I artikel 1 og 2 i serien har vi set på de forhold, der påvirker ledelsens vurdering af going concern samt den regnskabsmæssige behandling heraf. I denne sidste artikel ser vi ind i revisors rolle, og hvorfor tidspunktet for vurderingen af fortsat drift i forbindelse med årsregnskabet er vigtigt.
Tidspunkt for vurderingen af fortsat drift
Ledelsen foretager løbende budgettering og vurderer dermed også løbende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Der kan dog gå lang tid mellem budgetlægning og de overvejelser, der er foretaget, og det tidspunkt, hvor årsregnskabet underskrives.
Det er vigtigt, at ledelsen opdaterer deres vurderinger og forudsætninger tæt på den dag, årsregnskabet underskrives, især med den omskiftelighed, som vi lige nu oplever i verden fra fx Trump-administrationens pludselige tiltag og krigen i Ukraine.
Dette indebærer et behov for, at nye regnskabstal for perioden mellem balancedagen og underskriftsdagen udarbejdes og gennemgås, og at begivenheder, som er forekommet efter budgettet er aflagt, nu bliver afspejlet i budgettet. Begivenheder, der skal afspejles, kan for eksempel være pludselige toldændringer, væsentlige ændringer i renteniveau, annullering af aftaler/kontrakter eller svigtende salg, som er opstået efter balancedagen.
Vurderingen af fortsat drift kan derfor stille store krav til det arbejde, som ledelsen skal udføre i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen og dermed opdateringen af fremtidsforventninger løber helt frem til det tidspunkt, årsregnskabet underskrives.
Revisors rolle i forbindelse med fortsat drift
Det er ledelsen, der aflægger og har ansvaret for årsregnskabet. Revisors ansvar består i at efterprøve ledelsens forudsætninger og gennemgå årsregnskabet for at sikre, at det overholder lovgivningen. I de tilfælde, hvor regnskabstal eller andre omstændigheder indikerer, at der kan være udfordringer i forhold til virksomhedens fortsatte drift, vil revisor stille en række spørgsmål og bede om underliggende dokumentation fra ledelsen. Dette er for at sikre et indgående kendskab til ledelsens forudsætninger og vurderinger. Spørgsmålene stilles og dokumentationen efterspørges, idet revisor skal sikre, at virksomheden er en fortsat drift, og at ledelsen oplyser tilstrækkeligt om betydelige usikkerheder og forudsætninger i årsregnskabet. Er ledelse og revisor uenige om, hvorvidt der er en betydelig usikkerhed, eller om virksomheden overhovedet med rimelighed kan antages at være en going concern, vil det – afhængigt af revisors erklæringstype – resultere i et forbehold i revisors erklæring.
Det kan virke, som om revisor nærer mistro til ledelsens oplysninger, men revisor har pligt til at dokumentere de overvejelser, han/hun gør sig. I forbindelse med vurderingen af fortsat drift kræver revisor derfor dokumentation fra ledelsen for deres foretagne vurderinger. Dokumentationen kan fx være:
- Opdaterede budgetter, herunder særligt forudsætningerne for disse
- Dokumentation for virksomhedens finansiering fx bankaftaler eller bekræftelser fra bankforbindelse
- Nyligt opdaterede regnskabstal efter regnskabsårets afslutning
- Opdaterede forecasts.
Hvad så nu?
Som illustreret i de 3 artikler er going concern en afgørende forudsætning i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er det en god ide at tage sin revisor med tidligt i processen, da ledelse og revisor helst skal være enige om vurderingerne, og fordi det kan være nødvendigt at udarbejde yderligere dokumentation for vurderingerne.
Ofte er virksomhedens bankforbindelse en væsentlig del af sikring af virksomhedens finansielle grundlag og dermed i opfyldelse af going concern-forudsætningen. Inddragelse af banken i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskabet kan således også være nødvendig.
Virksomheder, som er drevet i selskabsform, fx ApS eller A/S, har siden 1/7 2024 været omfattet af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, herunder digital opbevaring af bilag og regnskabsmaterialer.
Erhvervsstyrelsen har nu meldt ud, at den sidste gruppe af virksomheder, nemlig de ikke-regnskabspligtige virksomheder (de personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv.) også bliver omfattet af kravet om digital bogføring.
Hvornår omfattes disse virksomheder af kravet?
