Revision & regnskab Arkiv

Kære regnskabslæser!

Alle ledere i eksempelvis aktieselskaber, anpartsselskaber og fonde ved, at der i årsregnskabet skal være en såkaldt ledelsesberetning.

Det samme ved mange regnskabslæsere af den simple grund, at de støder på den under læsningen af det givne regnskab.

Sådan har det været i mange år – og man kan så overveje flere forhold. Hvorfor er der en ledelsesberetning i regnskaberne, og hvad kan man bruge den beretning til?

Baggrunden for beretningen

Det er yderst enkelt – det står i lovgivningen, at der skal være sådan en fyr i regnskaberne! Der kan tages udgangspunkt i årsregnskabsloven, og der kan det så konstateres, at kravet dog ikke gælder personligt drevne virksomheder.

Det er ikke forbudt at medtage en ledelsesberetning i de tilfælde, hvor der ikke er et lovkrav derom. Er man derimod omfattet af kravet, er der ligefrem risiko for at få en bøde for at undlade at tage ledelsesberetningen med i regnskabet.

Historisk har der været lidt slingren på området, når vi begrænser os til at se på det ”almindelige” selskab omfattet af årsregnskabslovens regler for klasse B – den regnskabsklasse, langt de fleste aflægger regnskab efter. Kravet til ledelsesberetningen var der, så var det ude – og nu er det der igen.

I større selskaber og koncerner er der langt større krav til ledelsesberetningens indhold end i det almindelige selskab omfattet af regnskabsklasse B.

Kravene til regnskaber aflagt efter regnskabsklasse B

Her er det yderst enkelt – ledelsesberetningen skal redegøre for to ting:

Virksomhedens væsentligste aktiviteter
Eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske stilling

Dette krav kan man ud af langt de fleste regnskaber se opfyldt på eksempelvis følgende måde:

Virksomheden beskæftiger sig med salg af biler
Der har ikke været væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter eller økonomiske forhold

Så blev man meget klogere – at Olsen Auto ApS sælger biler er næppe epokegørende nyt, og læser man om resultat og egenkapital, kan man selv se, at det gik, som det plejer.

Bødestraf, hvis disse selvfølgeligheder ikke oplyses, virker noget strengt – men det er grundlæggende underordnet, når det er et lovkrav.

Derimod er det ganske problematisk, hvis Olsen Auto ApS i virkeligheden udelukkende beskæftiger sig med skotøjshandel eller pokerspil – og at en uventet begivenhed efter statusdagen har sendt virksomheden ud i de økonomiske tove.

Det er derfor et krav, at vi som revisorer skal læse ledelsesberetningen og i forbindelse med vores revisionspåtegning udtale os om, at den dels ikke indeholder forkerte oplysninger (eller mangler vigtige oplysninger), dels er i overensstemmelse med de forhold, der er beskrevet i selve regnskabet.

Krav til andre regnskabsklasser end B

Denne artikel ville blive alt for lang, hvis alle kravene til eksempelvis børsnoterede selskaber eller fonde skulle beskrives. Lad os illustrere med kravene til beskrivelsen i ledelsesberetningen i virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C, stor:

Væsentligste aktiviteter (som B)
Usikkerhed ved indregning eller måling, herunder gerne beløb
Usædvanlige forhold, der påvirker indregning eller måling
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold (som B)
Forventet udvikling – med forudsætninger
Betydelige videnressourcer
Særlige risici
Påvirkning af eksternt miljø og afhjælpning herafForsknings- og udviklingsaktiviteter
Eventuelle udenlandske filialer
Virksomhedens forretningsmodel
Politik for samfundsansvar, herunder klimapåvirkning, sociale forhold, medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse
Hvordan politikkerne omsættes til handling
Anvendelse af rettidig omhu
Risici i relation til forretningsaktiviteter, herunder forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser
Anvendelse af nøgletal, der ikke er finansielle
Hvad virksomheden har opnået med arbejdet med samfundsansvar – og hvad den forventer at opnå
Politik for andel af underrepræsenteret køn i ledelsen
Status herfor – og forklaring af manglende målopfyldelse.

Nogle af informationerne kan dog i visse tilfælde gives på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning, hvis ledelsesberetningen henviser hertil.

Hvad skal man overveje?

Som virksomhedsleder bør man overveje, hvad man vil fortælle med sin ledelsesberetning. Man skal naturligvis overholde lovgivningen, men der er ingen grænser for, hvad man har mulighed for at fortælle – når bare det er korrekt og i overensstemmelse med regnskabet.

Derfor ser man virksomheder, der virkelig fortæller meget i deres ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Her kan man få rigtig meget at vide, og jo større en virksomhed er, jo større må man også forvente, at læserskaren er. Det skal ikke være et reklameindslag, men brugbar viden, der viderebringes.

Man ser også virksomheder, der intet fortæller ud over det lovpligtige. ”Vi handler med barnevogne, og der er ikke sket noget uventet”. Punktum. Den, der lever stiller, lever godt.

