Fristen for virksomheder i regnskabsklasse B og C for indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen er 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Det betyder, at fristen for indsendelse af kalenderårsregnskaber 2024 er 30.06.2025.
Hvis fristen overskrides, sender Erhvervsstyrelsen et såkaldt påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse indeholdende 2 frister:
- En frist på 8 hverdage
- En frist på 4 uger
Overskridelse af fristen på 8 hverdage
Hvis årsrapporten indsendes inden 8 hverdage, vil Erhvervsstyrelsen ikke foretage sig yderligere. Der vil dog stadig være skattetillæg fra Skattestyrelsen vedrørende selvangivelsen, jf. særskilt afsnit nedenfor.
Hvis årsrapporten indsendes efter 8 hverdage, pålægges hvert enkelt medlem af bestyrelsen følgende afgifter (direktørerne, hvis der ikke er en bestyrelse):
- 500 kr. for 1. påbegyndte måned
- 2000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned
- 3000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned
Afgiften er maksimeret til 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og sendes til ledelsesmedlemmets personlige digitale postkasse, når den forsinkede årsrapport er modtaget og offentliggjort af Erhvervsstyrelsen.
Overskridelse af fristen på 4 uger
Udover afgifterne nævnt ovenfor, kan Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning hos Skifteretten, hvis årsrapporten indsendes efter fristen på 4 uger.
En tvangsopløsning kan have store konsekvenser for virksomheden og dens ejere, både i form af hæftelse for krav mod virksomheden og så de skattemæssige aspekter.
Under visse betingelser kan en virksomhed genoptages, selvom den er sendt til tvangsopløsning hos Skifteretten, men der vil her være omkostninger til udpeget likvidator, revisorerklæring og evt. retablering af selskabskapital. Der er desværre også tilfælde, hvor virksomheden ikke kan genoptages, og tvangsopløsning dermed ikke kan forhindres.
Overskridelse af selvangivelsesfrist
Ved overskridelse af selvangivelsesfristen (eller som det rettelig hedder ”fristen for oplysningsskemaet”) skal selskaber betale et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. For selskaber med kalenderårsregnskab 2024 er fristen 30.06.2025. Skattetillægget beregnes fra første dag, og der udsendes ikke et påkravsbrev.
Det maksimale skattetillæg er fra 15.01.2025 fordoblet, så det nu udgør 10.000 kr. Samtidigt er det værd at være opmærksom på, at Skattestyrelsen beregner skattetillæg i en sambeskatning for hvert enkelt selskab, der ikke har indberettet inden fristen.
Der gælder også en frist pr. 30.06.2025 for personligt drevne virksomheder, hvor der også skal betales et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. Dette beløb reduceres dog til 200 kr. for hver dag, maksimalt 5.000 kr. i alt, hvis den fysiske persons skattepligtige indkomst ikke overstiger topskattegrænsen.
Vær opmærksom på
Som virksomhed skal du være opmærksom på, at for sen indsendelse af regnskab sender et dårligt signal til bank, kreditorer og andre interessenter.
Så kontakt din revisor – gerne i god tid inden fristen – så du er sikker på, at virksomhedens regnskab og selvangivelse kan udarbejdes og indleveres rettidigt. Hvis uheldet er ude, og fristen er blevet overskredet, så få aftalt det videre forløb med din revisor for at minimere ”dummebøderne”.
I artikel 1 og 2 i serien har vi set på de forhold, der påvirker ledelsens vurdering af going concern samt den regnskabsmæssige behandling heraf. I denne sidste artikel ser vi ind i revisors rolle, og hvorfor tidspunktet for vurderingen af fortsat drift i forbindelse med årsregnskabet er vigtigt.
Tidspunkt for vurderingen af fortsat drift
Ledelsen foretager løbende budgettering og vurderer dermed også løbende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Der kan dog gå lang tid mellem budgetlægning og de overvejelser, der er foretaget, og det tidspunkt, hvor årsregnskabet underskrives.