Fra og med 1. januar 2026 vil fx de personligt ejede virksomheder blive omfattet af kravet om digital bogføring, hvis virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i 2 på hinanden følgende år (indkomstår).
Målepunktet er virksomhedens nettoomsætning, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den faktiske realiserede nettoomsætning, som tæller, og ikke en budgetteret nettoomsætning eller en nettoomsætning omregnet til 12 måneder.
Ved en eksisterende virksomhed skal nettoomsætningen derfor opgøres for de 2 indkomstår, som ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. For hovedparten omfatter det kalenderårene 2024 og 2025.
Virksomheder, som har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både 2024 og 2025, bliver dermed omfattet af kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026.
Hvad hvis virksomheden ikke har afsluttet 2 hele indkomstår inden 1/1 2026?
Har virksomheden pr. 1. januar 2026 endnu ikke afsluttet 2 indkomstår, vil kravet – som udgangspunkt – tidligst træde i kraft fra og med starten af virksomhedens 3. indkomstår.
På trods af ovenstående er det dog yderst vigtigt at være opmærksom på, at hvis virksomheden realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både sit første og andet indkomstår, vil den alligevel blive omfattet af kravet om digital bogføring pr. 1. januar 2026.
Med andre ord: Hvis virksomheden fx er startet 1. juli 2024, og virksomheden i perioden 1. juli – 31. december 2024 OG i perioden 1. januar – 31. december 2025 realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af årene, vil digital bogføring være påkrævet fra 1. januar 2026.
Hvad med nystiftede virksomheder?
Oprettes der en ny virksomhed efter 1. januar 2026, vil denne som udgangspunkt først blive omfattet af kravet om digital bogføring, når der i 2 indkomstår i træk er realiseret en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af disse.
Dermed vil nystiftede virksomheder ikke automatisk blive omfattet af kravet fra stiftelsestidspunktet. Heller ikke selvom der budgetteres med en nettoomsætning over 300.000 kr. Dette fordi der skeles til den faktisk realiserede nettoomsætning.
Vær dog opmærksom på, at der også her gælder reglerne om, at det ikke behøver at være 2 fulde indkomstår, jf. ovenfor beskrevet. Derfor kan en nystiftet virksomhed godt blive omfattet af kravene inden den fylder 2 år.
Er det kun personligt ejede virksomheder, der bliver omfattet?
Det korte svar er nej.
I udgangspunktet rammer sidste bølge alle ikke-regnskabspligtige virksomheder. Derfor vil personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv. være omfattet.
Afgørende er stadigvæk kravet om en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i 2 indkomstår i træk, og at det skal være fra en erhvervsmæssig aktivitet.
Dette vil naturligt rejse spørgsmålene om, hvorvidt fx andelsboligforeninger, ejerforeninger mv. bliver omfattet, for hvad er reelt erhvervsmæssig aktivitet, og hvad skal tælles med som nettoomsætning?
Ud fra Erhvervsstyrelsens udmeldinger betragtes andelsboligforeninger som erhvervsdrivende og dermed som værende omfattet af bogføringsloven.
Anderledes forholder det sig dog ved fx ejerforeninger. Her skal man overveje, om foreningen leverer ydelser til sine medlemmer eller tredjeparter, som ikke kan betragtes som en del af foreningens sædvanlige aktivitet. Dette kunne fx være udlejning af kælder-/loftsrum, vaskeri, udlejning af selskabslokaler eller aktiviteter, hvor der modtages særskilt vederlag.
I sådanne tilfælde vil disse aktiviteter blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet, og hvis summen af nettoomsætningen herfra overstiger 300.000 kr. 2 år i træk, vil foreningen blive omfattet af kravet om digital bogføring.
Indtægter fra foreningens sædvanlige aktivitet (ved en ejerforening fx snerydning, vicevært, renovation og vedligeholdelse) er aktiviteter, som dækkes via medlemmernes kontingentbetalinger, og sådanne vil ikke blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet og skal dermed ikke indgå i vurderingen af de 300.000 kr.
Hvornår ophører kravet om digital bogføring?
I modsætning til, hvad der i øvrigt gælder i den danske regnskabslovgivning, vil kravet om digital bogføring ophøre året efter, at virksomheden ikke længere har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.
Realiserer virksomheden fx en nettoomsætning på 400.000 kr. i både år 1 og år 2, vil den være omfattet af det digitale krav i år 3. Hvis nettoomsætningen fx i år 3 udgør 250.000 kr., vil kravet om digital bogføring ophøre med virkning fra år 4 og først indtræde igen, når der er realiseret 2 år med en nettoomsætning over 300.000 kr.
