Tag: “Rådgivning”

Folketinget har i dag, tirsdag den 24. marts 2020, vedtaget "Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med COVID-19", og det forventes, at portalen for ansøgning om lønkompensation åbner i morgen onsdag den 25. marts 2020.

Ansøgning om lønkompensation

Ansøgningen skal ske digitalt og antageligt via Erhvervsministeriets hjemmeside.

Der skal anføres følgende i ansøgningen:

• Andel af medarbejdere, der er hjemsendt (mindst 30 % eller min. 50 medarbejdere).

• CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad (er medarbejderen fuldtids- eller deltidsansat) pr. medarbejder.

• Periode, der ønskes kompensation for, samt begrundelse herfor, eksempelvis at virksomheden er tvangslukket på grund af COVID-19, arbejdsmangel mv.

• Tro- og loveerklæring fra ledelsen om, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Lønkompensationen udbetales herefter hurtigst muligt.

Arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling (L 141)

En lønmodtager er under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejdspligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan med 1 dags varsel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdspligten.

Lønkompensationen til arbejdsgiveren er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferieog/eller afspadsering på i alt 5 dage, hvis hjemsendelsesperioden på grund af COVID-19 udgør 3 måneder. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.

Hvis hjemsendelsesperioden er mindre end 3 måneder, reduceres de 5 tvungne feriedage mv. forholdsmæssigt.

Der arbejdes på højtryk på Christiansborg mv. for at hjælpe danske virksomheder som følge af COVID-19.

Lønkompensation for lønmodtagere

Folketinget vil i morgen tirsdag den 24. marts 2. og 3. behandle lovforslag L 141 med det formål at gennemføre den lønkompensationsordning, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter.

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:

• Lønkompensationsordningen gælder for alle private virksomheder, der står overfor herhjemme at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

• Medarbejderne skal være ansat før den 9. marts 2020.

• Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden fortsat betaler fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden.

• Medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.

• Lønkompensationen er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferie, og/eller afspadsering på i alt 5 dage i løbet af kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.

Hvor meget udgør lønkompensationen?

Lønkompensationen udgør 75 % af medarbejderens bruttoløn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær.

For ikke-funktionærer udgør lønkompensationen 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Den aftalte kompensationsperiode dækker 9. marts – 9. juni 2020.

I løbet af indeværende uge forventes virksomheden at kunne påbegynde ansøgning om lønkompensation.

Kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende

Regeringen har foreslået en midlertidig kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der skal gælde for perioden 9. marts – 9. juni 2020.

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:

• Et forventet omsætningstab på minimum 30 %

• En gennemsnitlig omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode

• Virksomhedsejeren skal eje mindst 25 % og arbejde i virksomheden

• Virksomheden må maksimalt have 10 fuldtidsansatte

• Virksomheden skal have været registreret senest den 1. februar 2020.

Hvor meget udgør kompensationen?

Kompensationen vil udgøre 75 % af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i det seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned, dog 46.000 kr., hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.

Personer, der modtager folkepension eller sygedagpenge, kan ikke modtage omsætningskompensation.

Der er ikke åben for ansøgning endnu.

Kompensationsordning for freelancere mv.

For selvstændige uden CVR-nr. foreslås indført en kompensationsordning ligeledes på 75 % af det forventede indkomsttab (B-indkomst), dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt indkomsttabet (det forventede) på grund af COVID-19 udgør mindst 30 % i perioden 9. marts – 9. juni 2020.

Ordningen skal gælde personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, dog forventes ligeledes fastsat regler for personer, der ikke har haft B-indkomst i 2019.

Kompensation for virksomheders faste udgifter

Regeringen har foreslået, at der indføres en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder eksempelvis husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (eksempelvis leasing) i en periode, hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang.

Der lægges op til, at en andel af de faste udgifter kompenseres efter følgende model:

• 80 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 %

• 50 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 %

• 25 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60 %.

Erhvervsdrivende, som er påbudt fuldt lukket, vil i denne periode blive kompenseret svarende til 100 % af de faste udgifter.