Det er vigtigt, at ledelsen opdaterer deres vurderinger og forudsætninger tæt på den dag, årsregnskabet underskrives, især med den omskiftelighed, som vi lige nu oplever i verden fra fx Trump-administrationens pludselige tiltag og krigen i Ukraine.
Dette indebærer et behov for, at nye regnskabstal for perioden mellem balancedagen og underskriftsdagen udarbejdes og gennemgås, og at begivenheder, som er forekommet efter budgettet er aflagt, nu bliver afspejlet i budgettet. Begivenheder, der skal afspejles, kan for eksempel være pludselige toldændringer, væsentlige ændringer i renteniveau, annullering af aftaler/kontrakter eller svigtende salg, som er opstået efter balancedagen.
Vurderingen af fortsat drift kan derfor stille store krav til det arbejde, som ledelsen skal udføre i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen og dermed opdateringen af fremtidsforventninger løber helt frem til det tidspunkt, årsregnskabet underskrives.
Revisors rolle i forbindelse med fortsat drift
Det er ledelsen, der aflægger og har ansvaret for årsregnskabet. Revisors ansvar består i at efterprøve ledelsens forudsætninger og gennemgå årsregnskabet for at sikre, at det overholder lovgivningen. I de tilfælde, hvor regnskabstal eller andre omstændigheder indikerer, at der kan være udfordringer i forhold til virksomhedens fortsatte drift, vil revisor stille en række spørgsmål og bede om underliggende dokumentation fra ledelsen. Dette er for at sikre et indgående kendskab til ledelsens forudsætninger og vurderinger. Spørgsmålene stilles og dokumentationen efterspørges, idet revisor skal sikre, at virksomheden er en fortsat drift, og at ledelsen oplyser tilstrækkeligt om betydelige usikkerheder og forudsætninger i årsregnskabet. Er ledelse og revisor uenige om, hvorvidt der er en betydelig usikkerhed, eller om virksomheden overhovedet med rimelighed kan antages at være en going concern, vil det – afhængigt af revisors erklæringstype – resultere i et forbehold i revisors erklæring.
Det kan virke, som om revisor nærer mistro til ledelsens oplysninger, men revisor har pligt til at dokumentere de overvejelser, han/hun gør sig. I forbindelse med vurderingen af fortsat drift kræver revisor derfor dokumentation fra ledelsen for deres foretagne vurderinger. Dokumentationen kan fx være:
- Opdaterede budgetter, herunder særligt forudsætningerne for disse
- Dokumentation for virksomhedens finansiering fx bankaftaler eller bekræftelser fra bankforbindelse
- Nyligt opdaterede regnskabstal efter regnskabsårets afslutning
- Opdaterede forecasts.
Hvad så nu?
Som illustreret i de 3 artikler er going concern en afgørende forudsætning i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er det en god ide at tage sin revisor med tidligt i processen, da ledelse og revisor helst skal være enige om vurderingerne, og fordi det kan være nødvendigt at udarbejde yderligere dokumentation for vurderingerne.
Ofte er virksomhedens bankforbindelse en væsentlig del af sikring af virksomhedens finansielle grundlag og dermed i opfyldelse af going concern-forudsætningen. Inddragelse af banken i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskabet kan således også være nødvendig.
Virksomheder, som er drevet i selskabsform, fx ApS eller A/S, har siden 1/7 2024 været omfattet af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, herunder digital opbevaring af bilag og regnskabsmaterialer.
Erhvervsstyrelsen har nu meldt ud, at den sidste gruppe af virksomheder, nemlig de ikke-regnskabspligtige virksomheder (de personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv.) også bliver omfattet af kravet om digital bogføring.
Hvornår omfattes disse virksomheder af kravet?
Fra og med 1. januar 2026 vil fx de personligt ejede virksomheder blive omfattet af kravet om digital bogføring, hvis virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i 2 på hinanden følgende år (indkomstår).
Målepunktet er virksomhedens nettoomsætning, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den faktiske realiserede nettoomsætning, som tæller, og ikke en budgetteret nettoomsætning eller en nettoomsætning omregnet til 12 måneder.