Er du forvirret på et højere plan?
Selvom de ovenfor nævnte virksomhedstyper nu ved lov omfattes af kravet om digital bogføring, er det forventningen, at en lang række af disse ganske givet allerede bruger et godkendt digitalt bogføringssystem.
Herudover er det forventningen, at nystiftede virksomheder også allerede har en bogføring, som ganske givet også er i et digitalt system. Dette for at kunne foretage korrekt indberetning af moms, afgifter mv.
Er din virksomhed en af dem, som allerede anvender et digitalt bogføringssystem, vil overvejelserne givet primært kredse om, hvorvidt systemet er godkendt, og hvordan håndtering og opbevaring af bilagsmaterialerne skal foregå.
Anvendes derimod på nuværende tidspunkt ikke et digitalt bogføringssystem, ligger der en opgave foran dig med at få sikret, at virksomheden pr. 1. januar 2026 overholder bestemmelserne, hvis virksomheden vel at mærke omfattes heraf.
Husk, at du altid kan række ud til din revisor med spørgsmål til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og din virksomhed.
Ultimo februar fremlagde EU-Kommissionen en række forslag, som vil medføre væsentlige ændringer til bæredygtighedsrapporteringen, herunder omfang, indhold og tidsfristerne. Disse forslag til en forenkling blev fremlagt i forbindelse med præsentationen af Omnibussen.
Forslaget om at udskyde bæredygtighedsrapporteringen for store virksomheder, som efter de gældende regler skal rapportere første gang fra regnskabsåret 2025 eller senere (virksomheder i bølge 2), i 2 år er medio april 2025 blevet endelig godkendt i EU.
Pt. henstår behandling, vedtagelse og implementering i dansk lovgivning, men det forlyder, at de danske politikere har en ambition om og lyst til at få dette implementeret hurtigst muligt.
Vi er derfor ikke helt i mål endnu, men det nærmer sig, og meldingerne er positive.
Selvom fristen for bæredygtighedsrapportering for de pågældende virksomheder udskydes til 2027, er det stadig anbefalingen, at du søger den nødvendige rådgivning og sparring i forhold til, hvad ændringerne og lempelserne reelt har af indvirkning på din virksomhed.
Vi følger naturligvis med i udviklingen og vil løbende opdatere med nyt.
Hvad er en investeringsejendom?
Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes med henblik på at opnå et afkast over en årrække i form af lejeindtægter. Det vil primært være udlejningsejendomme.
I koncernforhold ses det, at et selskab ejer en ejendom, som udlejes til et søsterselskab. I så fald vil ejendommen være en investeringsejendom i det udlejende selskab, men en domicilejendom for koncernen.
Hvordan indregnes og måles investeringsejendomme i årsregnskabet?
Investeringsejendomme har indtil ændringen af årsregnskabsloven kunnet måles efter 3 principper:
- Kostpris fratrukket af- og nedskrivninger
- Dagsværdi med løbende regulering via resultatopgørelsen
- Dagsværdi med løbende regulering over egenkapitalen fratrukket af- og nedskrivninger.
Måling til dagsværdi med løbende regulering over egenkapitalen er for regnskabsår, der starter efter 1. juni 2024, ikke længere muligt.
De virksomheder, som har benyttet denne mulighed, skal ændre regnskabspraksis til enten kostpris eller dagsværdi med regulering via resultatopgørelsen.
Lovgiver har ikke angivet en overgangsordning, og derfor skal ændringen behandles som en ændring af anvendt regnskabspraksis.
Ændring af regnskabspraksis fra dagsværdi
Er dagsværdi først valgt som regnskabspraksis, er det reelt ikke muligt at ændre til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger. Virksomheden kan i dette tilfælde dog godt vælge at skifte princip til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger, da der er tale om en lovændring. I så fald vil egenkapitalposten ”reserve for opskrivninger vedrørende investeringsejendomme” opløses, og egenkapitalen vil falde.
Vælger virksomheden at ændre regnskabspraksis til dagsværdi via resultatopgørelsen, vil reserve for opskrivning af investeringsejendomme blive frigivet til frie reserver i virksomhedens årsrapport uden resultatpåvirkning, idet dagsværdien formodentlig er ens ved de 2 målemetoder.