Der kan ikke søges om kompensation, hvis de faste udgifter udgør mindre end 25.000 kr. i perioden 9. marts – 9. juni 2020.

Ansøgning mv.

Der er ikke åbnet op for adgang til ansøgning om kompensation endnu.

I forbindelse med ansøgning skal der:

• Indsendes en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætningsnedgang i perioden fra 9. marts til 9. juni som følge af COVID-19.

Der ydes 80 % i støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen.

Der gennemføres løbende stikprøvekontrol, og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, hvorefter der vil ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

I skrivende stund er vi alle i sjælden grad ude af stand til at vurdere, hvad der vil ske i selv den nærmeste fremtid.

Som erhvervsdrivende vil man have usikkerhed på mange områder – personale, varesalg, varekøb, likviditet, restriktioner i transport og detailhandel, svigtende ordretilgang, likviditet, udlandshandel og så videre.

Listen forekommer at være uendelig – og den kan se helt anderledes ud i morgen. Vi er ikke selv herrer over udviklingen.

Det er svært at mødes på grund af opfordringerne til at undgå fysisk tilstedeværelse i videst muligt omfang, og rejseaktiviteterne er begrænsede.

Som revisorer er vi i dagligdagen meget afhængige af teknologi. Vi arbejder i meget stort omfang elektronisk, og vi kommunikerer i lige så stort omfang elektronisk i form af mail samt via telefonen.

Det vil sige, at vi uanset de mere eller mindre frivillige begrænsninger i hverdagen er i stand til at udføre vores arbejde på nogenlunde normale vilkår. Vi har mange medarbejdere, der arbejder hjemmefra – men via internetopkobling tilstræber vi at arbejde lige så effektivt på hjemmekontoret som på det daglige kontor, og telefon og mail er ved hånden hele tiden.

Vi er bevidste om, at vores kunder har mange tanker og spørgsmål vedrørende deres virksomhed og fremtiden.

Det er vi klar til at rådgive om i det omfang, vi kan. Vi vil herudover også løbende informere i takt med den udvikling, der sker.

Nogle af de emner, vi vil kunne hjælpe vores kunder med, er:

• Den statslige hjælp til lønninger – hvordan og hvornår?

• Ferie og afspadseringsmuligheder

• Metoder til dækning af finansieringsbehovet her og nu; udsættelse af betalinger til det offentlige, kreditudvidelser

• Tilretning af budgetter og beregninger om drift og likviditet

• Hvordan påvirkes årsregnskaberne her og nu?

Der er mange flere emner,og behovet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, lige som der –afhængigt af den kommende tids udvikling – vil kunne dukke nye emner op.

Vigtigst af alt: Kontakt os, hvis du mangler hjælp og rådgivning. Ganske vist har vi travlt med årsregnskaberne for tiden, men det er vigtigere, at vi hjælper vores kunder i den situation, vi uventet er kommet i.

Så lykkedes det endelig!

UK er ude af EU. Man var ellers ved at tro, at briterne satsede på, at de kunne forhale det, til det gik over af sig selv, eller at de i det mindste i mellemtiden kunne forhandle sig til flere fordele blot uden forpligtelserne. Sådan gik det ikke. Og nu er de ude. Næsten …

Det værste er nemlig ikke overstået, faktisk er det slet ikke begyndt, for i de kommende måneder (eller nok snarere år) skal der forhandles en aftale på plads mellem skilsmisseparterne.

Det bliver ikke en let opgave. Og i mellemtiden må alle vi andre så forsøge at gætte os til, hvordan vi bedst forbereder os på et nyt forhold til det engelske marked, der trods alt fylder en del i den danske samhandel med udlandet.

”Den frie bevægelighed for varer er sikret gennem afskaffelsen af toldafgifter og kvantitative restriktioner samt gennem forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning” kan man læse på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Når man læser ovenstående, kunneman fristes til at tro, at det altså er administrativt enkelt at flytte varer fra A til B inden for EU’s grænser, men sandheden er, at ordlyden alene garanterer, at der ikke er told på varerne.