Ved en eksisterende virksomhed skal nettoomsætningen derfor opgøres for de 2 indkomstår, som ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. For hovedparten omfatter det kalenderårene 2024 og 2025.
Virksomheder, som har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både 2024 og 2025, bliver dermed omfattet af kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026.
Hvad hvis virksomheden ikke har afsluttet 2 hele indkomstår inden 1/1 2026?
Har virksomheden pr. 1. januar 2026 endnu ikke afsluttet 2 indkomstår, vil kravet – som udgangspunkt – tidligst træde i kraft fra og med starten af virksomhedens 3. indkomstår.
På trods af ovenstående er det dog yderst vigtigt at være opmærksom på, at hvis virksomheden realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både sit første og andet indkomstår, vil den alligevel blive omfattet af kravet om digital bogføring pr. 1. januar 2026.
Med andre ord: Hvis virksomheden fx er startet 1. juli 2024, og virksomheden i perioden 1. juli – 31. december 2024 OG i perioden 1. januar – 31. december 2025 realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af årene, vil digital bogføring være påkrævet fra 1. januar 2026.
Hvad med nystiftede virksomheder?
Oprettes der en ny virksomhed efter 1. januar 2026, vil denne som udgangspunkt først blive omfattet af kravet om digital bogføring, når der i 2 indkomstår i træk er realiseret en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af disse.
Dermed vil nystiftede virksomheder ikke automatisk blive omfattet af kravet fra stiftelsestidspunktet. Heller ikke selvom der budgetteres med en nettoomsætning over 300.000 kr. Dette fordi der skeles til den faktisk realiserede nettoomsætning.
Vær dog opmærksom på, at der også her gælder reglerne om, at det ikke behøver at være 2 fulde indkomstår, jf. ovenfor beskrevet. Derfor kan en nystiftet virksomhed godt blive omfattet af kravene inden den fylder 2 år.
Er det kun personligt ejede virksomheder, der bliver omfattet?
Det korte svar er nej.
I udgangspunktet rammer sidste bølge alle ikke-regnskabspligtige virksomheder. Derfor vil personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv. være omfattet.
Afgørende er stadigvæk kravet om en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i 2 indkomstår i træk, og at det skal være fra en erhvervsmæssig aktivitet.
Dette vil naturligt rejse spørgsmålene om, hvorvidt fx andelsboligforeninger, ejerforeninger mv. bliver omfattet, for hvad er reelt erhvervsmæssig aktivitet, og hvad skal tælles med som nettoomsætning?
Ud fra Erhvervsstyrelsens udmeldinger betragtes andelsboligforeninger som erhvervsdrivende og dermed som værende omfattet af bogføringsloven.
Anderledes forholder det sig dog ved fx ejerforeninger. Her skal man overveje, om foreningen leverer ydelser til sine medlemmer eller tredjeparter, som ikke kan betragtes som en del af foreningens sædvanlige aktivitet. Dette kunne fx være udlejning af kælder-/loftsrum, vaskeri, udlejning af selskabslokaler eller aktiviteter, hvor der modtages særskilt vederlag.
I sådanne tilfælde vil disse aktiviteter blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet, og hvis summen af nettoomsætningen herfra overstiger 300.000 kr. 2 år i træk, vil foreningen blive omfattet af kravet om digital bogføring.
Indtægter fra foreningens sædvanlige aktivitet (ved en ejerforening fx snerydning, vicevært, renovation og vedligeholdelse) er aktiviteter, som dækkes via medlemmernes kontingentbetalinger, og sådanne vil ikke blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet og skal dermed ikke indgå i vurderingen af de 300.000 kr.
Hvornår ophører kravet om digital bogføring?
I modsætning til, hvad der i øvrigt gælder i den danske regnskabslovgivning, vil kravet om digital bogføring ophøre året efter, at virksomheden ikke længere har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.
Realiserer virksomheden fx en nettoomsætning på 400.000 kr. i både år 1 og år 2, vil den være omfattet af det digitale krav i år 3. Hvis nettoomsætningen fx i år 3 udgør 250.000 kr., vil kravet om digital bogføring ophøre med virkning fra år 4 og først indtræde igen, når der er realiseret 2 år med en nettoomsætning over 300.000 kr.