Når regnskabspraksis ændres
Ændring af regnskabspraksis medfører, at årsrapporten skal præsenteres som om, at virksomheden altid har anvendt den nye regnskabspraksis. Det indebærer, at indeværende års tal og sammenligningstallene skal ændres til den nye praksis.
Virksomheder, der vælger at ændre regnskabspraksis til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger, skal således opgøre kostprisen for investeringsejendommen og fratrække afskrivninger, der ville have været ført i ejertiden for hver enkelt investeringsejendom.
Kostprisen på en investeringsejendom er den oprindelige købspris på ejendommen tillagt afholdte omkostninger til forbedringer.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft for regnskabsår, der starter efter 1. juni 2024, hvilket vil sige regnskabsårene, der slutter 31. maj 2025 og senere.
Hvis du har spørgsmål til indregning af investeringsejendomme til dagsværdi, bør du kontakte din revisor for yderligere vejledning.
Folketinget vedtog 2. maj 2024 ”Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love”.
Lovændringen omfatter primært implementering af EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven. Lovændringen indeholder desuden en række ændringer og præciseringer til årsregnskabsloven, hvoraf en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser*, er langt den vigtigste.
Nye regler om bæredygtighedsrapportering
De nye regler om bæredygtighedsrapportering erstatter de gældende regler i årsregnskabsloven om rapportering om samfundsansvar.
De nye rapporteringskrav skal skabe gennemsigtighed for bæredygtighedsrapportering på tværs af virksomhederne for investorer, konkurrenter, samarbejdspartnere og øvrige interessenter ved, at oplysningerne i bæredygtighedsrapportering skal være sammenlignelige og brugbare.
Omfanget af de nye rapporteringskrav er stort, og de oplysninger, man skal rapportere, bliver meget detaljerede og standardiserede. Virksomhederne kan altså ikke – som i dag i redegørelsen om samfundsansvar – frit vælge, hvilke oplysninger der skal gives. En lang række standarder er godkendt af EU-kommissionen og siden offentliggjort.
Hvornår træder reglerne om bæredygtighedsrapporteringen i kraft?
Årsregnskabslovens krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.
Tidsplanen for ikrafttræden er således:
- Januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte
- Januar 2025 for alle andre store virksomheder, børsnoterede som ikke-børsnoterede, efter grænserne for regnskabsklasse C (stor)*.
- Januar 2026 for små og mellemstore børsnoterede virksomheder efter grænserne for regnskabsklasse C (mellem) og regnskabsklasse B*.
De nye bæredygtighedsoplysninger skal præsenteres i eller i tilknytning til årsrapporten. For børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte træder de nye krav i kraft 1. januar 2024, hvilket indebærer, at virksomhederne skal indarbejde bæredygtighedsrapportering i årsrapporten for kalenderåret 2024, der aflægges i foråret 2025.
Som udgangspunkt er det alene børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C (stor), der bliver omfattet af direktivet. Men da direktivet kræver, at bæredygtighedsrapporten skal omfatte hele værdikæden for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, betyder dette, at selv virksomheder, der er hjemhørende i regnskabsklasse B, kan blive nødt til ”frivilligt” at udarbejde en rapportering til brug for virksomhedens kunde i regnskabsklasse C (stor).
Hvad skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen?
Implementeringen af rapporteringsdirektivet indebærer en markant udvidelse af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, som også hidtil har været reguleret i årsregnskabslovens § 99 a.
Fremover skal bæredygtighedsrapporteringen indgå som et selvstændigt punkt i ledelsesberetningen i virksomhedens årsregnskab. Rapporteringen skal ledsages af en revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Hidtil har virksomhedens ledelse kunne vælge at udskille bæredygtighedsrapporteringen i en særskilt rapport.
Rapporteringen skal udformes efter retningslinjerne i de såkaldte ESRS-standarder fra EU, som stiller krav til, hvordan rapporten skal udformes, og hvilke oplysninger der skal gives. Det gælder navnlig oplysninger om miljø- og klimaaftryk og om arbejdsforhold hos underleverandører.
Prioriteringen af oplysninger, som skal indgå i rapporten, skal ske på grundlag af en såkaldt dobbelt væsentlighedsvurdering. Dette indebærer, at der skal tages højde for forhold, som påvirker virksomhedens udvikling og finansielle stilling, men også forhold, hvor virksomhedens aktiviteter påvirker samfund, miljø og mennesker uden for virksomheden.