Jeg har for nylig været på et momskursus, hvor det for alvor gik op for mig, at momsreglerne i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser er uigennemskuelige og umådeligt vanskelige at håndtere i praksis.

Netop som jeg troede, at GDPR og hvidvask er det nye svære, og moms i store træk er 25 % og har været det siden 1992, blev jeg blæst omkuld af momskomplikationerne i forbindelse med et hverdagsrealistisk eksempel på en virksomheds levering af et byggeri i et andet land. Det er simpelthen en regeljungle!

Hvorfor i alverden har vi gjort det så besværligt for os selv og hinanden?

Som det måske skinnede igennem i indledningen, er jeg ikke tilhænger af en opsplitning af EU, men jeg støder dog stadig oftere på regler og bestemmelser, der får mig til at forstå den britiske protest. Mit fromme, givetvis naive og urealistiske ønske er, at Brexit får resten af EU’s ledere til at overveje den fremtidige måde at drive foreningen på. Arbejdstitlen for de igangværende budgetforhandlinger burde være: ”Et forenklet EU, der forstås af borgere og virksomheder”.

Afslutningsvis vil jeg ønske briterne held og lykke med livet uden for EU.Forhåbentlig får de det skruet sammen, så det bliver et enklere og nemmere liv– administrativt forstås.

God fornøjelse med læsningen.

Danmark har i årevis været rangeret som verdens mindst korrupte land.For at bevare det lave korruptionsniveau og dermed forblive et gennemsigtigt og tillidsfuldt samfund indeholder straffeloven adskillige bestemmelser, der kriminaliserer bestikkelse og returkommission.

Mens bestikkelse angår ansatte i det offentlige, angår returkommission ansatte i den private sektor. I begge tilfælde er der tale om korruption og uetisk adfærd, som er uønsket i såvel den offentlige som den private sektor.

De to centrale bestemmelser vedrørende bestikkelse findes i straffelovens §§ 122 og 144. Herefter foreligger der bestikkelse, når en person uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at få den pågældende til enten at gøre noget bestemt eller undlade at gøre noget i tjenesten.

Der foreligger også bestikkelse, hvis en person i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller modtager en gave eller anden fordel.

Det er således både giverens afgivelse, tilbud mv. om fordelen (aktiv bestikkelse) samt modtagerens accept heraf (passiv bestikkelse), der udgør en overtrædelse af straffeloven. Tilbyder en bilist fx penge til en betjent for at slippe for en bøde, og betjenten tager imod dette tilbud, gør begge parter sig skyldige i bestikkelse i strid med straffelovens §§ 122 og 144.

For så vidt angår returkommission er straffelovens § 299, stk. 2, den relevante bestemmelse. Det fremgår heraf, at den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller accepterer en gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, kan straffes.

Anvendelsesområdet er således tilfælde, hvor en ansat i en virksomhed modtager en gave eller anden fordel fra en tredjemand, med henblik på at den ansatte i strid med sine pligter over for arbejdsgiveren skal handle eller undlade at handle på en måde, der er specificeret af tredjemand.

Både tredjemand, som tilbyder gaven (aktiv returkommission), og den ansatte, som modtager den (passiv returkommission), vil kunne straffes.

Udgangspunktet er således, at gaver, belønninger og andre former for fordele er omfattet af de nævnte bestemmelser.

Dog må vurderingen af, om der foreligger bestikkelse eller returkommission ske med inddragelse af anledningen til fordelen, dvs. branchekutymer, om den er af ubetydelig karakter, om den reelt rummer risiko for indflydelse på modtagerens adfærd, om den er ydet for allerede udført arbejde mv.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er ydet bestikkelse eller returkommission må derfor ske med inddragelse af flere forhold end blot tilstedeværelsen af en gave eller anden fordel.

Denne vending er vi alle stødt på i tide og utide i en meget lang periode – og den 31. januar blev udsagnet i stedet for en opfordring til en realitet.

