Tag: Revision & regnskab

Folketinget vedtog 2. maj 2024 ”Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love”.

Lovændringen omfatter primært implementering af EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven. Lovændringen indeholder desuden en række ændringer og præciseringer til årsregnskabsloven, hvoraf en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser^*, er langt den vigtigste.

Nye regler om bæredygtighedsrapportering

De nye regler om bæredygtighedsrapportering erstatter de gældende regler i årsregnskabsloven om rapportering om samfundsansvar.

De nye rapporteringskrav skal skabe gennemsigtighed for bæredygtighedsrapportering på tværs af virksomhederne for investorer, konkurrenter, samarbejdspartnere og øvrige interessenter ved, at oplysningerne i bæredygtighedsrapportering skal være sammenlignelige og brugbare.

Omfanget af de nye rapporteringskrav er stort, og de oplysninger, man skal rapportere, bliver meget detaljerede og standardiserede. Virksomhederne kan altså ikke – som i dag i redegørelsen om samfundsansvar – frit vælge, hvilke oplysninger der skal gives. En lang række standarder er godkendt af EU-kommis­sionen og siden offentliggjort.

Hvornår træder reglerne om bæredygtighedsrapporteringen i kraft?

Årsregnskabslovens krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.

Tidsplanen for ikrafttræden er således:

• Januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte
• Januar 2025 for alle andre store virksomheder, børsnoterede som ikke-børsnoterede, efter grænserne for regnskabsklasse C (stor)^*.
• Januar 2026 for små og mellem­store børsnoterede virksomheder efter grænserne for regnskabsklasse C (mellem) og regnskabsklasse B^*.

De nye bæredygtighedsoplysninger skal præsenteres i eller i tilknytning til årsrapporten. For børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte træder de nye krav i kraft 1. januar 2024, hvilket indebærer, at virksomhederne skal indarbejde bæredygtighedsrapportering i årsrapporten for kalenderåret 2024, der aflægges i foråret 2025.

Som udgangspunkt er det alene børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C (stor), der bliver omfattet af direktivet. Men da direktivet kræver, at bæredygtighedsrapporten skal omfatte hele værdikæden for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, betyder dette, at selv virksomheder, der er hjemhørende i regnskabsklasse B, kan blive nødt til ”frivilligt” at udarbejde en rapportering til brug for virksomhedens kunde i regnskabsklasse C (stor).

Hvad skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen?

Implementeringen af rapporteringsdirektivet indebærer en markant udvidelse af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, som også hidtil har været reguleret i årsregnskabslovens § 99 a.

Fremover skal bæredygtighedsrapporteringen indgå som et selvstændigt punkt i ledelsesberetningen i virksomhedens årsregnskab. Rapporteringen skal ledsages af en revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Hidtil har virksomhedens ledelse kunne vælge at udskille bæredygtighedsrapporteringen i en særskilt rapport.

Rapporteringen skal udformes efter retningslinjerne i de såkaldte ESRS-standarder fra EU, som stiller krav til, hvordan rapporten skal udformes, og hvilke oplysninger der skal gives. Det gælder navnlig oplysninger om miljø- og klimaaftryk og om arbejdsforhold hos underleverandører.

Prioriteringen af oplysninger, som skal indgå i rapporten, skal ske på grundlag af en såkaldt dobbelt væsentlighedsvurdering. Dette indebærer, at der skal tages højde for forhold, som påvirker virksomhedens udvikling og finansielle stilling, men også forhold, hvor virksomhedens aktiviteter påvirker samfund, miljø og mennesker uden for virksomheden.

Reglerne omfatter også koncerner, og et moderselskab kan vælge at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapport og dermed fritage datterselskaberne fra at foretage selvstændig rapportering.

Forhøjelse af årsregnskabs­lovens størrelsesgrænser

Som nævnt indledningsvist er der også sket en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven.

De forhøjede størrelsesgrænser medfører, at en række virksomheder kan aflægge årsrapport efter en lavere regnskabsklasse end tidligere – med lempeligere krav til følge. Ligeledes vil en række modervirksomheder – som følge af de forhøjede størrelsesgrænser – kunne undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis koncernen samlet kommer under de nye størrelsesgrænser for klasse C (mellem).

De forhøjede beløbsgrænser trådte i kraft 1. juni 2024 for virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.

Øvrige ændringer i årsregnskabsloven

Investeringsejendomme kan i fremtiden ikke længere måles til dagsværdi over egenkapitalen (§ 41). I fremtiden skal investeringsejendomme enten indregnes til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger eller til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38). Det betyder, at der fremover alene vil være én model for måling af investeringsejendomme til dagsværdi. (Domicilejendomme kan fortsat opskrives efter reglerne i § 41).

I bestemmelserne om ikke-indbetalt virksomhedskapital (§ 35 b), specifika­tion af virksomhedskapitalen (§ 87 a) og oplysning om ledelsens øvrige ledelseshverv (§ 107, stk. 1) præciseres det, at kravene tillige gælder for partnerselskaber.

§ 60 i loven vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver er ophævet, da bestemmelsen i forvejen dækkes af § 90 a. En virksomhed i regnskabsklasse B, der vælger at aktivere leasingaktiver, skal følge § 90 a som led i tilvalget af praksis fra højere regnskabsklasse.