Reglerne omfatter også koncerner, og et moderselskab kan vælge at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapport og dermed fritage datterselskaberne fra at foretage selvstændig rapportering.
Forhøjelse af årsregnskabslovens størrelsesgrænser
Som nævnt indledningsvist er der også sket en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven.
De forhøjede størrelsesgrænser medfører, at en række virksomheder kan aflægge årsrapport efter en lavere regnskabsklasse end tidligere – med lempeligere krav til følge. Ligeledes vil en række modervirksomheder – som følge af de forhøjede størrelsesgrænser – kunne undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis koncernen samlet kommer under de nye størrelsesgrænser for klasse C (mellem).
De forhøjede beløbsgrænser trådte i kraft 1. juni 2024 for virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.
Øvrige ændringer i årsregnskabsloven
Investeringsejendomme kan i fremtiden ikke længere måles til dagsværdi over egenkapitalen (§ 41). I fremtiden skal investeringsejendomme enten indregnes til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger eller til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38). Det betyder, at der fremover alene vil være én model for måling af investeringsejendomme til dagsværdi. (Domicilejendomme kan fortsat opskrives efter reglerne i § 41).
I bestemmelserne om ikke-indbetalt virksomhedskapital (§ 35 b), specifikation af virksomhedskapitalen (§ 87 a) og oplysning om ledelsens øvrige ledelseshverv (§ 107, stk. 1) præciseres det, at kravene tillige gælder for partnerselskaber.
§ 60 i loven vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver er ophævet, da bestemmelsen i forvejen dækkes af § 90 a. En virksomhed i regnskabsklasse B, der vælger at aktivere leasingaktiver, skal følge § 90 a som led i tilvalget af praksis fra højere regnskabsklasse.
Kravet om at oplyse eventualforpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B (§ 64, stk. 1) bliver opdelt, så der fremover skal oplyses om henholdsvis den samlede størrelse af eventualforpligtelser og den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Denne opdeling skyldes, at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforpligtelser.
Det præciseres, at det skal oplyses, hvis virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1 (§ 68), da dette udgør en kontroloplysning i forhold til regnskabsklasse og valg af erklæringstype for årsregnskabet. Der skal med andre ord også gives oplysning ved 0 ansatte.
Der tilføjes en ny § 77 c, som skal sikre, at fonde, som er forpligtede til at opstille måltal og politikker vedrørende den kønsmæssige sammensætning, også bliver forpligtet til at rapportere herom efter årsregnskabsloven, uanset moderfondens egen størrelse.
§ 98 c, stk. 5 vedrørende oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden, ophæves, da disse oplysninger er tilgængelige på cvr.dk, hvor der desuden er mulighed for adressebeskyttelse.
I § 99 vedrørende kravene til ledelsesberetningen erstattes kravene om beskrivelse af videnressourcer og påvirkning af det eksterne miljø med de nye krav om bæredygtighedsrapportering og oplysning om immaterielle nøgleressourcer. Immaterielle nøgleressourcer kan eksempelvis være oplysninger om medarbejdernes kompetencer, erfaring, færdigheder og loyalitet over for virksomheden. Oplysning om virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører, vil være andre eksempler på relevante oplysninger om immaterielle ressourcer.
I § 126 med notekrav til koncernregnskaber tilføjes, at oplysningskravet i § 90 a vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver også gælder for koncernregnskabet.
*Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i regnskabsklasser afhængigt af størrelsesgrænser for virksomhedernes balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede. Se oversigten.
Maj 2022 var for mange selskaber en skelsættende måned. Her vedtog Folketinget nemlig en ændring til årsregnskabsloven med virkning fra 1. januar 2023. Ændringen betyder, at selskaber i større omfang end hidtil bliver pålagt at have en revisorerklæring på deres årsregnskaber.
Kunne selskaberne ikke helt fravælge revisor?
Selskaber (fx ApS, A/S og P/S) kan indsende årsregnskabet uden en revisorerklæring og dermed helt undlade at have en revisor tilknyttet, hvis selskabet 2 regnskabsår i træk ikke overskrider 2 af følgende 3 grænser:
- Nettoomsætning på 8 mio. kr.
- Balancesum på 4 mio. kr.
- 12 ansatte.
Herudover skal fravalget af revisor omtales i årsregnskabet og vedtages på en ordinær generalforsamling.