Denne holdning bør man af og til overveje. Kunne min virksomhed drage nytte af at fortælle lidt mere om sig selv? Hvorfor ikke møde omverdenen lidt mere positivt?

Kan og vil digitaliseringen tage over?

Digitaliseringen er over os, og der foregår en rivende udvikling i automatisering af alskens processer – ikke mindst på bogførings- og regnskabsområderne. Med jævne mellemrum kan man derfor læse i aviser og tidsskrifter, at der om få år ikke længere er brug for bogholdere og revisorer.

Det følgende kan muligvis opfattes som en slem krampetrækning fra de ramte brancher, men sådan er det ikke ment. Det vil nemlig være fjollet at benægte udviklingen.På den anden side er det lidt voldsomt at aflive hele standen af rutinerede talbetvingere med henvisning til dendigitale revolution.

Der synes at være opstået den fælles forståelse, at når blot der er sat strøm til et tidligere manuelt system, så fungerer det fejl- og smertefrit. Vi tillader os at betvivle den tese.

Det er smart, at det kan lade sig gøre at scanne bilag og ved hjælp af automatisk dataafløftning foretage bogføring på den rigtige konto. Hvis det altså er den rigtige konto.Det fremgår jo ikke af fakturaen, om de købte planker indgår i et projekt til videresalg eller er blevet til et nyt gulv i virksomhedens kantine. Det fremgår sikkert heller ikke, om de 24 uspecificerede stykker smørrebrød er fortæret afkunder, virksomhedens personale eller lagerchefensglubske schæferhund.

Et valg skal træffes

Det er altså med andre ord fortsat nødvendigt, at nogen på et eller andet tidspunkt i transaktionsforløbet tager stilling til, hvad det købte skal bruges til. Det kan selvfølgelig sagtens fremgå af fakturaen, men det betyder jo blot, at ”nogen” har taget stilling på et tidligt tidspunkt.

Det er også en besnærende tanke, at regnskaber kan dannes fuldstændig automatisk på baggrund af bogføringen. Teknisk kan det sagtens lade sig gøre, og det kommer såmænd også til at se ganske tilforladeligt ud, men også her er der valg, der skal træffes, og skøn, der skal foretages.

Når ledelsen fx beslutter at anskaffe en ny CNC bore- og gevindskæremaskine, kan det fuldautomatiske bogholderi måske ikke lige i første omgang regne ud, hvor lang levetid sådan en fætter har i netop denne virksomhed.

Hen ad vejen kan det nok godt lade sig gøre at sammenholde modellen, virksomhedens produkter og produktionskapacitet samt erfaringer om vedligeholdelsesfrekvens.På den baggrund kan der beregnes et afskrivningsforløb, men det kræver i hvert fald, at der er tale om en maskinudskiftning. Det går ikke, hvis det er en udvidelse af kapaciteten eller en ny produktlinje.

Det er altså ikke ”bare lige”. Nogen skal tage stilling til, hvor længe maskinen holder, og hvad den kan antages at være værd, når den planlagte anvendelsesperiode er omme.

Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at analysere sig frem til, om udvalgte debitorer er nedskrivningsmodne på grund af alder – altså tilgodehavendets alder. Men hvad nu, hvis den manglende betaling skyldes uenighed om leverancen? Så kan udfordringen være en helt anden end behov for nedskrivning på det konkrete tilgodehavende. Betalingsvanskeligheder kan også være forbigående, der kan være mulighed for modkøb osv.

Det synes umiddelbart heller ikke helt oplagt at automatisere hele pakken, når det drejer sig om igangværende arbejder. Det kan sagtens lade sig gøre at opstille en række spilleregler for vurdering af færdiggørelsesgrader, men det bliver en skematisk løsning, som måske ikke passer til det konkrete projekt.

Løsningen bliver standardiseret

Alt i alt vil en fuldstændig digitalisering føre til langt mere generiske løsninger. De vil blive forfinet og forbedret, efterhånden som maskinerne samler erfaringer, men der bliver færre nuancer.

Nu er det jo ikke en revisor, der skal træffe de valg og skøn, der er nævnt som eksempler ovenfor. Det er virksomhedens ledelse. Imidlertid er det ofte revisorens opgave at vejlede og rådgive ledelsen ved disse valg og skøn, ligesom det ofte er revisorens (eller bogholderens) opgave at få valgene rigtigt udtrykt i virksomhedens bogholderi og regnskab.

Nogle virksomheder kan selv klare denne opgave, men så kommer revisors fornemste opgave til sin ret, nemlig at efterprøve resultatet af virksomhedens rapportering og lade dette komme til udtryk i form af en erklæring.

Kvalitet i rapporteringen

Det vil fortsat være i regnskabslæsers interesse, at virksomhedernes økonomiske rapportering kan tages for gode varer – uanset om den er genereret af maskiner eller mennesker – og derfor vil det også være i virksomhedens egen interesse, at årsrapporter mv. er “godkendte”.