Kravet om at oplyse eventualforpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B (§ 64, stk. 1) bliver opdelt, så der fremover skal oplyses om henholdsvis den samlede størrelse af eventualforpligtelser og den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Denne opdeling skyldes, at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforpligtelser.

Det præciseres, at det skal oplyses, hvis virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1 (§ 68), da dette udgør en kontroloplysning i forhold til regnskabsklasse og valg af erklæringstype for årsregnskabet. Der skal med andre ord også gives oplysning ved 0 ansatte.

Der tilføjes en ny § 77 c, som skal sikre, at fonde, som er forpligtede til at opstille måltal og politikker vedrørende den kønsmæssige sammensætning, også bliver forpligtet til at rapportere herom efter årsregnskabsloven, uanset moderfondens egen størrelse.

§ 98 c, stk. 5 vedrørende oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden, ophæves, da disse oplysninger er tilgængelige på cvr.dk, hvor der desuden er mulighed for adressebeskyttelse.

I § 99 vedrørende kravene til ledelsesberetningen erstattes kravene om beskrivelse af videnressourcer og påvirkning af det eksterne miljø med de nye krav om bæredygtighedsrapportering og oplysning om immaterielle nøgleressourcer. Immaterielle nøgleressourcer kan eksempelvis være oplysninger om medarbejdernes kompetencer, erfaring, færdigheder og loyalitet over for virksomheden. Oplysning om virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører, vil være andre eksempler på relevante oplysninger om immaterielle ressourcer.

I § 126 med notekrav til koncernregnskaber tilføjes, at oplysningskravet i § 90 a vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver også gælder for koncernregnskabet.

^*Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i regnskabsklasser afhængigt af størrelsesgrænser for virksomhedernes balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede. Se oversigten.

Maj 2022 var for mange selskaber en skelsættende måned. Her vedtog Folketinget nemlig en ændring til årsregnskabsloven med virkning fra 1. januar 2023. Ændringen betyder, at selskaber i større omfang end hidtil bliver pålagt at have en revisorerklæring på deres årsregnskaber.

Kunne selskaberne ikke helt fravælge revisor?

Selskaber (fx ApS, A/S og P/S) kan indsende årsregnskabet uden en revisor­erklæring og dermed helt undlade at have en revisor tilknyttet, hvis selskabet 2 regnskabsår i træk ikke overskrider 2 af følgende 3 grænser:

• Nettoomsætning på 8 mio. kr.
• Balancesum på 4 mio. kr.
• 12 ansatte.

Herudover skal fravalget af revisor omtales i årsregnskabet og vedtages på en ordinær generalforsamling.

Selvom muligheden for fravalg af revisor var et ønske om at gøre hverdagen nemmere hos en række selskaber, har først Skattestyrelsen og sidenhen Folketinget konstateret, at det alligevel er formålstjenligt, hvis selskaberne i visse tilfælde er forpligtet til at have en revisor tilknyttet.

Revisor- og revisionspligt?

De nye regler kan opdeles i 2 grupper:

1. Revisorpligt, hvis selskabet er registreret inden for 1 af 11 brancher, som er klassificeret som en risikobranche.
2. Revisionspligt, hvis selskabet har en balancesum på mere end 50 mio. kr.

Risikobrancher (revisorpligt):

11 brancher er klassificeret som ”risikobrancher”. Brancherne er vurderet med en større risiko for fejlagtige eller manglende indberetninger til Skattestyrelsen i form af moms- og afgifter, skatter mv.

Er selskabet registreret med en branchekode inden for én af risikobrancherne, kan selskabet lovmæssigt være pålagt at skulle have en revisorerklæring på sit årsregnskab. Selskabet pålægges dermed en ”revisorpligt”. Altså pligten til at have en revisor tilknyttet.

Hvilken revisorerklæring der skal være på årsregnskabet, er op til selskabet selv at bestemme. Det kan være enten en revisionspåtegning eller en erklæring om udvidet gennemgang, review eller assistance. Revisorerklæringen skal afgives af en godkendt revisor (statsautoriseret eller registret revisor), og denne skal være uafhængig af selskabet.

Balancesum på mere end 50 mio. kr.:

Flere selskaber investerer i fx ejendomme eller værdipapirer. Selskaberne er ofte karakteriseret ved, at de har en høj balancesum, men typisk en lav omsætning og få antal ansatte. En række af selskaberne har lovligt kunne undlade at få deres årsregnskaber revideret af en godkendt revisor eller helt undlade at have en revisor tilknyttet.

Målet med de nye regler er at understøtte regnskabsbrugernes (primært penge-, kredit- og realkreditinstitutter) behov for relevante, pålidelige og retvisende oplysninger. Derfor kan selskaber med en balancesum på mere end 50 mio. kr. lovmæssigt være pålagt at få udført enten udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet. Selskabet pålægges dermed en revisionspligt.

Er mit selskab omfattet af revisorpligt eller revisionspligt?