England, Skotland, Wales, Gibraltar og Nordirland er udmeldt af EU, og der er kun tiden frem til nytår til at finde ud af en regulering af sameksistensen med disse områder – under ét kaldet Storbritannien.

Det er nærliggende at tænke ”Puha, endelig er det overstået”. Det er også nærliggende at tænke, at det må EU i skikkelse af Michel Barnier så på vores vegne rode med i resten af 2020. Desværre er der for mange slet ikke nogen grund til at læne sig tilbage og studere det forhandlingsmæssige kaos, der er lagt op til. Det vedrører os alle – og det er nu, det foregår.

Udmeldelsen af EU er ikke blot et spørgsmål om fælles domstole og forbud mod krumme agurker (hvilket i øvrigt som så meget andet i disse tider er en falsk historie).

Det vedrører landbrug, fiskeri, produktionsvirksomheder og serviceerhverv. Det vedrører arbejdskraft i Storbritannien, medarbejdere, der skal til at arbejde i Storbritannien, og medarbejdere, der kommer til os derovrefra. Hertil kommer bevægelighed for andre personer end medarbejdere – som eksempel ægtefæller, studerende og migranter.

Vi kommer til at se problemer med godkendelser af produkter, vi kan risikere told og afgifter, der kan blive problemer med transport og toldklarering, med momssamarbejde og med samarbejde på det retslige område. Det får indflydelse på adfærden hos de danske virksomheder, der er etableret i Storbritannien, og omvendt; på import og eksport af alle varer og tjenesteydelser. Kort sagt – der er ikke de områder, der ikke berøres, og vi aner ikke, hvor det lander – hvis det lander frem for et såkaldt hårdt Brexit uden aftaler.

Derfor er det vigtigt, at alle med forbindelse til Storbritannien (direkte eller indirekte) bruger den nærmeste fremtid på at tænke: Hvad kan der ske? Hvad gør vi, hvis der sker noget givent – og hvad gør vi, hvis der ikke sker noget som helst? Bliver der en hybrid af en grænse mellem Nordirland og den irske republik? Fantasien kan ikke rumme alle de ting, der kan ske. Selv USA i skikkelse af Donald Trump har det med at blande sig.

Englænderne har det gode og selvbevidste udtryk: ”Tåge over kanalen – kontinentet er afskåret”. Sådan er det ikke efter nytårstalen den 31. december 2020. Der kan det meget vel være omvendt (tågen er den samme, men det afskårne kan have skiftet side).

Boris Johnson, der altid er god for elskelig engelsk humor, sagde tidligt om morgenen efter en langstrakt vedtagelse i det britiske parlament: ”Now Brexit is decided – but first of all, let’s get breakfast done!”

Sagt på en anden måde; når morgenmaden er fortæret, begynder arbejdet. For alle læsere: Det er på høje tid at tænke situationen igennem og finde ud af, hvorledes man bedst garderer sig mod alle tænkelige udfald allerede inden frokost. Under alle omstændigheder kan man kontakte sin revisor med henblik på rådgivning.

Revisorer er kendt for at afgive erklæringer på mange forskellige produkter; årsregnskaber, budgetter, tilskudsregnskaber, særlige erklæringer om fx lønkompensation – og meget mere.

Disse erklæringer er i stort omfang dikteret af dansk lovgivning og internationale regelsæt, og de kan af samme grund være svære at overskue og forstå. Det kan vi på grund af de givne regler ikke altid gøre noget ved.

Styrken af erklæringerne er tillige meget forskellig. Vi afgiver erklæringer med såkaldt høj grad af sikkerhed, erklæringer med begrænset sikkerhed, erklæringer uden sikkerhed – og der er flere hybrider.

Det vigtige for vores kunder og for vores kunders samarbejdspartnere – eksempelvis pengeinstitutter – er at få den rigtige erklæring på det rigtige sted. Det kan læses på bagsiden af Facit, at der lige nu er overvejelser om ”revisorpligt” i visse tilfælde.