Det vil også fortsat være i virksomhedens egen mere direkte interesse, at der er styr på indberetninger til SKAT og andre myndigheder, dels for ikke at snyde sig selv, dels for at blive skånet for ubehagelige overraskelser ved kontrolbesøg – måtte sådanne genopstå.

Digitaliseringen skal naturligvis anvendes til at sikre bedre og mere pålidelig information. Det er revisorerne og deres branche bestemt ikke modstandere af.

Der vil med den øgede digitalisering opstå øgede muligheder for benchmarking, hurtigere rapportering med mulighed for hurtigere reaktion og selvfølgelig også effektivisering af de administrative processer.

Virksomhedens ledelse får bedre muligheder for at sammenligne egne præstationer med resultaterne i sammenlignelige virksomheder. Og data vil være til rådighed ”nu og her”. Udviklingen kan derfor justeres hen ad vejen.

Løbende information om afvigelser i transaktionsmønstrevil øge chancerne for at undgå alt for gamle varer på lageret, ligesom der ikke foretages genbestilling af varer, der blot ligger på en forkert lokation. Disse informationer har de fleste virksomheder allerede til rådighed, men det er langt fra alle, der bruger dem til at styre virksomheden.

Vi vil gerne hjælpe dig med at få glæde af alle de muligheder, digitalisering tilbyder, og samtidig vil vi gerne hjælpe med at sikre, at alle disse data er korrekte og pålidelige.

Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger.

Hvor om alting er, datoen 31. maj 2018 er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet.

Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring.

Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der errevisionspligt).

For sen indberetning

Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (torsdag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

Afgift

Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås.

Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt3.000 kr. for tredje påbegyndte måned.Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr.pr. ledelsesmedlem.

Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der forbedrer reglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af helårsbolig osv., forudsat at indtægterne automatisk indberettes til Skattestyrelsen. De foreslåede regler gælder fra og med den 1. januar 2018. Krav om indberetning er i perioden 2018-2020 kun gældende for sommerhuse.

Sommerhusudlejning

Danske virksomheder, der formidler sommerhusudlejning, har pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.

Ved opgørelsen af det skattepligtige resultat anvender ejeren som oftest de skematiske regler, hvorefter lejeindtægten inklusive betaling for forbrug mv. reduceres med et skattefrit bundfradrag. I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 %.

Bundfradragets størrelse afhænger af, om udlejningen af fritidsboligen sker gennem et udlejningsbureau, eller ejeren selv står for udlejningen. Når udlejning sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter bruttolejeindtægten til Skattestyrelsen, udgør det årlige bundfradrag pr. udlejet fritidshus den indberettede bruttolejeindtægt, dog maksimalt 21.900 kr. (2018). Ved privat udlejning, hvor der ikke sker automatisk indberetning af lejeindtægten, er bundfradraget på 11.000 kr. (2018).

Det skattefri bundfradrag på 21.900 kr. (2018) foreslås forhøjet til 40.000 kr. i 2018, det vil sige i de tilfælde, hvor der sker indberetning af lejeindtægten til Skattestyrelsen.

Det store skattefri bundfradrag gælder også ved udlejning af udenlandske fritidsboliger, der anvendes både privat og udlejes. Men det er et krav, at udlejningen sker gennem en formidler (dansk eller udenlandsk), der indberetter årets lejeindtægt til Skattestyrelsen.

Udlejning af helårsbolig – værelsesudlejning mv.

De gældende skematiske regler (bundfradrag) til opgørelse af indkomsten fra værelsesudlejning mv. fortsætter uændret, men kun hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder (langtidsudlejning). Der er dog valgfrihed, således at ejeren, andelshaveren og lejeren i stedet kan vælge at anvende de regler, der gælder for korttidsudlejning, se nedenfor.

Korttidsudlejning

Er der ikke tale om langtidsudlejning, foreslås indført et nyt regelsæt for opgørelsen af det skattepligtige resultat af udlejningen (korttidsudlejning).

Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i egen bolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau) i bruttolejeindtægten. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje boligen eksklusive et gebyr til en formidler af lejeaftalen.

Bundfradraget er efter de foreslåede regler højere, hvis lejeindtægterne indberettes til Skattestyrelsen af Airbnb eller andre formidlere/ platforme. I så fald udgør det årlige skattefri bundfradrag 28.000 kr. (2018-niveau).

Uanset om bundfradraget udgør 11.000 kr. eller 28.000 kr., gives der et yderligere fradrag på 40 % i den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget. Ved anvendelsen af disse skematiske regler (i stedet for regnskabsmæssig opgørelse) til opgørelse af det skattepligtige resultat skal der betales fuld ejendomsværdiskat for boligen.

Danske virksomheder/bureauer/platforme, der formidler sådan kortidsudlejning af helårsbolig, har fra og med den 1. januar 2021 pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.

I 2018-2020 er man berettiget til det høje bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), selv om udlejningsformidleren ikke foretager indberetning til Skattestyrelsen.

I perioden 2018-2020 kan korttidsudlejere endvidere vælge at bruge de gældende regler for værelsesudlejning mv. – de regler, der fra og med 2021 kun gælder ved langtidsudlejning (udlejning af værelser mv. i en periode på mindst fire måneder til samme lejer).