Det kan altid anbefales at have en revisor tilknyttet, men i forhold til de nye regler skal opmærksomheden særligt rettes mod følgende:

Risikobrancher (revisorpligt)

Pligten til at få en revisorerklæring på selskabets årsregnskab indtræder, når selskabets nettoomsætning overstiger 5 mio. kr. 2 regnskabsår i træk. Dette uagtet, at balancesum og antal ansatte er under de tidligere nævnte grænser. Dette er illustreret i tabellen nedenfor.

Balancesum på mere end 50 mio. kr. (revisionspligt)

Kravet om revisionspligt ved en balancesum på mere end 50 mio. kr. indtræder ligeledes først, når selskabets balancesum overskrider beløbsgrænsen 2 regnskabsår i træk. Herved er selskabet forpligtet til at få foretaget enten udvidet gennemgang eller revision af sit årsregnskab af en uafhængig, godkendt revisor. Dette uagtet, at nettoomsætning eller antal ansatte ikke overstiger de tidligere nævnte grænser, og at selskabet retmæssigt har fravalgt revisor tidligere.

Tabellen nedenfor illustrerer, hvornår revisor- eller revisionspligt indtræder ved en omsætning over 5 mio. kr. eller en balancesum på mere end 50 mio. kr.:

Kan selskabet komme ud af revisor- og revisionspligten igen?

Risikobrancher (revisorpligt)

Selskaber, som bliver omfattet af ”revisorpligten”, udtræder af denne allerede det første år, hvor nettoomsætningen igen er under 5 mio. kr. Bliver selskabet fx pålagt ”revisorpligt” for regnskabsåret 2023, vil selskabet allerede i regnskabsåret 2024 være undtaget for ”revisorpligten”, hvis selskabets nettoomsætning i 2024 er under 5 mio. kr.

Balancesum over 50 mio. kr. (revisionspligt)

Bliver selskabet omfattet af ”revi­sionspligten”, kan udtræden ske, når balancesummen igen er under 50 mio. kr. Udtræden skal dog besluttes på den ordinære generalforsamling og vil dermed først have virkning året efter. Hvis selskabet fx bliver omfattet af ”revi­sionspligten” for regnskabsåret 2023, og viser det sig, at balancesummen i regnskabsåret 2024 er mindre end 50 mio. kr., kan ”revisionspligten” fravælges på den ordinære generalforsamling, hvor årsregnskabet for 2024 godkendes (ved kalenderårsregnskaber i foråret 2025). Fravalget har dermed først virkning fra regnskabsåret 2025, og selskabet vil være omfattet af ”revisionspligten” i både 2023 og 2024.

Se i øvrigt nedenstående tabel:

Mit selskab er ikke omfattet af en risikobranche eller en balancesum over 50 mio. kr.?

Omfattes selskabet ikke af de nye regler, kan fravalg af revisor/revision fortsat ske efter de hidtidige regler og efter de sædvanlige betingelser.

Gælder reglerne for mit selskab?

Er mit selskab omfattet af revisor- eller revisionspligt, og hvornår er der ind- og udtræden? Det er ikke altid nemt at vurdere. Ligeledes gælder specifikke regler, såsom om selskabet skal registrere sin revisor hos Erhvervsstyrelsen, om revisor skal vælges/fravælges på en generalforsamling, og hvad årsregnskabet i øvrigt skal indeholde af oplysninger i de forskellige situationer.

Søg derfor altid rådgivning hos din revisor for en afklaring af, om dit selskab omfattes af de nye regler.

Virksomheder i årsregnskabslovens klasse B, C og D skal i løbet af de næste par år anvende et digitalt bogføringssystem fuldt ud. De berørte virksomheder vil omfatte aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og andre virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber (uden deltagelse af fysiske personer som interessent eller komplementar).

Tidspunktet for krav om digital bogføring afhænger af, om virksomheden vælger et registreret system eller et ikke-registreret system. Desuden er virksomhedens regnskabsår af betydning.

Når en virksomhed vælger et standardsystem, der fremgår af Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer, kan virksomheden være sikker på, at bogføringssystemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, og at systemet lever op til lovgivningens nye krav. Dermed slipper virksomheden for selv at sikre, at systemet lever op til kravene om bilagsopbevaring, IT-sikkerhed og automatisering mv.

Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer findes på styrelsens hjemmeside og bliver løbende ajourført, når systemerne godkendes.

Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Virksomheder med kalenderårsregnskab kan således vente med at anvende systemet til 1. januar 2025.

Ikke-registrerede systemer omfatter specialudviklede og virksomhedsspecifikke bogføringssystemer. I disse situa­tioner er virksomheden selv ansvarlig for at sikre, at systemet opfylder kravene. Kravene til specialudviklede systemer kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside (Vejledning om specialudviklede bogføringssystemer).

Krav om digital bogføring for virksomheder, der vælger et ikke-registreret bogføringssystem, træder i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. juli 2025, kan vente med at anvende systemet til dette tidspunkt.

Tidspunktet for enkeltmandsvirksomheder (med en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.), virksomheder omfattet af regnskabsregler i lovgivningen om finansielle virksomheder samt interessentskaber og kommanditselskaber, hvor minimum en fysisk person deltager som interessent eller komplementar, kommer antageligt til at gælde fra 2026, men det endelige tidspunkt er endnu ikke fastsat.