Er du forvirret på et højere plan?
Selvom de ovenfor nævnte virksomhedstyper nu ved lov omfattes af kravet om digital bogføring, er det forventningen, at en lang række af disse ganske givet allerede bruger et godkendt digitalt bogføringssystem.
Herudover er det forventningen, at nystiftede virksomheder også allerede har en bogføring, som ganske givet også er i et digitalt system. Dette for at kunne foretage korrekt indberetning af moms, afgifter mv.
Er din virksomhed en af dem, som allerede anvender et digitalt bogføringssystem, vil overvejelserne givet primært kredse om, hvorvidt systemet er godkendt, og hvordan håndtering og opbevaring af bilagsmaterialerne skal foregå.
Anvendes derimod på nuværende tidspunkt ikke et digitalt bogføringssystem, ligger der en opgave foran dig med at få sikret, at virksomheden pr. 1. januar 2026 overholder bestemmelserne, hvis virksomheden vel at mærke omfattes heraf.
Husk, at du altid kan række ud til din revisor med spørgsmål til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og din virksomhed.
Ultimo februar fremlagde EU-Kommissionen en række forslag, som vil medføre væsentlige ændringer til bæredygtighedsrapporteringen, herunder omfang, indhold og tidsfristerne. Disse forslag til en forenkling blev fremlagt i forbindelse med præsentationen af Omnibussen.
Forslaget om at udskyde bæredygtighedsrapporteringen for store virksomheder, som efter de gældende regler skal rapportere første gang fra regnskabsåret 2025 eller senere (virksomheder i bølge 2), i 2 år er medio april 2025 blevet endelig godkendt i EU.
Pt. henstår behandling, vedtagelse og implementering i dansk lovgivning, men det forlyder, at de danske politikere har en ambition om og lyst til at få dette implementeret hurtigst muligt.
Vi er derfor ikke helt i mål endnu, men det nærmer sig, og meldingerne er positive.
Selvom fristen for bæredygtighedsrapportering for de pågældende virksomheder udskydes til 2027, er det stadig anbefalingen, at du søger den nødvendige rådgivning og sparring i forhold til, hvad ændringerne og lempelserne reelt har af indvirkning på din virksomhed.
Vi følger naturligvis med i udviklingen og vil løbende opdatere med nyt.
Hvad er en investeringsejendom?
Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes med henblik på at opnå et afkast over en årrække i form af lejeindtægter. Det vil primært være udlejningsejendomme.
I koncernforhold ses det, at et selskab ejer en ejendom, som udlejes til et søsterselskab. I så fald vil ejendommen være en investeringsejendom i det udlejende selskab, men en domicilejendom for koncernen.
Hvordan indregnes og måles investeringsejendomme i årsregnskabet?
Investeringsejendomme har indtil ændringen af årsregnskabsloven kunnet måles efter 3 principper:
- Kostpris fratrukket af- og nedskrivninger
- Dagsværdi med løbende regulering via resultatopgørelsen
- Dagsværdi med løbende regulering over egenkapitalen fratrukket af- og nedskrivninger.
Måling til dagsværdi med løbende regulering over egenkapitalen er for regnskabsår, der starter efter 1. juni 2024, ikke længere muligt.
De virksomheder, som har benyttet denne mulighed, skal ændre regnskabspraksis til enten kostpris eller dagsværdi med regulering via resultatopgørelsen.
Lovgiver har ikke angivet en overgangsordning, og derfor skal ændringen behandles som en ændring af anvendt regnskabspraksis.
Ændring af regnskabspraksis fra dagsværdi
Er dagsværdi først valgt som regnskabspraksis, er det reelt ikke muligt at ændre til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger. Virksomheden kan i dette tilfælde dog godt vælge at skifte princip til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger, da der er tale om en lovændring. I så fald vil egenkapitalposten ”reserve for opskrivninger vedrørende investeringsejendomme” opløses, og egenkapitalen vil falde.