”Revisorpligten” skal sikre, at kundernes produkter som nævnt ovenfor tilføres yderligere troværdighed af en uafhængig part til glæde for læsere og brugere. Det er til glæde for samarbejdspartnerne – og i denne kategori medtages også offentlige myndigheder.

Det er også til glæde for vores kunder – de får nemlig en erklæring, der kan hjælpe dem med at få eksempelvis de ønskede lån, de ønskede tilskud og den ønskede tillid og gode behandling fra myndighedernes side.

Vores kunder skal altid have den rigtige erklæring på det rigtige produkt, ud fra hvad brugeren af produktet lægger vægt på. Derfor er det uhyre vigtigt, at mulighederne er kendte – og at aftale med os, hvad erklæringen skal indeholde. Det sker ved en tæt dialog mellem dig som kunde og os som revisorer.

Storm P citeres ofte for at have udtalt ”det er svært at spå– især om fremtiden”. Det falder ikke svært at tro, at han er ophavsmanden, men det er han faktisk ikke. Citatets ejermand står tilsyneladende hen i det uvisse …

Tager vi fra starten fat i det uvisse, har foråret 2020 vist os alle en brutal virkelighed, som kom helt bag på os – og i sommeren 2020 forekommer mange fremtidige forhold at være uvisse i et ubehageligt omfang.

Store dele af erhvervslivet kørte vinkelret ind i en mur i marts 2020. Redningsvæsenet var i stort omfang hurtigt på pletten, og der blev reddet mange i forskellig grad. Hvorvidt redningsindsatsen sikrede overlevelse for stort set alle, er det på grund af langtidsskader endnu for tidligt at vurdere.

Hvad bringer morgendagen så?

Under normale forhold ville vi kunne give et ret godt bud på udviklingen i den kommende tid. Det kan vi ikke her i 2020, for vi aner ikke, om vi igen i efteråret nærmer os en ny mur– eller om vejen frem er ryddet for sten.

Hvis der så viser sig en ny mur, skal vi vurdere, om redningsvæsenet igen kan hjælpe de fleste ofre – eller om nye forhindringer tårner sig op. Hvis der ikke er forhindringer, kan vi på nogle områder ånde lettet op her og nu, for så vidt angår de nærmeste omgivelser.

Helt så enkelt er det ikke i en nation, der i stort omfang holdes oppe af en stor og værdifuld eksport til resten af verden. Vi er afhængige af, om de lande, der køber hos os – eller som leverer nødvendige ressourcer til os – også er sluppet fri af forhindringerne.

Oven i den udfordring er der yderligere noget, der kan forstyrre. Brexit udvikler sig ikke i skrivende stund i en god retning for de virksomheder, der eksporterer til UK, eller som fisker i de britiske farvande. I USA kan der i november blive valgt en ny præsident – eller den nuværende præsident kan blive hængende på Capitol Hill i fire år mere.

I Tyskland er Angela Merkel i sin sidste lederperiode, og efterfølgeren er der ikke klarhed om. I Rusland vil Vladimir Putin være præsident på livstid, i Brasilien fortsætter Bolsonaro med at være kontroversiel, Xi synes at udvide sin indflydelse i Hongkong, og i Venezuela synes Maduro ude af trit med virkeligheden – vi kan blive ved med at nævne usikkerhederne. Oven i det storpolitiske er der en stigende arbejdsløshed, der udfordrer hele verden.

Mange af problemstillingerne har altid været der i skiftende omfang og med skiftende adresse – så lad os nøjes med at konstatere, at der ud over virus er særlige udfordringer lige her og nu.

Budgetter

Forudsætningerne for virksomhedernes drift er ændret. Omsætning mangler, personale har været hjemsendt eller i værste fald opsagt, kunderne og/eller leverandørerne kan være væk eller i økonomisk uføre.

Mange har klaret sig igennem foråret 2020, men det vil være anbefalelsesværdigt, at den enkelte gør sig nogle tanker og udfører nogle beregninger, der ud fra forskellige scenarier viser konsekvenserne af de ændrede rammer for virksomhedens drift.