Som konsekvens af den stigende inflation mv., har EU-Kommissionen vedtaget at forhøje størrelsesgrænserne for de forskellige regnskabsklasser. Det forventes derfor, at årsregnskabslovens størrelsesgrænser for regnskabsklasserne forhøjes tilsvarende med 25 %.

Beløbsgrænsen for balancesummen i regnskabsklasse B forventes at blive forhøjet fra 44 mio. kr. til 55 mio. kr., mens nettoomsætningen forventes at blive forhøjet fra 89 mio. kr. til 111 mio. kr.

Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for årsregnskabslovens regnskabsklasse C mellem, så tærskelværdien for balancesummen vil stige fra de nuværende 156 mio. kr. til 195 mio. kr., og nettoomsætningen vil stige fra de nuværende 313 mio. kr. til 391 mio. kr.

Grænserne for mikrovirksomheder ændres tilsvarende, så balancesummen ændres fra 2,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr., mens omsætningen ændres fra 5,4 mio. kr. til 7 mio. kr.

Opmærksomheden skal henledes på, at forhøjelsen af grænserne i årsregnskabsloven endnu ikke er vedtaget.

Hvis lovforslaget vedtages, vil de forhøjede grænser formentlig træde i kraft i Danmark for regnskabsår, der starter 1. januar 2023.

På næsten alle områder i livet findes der små forskelle med stor betydning, og de kan endda være svære at forstå. Revisors erklæringer er ingen undtagelse. Der kan således afgives ikke færre end 4 erklæringstyper på årsrapporter, og disse udtrykker forskellige grader af den overbevisning, revisor har fået ved en kontrol af et regnskab. Sagt på en anden måde: Den sikkerhed, revisor opnår ved kontrollen af regnskabet, vil variere alt efter den valgte erklæringstype.

Denne artikel er et forsøg på – helt uvidenskabeligt og dermed heller ikke teoretisk udtømmende – at skabe en bedre forståelse for revisors rolle og ansvar ved forskellige typer af kontrol af og dermed forskellige erklæringer på regnskaber.

Erklæringstyper og regulering

Revisor kan erklære sig om følgende typer af kontrol af en årsrapport:

• Revision
• Udvidet gennemgang
• Review
• Assistance med opstilling.

Selvom revisor er forpligtet til at udforme sine erklæringer i et entydigt og let forståeligt sprog, er der qua diverse krav i lovgivning, bekendtgørelser og standarder relativt begrænsede muligheder for at variere indholdet. Erklæringerne er, uanset hvilken godkendt revisor man bruger, næsten helt ens i opstilling og indhold. Kun i de situationer, hvor der har været behov for at påpege særlige forhold eller tage forbehold for indholdet af regnskabet, vil der være afvigelser.

Revision er den ”fineste” form for kontrol, revisor kan foretage. Arbejdet er ganske omfattende, og der foretages fx fysisk kontrol af varebeholdninger, inspiceres ekstern dokumentation for indgåede aftaler, ses på bilag og stilles mange spørgsmål til ledelse og relevant personale. Når vi har set nok til at føle os overbevist om, at årsrapporten ikke indeholder fejl af betydning (på revisorsprog ”ikke indeholder væsentlig fejlinformation”), udarbejdes en revisionspåtegning, der bekræfter, at der er tale om et regnskab, der giver et retvisende billede. Det betyder, at årsrapporten er korrekt udarbejdet, og at den er i overensstemmelse med lovgivningen og de oplyste regnskabsprincipper.

Ofte vil det også være revisor, der har hjulpet med at udarbejde årsrapporten, men det er aldrig revisor, der har det primære ansvar for årsrapporten – heller ikke ved revision! Selskabets ledelse, der arbejder i og leder virksomheden, har altid ansvaret for de økonomiske konsekvenser af virksomhedens drift, og derfor er årsrapportens indhold under alle omstændigheder ledelsens ansvar.

Revision er en kontrol, der baseres på stikprøver, og derfor vil der altid være en risiko for, at revisor overser noget. Især hvis det bevidst er forsøgt skjult eller sløret. Derfor er en revisionspåtegning altid afgivet med høj, men ikke fuld sikkerhed for, at regnskabet er ”korrekt”.

Ved en udvidet gennemgang foretager revisor mere begrænsede kontrolhandlinger end ved revision, men der udføres trods alt så meget arbejde, at revisor i erklæringen bekræfter, at årsrapporten er udarbejdet korrekt. Når revisors arbejde er mindre omfattende end ved revision, indebærer det naturligvis, at der er en større risiko for fejl, der ikke er opdaget ved kontrollen. Det ville være dejligt, hvis man kunne udtrykke forskellen ved at sige, at risikoen for fejl er 25 % højere end ved revision, men så konkret kan man desværre ikke stille det op.

På revisorsprog udtrykkes konklusionen om regnskabet med såkaldt ”begrænset sikkerhed”, men netop ved udvidet gennemgang opnår revisor yderligere sikkerhed for konklusionen ved at udføre en række supplerende handlinger. Derfor betragtes udvidet gennemgang i den danske lovgivning som revision udført efter særlige spilleregler.