Vælger virksomheden at ændre regnskabspraksis til dagsværdi via resultatopgørelsen, vil reserve for opskrivning af investeringsejendomme blive frigivet til frie reserver i virksomhedens årsrapport uden resultatpåvirkning, idet dagsværdien formodentlig er ens ved de 2 målemetoder.
Når regnskabspraksis ændres
Ændring af regnskabspraksis medfører, at årsrapporten skal præsenteres som om, at virksomheden altid har anvendt den nye regnskabspraksis. Det indebærer, at indeværende års tal og sammenligningstallene skal ændres til den nye praksis.
Virksomheder, der vælger at ændre regnskabspraksis til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger, skal således opgøre kostprisen for investeringsejendommen og fratrække afskrivninger, der ville have været ført i ejertiden for hver enkelt investeringsejendom.
Kostprisen på en investeringsejendom er den oprindelige købspris på ejendommen tillagt afholdte omkostninger til forbedringer.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft for regnskabsår, der starter efter 1. juni 2024, hvilket vil sige regnskabsårene, der slutter 31. maj 2025 og senere.
Hvis du har spørgsmål til indregning af investeringsejendomme til dagsværdi, bør du kontakte din revisor for yderligere vejledning.
Folketinget vedtog 2. maj 2024 ”Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love”.
Lovændringen omfatter primært implementering af EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven. Lovændringen indeholder desuden en række ændringer og præciseringer til årsregnskabsloven, hvoraf en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser*, er langt den vigtigste.
Nye regler om bæredygtighedsrapportering
De nye regler om bæredygtighedsrapportering erstatter de gældende regler i årsregnskabsloven om rapportering om samfundsansvar.
De nye rapporteringskrav skal skabe gennemsigtighed for bæredygtighedsrapportering på tværs af virksomhederne for investorer, konkurrenter, samarbejdspartnere og øvrige interessenter ved, at oplysningerne i bæredygtighedsrapportering skal være sammenlignelige og brugbare.
Omfanget af de nye rapporteringskrav er stort, og de oplysninger, man skal rapportere, bliver meget detaljerede og standardiserede. Virksomhederne kan altså ikke – som i dag i redegørelsen om samfundsansvar – frit vælge, hvilke oplysninger der skal gives. En lang række standarder er godkendt af EU-kommissionen og siden offentliggjort.
Hvornår træder reglerne om bæredygtighedsrapporteringen i kraft?
Årsregnskabslovens krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.
Tidsplanen for ikrafttræden er således:
- Januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte
- Januar 2025 for alle andre store virksomheder, børsnoterede som ikke-børsnoterede, efter grænserne for regnskabsklasse C (stor)*.
- Januar 2026 for små og mellemstore børsnoterede virksomheder efter grænserne for regnskabsklasse C (mellem) og regnskabsklasse B*.
De nye bæredygtighedsoplysninger skal præsenteres i eller i tilknytning til årsrapporten. For børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte træder de nye krav i kraft 1. januar 2024, hvilket indebærer, at virksomhederne skal indarbejde bæredygtighedsrapportering i årsrapporten for kalenderåret 2024, der aflægges i foråret 2025.
Som udgangspunkt er det alene børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C (stor), der bliver omfattet af direktivet. Men da direktivet kræver, at bæredygtighedsrapporten skal omfatte hele værdikæden for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, betyder dette, at selv virksomheder, der er hjemhørende i regnskabsklasse B, kan blive nødt til ”frivilligt” at udarbejde en rapportering til brug for virksomhedens kunde i regnskabsklasse C (stor).
Hvad skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen?
Implementeringen af rapporteringsdirektivet indebærer en markant udvidelse af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, som også hidtil har været reguleret i årsregnskabslovens § 99 a.
Fremover skal bæredygtighedsrapporteringen indgå som et selvstændigt punkt i ledelsesberetningen i virksomhedens årsregnskab. Rapporteringen skal ledsages af en revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Hidtil har virksomhedens ledelse kunne vælge at udskille bæredygtighedsrapporteringen i en særskilt rapport.
