Hvordan afgøres regnskabsklassen?
Om en virksomhed befinder sig i regnskabsklasse B, C-mellem eller C-stor fastlægges ud fra virksomhedens størrelse målt på omsætning, balancesum og antal ansatte. Regnskabsklasse A knytter sig til alle erhvervsdrivende virksomheder, der ikke er pligtige til at indsende årsrapporter som for eksempel selvstændigt erhvervsdrivende og foreninger, hvor regnskabsklasse D omfatter børsnoterede virksomheder og statsligt ejede selskaber. Drives virksomheden i selskabsform fx som ApS eller A/S, vil virksomheden som minimum blive indplaceret i regnskabsklasse B, medmindre grænserne til C-mellem eller C-stor overskrides.
Hvis en virksomhed i klasse B, C-mellem eller C-stor overskrider 2 ud af 3 grænseværdier i 2 på hinanden følgende regnskabsår, rykker den op i en højere regnskabsklasse. Tilsvarende kan virksomheden rykke ned, hvis størrelsen reduceres.
Størrelsesgrænser i årsregnskabsloven
Tabellen nedenfor viser de overordnede størrelsesgrænser for indplacering i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven. Skift mellem klasserne sker, når 2 ud af 2 grænser overskrides i 2 på hinanden følgende regnskabsår. Grænserne opgøres pr. balancedagen.
|
Regnskabsklasse |
Balancesum |
Nettoomsætning |
Gennemsnitligt antal ansatte |
|
B (små) |
< 55 |
< 111 |
< 50 |
|
C (mellemstor) |
< 195 |
< 391 |
< 250 |
|
C (stor) |
> 195 |
> 391 |
> 250 |
Regnskabsklasse A og D er ikke omfattet af størrelsesgrænserne og er derfor ikke medtaget i skemaet.
Regnskabsklasserne
Regnskabsklasse A omfatter de mindste virksomheder, og disse har som udgangspunkt ikke pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport. Kravene til årsrapporter i regnskabsklasse A er meget overordnede.
Regnskabsklasse B omfatter primært små og mellemstore kapitalselskaber og fonde. De har pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport, men kravene er mindre omfangsrige og knytter sig primært til metoden for opgørelse af tal i årsrapporten og begrænsede noteoplysningskrav. Revision kan for helt små virksomheder fravælges og kan for større klasse B virksomheder foretages som udvidet gennemgang, hvor kravene til revisors arbejde er mindre end ved en fuld revision.
Regnskabsklasse C omfatter mellemstore og større virksomheder, og her stilles øgede krav til årsrapportens indhold. Det er både øgede krav til taldelen i årsrapporten, men også krav om flere noter og en mere udførlig ledelsesberetning. Virksomheder, der benytter regnskabsklasse C, skal herudover udarbejde koncernregnskab, såfremt der er bestemmende indflydelse over andre virksomheder.
Regnskabsklasse D omfatter de største virksomheder og er underlagt de mest omfattende krav til regnskabsaflæggelse og revision.
Betydning i praksis
Regnskabsklassen har betydning for regnskabets detaljeringsgrad, omfanget af noteoplysninger, revisionskrav samt de administrative og økonomiske ressourcer, der anvendes på regnskabsaflæggelsen. Ledelsen i en virksomhed skal derfor være opmærksom på, om regnskabsklassen ændrer sig, da det kan medføre både skærpede eller lempede krav.
Det er derfor anbefalingen, at der løbende foretages opfølgning på virksomhedens udvikling og særligt omkring balancedagen. Det har nemlig betydning for indhold og omfang af virksomhedens årsregnskab. Herudover kan det have en betydning for revisors arbejde, hvorfor revisor også opfordres inddraget i vurderingerne.
Fristen for virksomheder i regnskabsklasse B og C for indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen er 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Det betyder, at fristen for indsendelse af kalenderårsregnskaber 2024 er 30.06.2025.
Hvis fristen overskrides, sender Erhvervsstyrelsen et såkaldt påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse indeholdende 2 frister:
- En frist på 8 hverdage
- En frist på 4 uger
Overskridelse af fristen på 8 hverdage
Hvis årsrapporten indsendes inden 8 hverdage, vil Erhvervsstyrelsen ikke foretage sig yderligere. Der vil dog stadig være skattetillæg fra Skattestyrelsen vedrørende selvangivelsen, jf. særskilt afsnit nedenfor.