Review (eller på dansk ”gennemgang”) omfatter som udgangspunkt kun analyser og samtaler med ledelsen og virksomhedens personale. Kun i det omfang, hvor revisor finder, at analyser og svar på stillede spørgsmål ikke rigtig hænger sammen, vil arbejdet blive udvidet til fx fysisk kontrol eller fremskaffelse af eksterne bekræftelser.

De fleste har nok hjulpet til, når en af familiens unge poder skal lave en skriftlig aflevering i skolen. Med lidt god vilje kan man lave den sammenligning, at man ved revision læser opgaveformuleringen, gennemgår hele besvarelsen og kontrollerer, at opgaveforudsætningerne holder vand, og herunder beder om at få nogle af skolebøgerne eller andet materiale til gennemsyn. Ved review får man opgaven refereret, skimmer besvarelsen, læser konklusionen og spørger om forudsætningerne for besvarelsen.

Det giver sig selv, at analyser og forespørgsler ikke kan føre til samme sikkerhed for årsrapportens (eller skoleopgavens) kvalitet og fuldstændighed, men revisor har trods alt forholdt sig til alle elementer i årsrapporten og må ikke have konstateret forhold, der umiddelbart tyder på, at der er væsentlige fejl eller mangler.

Reviewerklæringen er derfor formuleret sådan, at revisor kun giver udtryk for ikke at have konstateret forhold, der tyder på, at årsrapporten ikke er i overensstemmelse med lovgivningen med videre. Årsrapportens ”rigtighed” bekræftes således ikke på samme måde som ved revision og udvidet gennemgang.

Assistance med opstilling af årsrapporten indebærer meget få kontrolhandlinger fra revisors side, da der netop kun er tale om assistance med opstillingen. Revisor har pligt til at have indsigt i virksomhedens aktiviteter, men der skal ikke udføres egentlige kontrolhandlinger. Revisors ansvar begrænser sig til udøvelse af professionel dømmekraft og alene i situationer, hvor revisor med ”det blotte øje” kan se, at der er fejl i årsrapporten, skal der gribes ind.

Hvis analogien med skoleopgaven skal videreføres til assistance med opstilling, så sikrer man sig blot, at der ligger en besvarelse, der dækker de stillede spørgsmål, og derudover spørges der, om man ”har styr på det”.

Erklæringen i forbindelse med assistance afgives derfor uden sikkerhed, men der er naturligvis altid tale om, at revisors kompetence i forhold til at udarbejde årsrapporter kan lægges til grund ved brugen af en årsrapport, der indeholder en assistanceerklæring.

Revisor har altid et ansvar

Selv om nogle af de erklæringer, revisorer afgiver, kan synes som rene ansvarsfraskrivelser, så hænger det faktisk ikke sammen på den måde. Vi har et professionelt ansvar for de opgaver, vi har udført, og det hverken kan eller vil vi løbe fra!

Som regnskabsbruger, ledelse, kreditgiver osv. er det ikke uden betydning at kende til de forskellige erklæringstyper og særligt ”den lille forskel”. Det er oplagt, at en årsrapport, der indeholder en revisionspåtegning, er kvalitetsstemplet på en anden måde end den årsrapport, der indeholder en assistanceerklæring. Derfor bør en årsrapport også bedømmes under hensyntagen til den revisor­erklæring, der indgår heri.

Den nye bogføringslov fra 24. maj 2022 er bl.a. et resultat af ønsket om at lette virksomhedernes administration, men det kan give udfordringer for en række af dem, der lige nu bruger et bogføringssystem, der ikke står til at blive godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Den logiske løsning er naturligvis at skifte til et af de systemer, som Erhvervsstyrelsen forhåndsregistrerer. Dermed vil det være udbyderen af systemet, der har ansvaret for, at det lever op til kravene i den nye bogføringslov. Det kan dog være en både dyr og ressourcekrævende proces at skifte sit bogføringssystem. Men der findes også en anden løsning – en lidt mere overset en af slagsen.

Erhvervsstyrelsen har nemlig gjort det muligt at beholde sit nuværende bogføringssystem som et specialtilpasset system, hvis man selv sørger for at leve op til nogle nye krav. Det er egentlig ikke så svært, hvis man får overblikket over, hvilke krav der skal efterleves.

Digital fremtid

Den nye bogføringslov betyder kort fortalt, at alle virksomheder med en omsætning på over 300.000 kr. fremover skal bogføre alt digitalt. Det omfatter bl.a., at man kan koble sig op til NemHandel og sende og modtage elektro­niske fakturaer som datafiler (OIOUBL og PEPPOL).

Er man blandt de ca. 40.000 virksomheder, som snart skal leve op til de nye krav, og anvender man ERP-systemet C5, XAL eller NAV, lever man allerede op til en del af kravene i den nye bogføringslov.

Måske har du allerede tilført dit system et modul til fx digitalisering af bilag, afsendelse af e-fakturaer eller andet, og så er du godt på vej, men ikke helt i mål, og det er vigtigt, at du passer på compliant-fælden.

For selv om man har fx et bilagshåndteringssystem, der er compliant med et enkelt krav i bogføringsloven, betyder det ikke, at bogføringssystemet er compliant med alle krav. Mange udbydere udtaler sig nemlig kun om netop sin egen funktion.