Udlejning af bil, campingvogn, lystbåd mv.

Der foreslås indført et årligt skattefrit bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau) ved udlejning af:

Personbiler
Visse varebiler, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse
Campingvogne, Camp-Let og autocampere
Lystbåde.

Det er en forudsætning for at få dette skattefri bundfradrag, at:

Der ikke er tale om udlejning som led i erhvervsmæssig virksomhed
Lejeindtægten indberettes af formidleren/platformen mv.

Der er tale om et ”årligt” fradrag, hvilket betyder, at hvis en person udlejer såvel bil som båd, opnås kun ét bundfradrag.

I perioden 2018-2010 opnås det skattefri bundfradrag, selv om der ikke sker indberetning.

Revisorer spørger om mange ting

Den typiske opfattelse af en revisor er, at denne gennem sin revisionspåtegning fortæller regnskabsbrugerne, at de kan fæste lid til det foreliggende årsregnskab. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive signaleret i revisionspåtegningen.

Lovgivningsmæssigt er vi som revisorer blevet udnævnt som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, og det er den rolle, vi skal leve op til.

Rollen indebærer en del forhold, som vi skal se på og derefter rapportere om forskellige steder. Det er forhold, som ikke umiddelbart har med årsregnskabet at gøre – og hvor vi som revisorer kan synes at brede os over meget, hvor relevansen kan være svær at få øje på.

Hvor kommer det fra?

Vi vil gerne indrømme: Det er ikke noget, vi selv har fundet på. Opgaverne pålægges os i lovgivningen i Danmark, i EU og i form af internationale revisionsstandarder, vi som følge af lovgivningen også er tvunget til at følge.

Det betyder, at vi får ubehageligheder, hvis vi ikke gør vores arbejde – eller ikke gør det godt nok. Vi ønsker lige så lidt som vores kunder at få ubehageligheder, og som kunde kan man nikke genkendende til, at andre – eksempelvis pengeinstitutter og advokater – også har en pligt til at gøre noget, det kan være svært at forstå meningen med.

Nogle eksempler

Det dagsaktuelle må nok siges at være hvidvask. Der er et særligt direktiv i EU om hvidvask, og det er udmøntet i omfattende regler i Danmark. Vi er som revisorer underlagt hvidvaskreglerne, og det kræver, at vi skal foretage os handlinger i relation til alle vores kunder – og dokumentere disse handlinger.

For størstedelen af vores kunder giver det ikke mening at forholde sig til i relation til hvidvask – men en sådan skillelinje tillader reglerne ikke. Kunder, som vi har kendt gennem generationer, skal legitimere sig. I eksempelvis
foreninger, andelsboliger eller vandværker skal hele bestyrelsen legitimere sig; vi skal muligvis se kørekort og have kopier.

Vi har endog visse indberetningspligter i relation til SØIK – statsadvokaten for økonomisk international kriminalitet.

Persondataforordningen har trukket utrolig mange overskrifter i 2018. Her er vi som revisorer også pligtige til at se på forhold hos vores kunder.

Registrering af selskabernes reelle ejere i Erhvervsstyrelsens registre skal vi også beskæftige os med. Her er vores reaktion, at vi i revisionspåtegningen er forpligtet af lovgivningen til at fortælle, om ledelsen har foretaget registreringen – ellers kan ledelsen nemlig ifalde ansvar.

Bestyrelsens protokoller og lignende selskabsretlige for hold, der ved overtrædelse af reglerne kan medføre be styrelsesansvar, skal vi også se på. Dette gælder eksempelvis et protokollat om det passerede på generalforsamlingen eller referat af møder i en eventuel bestyrelse.

Overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen skal vi kontrollere. Dette giver i det mindste lidt mere mening, og vores rapportering skal her ses i to dele: Hvis den manglende overholdelse påvirker årsregnskabet, skal vi fortælle om det i revisionspåtegningen – og vi skal under alle omstændigheder fortælle, hvis ledelsen kan ifalde ansvar.

Overholdelse af bogføringsloven skal vi påse – og rapportere om, hvis der er problemer. Det kunne være noget så banalt som manglende opbevaring af bilag i virksomheden.

Hvis selskabet som følge af manglende indtjening taber mere end halvdelen af sin egenkapital, skal ledelsen handle inden for en given frist – og gør den ikke det, skal vi rapportere om et eventuelt ansvar herfor.

Overtrædelse af selskabslovgivningen i relation til eksempelvis ulovlige ledelseslån eller ulovligt udbetalt udbytte, jævnfør andet steds i FACIT, skal også omtales i revisionspåtegningen.

Alt i alt

Dette er kun nogle eksempler. Noget skal omtales i revisionspåtegningen, noget skal omtales i revisionsprotokollatet eller i anden information til selskabets ledelse – og noget skal anmeldes til SØIK.

I tvivlstilfælde kan vi være nødt til at indhente en juridisk vurdering – men som anført er det lovgiver, der udstyrer os med en reaktionspligt.