Hvis årsrapporten indsendes efter 8 hverdage, pålægges hvert enkelt medlem af bestyrelsen følgende afgifter (direktørerne, hvis der ikke er en bestyrelse):
- 500 kr. for 1. påbegyndte måned
- 2000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned
- 3000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned
Afgiften er maksimeret til 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og sendes til ledelsesmedlemmets personlige digitale postkasse, når den forsinkede årsrapport er modtaget og offentliggjort af Erhvervsstyrelsen.
Overskridelse af fristen på 4 uger
Udover afgifterne nævnt ovenfor, kan Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning hos Skifteretten, hvis årsrapporten indsendes efter fristen på 4 uger.
En tvangsopløsning kan have store konsekvenser for virksomheden og dens ejere, både i form af hæftelse for krav mod virksomheden og så de skattemæssige aspekter.
Under visse betingelser kan en virksomhed genoptages, selvom den er sendt til tvangsopløsning hos Skifteretten, men der vil her være omkostninger til udpeget likvidator, revisorerklæring og evt. retablering af selskabskapital. Der er desværre også tilfælde, hvor virksomheden ikke kan genoptages, og tvangsopløsning dermed ikke kan forhindres.
Overskridelse af selvangivelsesfrist
Ved overskridelse af selvangivelsesfristen (eller som det rettelig hedder ”fristen for oplysningsskemaet”) skal selskaber betale et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. For selskaber med kalenderårsregnskab 2024 er fristen 30.06.2025. Skattetillægget beregnes fra første dag, og der udsendes ikke et påkravsbrev.
Det maksimale skattetillæg er fra 15.01.2025 fordoblet, så det nu udgør 10.000 kr. Samtidigt er det værd at være opmærksom på, at Skattestyrelsen beregner skattetillæg i en sambeskatning for hvert enkelt selskab, der ikke har indberettet inden fristen.
Der gælder også en frist pr. 30.06.2025 for personligt drevne virksomheder, hvor der også skal betales et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. Dette beløb reduceres dog til 200 kr. for hver dag, maksimalt 5.000 kr. i alt, hvis den fysiske persons skattepligtige indkomst ikke overstiger topskattegrænsen.
Vær opmærksom på
Som virksomhed skal du være opmærksom på, at for sen indsendelse af regnskab sender et dårligt signal til bank, kreditorer og andre interessenter.
Så kontakt din revisor – gerne i god tid inden fristen – så du er sikker på, at virksomhedens regnskab og selvangivelse kan udarbejdes og indleveres rettidigt. Hvis uheldet er ude, og fristen er blevet overskredet, så få aftalt det videre forløb med din revisor for at minimere ”dummebøderne”.
I artikel 1 og 2 i serien har vi set på de forhold, der påvirker ledelsens vurdering af going concern samt den regnskabsmæssige behandling heraf. I denne sidste artikel ser vi ind i revisors rolle, og hvorfor tidspunktet for vurderingen af fortsat drift i forbindelse med årsregnskabet er vigtigt.
Tidspunkt for vurderingen af fortsat drift
Ledelsen foretager løbende budgettering og vurderer dermed også løbende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Der kan dog gå lang tid mellem budgetlægning og de overvejelser, der er foretaget, og det tidspunkt, hvor årsregnskabet underskrives.
Det er vigtigt, at ledelsen opdaterer deres vurderinger og forudsætninger tæt på den dag, årsregnskabet underskrives, især med den omskiftelighed, som vi lige nu oplever i verden fra fx Trump-administrationens pludselige tiltag og krigen i Ukraine.
Dette indebærer et behov for, at nye regnskabstal for perioden mellem balancedagen og underskriftsdagen udarbejdes og gennemgås, og at begivenheder, som er forekommet efter budgettet er aflagt, nu bliver afspejlet i budgettet. Begivenheder, der skal afspejles, kan for eksempel være pludselige toldændringer, væsentlige ændringer i renteniveau, annullering af aftaler/kontrakter eller svigtende salg, som er opstået efter balancedagen.
Vurderingen af fortsat drift kan derfor stille store krav til det arbejde, som ledelsen skal udføre i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen og dermed opdateringen af fremtidsforventninger løber helt frem til det tidspunkt, årsregnskabet underskrives.