Guide til lovliggørelse

Digisense har lavet en compli­ance-guide, som tager udgangspunkt i, hvor den enkelte standardversion af bogføringssystemet har mangler i forhold til. de funktionskrav, der er til specialtilpassede systemer i den nye bogføringslov. Guiden viser derefter løsninger på funktionskravene og vejledninger til den daglige anvendelse.

Guiden over alle systemer kan findes på www.digisense.dk/lovpakken.

Krav og løsninger

Lad os tage et par eksempler:

Et krav fra Erhvervsstyrelsen er, at virksomhedens digitale bogføringssystem skal indeholde felter til brug for virksomhedens oplysning af følgende forhold ved bogføring af hver enkelt transaktion: transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og transaktionsdagens kurs eller anden omregningsfaktor, hvis registreringen foretages i andet end DKK.

I standardversionen af alle udgaver af C5, XAL og NAV er de nødvendige felter allerede tilgængelige. For at opfylde kravet skal man blot sørge for, at bogføringssystemets valutakurstabel opdateres regelmæssigt, og at transaktionsfelterne anvendes i den daglige bogføring.

Et andet eksempel er kravet om sikkerhedskopi. Det siger bl.a., at virksomhedens digitale bogføringssystem mindst en gang om ugen automatisk skal tage en sikkerhedskopi af alle bogførte transaktioner og bilag.

For at opfylde kravene til backup er det nødvendigt at udvide funktionaliteten i bogføringssystemet, hvilket inkluderer implementeringen af en automatiseret backup af bogføringssystemets database, der indeholder de bogførte transaktioner.

Desuden er det afgørende at sikre, at samtlige bilag, der ikke er gemt i den samme database, også bliver inkluderet i backup-processen. Den tekniske tilgang til at udføre backuppen vil i høj grad afhænge af de mekanismer, der er tilgængelige i standardversionen af det pågældende bogføringssystem.

Alle kravene samt løsningerne for hvert enkelt krav er nøje beskrevet på www.digisense.dk/lovpakken.

Kan det betale sig?

Det er en vurdering fra virksomhed til virksomhed, om det kan betale sig at skifte hele sit bogføringssystem, eller om man i stedet skal udvide sit nuværende system, så det lever op til kravene.

Det kan fx være, at virksomheden står over for et salg, fusion eller genera­tionsskifte inden for en årrække, eller måske skal virksomhedens bogholder på pension om et par år eller har rigeligt andet at se til end at skulle forholde sig til et systemskifte – i de tilfælde vil det være en god ide at vente med at skifte hele sit system.

En god tommelfingerregel er, at man ved at beholde det nuværende system kan forvente en engangsomkostning på 10.000 kr. og hertil 1.000 kr. i licens om måneden for at få det til at leve op til kravene. Heldigvis vil der kun være få ting, man skal forholde dig til, og den tidsmæssige investering kan klares på ca. 4 timer inkl. undervisning. Det skal man holde op mod omkostningerne for et komplet skifte.

Uanset om man skifter eller moderniserer sit nuværende system, får man en række fordele, som man ikke har haft hidtil som fx, at man ikke længere behøver at indtaste fakturaer, som leverandøren allerede har indtastet én gang – man undgår altså en del manuelt dobbeltarbejde.

Man skal senest benytte et forhåndsregistreret standardsystem eller have optimeret sit specialtilpassede system i løbet af 2024, men da mange leverandører begynder at have rigtig travlt, bør man allerede nu undersøge sine muligheder.

Kære regnskabslæser!

Alle ledere i eksempelvis aktieselskaber, anpartsselskaber og fonde ved, at der i årsregnskabet skal være en såkaldt ledelsesberetning.

Det samme ved mange regnskabslæsere af den simple grund, at de støder på den under læsningen af det givne regnskab.

Sådan har det været i mange år – og man kan så overveje flere forhold. Hvorfor er der en ledelsesberetning i regnskaberne, og hvad kan man bruge den beretning til?

Baggrunden for beretningen

Det er yderst enkelt – det står i lovgivningen, at der skal være sådan en fyr i regnskaberne! Der kan tages udgangspunkt i årsregnskabsloven, og der kan det så konstateres, at kravet dog ikke gælder personligt drevne virksomheder.

Det er ikke forbudt at medtage en ledelsesberetning i de tilfælde, hvor der ikke er et lovkrav derom. Er man derimod omfattet af kravet, er der ligefrem risiko for at få en bøde for at undlade at tage ledelsesberetningen med i regnskabet.

Historisk har der været lidt slingren på området, når vi begrænser os til at se på det ”almindelige” selskab omfattet af årsregnskabslovens regler for klasse B – den regnskabsklasse, langt de fleste aflægger regnskab efter. Kravet til ledelsesberetningen var der, så var det ude – og nu er det der igen.

I større selskaber og koncerner er der langt større krav til ledelsesberetningens indhold end i det almindelige selskab omfattet af regnskabsklasse B.

Kravene til regnskaber aflagt efter regnskabsklasse B

Her er det yderst enkelt – ledelsesberetningen skal redegøre for to ting:

• Virksomhedens væsentligste aktiviteter
• Eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske stilling

Dette krav kan man ud af langt de fleste regnskaber se opfyldt på eksempelvis følgende måde:

• Virksomheden beskæftiger sig med salg af biler
• Der har ikke været væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter eller økonomiske forhold

Så blev man meget klogere – at Olsen Auto ApS sælger biler er næppe epokegørende nyt, og læser man om resultat og egenkapital, kan man selv se, at det gik, som det plejer.