Nøglen er, at vi som offentlighedens tillidsrepræsentant har fået en pligt til at informere, hvis selskabets ledelse risikerer at ifalde ansvar – og vi pålægges således i virkeligheden en del af de kontrolopgaver, der kunne synes mere naturligt udført af det offentlige selv.

Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring med høringssvar 12. oktober 2018. Nu afventer vi derfor, at lovforslaget fremsættes i Folketinget. Bedømt ud fra høringsudkastet vil ændringerne komme til at berøre mindre såvel som store selskaber.

For så vidt angår de store selskaber, er særligt redegørelsen for samfundsansvar i fokus, mens mindre såvel som store selskaber kan imødese nye regler på områder som indregning af indtægter, leasing og finansielle instrumenter. Her vil der især være tale om tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Hertil kommer nye notekrav og en række andre detailændringer.

Det forventes, at de nye regler skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for førtidsanvendelse allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018.

”Samtidighedsferie” og administrative udfordringer

Med den nye ferielov, som Folketinget vedtog for godt et år siden, blev en række fundamentale principper i ferielovgivningen ændret ganske markant.

Især det nye begreb ”samtidighedsferie” og den nye definition af ferieåret vil give anledning til regnskabsmæssige og administrative udfordringer for især de virksomheder, der har medarbejdere med ret til ferie med løn, hvorimod der kun i begrænset omfang vil være en påvirkning, når der er tale om timelønnede.

Hvornår træder de nye regler i kraft?

Reglerne har ikrafttrædelsesdato 1. september 2020. Det betyder dog ikke, at man blot kan forholde sig afventende, idet ændringerne allerede fra 1. januar 2019 har betydning for optjeningen af ferie.

Samtidighedsferie

Efter de ”gamle” (nuværende) ferieregler er der en stor tidsmæssig forskydning mellem optjeningsåret og ferieafholdelsesperioden. Forskydningen er imidlertid i strid med EU-retten, og denne diskrepans vil det nye begreb ”samtidighedsferie” rette op på.

Samtidighedsferie betyder, at optjening og afholdelse af ferie sker med en større grad af tidsmæssig sammenhæng. Medarbejderne får med andre ord mulighed for at afholde ferie i takt med, at ferien optjenes.

De nuværende regler betyder, at der potentielt kan gå op til 16 måneder fra det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og til den kan afholdes. Her er optjeningsåret lig med kalenderåret, medens ferieafholdelsesperioden først begynder 1. maj året efter.

Efter de nye regler optjenes ferie i perioden fra 1. september - 31. august svarende til 12 måneder. Ferie afholdes fra 1. september og 16 måneder frem. Der er altså grundlæggende tale om samtidighed mellem optjening og afvikling, idet afviklingsperioden dog er udvidet med 4 måneder frem til 31. december.

Når ferieåret er blevet ændret til perioden 1. september til 31. august er dette sket under hensyntagen til, at ferien i videst muligt omfang vil være optjent på de tidspunkter, hvor danskere typisk afholder ferie.

I princippet vil man således starte ferieåret uden at have optjent ferie. Lønmodtagere optjener herefter 25 betalte feriedage (2,08 dag pr. måned) i løbet af ferieåret.

Princippet om samtidighedsferie kan betyde, at medarbejdere kan have behov for at aftale forskudsferie. En sådan aftale sikrer, at medarbejderen kan afholde ferie, før den reelt er optjent.

Samtidighedsprincippet løser det ”problem” som hidtil har ramt eksempelvis nye på arbejdsmarkedet. Denne kategori af medarbejdere har efter de nuværende regler først skullet optjene ret til ferie i et optjeningsår, før ferien så har kunnet afholdes i det efterfølgende ferieår.

Det skal understreges, at det alene er ferielovens 5 ugers ferie, der er omfattet af ændringerne. Feriefridage, en 6. ferieuge, direktørers ferieforhold mv. er således ikke omfattet og vil derfor fortsat være reguleret af overenskomster eller indgåede aftaler.

Overgangsordning

Indførelse af samtidighedsferie medfører behov for en overgangsordning, som kan håndtere en hensigtsmæssig afvikling af ferie i overgangsperioden fra forskudt ferie til samtidighedsferie.

På tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler vil medarbejderne have optjent ferie efter de nuværende regler. Samtidig hermed vil de imidlertid begynde at optjene ferie efter de nye regler om samtidighedsferie, der kan afholdes takt med optjeningen.

Uden en overgangsordning ville der blive optjent (og afviklet) dobbeltferie. Overgangsordningen sikrer, at medarbejderne fortsat kun kan afholde 5 ugers betalt ferie i overgangsperioden, og at virksomhederne ikke pålægges at udbetale op til 10 ugers ferie i en periode på ét år.

Ordningen betyder, at den ferie, der er optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, indefryses, og således ikke kan udbetales, før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Der er ikke mulighed for at fravige denne overgangsordning, hvorfor det ikke vil kunne komme på tale alligevel at udbetale pengene til medarbejderen, eller lade denne afholde dobbelt ferie i det første år under den nye ferielov.