Forudsætningerne er sværere at vurdere end normalt, for vi aner ikke, hvad der sker i de kommende måneder. Det vil derfor være en god ide at se på sit budget med såvel pessimistiske som mere realistiske briller. Positive briller synes der ikke at være behov for, idet vi lige nu arbejder med at inddæmme risici.

Denne indgangsvinkel er ikke det samme som at mene, at man ikke skal være optimist og have et positivt sind – man skal blot være beredt.

Likviditet

Det er livsnødvendigt at have mulighed for at betale sine regninger. Budgettet er den eneste måde, man kan få overblik over den forventede likviditetsudvikling ved de enkelte scenarier.

Mange virksomheder har udnyttet mulighederne for kredit med hensyn til betaling af moms og A-skatter; og nogle har herudover lånt den allerede betalte moms af staten. I den kommende tid, typisk primo 2021, vil disse kreditter og lån skulle indfries.

Man skal derfor være opmærksom på, om den nødvendige likviditet er til stede til den tid – naturligvis bygget på de forudsætninger, man gør sig ved budgetlægningen.

Langt de fleste anvender et pengeinstitut til den daglige finansiering af driften, og der er normalt knyttet forskellige former for sikkerhed og maksimumkredit til pengeinstitutternes finansiering. Måske skal der ske refinansiering, måske skal der ske låneomlægning, måske skal kortfristede lån konverteres til langfristede lån, måske er der behov for yderligere finansiering – og måske er der særlige vilkår, der skal genforhandles.

En ting er sikkert: Pengeinstitutter bryder sig ikke om overtræk eller om den situation, hvor kunderne kommer styrtende to dage før, at det udækkede likviditetsbehov er der. Vil man have goodwill i pengeinstituttet, skal man vise, at man er en ansvarlig virksomhedsleder og sørge for, at kreditaftaler i nødvendigt omfang er på plads i god tid. Det gør det alt andet lige lettere at opnå den fornødne kredit – og med budgettet i hånden kan man også vise, at man forudser at kunne betale tilbage.

Er der andet, der kan gøres?

Der er med sikkerhed individuelle forhold i enhver virksomhed, så noget generelt kan være svært at fremføre. Der er imidlertid en post, der kunne være en overvejelse værd: Indkomstskatten.

Er ens virksomhed drevet i et selskab, kan det være en god ide at få nedsat den kommende selskabsskatterate, for så vidt det kan sandsynliggøres, at selskabets indtjening ikke kommer til at leve op til det forventede.

Er man selvstændig erhvervsdrivende, kan det ligeledes være en god ide at få gennemgået forskudsgrundlaget for 2020 (og 2021, der jo er på vej). Der er ingen grund til at betale B-skat, hvis den forventede indkomst ikke berettiger til det. Herudover kan en virksomhedsordning medføre, at der skal ses nærmere på hævninger, idet forudsætningen om indtjeningens størrelse ændres.

Nu er det så i morgen

… og vi er klar med råd og hjælp. Det samme er pengeinstitutterne og det offentlige redningsvæsen. En god løsning på dagens udfordringer er, at virksomhedsejerne er opmærksomme og tager de fornødne initiativer. Vi bør alle opretholde en positiv adfærd og gøre noget ved det, vi selv kan ændre på eller påvirke positivt.

Kære læser

2020 vil vi næppe glemme foreløbig. Hele verden kæmper mod en pandemi, og når den engang er overstået, vil vi stå over for nogle voldsomme og måske uoverskuelige økonomiske konsekvenser.

Genopbygningen af verdensøkonomien kommer til at koste mange politiske slagsmål, og allerede nu mærker vi nye spændinger i Europa. Måske kommer Brexit ikke til at stå alene. Man kunne omvendt håbe, at vi “på den anden side” rykker sammen, som vi gjorde, da det, der nu er EU, blev etableret.

Revisorer kan ikke spå om fremtiden. Det gælder vel i virkeligheden alle, om end nogle påstår at have modeller, der gør dem i stand til at levere kvalificerede gæt. Når jeg ser på den seneste tids bevægelser på mit pensionsdepot, vil jeg tillade mig at betvivle modellerne og de forudsætninger, de er fodret med.