Bødestraf, hvis disse selvfølgeligheder ikke oplyses, virker noget strengt – men det er grundlæggende underordnet, når det er et lovkrav.

Derimod er det ganske problematisk, hvis Olsen Auto ApS i virkeligheden udelukkende beskæftiger sig med skotøjshandel eller pokerspil – og at en uventet begivenhed efter statusdagen har sendt virksomheden ud i de økonomiske tove.

Det er derfor et krav, at vi som revisorer skal læse ledelsesberetningen og i forbindelse med vores revisionspåtegning udtale os om, at den dels ikke indeholder forkerte oplysninger (eller mangler vigtige oplysninger), dels er i overensstemmelse med de forhold, der er beskrevet i selve regnskabet.

Krav til andre regnskabsklasser end B

Denne artikel ville blive alt for lang, hvis alle kravene til eksempelvis børsnoterede selskaber eller fonde skulle beskrives. Lad os illustrere med kravene til beskrivelsen i ledelsesberetningen i virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C, stor:

• Væsentligste aktiviteter (som B)
• Usikkerhed ved indregning eller måling, herunder gerne beløb
• Usædvanlige forhold, der påvirker indregning eller måling
• Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold (som B)
• Forventet udvikling – med forudsætninger
• Betydelige videnressourcer
• Særlige risici
• Påvirkning af eksternt miljø og afhjælpning herafForsknings- og udviklingsaktiviteter
• Eventuelle udenlandske filialer
• Virksomhedens forretningsmodel
• Politik for samfundsansvar, herunder klimapåvirkning, sociale forhold, medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse
• Hvordan politikkerne omsættes til handling
• Anvendelse af rettidig omhu
• Risici i relation til forretningsaktiviteter, herunder forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser
• Anvendelse af nøgletal, der ikke er finansielle
• Hvad virksomheden har opnået med arbejdet med samfundsansvar – og hvad den forventer at opnå
• Politik for andel af underrepræsenteret køn i ledelsen
• Status herfor – og forklaring af manglende målopfyldelse.

Nogle af informationerne kan dog i visse tilfælde gives på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning, hvis ledelsesberetningen henviser hertil.

Hvad skal man overveje?

Som virksomhedsleder bør man overveje, hvad man vil fortælle med sin ledelsesberetning. Man skal naturligvis overholde lovgivningen, men der er ingen grænser for, hvad man har mulighed for at fortælle – når bare det er korrekt og i overensstemmelse med regnskabet.

Derfor ser man virksomheder, der virkelig fortæller meget i deres ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Her kan man få rigtig meget at vide, og jo større en virksomhed er, jo større må man også forvente, at læserskaren er. Det skal ikke være et reklameindslag, men brugbar viden, der viderebringes.

Man ser også virksomheder, der intet fortæller ud over det lovpligtige. ”Vi handler med barnevogne, og der er ikke sket noget uventet”. Punktum. Den, der lever stiller, lever godt.

Denne holdning bør man af og til overveje. Kunne min virksomhed drage nytte af at fortælle lidt mere om sig selv? Hvorfor ikke møde omverdenen lidt mere positivt?

Kan og vil digitaliseringen tage over?

Digitaliseringen er over os, og der foregår en rivende udvikling i automatisering af alskens processer – ikke mindst på bogførings- og regnskabsområderne. Med jævne mellemrum kan man derfor læse i aviser og tidsskrifter, at der om få år ikke længere er brug for bogholdere og revisorer.

Det følgende kan muligvis opfattes som en slem krampetrækning fra de ramte brancher, men sådan er det ikke ment. Det vil nemlig være fjollet at benægte udviklingen.På den anden side er det lidt voldsomt at aflive hele standen af rutinerede talbetvingere med henvisning til dendigitale revolution.

Der synes at være opstået den fælles forståelse, at når blot der er sat strøm til et tidligere manuelt system, så fungerer det fejl- og smertefrit. Vi tillader os at betvivle den tese.

Det er smart, at det kan lade sig gøre at scanne bilag og ved hjælp af automatisk dataafløftning foretage bogføring på den rigtige konto. Hvis det altså er den rigtige konto.Det fremgår jo ikke af fakturaen, om de købte planker indgår i et projekt til videresalg eller er blevet til et nyt gulv i virksomhedens kantine. Det fremgår sikkert heller ikke, om de 24 uspecificerede stykker smørrebrød er fortæret afkunder, virksomhedens personale eller lagerchefensglubske schæferhund.

Et valg skal træffes

Det er altså med andre ord fortsat nødvendigt, at nogen på et eller andet tidspunkt i transaktionsforløbet tager stilling til, hvad det købte skal bruges til. Det kan selvfølgelig sagtens fremgå af fakturaen, men det betyder jo blot, at ”nogen” har taget stilling på et tidligt tidspunkt.

Det er også en besnærende tanke, at regnskaber kan dannes fuldstændig automatisk på baggrund af bogføringen. Teknisk kan det sagtens lade sig gøre, og det kommer såmænd også til at se ganske tilforladeligt ud, men også her er der valg, der skal træffes, og skøn, der skal foretages.