Den ”indefrosne” ferie skal håndteres i en særlig fond – Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler – og vil skulle udbetales til medarbejderne, i takt med at de forlader arbejdsmarkedet, typisk når de rammer pensionsalderen.

Den ferie, der er optjent i overgangsperioden, skal opgøres og indberettes til fonden. Senest 31. december 2020 foretages indberetningen, uanset om virksomheden vælger at indbetale beløbet til fonden, eller vælger blot at foretage indberetningen. Ved indberetningen til fonden senest 31. december 2020 skal virksomheden tilkendegive, om den ønsker at beholde feriemidlerne, indtil de forfalder til betaling.

Feriemidlerne skal afregnes til fonden i takt med, at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet. Der kan ikke ske afregning direkte til medarbejderen. Virksomheden modtager hvert år en opgørelse fra fonden over medarbejdere, der har forladt arbejdsmarkedet det seneste år.

Vælges feriemidlerne helt eller delvist at bibeholdes i virksomheden, skal man herefter hvert år, og senest 31. august, bekræfte overfor fonden, hvorvidt ikke-forfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden.

Valget mellem indbetaling til fonden kontra at beholde feriemidlerne i virksomheden afhænger bl.a. af de konkrete likviditetsmæssige forhold sammenholdt med de administrative fordele, der vil være forbundet med én gang for alle at afregne de indefrosne feriemidler med fonden.

Beholder virksomheden feriemidlerne, skal disse forrentes (indekseres) svarende til den gennemsnitlige lønstigning.

Regnskabsaflæggelsen

I en lang årrække har virksomhederne kunnet vælge mellem to alternative metoder for opgørelse af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse, henholdsvis den summariske og den konkrete metode.

Efter den summariske metode beregnes feriepengeforpligtelsen på baggrund af satserne for feriepengeforpligtelser i SKATs juridiske vejledning. Der er tale om en skønsmæssig metode, som rent administrativt er nem at håndtere.

Med indførelse af den nye ferielov vil den summariske metode ikke længere kunne anvendes. Fremover kan alene den konkrete metode anvendes. Efter denne metode opgøres den konkrete forpligtelse for hver enkelt medarbejder. Det sker ved at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders faktiske antal optjente feriedage inklusive restferiedage på balancetidspunktet ganget med den lønomkostning pr. dag som virksomheden belastes med under medarbejdernes afholdelse af ferie.

Begge metoder kan fortsat anvendes af virksomheder med balancedag senest 31. august 2019.

Som udgangspunkt indregnes feriepengeforpligtelsen stammende fra overgangsordningen som en langfristet gældsforpligtelse, når virksomheden har til hensigt at beholde feriemidlerne. Imidlertid skal den del af forpligtelsen, som forventes indbetalt inden for et år efter balancedagen, indregnes som en kortfristet gældsforpligtelse.

Indeksreguleringen af feriemidler, der beholdes i virksomheden, vil skulle indregnes som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen.

Opsummering

Den nye ferielov giver en række administrative og regnskabsmæssige udfordringer for virksomhederne.

Der er indført et nyt ferieår, således at der pr. 1. september 2020 opnås samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie. Forskudt ferie erstattes med andre ord af samtidighedsferie.

Den ferie, der optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 indefryses. Der er valgmulighed mellem at indbetale feriemidlerne for denne periode til en særlig fond, eller alternativt at beholde pengene (og forpligtelsen) i virksomheden. Beholdes forpligtelsen i virksomheden, skal denne indeksreguleres indtil betalingstidspunktet.

Den summariske metode til opgørelse af feriepengeforpligtelsen vil forsvinde. Det betyder, at alle virksomheder fremover skal have administrative rutiner, som kan håndtere opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete opgørelsesmetode.

Er det en debat om ny vin på gamle flasker?

I dele af pressen har der på det seneste igen været en del omtale af revision, og hvad dette betyder for årsregnskaber og virksomheder.

Debatten har taget udgangspunkt i en undersøgelse, der af nogle parter er blevet tolket lidt forskelligt, og i Folketinget har der ligeledes være talt om et eventuelt behov for justeringer.

Situationen lige nu

Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse B, C og D i årsregnskabsloven, er som udgangspunkt underlagt lovpligtig revision. Det samme gælder for en lang række institutioner, fonde og foreninger.

Er ens virksomhed omfattet af klasse B, er der dog visse undtagelser. Meget små virksomheder kan helt undlade revision af årsregnskabet, og for resten af klasse B-virksomhederne kan der vælges revision efter Erhvervsstyrelsens særlige standard om udvidet gennemgang.

Årsagen til revision

Revision er beregnet til at tilføre et regnskab troværdighed. En revisor, der har en offentlig godkendelse til at udføre revisionen, står som fagperson på mål for, at regnskabet er retvisende – og markerer i sin erklæring, hvis der er særlige forhold, regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.

Er regnskabet ikke revideret, er der mindre sikkerhed for, at det er retvisende. Den udvidede gennemgang sikrer ikke i samme omfang som en egentlig revision regnskabsbrugerne – men er naturligvis langt bedre end ingenting.