Selvom muligheden for fravalg af revisor var et ønske om at gøre hverdagen nemmere hos en række selskaber, har først Skattestyrelsen og sidenhen Folketinget konstateret, at det alligevel er formålstjenligt, hvis selskaberne i visse tilfælde er forpligtet til at have en revisor tilknyttet.
Revisor- og revisionspligt?
De nye regler kan opdeles i 2 grupper:
- Revisorpligt, hvis selskabet er registreret inden for 1 af 11 brancher, som er klassificeret som en risikobranche.
- Revisionspligt, hvis selskabet har en balancesum på mere end 50 mio. kr.
Risikobrancher (revisorpligt):
11 brancher er klassificeret som ”risikobrancher”. Brancherne er vurderet med en større risiko for fejlagtige eller manglende indberetninger til Skattestyrelsen i form af moms- og afgifter, skatter mv.
Er selskabet registreret med en branchekode inden for én af risikobrancherne, kan selskabet lovmæssigt være pålagt at skulle have en revisorerklæring på sit årsregnskab. Selskabet pålægges dermed en ”revisorpligt”. Altså pligten til at have en revisor tilknyttet.
Hvilken revisorerklæring der skal være på årsregnskabet, er op til selskabet selv at bestemme. Det kan være enten en revisionspåtegning eller en erklæring om udvidet gennemgang, review eller assistance. Revisorerklæringen skal afgives af en godkendt revisor (statsautoriseret eller registret revisor), og denne skal være uafhængig af selskabet.
Balancesum på mere end 50 mio. kr.:
Flere selskaber investerer i fx ejendomme eller værdipapirer. Selskaberne er ofte karakteriseret ved, at de har en høj balancesum, men typisk en lav omsætning og få antal ansatte. En række af selskaberne har lovligt kunne undlade at få deres årsregnskaber revideret af en godkendt revisor eller helt undlade at have en revisor tilknyttet.
Målet med de nye regler er at understøtte regnskabsbrugernes (primært penge-, kredit- og realkreditinstitutter) behov for relevante, pålidelige og retvisende oplysninger. Derfor kan selskaber med en balancesum på mere end 50 mio. kr. lovmæssigt være pålagt at få udført enten udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet. Selskabet pålægges dermed en revisionspligt.
Er mit selskab omfattet af revisorpligt eller revisionspligt?
Det kan altid anbefales at have en revisor tilknyttet, men i forhold til de nye regler skal opmærksomheden særligt rettes mod følgende:
Risikobrancher (revisorpligt)
Pligten til at få en revisorerklæring på selskabets årsregnskab indtræder, når selskabets nettoomsætning overstiger 5 mio. kr. 2 regnskabsår i træk. Dette uagtet, at balancesum og antal ansatte er under de tidligere nævnte grænser. Dette er illustreret i tabellen nedenfor.
Balancesum på mere end 50 mio. kr. (revisionspligt)
Kravet om revisionspligt ved en balancesum på mere end 50 mio. kr. indtræder ligeledes først, når selskabets balancesum overskrider beløbsgrænsen 2 regnskabsår i træk. Herved er selskabet forpligtet til at få foretaget enten udvidet gennemgang eller revision af sit årsregnskab af en uafhængig, godkendt revisor. Dette uagtet, at nettoomsætning eller antal ansatte ikke overstiger de tidligere nævnte grænser, og at selskabet retmæssigt har fravalgt revisor tidligere.
Tabellen nedenfor illustrerer, hvornår revisor- eller revisionspligt indtræder ved en omsætning over 5 mio. kr. eller en balancesum på mere end 50 mio. kr.:
Kan selskabet komme ud af revisor- og revisionspligten igen?
Risikobrancher (revisorpligt)
Selskaber, som bliver omfattet af ”revisorpligten”, udtræder af denne allerede det første år, hvor nettoomsætningen igen er under 5 mio. kr. Bliver selskabet fx pålagt ”revisorpligt” for regnskabsåret 2023, vil selskabet allerede i regnskabsåret 2024 være undtaget for ”revisorpligten”, hvis selskabets nettoomsætning i 2024 er under 5 mio. kr.