Revisors rolle i forbindelse med fortsat drift
Det er ledelsen, der aflægger og har ansvaret for årsregnskabet. Revisors ansvar består i at efterprøve ledelsens forudsætninger og gennemgå årsregnskabet for at sikre, at det overholder lovgivningen. I de tilfælde, hvor regnskabstal eller andre omstændigheder indikerer, at der kan være udfordringer i forhold til virksomhedens fortsatte drift, vil revisor stille en række spørgsmål og bede om underliggende dokumentation fra ledelsen. Dette er for at sikre et indgående kendskab til ledelsens forudsætninger og vurderinger. Spørgsmålene stilles og dokumentationen efterspørges, idet revisor skal sikre, at virksomheden er en fortsat drift, og at ledelsen oplyser tilstrækkeligt om betydelige usikkerheder og forudsætninger i årsregnskabet. Er ledelse og revisor uenige om, hvorvidt der er en betydelig usikkerhed, eller om virksomheden overhovedet med rimelighed kan antages at være en going concern, vil det – afhængigt af revisors erklæringstype – resultere i et forbehold i revisors erklæring.
Det kan virke, som om revisor nærer mistro til ledelsens oplysninger, men revisor har pligt til at dokumentere de overvejelser, han/hun gør sig. I forbindelse med vurderingen af fortsat drift kræver revisor derfor dokumentation fra ledelsen for deres foretagne vurderinger. Dokumentationen kan fx være:
- Opdaterede budgetter, herunder særligt forudsætningerne for disse
- Dokumentation for virksomhedens finansiering fx bankaftaler eller bekræftelser fra bankforbindelse
- Nyligt opdaterede regnskabstal efter regnskabsårets afslutning
- Opdaterede forecasts.
Hvad så nu?
Som illustreret i de 3 artikler er going concern en afgørende forudsætning i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er det en god ide at tage sin revisor med tidligt i processen, da ledelse og revisor helst skal være enige om vurderingerne, og fordi det kan være nødvendigt at udarbejde yderligere dokumentation for vurderingerne.
Ofte er virksomhedens bankforbindelse en væsentlig del af sikring af virksomhedens finansielle grundlag og dermed i opfyldelse af going concern-forudsætningen. Inddragelse af banken i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskabet kan således også være nødvendig.
Virksomheder, som er drevet i selskabsform, fx ApS eller A/S, har siden 1/7 2024 været omfattet af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, herunder digital opbevaring af bilag og regnskabsmaterialer.
Erhvervsstyrelsen har nu meldt ud, at den sidste gruppe af virksomheder, nemlig de ikke-regnskabspligtige virksomheder (de personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv.) også bliver omfattet af kravet om digital bogføring.
Hvornår omfattes disse virksomheder af kravet?
Fra og med 1. januar 2026 vil fx de personligt ejede virksomheder blive omfattet af kravet om digital bogføring, hvis virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i 2 på hinanden følgende år (indkomstår).
Målepunktet er virksomhedens nettoomsætning, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den faktiske realiserede nettoomsætning, som tæller, og ikke en budgetteret nettoomsætning eller en nettoomsætning omregnet til 12 måneder.
Ved en eksisterende virksomhed skal nettoomsætningen derfor opgøres for de 2 indkomstår, som ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. For hovedparten omfatter det kalenderårene 2024 og 2025.
Virksomheder, som har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både 2024 og 2025, bliver dermed omfattet af kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026.
Hvad hvis virksomheden ikke har afsluttet 2 hele indkomstår inden 1/1 2026?
Har virksomheden pr. 1. januar 2026 endnu ikke afsluttet 2 indkomstår, vil kravet – som udgangspunkt – tidligst træde i kraft fra og med starten af virksomhedens 3. indkomstår.
På trods af ovenstående er det dog yderst vigtigt at være opmærksom på, at hvis virksomheden realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både sit første og andet indkomstår, vil den alligevel blive omfattet af kravet om digital bogføring pr. 1. januar 2026.
Med andre ord: Hvis virksomheden fx er startet 1. juli 2024, og virksomheden i perioden 1. juli – 31. december 2024 OG i perioden 1. januar – 31. december 2025 realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af årene, vil digital bogføring være påkrævet fra 1. januar 2026.