Det sidstnævnte kan forekomme i de små virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligten, og som derfor blot offentliggør et regnskab uden nogen til som uvildige at stå inde for det. Hertil kommer, at mange kreditgivere forlanger et revideret regnskab, når kreditten skal gives eller udvides.

Den afledte effekt af revision

Når en godkendt person udfører revisionen, påses det samtidig, at skattelovgivningen og afgiftslovgivningen, herunder momslovgivningen, er overholdt. Revision kan ikke afdække alle misforhold, idet revisionen foretages ved stikprøver – men der tages nok stikprøver til, at der er høj grad af sikkerhed for, at lovgivningen er overholdt.

Denne sikkerhed er der ikke, når der ikke foreligger en erklæring fra en godkendt revisor. Praksis viser, at brådne kar kan finde på at udnytte denne mulighed, og som fagmand undres man over noget af det, der indberettes til Erhvervsstyrelsen som værende regnskaber. Dette problem forventes at blive reduceret, når/hvis iværksætterselskaberne afskaffes.

Den direkte effekt af revision

Først og fremmest er det regnskabets rigtighed, der er i fokus. Ejerne af selskabet får sikkerhed for, at de aflægger et retvisende regnskab, og kreditgiverne – pengeinstitutter og leverandører – kan have tillid til det.

Dernæst giver det øget sikkerhed for myndighederne, at der er revision. Det giver større sikkerhed for, at reglerne efterleves, og at der svares de skatter og afgifter, der skal svares. Samtidig vil skattemyndighederne kunne rette indsatsen mod de virksomheder, der ikke har orden i tingene.

Konklusion

Som fagfolk vil vi fortsat anbefale revision eller udvidet gennemgang i de tilfælde, hvor kunden, pengeinstituttet eller andre interessenter ønsker en erklæring med sikkerhed.

Revision er oftest dyrere end udvidet gennemgang, og udvidet gennemgang er dyrere end ingenting – men den udgift er hurtigt tjent hjem på virksomhedernes konto for troværdighed.

Det er værd at bemærke, at en af Erhvervsstyrelsens sanktionsmuligheder over for virksomheder med dårlige regnskaber er tvungen revision.

Vi revisorer kan også fejle – men så står vi også inde for den erklæring, vi afgiver. Sådan har det altid været, og med henvisning til hosstående billede kunne man mene, at det er moden vin i gamle tønder.

- men meget er fortsat ved det gamle

Årsregnskabsloven, som er begrebsrammen for den gode regnskabsskik i Danmark, og som skal følges af stort set alle regnskabspligtige virksomheder, er endnu en gang blevet ændret.

Denne gang skyldes ændringerne primært tilpasning til det bagvedliggende regnskabsdirektiv, der følger af nye fortolkningsbidrag og behov for at korrigere den nuværende implementering af direktivet. Samtidig er der givet mulighed for at anvende flere nye IFRS-standarder som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven, ligesom rapporteringsforpligtelser i forhold til samfundsansvar er blevet ændret.

I nærværende artikel gives der på ingen måde et fuldstændigt indblik i samtlige ændringer i loven. Derimod er fokus rettet imod en række væsentlige justeringer og nyskabelser.

Oversigt over generelle ændringer

Nedenfor er vist en oversigt over de mest markante justeringer og nyskabelser, som berører selskaber i regnskabsklasse B (mindre virksomheder) og opefter.

Forsigtighedsbegrebet genindføres og ”neutralitet” forsvinder ud af de grundlæggende forudsætninger. Dette har næppe den store effekt på regnskaberne.

Anvendt regnskabspraksis skal ikke længere omtales i ét samlet afsnit eller i én note. Beskrivelsen kan – men skal ikke – anføres i noterne til de enkelte regnskabsposter.

Det vil ikke længere være muligt at vise bevægelser på egenkapitalen i noterne. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse A eller B at vise opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, vil dette betyde et krav om at præsentere en egenkapitalopgørelse som en selvstændig opgørelse.

Den såkaldte ”nettopræsentation” i forbindelse med delvist indbetalt virksomhedskapital er afskaffet. ”Bruttopræsentation” er eneste tilladte indregningsmetode.

Der er nye og justerede notekrav, bl.a. vedrørende dagsværdioplysninger og oplysninger om aktiverede renter. (For regnskabsklasse C og D er det præciseret, at anlægsnotekravet også omfatter langfristede aktiver, der måles til dagsværdi og kapitalandele, der måles til indre værdi.)

Nyt krav om særskilt egenkapitalreserve for sikringstransaktioner og omregning af fremmed valuta. Der er ikke tale om en bunden reserve.

Hertil kommer de ændringer, som alene vedrører virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C og D (større virksomheder). Opmærksomheden skal særligt rettes imod koncernregnskabsreglerne, herunder reglerne om koncernregnskabspligt og muligheden for at udelade koncernvirksomheder fra konsolideringen.

