloforælderen med de nye regler mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem. Formålet hermed er, at forælderen kan blive aflastet i den første tid med barnet. Det er alene den del af orloven, som ikke er øremærket, der kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. Et nærtstående familiemedlem kan i lovens forstand være en bedsteforælder eller en bror/søster. Det nærtstående familiemedlem vil skulle opfylde de samme krav i barselsloven for så vidt angår varslingsfristerne samt beskæftigelseskravet i forhold til fravær og barselsdagpenge.

De nye regler for soloforældre træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

Hvad betyder den nye 24:24 model for LGBT+familier?

De nye regler indebærer en hensyntagen til LGBT+familier, der nu får nye orlovsmuligheder. Det betyder, at barnets retlige forældre (altså de forældre, der har de juridiske rettigheder og pligter over barnet) vil få mulighed for at overdrage de uger, som ikke er øremærket, til barnets ”sociale forældre”. Antallet af uger, der kan overdrages, afhænger af, om barnets retlige forældre er lønmodtagere. Det er en forudsætning, at en social forælder opfylder de samme betingelser i barselsloven om beskæftigelse for at kunne afholde den overdragede orlov med barselsdagpenge samt overholder de fastsatte varslingsfrister for afholdelse af orlov over for arbejdsgiveren.

De nye regler for LGBT+familier træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

Hvor meget orlov kan gemmes til senere?

Efter de nye regler vil det fortsat være muligt at udskyde en del af orloven til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år. Efter de nugældende regler er det kun den ene forælder, der har ret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov (retsbaseret udskudt orlov). De nye regler indebærer, at hver forælder får ret til at udskyde op til 5 ugers orlov til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år.

Tør man håbe, at corona er historie? I hvert fald i den form, hvor det er en samfundskritisk sygdom og griber ind i både det sociale liv og forretningslivet?

Efter at være hårdt prøvet gennem to år er det nok kun de mest optimistiske, der kaster alle mundbindene væk. Man kan jo passende gemme nogle stykker i bunden af skuffen med sokker. Just in case.

Det er under alle omstændigheder ikke helt overstået endnu. I skrivende stund kører landet endnu ikke på fuld kraft, men det kan heldigvis have rettet sig nu, hvor dette læses. Der er dog også en stribe afledte effekter, som vi kommer til at leve med både menneskeligt og i erhvervslivet.

Voldsomme hændelser får os både til at rykke sammen og blive lidt mere ekstremistiske. Vi hjælper gerne hinanden, mens det er allersværest, men tonen bliver hurtigt lidt skinger, når det første chok har fortaget sig, og vi så småt begynder at vænne os til den nye virkelighed. Tænk blot på tilhængere og modstandere af vaccinerne.

Der kommer derfor uden tvivl nogle omfattende debatter om, hvordan vi bedst kommer videre og måske kan være bedre rustet, hvis (når) noget lignende dukker op igen.

Det er vi slet ikke enige om løsningerne på, og det er måske også meget godt. Uenighed er en af de stærkeste drivkræfter for forandring og udvikling, så det er af det gode. Når blot vi kan holde os til en saglig og faktabaseret debat. Det kniber desværre nogle gange.

Ovenstående menneskelige egenskaber kommer også til at spille en rolle, når der skal findes løsninger for erhvervslivet. Nogle virksomheder har tjent styrtende med penge under pandemien, mens andre hænger helt ude på kanten og får svært ved finde likviditet til tilbagebetaling af coronalån for slet ikke at tale om mulighederne for at investere i fremtiden.

Vi vil med stor sandsynlighed også se permanent ændret adfærd i forhold til rejse- og mødeaktivitet. Hjemmearbejdspladsens popularitet er også øget. Det er alt sammen godt for klimaet, men er det også godt for arbejdsmiljøet? Ledelsesopgaven er i hvert fald ikke blevet lettere.

Der er mere end nogensinde brug for visionære og samarbejdsorienterede ledere og politikere. Lad dette være en velment opfordring.

God fornøjelse med læsningen!