Hvad med nystiftede virksomheder?
Oprettes der en ny virksomhed efter 1. januar 2026, vil denne som udgangspunkt først blive omfattet af kravet om digital bogføring, når der i 2 indkomstår i træk er realiseret en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af disse.
Dermed vil nystiftede virksomheder ikke automatisk blive omfattet af kravet fra stiftelsestidspunktet. Heller ikke selvom der budgetteres med en nettoomsætning over 300.000 kr. Dette fordi der skeles til den faktisk realiserede nettoomsætning.
Vær dog opmærksom på, at der også her gælder reglerne om, at det ikke behøver at være 2 fulde indkomstår, jf. ovenfor beskrevet. Derfor kan en nystiftet virksomhed godt blive omfattet af kravene inden den fylder 2 år.
Er det kun personligt ejede virksomheder, der bliver omfattet?
Det korte svar er nej.
I udgangspunktet rammer sidste bølge alle ikke-regnskabspligtige virksomheder. Derfor vil personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv. være omfattet.
Afgørende er stadigvæk kravet om en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i 2 indkomstår i træk, og at det skal være fra en erhvervsmæssig aktivitet.
Dette vil naturligt rejse spørgsmålene om, hvorvidt fx andelsboligforeninger, ejerforeninger mv. bliver omfattet, for hvad er reelt erhvervsmæssig aktivitet, og hvad skal tælles med som nettoomsætning?
Ud fra Erhvervsstyrelsens udmeldinger betragtes andelsboligforeninger som erhvervsdrivende og dermed som værende omfattet af bogføringsloven.
Anderledes forholder det sig dog ved fx ejerforeninger. Her skal man overveje, om foreningen leverer ydelser til sine medlemmer eller tredjeparter, som ikke kan betragtes som en del af foreningens sædvanlige aktivitet. Dette kunne fx være udlejning af kælder-/loftsrum, vaskeri, udlejning af selskabslokaler eller aktiviteter, hvor der modtages særskilt vederlag.
I sådanne tilfælde vil disse aktiviteter blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet, og hvis summen af nettoomsætningen herfra overstiger 300.000 kr. 2 år i træk, vil foreningen blive omfattet af kravet om digital bogføring.
Indtægter fra foreningens sædvanlige aktivitet (ved en ejerforening fx snerydning, vicevært, renovation og vedligeholdelse) er aktiviteter, som dækkes via medlemmernes kontingentbetalinger, og sådanne vil ikke blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet og skal dermed ikke indgå i vurderingen af de 300.000 kr.
Hvornår ophører kravet om digital bogføring?
I modsætning til, hvad der i øvrigt gælder i den danske regnskabslovgivning, vil kravet om digital bogføring ophøre året efter, at virksomheden ikke længere har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.
Realiserer virksomheden fx en nettoomsætning på 400.000 kr. i både år 1 og år 2, vil den være omfattet af det digitale krav i år 3. Hvis nettoomsætningen fx i år 3 udgør 250.000 kr., vil kravet om digital bogføring ophøre med virkning fra år 4 og først indtræde igen, når der er realiseret 2 år med en nettoomsætning over 300.000 kr.
Er du forvirret på et højere plan?
Selvom de ovenfor nævnte virksomhedstyper nu ved lov omfattes af kravet om digital bogføring, er det forventningen, at en lang række af disse ganske givet allerede bruger et godkendt digitalt bogføringssystem.
Herudover er det forventningen, at nystiftede virksomheder også allerede har en bogføring, som ganske givet også er i et digitalt system. Dette for at kunne foretage korrekt indberetning af moms, afgifter mv.
Er din virksomhed en af dem, som allerede anvender et digitalt bogføringssystem, vil overvejelserne givet primært kredse om, hvorvidt systemet er godkendt, og hvordan håndtering og opbevaring af bilagsmaterialerne skal foregå.
Anvendes derimod på nuværende tidspunkt ikke et digitalt bogføringssystem, ligger der en opgave foran dig med at få sikret, at virksomheden pr. 1. januar 2026 overholder bestemmelserne, hvis virksomheden vel at mærke omfattes heraf.
Husk, at du altid kan række ud til din revisor med spørgsmål til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og din virksomhed.