IFRS 15 og 16

Der vil fremover være mulighed for at anvende de to internationale regnskabsstandarder, henholdsvis IFRS 15 og 16, som fortolkningsbidrag til årsregnskabslovens bestemmelser om indregning af omsætning og behandling af leasing.

For mange virksomheder vil denne mulighed ikke have nogen væsentlig betydning for årsregnskabet, men det er vigtigt at være opmærksom på de nye muligheder, når disse eksempelvis kan medvirke til mere retvisende regnskaber.

Kort fortalt betyder anvendelsen af IFRS 15, at i modsætning til tidligere, hvor indregning af omsætning har været baseret på overgang af fordele og risici, vil overgang af kontrol med varer og serviceydelser, der overdrages til kunden, fremover være afgørende for indregningen.

Det kan få den konsekvens, at flere virksomheder end hidtil får mulighed for at indregne omsætning løbende efter den såkaldte produktionsmetode, ligesom tidspunktet for indregning efter faktureringskriteriet kan ændres.

Hidtil har finansielle leasingkontrakter skullet indregnes i årsregnskabet (frivilligt i regnskabsklasse B), medens operationelle kontrakter ikke skulle indregnes og alene noteoplyses. Fremover vil anvendelse af IFRS 16 betyde, at stort set alle leasingkontrakter skal indregnes i balancen. Kontrakter med en lav værdi eller med en kort leasingperiode (under 12 måneder) vil være undtaget.

Anvendelse af de to standarder er væsentlig for regnskabslæsers forståelse af årsregnskabet. Derfor nødvendiggør valget af en praksis, hvor standarderne er anvendt, en fyldestgørende omtale under beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at IFRS 9, som med virkning for regnskabsåret 2018 har erstattet IAS 39, fremover ligeledes kan anvendes til fortolkning af årsregnskabslovens bestemmelser om finansielle aktiver og afledte finansielle instrumenter.

Anvendelse af den nye standard vil bl.a. betyde ændringer i forhold til, hvornår der skal foretages nedskrivning på et udlån eller et tilgodehavende.

Ledelsesberetningen

Ændringsloven betyder en lang række nye/ændrede krav til ledelsesberetningen for virksomheder i regnskabsklasse C og D.

Særligt bemærkelsesværdigt er det nye oplysningskrav om finansielle risici og finansielle instrumenter og den omskrivning, der er foretaget vedrørende kravene til henholdsvis redegørelse for samfundsansvar og til rapportering om kønsmæssig sammensætning af ledelsen.

Enkelte lempelser er der også blevet plads til. Kravet om beskrivelse af særlige risici i virksomhedens branche er ophævet og erstattet af oplysningskravet om finansielle risici og finansielle instrumenter. Kravet om en beskrivelse af eksterne miljøforhold er lempet for visse virksomheder i klasse C og D.

Ikrafttrædelse

Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2019,

men ændringerne skal først have effekt i årsrapporter med regnskabsår, der starter 1. januar 2020 eller senere.

For virksomheder med kalenderårsregnskaber vil implementering af ændringsloven således være obligatorisk for regnskabsåret 2020.

Ved systematisk og konsekvent anvendelse af de nye bestemmelser i loven vil det være muligt at førtidsimplementere denne.

Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at førtidsimplementering ikke forudsætter anvendelse af samtlige ændringer. Der kræves derimod implementering af alle de ændringer, der berører samme emne, område eller regnskabspost.

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

Det er spændende at have været med til at udarbejde Facit 100 gange. Mange skribenter har været i gang, og mange emner har, som det fremgår af publikationens artikler, været behandlet.

Det er nok ikke særlig realistisk at antage, at når Facit er udkommet 200 gange, er skribenterne de samme som i nummer 1. Det vil kræve en arbejdsindsats hen over 50 år – hvilket ikke er utænkeligt; det opnår jeg selv til næste år – men det skal samtidig være 50 år i samme miljø; og det oplever de færreste trods alt.

Det er en styrke, at der sker en løbende udskiftning i kredsen af skribenter. Der kommer nye synspunkter og holdninger – og emnerne udvikler sig også. Der er fuld fart på verden omkring Facit – og derfor skal der også være fuld fart på Facit, der hele tiden skal følge med.

Vi hviler ikke på laurbærrene eller læner os tilbage, når dette nummer er kommet i kioskerne. Vi er for længst videre med forberedelsen af nummer 101, og tidsplanen for nummer 102 er også på plads. Dog kan vi fortælle, at vi vender tilbage til et lidt mere behersket sideantal i de kommende numre.

Nogle forhold kan vi ikke gardere os imod. I den periode, hvor nummer 100 er forberedt, bimler valgklokkerne tydeligere og tydeligere. Der er udløbsdato på det siddende folketing, der er udløbsdato på det siddende Europa-Parlament, der er ingen afklaring på Brexit.

Sådan har vilkårene altid været – og sådan er omverdenen med til at sikre, at vi aldrig står stille. Fortsat god fornøjelse med læsningen til såvel gamle som nye læsere ønskes af hele holdet bag Facit.