Rapporteringen skal udformes efter retningslinjerne i de såkaldte ESRS-standarder fra EU, som stiller krav til, hvordan rapporten skal udformes, og hvilke oplysninger der skal gives. Det gælder navnlig oplysninger om miljø- og klimaaftryk og om arbejdsforhold hos underleverandører.
Prioriteringen af oplysninger, som skal indgå i rapporten, skal ske på grundlag af en såkaldt dobbelt væsentlighedsvurdering. Dette indebærer, at der skal tages højde for forhold, som påvirker virksomhedens udvikling og finansielle stilling, men også forhold, hvor virksomhedens aktiviteter påvirker samfund, miljø og mennesker uden for virksomheden.
Reglerne omfatter også koncerner, og et moderselskab kan vælge at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapport og dermed fritage datterselskaberne fra at foretage selvstændig rapportering.
Forhøjelse af årsregnskabslovens størrelsesgrænser
Som nævnt indledningsvist er der også sket en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven.
De forhøjede størrelsesgrænser medfører, at en række virksomheder kan aflægge årsrapport efter en lavere regnskabsklasse end tidligere – med lempeligere krav til følge. Ligeledes vil en række modervirksomheder – som følge af de forhøjede størrelsesgrænser – kunne undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis koncernen samlet kommer under de nye størrelsesgrænser for klasse C (mellem).
De forhøjede beløbsgrænser trådte i kraft 1. juni 2024 for virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.
Øvrige ændringer i årsregnskabsloven
Investeringsejendomme kan i fremtiden ikke længere måles til dagsværdi over egenkapitalen (§ 41). I fremtiden skal investeringsejendomme enten indregnes til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger eller til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38). Det betyder, at der fremover alene vil være én model for måling af investeringsejendomme til dagsværdi. (Domicilejendomme kan fortsat opskrives efter reglerne i § 41).
I bestemmelserne om ikke-indbetalt virksomhedskapital (§ 35 b), specifikation af virksomhedskapitalen (§ 87 a) og oplysning om ledelsens øvrige ledelseshverv (§ 107, stk. 1) præciseres det, at kravene tillige gælder for partnerselskaber.
§ 60 i loven vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver er ophævet, da bestemmelsen i forvejen dækkes af § 90 a. En virksomhed i regnskabsklasse B, der vælger at aktivere leasingaktiver, skal følge § 90 a som led i tilvalget af praksis fra højere regnskabsklasse.
Kravet om at oplyse eventualforpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B (§ 64, stk. 1) bliver opdelt, så der fremover skal oplyses om henholdsvis den samlede størrelse af eventualforpligtelser og den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Denne opdeling skyldes, at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforpligtelser.
Det præciseres, at det skal oplyses, hvis virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1 (§ 68), da dette udgør en kontroloplysning i forhold til regnskabsklasse og valg af erklæringstype for årsregnskabet. Der skal med andre ord også gives oplysning ved 0 ansatte.
Der tilføjes en ny § 77 c, som skal sikre, at fonde, som er forpligtede til at opstille måltal og politikker vedrørende den kønsmæssige sammensætning, også bliver forpligtet til at rapportere herom efter årsregnskabsloven, uanset moderfondens egen størrelse.
§ 98 c, stk. 5 vedrørende oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden, ophæves, da disse oplysninger er tilgængelige på cvr.dk, hvor der desuden er mulighed for adressebeskyttelse.
I § 99 vedrørende kravene til ledelsesberetningen erstattes kravene om beskrivelse af videnressourcer og påvirkning af det eksterne miljø med de nye krav om bæredygtighedsrapportering og oplysning om immaterielle nøgleressourcer. Immaterielle nøgleressourcer kan eksempelvis være oplysninger om medarbejdernes kompetencer, erfaring, færdigheder og loyalitet over for virksomheden. Oplysning om virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører, vil være andre eksempler på relevante oplysninger om immaterielle ressourcer.
I § 126 med notekrav til koncernregnskaber tilføjes, at oplysningskravet i § 90 a vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver også gælder for koncernregnskabet.
*Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i regnskabsklasser afhængigt af størrelsesgrænser for virksomhedernes balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede. Se oversigten.