Når ledelsen fx beslutter at anskaffe en ny CNC bore- og gevindskæremaskine, kan det fuldautomatiske bogholderi måske ikke lige i første omgang regne ud, hvor lang levetid sådan en fætter har i netop denne virksomhed.

Hen ad vejen kan det nok godt lade sig gøre at sammenholde modellen, virksomhedens produkter og produktionskapacitet samt erfaringer om vedligeholdelsesfrekvens.På den baggrund kan der beregnes et afskrivningsforløb, men det kræver i hvert fald, at der er tale om en maskinudskiftning. Det går ikke, hvis det er en udvidelse af kapaciteten eller en ny produktlinje.

Det er altså ikke ”bare lige”. Nogen skal tage stilling til, hvor længe maskinen holder, og hvad den kan antages at være værd, når den planlagte anvendelsesperiode er omme.

Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at analysere sig frem til, om udvalgte debitorer er nedskrivningsmodne på grund af alder – altså tilgodehavendets alder. Men hvad nu, hvis den manglende betaling skyldes uenighed om leverancen? Så kan udfordringen være en helt anden end behov for nedskrivning på det konkrete tilgodehavende. Betalingsvanskeligheder kan også være forbigående, der kan være mulighed for modkøb osv.

Det synes umiddelbart heller ikke helt oplagt at automatisere hele pakken, når det drejer sig om igangværende arbejder. Det kan sagtens lade sig gøre at opstille en række spilleregler for vurdering af færdiggørelsesgrader, men det bliver en skematisk løsning, som måske ikke passer til det konkrete projekt.

Løsningen bliver standardiseret

Alt i alt vil en fuldstændig digitalisering føre til langt mere generiske løsninger. De vil blive forfinet og forbedret, efterhånden som maskinerne samler erfaringer, men der bliver færre nuancer.

Nu er det jo ikke en revisor, der skal træffe de valg og skøn, der er nævnt som eksempler ovenfor. Det er virksomhedens ledelse. Imidlertid er det ofte revisorens opgave at vejlede og rådgive ledelsen ved disse valg og skøn, ligesom det ofte er revisorens (eller bogholderens) opgave at få valgene rigtigt udtrykt i virksomhedens bogholderi og regnskab.

Nogle virksomheder kan selv klare denne opgave, men så kommer revisors fornemste opgave til sin ret, nemlig at efterprøve resultatet af virksomhedens rapportering og lade dette komme til udtryk i form af en erklæring.

Kvalitet i rapporteringen

Det vil fortsat være i regnskabslæsers interesse, at virksomhedernes økonomiske rapportering kan tages for gode varer – uanset om den er genereret af maskiner eller mennesker – og derfor vil det også være i virksomhedens egen interesse, at årsrapporter mv. er “godkendte”.

Det vil også fortsat være i virksomhedens egen mere direkte interesse, at der er styr på indberetninger til SKAT og andre myndigheder, dels for ikke at snyde sig selv, dels for at blive skånet for ubehagelige overraskelser ved kontrolbesøg – måtte sådanne genopstå.

Digitaliseringen skal naturligvis anvendes til at sikre bedre og mere pålidelig information. Det er revisorerne og deres branche bestemt ikke modstandere af.

Der vil med den øgede digitalisering opstå øgede muligheder for benchmarking, hurtigere rapportering med mulighed for hurtigere reaktion og selvfølgelig også effektivisering af de administrative processer.

Virksomhedens ledelse får bedre muligheder for at sammenligne egne præstationer med resultaterne i sammenlignelige virksomheder. Og data vil være til rådighed ”nu og her”. Udviklingen kan derfor justeres hen ad vejen.

Løbende information om afvigelser i transaktionsmønstrevil øge chancerne for at undgå alt for gamle varer på lageret, ligesom der ikke foretages genbestilling af varer, der blot ligger på en forkert lokation. Disse informationer har de fleste virksomheder allerede til rådighed, men det er langt fra alle, der bruger dem til at styre virksomheden.

Vi vil gerne hjælpe dig med at få glæde af alle de muligheder, digitalisering tilbyder, og samtidig vil vi gerne hjælpe med at sikre, at alle disse data er korrekte og pålidelige.

Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger.

Hvor om alting er, datoen 31. maj 2018 er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet.

Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring.

Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der errevisionspligt).

For sen indberetning

Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (torsdag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

Afgift

Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås.

Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt3.000 kr. for tredje påbegyndte måned.Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr.pr. ledelsesmedlem.

Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring med høringssvar 12. oktober 2018. Nu afventer vi derfor, at lovforslaget fremsættes i Folketinget. Bedømt ud fra høringsudkastet vil ændringerne komme til at berøre mindre såvel som store selskaber.

For så vidt angår de store selskaber, er særligt redegørelsen for samfundsansvar i fokus, mens mindre såvel som store selskaber kan imødese nye regler på områder som indregning af indtægter, leasing og finansielle instrumenter. Her vil der især være tale om tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Hertil kommer nye notekrav og en række andre detailændringer.

Det forventes, at de nye regler skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for førtidsanvendelse allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018.