Vi vil dog alligevel i dette nummer af Facit tillade os at skue frem i tiden – ikke for at spå om kommende tiders op- og nedture, men man skal altid prøve at lære af fortiden i bestræbelserne på at være bedre forberedt til fremtiden.

Vi kunne næppe have forudset, at der ville udbryde en pandemi af dimensioner som COVID-19 – eller kunne vi? Hvis man skuer tilbage i historien, er der til alle tider opstået situationer, vi mennesker ikke har kunnet kontrollere. Det er så heller ikke usædvanligt, at det kommer bag på os, for på bagsiden af en katastrofe rammes vi ubegribeligt hurtigt af en tilbagevendende indbildskhed, der får os til at tro, at vi nu er så kloge og dygtige, at vi har magt over naturen. Vi er der åbenbart ikke helt endnu.

På den anden side fører det ikke til noget at lade sig ramme af tungsind og opgivenhed, og det er vores hang til håb og optimisme, der bringer os videre.

Vi har i denne udgave af Facit sat fokus på at skabe overblik over de mulighederog risici, der er forbundet med at drive virksomhed, lige som vi forsøger at komme med nogle bud på de initiativer, man kan tage for at være mere manøvredygtig, hvis – eller rettere når – det engang igen bliver nødvendigt med hurtig indgriben.

Det er lidt tidligt at se på rapporteringenaf de økonomiske konsekvenser, for vi kender dem næppe til fulde, før vi er langt inde i 2021. Ledelsen i virksomheder med såkaldt skæve regnskabsår skal dog aflægge årsrapporter allerede i det kommende efterår, og den regnskabsperiode vil indeholde en del af effekten af coronakrisen. Derfor bringer vi en artikel, hvor overvejelser i forbindelse med aflæggelse af kommende årsrapporter er behandlet.

Forhåbentligt er der mere lys forude ved næste deadline for Facit. God fornøjelse med læsningen.

Fra og med 1. januar 2021 er det ikke længere muligt at købe unoterede aktier mv. for indestående på en aldersopsparing. Allerede foretagne investeringer skal afvikles senest den 30. juni 2021.

Puljepensionsbekendtgørelsen

Den såkaldte puljepensionsbekendtgørelse giver mulighed for at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i unoterede aktier, anparter mv. og i andele i alternative investeringsfonde.

Puljebekendtgørelsen blive ændret, således at der fra og med den 1. januar 2021 ikke længere er mulighed for at erhverve unoterede aktier, anparter mv. for indestående på aldersopsparingskonti.

Det nytter ikke noget at foretage køb af unoterede aktier, anparter mv. for aldersopsparingsmidler inden årets udgang, da allerede foretagne investeringer i sådanne værdipapirer skal afvikles inden 1. juli 2021.

Afvikling af allerede foretagne investeringer

Unoterede aktier, anparter mv., der allerede er i et aldersopsparingsdepot, skal afvikles inden den 1. juli 2021.

Afviklingen kan ske ved, at aktierne, anparterne mv. sælges til tredjemand eller købes af pensionsopspareren for frie midler. Købet skal naturligvis ske til handelsværdien.

Pensionsopspareren kan dog også vælge, at de unoterede aktier, anparter mv. udloddes til ham fra depotet. Der er hermed tale om en udbetaling fra aldersopsparingen med et beløb svarende til værdipapirernes handelsværdi.

Har pensionsopspareren nået pensionsudbetalingsalderen, er udlodningen (udbetalingen) efter gældende regler skatte- og afgiftsfri. Er personen yngre end pensionsudbetalingsalderen, vil en sådan udlodning af aktier, anparter mv. efter gældende regler medføre en afgift på 20 % af det udloddede beløb.

Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at udbetalinger i form af udlodninger til pensionsopspareren af aktier, anparter og andele i alternative investeringsfonde, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, der sker i perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2021, er afgiftsfri. Den ”yngre” pensionsopsparer undgår dermed en afgift på 20 %.