Balancesum over 50 mio. kr. (revisionspligt)
Bliver selskabet omfattet af ”revisionspligten”, kan udtræden ske, når balancesummen igen er under 50 mio. kr. Udtræden skal dog besluttes på den ordinære generalforsamling og vil dermed først have virkning året efter. Hvis selskabet fx bliver omfattet af ”revisionspligten” for regnskabsåret 2023, og viser det sig, at balancesummen i regnskabsåret 2024 er mindre end 50 mio. kr., kan ”revisionspligten” fravælges på den ordinære generalforsamling, hvor årsregnskabet for 2024 godkendes (ved kalenderårsregnskaber i foråret 2025). Fravalget har dermed først virkning fra regnskabsåret 2025, og selskabet vil være omfattet af ”revisionspligten” i både 2023 og 2024.
Se i øvrigt nedenstående tabel:
Mit selskab er ikke omfattet af en risikobranche eller en balancesum over 50 mio. kr.?
Omfattes selskabet ikke af de nye regler, kan fravalg af revisor/revision fortsat ske efter de hidtidige regler og efter de sædvanlige betingelser.
Gælder reglerne for mit selskab?
Er mit selskab omfattet af revisor- eller revisionspligt, og hvornår er der ind- og udtræden? Det er ikke altid nemt at vurdere. Ligeledes gælder specifikke regler, såsom om selskabet skal registrere sin revisor hos Erhvervsstyrelsen, om revisor skal vælges/fravælges på en generalforsamling, og hvad årsregnskabet i øvrigt skal indeholde af oplysninger i de forskellige situationer.
Søg derfor altid rådgivning hos din revisor for en afklaring af, om dit selskab omfattes af de nye regler.
Virksomheder i årsregnskabslovens klasse B, C og D skal i løbet af de næste par år anvende et digitalt bogføringssystem fuldt ud. De berørte virksomheder vil omfatte aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og andre virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber (uden deltagelse af fysiske personer som interessent eller komplementar).
Tidspunktet for krav om digital bogføring afhænger af, om virksomheden vælger et registreret system eller et ikke-registreret system. Desuden er virksomhedens regnskabsår af betydning.
Når en virksomhed vælger et standardsystem, der fremgår af Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer, kan virksomheden være sikker på, at bogføringssystemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, og at systemet lever op til lovgivningens nye krav. Dermed slipper virksomheden for selv at sikre, at systemet lever op til kravene om bilagsopbevaring, IT-sikkerhed og automatisering mv.
Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer findes på styrelsens hjemmeside og bliver løbende ajourført, når systemerne godkendes.
Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Virksomheder med kalenderårsregnskab kan således vente med at anvende systemet til 1. januar 2025.
Ikke-registrerede systemer omfatter specialudviklede og virksomhedsspecifikke bogføringssystemer. I disse situationer er virksomheden selv ansvarlig for at sikre, at systemet opfylder kravene. Kravene til specialudviklede systemer kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside (Vejledning om specialudviklede bogføringssystemer).
Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et ikke-registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. juli 2025, kan vente med at anvende systemet til dette tidspunkt.
Tidspunktet for enkeltmandsvirksomheder (med en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.), virksomheder omfattet af regnskabsregler i lovgivningen om finansielle virksomheder samt interessentskaber og kommanditselskaber, hvor minimum en fysisk person deltager som interessent eller komplementar, kommer antageligt til at gælde fra 2026, men det endelige tidspunkt er endnu ikke fastsat.
Som konsekvens af den stigende inflation mv., har EU-Kommissionen vedtaget at forhøje størrelsesgrænserne for de forskellige regnskabsklasser. Det forventes derfor, at årsregnskabslovens størrelsesgrænser for regnskabsklasserne forhøjes tilsvarende med 25 %.
Beløbsgrænsen for balancesummen i regnskabsklasse B forventes at blive forhøjet fra 44 mio. kr. til 55 mio. kr., mens nettoomsætningen forventes at blive forhøjet fra 89 mio. kr. til 111 mio. kr.
Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for årsregnskabslovens regnskabsklasse C mellem, så tærskelværdien for balancesummen vil stige fra de nuværende 156 mio. kr. til 195 mio. kr., og nettoomsætningen vil stige fra de nuværende 313 mio. kr. til 391 mio. kr.
Grænserne for mikrovirksomheder ændres tilsvarende, så balancesummen ændres fra 2,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr., mens omsætningen ændres fra 5,4 mio. kr. til 7 mio. kr.
Opmærksomheden skal henledes på, at forhøjelsen af grænserne i årsregnskabsloven endnu ikke er vedtaget.
Hvis lovforslaget vedtages, vil de forhøjede grænser formentlig træde i kraft i Danmark for regnskabsår, der starter 1. januar 2023.